Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32017L1132
 
Den fulde tekst

Lov om ændring af selskabsloven1)

(Nedsættelse af minimumskrav til aktieselskabers selskabskapital)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 262 af 16. marts 2016 og § 2 i lov nr. 631 af 8. juni 2016 og senest ved § 2 i lov nr. 1665 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132/EU af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), EU-Tidende 2017, nr. L 169, side 46.«

2. I § 4, stk. 2, ændres »500.000 kr.« til: »400.000 kr.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Amalienborg, den 29. maj 2018

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Brian Mikkelsen

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132/EU af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (kodifikation), EU-Tidende 2017, nr. L 169, side 46.