Den fulde tekst

Fremsat den 4. maj 2018 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv social politik, lov om Udbetaling Danmark og udlændingeloven

(Indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlængelse af opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning)

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 31. marts 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og § 5 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 3, 1. pkt., ændres »7 år inden for de seneste 8 år, jf. dog stk. 4-6« til: »9 år inden for de seneste 10 år, jf. dog stk. 4-8«.

2. I § 11 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år. 1. pkt. finder anvendelse for udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregistreret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget, samt for personer, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Stk. 3, 4. og 5. pkt. finder tilsvarende anvendelse for opgørelsen af de 12 måneder, der er nævnt i 2. pkt. Beskæftigelseskravet efter 1. pkt. kræves alene opfyldt én gang, uanset om personen løbende modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller genansøger herom.

Stk. 7. For personer uden fastsat arbejdstid og for personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed foretages opgørelse af beskæftigelse efter stk. 6, ved at anvende omregningssatsen i § 13 f, stk. 15. Ved omregning benyttes den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 8 og 9.

3. § 11, stk. 6, som bliver stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Endvidere gælder kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år ikke for førtidspensionister, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening eller af en tilsvarende pension fra et andet EU/EØS-land, eller for personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.«

4. I § 11, stk. 7, 3. pkt., som bliver stk. 9, 3. pkt., indsættes efter »stk. 3«: »og beskæftigelseskravet i stk. 6«.

5. I § 27, stk. 1, ændres »opholdskravet i § 11, stk. 3,« til: »betingelserne i § 11, stk. 3 og 6, jf. dog § 11, stk. 8, 2. pkt.,«.

§ 2

I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1507 af 6. december 2016, som senest ændret ved blandt andet § 16, i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og senest ved § 2 i lov nr. 258 af 10. april 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 12 i, stk. 2, ændres »11-årig« til: »13-årig«.

§ 3

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 1691 af 26. december 2017, lov nr. 317 af 25. april 2018 og senest ved lov nr. 319 af 25. april 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 c, stk. 4, nr. 5, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-10 eller 12« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11«.

2. I § 9 a, stk. 2, nr. 10, ændres »stk. 14,« til: »stk. 13, eller«.

3. § 9 a, stk. 2, nr. 11, ophæves.

Nr. 12 bliver herefter nr. 11.

4. I § 9 a, stk. 2, nr. 12, der bliver nr. 11, stk. 18, og stk. 20, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 17« til: »stk. 16«.

5. Fire steder i § 9 a, stk. 5, og i § 9 a, stk. 10, ændres »stk. 2, nr. 1-8, 10 og 12« til: »stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11«.

6. § 9 a, stk. 6, ophæves.

Stk. 7-22 bliver herefter stk. 6-21.

7. I § 9 a, stk. 8, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12« til: »stk. 2, nr. 1-8 og 11«.

8. I § 9 a, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »nr. 12, litra a-c« til: »nr. 11, litra a-c«, og i 3. pkt. ændres »Stk. 4 og 10« til: »Stk. 4 og 9«.

9. I § 9 a, stk. 16, der bliver stk. 15, ændres »stk. 17« til: »stk. 16«, og i nr. 2 ændres »stk. 2, nr. 12« til: »stk. 2, nr. 11«.

10. I § 9 a, stk. 19, der bliver stk. 18, ændres »stk. 20« til: »stk. 19«.

11. I § 9 a, stk. 21, der bliver stk. 20, ændres »stk. 17-20« til: »stk. 16-19«.

12. I § 9 h, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11«.

13. I § 9 h, stk. 1, nr. 17, ændres »§ 9 a, stk. 11« til: »§ 9 a, stk. 10«.

14. I § 9 h, stk. 3, 1. pkt., og § 52 b, stk. 2, nr. 5, ændres »§ 9 a, stk. 17« til: »§ 9 a, stk. 16«.

15. I § 9 h, stk. 7, § 33, stk. 5, og § 52 b, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 9 a, stk. 5-7« til: »§ 9 a, stk. 5-6«.

16. I § 9 m, stk. 1, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12, stk. 3 eller 11,« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11, stk. 3 eller 10,«.

17. I § 17, stk. 5, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 3 og 12,« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 3 og 11,«, og »§ 9 a, stk. 2, nr. 12« ændres til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 11«.

18. I § 40, stk. 3, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11«.

19. I § 48 h, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 10, og stk. 15« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 10, og stk. 14«.

20. I § 52 b, stk. 2, nr. 6, ændres »§ 9 a, stk. 19« til: »§ 9 a, stk. 18«, og to steder ændres »§ 9 a, stk. 20« til: »§ 9 a, stk. 19«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 3 træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 3. § 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse for personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Har udbetalingen af uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden været ophørt i 2 hele kalendermåneder eller derover, og ansøges der igen om ydelse, skal de ansøgere, der er nævnt i stk. 3, opfylde § 11, stk. 3 og 6 i lov om aktiv socialpolitik som affattet i denne lovs § 1, nr. 1 og 2, ved den fornyede ansøgning fra 1. januar 2019.

Stk. 5. § 3 finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 1. juli 2018 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 5

§ 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Lovforslagets baggrund
3.
Stramning af opholdskrav for at opnå ret til uddannelses- eller kontanthjælp
 
3.1.
Gældende ret
 
3.2.
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4.
Indførelse af et beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- eller kontanthjælp
 
4.1.
Gældende ret
 
4.2.
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
   
4.2.1.
Beskæftigelseskravet
     
4.2.1.1.
Afgrænsning af persongruppen der skal opfylde beskæftigelseskravet som følge af indrejse den 1. januar 2008 eller senere
     
4.2.1.2.
Opgørelse af beskæftigelseskravet
   
4.2.2.
Nærmere om ordinær beskæftigelse
   
4.2.3.
Nærmere om selvstændig virksomhed
5.
Udvidelse af Udbetaling Danmarks adgang til at samkøre eller sammenstille oplysninger om integrationsydelsesmodtagere, som har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik
 
5.1.
Gældende ret
 
5.2.
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
6.
Ophævelse af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om arbejdsmarkedstilknytning
 
6.1.
Gældende ret
 
6.2.
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
7.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
 
7.1
Ændring af lov om aktiv socialpolitik
   
7.1.1.
Samlede direkte økonomiske konsekvenser
   
7.1.2.
Merudgifter til integrationsydelse
   
7.1.3.
Mindreudgifter til kontanthjælp
   
7.1.4.
Mindreudgifter til uddannelseshjælp
   
7.1.5.
Økonomiske konsekvenser for statens finansiering af ATP-bidrag
   
7.1.6.
Afledte konsekvenser for boligsikring
   
7.1.7.
Afledte konsekvenser vedr. fripladstilskud
   
7.1.8.
Administrative konsekvenser
 
7.2.
Ændring af udlændingeloven
8.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
9.
Administrative konsekvenser for borgerne
10.
Miljømæssige konsekvenser
11.
Forholdet til EU-retten
 
11.1.
EU-ret og ret til kontanthjælp og integrationsydelse
 
11.2.
Særligt om Associeringsaftalen med Tyrkiet
12.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13.
Sammenfattende skema

1. Indledning

At Danmark i dag stadig har store grupper af flygtninge og ikke-vestlige indvandrere, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet, skyldes efter regeringens opfattelse, at det i mange år ikke har kunnet betale sig for dem at arbejde. Derfor lægger regeringen vedvarende vægt på, at forsørgelsesydelserne bliver fastsat på et niveau, så flygtninge og ikke-vestlige indvandrere opnår en ofte betydelig økonomisk fremgang, når de går fra at blive forsørget af det offentlige til at blive selvforsørgende. Efter regeringens opfattelse skal integrationen af denne gruppe af udlændinge først og fremmest finde sted igennem arbejdsmarkedet, og nærværende forslag er endnu et led i denne bestræbelse.

Straks efter sin tiltræden i 2015 indførte den daværende Venstre-regering en nedsat ydelse i form af integrationsydelsen. Indførelsen af integrationsydelsen indebar, at nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge og personer, der ikke har boet i Danmark gennem en længere periode i stedet for uddannelseshjælp eller kontanthjælp modtog integrationsydelse. Det blev en betingelse for retten til uddannelseshjælp og kontanthjælp, at ansøgeren lovligt havde opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Lovændringen trådte i kraft pr. 1. september 2015 og havde til hensigt at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark, samtidig med at den skulle give nytilkomne flygtninge og udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund. Lovændringen omfattede også danske statsborgere, der indrejste i Danmark efter den 1. september 2015 og ikke opfyldte opholdskravet.

Den 1. juli 2016 blev målgruppen udvidet så både personer, der allerede modtog uddannelses- eller kontanthjælp, og personer, der fremover ansøgte herom, vil modtage integrationsydelse, hvis ikke de opfylder kravet om at have opholdt sig i Danmark i sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år.

Det fremgår af »Aftale om flere år på arbejdsmarkedet«, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i juni 2017, at integrationsydelsen nedsættes med yderligere 3 pct., ligesom dansktillægget omlægges fra et løbende dansktillæg til en tidsbegrænset bonus. Loven herom, lov nr. 120, der blev vedtaget 19. april 2018, træder i kraft den 1. juli 2018.

Nærværende lovforslag er et led i udmøntningen af »Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger« af 6. februar 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Lovforslaget udvider opholdskravet fra mindst 7 ud af de seneste 8 år til mindst 9 ud af de seneste 10 år samt indfører et beskæftigelseskrav, der sammenlagt skal svare til 2 år og 6 måneder fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år for at få ret til uddannelses- eller kontanthjælp.

Regeringens mål med at indføre et styrket opholdskrav er, at det økonomiske incitament til at overgå fra integrationsydelse til beskæftigelse bliver større. Målet med at indføre et beskæftigelseskrav er at sende et klart signal om, at forudsætningen for at få adgang til uddannelses- eller kontanthjælp er, at man har bidraget aktivt til det danske samfund og derigennem tilskynde til at få en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Udgangspunktet er, at alle, der er omfattet af opholdskravet, også skal opfylde beskæftigelseskravet. Der kan dog være tilfælde, hvor en person på grund af sit rejsemønster alene skal opfylde opholdskravet, idet personen ikke har været udrejst i 12 på hinanden følgende måneder.

2. Lovforslagets baggrund

»Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger« indeholder følgende om opholdskravet, der strammes fra 7 ud af 8 år til 9 ud af 10 år:

»Opholdskravet for ret til uddannelses- eller kontanthjælp på mindst 7 ud af 8 års lovligt ophold her i riget ændres til mindst 9 ud af 10 års lovligt ophold i riget. Det strammere opholdskrav medfører, at det økonomiske incitament til at overgå fra integrationsydelse til beskæftigelse forlænges. Forlængelsen af opholdskravet får virkning fra 1. januar 2019.«

Aftalen indeholder følgende om indførelsen af et nyt beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- eller kontanthjælp:

»Adgang til uddannelses- eller kontanthjælp er i dag betinget af, at ansøgeren opfylder opholdskravet. Der stilles i dag ikke krav om forudgående beskæftigelse for at opnå ret til uddannelses- eller kontanthjælp. Med aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger indføres et supplerende krav om 2½ års beskæftigelse inden for de seneste 10 år i tillæg til stramningen af opholdskravet for at have ret til uddannelses- eller kontanthjælp. Beskæftigelseskravet skal tilskynde til at få en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det nye beskæftigelseskrav vil gælde fra 1. januar 2019 for alle, der er indrejst til Danmark den 1. januar 2008 eller senere, dvs. både udlændinge og danske statsborgere. Brøkpensionister (såvel folkepensionister som førtidspensionister) er undtaget fra beskæftigelseskravet, såfremt de i øvrigt opfylder opholdskravet. Kravet omfatter heller ikke personer, der allerede modtager kontanthjælp pr. 1. januar 2019. Ophører borgeren med kontanthjælp og genansøger uden at opfylde beskæftigelseskravet, vil den pågældende ikke have ret til uddannelses- eller kontanthjælp.«

Dette lovforslag udmønter denne del af aftalen.

Herudover indeholder lovforslaget forslag om ophævelse af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for visse udlændinge, der har fået inddraget eller nægtet forlænget deres opholdstilladelse.

3. Stramning af opholdskravet for at opnå ret til uddannelses- eller kontanthjælp

3.1. Gældende ret

I § 11, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik fremgår det, at kommunen kan yde hjælp i form af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

De gældende grundbetingelser for at modtage hjælp fremgår af § 11, stk. 2:

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Det følger af § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at retten til uddannelses- og kontanthjælp tillige er betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl her i riget. Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret ligestilles med ophold her i riget. Det samme gælder ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.

Efter § 11, stk. 6, gælder kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.

Det fremgår af § 11, stk. 7, at det er kommunen, der træffer afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp. Personen har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse.

Det fremgår af § 27, at for personer, der opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, udgør hjælpen et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer, 1) der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og 2) som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening. Der ydes et månedlig støttebeløb pr. familie til disses børn under 18 år, som ikke er berettiget til børnetilskud.

Det fremgår af § 27 a, at hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, pr. måned højst kan udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension. For personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, kan hjælpen pr, måned højst udgøre et beløb, der svarer til integrationsydelsen efter § 22.

3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at det gældende opholdskrav på sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år her i riget forlænges, således at der fremover vil være et krav om sammenlagt 9 års ophold her i riget inden for de seneste 10 år som betingelse for at få uddannelses- eller kontanthjælp. Forlængelsen af opholdskravet har til formål at styrke det økonomiske incitament til at arbejde frem for at modtage hjælp fra det offentlige.

Det foreslås, at de gældende beregningsprincipper i forhold til ophold videreføres, således at der fortsat indgår perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl her i riget. Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret ligestilles med ophold her i riget. Det samme gælder ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.

Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Efter artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen har vandrende arbejdstagere ret til samme sociale fordele som værtsstatens egne borgere. Også selvstændigt erhvervsdrivende har ret til ligebehandling efter EUF-traktatens artikel 49 om den frie etableringsret. Efter forslaget gælder 9 års kravet heller ikke for danske statsborgere, i det omfang, disse er omfattet af EUF-traktatens artikel 45 om arbejdskraftens frie bevægelighed eller artikel 49.

Det betyder, at EU-borgere, herunder også danske statsborgere, der efter en periode i et andet EU-land, f.eks. har opnået arbejdstagerstatus på det danske arbejdsmarked, vil kunne modtage uddannelses- eller kontanthjælp uanset det foreslåede opholdskrav i lov om aktiv socialpolitik. Ankestyrelsen fastslog i principafgørelse 103-16, at når en EU-/EØS-borger efter EU-retten er berettiget til hjælp, er personen undtaget fra at skulle opfylde opholdskravet. Dette gælder også for danske statsborgere, der efter EU-retten er berettigede til hjælp. En EU/EØS-borger er efter EU-retten berettiget til hjælp, når personen har opnået arbejdstagerstatus på det danske arbejdsmarked. Dette gælder også, hvis EU/EØS-borgeren har bevaret sin status som vandrende arbejdstager, f.eks. hvis denne har været ude for en arbejdsskade eller er blevet syg. Perioden, hvori de kan bevare arbejdstagerstatus vil typisk strække sig over 1-12 måneder.

En dansk statsborger, der efter sin tilbagevenden til Danmark fra et ophold i et andet EU/EØS-land hverken opfylder opholdskravet eller har opnået eller bevaret arbejdstagerstatus, har alligevel ret til uddannelses- eller kontanthjælp, hvis personen har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark.

Der henvises til pkt. 11 om forholdet til EU-retten og til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3.

I overensstemmelse med gældende ret foreslås det, at kommunen også fremover skal træffe afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp samt at ansøgeren har pligt til at bidrage med de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i § 11, stk. 3, er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.

4. Indførelse af et beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- eller kontanthjælp

4.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik er det ikke en betingelse for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, at ansøgeren har haft forudgående beskæftigelse.

Retten til uddannelses – eller kontanthjælp er i dag betinget af, at man har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden tages der udgangspunkt i de gældende regler for indrejse og udrejse i CPR-loven.

Efter lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) kan personer, der opfylder indrejsekriterierne i CPR-lovens § 16, blive folkeregistreret (bopælsregistreret) i CPR. For at blive bopælsregistreret i CPR skal vedkommende have lovligt ophold, være her i landet i over tre måneder og have en bolig eller et fast opholdssted. Der er herudover i CPR-lovens § 24 regler for, hvornår en person skal registreres som udrejst i CPR. CPR-loven er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og Grønland er en del af CPR. Færøerne har egen selvstændig folkeregistreringslovgivning og er ikke en del af CPR. Ved vurderingen af, om en person har haft ophold i Danmark eller Grønland, tages udgangspunkt i, hvorvidt den pågældende har været registreret i CPR i Danmark eller Grønland. Dette udgangspunkt vil dog skulle fraviges, hvis der er grunde, som fører til et andet resultat, herunder såfremt ansøgeren har været folkeregistreret på Færøerne efter den færøske folkeregistreringslovgivning.

Efter gældende regler foretages registrering for flygtninge og familiesammenførte i CPR efter reglerne i integrationsloven og kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 980 af 28. juni 2016 om boligplacering af flygtninge. Det følger heraf, at en flygtning skal registreres i CPR som tilflyttet kommunen senest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunen, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 1, 3. pkt. Ansvaret for en flygtning med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 påhviler kommunen fra udgangen af den første hele måned efter, at flygtningen af Udlændingestyrelsen er visiteret til kommunen, jf. integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Ansvaret for en flygtning med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8 påhviler kommunen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i CPR som tilflyttet kommunen, jf. integrationslovens § 4, stk. 3, 1. pkt. Tilsvarende gælder for familiesammenførte og indvandrere, jf. integrationslovens § 4, stk. 3, 2. pkt.

Efter den gældende § 53, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1709 af 26. december 2017 om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere, opgøres beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til arbejdsløshedsdagpenge på grundlag af timer, for hvilke der udbetales løn, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde (løntimer). Løntimerne skal være indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, inden for en optjeningsperiode på 3 år.

Kun beskæftigelse, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, kan medregnes til beskæftigelseskravet. Beskæftigelse, hvor der ydes offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter lov om seniorjob, kan ikke medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Det samme gælder selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, jf. § 53, stk. 3 og 8.

Ved opgørelsen af løntimer indgår timer, for hvilke en arbejdsgiver udbetaler løn for, eller som dækkes af en udbetalt løn, og som er indberettet til indkomstregisteret. Således medregnes ferie, løn i en opsigelsesperiode, selv om pågældende er fritstillet, perioder med barsel eller sygdom, barns 1. og 2. sygedag, feriefridage og børnefamiliefridage (»omsorgsdage«), hvis arbejdsgiveren udbetaler løn. Syge- eller barselsdagpenge udbetalt af kommunen kan ikke medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Derimod forlænges optjeningsperioden med perioder for hvilke, der er udbetalt syge- eller barselsdagpenge. Optjeningsperioden kan dog højst forlænges med op til 2 år.

4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre et supplerende beskæftigelseskrav svarende til 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år i tillæg til den under pkt. 3.2. foreslåede styrkelse af opholdskravet for at få ret til uddannelses- eller kontanthjælp. Beskæftigelseskravet har til formål at sende et klart signal om, at forudsætningen for at få adgang til kontanthjælp eller uddannelseshjælp er, at man har bidraget aktivt til det danske samfund og derigennem tilskynde til at få en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der foreslås indført et beskæftigelseskrav for ret til hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik for personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening.

Beskæftigelseskravet gælder efter forslaget ikke for førtidspensionister efter lov om social pension, der ikke modtager fuld førtidspension på grund af betingelserne om optjening eller en tilsvarende pension fra et andet EU/EØS-land, eller for personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Personer, der har nået den til enhver tid gældende folkepensionsalder i Danmark efter lov om social pension, er således undtaget fra beskæftigelseskravet. Der tages udgangspunkt i ansøgerens individuelle pensionsalder efter lovgivningen. Det betyder, at personer i målgruppen for § 27, som har nået folkepensionsalderen, således ikke skal opfylde beskæftigelseskravet på 2 år og 6 måneder.

4.2.1. Beskæftigelseskravet

Den personkreds, der foreslås omfattet, er personer, der modtager integrationsydelse pr. 1. januar 2019, eller ansøger om hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik fra og med denne dato.

4.2.1.1. Afgrænsning af persongruppen der skal opfylde beskæftigelseskravet som følge af indrejse den 1. januar 2008 eller senere

Efter forslaget vil en udlænding, der er blevet folkeregistreret på baggrund af indrejse fra udlandet med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget, være omfattet af det foreslåede nye lovkrav om beskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år for at opnå ret til uddannelses- eller kontanthjælp.

For så vidt angår personer, herunder udlændinge, der er blevet folkeregistreret her i riget med virkning fra et tidspunkt, der ligger før 1. januar 2008, som (ny)ansøger om uddannelses- eller kontanthjælp den 1. januar 2019 eller senere, er disse alene omfattet af bestemmelsen, hvis de efter et udlandsophold er (gen)indrejst til riget den 1. januar 2008 eller senere og udlandsopholdet, de er kommet hjem fra, har varet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Dermed vil et udlandsophold forud for 1. januar 2008 kunne indgå i beregningen af, om en person skal opfylde beskæftigelseskravet, hvis det forudgående udlandsophold har været på mere end 12 på hinanden følgende måneder.

Personer, som efter EU-reglerne har ret til den fulde uddannelses- eller kontanthjælp skal ikke opfylde kravet. I lighed med reglerne om opholdskravet vil et enkelt ophold i udlandet i op til 1 år ikke have betydning for niveauet for den fremtidige forsørgelsesydelse. Til forskel fra reglerne om opholdskravet skal udlandsopholdet have været af en samlet varighed på mere end 12 på hinanden følgende måneder, før udlandsopholdet får betydning for ydelsesniveauet.

Det foreslås, at indrejsedatoen i lighed med den tekniske beregning af opholdstiden i forhold til integrationsydelse er den dato, fra hvilken personen er registreret som indrejst i folkeregisteret.

Således regnes indrejse for alle fra tidspunktet for pågældendes registrering som indrejst i Det Centrale Personregister (CPR), jf. bemærkningerne herom under pkt. 4.1. Gældende ret.

Det bemærkes, at også for flygtninge, jf. § 2, stk. 2, i integrationsloven, skal opholdstiden beregnes fra tidspunktet for pågældendes registrering i CPR som tilflyttet kommunen.

Det bemærkes desuden, at det forhold, at der af administrative grunde kan være udstedt et administrativt CPR-nummer til en udlænding, før den pågældende tager ophold eller bopæl i en kommune, ikke er at sidestille med bopælsregistrering i CPR. Opholdstiden regnes således først fra det tidspunkt, hvor udlændingen bopælsregistreres i kommunen.

For så vidt angår ophold uden for riget i 12 på hinanden følgende måneder regnes indrejse, jf. også ovenfor, for alle fra tidspunktet for pågældendes folkeregistrering som indrejst -og udrejse tilsvarende for alle fra tidspunktet for pågældendes folkeregistrering som udrejst.

4.2.1.2. Opgørelse af beskæftigelseskravet

Kravet om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse inden for en 10-årig periode forud for afgørelsestidspunktet foreslås fastsat til 1.924 timer pr. år, således at 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse svarer til 4.810 arbejdstimer over en 10-årig periode. Det foreslåede antal timer på årsbasis svarer til kravet for genoptjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 53, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Kravet om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse gælder efter forslaget ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettiget til hjælpen. Der henvises til pkt. 3.2.

Efter forslaget er brøkførtidspensionister efter lov om social pension, der modtager supplerende kontanthjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, undtaget fra beskæftigelseskravet. De vil kunne modtage hjælp med et niveau svarende til uddannelses- eller kontanthjælp, forudsat at de opfylder det nye opholdskrav på 9 ud af 10 år.

Tilsvarende er personer, der har nået folkepensionsalderen, og som modtager hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik, undtaget fra beskæftigelseskravet. De vil kunne modtage hjælp med et niveau, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, forudsat at de opfylder det nye opholdskrav på 9 ud af 10 år.

Mens personer, som modtager hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik, og som ikke har nået folkepensionsalderen, vil skulle opfylde beskæftigelseskravet på 2 år og 6 måneder. Afgrænsningen af den persongruppe, der er omfattet af § 27 i lov om aktiv socialpolitik er personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dermed skal personer, der har nået efterlønsalderen, men er under folkepensionsalderen opfylde beskæftigelseskravet.

Personer, der på ikrafttrædelsestidspunktet allerede opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp og har ansøgt herom forud for den 1. januar 2019, er efter forslaget også undtaget fra beskæftigelseskravet og det forlængede opholdskrav. Hvis de efter en tid på selvforsørgelse den 1. januar 2019 eller senere atter søger om kontanthjælp, vil de skulle opfylde såvel det forlængede opholdskrav som beskæftigelseskravet på lige fod med alle andre.

Den foreslåede ændring i § 11, stk. 6, 4 pkt. i lov om aktiv socialpolitik om, at beskæftigelseskravet alene kræves opfyldt én gang, uanset om personen løbende modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller genansøger herom, indebærer, at har personen én gang haft 2 år og 6 måneders sammenlagt fuldtidsbeskæftigelse inden for 10 år forud for afgørelsestidspunkt efter de regler, der indføres pr. 1. januar 2019, skal personen ikke igen opfylde beskæftigelseskravet, selv om personen efter en længere periode igen ansøger om uddannelses- eller kontanthjælp.

Dermed skal kommunen i forhold til en person, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp og har opfyldt beskæftigelseskravet én gang, ikke foretage en ny beregning af beskæftigelsesperioder 10 år tilbage i tiden. For en ydelsesmodtager med periodevise beskæftigelsesforhold indebærer forslaget, at en uddannelses- eller kontanthjælp, der er opnået efter opfyldelse af beskæftigelseskravet én gang, ikke senere afbrydes af perioder med integrationsydelse eller afvises ved fornyede ansøgninger efter en senere periode med beskæftigelse.

De oplysninger, som kommunen skal bruge for at kunne tage stilling til, om en person skal opfylde beskæftigelseskravet, vil som udgangspunkt skulle findes i cpr-registeret, idet målgruppen er udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregisteret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget, samt personer, der er folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Kommunen er i dag ikke i besiddelse af oplysninger om beskæftigelsesomfang 10 år tilbage for så vidt angår den gruppe borgere, der skal opfylde beskæftigelseskravet. På den baggrund pågår der en dialog mellem KL og Udbetaling Danmark med henblik på, at administrationen kan baseres på registeroplysninger i videst muligt omfang. Målet er, at kommunen til brug for sagsbehandlingen præsenteres for en oversigt indeholdende de relevante data over beskæftigelsesperioder for såvel lønmodtagere som selvstændige. Viser de oplysninger, kommunen kommer i besiddelse af, at borgeren ikke opfylder beskæftigelseskravet, parthører kommunen borgeren med henblik på at sikre, at de oplysninger, borgeren kan dokumentere, også kommer til at indgå i grundlaget for afgørelsen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

4.2.2. Nærmere om ordinær beskæftigelse

I lighed med gældende regler i § 53, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., foreslås det i forhold til opgørelsen af beskæftigelseskravet, at der i beskæftigelsesperioden for lønmodtagere medregnes timer, for hvilke der udbetales løn, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde (løntimer). Således medregnes ferie, løn i en opsigelsesperiode, selv om pågældende er fritstillet, barsel og sygdom, barns 1. og 2. sygedag, feriefridage og børnefamiliefridage (»omsorgsdage«), hvis arbejdsgiveren udbetaler løn. Det foreslås videre, at perioder med barselsdagpenge – i modsætning til reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. – medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet således, at der medregnes 7,4 løntimer pr. barselsdag i de tilfælde, en person i et ansættelsesforhold modtager barselsdagpenge fra kommunen.

Det foreslås, at der skal være tale om beskæftigelse, der svarer til 2 år og 6 måneders fuldtidsarbejde, det vil sige 4.810 løntimer, inden for en 10-årig periode forud for afgørelsestidspunktet. Det betyder, at arbejde på f.eks. halv tid i 5 år svarer til 2 år og 6 måneders arbejde. Der er tale om et individuelt krav, hvor hver ægtefælle selvstændigt skal opfylde beskæftigelseskravet for at opnå ret til uddannelses- eller kontanthjælp.

Det foreslås videre, at beskæftigelseskravet skal opfyldes med ordinær beskæftigelse. Det betyder, at støttet arbejde ikke kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der er tale om støttet arbejde, hvis der ydes offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Integrationsgrunduddannelse (igu) betragtes som ustøttet arbejde. I opgørelsen af timer indgår ikke de 20 ugers skoleundervisning, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 623 af 8. juni 2016 om integrationsgrunduddannelse for hvilke der udbetales uddannelsesgodtgørelse, jf. § 10 i samme lov.

Afgrænsningen af ordinær beskæftigelse svarer således delvist til principperne i arbejdsløshedsforsikringssystemet, hvorefter at der skal være optjente løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. § 53, stk. 3 og 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

I overensstemmelse med de principper, der gælder for accept af timer til opfyldelse af 225 timers beskæftigelse, jf. 225-timersreglen i lov om aktiv socialpolitik, foreslås det, at der ikke stilles krav om en bestemt timeløn, for at betingelsen om ordinær beskæftigelse vil være opfyldt. Kommunen skal dog være opmærksom på, at der kan have været tale om så usædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, at kommunen ud fra en omgåelsesbetragtning må nå frem til, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at der har været tale om arbejde i et sædvanligt ansættelsesforhold. Dermed bør kommunen stille spørgsmål om arbejdsforholdets karakter, hvis der inden for den 10-årige periode er registreret en timeløn på eksempelvis 50 kr., der som udgangspunkt ikke kan accepteres til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Er timerne helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service eller plejevederlag efter § 120 i samme lov, medregnes timerne ikke.

Som udgangspunkt opgøres løntimer på baggrund af oplysningerne fra eIndkomstregisteret.

Kan en persons arbejdstid ikke konstateres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, skal indtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, dvs. den erhvervede indtægt for hvert indtægtsår divideres med den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker. Satsen for 2018 foreslås fastsat til 122,50 kr. svarende til den omregningssats, der fremgår af § 13 f, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik i forbindelse med 225 timers reglen for omregning af arbejde uden fastsat arbejdstid. Beløbet reguleres en gang årligt, jf. § 109, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Hvad angår omregningssatserne for tidligere år henvises der tabellen i de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2.

Kravet om ordinært og ustøttet arbejde i forhold til opfyldelsen af beskæftigelseskravet kan dermed opfyldes gennem honorarlønnet arbejde, selv om det ikke måtte være indberettet til indkomstregisteret, forudsat det er tilstrækkeligt dokumenteret fx gennem lønsedler eller lignende, og hvis timelønnen eller andre forhold omkring arbejdets udførelse ikke er af en sådan karakter, at kommunen vurderer, at der er tale om så usædvanlige forhold, at der må siges at være tale om omgåelse af reglen. Det er i den forbindelse underordnet, om arbejdet er opnået ved direkte henvendelse til modtageren af serviceydelsen eller gennem en såkaldt platformsvirksomhed.

4.2.3. Nærmere om selvstændig virksomhed

For så vidt angår personer, der forud for ansøgningen har haft selvstændig virksomhed, foreslås det, at opgørelsen af beskæftigelseskravet kommer til at svare til den opgørelse, der fra den 1. oktober 2018 vil finde anvendelse i arbejdsløshedsforsikringssystemet.

Fra 1. oktober 2018 træder der nye regler om selvstændiges ret til arbejdsløshedsdagpenge i kraft. Der gennemføres en række justeringer af dagpengesystemet, så det bliver mere moderne og fleksibelt, og kan håndtere nye, skiftende og sammensatte beskæftigelsesformer.

De nye regler om selvstændige i dagpengesystemet betyder bl.a., at der fremadrettet ses på personens aktivitet, fremfor pågældende beskæftigelsesform. Det betyder, at aktiviteten i dagpengesystemet fremadrettet i højere grad skal følge den skattemæssige kategorisering af aktiviteten blive anset for selvstændig virksomhed, hvis ansøgeren har været personligt beskæftiget med en virksomhed, og et eller flere af følgende forhold har været opfyldt:

1) Aktiviteten har været registreret med CVR-nummer eller SE-nummer, medmindre indkomst fra aktiviteten er blevet beskattet som lønindkomst.

2) Overskud eller underskud fra aktiviteten er beskattet som selvstændig erhvervsvirksomhed.

3) Aktiviteten har medført, at ansøgeren har modtaget løn udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvori ansøgeren har haft afgørende indflydelse. En ansøger har afgørende indflydelse i et selskab, hvis ansøgeren, dennes ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet. ¬4) Aktiviteten er udført af ansøgeren som medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven. ¬5) Aktiviteten medfører, at ansøgeren har modtaget B-indkomst, der er indgået i en virksomhed.

I visse tilfælde kan en ansøger på ansøgningstidspunktet udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse og alligevel være berettiget til hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik. Kommunen kan med udgangspunkt i den skattemæssige registrering af aktiviteten vurdere, om der er tale om selvstændig bibeskæftigelse eller fritidsbeskæftigelse.

Kan en ansøgers arbejdstid ikke kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller ansøgeren har modtaget B-indkomst som lønmodtager, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, omregnes indkomsten til arbejdstimer med en omregningssats. Således divideres den erhvervede indtægt for hvert indtægtsår med den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.

I 2018 er omregningssatsen på 122,50 kr., svarende til omregningssatsen for personer uden fastsat arbejdstid i forhold til 225 timers reglen, jf. § 13 f, stk. 15 i lov om aktiv socialpolitik. Forslaget indebærer, at indtægter fra bibeskæftigelse også vil tælle med i opgørelsen af det nødvendige indkomstkrav/timetal i forhold til at opfylde beskæftigelseskravet. Der henvises til tabellen i de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2.

Som for lønmodtagere vil beskæftigelseskravet for selvstændige efter forslaget svare til 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse inden for en periode på 10 år, hvilket efter forslaget udgør 4.810 arbejdstimer. Med udgangspunkt i beregningsmetoden for dagpenge, men ved anvendelse af en anden omregningssats, indebærer forslaget, at indtægtskravet over en periode på 10 år regnet i nutidskroner er på 589.225 kr. (2018) i alt. Der kan højst medregnes 19.641 kr. (2018) pr. måned.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

5. Udvidelse af Udbetaling Danmarks adgang til at samkøre eller sammenstille oplysninger om integrationsydelsesmodtagere, som har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik

5.1 Gældende ret

Efter § 12 i, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark skal Udbetaling Danmark i en 11-årig periode samkøre eller sammenstille oplysninger om personer, der modtager integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik og som har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik med oplysninger fra indkomstregistret og med nødvendige indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre myndigheder, med henblik på kontrol af, at personerne ikke modtager hjælp i form af uddannelseshjælp eller kontanthjælp uden at opfylde opholdskravet, jf. § 11, stk. 3-5, i lov om aktiv socialpolitik.

Udbetaling Danmarks samkøring eller sammenstilling af oplysninger omfatter personer, der modtager integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik og som på baggrund af en endelig dom for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, har fået en afgørelse, som indebærer, at de får en karantæneperiode på 3 år, hvor opholdstiden i riget ikke kan medregnes i den samlede opholdstid efter § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med udvidelsen af opholdskravet fra sammenlagt 7 år ud af de seneste 8 år til sammenlagt 9 år ud af de seneste 10 år foreslås det, at den 11-årige periode, hvori Udbetaling Danmark skal samkøre eller sammenstille oplysninger om denne persongruppe, udvides til 13 år. Dette sker for at sikre, at ingen personer, der har fået en karantæneperiode efter § 11, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, overgår til uddannelses- eller kontanthjælp før, karantæneperioden på 3 år er forløbet og det foreslåede opholdskrav på sammenlagt mindst 9 år inden for de seneste 10 års ophold i Danmark er opfyldt. Forslaget er dermed alene en konsekvensændring i forhold til udvidelse af opholdskravet.

6. Ophævelse af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om arbejdsmarkedstilknytning

6.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3 (om henholdsvis konventionsstatus, beskyttelsesstatus og midlertidig beskyttelsesstatus), § 8 (om kvoteflygtninge), § 9 (om familiesammenføring), § 9 b (om humanitær opholdstilladelse), § 9 c (om bl.a. ganske særlige grunde), § 9 d (tidligere danske statsborgere), § 9 e (opholdstilladelse til visse bosniske statsborgere og statsborgere fra Kosovo), §§ 9 m og 9 n (om medfølgende familie til henholdsvis udenlandske arbejdstagere og studerende) eller § 9 p (om udlændinge der ifølge Danmarks internationale forpligtelser er berettiget til at arbejde her i landet) nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor (bestemmelsen om arbejdsmarkedstilknytning).

Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 1, at opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p meddeles med mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt ophold, og at opholdstilladelsen kan tidsbegrænses.

Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 2, at en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19.

En udlænding med opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, hvis den oprindelige opholdstilladelse inddrages eller nægtes forlænget, og udlændingen er i et fast ansættelsesforhold eller gennem længere tid har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed.

En udlænding med opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, hvis den oprindelige opholdstilladelse inddrages, og udlændingen er i et fast ansættelsesforhold eller gennem længere tid har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed. Udlændingen kan derimod ikke gives opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11, hvis udlændingens opholdstilladelse nægtes forlænget.

Det er reguleret i udlændingebekendtgørelsens § 15, jf. bekendtgørelse nr. 1197 af 26. september 2016, hvornår en udlænding meddeles opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold og med henblik på midlertidigt ophold.

Det fremgår bl.a. af udlændingebekendtgørelsens § 15, stk. 1, at udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2 (om konventionsstatus og beskyttelsesstatus) gives opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold her i landet. Af udlændingebekendtgørelsens § 15, stk. 2, fremgår det bl.a., at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b (om humanitær opholdstilladelse) kan gives med mulighed for midlertidigt ophold her i landet, og af bekendtgørelsens § 15, stk. 3, fremgår det bl.a., at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3 (om midlertidig beskyttelsesstatus), gives med henblik på midlertidigt ophold her i landet.

Dette indebærer bl.a., at flygtninge med konventionsstatus og beskyttelsesstatus kan få opholdstilladelse efter bestemmelsen om arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres opholdstilladelse inddrages eller nægtes forlænget, og de er i et fast ansættelsesforhold eller gennem længere tid har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, mens flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus og udlændinge med midlertidig humanitær opholdstilladelse kun kan få opholdstilladelse efter bestemmelsen om arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres opholdstilladelse inddrages, og de er i et fast ansættelsesforhold eller gennem længere tid har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, men ikke hvis deres opholdstilladelse nægtes forlænget.

Ved fast ansættelsesforhold af længere varighed skal som udgangspunkt forstås et ansættelsesforhold af mindst 2 års uafbrudt varighed hos samme arbejdsgiver. Alle typer af ansættelse er omfattet, herunder ufaglærte ansættelsesforhold. Tilsvarende forstås ved selvstændig erhvervsvirksomhed gennem en længere periode som udgangspunkt, at udlændingen skal have drevet samme virksomhed uafbrudt gennem mindst 2 år.

Formålet med bestemmelsen er bl.a. at tilgodese erhvervslivets behov for at kunne fastholde udenlandsk arbejdskraft.

Artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) indeholder et diskriminationsforbud, hvorefter nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestemmelsen er accessorisk til konventionens øvrige bestemmelser. Det betyder, at bestemmelsen kun kan anvendes sammen med én eller flere af disse bestemmelser. Heri ligger ikke et krav om, at en sådan rettighed skal være krænket, men derimod alene et krav om, at den foreliggende situation skal ligge inden for rettighedens anvendelsesområde (»ambit«).

Hvis den foreliggende situation ligger inden for en anden bestemmelses anvendelsesområde, indeholder artikel 14 et forbud mod usaglig forskelsbehandling. Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer dette, at personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal behandles ens, og at forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den har et legitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.

Udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, giver bl.a. mulighed for, at visse udlændinge efter ansøgning kan få opholdstilladelse, hvis deres hidtidige opholdstilladelse nægtes forlænget, og de er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor. Som nævnt skal der som udgangspunkt være tale et ansættelsesforhold af mindst 2 års uafbrudt varighed hos samme arbejdsgiver, eller at udlændingen har drevet samme virksomhed uafbrudt gennem mindst 2 år.

De udlændinge, som bestemmelsen er relevant for, vil således have opholdt sig i Danmark i mindst 2 år. Disse udlændinge vil som udgangspunkt have etableret et privatliv her i landet, ligesom de vil kunne have et familieliv. Spørgsmålet om, hvorvidt de kan få en opholdstilladelse og dermed få lov til at blive her i landet, falder derfor efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse inden for anvendelsesområdet af EMRK artikel 8 om retten til respekt for bl.a. privat- og familieliv.

Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at gruppen af udlændinge, der har haft midlertidig opholdstilladelse efter bl.a. udlændingelovens § 7, stk. 3, eller § 9 b, men har fået den nægtet forlænget, er i en sammenlignelig situation med gruppen af udlændinge, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, og som også har fået opholdstilladelsen nægtet forlænget, i forhold til muligheden for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, som følge af et ansættelsesforhold eller selvstændig virksomhed. De to grupper af udlændinge vil således begge have fået deres oprindelige opholdstilladelse nægtet forlænget og vil begge have været i et ansættelsesforhold eller have drevet selvstændighed erhvervsvirksomhed i mindst 2 år. I en sådan situation kan det forhold, at den oprindelige – men altså nu ikke forlængede – opholdstilladelse for den ene gruppes vedkommende var meddelt med henblik på midlertidigt ophold, mens den for den anden gruppes vedkommende var meddelt med mulighed for varigt ophold, efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse ikke føre til, at de to grupper ikke må anses for at være i en sammenlignelig situation.

En forskelsbehandling af de to grupper vil derfor kun være berettiget efter EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 8, hvis den har et legitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål. Det er i den forbindelse Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at de beskæftigelsesmæssige hensyn, der ligger til grund for udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, ikke kan begrunde forskelsbehandlingen.

På den baggrund skal udlændinge, der har haft midlertidig opholdstilladelse efter bl.a. udlændingelovens § 7, stk. 3, og § 9 b i overensstemmelse med EMRK artikel 14, jf. artikel 8, ligestilles med udlændinge, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, i forhold til muligheden for på grundlag af arbejdsmarkedstilknytning at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Da den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, ikke giver hjemmel hertil, giver Udlændingestyrelsen i dag opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, om ganske særlige grunde, til udlændinge, der har haft midlertidig opholdstilladelse efter bl.a. udlændingelovens § 7, stk. 3, eller § 9 b, hvis et afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11, vil indebære ulovlig forskelsbehandling.

Det bemærkes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ved brev af 21. februar 2018 (2017-18, UUI Alm.del, bilag 96) orienterede Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg om, at udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, i visse situationer indebærer ulovlig forskelsbehandling. Det fremgår bl.a. af brevet, at der er fundet en sag, hvor der i 2017 er givet afslag på opholdstilladelse med henvisning til, at udlændingen har fået nægtet forlænget en opholdstilladelse givet med henblik på midlertidigt ophold, uden at det er undersøgt om betingelserne i øvrigt var opfyldt. Det fremgår endvidere, at der vil blive foretaget en manuel gennemgang af relevante afslag givet i perioden 2003 til 2017 med henblik på at undersøge, om der er sket ulovlig forskelsbehandling i disse. Herudover fremgår det, at der i sager, hvor afslag på opholdstilladelse vil indebære ulovlig forskelsbehandling, som en midlertidig løsning, frem til lovbestemmelsen bringes i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, vil kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, om ganske særlige grunde.

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyste ved svar af 26. marts 2018 på spørgsmål nr. 479 (2017-18, UUI Alm.del.) bl.a., at Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter en manuel gennemgang af 29 sager kan konkludere, at der ikke er fundet yderligere sager, hvor der er sket en ulovlig forskelsbehandling, udover den sag, som udvalget blev orienteret om ved brev af 21. februar 2018 (2017-18, UUI alm. del., bilag 96). Det fremgår endvidere af svaret, at styrelsen ikke har fundet grundlag for at genoptage sagen.

6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for visse udlændinge, der får inddraget eller nægtet forlænget deres opholdstilladelse, ophæves.

Forslaget indebærer, at der fra lovens ikrafttræden ikke længere vil kunne ansøges om opholdstilladelse efter bestemmelsen. En udlænding, som får inddraget eller nægtet sin opholdstilladelse forlænget, og som er i beskæftigelse, vil herefter alene kunne fortsætte opholdet i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis udlændingen søger om og opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter de øvrige bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

7.1. Ændring af lov om aktiv socialpolitik

Lovforslaget er under et forbundet med mindreudgifter for det offentlige på knap 400 mio. kr. årligt i 2025 inklusiv adfærdsmæssige konsekvenser og indtægter fra skat og tilbageløb, jf. tabel 1. Skønnene for overslagsårene er behæftet med usikkerhed i forhold til den langsigtede udvikling i beskæftigelsen for målgruppen.

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser i alt
Mio. kr. 2018 -priser
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Samlede direkte konsekvenser
-85,6
-171,8
-315,1
-641,6
-805,1
-839,4
-679,9
Samlede konsekvenser efter skat og samlede tilbageløb
-39,2
-78,5
-144,2
-293,6
-368,8
-386,0
-321,4
Samlede konsekvenser efter skat og tilbageløb og adfærd
-46,5
-93,2
-171,2
-348,6
-437,7
-457,6
-380,8
Note. Det faldende provenu fra 2024 til 2025 afspejler, at de store flygtningeårgange der ankom i 2014-2015 her opfylder opholdskravet om 9 års ophold i Danmark, hvorefter en andel forventes at opnå ret til kontanthjælp.

I nedenstående gennemgås henholdsvis de samlede direkte økonomiske og administrative konsekvenser og den skønnede virkning for beskæftigelsen (adfærdsmæssige konsekvenser) som følge af lovforslaget.

7.1.1. Samlede direkte økonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre direkte mindreudgifter for det offentlige på i alt 85,6 mio. kr. i 2019, 171,8 mio. kr. i 2020, 315,1 mio. kr. i 2021, 641,6 mio. kr. i 2022, 805,1 mio. kr. i 2023, 839,4 mio. kr. i 2024 og 697,6 mio. kr. i 2025, jf. tabel 1.

7.1.2. Merudgifter til integrationsydelse

Personer, der som følge af lovforslaget ikke fremadrettet vil være berettiget til kontanthjælp og uddannelseshjælp, vil i stedet kunne modtage integrationsydelse. Forslaget skønnes derfor at medføre direkte offentlige merudgifter til integrationsydelse på 123,1 mio. kr. i 2019, 247,4 mio. kr. i 2020, 453,0 mio. kr. i 2021, 923,0 mio. kr. i 2022, 1.157,2 mio. kr. i 2023, 1.202,5 mio. kr. i 2024 og 998,7 mio. kr. i 2025, jf. tabel 2.

Efter gældende regler refunderer staten 80 pct. af kommunernes udgifter til ydelse de første 4 uger af hvert ydelsesforløb, 40 pct. af kommunernes udgifter i uge 5-26, 30 pct. af kommunernes udgifter i uge 27-52 og 20 pct. af kommunernes udgifter herefter. På baggrund af et vægtet gennemsnit af refusionsprocenterne for modtagere af uddannelseshjælp og integrationsydelse er det forudsat, at staten i gennemsnit vil yde 22,5 pct. refusion af kommunernes merudgifter til integrationsydelse.

Merudgifterne indarbejdes fra 2019 på finanslovens § 14.71.12. integrationsydelse for øvrige.

7.1.3. Mindreudgifter til kontanthjælp

Forslaget skønnes at medføre offentlige mindreudgifter til kontanthjælp på 166,5 mio. kr. i 2019, 320,9 mio. kr. i 2020, 618,8 mio. kr. i 2021, 1.241,9 mio. kr. i 2022, 1.601,9 mio. kr. i 2023, 1.839,5 mio. kr. i 2024 og 1.578,0 mio. kr. i 2025. På baggrund af den gennemsnitlige refusionssats for modtagere af kontanthjælp er det forudsat, at staten vil afholde 21,7 pct. af mindreudgifterne.

De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes fra 2019 på finanslovens § 17.35.11. Kontanthjælp og uddannelseshjælp.

7.1.4. Mindreudgifter til uddannelseshjælp

Forslaget skønnes at medføre offentlige mindreudgifter til uddannelseshjælp på 46,3 mio. kr. i 2019, 106,9 mio. kr. i 2020, 164,5 mio. kr. i 2021, 354,0 mio. kr. i 2022, 398,9 mio. kr. i 2023, 239,7 mio. kr. i 2024 og 148,8 mio. kr. i 2025. På baggrund af den gennemsnitlige refusionssats for modtagere af uddannelseshjælp er det forudsat, at staten vil afholde 25,1 pct. af mindreudgifterne.

De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes fra 2019 på finanslovens § 17.35.11. Kontanthjælp og uddannelseshjælp.

7.1.5. Økonomiske konsekvenser for statens finansiering af ATP-bidrag

Modtagere af kontanthjælp eller uddannelseshjælp, der modtager en grundsats, som svarer til kontanthjælpssatsen for forsørgere eller ikke-forsørgere, som er fyldt 30 år, og som har modtaget hjælp i mindst 12 måneder, skal indbetale bidrag til ATP. Staten bidrager med 2/3 af ATP-bidraget svarende til 189 kr. pr. måned, mens ydelsesmodtageren selv betaler 1/3 af bidraget. Som følge af størrelsen af satserne for integrationsydelse, indbetales der ikke ATP-bidrag af integrationsydelsen. Forslaget skønnes at medføre statslige mindreudgifter på 2,3 mio. kr. i 2019, 4,4 mio. kr. i 2020, 8,5 mio. kr. i 2021, 17,0 mio. kr. i 2022, 22,0 mio. kr. i 2023, 25,6 mio. kr. i 2024 og 22,1 mio. kr. i 2025.

De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes fra 2019 på finanslovens § 17.31.28. ATP-bidrag for modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp.

7.1.6. Afledte konsekvenser for boligsikring

Da boligsikring er indkomstafhængig, vil den forventede ydelsesreduktion medføre merudgifter til boligsikring. Forslaget skønnes derfor at medføre offentlige merudgifter til boligsikring på 3,5 mio. kr. i 2019, 7,0 mio. kr. i 2020, 12,7 mio. kr. i 2021, 25,9 mio. kr. i 2022, 32,5 mio. kr. i 2023, 33,8 mio. kr. i 2024 og 28,1 mio. kr. i 2025. Kommunerne finansierer 50 pct. af udgifterne til boligsikring.

De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes fra 2019 på finanslovens § 17.62.02. Boligsikring fra 2019.

7.1.7. Afledte konsekvenser vedr. fripladstilskud

Da målgruppens offentlige tilskud til daginstitutionspladser tilsvarende afhænger af deres indkomst, forventes forslaget at medføre offentlige merudgifter til tilskud til daginstitutionsbetaling på 3,0 mio. kr. i 2019, 6,0 mio. kr. i 2020, 11,0 mio. kr. i 2021, 22,4 mio. kr. i 2022, 28,0 mio. kr. i 2023, 29,1 mio. kr. i 2024 og 24,2 mio. kr. i 2025. Kommunerne finansierer 100 pct. af udgifterne til fripladstilskud.

7.1.8. Administrative konsekvenser

Det vurderes ikke, at forslaget medfører væsentlige meropgaver for kommunerne. Lovforslagets økonomiske konsekvenser forhandles med kommunerne efter gældende regler.

Ydelsesreduktionen indebærer, at den enkelte modtager har en større gevinst og dermed et større incitament til at overgå til beskæftigelse. Den øgede overgang til beskæftigelse forbedrer den offentlige saldo som følge af bl.a. mindreudgifter til ydelser og øget skatteindtægter fra beskæftigelse. Samlet skønnes adfærdsændringen at indebære en forbedring af den offentlige saldo på 7 mio. kr. i 2019, 15 mio. kr. i 2020, 27 mio. kr. i 2021, 55 mio. kr. i 2022, 69 mio. kr. i 2023, 72 mio. kr. i 2024 og 60 mio. kr. i 2025. De adfærdsmæssige konsekvenser er opgjort under forudsætning af strukturel ligevægt, dvs. neutral konjunkturpåvirkning, og er derfor forbundet med betydelig usikkerhed.

Tabel 2. Direkte økonomiske konsekvenser
Mio. kr. 2018-priser
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Statslige konsekvenser
-20,6
-41,6
-75,8
-154,7
-193
-197,5
-163,2
Integrationsydelse
27,7
55,7
101,9
207,7
260,4
270,6
224,7
Kontanthjælp
-36,1
69,6
-134,3
-269,5
-347,6
-399,2
-342,4
Uddannelseshjælp
-11,6
-26,8
-41,3
-88,9
-100,1
-60,2
-37,4
ATP
-2,3
-4,4
-8,5
-17,0
-22,0
-25,6
-22,1
Boligsikring
1,7
3,5
6,4
13,0
16,3
16,9
14,0
Kommunale konsekvenser
-65,0
-130
-239,2
-486,9
-612
-641,9
-534,8
Integrationsydelse
95,4
191,7
351,1
715,3
896,8
932,0
774,0
Kontanthjælp
-130,4
-251,2
-484,5
-972,4
-1.254,3
-1.440,3
-1.235,5
Uddannelseshjælp
-34,7
-80,0
-123,2
-265,2
-298,8
-179,6
-111,5
Boligsikring
1,7
3,5
6,4
13,0
16,3
16,9
14,0
Fripladstilskud
3,0
6,0
11,0
22,4
28,0
29,1
24,2
Samlede direkte konsekvenser
-85,6
-171,8
-315,1
-641,6
-805,1
-839,4
-697,9
I alt efter skat og tilbageløb
-39,2
-78,5
-144,2
-293,6
-368,8
-386,0
-321,4

Note. Det faldende provenu fra 2024 til 2025 afspejler, at de store flygtningeårgange der ankom i 2014-2015 her opfylder opholdskravet om 9 års ophold i Danmark.

Som følge af afrundinger fremgår mindre afvigelser mellem sumtal og summen af de enkelte delelementer i tabellen.

7.2 Ændring af udlændingeloven

Med lovforslaget ophæves udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for visse udlændinge, der har fået inddraget eller nægtet forlænget deres opholdstilladelse. Ændringen skønnes at vedrøre få personer og medfører derfor ikke nævneværdige økonomiske og administrative ændringer for det offentlige.

Ændringen har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner og regioner.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. For de ansøgere, hvor kommunen finder, at særlige grunde fører til et andet resultat, vil lovforslaget kunne indebære administrative konsekvenser for borgerne, idet ansøgeren kan blive afkrævet dokumentation for ophold her i riget en årrække tilbage i tiden. En særlig grund, der kan føre til et andet resultatet, kan være, at der for ansøgeren ikke er registreret indkomst i eIndkomstregisteret en periode, hvor personen ellers er registreret som herboende i CPR.

10. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

11.1 EU-ret og ret til kontanthjælp og integrationsydelse

Det følger af opholdsdirektivet (Direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004), at EU-statsborgere har ret til at opholde sig i et andet EU-land i indtil tre måneder uden andre betingelser end kravet om at være i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas. Endvidere har EU-statsborgere, der indrejser i et andet EU-land for at søge beskæftigelse, ret til ophold som arbejdssøgende i indtil seks måneder (og herefter så længe de kan dokumentere, at de søger arbejde og har reelle muligheder for ansættelse).

EU-statsborgere, der er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i et andet EU-land, har efter opholdsdirektivet ret til ophold i mere end tre måneder.

Opholdsdirektivet indeholder endvidere bestemmelser om, i hvilke tilfælde en EU-statsborger, der ikke længere er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, bevarer sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i EU-retlig forstand. Det gælder bl.a. hvis EU-statsborgeren er uforskyldt arbejdsløs efter at have haft lønnet beskæftigelse i mere end et år, og dette er behørigt konstateret, og vedkommende tilmelder sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Hvis en EU-statsborger bevarer sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, påvirkes opholdsretten ikke af, om der modtages sociale ydelser. Hvis en EU-statsborger er uforskyldt arbejdsløs efter mindre end 12 måneders beskæftigelse, bevares status som vandrende arbejdstager i mindst 6 måneder. For arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende gælder et ligebehandlingsprincip, jf. artikel 24 i opholdsdirektivet, dvs. de har ret til sociale ydelser på lige fod med opholdslandet egne statsborgere.

Efter opholdsdirektivets artikel 7 har også EU-statsborgere, der ikke er økonomisk aktive, men som råder over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og eventuelle familiemedlemmer, således at opholdet ikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale system, ret til ophold i mere end tre måneder. Det gælder f.eks. også studerende og pensionister.

For ikke-økonomisk aktive følger det af opholdsdirektivets artikel 24, at traktatens bestemmelser anvendes uden forskelsbehandling på alle unionsborgere, der i henhold til direktivet opholder sig i værtsmedlemsstaten, og på værtsmedlemsstatens egne statsborgere. Uanset dette ligebehandlingsprincip er værtsmedlemsstaten ikke forpligtet til at tillægge ret til sociale ydelser i de første tre måneder af et ophold eller eventuelt i den længere periode, hvor der er ret til ophold som førstegangsarbejdssøgende.

Det følger af EU-Domstolens praksis, at artikel 7 og 24 skal fortolkes i lyset af direktivets præambel således, at retten til ophold på mere end tre måneder er betinget af, at EU-borgeren, der ikke er økonomisk aktiv, ikke udgør en urimelig byrde for det sociale system. Det følger endvidere af EU-Domstolens praksis, at en førstegangshenvendelse med henblik på at modtage en social ydelse ikke efter i en periode at have rådet over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og eventuelle familiemedlemmer automatisk indebærer, at den pågældende efter EU-retten kan anses for at udgøre en urimelig byrde for værtslandets sociale system med den følge, at den pågældende herved fortaber sin opholdsret.

Det beror således på en konkret vurdering, om en sådan EU-statsborger, der modtager sociale ydelser, udgør en urimelig byrde for det sociale system. Der kan ved vurderingen heraf bl.a. lægges vægt på, om der er tale om midlertidige vanskeligheder, opholdets varighed, EU-borgerens personlige forhold og størrelsen af den ydede støtte. Hvis det må lægges til grund, at EU-borgeren udgør en urimelig byrde, skal der træffes afgørelse om, hvorvidt opholdsgrundlaget bibeholdes. Ved vurderingen heraf indgår bl.a. tilknytningen til hjemlandet og til Danmark. Hvis ikke opholdsgrundlaget bibeholdes, skal den pågældende rejse hjem.

Hvis en EU-borger som følge af EU-retten er berettiget til kontanthjælp, vil EU-borgerens familiemedlemmer, der har bopæl i Danmark, uanset nationalitet, ligeledes have krav på ligebehandling, jf. artikel 24 i opholdsdirektivet.

Særligt hvad angår en dansk statsborger er denne efter EU-retten berettiget til hjælp, når personen vender tilbage til Danmark fra ophold i et andet EU-/EØS-land og opnår arbejdstagerstatus i Danmark. En dansk statsborger opnår arbejdstagerstatus i Danmark, når denne borger har haft beskæftigelse på det danske arbejdsmarked efter dennes tilbagevenden til Danmark og i øvrigt opfylder betingelserne for at blive anset som vandrende arbejdstager efter EU-retten. Der henvises til principafgørelse A-34-06.

En dansk statsborger, der efter sin tilbagevenden til Danmark fra et ophold i et andet EU-/EØS-land hverken opfylder opholdskravet eller har opnået arbejdstagerstatus, har alligevel ret til uddannelses- eller kontanthjælp, hvis personen har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark.

Det beror på en konkret vurdering, om en dansk statsborger har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark. I vurderingen af tilknytning kan følgende kriterier indgå:

Samlet ophold i Danmark set i forhold til varigheden af ophold i andre EU-/EØS-lande

beskæftigelse i Danmark eller øvrige økonomiske bånd til Danmark

nære familiemedlemmer i Danmark

taget grundskole og/eller uddannelse i Danmark

danskkundskaber

sociale bånd til Danmark

De nævnte kriterier er vejledende, og der skal foretages et konkret og individuelt skøn i den enkelte sag. Det kan være relevant at inddrage andre kriterier end de nævnte, som kan bidrage til at fastslå, om personen har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark. Den enkelte sags omstændigheder er afgørende for, hvilke kriterier der skal indgå i vurderingen af personens tilknytning til Danmark og hvilken vægtning, de enkelte kriterier skal have. Personens tilknytning til Danmark kan ikke vurderes alene på grundlag af opholdstiden i og uden for Danmark, og flere kriterier skal undersøges, inden der kan træffes en afgørelse. Hvis der er tale om ophold i et andet EU-/EØS-land af kort varighed set i forhold til personens ophold i Danmark, er der en formodning for, at personen ikke har mistet sin tilknytning til Danmark. Omvendt vil ophold i et andet EU/EØS-land i en længere periode tale for, at der skal stilles større krav til tilknytningen, og at der skal foretages en nærmere undersøgelse af flere kriterier. Der er tale om skønsmæssig vurdering, med undersøgelse af forhold, der er relevante for sagen. Kommunen kan indhente de relevante oplysninger fra ansøgeren. Kommunen kan også indhente oplysninger fra andre myndigheder. Der henvises i den forbindelse til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der henvises til orienteringsbrev af 24. november 2016 om behandling af sager om kontanthjælp og integrationsydelse til danske statsborgere, der har haft ophold i et andet EU/EØS-land i mere end et år.

11.2 Særligt om Associeringsaftalen med Tyrkiet

Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en associeringsaftale. Formålet med aftalen var at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed. Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en tillægsprotokol af 23. november 1970 samt af associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen.

Tillægsprotokollen til associeringsaftalen med Tyrkiet indeholder i artikel 41, stk. 1, en såkaldt stand still-klausul vedrørende etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, som medfører, at Tyrkiet og medlemsstaterne ikke efter tillægsprotokollens ikrafttræden må indføre nye restriktioner, der hindrer etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Tillægsprotokollen trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF.

Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder i artikel 13 en stand still-klausul vedrørende arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som medfører, at Tyrkiet og medlemsstaterne ikke efter ikrafttrædelsen af afgørelsen den 1. december 1980 må indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som har opnået opholds- og arbejdstilladelse efter de nationale regler herom.

Stand still-klausulerne medfører således, at de nationale regler, som skal finde anvendelse ved første indrejse for en tyrkisk statsborger, der agter at gøre brug af en økonomisk frihed, er de regler, som er mest lempelige siden ikrafttrædelsen af henholdsvis tillægsprotokollen og associeringsrådets afgørelse og frem til i dag.

Stand still-klausulerne har endvidere betydning for en tyrkisk statsborger, der i Danmark er økonomisk aktiv som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder, idet der ikke ved vurderingen af retten til fortsat ophold må anvendes regler, som er strengere end de regler, som fandt anvendelse på tidspunktet for stand still-klausulernes ikrafttræden for Danmark, eller som på et senere tidspunkt har fundet anvendelse.

Ophævelsen af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om fortsat ophold på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for visse udlændinge, der har fået deres opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlænget, må således grundet stand still-klausulerne ikke forringe retsstillingen for tyrkiske statsborgere, der har opholdstilladelse efter en af bestemmelserne opremset i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, og som har haft et fast ansættelsesforhold af længere varighed (mindst 2 års uafbrudt varighed hos samme arbejdsgiver), eller som har drevet den samme selvstændige erhvervsvirksomhed uafbrudt gennem mindst 2 år. En tyrkisk statsborger, som har fået sin opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlænget, og som ville have været berettiget til at få opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, vil således skulle meddeles opholdstilladelse af Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt. Medfølgende familiemedlemmer vil – som det gælder for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11 – fortsat kunne få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1.

Det bemærkes, at en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, som mister sin opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, f.eks. fordi den pågældendes opholdstilladelse som familiesammenført inddrages på grund af samlivsophør, under visse betingelser, herunder hvis den pågældende har haft lovlig beskæftigelse i en periode, i medfør af artikel 6 i Associeringsrådets afgørelse af 19. september 1980 kan have ret til en ny opholdstilladelse og dermed – uafhængig af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11 – kan fortsætte sit lovlige ophold her i landet.

Det følger således af artikel 6, stk. 1, i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, bl.a., at tyrkiske arbejdstagere, der har haft lovlig beskæftigelse i 1 år i et EU-land, har ret til fornyelse af deres arbejdstilladelse hos samme arbejdsgiver. Tyrkiske statsborgere kan således – uanset afskaffelsen af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11 – allerede i dag efter kun 1 års lovlig beskæftigelse påberåbe sig artikel 6, stk. 1, i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 som grundlag for at få fornyet deres opholds- og arbejdstilladelse hos samme arbejdsgiver. I en sådan situation vil familiemedlemmer til den tyrkiske arbejdstager, jf. artikel 7 i Associeringsrådets afgørelse, dog først have ret til fortsat ophold og beskæftigelse, når familiemedlemmet har haft lovlig bopæl i Danmark i mindst 3 år på andet grundlag.

Udlændingestyrelsen vil i disse sager meddele opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, jf. § 9 p, stk. 1, 2. pkt.

Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af ovenstående som i dag vil være fritaget for betaling af gebyr ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. marts 2018 til den 10. april 2018 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aarhus Erhverv/International Community, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, BDO Kommunernes Revision, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, CEPOS, CEVEA, Danner, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske Havne, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Danske Seniorer (Ældremobiliseringen), Danske Universiteter, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Industri, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Selskab for Indvandrersundhed, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Den Kooperative Arbejdsgiver og interesseorganisation i Danmark, De Regionale arbejdsmarkedsråd, Det Faglige Hus, Det Centrale Handicapråd, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Feriekonto, FinansDanmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet, FOA, FOF’s Landsorganisation, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Foreningen Nydansker, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR – danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Landsstyre, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK, Håndværksrådet, HORESTA, IDA, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommuner: Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Gladsaxe Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune og Viborg Kommune, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere – LAFS, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation, Liberalt Oplysningsforbund, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, FORA - Netværk for oplysning, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Pension Danmark, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark, Praktiserende Lægers Organisation, Producentforeningen – The Danish Producers Association, PRO-Vest, PROSA – Forbundet af It-professionelle, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Samtlige byretter, SOS mod Racisme, Statsforvaltningen, Sundhedskartellet, Sø- og Handelsretten, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Udlændingenævnet, UNHCR Regional Representation for Northern Europe, Work-live-stay southern denmark, Ægteskab uden Grænser, Ældre Sagen, 3F.

 
13. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Forslaget medfører samlet set direkte mindreudgifter for det offentlige på 85,6 mio. kr. i 2019, 171,8 mio. kr. i 2020, 315,1 mio. kr. i 2021, 641,6 mio. kr. i 2022, 805,1 mio. kr. i 2023, 839,4 mio. kr. i 2024 og 697,9 mio. kr. i 2025.
Samlet set er forslaget ikke forbundet med merudgifter for det offentlige.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Det vurderes ikke, at forslaget medfører væsentlige meropgaver for kommunerne.
Det vurderes ikke, at forslaget medfører væsentlige meropgaver for kommunerne.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Enkelte borgere vil skulle dokumentere tilstedeværelse i riget tilbage i tiden
Miljømæssige konsekvenser
   
Forholdet til EU-retten
Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.
Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en associeringsaftale. Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en tillægsprotokol af 23. november 1970 samt af associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen. Tillægsprotokollen og associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder begge en stand still-klausul.
Ophævelsen af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om fortsat ophold på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for visse udlændinge, der har fået deres opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlænget, må grundet stand still-klausulerne ikke forringe retsstillingen for tyrkiske statsborgere, der har opholdstilladelse efter en af bestemmelserne opremset i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, og som har haft et fast ansættelsesforhold af længere varighed (mindst 2 års uafbrudt varighed hos samme arbejdsgiver), eller som har drevet den samme selvstændige erhvervsvirksomhed uafbrudt gennem mindst 2 år. En tyrkisk statsborger, som har fået sin opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlænget, og som ville have været berettiget til at få opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, vil således skulle meddeles opholdstilladelse af Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt.
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X)
Ja
Nej
X
     

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik regulerer betingelserne for at kommunen kan yde hjælp i form af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

De gældende grundbetingelser for at modtage hjælp fremgår af § 11, stk. 2:

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Efter gældende § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, er retten til uddannelseshjælp og kontanthjælp tillige betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl her i riget. Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret ligestilles med ophold her i riget. Det samme gælder ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.

Efter gældende § 11, stk. 6, gælder kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.

Efter gældende § 11, stk. 7 træffer kommunen afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Personen har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i stk. 3, er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse.

I § 11, stk. 3, 1. pkt. foreslås det at, »7 år inden for de seneste 8 år. jf. dog stk. 4-6« ændres, således at retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp tillige er betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, jf. dog stk. 4-8.

§ 11, stk. 4 og 5, indeholder bestemmelser om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g, for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1 i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som for den periode, dommen omfatter, har modtaget integrationsydelse, ikke kan medregne en periode på 3 år i sin opholdstid i forhold til at ret til kontanthjælp.

Bestemmelsen i § 11, stk. 6, indeholder det foreslåede beskæftigelseskrav, hvorefter opfyldelse af det opholdskrav, der er nævnt i stk. 3, ikke længere er en tilstrækkelig betingelse for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

§ 11, stk. 7, indeholder den foreslåede bestemmelse om, at for personer uden fastsat arbejdstid og for personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed foretages opgørelse af beskæftigelse efter stk. 6, ved at anvende omregningssatsen i § 13 f, stk. 15. Ved omregning benyttes den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.

§ 11, stk. 8, indeholder den foreslåede bestemmelse om, at kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Endvidere gælder kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år ikke for førtidspensionister, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening eller af en tilsvarende pension fra et andet EU/EØS-land, eller for personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Forslaget indebærer, at opholdskravet øges med 2 år fra sammenlagt 7 år ud af de seneste 8 år til 9 år ud af de seneste 10 år, som betingelse for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Dermed skal alle, der modtager eller ansøger om at modtage kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse den 1. januar 2019 eller senere, opfylde det opjusterede opholdskrav, jf. stk. 3, 1. pkt.

Som for 7-års opholdskravets vedkommende indgår der i beregningen af 9-års opholdskravet perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget. Denne regnes for alle fra tidspunktet for pågældendes registrering som indrejst i CPR. Efter lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017 om Det Centrale Personregister (CPR-loven) kan personer, der opfylder indrejsekriterierne i CPR-lovens § 16, blive folkeregistreret (bopælsregistreret) i CPR. For at blive bopælsregistreret i CPR skal vedkommende have lovligt ophold, være her i landet i over tre måneder og have en bolig eller et fast opholdssted. Der er herudover i CPR-loven regler for, hvornår en person skal registreres som udrejst i CPR. CPR-loven er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og Grønland er en del af CPR. Færøerne har egen selvstændig folkeregistreringslovgivning og er ikke en del af CPR. Ved vurderingen af, om en person har haft ophold i Danmark eller Grønland, er der i lovforslaget taget udgangspunkt i, hvorvidt den pågældende har været bopælsregistreret i CPR i Danmark eller Grønland. Dette udgangspunkt vil dog skulle fraviges, hvis der er grunde, som fører til et andet resultat, herunder såfremt ansøgeren har været folkeregistreret på Færøerne efter den færøske folkeregistreringslovgivning.

Kommunen vil ved et opslag i CPR i mange tilfælde umiddelbart kunne afgøre, om ansøgeren må antages at opfylde opholdskravet. Ved benyttelsen af CPR er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på CPR-lovens regler om registrering af indrejse, udrejse og bopæl i Danmark, idet der i dette regelsæt f.eks. tillades fraværsperioder fra landet på op til 6 måneder. For det andet er det vigtigt at være opmærksom på, at oplysningerne i CPR som hovedregel er baseret på ansøgerens egne anmeldelser til kommunen. Giver de oplysninger, der er i kommunens besiddelse, fx skatteoplysninger, kommunen anledning til tvivl om, hvorvidt opholdskravet er opfyldt, har ansøgeren pligt til at bidrage med den fornødne dokumentation, som kan være dokumentation fra f.eks. ATP, SE-registrering, bankoplysninger og andet.

For flygtninge og familiesammenførte foretages registrering i CPR efter reglerne i integrationsloven og kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 980 af 28. juni 2016 om boligplacering af flygtninge. Det følger heraf, at en flygtning skal registreres i CPR som tilflyttet kommunen senest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunen, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 1, 3. pkt. Ansvaret for en flygtning med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 påhviler kommunen fra udgangen af den første hele måned efter, at flygtningen af Udlændingestyrelsen er visiteret til kommunen, jf. integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Ansvaret for en flygtning med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8 påhviler kommunen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i CPR som tilflyttet kommunen, jf. integrationslovens § 4, stk. 3, 1. pkt. Tilsvarende gælder for familiesammenførte og indvandrere, jf. integrationslovens § 4, stk. 3, 2. pkt.

Det bemærkes desuden, at det forhold, at der af administrative grunde kan være udstedt et administrativt CPR-nummer til en udlænding, før den pågældende tager ophold eller bopæl i en kommune, ikke er at sidestille med bopælsregistrering i CPR. Opholdstiden regnes således først fra det tidspunkt, hvor udlændingen bopælsregistreres i kommunen. Nærværende forslag indebærer, at personer, der ikke opfylder opholdskravet på 9 år ud af de seneste 10 år, vil skulle opholde sig længere i riget, før de får adgang til uddannelses- eller kontanthjælp.

Til nr. 2

Den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik regulerer betingelserne for at kommunen kan yde hjælp i form af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

De gældende grundbetingelser for at modtage hjælp fremgår af § 11, stk. 2:

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Efter gældende § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, er retten til uddannelseshjælp og kontanthjælp tillige betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl her i riget. Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret ligestilles med ophold her i riget. Det samme gælder ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.

Efter gældende § 11, stk. 6, gælder kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.

Efter gældende § 11, stk. 7 træffer kommunen afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Personen har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i stk. 3, er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse.

Efter gældende regler i § 11 stilles der således ikke krav om at personen opfylder et krav om ordinær beskæftigelse som betingelse for ret til uddannelses- eller kontanthjælp.

Det foreslås i § 11, stk. 6, 1. og 2. pkt., at retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp tillige betinges af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder, det vil sige 4.810 løntimer, inden for de seneste 10 år. 1. pkt. finder anvendelse for udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregisteret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret i riget, samt for personer, der er folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder.

Det betyder, at retten til uddannelses- eller kontanthjælp bliver betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år. Dette skal gælde for udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregisteret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret i riget, samt for personer, der er folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder.

Med den foreslåede bestemmelse indføres et beskæftigelseskrav for at få ret til uddannelses- eller kontanthjælp.

Persongruppe, der skal opfylde beskæftigelseskravet som følge af indrejse den 1. januar 2008 eller senere

Med § 11, stk. 6, 2 pkt., afgrænses den persongruppe, der er omfattet af forslaget til udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregisteret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret i riget, samt personer, der er folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder.

Det betyder, at kommunen fra og med den 1. januar 2019 for alle nye ansøgere skal undersøge, om disse er bopælsregistreret som indrejst i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter et udlandsophold på mere end 12 sammenhængende måneder. Hvis et af disse kriterier er opfyldt, skal kommunen dernæst undersøge, om personen i de seneste 10 år har haft arbejde svarende til fuldtidsarbejde i 2 år og 6 måneder.

Det betyder også, at en person, der pr. 1. januar 2019 modtager integrationsydelse og endnu ikke opfylder det gældende opholdskrav på 7 ud af 8 år pr. 31. december 2018, som udgangspunkt vil være omfattet af den persongruppe, der skal opfylde beskæftigelseskravet efter 1. januar 2019 for at opnå ret til uddannelses- eller kontanthjælp. For personer, der nyansøger fra og med 1. januar 2019, vil et udlandsophold, der ligger forud for 1. januar 2008, kunne have betydning for, hvorvidt den pågældende tilhører den persongruppe, der skal opfylde beskæftigelseskravet. Er personen eksempelvis registreret som indrejst 3. januar 2008, og på det registrerede indrejsetidspunkt har et udlandsophold bag sig på mere end 12 på hinanden følgende måneder, tilhører ansøgeren den persongruppe, der skal opfylde det nye beskæftigelseskrav. For så vidt angår indrejse den 1. januar 2008 eller senere regnes indrejse for alle fra tidspunktet for pågældendes registrering som indrejst i CPR og dermed også bopælsregistreret, jf. § 16, stk. 5 i CPR-loven. Der henvises til bemærkningerne herom i pkt. 4.2.1. og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1.

For så vidt angår opgørelse af 12 på hinanden følgende måneder regnes udrejse tilsvarende fra tidspunktet for pågældendes registrering som udrejst i CPR, jf. § 24 i CPR-loven.

Opgørelsen af beskæftigelseskravet

Hvorvidt ansøgeren opfylder beskæftigelseskravet er afhængig af, om ansøgeren regnet fra afgørelsestidspunktet i de seneste 10 år har haft en samlet beskæftigelse beregnet som et antal løntimer, der svarer til 2 år og 6 måneder, dvs. 4.810 timer.

Således angiver beskæftigelseskravet i den foreslåede § 11, stk. 6, nr. 2, at beskæftigelsen sammenlagt skal svare til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder. Beskæftigelsesperioden kan alene indeholde perioder med ordinær beskæftigelse af en varighed, der i forhold til fuld tid summer op til 2 år og 6 måneder. Det indebærer, at kravet også vil kunne opfyldes ved f.eks. et arbejde på halv tid af en samlet varighed på 5 år inden for de seneste 10 år.

Efter forslaget medregnes der for lønmodtagere timer, for hvilke der udbetales løn, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde. Således medregnes ferie, løn i en opsigelsesperiode, selv om pågældende er fritstillet, barsel og sygdom, barns 1. og 2. sygedag, feriefridage og børnefamiliefridage (»omsorgsdage«), hvis arbejdsgiveren udbetaler løn. I det omfang en person i et ansættelsesforhold modtager barselsdagpenge fra kommunen, medregnes i forhold til opfyldelsen af beskæftigelseskravet 7,4 løntimer pr. barselsdag.

Kravet om ordinær beskæftigelse omfatter alene ordinært og ustøttet arbejde. Der er tale om støttet arbejde, hvis der ydes offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Integrationsgrunduddannelse (igu) er dermed ustøttet arbejde.

Der skal efter forslaget være tale om sædvanligt, lønnet arbejde, dvs. at opgørelsen baseres på opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. de regler der anvendes i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der stilles ikke krav om en bestemt timeløn. Der kan dog have været tale om så usædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, at kommunen ud fra en omgåelsesbetragtning må nå frem til, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at der har været tale om arbejde i et sædvanligt ansættelsesforhold. Det betyder, at et ansættelsesforhold, hvor timelønnen udgør fx 50 kr. som udgangspunkt ikke kan anvendes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Hvis beskæftigelsen er udført inden for rammerne af en overenskomst på området, vil der normalt ikke være tvivl om, at betingelserne er opfyldt. Er timerne helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service eller plejevederlag efter § 120 i samme lov, medregnes timerne ikke. De tilsvarende principper gælder efter forslaget for afgørelsen af, hvorvidt der er tale om et sædvanligt beskæftigelsesforhold, som imidlertid godt kan være på mindre end fuld tid.

I den foreslåede § 11, stk. 6, 4. pkt., foreslås det, at beskæftigelseskravet efter 1. pkt. kræves alene opfyldt én gang, uanset om personen løbende modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller genansøger herom efter en ny periode med beskæftigelse.

Det betyder, at kommunen ikke løbende skal foretage beregninger af beskæftigelsesperioder 10 år tilbage i tiden i forhold til en person, der modtager kontanthjælp og har opfyldt beskæftigelseskravet efter 1. januar 2019. En person, der udrejser i mere end 12 på hinanden følgende måneder efter 1. januar 2019, og efter at have opfyldt beskæftigelseskravet, stilles ikke atter over for et beskæftigelseskrav ved fornyet indrejse til Danmark og ansøgning om ydelse. Personen vil i en sådan situation alene skulle opfylde opholdskravet, som indebærer, at personen forud for fornyet ansøgning skal have opholdt sig i Danmark i 9 ud af de sidste 10 år. I den beskrevne situation indebærer dette, at personen henvises til integrationsydelse, fordi personen ikke opfylder opholdskravet, men altså ikke i kraft af beskæftigelseskravet.

Det foreslås i § 11, stk. 7, 1. og 2. pkt., at kan en persons arbejdstid ikke konstateres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister (»ikke-kontrollabel arbejdstid«), skal indtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats. Det betyder, at den erhvervede indtægt for hvert indtægtsår divideres med den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker, og herved fremkommer et timetal for hvert år. Det foreslås at anvende den gældende omregningssats, der fremgår af § 13 f, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik i forbindelse med 225 timers reglen, der i 2018 er 122,50 kr. Beløbet reguleres en gang årligt, jf. § 109, stk. 1, nr. 2 i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til tabellen indeholdende omregningssatserne for tidligere år nedenfor.

Beskæftigelseskravet svarer efter forslaget til 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse og udgør 4.810 arbejdstimer inden for en 10-årig periode. Med udgangspunkt i beregningsmetoden for omregning af timer med en omregningssats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indebærer dette, at indtægtskravet over en periode på 10 år bliver 589.225 kr. (2018) i alt. Der kan højst medregnes 19.641 kr. (2018) pr. måned.

For så vidt angår selvstændige, tages der efter forslaget udgangspunkt i de opgørelsesprincipper, der fra den 1. oktober 2018 vil finde anvendelse i arbejdsløshedsforsikringssystemet, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Herefter vil det være en persons aktiviteter, der indebærer rettigheder efter loven fremfor en vurdering af personens status som enten lønmodtager eller selvstændig. Dermed vil indtægter fra bibeskæftigelse også tælle med i opgørelsen af det nødvendige indkomstkrav/timetal i forhold til dagpenge.

Således sker beregningen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., for så vidt angår selvstændige, på baggrund af overskud fra selvstændig virksomhed omregnet med en omregningssats.

Efter forslaget sker beregningen for selvstændige på baggrund af en summering af al A- og B-indkomst (hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag) og overskud i selvstændig virksomhed samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, svarende til principperne i lov om arbejdsløshedsdagpenge.

Det betyder, at der foretages en opgørelse af timer på baggrund af løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret, samt A- og B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed, der bliver omregnet ved en omregningssats på 122,50 kr. svarer til omregningssatsen i forhold til 225 timers reglen, jf. § 13 f, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik. Den erhvervede indtægt for hvert indtægtsår divideres med den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.

Omregningssats for indtægterne fra personer uden fastsat arbejdstid og selvstændige i 2018 til anvendelse for indtægtsårene 2009-2017:
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
100,08
103,18
107,00
109,03
112,20
113,99
116,04
117,78
119,08
120,99

Den højeste månedsindtægt i kr., der kan medregnes i forhold til omregning af timer i beskæftigelseskravet:
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
16.047
16.544
17.156
17.482
17.989
18.277
18.606
18.885
19.093
19.399

For så vidt angår selvstændige, der forud for ansøgningen har haft selvstændig virksomhed, foreslås det, at opgørelsen af beskæftigelseskravet kommer til at svare til den opgørelse, der fra den 1. oktober 2018 vil finde anvendelse i arbejdsløshedsforsikringssystemet. En aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis ansøgeren har været personligt beskæftiget med en virksomhed, og et eller flere af følgende forhold har været opfyldt:

1) Aktiviteten har været registreret med CVR-nummer eller SE-nummer, medmindre indkomst fra aktiviteten er blevet beskattet som lønindkomst.

2) Overskud eller underskud fra aktiviteten er beskattet som selvstændig erhvervsvirksomhed.

3) Aktiviteten har medført, at ansøgeren har modtaget løn udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvori ansøgeren har haft afgørende indflydelse. En ansøger har afgørende indflydelse i et selskab, hvis ansøgeren, dennes ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.

4) Aktiviteten er udført af ansøgeren som medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven.

5) Aktiviteten medfører, at ansøgeren har modtaget B-indkomst, der er indgået i en virksomhed.

I visse tilfælde kan en ansøger på ansøgningstidspunktet udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse og alligevel være berettiget til hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik. Kommunen kan med udgangspunkt i den skattemæssige registrering af aktiviteten vurdere, om der er tale om selvstændig bibeskæftigelse eller fritidsbeskæftigelse.

Der kan være situationer, hvor en CVR- eller SE-registrering ikke er ensbetydende med, at aktiviteten er selvstændig virksomhed. Det er de situationer, hvor indkomsten som følge af aktiviteten bliver beskattet som lønmodtager eller honorarindkomst. Skattesystemet lægger ikke i samme grad vægt på CVR eller SE-nummeret ved vurderingen af, om en aktivitet er selvstændig erhvervsvirksomhed eller ej. Hvis den enkelte ansøger eller kommunen er i tvivl om den skattemæssige kategorisering, er det altid muligt at bede om et bindende svar fra SKAT. Ledige, som tidligere har været selvstændige eller som driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, vil som udgangspunkt have adgang til nødvendig information om, hvordan deres indkomst beskattes i form af afsluttet årsregnskab.

Der henvises til pkt. 4.2.3

Det foreslås i § 11, stk. 6, 3. pkt., at § 11, stk. 3, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse for opgørelsen af de 12 på hinanden følgende måneder.

Efter gældende ret i § 11, stk. 3, 4. og 5. pkt., følger det, at ophold i udlandet som militært personel eller civil medarbejder udsendt af den danske stat på militær mission og ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militærmission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed, ligestilles med ophold her i riget ved vurderingen af, hvorvidt en person er omfattet af beskæftigelseskravet. Sådanne perioder uden for Danmark vil dermed ikke være at betragte som ophold uden for riget og vil dermed ikke indgå i opgørelse af en periode på 12 på hinanden følgende måneder uden for riget.

Militær mission er efter forslaget defineret som en mission, der gennemføres i regi af Forsvarsministeriet med udsendelse af medarbejdere med ansættelse, herunder en som følge af missionen meddelt tjenestefrihed, under Forsvarsministeriets ressort, herunder kontraktansatte indenfor Forsvarsministeriets område på baggrund af en beslutning truffet af regeringen, Folketinget eller forsvarsministeren. Endvidere forstås efter bestemmelsen personer, der af den danske stat er stillet til rådighed for internationale militære missioner overalt i verden, herunder missioner for EU, NATO, FN og andre internationale organisationer, så længe missionen sker på vegne af eller i regi af den danske stat og under instruktion af den internationale myndighed.

Forsvarsministeriets medarbejdere udsendt i international tjeneste fx til NATO hovedkvarterer er ikke omfattet af ovenstående og betragtes altså ikke som på »militær mission«.

Arbejde for private sikkerhedsorganisationer eller fremmede militære magter er heller ikke omfattet af begrebet udsendt af den danske stat i en militær mission efter dette lovforslag.

Vurderingen af, om en person er omfattet af bestemmelsen, foretages ud fra følgende 3 kriterier; jobfunktionen, ansættelsesforholdet samt over/underordnelsesforholdet.

1. kriterium - jobfunktionen - afgrænses som den militære mission og betyder, at den udsendte skal være udsendt på en militær mission. I denne forbindelse tænkes der ikke blot på soldater, men alle andre der på lignende vis udsendes på militær mission, fx feltpræster og læger.

2. kriterium - ansættelsesforholdet - består i, at personen skal være udsendt for den danske stat, og dermed ansat af den danske stat til at indgå i den militære mission. Ansættelsesforholdet vil typisk bestå i en ansættelse i Forsvarsministeriets ressort, herunder fx Beredskabsstyrelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste m.v., men kan også være en ansættelse, hvor personen udlånes til forsvaret.

3. kriterium - instruktionsbeføjelsen - ligger i kravet om, at vedkommende under udsendelsen skal være under instruktion af forsvaret. Der ligger heri et over/underordnelsesforhold, hvor den udsendte er underlagt en pligt til at modtage ordre fra den øverstkommanderende på den enhed, vedkommende er sendt af sted med, eller af Forsvarsministeriet. Ifølge forslaget sidestilles ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militære missioner under instruktion af udenlandsk eller international myndighed, med ophold under instruktion af det danske forsvar. Samtlige 3 kriterier skal være opfyldt for, at en person kan være omfattet af bestemmelsen.

Som eksempler på persongrupper, der med de gældende ansættelsesvilkår vil være omfattet af bestemmelsen, kan nævnes soldater, militærets presseinformationsmedarbejdere, beredskabsstyrelsens medarbejdere, reddere, personbeskyttere, politipersonel, fængselspersonale, feltpræster, sygeplejersker, læger og andre civile, som er ansat under Forsvarsministeriets ressort.

Som eksempler på persongrupper, der ikke vil være omfattet af bestemmelsen, kan nævnes andre journalister end militærets presseinformationsmedarbejdere og ambassadefunktionærer.

Det betyder, at ved opgørelsen af det foreslåede opholdskrav på 9 ud af 10 år, finder de allerede gældende regler for beregning af opholdstid fortsat anvendelse.

Til nr. 3

Det foreslås i § 11, stk. 8, 1. pkt., at kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget svarende til 2 år og 6 måneder ikke gælder for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettiget til hjælpen.

Der henvises til bemærkningerne herom i pkt. 3.2. i de almindelige bemærkninger og pkt. 11 om forholdet til EU-retten.

For så vidt angår EU-rettens anvendelse i forhold til en dansk statsborger, er denne efter EU-retten berettiget til hjælp, når personen vender tilbage til Danmark fra ophold i et andet EU-/EØS-land og opnår arbejdstagerstatus i Danmark. En dansk statsborger opnår arbejdstagerstatus i Danmark, når denne borger har haft beskæftigelse på det danske arbejdsmarked efter dennes tilbagevenden til Danmark og i øvrigt opfylder betingelserne for at blive anset som arbejdstager efter EU-retten. Der henvises til principafgørelse A-34-06.

En dansk statsborger, der efter sin tilbagevenden til Danmark fra et ophold i et andet EU-/EØS-land hverken opfylder opholdskravet eller har opnået arbejdstagerstatus, kan dog efter EU-retten alligevel have ret til uddannelses- eller kontanthjælp, hvis personen har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark.

Det beror på en konkret vurdering, om en dansk statsborger har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark. I vurderingen af tilknytning kan følgende kriterier indgå:

Samlet ophold i Danmark set i forhold til varigheden af ophold i andre EU-/EØS-lande,

beskæftigelse i Danmark eller øvrige økonomiske bånd til Danmark,

nære familiemedlemmer i Danmark,

taget grundskole og/eller uddannelse i Danmark,

danskkundskaber,

sociale bånd til Danmark

De nævnte kriterier er vejledende, og der skal foretages et konkret og individuelt skøn i den enkelte sag. Det kan være relevant at inddrage andre kriterier end de nævnte, som kan bidrage til at fastslå, om personen har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark. Den enkelte sags omstændigheder er afgørende for, hvilke kriterier der skal indgå i vurderingen af personens tilknytning til Danmark og hvilken vægtning, de enkelte kriterier skal have. Personens tilknytning til Danmark kan ikke vurderes alene på grundlag af opholdstiden i og uden for Danmark, og flere kriterier skal undersøges, inden der kan træffes en afgørelse. Hvis der er tale om ophold i et andet EU-/EØS-land af kort varighed set i forhold til personens ophold i Danmark, er der en formodning for, at personen ikke har mistet sin tilknytning til Danmark. Omvendt vil ophold i et andet EU-/EØS-land i en længere periode, tale for, at der skal stilles større krav til tilknytningen, og at der skal foretages en nærmere undersøgelse af flere kriterier. Der er tale om skønsmæssig vurdering, hvor der foretages en undersøgelse af de forhold, der er relevante for sagen, med henblik på at træffe afgørelse på et oplyst grundlag. Kommunen kan indhente de relevante oplysninger fra personen. Kommunen kan også indhente oplysninger fra andre myndigheder. Der henvises i den forbindelse til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Den 24. november 2016 præciserede ministeriet i orienteringsbrev af 24. november 2016 om behandling af sager om kontanthjælp og integrationsydelse til danske statsborgere, der har haft ophold i et andet EU/EØS-land i mere end et år, at der skal foretages en konkret vurdering af en dansk statsborgers tilknytning til Danmark, før der kan træffes afgørelse om, hvilken ydelse den danske statsborger er berettiget til.

Endvidere fremgår det af den nyaffattede § 11, stk. 8, 2. pkt., at beskæftigelseskravet for ret til hjælp ikke gælder for førtidspensionister, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening eller en tilsvarende pension fra et andet EU/EØS-land, eller for personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Personer, der har nået den til enhver tid gældende folkepensionsalder i Danmark i medfør af lov om social pension, er således undtaget fra beskæftigelseskravet. Der tages udgangspunkt i ansøgerens individuelle pensionsalder efter lovgivningen. Arbejdsevnen og helbredstilstanden spiller ingen rolle for ydelsesniveauet.

Det betyder, at udenlandske og danske statsborgere, som ikke er berettiget til folkepension, fordi de ikke opfylder de generelle betingelser i lov om social pension, er omfattet af de almindelige regler i lov om aktiv socialpolitik, således at alene 9 ud af 10 års ophold her i riget kvalificerer dem til at modtage kontanthjælp eller hjælp efter f.eks. § 27 i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.2.1.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen træffer afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Personer har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. Det fremgår af § 11, stk. 7, 3. pkt., at kommunen yder integrationsydelse, hvis personen ikke kan dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 er opfyldt.

Det foreslås i § 11, stk. 9, 3. pkt., at en ansøger ikke alene skal dokumentere opfyldelsen af opholdskravet, men også beskæftigelseskravet på 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Det betyder, at kommunen yder integrationsydelse, hvis personen ikke kan dokumentere, at de to krav er opfyldt.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende § 27, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, der opfylder opholdskravet, jf. § 11, stk. 3, udgør hjælpen et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer,

1) der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og

2) som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening.

Med den foreslåede ændring af § 11, stk. 3, som foreslået i § 1, nr. 1, strammes opholdskravet for ret til hjælp efter § 27, stk. 1 fra mindst 7 ud af 8 års lovligt ophold her i riget til mindst 9 ud af 10 års lovligt ophold i riget.

Forslaget indebærer en skærpelse af kravene for udbetaling af hjælp efter § 27, stk. 1.

Med den foreslåede nyaffatning af § 11, stk. 6, som foreslået i § 1, nr. 2, vil personer i den omhandlede persongruppe i § 27, stk. 1, som ikke har nået folkepensionsalderen også skulle opfylde beskæftigelseskravet på 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, for at være berettiget til et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen.

Forslaget indebærer, at personer, der ikke har mulighed for at opfylde kravene i lov om social pension for at åbne ret til førtidspension eller folkepension på baggrund af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen, eller udlændinge, der ikke har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes, dog senest ved folkepensionsalderen, som udgangspunkt alene vil have ret til hjælp svarende til integrationsydelse, indtil den pågældende har haft lovligt ophold her i riget i mindst 9 ud af 10 år.

Efter lov om social pension kan udlændinge, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7 eller 8 i udlændingeloven sidestille bopæl i oprindelseslandet m.fl. med bopælstid her i riget ved opfyldelse af kravet om 3 års fast bopæl her i riget for åbning af ret til førtidspension og ved optjening af ret til førtidspension. Med vedtagelse af L 138 fremsat af beskæftigelsesministeren den 7. februar 2018 om ændring lov om social pension m.v., harmoniseres flygtninges optjening af ret til førtidspension, således at bopæl i oprindelseslandet ikke længere kan sidestilles med bopæl her i riget ved opfyldelse af kravet om 3 års fast bopæl her i riget for åbning af ret til førtidspension og ved optjening af ret til førtidspension.

Indeværende forslag sammenholdt med L 138 indebærer, at flygtninge, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7 eller 8 i udlændingeloven, skal opfylde de samme krav for ret til førtidspension, som danskere, og de vil kunne være berettiget til integrationsydelse, indtil de opfylder kravet i lov om social pension om mindst 3 år fast bopæl i optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen. Herefter vil flygtninge, der opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension, være berettiget til førtidspension på baggrund af mindst 3 års bopæl her i riget. Med dette forslag kan der ydes supplerende hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik til personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11,stk. 3, om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, svarende integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik.

Til § 2

Det fremgår af § 12 i, stk. 2 i lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark i en 11-årig periode skal samkøre eller sammenstille oplysninger om personer, der modtager integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, og som har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, med oplysninger fra indkomstregisteret og med nødvendige indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre myndigheder, med henblik på kontrol af, at personerne ikke modtager hjælp i form af uddannelseshjælp eller kontanthjælp uden at opfylde opholdskravet, jf. § 11, stk. 3-5, i lov om aktiv socialpolitik.

11-års perioden har baggrund i det nugældende opholdskrav i § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp tillige er betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og at en eventuel karantæneperiode på 3 år ikke medregnes ved beregningen af opholdsperioden, jf. samme lovs § 11, stk. 4.

Med udvidelsen af opholdskravet fra sammenlagt 7 år ud af de seneste 8 år til sammenlagt 9 år ud af de seneste 10 år foreslås det, at den 11-årige periode, hvori Udbetaling Danmark skal samkøre eller sammenstille oplysninger om denne persongruppe, udvides til 13 år. Forslaget er dermed alene en konsekvensændring i forhold til udvidelse af opholdskravet.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. De forskellige opholdsordninger med henblik på beskæftigelse er oplistet i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-12.

Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for visse udlændinge, der har fået deres opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlænget.

Forslaget om i § 4 c, stk. 4, nr. 5, at ændre henvisningen fra § 9 a, stk. 2, nr. 1-10 eller 12 til § 9 a, stk. 2, nr. 1-11, er en konsekvens af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Til nr. 2

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.

Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgivelse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3, nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Forslaget om i § 9 a, stk. 2, nr. 10, at ændre henvisningen fra stk. 14 til stk. 13 er en konsekvens af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Til nr. 3

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3 (om henholdsvis konventionsstatus, beskyttelsesstatus og midlertidig beskyttelsesstatus), § 8 (om kvoteflygtninge), § 9 (om familiesammenføring), § 9 b (om humanitær opholdstilladelse), § 9 c (om bl.a. ganske særlige grunde), § 9 d (tidligere danske statsborgere), § 9 e (opholdstilladelse til visse bosniske statsborgere og statsborgere fra Kosovo), §§ 9 m og 9 n (om medfølgende familie til henholdsvis udenlandske arbejdstagere og studerende) eller § 9 p (om udlændinge der ifølge Danmarks internationale forpligtelser er berettiget til at arbejde her i landet) nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor.

Det foreslås, at bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, ophæves.

Forslaget indebærer, at der fra lovens ikrafttræden ikke længere vil kunne ansøges om opholdstilladelse efter bestemmelsen. En udlænding, som får inddraget eller nægtet sin opholdstilladelse forlænget, og som er i beskæftigelse vil herefter alene kunne fortsætte opholdet i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis udlændingen søger om og opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.

Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgivelse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3, nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Forslaget om i § 9 a, stk. 2, nr. 12, der bliver nr. 11, i § 9 a, stk. 18, og i § 9 a, stk. 20, 1. og 2. pkt., at ændre henvisningen fra stk. 17 til stk. 16 er konsekvenser af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Til nr. 5

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed efter stk. 2. De forskellige opholdsordninger med henblik på beskæftigelse er oplistet i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-12.

Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for visse udlændinge, der har fået deres opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlænget.

Forslaget om fire steder i § 9 a, stk. 5, og i § 9 a, stk. 10, at ændre henvisningen fra stk. 2, nr. 1-8, 10 og 12 til stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11, er konsekvenser af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Til nr. 6

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.

Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgivelse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3, nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Til nr. 7

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. De forskellige opholdsordninger med henblik på beskæftigelse er oplistet i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-12.

Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for visse udlændinge, der har fået deres opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlænget.

Forslaget om i § 9 a, stk. 8, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, 1. pkt., at ændre henvisningen fra stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12 til stk. 2, nr. 1-8 og 11, er konsekvenser af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Til nr. 8

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.

Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgivelse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3, nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Forslaget om i § 9 a, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., at ændre henvisningen fra nr. 12, litra a-c til nr. 11, litra a-c, er en konsekvens af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, mens forslaget om i § 9 a, stk. 11, 3. pkt., at ændre henvisningen fra stk. 4 og 10 til stk. 4 og 9 er en konsekvens af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Til nr. 9

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.

Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgivelse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3, nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Forslaget om i § 9 a, stk. 16, der bliver stk. 15, at ændre henvisningen fra stk. 17 til stk. 16 er en konsekvens af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6, mens forslaget om i § 9 a, stk. 16, at ændre henvisningen fra stk. 2, nr. 12, til stk. 2, nr. 11, er en konsekvens af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Til nr. 10

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.

Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgivelse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3, nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Forslaget om i § 9 a, stk. 19, der bliver stk. 18, at ændre henvisningen fra stk. 20 til stk. 19 er en konsekvens af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Til nr. 11

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.

Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgivelse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3, nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Forslaget om i § 9 a, stk. 21, der bliver stk. 20, at ændre henvisningen fra stk. 17-20 til stk. 16-19 er en konsekvens af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Til nr. 12

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. De forskellige opholdsordninger med henblik på beskæftigelse er oplistet i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-12.

Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for visse udlændinge, der har fået deres opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlænget.

Forslaget om i § 9 h, stk. 1, nr. 4, at ændre henvisningen fra § 9 a, stk. 2, nr. 1-12, til § 9 a, stk. 2, nr. 1-11, er en konsekvens af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Til nr. 13

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.

Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgivelse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3, nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Forslaget om i § 9 h, stk. 1, nr. 17, at ændre henvisningen fra § 9 a, stk. 11, til § 9 a, stk. 10, er en konsekvens af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Til nr. 14

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.

Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgivelse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3, nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Forslaget om i § 9 h, stk. 3, 1. pkt., og i § 52 b, stk. 2, nr. 5, at ændre henvisningen fra § 9 a, stk. 17, til § 9 a, stk. 16, er en konsekvens af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Til nr. 15

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.

Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgivelse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3, nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Forslaget om i § 9 h, stk. 7, § 33, stk. 5, og § 52 b, stk. 2, nr. 3, at ændre henvisningen fra § 9 a, stk. 5-7, til § 9 a, stk. 5-6, er konsekvenser af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Til nr. 16

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.

Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgivelse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3, nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Forslaget om i § 9 m, stk. 1, at ændre henvisningen fra § 9 a, stk. 2, nr. 1-12, stk. 3 eller 11, til § 9 a, stk. 2, nr. 1-11, stk. 3 eller 10, er konsekvenser af forslagene om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, og udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Til nr. 17

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. De forskellige opholdsordninger med henblik på beskæftigelse er oplistet i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-12.

Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for visse udlændinge, der har fået deres opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlænget.

Forslaget om i § 17, stk. 5, at ændre henvisningen fra § 9 a, stk. 2, nr. 3 og 12, til § 9 a, stk. 2, nr. 3 og 11, og at ændre henvisningen fra § 9 a, stk. 2, nr. 12, til § 9 a, stk. 2, nr. 11, er konsekvenser af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Til nr. 18

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. De forskellige opholdsordninger med henblik på beskæftigelse er oplistet i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-12.

Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for visse udlændinge, der har fået deres opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlænget.

Forslaget om i § 40, stk. 3, at ændre henvisningen fra § 9 a, stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12, til § 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11, er en konsekvens af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Til nr. 19

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.

Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgivelse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3, nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Forslaget om i § 48 h, stk. 2, 1. pkt., at ændre henvisningen fra § 9 a, stk. 2, nr. 10, og stk. 15, til § 9 a, stk. 2, nr. 10, og stk. 14, er en konsekvens af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Til nr. 20

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at visse udlændinge efter ansøgning kan opnå fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres opholdstilladelse er inddraget eller nægtet forlænget.

Udlændingelovens § 9 a, stk. 6, indeholder regler om indgivelse af ansøgning efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Som konsekvens heraf foreslås det med lovforslagets § 3, nr. 6, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Forslaget om i § 52 b, stk. 2, nr. 6, at ændre henvisningen fra § 9 a, stk. 19, til § 9 a, stk. 18, og to steder i § 52 b, stk. 2, nr. 6, at ændre henvisningen fra § 9 a, stk. 20, til § 9 a, stk. 19, er konsekvenser af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 3 træder i kraft den 1. juli 2018.

Det foreslås i stk. 3, at loven ikke finder anvendelse for personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2019, jf. dog i tilfælde af fornyet ansøgning efter ophør af ydelse i perioden efter 1. januar 2019 i stk. 4.

Det foreslås i stk. 4, at har udbetalingen af uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden været ophørt i 2 hele kalendermåneder eller derover og ansøges der igen om hjælp, skal den i stk. 4 nævnte persongruppe opfylde det forlængede opholdskrav på sammenlagt 9 ud af de seneste 10 år i § 11, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik som affattet i denne lovs § 1, nr. 1, og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 6 i lov om aktiv socialpolitik som affattet i denne lovs § 1, nr. 2.

En typisk situation vil være, at en person, der opfylder opholdskravet pr. 1. januar 2019 og dermed fortsat modtager kontanthjælp efter lovens ikrafttræden, og efter en periode på kontanthjælp tager arbejde for en periode på mere end 2 hele kalendermåneder, men må ophøre igen med beskæftigelsen på grund af sygdom eller afskedigelse. Når der er gået mere end 2 hele sammenhængende kalendermåneder uden kontanthjælp, er personen ved nyansøgning ikke længere omfattet af undtagelsesbestemmelsen i stk. 4, men skal opfylde såvel det forlængede opholdskrav som beskæftigelseskravet for at have ret til kontanthjælp (eller uddannelseshjælp). Bestemmelsen må forventes typisk at omfatte kontanthjælpsmodtagere, hvis tilskyndelse til at overgå til beskæftigelse vil afhænge af, om denne kan forventes at være varig og stabil. Der er tale om en overgangsbestemmelse, der vil omfatte en mindre og afgrænset persongruppe.

Beskæftigelseskravet er individuelt, hvilket indebærer, at et ophør af den ene ægtefælles kontanthjælp i 2 hele kalendermåneder i medfør af denne overgangsregel indebære, at denne ægtefælle skal opfylde beskæftigelseskravet. Ægtepar har gensidig forsørgelsespligt, hvor den ene ægtefælles kontanthjælp kan ophøre på grund af høje ægtefælleindtægter. Forløber der 2 hele kalendermåneder, hvor der ikke udbetales kontanthjælp på grund af høje ægtefælleindtægter, skal denne ægtefælle opfylde beskæftigelseskravet. Det samme gælder, hvis hjælpen har været standset i 2 hele kalendermåneder, f.eks. på grund af en ophørssanktion eller en arv.

Det foreslås i stk. 5, at lovforslagets § 3 ikke skal finde anvendelse for udlændinge, der inden 1. juli 2018 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017. For disse udlændinge vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Forslaget indebærer, at ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, der er indgivet inden den 1. juli 2018, hvor lovens § 3 træder i kraft, skal behandles efter de hidtil gældende regler.

Forslaget indebærer endvidere, at udlændinge, der den 1. juli 2018, hvor lovens § 3 træder i kraft, allerede har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, og som efter lovens ikrafttræden søger forlængelse af denne opholdstilladelse skal have ansøgningen behandlet efter de hidtil gældende regler.

Endelig indebærer forslaget, at klager til Udlændingenævnet over Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser truffet efter de hidtil gældende regler, ligeledes skal behandles efter de hidtil gældende regler.

§ 5

Efter udlændingelovens § 66 gælder udlændingeloven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse, der vedrører lovens territoriale gyldighedsområde, betyder, at lovens § 3 ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Det følger af § 118 i lov om aktiv socialpolitik, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det følger af § 35 i lov om Udbetaling Danmark, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.


Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
§ 1
     
   
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 31. marts 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og § 5 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:
§ 11.
. . . .
   
Stk. 3. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, jf. dog stk. 4. I beregningen af opholdstiden efter 1. pkt. indgår perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl her i riget. Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret ligestilles med ophold her i riget. Det samme gælder ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.
Stk. 4. Ved beregning af opholdsperioden efter stk. 3, 2. pkt., kan en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som for den periode, som dommen omfatter, har modtaget integrationsydelse, ikke medregne en karantæneperiode på 3 år. I den 3-årige karantæneperiode efter 1. pkt. udbetales integrationsydelse efter § 22, stk. 2 eller 3.
 
1. I § 11, stk. 3, 1. pkt., ændres »7 år inden for de seneste 8 år, jf. dog stk. 4-6« til: »9 år inden for de seneste 10 år, jf. dog stk. 4-8«.
Stk. 5---
 
2. I § 11 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år. 1. pkt. finder anvendelse for udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregistreret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget, samt for personer, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Stk. 3, 4. og 5. pkt. finder tilsvarende anvendelse for opgørelsen af de 12 måneder, der er nævnt i 2. pkt. Beskæftigelseskravet efter 1. pkt. kræves alene opfyldt én gang, uanset om personen løbende modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller genansøger herom.
Stk. 7. For personer uden fastsat arbejdstid og for personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed foretages opgørelse af beskæftigelse efter stk. 6, ved at anvende omregningssatsen i § 13 f, stk. 15. Ved omregning benyttes den omregningssatsen, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 8 og 9.
Stk. 6. Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.
 
3. § 11, stk. 6, som bliver stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Endvidere gælder kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år ikke for førtidspensionister, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening eller af en tilsvarende pension fra et andet EU/EØS-land, eller for personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.«
Stk. 7. Kommunen træffer afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Personen har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse.
 
4. I § 11, stk. 7, 3. pkt., som bliver stk. 9, 3. pkt., indsættes efter »stk. 3«: »og beskæftigelseskravet i stk. 6«.
§ 27. For personer, der opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, udgør hjælpen et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer,
1) der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og
2) som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening.
Stk. 2. Til børn under 18 år af de personer, der er nævnt i stk. 1, og som ikke er berettiget til børnetilskud, ydes en månedlig støtte på 1.897 kr. Der ydes et støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn.
 
5. I § 27, stk. 1, ændres »opholdskravet i § 11, stk. 3,« til: »betingelserne i § 11, stk. 3 og 6, jf. dog § 11, stk. 8, 2. pkt.«.
   
§ 2
     
   
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1507 af 6. december 2016, som senest ændret ved blandt andet § 16 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og senest ved § 2 i lov nr. 258 af 10. april 2018, foretages følgende ændringer:
Lov om udbetaling Danmark, som ændret ved lov nr. 674 af 8. juni 2017:
§ 12 i. Udbetaling Danmark skal samkøre eller sammenstille oplysninger om personer, der har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter § 46 c, stk. 2, i lov om social pension, § 45 c, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., § 62, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 49 a, stk. 2, i barselsloven, § 71 a, stk. 2, i lov om sygedagpenge, § 22, stk. 7, i lov om fleksydelse, § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, § 70 f, stk. 11, 2. og 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, regler fastsat i medfør af § 70 g, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 2 f i SU-loven og § 14 c i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, med oplysninger fra indkomstregisteret og med nødvendige indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre myndigheder, med henblik på kontrol af, om personerne uberettiget har fået udbetalt en offentlig ydelse i den 3-årige periode, hvor de som følge af afgørelsen om tilbagebetaling er udelukket fra at modtage eller har en begrænset ret til at modtage offentlige ydelser.
   
Stk. 2. Udbetaling Danmark skal i en 11-årig periode samkøre eller sammenstille oplysninger om personer, der modtager integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, og som har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, med oplysninger fra indkomstregisteret og med nødvendige indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre myndigheder, med henblik på kontrol af, at personerne ikke modtager hjælp i form af uddannelseshjælp eller kontanthjælp uden at opfylde opholdskravet, jf. § 11, stk. 3-5, i lov om aktiv socialpolitik
 
1. I § 12 i, stk. 2, ændres »11-årig« til: »13-årig«.
   
§ 3
     
   
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 1691 af 26. december 2017, lov nr. 317 af 25. april 2018 og senest ved lov nr. 319 af 25. april 2018, foretages følgende ændringer:
§ 4 c. ---
   
Stk. 1-3
   
Stk. 4. Stk. 3, nr. 3, finder ikke anvendelse, hvis
   
1)-4)
   
5) udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10 eller 12, eller stk. 3,
 
1. I § 4 c, stk. 4, nr. 5, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-10 eller 12« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11«.
Stk. 5-6---
   
     
§ 9 a. ---
   
Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding,
   
1)-9)
   
10) hvis forretningsplan med henblik på at drive selvstændig erhvervsvirksomhed er positivt vurderet af et ekspertpanel nedsat af Erhvervs- og Vækstministeriet, og som er omfattet af en kvote, jf. stk. 14,
 
2. I § 9 a, stk. 2, nr. 10, ændres »stk. 14,« til: »stk. 13, eller«.
11) hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e, 9 m, 9 n eller 9 p nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor (arbejdsmarkedstilknytning), eller
 
3. § 9 a, stk. 2, nr. 11, ophæves.
Nr. 12 bliver herefter nr. 11.
12) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter stk. 17, og hvor
 
4. I § 9 a, stk. 2, nr. 12, der bliver nr. 11, stk. 18, og stk. 20, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 17« til: »stk. 16«.
a) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. nr. 2,
   
b) ansættelsen indebærer, at udlændingen skal arbejde som forsker, jf. nr. 3,
   
c) ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau eller
   
d) udlændingens ophold i Danmark, der højst kan udgøre et ophold pr. år, ikke overstiger 3 måneder regnet fra udlændingens indrejse her i landet.
   
Stk. 3-4---
   
Stk. 5. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-8, 10 og 12, og stk. 3 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a eller 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. En udlænding, som har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, kan også, medmindre særlige grunde taler herimod, indgive ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-8, 10 og 12, og stk. 3. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-8, 10 og 12, og stk. 3 ikke indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-8, 10 og 12, og stk. 3, ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.
 
5. Fire steder i § 9 a, stk. 5, og i § 9 a, stk. 10, ændres »stk. 2, nr. 1-8, 10 og 12« til: »stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11«.
Stk. 6. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11, kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11, der indgives, senere end 7 dage efter at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e, 9 m, 9 n eller 9 p, afvises.
 
6. § 9 a, stk. 6, ophæves.
Stk. 7-22 bliver herefter stk. 6-21.
Stk. 7---
   
Stk. 8. De regionale arbejdsmarkedsråd afgiver efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12, og § 9 m, stk. 2, er opfyldt. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form.
 
7. I § 9 a, stk. 8, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12« til: »stk. 2, nr. 1-8 og 11«.
Stk. 9. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-8,11 og 12, kan ikke gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt. Opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, kan ikke gives, hvis den ansættelse, som den danske statsborger har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.
   
Stk. 10---
   
Stk. 11. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1 eller 2 eller nr. 12, litra a-c, eller stk. 3, og som bliver uforskyldt ledig, kan gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt arbejde. Udlændingen skal, senest umiddelbart efter at udlændingens ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning herom. Stk. 4 og 10 finder tilsvarende anvendelse.
 
8. I § 9 a, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »nr. 12, litra a-c« til: »nr. 11, litra a-c«, og i 3. pkt. ændres »Stk. 4 og 10« til: »Stk. 4 og 9«.
Stk. 12-15---
   
Stk. 16. En udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter stk. 17, kan påbegynde ansættelsen, hvis udlændingen
 
9. I § 9 a, stk. 16, der bliver stk. 15, ændres »stk. 17« til: »stk. 16«, og i nr. 2 ændres »stk. 2, nr. 12« til: »stk. 2, nr. 11«.
1) har betalt gebyr, jf. § 9 h, stk. 1,
   
2) har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 12, og
   
3) har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
   
Stk. 17-18---
   
Stk. 19. En certificering forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage certificeringen efter stk. 20.
 
10. I § 9 a, stk. 19, der bliver stk. 18, ændres »stk. 20« til: »stk. 19«.
Stk. 20. Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse om at inddrage en certificering efter stk. 17, hvis certificeringen er opnået ved svig. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan endvidere træffe afgørelse om inddragelse af en certificering efter stk. 17, hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal i forbindelse med en afgørelse om inddragelse af en certificering efter 1. og 2. pkt. samtidig træffe afgørelse om, at der ikke kan meddeles en ny certificering i en periode på 2 år fra afgørelsestidspunktet.
   
Stk. 21. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om certificering m.v., jf. stk. 17-20.
 
11. I § 9 a, stk. 21, der bliver stk. 20, ændres »stk. 17-20« til: »stk. 16-19«.
     
§ 9 h. Udlændingen skal senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, betale et gebyr for indgivelse af ansøgning om
   
1)-3)---
   
4) opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-12, og stk. 3,
5)-16)---
 
12. I § 9 h, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11«.
17) opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 11,
Stk. 2---
 
13. I § 9 h, stk. 1, nr. 17, ændres »§ 9 a, stk. 11« til: »§ 9 a, stk. 10«.
Stk. 3. Virksomheden skal senest samtidig med indgivelse af ansøgning om certificering efter § 9 a, stk. 17, og forlængelse af en sådan certificering betale et gebyr. Gebyret fastsættes og reguleres af udlændinge- og integrationsministeren, jf. stk. 4, 2. pkt.
 
14. I § 9 h, stk. 3, 1. pkt., og § 52 b, stk. 2, nr. 5, ændres »§ 9 a, stk. 17« til: »§ 9 a, stk. 16«.
Stk. 4-6---
   
Stk. 7. Hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1, afvises på andet grundlag end manglende gebyrbetaling, jf. § 9, stk. 21, § 9 a, stk. 5-7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 g, stk. 3 og 4, § 9 i, stk. 3 og 4, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9 m, stk. 6 og 7, § 9 n, stk. 2 og 3, § 11, stk. 10, § 47 b og regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.
 
15. I § 9 h, stk. 7, § 33, stk. 5, og § 52 b, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 9 a, stk. 5-7« til: »§ 9 a, stk. 5-6«.
Stk. 8-14---
   
     
§ 9 m. Der kan, hvis væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler derfor, efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-12, stk. 3 eller 11, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt.
 
16. I § 9 m, stk. 1, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12, stk. 3 eller 11,« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11, stk. 3 eller 10,«.
Stk. 2-8
   
     
§ 17---
   
Stk. 2-4---
   
Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 3 og 12, og stk. 3, § 9 i, stk. 1, hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse med henblik på at følge fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, § 9 i, stk. 2, og § 9 m, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12.
 
17. I § 17, stk. 5, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 3 og 12,« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 3 og 11,«, og »§ 9 a, stk. 2, nr. 12« ændres til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 11«.
     
§ 40---
   
Stk. 2---
   
Stk. 3. Den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, som har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12, skal meddele Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om betingelserne for arbejdstilladelsen er eller har været overholdt.
 
18. I § 40, stk. 3, ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11«.
Stk. 4-12---
   
     
§ 48. ---
   
Stk. 2. Det uafhængige ekspertpanels vurdering af en forretningsplan efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, og stk. 15, kan påklages til et nyt uafhængigt ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen. Den nye vurdering kan ikke påklages.
 
19. I § 48 h, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 10, og stk. 15« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 10, og stk. 14«.
     
§ 52 b---
   
Stk. 2. For Udlændingenævnet kan endvidere indbringes klager over følgende afgørelser, som Styrelsen for International Rekruttering har truffet:
   
1)-4)
   
5) Afslag på ansøgninger om certificering efter § 9 a, stk. 17.
   
6) Afslag på ansøgninger om forlængelse af certificering efter § 9 a, stk. 19, jf. § 9 a, stk. 20, og afgørelser om inddragelse af en sådan certificering, jf. § 9 a, stk. 20.
 
20. I § 52 b, stk. 2, nr. 6, ændres »§ 9 a, stk. 19« til: »§ 9 a, stk. 18«, og to steder ændres »§ 9 a, stk. 20« til: »§ 9 a, stk. 19«.
7)-9)---
   
Stk. 3-7---