Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0017

Artikel fra 2012 skal ikke slettes fra politiken.dk

Politiken.dk bragte i august 2012 artiklen ”Kreditorer anklager Sundown-arrangør for fup”. Den omtalte Sundown-koncertarrangør klagede til Pressenævnet i 2017 og oplyste, at alle kreditorer fik refunderet deres penge.

Pressenævnet fandt, at artiklen fortsat havde en vis almen interesse, uanset at der forud for artiklen var betalt et beløb til en af kreditorerne. Da der heller ikke var tale om private oplysninger, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere Politiken for at undlade at slette artiklen eller på anden måde hindre tilgængeligheden.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Politiken har afvist at slette artiklen ”Kreditorer anklager Sundown-arrangør for fup”, som blev bragt på Politikens hjemmeside den 1. august 2012, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

[Klager] er den omtalte koncertarrangør. Han har klaget over, at artiklen anvender ordene ”fup” og ”snyd”, selvom alle fik refunderet deres penge. Artiklen er skadelig for ham personligt såvel som erhvervsmæssigt.

1 Sagsfremstilling

Politiken bragte den 1. august 20121) artiklen ”Kreditorer anklager Sundown-arrangør for fup” på avisens hjemmeside politiken.dk. Af artiklen fremgik følgende:

Ikke kun publikum føler sig snydt af arrangøren af Sundown-festivalen.

I kølvandet på den aflyste endagsfestival Sundown, der skulle være afholdt 28. juli, følger ikke kun en række skuffede koncertgængere men også en flere kreditorer, der siger, at de ikke har fået betaling fra koncertarrangøren.

Blandt dem er partner i hjemmesidefirmaet [Virksomhed A] [Person 1], der mangler at få penge for de to hjemmesider, han har lavet for koncertarrangøren [Klager].

»Han henvendte sig og sagde nærmest, at vi skulle rydde kalenderen, for nu kom der noget stort. Han skulle have lavet to hjemmesider, som han selv havde designet til og som skulle kodes. Vi lavede en god pris, fordi han lovede, at der ville komme fem af den slags opgaver om året«, siger [Person 1].

Nægter at betale

[Virksomhed A] brugte meget tid på siderne, men som direktøren siger, har de før haft specielle kunder, så de holder humøret højt. Pludselig vil koncertarrangøren alligevel have et helt tredje design, som en af hans venner angiveligt har lavet.

»Han er svær at gøre tilfreds, og hvis vi siger, at vi eksempelvis ikke har åbent i påsken, siger han at vi er nogle amatører og at vi ikke får pengene«.

Derfor satte firmaet ekstraordinært en mand på arbejde i påsken for at servicere [Klager]s krav.

[Klager] nægter ifølge [Person 1] at betale sin regning på 20.312,50 kroner, som koncertarrangøren synes er en urimelig pris, og nu er sagen sendt videre til [Virksomhed A]s advokat og til inkasso.

Den historie lyder nærmest identisk med den, videofotograf [Videofotografen] fortæller. Han blev hyret til at klippe en reklamefilm for [Klager]. Han mener, at arrangøren skylder ham 5.000 kroner og har derfor sendt ham til inkasso. Men hvad værre er, han følger sig truet.

Klipper føler sig truet

[Videofotografen] havde sagt til [Klager], at han ville gå til medierne, hvis han ikke pungede ud.

»[Klager] ringede til mig, efter at jeg ikke havde været i stand til at komme i kontakt med ham længe, og sagde at vi havde haft sådan et godt samarbejde og jeg da også skulle have nogle penge. Jeg kan bare komme og hente dem kontant - hvis jeg ikke går til medierne«.

[Videofotografen] fortæller, at [Klager] virkede truende, og sagde, at han »ikke kan garantere for, hvad der kommer til at ske med dig« hvis han gik til medierne. Siden tilbød han ifølge [Videofotografen] at fordoble beløbet for at holde mund.

[Resten af teksten er skrevet med fed i artiklen:]

Kan ikke genkende kritikken

Koncertarrangør [Klager] kan slet ikke genkende kritikken fra de to firmaer.

»[Virksomhed A] har fået 50 procent af pengene for den ene side, de har været med til at lave. Det design, de leverede, var helt ubrugeligt og det de kodede var noget rod. Der er intet at komme efter, for de har ikke leveret varen«, siger [Klager].

Og til [Videofotografen] har han en udstrakt hånd.

»[Videofotografen] blev tilbudt sine penge, men han prøvede at afpresse for det dobbelte for ikke at gå til medierne«.

Har du tilbudt ham, at han kan hente 5.000 kroner i kontanter?

»Hell no, vi har jo en klar aftale«

[Videofotografen] siger, at du forsøgte at betale dig fra dårlig omtale og har været truende?

»Vi havde jo en aftale. Hvad skulle jeg få ud af det? Der er ikke meget kød på de to sager. Det sidste vi hørte fra [Videofotografen] var, at han smækkede røret på. Han kan bare komme og få sine penge«, siger [Klager]. ”

[Klager] anmodede den 5. september 2017 Politiken om at gøre artiklen mindre tilgængelig på politiken.dk. Det afviste Politiken. [Klager]s klage over Politikens afvisning er modtaget i Pressenævnet den 11. september 2017. [Klager] anmodede også i 2013 Politiken om at slette artiklen.

Af udskrift af 3. oktober 2017 fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registret) fremgår det, at [Klager] og en anden person er ansvarlige deltagere i selskabet [Virksomhed C].

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at den påklagede artikel har kostet ham dyrt, både økonomisk og menneskeligt. Ifølge klager dukker artiklen op som det første, når man søger på hans navn på Google. Det giver et forkert indtryk af såvel hans person som hans virksomhed. [Klager]s ønske med klagen til Pressenævnet er at få artiklen slettet eller som minimum at få sit og selskabets navn fjernet fra artiklen, så artiklen ikke længere figurerer ved en søgning på Google.

[Klager] har siden 2014 set sig nødsaget til at benytte sit mellemnavn i forhold til nye samarbejdspartnere, udelukkende med henblik på ikke at blive fravalgt på baggrund af artiklen. En nødvendighed, der er både ubehagelig og uholdbar. Det er urimeligt, at forkerte og udokumenterede oplysninger skal følge klager resten af livet.

[Klager] har anført, at samtlige påstande i artiklen er udokumenterede. Overskriften ”Kreditorer anklager Sundown-arrangør for fup” har intet med indholdet af artiklen at gøre. Fup er lig med bedrag, svindel, snyd mv., indholdet omhandler i værste fald uenighed.

Formuleringen ”Ikke kun publikum føler sig snydt af arrangøren” giver unægtelig indtryk af, at billetkøbere blev snydt for refundering eller det, der var værre. Samtlige billetter blev returneret til fuld pris. Ingen blev snydt. [Klager] har anført, at [Virksomhed A]s egne forretningsbetingelser er overholdt, og at der ikke kom nogen sag ud af det. Af betingelserne fra [Virksomhed A] fremgår det, hvis designet ikke kan godkendes faktureres 5.000 kroner. Af kopi af de ”Generelle betingelser” fremgår bl.a. følgende:

”[…]

4. Design

Kan kunden ikke godkende design efter op til 5 oplæg fra [Virksomhed A] – kan aftalen hæves af begge parter, og kunden betaler kr. 5.000,- for det udførte designarbejde.

[…]”

[Klager] har videre fremlagt en bankbekræftelse af 1. oktober 2012 på en overførsel på 7.500 kroner fra [Virksomhed B] til [Virksomhed A], der fandt sted den 22. februar 20122), og anført, at det er faktureringen plus fire overarbejdstimer.

[Klager] har afvist nogensinde at være blevet forelagt beskyldningerne om trusler. Klager kan ikke tilslutte sig artiklens påstande og citater som sande.

2.2 Politikens synspunkter

Politiken har afvist at anonymisere [Klager] i den påklagede artikel og ønsker heller ikke at slette artiklen. Politiken sletter ikke artikler, der på offentliggørelsestidspunktet var korrekte, og i den aktuelle sag ønsker Politiken derfor ikke at efterkomme ønsket om at anonymisere klager.

Aflysningen af Sundown-festivalen i sommeren 2012 og den deraf følgende utilfredshed hos publikum og leverandører, der er artiklens tema, havde stor og berettiget offentlig interesse, og det var årsagen til, at Politiken behandlede emnet, selv om sagen ikke mindst var en strid om betaling til leverandører – en form for uenighed, der er yderst almindelig i forretningslivet og derfor sjældent får medieomtale.

[Klager] kom omfattende til orde i artiklen, og Politiken har tidligere behandlet klager over artiklens indhold og ikke fundet grund til at bringe rettelser eller præciseringer. At lade artiklen være intakt er i den konkrete sag i overensstemmelse med punkt B. 8 i de Vejledende regler for god presseskik, der ikke pålægger medier at gøre oplysninger utilgængelige, men alene foreskriver, at tilgængeligheden til oplysningerne kan hindres, i det omfang det skønnes rimeligt.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

[Klager] har klaget over, at Politiken har afvist at gøre en artikel fra august 2012 mindre tilgængelig på politiken.dk.

Generelt om punkt B. 8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Den konkrete sag

Artiklen er kritisk over for [Klager]. Han beskyldes blandt andet for at skylde to kreditorer penge. [Klager] er citeret for svar i artiklen. I forbindelse med Pressenævnets sag har [Klager] fremlagt dokumentation for, at der den 22. februar 20123) blev overført 7.500 kroner fra [Virksomhed B] til [Virksomhed A].

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at [Klager] efter offentliggørelsen af artiklen i 2012 ikke anmodede nævnet om at tage stilling til, hvorvidt artiklen var i strid med god presseskik. Klagen vurderes derfor alene i relation til punkt B. 8, der ikke har samme klagefrist som de øvrige punkter i de vejledende regler.

Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysningerne i artiklen navnlig angår forhold i relation til klagers erhvervsmæssige virke, og at oplysningerne kan være belastende for klager. Det er derimod nævnets opfattelse, at der ikke er tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv taler for sletning. Det er desuden nævnets opfattelse, at omtalen fra 2012 fortsat kan anses at have en vis almen interesse, uanset at [Virksomhed B] forud for artiklen4) betalte et beløb til [Virksomhed A]. Efter en samlet afvejning finder nævnet herefter, at der ikke er tungtvejende grunde, der taler for, at indholdet af artiklen er af en sådan karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden heraf.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Politiken for ikke at hindre tilgængeligheden af artiklen. Nævnet udtaler ikke kritik.

Officielle noter

1) Datoen er den 5. januar 2018 ændret fra ”12. august 2012” til ”1. august 2012”.

2) Sætningen ”der fandt sted den 22. februar 2012” er den 5. januar 2018 indføjet i kendelsen.

3) Datoen er den 5. januar 2018 ændret fra ”1. oktober 2012” til ”22. februar 2012”.

4) Sætningen er den 5. januar 2018 ændret fra ”uanset at [Virksomhed B] efterfølgende […]” til ”uanset at [Virksomhed B] forud for artiklen […]”.

Redaktionel note
  • Afgørelsen er anonymiseret den 26. september 2019.