Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klager – firmaet TV-Shop - klagede over en artikel om tandblegningsprodukter bragt i bladet.

Pressenævnet fandt, at uanset at betegnelsen ”TV-shop” i artiklen måtte være søgt anvendt som en samlebetegnelse for programmer på tv, der forsøgte at sælge varer til forbrugerne, så kunne betegnelsen give anledning til den misforståelse, at det var firmaet TV-Shop, der blev omtalt i artiklen. TV-Shop havde derfor retlig interesse i at klage til Pressenævnet over artiklen for så vidt angik brugen af betegnelsen ”TV-shop”.

Nævnet fandt ud fra artiklens indhold, at bladet ved anvendelsen af udtrykket ”TV-shop” havde haft til hensigt at omtale en handelsmetode og ikke firmaet TV-Shop, og at læserne ikke blev bragt til at identificere oplysningerne med det specifikke firma. Der var herefter i forhold til firmaet TV-Shop ikke grundlag for genmæle eller for at udtale kritik af bladet for tilsidesættelse af god presseskik.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-65

 

Egil Natvik Hoen har på vegne af firmaet TV-Shop klaget til Pressenævnet over en artikel i B.T. den 18. april 2004, idet man finder, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at B.T. har afvist at bringe et genmæle.

Artiklen, der bar overskriften ” Tandblegning kan forøge kræftrisiko ”, var forsynet med en underrubrik ”I bedste fald kan du ”nøjes” med kun at blive snydt, fordi det ikke virker”.

I artiklen hed det:

”Pas på, når du køber blegningsmidler til dine tænder. Enten bliver du snydt og ender med at betale for et produkt, der aldrig nogensinde vil virke. Ellers får du et produkt, der er ulovligt, fordi det kan være kræftfremkaldende – i bedste fald ætse dit tandkød og mavesæk.

”Gør-det-selv”-tandblegemidlerne i Danmark og EU må nemlig kun indeholde max. 0,1 pct. brintoverilte eller hydrooxid, som er de stoffer, der bleger tænderne. Men ifølge overtandlæge Ulla Pallesen fra Tandlægeskolen i København, kræver det mindst tre pct. for overhovedet at opnå blegeeffekt.

Men selvom de kraftige produkter er ulovlige i håndkøb, kan danskerne nemt få fat i dem gennem postordre og TV-shop. Og disse produkter kan være farlige at bruge derhjemme, erfarer eksperter.

”De blegningsmidler, man køber på Nettet eller gennem postordre, kommes enten direkte på tænderne i en kortere periode eller holdes på tænderne i længere tid ved hjælp af en tandskinne. Men skinnen passer dårligt til køberens mund. I begge tilfælde er det umuligt at undgå, at blegningsmidlet kommer på tandkødet og i mundhulen og måske ned i mavesækken,” siger Ulla Pallesen og understreger, at uanset hvor af de tre steder det heftige stof ender, vil det være svagt ætsende. Hun siger, at mellem 30 og 60 pct. af brugerne vil få ondt i tænder og tandkød.

Sæt dig ned og vent

Hun har set flere patienter, som hun ikke har kunnet hjælpe – for der er ikke andet at gøre end at vente på, at smerten går væk af sig selv.

”Derudover har man også testet blegningsmidlet på forsøgsdyr. Og resultaterne giver anledning til en vis bekymring for, at blegemidlet kan føre til forøget kræftrisiko i mundhulen. Det gælder specielt, hvis man er disponeret for kræft, eller hvis man ryger eller drikker for meget, samtidig med at der bleges. Midlet kan i værste fald være en såkaldt promotor for kræftsygdomme, når det kommer ud på tandkødet og i mundhulen,” siger Ulla Pallesen, som også minder om, at tændernes emalje ætses lidt hver gang der bleges.

”Og det er slet ikke sikkert, at midlet virker på adskillige personer. Blegemiddel kan ofte fjerne gulning efter kaffe, te og cigaretter, men misfarvninger, der skyldes slid på tænderne eller tanddannelsesforstyrrelser, kan f.eks. ikke bleges,” siger hun.

Ole Marker, som er tandlæge og konsulent i Dansk Tandlægeforening, kender også til de dårlige erfaringer med ”gør-det-selv-midlerne” og påpeger også den kræftrisiko, der er ved overdreven brug af hjemmeblegemidlerne.

Han advarer på det kraftigste folk mod at eksperimentere hjemme.

”Det kan være meget farligt. Og uanset hvordan man vender og drejer sagen, så lever produkterne ikke op til det, de lover: Enten er de virkningsløse, og man kan blege fra nu af og til juleaften uden nogen effekt. Eller også er de ulovlige at bruge, fordi de har en for høj og farlig koncentration,” siger han.”

I artiklen var indsat en tekstboks, hvori det hed:

Pas på disse produkter

Internettet er et af de medier, der er fyldt med billige muligheder for at købe sig til hvidere tænder.

* Pure White (kunne købes i supermarkeder landet over og i Matas – Matas trak produktet tilbage efter flere forbrugerklager).

* Professional Teeth Whitening (reklamerer med, at deres produkt er 40 pct. stærkere end hvad flest tandlæger benytter).

* Teeth Whitening Systems har flere produkter til salg over Nettet, som indeholder enten 16 eller 22 pct. virkestoffer.

* Pro-White reklamerer med en 22 pct. opløsning og fraråder folk at gå til professionel tandlæge.”

Artiklen var endvidere ledsaget af et billede af en person, der får bleget tænder, hvortil der var knyttet teksten: ”Udover at ”hjemmetandblegning” kan være en smertefuld oplevelse, så kan det forøge kræftrisikoen, hvis man ikke passer på”.

Den 29. april 2004 anmodede TV-Shop B.T. om at bringe følgende genmæle:

”B.T. skrev søndag for 14 dage siden en artikel om tandblegningsprodukter. B.T. skrev fejlagtigt, at tandblegningsprodukter enten er virkningsløse eller kan være skadelige. Dette er ikke korrekt. Der findes i dag produkter på markedet, som helt ufarligt bleger tænder. B.T. præciserer, at artiklen ikke omtalte produkter fra TV-Shop, som de danske seere blandt andet kender fra TV3-kanalerne. Produkter solgt på TV-Shop er helt ufarlige at anvende og bleger tænder som lovet.”

Ved e-mail af 1. maj 2004 afviste B.T. at bringe genmælet, idet man fandt, at man ikke havde bragt forkerte oplysninger. B.T. tilbød i stedet for at bringe en præcisering, der blev bragt den 16. maj 2004 med følgende ordlyd:

”B.T. Præciserer

B.T. omtalte søndag 18. april en række tandblegningsprodukter, som enten er virkningsløse eller kan være skadelige. I artiklen blev det omtalt, at produkterne kan købes i postordre eller de såkaldte TV-shops. B.T. skal præcisere, at der ikke er tale om produkter fra firmaet TV-Shop, som de danske seere bl.a. kender fra TV3-kanalerne. Ingen af de omtalte produkter kommer fra TV-Shop.”

TV-Shop har gjort gældende, at man har retlig interesse i at klage til Pressenævnet. De, der har læst artiklen, tænker først og fremmest på firmaet TV-Shop. At journalisten også har haft TV-Shop i tankerne, da hun skrev artiklen, understreges af, at hun ringede til TV-Shops kundeservice for at stille spørgsmål. TV-Shop er den klart dominerende Home Shopping-kanal i Danmark med mere end 95 % af markedsomsætningen. Når journalisten i artiklen skriver ”TV-Shop”, kan det ikke tolkes som en populær generisk term, idet der i så fald burde have stået ”TV-Shops”. Der findes i øvrigt ikke nogen generisk term, der hedder ”TV-Shops”, idet branchen er kendt som ”Home Shopping” eller ”Direct Response Television”. TV-Shop er det eneste selskab i Danmark, der markedsfører tandblegningsprodukter via TV.

TV-Shop har anført, at udtalelserne fra overtandlæge Ulla Pallesen om, at tandblegningsprodukter enten er kræftfremkaldende eller ikke fungerer, er ukorrekte. Uanset om udtalelsen er generel eller henviser til TV-Shop, er den ukorrekt og skadelig for TV-Shop, der har krav på genmæle.

TV-Shop har videre anført, at B.T.’s præcisering ikke er tilstrækkelig, idet der alene står, at ingen af de omtalte produkter kommer fra TV-Shop. Det fremgår imidlertid ikke, at TV-Shops produkter ikke er farlige. Problemet er her, at artiklen omtaler en produktgruppe generelt. B.T’s præcisering kan læses således, at B.T. har fakta på sin side, når det gælder produktgruppen. Læseren af artiklen og præciseringen kan derfor komme i den tro, at TV-Shops produkter er farlige og kræftfremkaldende.

TV-Shop har endelig gjort gældende, at god presseskik er tilsidesat, idet B.T. burde have givet TV-Shop lejlighed til at udtale sig i artiklen. Endvidere er artiklen baseret på en enkelt tandlæges udtalelser, uden at fakta er nærmere undersøgt. B.T. har desuden ikke været interesseret i at følge op på sagen, da TV-Shop efterfølgende kunne fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i artiklen var forkerte.

B.T. har gjort gældende, at TV-Shop ikke er klageberettiget, idet ingen af firmaets produkter er omtalt i artiklen. TV-Shop er alene klageberettiget i forhold til en evt. forveksling af den generiske term ”tv-shop” og firmaet. Da TV-Shop henvendte sig til B.T., vedgik B.T, at der var en risiko for, at den generiske brug af termen ”TV-shops” kunne forveksles med firmanavnet, og derfor bragte B.T. en præcisering den 16. maj 2004.

B.T. har oplyst, at der i artiklen er viderebragt en vurdering fra en af Danmarks mest respekterede tandlæger, og at der derfor er tale om videreformidling af relevant forbrugerinformation.

B.T. har endelig anført, at det ønskede genmæle overskrider grænserne for, hvad et genmæle kan indeholde, idet det ud fra en generel omtale af en produktkategori indeholder en anprisning af et navngivent firmas produkter.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Uanset at betegnelsen ”TV-shop” i artiklen måtte være søgt anvendt som en samlebetegnelse for programmer på tv, der forsøger at sælge varer til forbrugerne, finder nævnet, at betegnelsen kan give anledning til den misforståelse, at det er firmaet TV-Shop, der omtales i artiklen. TV-Shop har derfor retlig interesse i at klage til Pressenævnet over artiklen i B.T. den 18. april 2004 for så vidt angår brugen af betegnelsen ”TV-shop”.

Nævnet finder ud fra artiklens indhold, at B.T. ved anvendelsen af udtrykket ”TV-shop” har haft til hensigt at omtale en handelsmetode og ikke firmaet TV-Shop, og at læserne ikke bringes til at identificere oplysningerne med det specifikke firma. Der er herefter i forhold til firmaet TV-Shop ikke grundlag for genmæle eller for at udtale kritik af B.T. for tilsidesættelse af god presseskik.

Afgjort den 15. september 2004.