Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0066

Jysk Fynske Medier får kritik for manglende forelæggelse og fejlcitat

Jysk Fynske Medier omtalte i september 2017 konkursrytteri og bragte i den forbindelse YouTube-videoen ”Forstå Konkursrytteri –[navn]-modellen”. Forretningsmodellen beskrev, hvordan en person har drevet forretning ved at overtage nødlidende virksomheder, der efterfølgende er gået konkurs. Den omtalte person, der på tidspunktet for omtalen var tiltalt i en straffesag relateret til den beskrevne forretningsmodel, klagede til Pressenævnet.

Pressenævnet fandt, at indholdet af YouTube-videoen var retvisende, men at Jysk Fynske Medier burde have indhentet en kommentar fra personen inden offentliggørelsen, så personens kommentarer kunne have været bragt i sammenhæng med beskyldningerne. Nævnet udtalte derfor kritik. Nævnet gav yderligere klager ret til genmæle i forhold til det konstruerede citat ”I kan ikke røre mig”, da klager ikke havde udtalt sig sådan, samt udtalte kritik af Jysk Fynske Mediers afvisning af at fjerne citatet, der blandt andet var anvendt i en artikeloverskrift. Der var klaget over andre forhold, som nævnet ikke fandt grundlag for at kritisere.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over fire artikler samt en YouTube-video i Avisen Danmarks artikelserie ”Det store tag-selv-bord” bragt af Jysk Fynske Medier i perioden fra den 15. til 19. september 2017, fordi han mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen vedrører også Jysk Fynske Mediers afslag på genmæle. Sagen er behandlet sammen med sagerne 2017-80-0071: [Klagers bror] mod Jysk Fynske Medier og 2018-80-0119: [Klager] mod Horsens Posten.

[Klager] har klaget over, at Jysk Fynske Medier har krænket hans privatliv samt har bragt misvisende oplysninger og beskyldninger mod ham uden at give ham mulighed for at udtale sig.

1 Sagsfremstilling

I september 2017 bragte Jysk Fynske Medier i Avisen Danmark en sektion, der udkommer i samtlige af Jysk Fynske Mediers 13 dagblade samt en række hjemmesider, artikelserien ”Det store tag-selv-bord”. Artikelserien omtalte [Klager] som ”konkurskongen” og beskrev, hvordan han på tidspunktet for artiklernes offentliggørelse drev forretning med at overtage og lukke nødlidende virksomheder.

De påklagede artikler

Jysk Fynske Medier bragte den 15. september 2017 artiklen ”Konkursryttere snyder Skat for millioner” med samme eller ensartet indhold på 11 hjemmesider: fyens.dk, folkebladetlemvig.dk, viborg-folkeblad.dk (Abonnementsområde), amtsavisen.dk (Randers Amtsavis), dagbladet-holstebro-struer.dk, stiften.dk (Århus Stiftstidende), frdb.dk (Fredericia dagblad), Hsfo.dk (Horsens Folkeblad) vejleamtsfolkeblad.dk, jv.dk (Abonnementsområde) og dagbladetringskjern.dk (Dagbladet Ringkøbing-Skjern). Artiklen havde underrubrikken:

”Konkursboer har udviklet sig til en all-you-can-eat buffet, hvor det er tæt på risikofrit at snyde på vægten. Det skriver Avisen Danmark, der i artikelserien Det store tag-selv-bord afdækker, hvordan der i forbindelse med konkursboer systematisk s” [Underrubrikken slutter således, Pressenævnet]

Af selve artiklen fremgik blandt andet:

”Start en virksomhed. Kør på uden at afregne skat og moms. Og lad det hele brænde ned, når Skat langt om længe begynder at interessere sig for, hvor pengene bliver af.

Kan man bare det?

Ja da. Hvis man ikke lider af moralske kvaler, så er det lige til, lyder det fra flere kuratorer og skatteeksperter, Avisen Danmark har talt med.

[…]

Konkurskongen over dem alle

Netop formlen med stråmænd er der én mand, der har perfektioneret. Han hedder [Klager], og han har været med til at lægge flere end 600 virksomheder i graven gennem sit firma [Firma A], hvor han rådgiver nødlidende virksomhedsejere i, hvordan de kommer ud af kniben.

- Giv mig 25.000 kroner, så overtager jeg både hovedpinen og din ruin af et firma, lyder tilbuddet.

[Klager] selv siger, at han er en samfundshjælper. Almindelige insolvensadvokater har nemlig ikke blik for mennesket i en konkurs, de søvnløse nætter, stressen og angsten. Det har [Klager]. Hos ham bliver ingen efterladt som et ringvrag efter en konkurs.

Der bliver heller ikke efterladt nogen penge til kreditorerne. Og der mangler så godt som altid bogføring i de sager, [Firma A] er inde over.

Det mener i hvert fald Kammeradvokaten og Sø- og Handelsretten, der har haft flere af [Klager]s sager til konkurskarantænebehandling og i årevis har forsøgt at få ham ned med nakken.

Indtil videre uden held, og [Klager] selv frygter da heller ikke truslen om konkurskarantæne. Han har ellers flere hængende over hovedet, som ventes afgjort senere i år.

- Det får ingen betydning for mig. Jeg kører videre, og jeg sover godt om natten, for jeg hjælper folk, siger han til Avisen Danmark. ”

Herefter er der sidst i artiklen indsat en video fra YouTube med titlen ”Forstå Konkursrytteri -[Klager]-modellen”. Af videoen fremgik følgende:

Speak: En virksomhedsejer er i nød. Kreditorerne står og banker på døren, mens pengene fosser ud af lommerne. Skattevæsnet har andet at se til. Derfor har han ikke betalt skat og moms i lang tid. Gælden vokser ejeren over ørene, men pludselig er der en, der visker: ”Ring til [Klager], han kan klare det hele for dig. ” [Klager] træder ind på scenen. ”Giv mig 50.000 kroner, så klarer jeg ærterne, og du kan køre firma videre i et nyt selskab med samme navn. Hvis du bare vil have det lukket er prisen kun det halve. Du skal ikke engang op i skifteretten. Dit navn, adresse og firmanavn vil ikke blive forbundet med konkurs. [Klager] ændrer nu den nødlidende virksomheds navn. Hvis den før f.eks. hed ”Jensens Haveservice”, hedder den nu ”AP 610”. AP står for ”afsluttet projektselskab”. Hvis Jensen stadig vil drive gartnervirksomhed, oprettes et nyt selskab med det gamle navn ”Jensens Haveservice”, og så går rengøringsarbejdet i gang. Jensens maskiner, gødning og græsfrø bliver solgt til det nye firma. Tilbage er det gamle firma med det sterile navn ”AP 610”, og i det firma ligger al gælden til kreditorerne og SKAT. Tidligere ville [Klager] have sat sig selv ind i ledelsen af ”AP 610”. Nu sætter han i stedet en stråmand ind. [Klager] bruger selv udtrykket afviklingsdirektør. Stråmanden får omkring 5.000 kroner for at være direktør uden at skulle lave noget. Tiden går. Selskabet er kun på vej i én retning fluks mod afgrunden. Hverken [Klager] eller stråmanden gør, hvad de bør gøre, begærer det konkurs. Typisk bliver det i stedet SKAT, der begærer konkursen. Konsekvensen er, at SKAT og dermed fællesskabet skal stille med 40.000 kroner i sikkerhed til en kurator i konkursboet. I skifteretten møder stråmanden op som leder af det konkursbegærede selskab. Nu kommer det frem, at bogføringen enten er helt væk eller særdeles mangelfuld. Skifteretten kan ikke vurdere driften og de manglende værdier i virksomheden. SKAT og andre kreditorer får ingenting og selskabet bliver tvangsopløst. Tilbage står den oprindelige ejer. Han er kommet ud af selskabet uden at betale sin gæld. Stråmanden er blevet 5.000 kroner rigere, kuratoren har fået sit honorar på 40.000 kroner, SKAT og kreditorerne har mistet deres penge, og [Klager], ja, han kan skrive virksomhedslukning nummer 610 på CV’et og putte et stort beløb i lommen.

[Videoen var illustreret af tegninger i blå, brune og rød farve, kasser med sort og rød tekst samt sorte pile mellem de forskellige illustrationer, Pressenævnet]”

Jysk Fynske medier bragte den 16. september 2017 artiklen ”Det store tag-selv-bord – Konkursryttere snyder Skat for millioner” i sektion 4, side 6 i den trykte udgave af følgende 13 lokalaviser: Viborg Stifts Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad, Fyns Amts Avis, Randers Amtsavis, Fredericia Dagblad, JydskeVestkysten, Folkebladet Lemvig, Fyens Stiftstidende, Dagbladet Struer, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro og Århus Stiftstidende.

Artiklen med samme eller ensartet indhold var yderligere bragt på følgende 11 hjemmesider: fyens.dk, folkebladetlemvig.dk, viborg-folkeblad.dk (Abonnementsområde), amtsavisen.dk (Randers Amtsavis), dagbladet-holstebro-struer.dk, stiften.dk (Århus Stiftstidende), frdb.dk (Fredericia dagblad), hsfo.dk (Horsens Folkeblad) vejleamtsfolkeblad.dk, jv.dk (Abonnementsområde) og dagbladetringskjern.dk (Dagbladet Ringkøbing-Skjern).

Til artiklen var indsat et billede, hvor [Klager] ses siddende med to personer omkring et bord i en arbejdsrelateret situation. Til billedet var indsat følgende billedtekst i den trykte udgave af artiklen:

”KonkursKongen [Klager] er den dansker, der har stået bag flest konkurser. myndighederne forsøger nu at ramme ham med både konkurskarantæner og straffesager. Avisen Danmark har mødt ham på hans kontor i Dragør. Læs interview med konkurskongen på tirsdag. ”

I den elektroniske udgave af artiklen var følgende billedtekst indsat:

”Vi er i gang med et større graveprojekt om konkursryttere. Hovedskurken er [Klager], der gennem 15-20 år har opereret på kanten af reglerne med at overtage virksomheder for at lukke dem i en konkurs i skifteretten. ”

Af selve artiklen fremgik blandt andet følgende:

”[…]

Det store tag-selv-bord

Kan det virkelig passe, at smarte bagmænd, tilfældige stråmænd og insolvente virksomhedsejere hvert år slipper af sted med at snyde fælleskassen for millioner af kroner uden, at myndighederne gør noget ved det? Jo, det passer, og i dag og i de følgende uger vil Avisen Danmark fortælle dig, hvordan det foregår.

Mød de centrale personer: - Bagmanden, der har fundet et hul i systemet. - Stråmanden, der pludselig bliver direktør. - Firmaejeren, der slipper for en belastende konkurssag. - Og få myndighedernes forklaring på, hvorfor de ikke kan stoppe snyderiet.

[…]

Konkurskongen [Klager]

Der er én person mere i puslespillet. Og det er dén skalp, myndighederne i virkeligheden allerhelst vil have fat i.

Den sidder på hovedet af føromtalte [Klager], som har gjort afvikling af konkurstruede virksomheder til sin levevej.

-Giv mig 25.000 kroner, så overtager jeg rodet og får hovedpinen til at gå væk, lyder tilbuddet.

Dét er populært. [Klager] har været involveret i flere end 600 konkurser. Blandt andet i Sødt Slik, hvor det er ham, der har indsat og betalt [Person A] for at være afviklingsdirektør, som [Klager] kalder det.

[…]

-Hvem er [Klager]? Det spørgsmål stiller vi hovedpersonen selv på mandag her i avisen, hvor vi tager til Dragør og snakker med manden, som efter eget udsagn burde være ikendt 1800 års konkurskarantæne, men bestemt ikke har nogen planer om at trække sig tilbage.

[…]

Derimod er både [Klager] og [Person A] virkelige personer, og de får mulighed for at udtale sig i kommende artikler.

Se hvordan [Klager]-modellen fungerer: [Efter sætningen ”Se hvordan [Klager]-modellen fungerer:” var YouTube-videoen ”Forstå Konkursrytteri -[Klager]-modellen” indsat, Pressenævnet]. ”

Jysk Fynske medier bragte den 18. september 2017 artiklen ”Konkurskongen: ”I kan ikke røre mig”” med samme eller ensartet indhold på hjemmesiderne fyens.dk, viborg-folkeblad.dk (Abonnementsområde), dagbladet-holstebro-struer.dk, folkebladetlemvig.dk, stiften.dk (Århus Stiftstidende), hsfo.dk (Horsens Folkeblad), dagbladetringskjern.dk (Dagbladet Ringkøbing-Skjern), amtsavisen.dk (Randers Amtsavis), frdb.dk (Fredericia dagblad), vejleamtsfolkeblad.dk og jv.dk (Abonnementsområde).

Det store tag-selv-bord

[Klager] er Danmarks konkurskonge - på syv år har han stået bag mere end 600 konkurser. Myndighederne og kuratorerne har været efter ham i årevis, men han kører ufortrødent videre. Avisen Danmark har mødt konkurskongen på hans kontor.

Han er manden, myndighederne opfatter som en plage - selv ser han sig som en samfundshjælper. Han er med over 600 konkurser bag sig Danmarks konkurskonge, der ikke er bleg for at sætte sin nærmeste familie foran sig, når det gavner hans forretning. Og han er manden, der spiller en hovedrolle i Avisen Danmarks afdækning af “Det store tag-selv-bord. ”

Mød [Klager], der har gjort det til en levevej at lukke virksomheder på en måde, hvor Skat og andre kreditorer aldrig ser en krone.

- Hvad betyder det for dig og din forretning, at myndighederne har frataget dig retten til drive virksomhed ved at give dig en bunke konkurskarantæner?

- Ingenting, siger [Klager].

- Hvad betyder det for dig og din forretning, at du er tiltalt for grov momssvig og grov overtrædelse af straffelovens bestemmelser om bogføring?

- Ingenting, siger [Klager].

[…]

Blå bog – [Klager]

2011-: Konkursrådgiver i [Firma A]. Det er i det firma, han startede sin karriere med at lukke virksomheder. Firmaet er i dag under likvidation, og nu foregår forretningen gennem hans holdingselskab [Firma B]

1800 års karantæne

I 2016 år blev [Klager] ikendt konkurskarantæne i tre tilfælde i Sø- og Handelsretten. Skifteretten i Næstved ramte ham med fem gange konkurskarantæner. I juni i år blev han ikendt konkurskarantæne i fire tilfælde mere i Sø- og Handelsretten. I alt har han nu 32 års konkurskarantæne og har således for længst ramt loftet. En konkurskarantæne udløber senest ti år efter, den er udstedt, så en stor del af [Klager]s nuværende kendelser er reelt betydningsløse ligesom kommende vil være det. For eksempel forventer [Klager], at der vil komme i hvert fald 19 mere i Skifteretten i Næstved.

Alle hans kendelser er anket til Østre Landsret, så de træder først i kraft, når der er faldet kendelse der. Den første afgørelse forventes i slutningen af oktober i år.

- Ingen af de selskaber, som de har givet mig konkurskarantæne for, adskiller sig fra de andre cirka 600 selskaber, jeg har lukket. Hvis de ville, kunne de give mig 1800 års konkurskarantæne, siger [Klager].

Betaler ikke omkostninger

[…]

Men forretningen med at lukke virksomheder og komme langt højere end de cirka 600 konkurser kommer til at fortsætte uhindret af konkurskarantænerne og en straffesag i Københavns Byret, der venter i november og december, hvor [Klager] er tiltalt for et tilfælde af momsvig efter en paragraf om berigelseskriminalitet rettet mod offentlige midler af særlig grov karakter, og 26 tilfælde af overtrædelse af paragraffen om grov overtrædelse af reglerne om bogføring.

- Det kommer ikke til at betyde noget for min forretningsmodel. Jeg skal bare lave små ændringer. Jeg skal ikke selv være ansvarlig som direktør, men må hyre afviklingsdirektører. Der er tusind, der gerne vil have 5000 kroner for at være direktør i 14 dage. Jeg har tyve af dem på vej. De henvender sig selv til mig og tilbyder deres assistance. Jeg får bare en større udgift og må sætte mit honorar op (som er 25.000-50.000 kroner pr selskab i øjeblikket, red.).

- Afviklingsdirektører - er det, hvad vi andre kalder stråmænd?

- Ja, ja.

- Hvad kommer det til at betyde, hvis du bliver dømt i straffesagen?

- Ingenting. Min virksomhed kører videre, uanset om jeg bliver idømt bøde eller fængsel. Og hvis bøden er rimelig, vil jeg også betale den. Jeg tjener jo lidt penge i min virksomhed.

[…]”

Den 19. september 2017 bragte Jysk Fynske Medier artiklen ”Det sagde konkurskongen” med samme eller ensartet indhold på hjemmesiderne fyens.dk, viborg-folkeblad.dk (Abonnementsområde), dagbladet-holstebro-struer.dk, folkebladetlemvig.dk, stiften.dk (Århus Stiftstidende), hsfo.dk (Horsens Folkeblad), dagbladetringskjern.dk (Dagbladet Ringkøbing-Skjern), amtsavisen.dk (Randers Amtsavis), frdb.dk (Fredericia dagblad), vejleamtsfolkeblad.dk og jv.dk (Abonnementsområde). Af artiklen fremgik blandt andet:

“Et interview i Avisen Danmark med overskriften “Konkurskongen: I kan ikke røre mig” har fået Folketingets retsordførere op i det røde felt. Læs her uddrag af, hvad [Klager] sagde i interviewet.

“I kan ikke røre mig”.

[Klager] er manden, myndighederne opfatter som en plage - selv ser han sig som en samfundshjælper. Han er med over 600 konkurser bag sig Danmarks konkurskonge. Han har gjort det til en levevej at lukke virksomheder på en måde, hvor Skat og andre kreditorer aldrig ser en krone.

- Hvad betyder det for dig og din forretning, at myndighederne har frataget dig retten til drive virksomhed ved at give dig en bunke konkurskarantæner?

- Ingenting, siger [Klager].

- Hvad betyder det for dig og din forretning, at du er tiltalt for grov momssvig og grov overtrædelse af straffelovens bestemmelser om bogføring? ¬- Ingenting, siger [Klager]

[…]

“Jeg sætter bare mit honorar op.

[Klager] er blevet ramt af 12 konkurskarantæner - syv i Sø- og Handelsretten og fem i Skifteretten i Næstved.

- Det kommer ikke til at betyde noget for min forretningsmodel. Jeg skal bare lave små ændringer. Jeg skal ikke selv være ansvarlig som direktør, men må hyre afviklingsdirektører. Der er tusind, der gerne vil have 5000 kroner for at være direktør i 14 dage. Jeg har 20 af dem på vej. De henvender sig selv til mig og tilbyder deres assistance. Jeg får bare en større udgift og må sætte mit honorar op (som er 25.000-50.000 kroner pr. selskab i øjeblikket, red.). ”

Forløb efter omtalen

[Klager] kontaktede ved mails af 23., 25. og 26. september 2017 Jysk Fynske Medier. I mail af 26. september 2017 anmodede han om at få bragt et genmæle i forhold til følgende forhold:

”[. . . ]

Forhold 1) YouTube video - Forstå Konkursrytteri -[Klager]-modellen.

Når man som journalist uploader en video på et stort, international medie såsom YouTube og Google - og den hernæst får titlen: Forstå Konkursrytteri (som er ulovligt og strafbart iht. straffeloven om skyldnersvig/bedrageri) - og derefter kalder den ved navn: [Klager] modellen og samtidig vil vise en journalistisk formidling, så bør man, som et professionel medie gengive [Klager]s model i sin helhed - og ikke unddrage to meget centrale og vigtige elementer* for herefter at undskylde sig som chefredaktør med, at der ikke lige er plads til alle detaljer i en video! ! !

De 2x nævnte elementer, som ønskes tilført videoen er:

Der udarbejdes en fagkyndig vurderingsrapport og en juridisk overdragelse til "On-going priser”

Dette gør formentligt at videoen bliver maximalt 15 sek. længere, hvis ikke kun 5 sek.

[…]

Og “Detaljen" på disse få sekunders forskel vedr. overdragelserne godtgør nemlig, at ”[Klager] modellen” dermed er 100% lovlig. Kreditorerne, herunder SKAT mister således ikke penge vedr. overdragelserne. I øvrigt benyttes overdragelsesmodellen af advokatkontorerne i Danmark.

[…]

Vores krav vedr. genmæle omkring Forhold 1: YouTube:

A) Enten tilføres de 2x manglende centrale elementer, som vi har anført i videoen.

B) Ellers skal videoen slettes omgående grundet graverende fejl og mangler.

[…]

Vores krav vedr. genmæle omkring Forhold 2: ”Citatet: I kan ikke røre mig.

A) at citatet omgående fjernes fra alle artikler, da det er udbredt imod bedre viden - eller

B) der tilføjes, efter citatet: ”I kan ikke røre mig” at dette ikke kommer fra [Klager], men er journalistens egen sammenskrivning og fortolkning.

[…]

Vores krav vedr. genmæle omkring Forhold 3: Hovedskurken er [Klager]

”Avisen Danmark har skrevet i en længere artikelserie, at Hovedskurken er [Klager]. Dette var unødvendigt at hæfte den slags betegnelser på hovedaktøren, hvorfor Avisen Danmark beklager og undskylder med, at dette var ikke i orden.

[Redaktør]. Chefredaktør”

(citat fra din egen nedenstående e-mail)

[…]”

Jysk Fynske Medier beklagede i mails af 25. og 27. september 2017 til [Klager] at have anvendt udsagnet ”hovedskurk” i billedteksten til artiklen ”Det store tag-selv-bord – Konkursryttere snyder Skat for millioner” bragt den 16. september 2017, men afviste i øvrigt at god presseskik var tilsidesat. Jysk Fynske Medier opfordrede samtidig [Klager] til at stille op til et nyt interview.

Yderligere oplysninger

Af udskrift af Østre Landsrets dombog af 21. december 2017 fremgår det, at ”A” (Jysk Fynske Mediers advokat Tyge Trier har oplyst, at personen ”A” er [Klager]) blev pålagt konkurskarantæne i flere sager, og at den samlede konkurskarantæne i medfør af konkurslovens § 158, stk. 2, nr. 2, udløber senest 10 år efter landsrettens afgørelse den 21. december 2017. Procesbevillingsnævnet har den 26. april 2018 meddelt [Klager] tilladelse til at kære Østre Landsrets kendelse af 21. december 2017 (i 13 sager) til Højesteret.

Af udskrift af Københavns Byrets dombog af 3. januar 2018, Anklagemyndigheden mod [Klager], fremgår blandt andet følgende:

”[…]

Rettens begrundelse og afgørelse

[…]

Generelt om forhold 2-27

Retten lægger på baggrund af tiltaltes egen forklaring til grund, at [Firma A], som var ejet af tiltalte, og hvor tiltalte var direktør, fra 2010-2014 drev virksomhed med henblik på at hjælpe selskaber, der var i økonomiske problemer, med at undgå konkurs, og hvis dette ikke kunne lykkes, skulle tiltalte være afviklingsdirektør og blandt andet give møde i skifteretten og besvare henvendelser, herunder fra kurator. I alle selskaberne indtrådte han som direktør og i en række af dem senere som likvidator. Han var direktør/likvidator, indtil selskaberne gik konkurs. Alle selskaberne ændrede navn, ligesom adressen blev ændret til tiltaltes adresse.

Tiltalte har forklaret, at han ikke har modtaget noget regnskabsmateriale fra nogen af selskaberne, og at han hver gang spurgte, om virksomheden havde regnskabsmaterialet, hvilket de havde. Han sagde til de tidligere direktører og virksomhedsejere, at de skulle beholde materialet, indtil de skulle bruge det, idet det ikke var hans pligt at opbevare fem års bogføringsmateriale, ligesom det ikke var en del af den indgåede konsulentaftale, at han skulle afhente materialet. Han havde heller ikke adgang til det digitale regnskabsmateriale. Hans vederlag for bistanden udgjorde mellem 20- 25.000 kr., hvis virksomheden bare skulle lukkes og 40.000 kr., hvis der skulle ske vurdering af aktiver af en fagkyndig tillidsmand og efterfølgende overdragelse af aktiver til et nyt selskab.

Han varetog efter sin forklaring ikke den efterfølgende bogføring, idet der som regel ikke var noget at bogføre. Han har videre forklaret, at det ikke blev drøftet, fordi det ikke var hans opgave. Han har ydet sådan bistand til 612 selskaber.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at tiltalte i ingen af selskaberne - ud over forespørgsel til den tidligere ledelse - faktisk undersøgte, om regnskabs materialet var til stede, eller i hvilket omfang der var bogført.

Alle selskaber gik konkurs efter, at tiltalte var indtrådt som direktør/likvidator. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at kurator hver gang sendte et såkaldt ledelsesbrev til tiltalte og bad om at få tilsendt en række dokumenter, herunder regnskabsmateriale, og at kurator i intet tilfælde modtog noget regnskabsmateriale fra tiltalte.

[…]”

Efterfølgende omtale

Jysk Fynske Medier bragte den 3. januar 2018 den opfølgende artikel ”Her er dommen over konkurskongen [Klager]” på hjemmesiden fyens.dk. Af artiklen fremgik følgende:

”Konkurser: Københavns Byret straffer forretningsmanden [Klager], som har flere end 600 konkurser bag sig, med betinget fængsel i otte måneder.

Manden var tiltalt for en stribe systematiske overtrædelser af bogføringsloven i forbindelse med sit virke som konkurskonge.

Avisen Danmark har i artikelserien Det store tag-selv-bord afdækket, hvordan smarte bagmænd og tilfældige stråmænd hvert år slipper afsted med at snyde statskassen for millioner af kroner, og at der på toppen af en systematisk udnyttelse af konkurssystemet sidder en mand, der på syv år har stået bag flere end 600 konkurser og tvangsopløsninger af firmaer, hvor især SKAT har stået tilbage og ikke haft mulighed for at inddrive gælden og oven i købet også bliver nødt til at betale omkostningerne i sagerne.

Manden bag de mange konkurser er den nu dømte [Klager], der driver forretning på at lukke virksomheder.

I forbindelse med den nu afsluttede straffesag har anklagemyndigheden forsøgt at påvise, at der er der tale om en mand, der ikke ”bare” har forbrudt sig mod loven i et par tilfælde, men at han systematisk overtræder loven som en del af sin forretningsmodel. Ud over fængselsstraffen frakendes [Klager] retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser i to år. ”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

[Klager] har anført, at Jysk Fynske Medier har tilsidesat god presseskik. Det er hans opfattelse, at hensigten med omtalen har været at påvirke politikere og domstolene i de verserende sager mod ham.

Han har til støtte herfor blandt andet henvist til artiklerne ”Minister drages ind i konkurscirkus” og ”Folketinget: Konkurskongen ler os lige op i ansigtet” begge bragt den 19. september 2017 på hjemmesiden viborg-folkeblad.dk og artiklen ”Anklager: Konkurskongen skal have et års fængsel” bragt den 14. december 2017 på fyens.dk.

Han har endvidere anført, at indholdet af artiklerne skal bedømmes på udgivelsestidspunktet og ikke ud fra efterfølgende begivenheder. Han har i den anledning henvist til, at Procesbevillingsnævnet den 26. april 2018 har meddelt ham tilladelse til at kære Østre Landsrets kendelse af 21. december 2017 til Højesteret, og at Københavns Byrets dom af 3. januar 2018 vedrører manglende opbevaring af konkurs-klienters bogføringsmateriale.

Misvisende oplysninger

- Udsagnet ”Hovedskurken”

[Klager] har anført, at Jysk Fynske Medier har tilsidesat god presseskik ved at betegne ham som ”hovedskurken” i billedteksten i artiklen ”Det store tag-selv-bord – Konkursryttere snyder Skat for millioner” bragt den 16. september 2017.

Det er klagers opfattelse, at brugen af ordet ”hovedskurk” netop havde til formål at ”peppe historien op”, hvilket Jysk Fynske Medier selv har erkendt i mail af 27. september 2017 til [Klager]. [Klager] har anført, at det er særligt kritisabelt, at ”hovedskurk” blev anvendt i en sammenhæng, som kunne give indtryk af, at han har handlet i strid med lovgivningen.

[Klager] har i den anledning anført, at ordet ”skurk” ifølge Ordbog over det Danske Sprog er betegnelsen for en ondsindet, nedrig person; især om person, der begår (er i stand til at begå) nedrige, gemene handlinger, forbrydelser (over for andre mennesker).

[Klager] har noteret sig Jysk Fynske Mediers beklagelse, men det er efter hans opfattelse ikke tilstrækkeligt, at Jysk Fynske Medier alene har fjernet ordet ”hovedskurk” fra ariklen.

Han har yderligere bemærket, at ti af kurator [Person B]s sager mod ham aldrig blev til noget, ligesom der alene blev rejst tiltale i 26 af Kammeradvokatens 63 anmeldelser mod ham.

- YouTube-videoen

[Klager] har anført, at det er i strid med privatlivets fred at benytte hans navn i YouTube-videoen uden hans forudgående accept. Han har henvist til Jysk Fynske Mediers gamle og nye interne presseetiske regler, og har anført, at Jysk Fynske Medier ikke har overholdt egne interne navneregler.

Derudover har han anført, at videoen er misvisende, og at der er udeladt faktuelle oplysninger af betydning for forståelsen af, hvorledes han i realiteten gennemfører virksomhedsoverdragelser. Disse faktuelle udeladelser vildleder modtagerne til at få opfattelsen af, at han foretager handlinger grænsende til det strafbare, når YouTube-videoen ses i kontekst med artiklen ”Det store tag-selv-bord – Konkursryttere snyder Skat for millioner” bragt den 16. september 2017.

Han har i relation anført, at følgende oplysninger mangler i videoen:

Aktiverne i virksomheden bliver altid vurderet af en fagkyndig vurderingsmand, når [Klager] indtræder.

Aktiverne sælges til højeste ”on-going” vurderingspris til den nye ejer (typisk den tidligere ejer).

Hele købesummen tilgår konkursboet, hvorefter kurator afgør, hvor meget der efterfølgende tilgår boets kreditorer.

Domstolene modtager kopi af de juridiske overdragelser (den reelle virksomhedsoverdragelse).

[Klager] har i den forbindelse anført, at Jysk Fynske Medier burde have berigtiget videoen, da han efterfølgende (ved mail af 23., 25. og 26. september 2017) gjorde Jysk Fynske Medier opmærksom på de manglende oplysninger. Jysk Fynske Medier burde i den forbindelse have bragt en selvstændig rettelse i overensstemmelse med punkt A. 7 i de vejledende regler om god presseskik.

Eftersom Jysk Fynske Medier har erkendt, at der er tale om en ”kompliceret juridisk manøvre”, må der påhvile Jysk Fynske Medier en særlig forpligtelse til at gengive forhold af juridisk karakter, som er af væsentlig betydning for forståelsen af den ”juridiske manøvre”.

[Klager] har i den forbindelse opfordret Jysk Fynske Medier til at fremlægge dokumentation for, at Kammeradvokaten skulle have godkendt den forenklede journalistiske fremstilling. Han har i den forbindelse anført, at det må være en skærpende omstændighed, at netop Kammeradvokaten, der er [Klager]s modpart i retssagerne, har samarbejdet med Jysk Fynske Medier omkring YouTube-videoen.

Som eksempel på en loyal og retvisende måde at illustrere den ”kompliceret juridisk manøvre” har [Klager] henvist til artiklen ”Han ser sig selv som manden, der udfordrer de grådige advokater. [Klager] har 600 konkurser bag sig” bragt den 23. december 2017 på hjemmesiden berlingske.dk, hvoraf følgende blandt andet fremgik:

”[…]

En virksomhed er i problemer og kan ikke betale sine regninger. Ejeren ringer til [Klager] hos [Firma A]. De holder et møde og danner sig et overblik.

Her bliver aktivernes værdi – bilerne, ejendommene, værktøjerne – vurderet.

[Klager] overtager ejerskabet af den gamle virksomhed og standser driften. Den går konkurs en måneds tid eller to senere.

I mellemtiden køber den nye virksomhed aktiverne og fortsætter driften uden at tage gælden med.

[Klager] tager sig herefter af de juridiske slagsmål med kuratorer og dommere. Hele pakken kan købes for 50.000 kroner.

[…]”

[Klager] har endvidere anført, at Jysk Fynske Medier ikke forud for offentliggørelsen af YouTube-videoen rettede henvendelse til ham omkring indholdet heraf eller gengivelsen af, hvorvidt den stilistiske gengivelse af de juridiske forhold i øvrigt var korrekt. Han fik altså ikke lejlighed til at kommentere indholdet af videoen forud for offentliggørelsen.

[Klager] har henvist til, at Jysk Fynske Medier har tilsidesat punkt A. 1, 3, 4 og 7 i de presseetiske regler.

- Citatet ”I kan ikke røre mig”

[Klager] har klaget over, at overskriften til artiklen ”Konkurskongen: ”I kan ikke røre mig”” bragt den 18. september 2017 er misvisende, idet udsagnet ”I kan ikke røre mig” fremtræder som et citat. Citatet er ligeledes anvendt i artiklen ”Det sagde konkurskongen” bragt den 19. september 2017. [Klager] har bestridt, at han skulle have udtalt sig på en sådan måde, og han mener, at citatet giver et vildledende indtryk af hans faktiske udtalelser, der fremgår af selve interviewet i artiklen af 19. september 2017.

Han har anført, at han anerkender en vis journalistisk frihed, men at denne efter hans opfattelse ikke kan udstrækkes til, at journalister producerer citater uden realitet, som er direkte henførbar til den person, som bliver interviewet. Han har i den relation henvist til, at Jysk Fynske Medier synes at være enige i, at der ikke er tale om et citat, hvorfor det er fremtrædelsesformen i begge artikler, der udgør det egentlige problem.

[Klager] er af den opfattelse, at Jysk Fynske Medier bevidst har anvendt et de facto forkert og negativt ladet citat for at gøre historien mere interessant.

Han er endvidere af den opfattelse, at blandt andet erhvervsminister Brian Mikkelsen og skatteminister Karsten Lauritzen ud fra deres udsagn i offentligt samråd i Folketinget (dato ukendt) må have opfattet udsagnet ”I kan ikke røre mig” som et citat afgivet af [Klager].

[Klager] har endelig henvist til Jysk Fynske Mediers gamle og nye interne presseetiske regler og har anført, at Jysk Fynske Medier ikke har overholdt egne interne regler om citat.

- 600 konkurser

[Klager] har anført, at det ikke er faktuelt korrekt, at han ”står bag” 600 konkurser. Han har anført, at han er beskæftiget med at rådgive og hjælpe virksomheder med rekonstruktion.

Anonymisering og sletning (punkt B. 8)

[Klager] ønsker, at Jysk Fynske Medier fjerner hans navn fra YouTube-videoen ”Forstå Konkursrytteri -[Klager]-modellen”, da han ikke har givet accept til at benytte hans navn forud for offentliggørelsen.

Såfremt de manglende oplysninger om, at der udarbejdes en fagkyndig vurderingsrapport og en juridisk overdragelse til "On-going priser”, ikke indføres i YouTube-videoen, har han anmodet om, at videoen fjernes helt.

Derudover har han anmodet om, at fejlcitatet ”I kan ikke røre mig” fjernes fra artiklerne ”Konkurskongen: ”I kan ikke røre mig”” og ”Det sagde konkurskongen” bragt henholdsvis den 18. og 19. september 2017.

Genmæle

[Klager] har anført, at artiklerne via Jysk Fynske Mediers elektroniske medier er nået ud til en meget bred kreds af modtagere, hvorfor han må have krav på genmæle efter medieansvarslovens §§ 36-40.

Han har anmodet om, at Jysk Fynske Medier korrigerer oplysningerne i YouTube-videoen i overensstemmelse med reglerne om genmæle, idet videoen er egnet til at påføre [Klager] skade, herunder økonomisk skade af betydning.

Yderligere har [Klager] anmodet om at få bragt et genmæle, hvor Jysk Fynske Medier gør læserne opmærksomme på, at Jysk Fynske Medier har beklaget og har fjernet ordet ”hovedskurk” fra artiklen ”Det store tag-selv-bord – Konkursryttere snyder Skat for millioner” bragt den 16. september 2017.

Han har endvidere anmodet om at få bragt et genmæle i forhold til fejlcitatet ”I kan ikke røre mig”.

2.2 Jysk Fynske Mediers synspunkter

God presseskik

Misvisende oplysninger

Jysk Fynske Medier er af den opfattelse, at god presseskik har været overholdt gennem hele serien om [Klager]s måde at hjælpe konkurstruede virksomheder på, hvorfor der i forløbet ikke har været grund til at bringe præciseringer eller berigtigelser.

Jysk Fynske Medier har som dokumentation medsendt Sø- og Handelsrettens kendelse af 23. juni 2017: selskaberne A-D alle under konkurs mod ”Person A” ([Klager]), Østre Landsrets kendelse af 21. december 2017 i kæresag: ”A” ([Klager]) mod Kurator for selskab F, G og H under konkurs, Københavns Byrets dom af 3. januar 2018: Anklagemyndigheden mod [Klager], ”Vejledning 2017-12-15 nr. 10285 om god adfærd i det offentlige” samt artiklerne ”Likvidator pålagt konkurskarantæne i samlet 12 år” og ”Konkurskarantæne pålagt en likvidator” bragt henholdsvis den 12. september og 21. december 2017 på hjemmesiden kammeradvokaten.dk.

- Udsagnet ”Hovedskurken”

Jysk Fynske Medier har anført, at det var en fejl, at ordet ”hovedskurk” blev anvendt i billedteksten. Det var formentlig en del af en tekst, der overlevede fra fotobestillingen, og som aldrig var tiltænkt offentliggørelse. [Klager] har fået en beklagelse og en forklaring. Beklagelsen går på, at det var unødvendigt at tydeliggøre pointen med historien med den slags udtryk, som normalt ikke er en del af den journalistik, der anvendes af Jysk Fynske Medier.

Jysk Fynske Medier finder imidlertid, at der ikke er noget presseetisk kritisabelt i at bruge et ord som hovedskurk om en person, der fra flere sider er under anklage for at udnytte hullerne i lovgivningen, og som står bag mere end 600 konkurser. Oven i det var [Klager] på tidspunktet for artiklernes offentliggørelse anmeldt til politiet af Kammeradvokaten i 63 udvalgte tilfælde for systematisk overtrædelse af bogføringsloven. Han var anmeldt til politiet af kurator [Person B] for en række tilfælde af systematisk overtrædelse af bogføringsloven samt tiltalt af anklagemyndigheden ved Københavns Politi i 26 tilfælde for grov og systematisk overtrædelse af bogføringsloven. Yderligere var han tiltalt af anklagemyndigheden ved Københavns Politi for grov momssvig og ikendt konkurskarantæne i syv tilfælde ved Sø- og Handelsretten og i mindst fem tilfælde ved Skifteretten i Næstved.

Jysk Fynske Medier har anført, at [Klager] lever af at lukke virksomheder, hvor regnskabsmateriale og bogføring forsvinder, og kreditorer og SKAT kommer til at hænge på gælden og omkostningerne.

I journalistisk sammenhæng er [Klager] ”hovedskurken” i artikelserien - det er som bekendt ikke en betegnelse, som skal have rygdækning i en konkret dom som eksempelvis "svindler" eller "bedrager" eller "kriminel", og på den måde er betegnelsen ikke i strid med de presseetiske regler eller god presseskik.

Jysk Fynske Medier har afslutningsvis henvist til, at betegnelsen ”hovedskurk” er blevet fjernet fra samtlige online-artikler.

- YouTube-videoen

Jysk Fynske Medier har anført, at videoen er produceret af Jysk Fynske Medier, og at en repræsentant for kammeradvokaten efterfølgende har gennemset den og godkendt den som dækkende for forretningsmodellen.

Videoen er en journalistisk bearbejdning af en kompliceret juridisk manøvre og tjener udelukkende til at tegne hovedtrækkene i [Klager]s forretningsmetoder. Det var ikke ambitionen at lave en video, der én-til-én viser, hvordan man selv kan lade sin virksomhed gå konkurs uden at komme i klemme.

Videoen er en stilistisk gengivelse af [Klager]s metode og er på den måde at sammenligne med en grafik, der viser et forløb uden at kunne have alle detaljer med.

Når videoen bærer [Klager]s navn, skyldes det, at [Klager] klart er den største operatør på det marked, der har systematiseret andre virksomheders konkursbehandling, og at videoen simpelt og pædagogisk forklarer den metode, som [Klager] var tiltalt af anklagemyndigheden ved Københavns Politi for at have brugt.

- Citatet ”I kan ikke røre mig”

Jysk Fynske Medier har anført, at rubrikken ”Konkurskongen: ”I kan ikke røre mig”” er indledningen på en historie, hvor [Klager] fik følgende spørgsmål:

Hvad betyder det for dig og din forretning, at myndighederne har frataget dig retten til at drive virksomhed ved at give dig en bunke konkurskarantæner? Ingenting, svarede [Klager].

Hvad betyder det for dig og din forretning, at du er tiltalt for grov momssvig og grov overtrædelse af straffelovens bestemmelser om bogføring? Ingenting, svarede [Klager].

Rubrikken er en konkluderende sammenskrivning af indholdet af artiklen og er på den måde ikke i strid med god presseskik, hvad angår indholdscitater. Jysk Fynske Medier finder således, at der er fuld dækning for rubrikken, som ikke kan betegnes som en ”journalistisk stramning”.

[Klager] har dog en pointe, hvilket skyldes, at citatet er taget ud af sin sammenhæng og brugt som rubrik. Man kan derfor med nogen ret forvente, at ordene er faldet præcis på den måde, som de er gengivet i rubrikken - og det gjorde de altså ikke, selv om udsagnet ”I kan ikke røre mig” er fuldt dækkende for indholdet i artiklen. Det må derfor være op til Pressenævnet at vurdere, om god presseskik er overholdt her.

- 600 konkurser

Jysk Fynske Medier har anført, at det må være en sproglig spidsfindighed, at det er ”faktuelt forkert, at [Klager] står bag 600 konkurser”. [Klager]s egen beskrivelse er, at han opkøber problemvirksomheder og afvikler dem mod et honorar. Til citat siger han: ”Ingen af de selskaber, de har givet mig konkurskarantæne for adskiller sig fra de andre cirka 600 selskaber, jeg har lukket”.

Anonymisering og sletning (punkt B. 8)

Jysk Fynske Medier har ikke kommenteret klagepunktet.

Genmæle

Jysk Fynske Medier har afvist at bringe et genmæle.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Den påklagede YouTube-video ”Forstå Konkursrytteri -[Klager]-modellen” er indsat sidst i artiklen ”Konkursryttere snyder Skat for millioner” bragt den 15. september 2017 på følgende 11 af Jysk Fynske Mediers hjemmesider: fyens.dk, folkebladetlemvig.dk, viborg-folkeblad.dk, amtsavisen.dk, dagbladet-holstebro-struer.dk, stiften.dk, frdb.dk, hsfo.dk, vejleamtsfolkeblad.dk, jv.dk og dagbladetringskjern.dk. Hjemmesiderne er alle anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3, og er dermed omfattet af Pressenævnets kompetence.

YouTube-hjemmesiden https://www.youtube.com/watch? v=TivmMwGlrIg, hvor den påklagede YouTube-video er offentliggjort, er ikke anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1.

Selvom den påklagede YouTube-video er offentliggjort på hjemmesiden https://www.youtube.com/watch? v=TivmMwGlrIg, fremstår det for læseren, som om YouTube-videoen er en del af artiklen ”Konkursryttere snyder Skat for millioner”, der er bragt på de ovennævnte 11 af Jysk Fynske Mediers hjemmesider. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at det er muligt at få direkte adgang til YouTube-videoen fra ovennævnte 11 hjemmesider ved at klikke på den i artiklen indsatte YouTube-video (dybt link), ligesom YouTube-videoen efter det oplyste er produceret af Jysk Fynske Medier. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at afvise klagen på dette punkt på grund af, at YouTube-hjemmesiden (https://www.youtube.com/watch? v=TivmMwGlrIg) ikke særskilt er anmeldt til Pressenævnet.

Spørgsmålet om, hvorvidt Jysk Fynske Mediers interne etiske retningslinjer er overholdt, falder uden for Pressenævnets kompetence. Forholdet behandles derfor ikke.

God presseskik

Misvisende oplysninger¬[Klager] har klaget over, at Jysk Fynske Medier har bragt misvisende oplysninger, der kunne påvirke de verserende retssager mod ham. Han har i den forbindelse klaget over, at Jysk Fynske Medier har betegnet ham som ”hovedskurken”, har produceret en mangelfuld YouTube-video om ham, har fejlciteret ham samt ukorrekt har anført, at han står bag 600 konkurser.

På baggrund af Østre Landsrets afgørelse af 21. december 2017 lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] på tidspunktet for artiklernes offentliggørelse i september 2017 afventede landsrettens afgørelse i hans kæresag vedrørende konkurskarantæne.

På baggrund af Københavns Byrets dom af 3. januar 2018 lægges det yderligere til grund, at [Klager] på tidspunktet for artiklernes offentliggørelse var tiltalt for grov momssvig og for overtrædelse af bogføringsloven.

Dertil lægges det på baggrund af oplysningerne i Københavns Byrets afgørelse af 3. januar 2018 til grund, at [Klager] som ejer af og direktør for selskabet [Firma A] i perioden fra 2001 til 2004 systematisk anvendte en forretningsmodel, hvor han mod et ikke ubetydeligt vederlag indtrådte som afviklingsdirektør/likvidator i kortere og længere perioder i økonomisk nødlidende selskaber, indtil selskaberne gik konkurs. [Klager] har til retten forklaret, at han har ydet sådan bistand til 612 selskaber, der alle gik konkurs efter, at [Klager] var indtrådt som direktør/likvidator. Det fremgår yderligere af byrettens afgørelse, at [Klager] har fortsat sit virke med at afvikle nødlidende selskaber efter samme forretningsmodel. Pressenævnet lægger i den forbindelse til grund, at dette er sket ved [Klager]s virke gennem selskabet [Firma B].

- Udsagnet ”Hovedskurken”

[Klager] har klaget over, at udsagnet ”hovedskurken” fremstiller ham som skyldig til skade for ham i forhold til de på tidspunktet verserende retssager mod ham.

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig, jf. punkt C. 5.

¬Af billedteksten til den elektroniske udgave af artiklen ”Det store tag-selv-bord – Konkursryttere snyder Skat for millioner” bragt den 16. september 2017 fremgår følgende:

”Vi er i gang med et større graveprojekt om konkursryttere. Hovedskurken er [Klager], der gennem 15-20 år har opereret på kanten af reglerne med at overtage virksomheder for at lukke dem i en konkurs i skifteretten. ”

Det fremgår ikke af artiklen, at [Klager] på tidspunktet for artiklen afventede Østre Landsrets afgørelse i en kæresag vedrørende hans pålagte konkurskarantæner, samt at han samtidig var tiltalt i en verserende straffesag vedrørende momsvig og overtrædelse af bogføringsloven. I de efterfølgende artikler af 18. og 19. september 2017 fremgår det, at han er ”tiltalt for grov momssvig og grov overtrædelse af straffelovens bestemmelser om bogføring”.

På baggrund af [Klager]s synspunkter lægger Pressenævnet til grund, at han på tidspunktet for offentliggørelsen havde erklæret sig ikke-skyldig i den verserende straffesag mod ham.

Pressenævnet finder, at udsagnet ”hovedskurken” isoleret set var uhensigtsmæssigt at anvende på tidspunktet for artiklens offentliggørelse i september 2017, hvor [Klager] afventede landsrettens afgørelsen om konkurskarantæne samt var tiltalt i en straffesag. Dog finder nævnet, at udsagnet i den sammenhæng det er anvendt i billedteksten, samlet set fremstår som Jysk Fynske Mediers vurdering og ikke giver indtryk af, at [Klager] har handlet ulovligt, men nærmere at han har handlet ”på kanten af reglerne”. På denne baggrund finder nævnet ikke tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik af udsagnet. Pressenævnet har dog noteret sig, at Jysk Fynske Medier har tilkendegivet at ville slette udsagnet fra artiklen.

- YouTube-videoen

[Klager] har klaget over, at YouTube-videoen ”Forstå konkurs-rytteri: [Klager]-modellen” krænker hans privatliv ved at anvende hans navn, ligesom faktuelle oplysninger af betydning for, hvordan han i realiteten gennemfører sine virksomhedsoverdragelser, mangler. Han har yderligere klaget over manglende forelæggelse og manglende berigtigelse.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1.

Pressenævnet finder, at omtale af virksomhed, der driver forretning med at overtage nødlidende virksomheder, der efterfølgende ender med at gå konkurs, har offentlig interesse. Det samme gør sig gældende i forhold til personer, der har en ledende rolle i en sådan virksomhed. På baggrund af [Klager]s udsagn om sin forretningsmodel ved virksomhedsoverdragelser, finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at [Klager]s privatliv skulle være krænket ved, at Jysk Fynske Medier nævner ham ved navns nævnelse i sammenhængen.

[Klager] har anført, at følgende oplysninger mangler i videoen:

Aktiverne i virksomheden bliver altid vurderet af en fagkyndig vurderingsmand, når [Klager] indtræder.

Aktiverne sælges til højeste ”on-going” vurderingspris til den nye ejer (typisk den tidligere ejer).

Hele købesummen tilgår konkursboet, hvorefter kurator afgør, hvor meget der efterfølgende tilgår boets kreditorer.

Domstolene modtager kopi af de juridiske overdragelser (den reelle virksomhedsoverdragelse).

Jysk Fynske Medier har anført, at en repræsentant for Kammeradvokaten efterfølgende har gennemset og godkendt den som dækkende for forretningsmodellen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det bør kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, og at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, ligeledes bør angreb og svar, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn. Derudover skal berigtigelse af urigtige meddelelser finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår, jf. punkt A. 1, A. 3, A. 4 og A. 7.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

På baggrund af oplysningerne om [Klager]s forretningsmodel i Københavns Byrets dom af 3. januar 2018 samt på baggrund af Jysk Fynske Mediers oplysning om, at en repræsentant for Kammeradvokaten har godkendt indholdet af YouTube-videoen, finder Pressenævnet, at Jysk Fynske Medier ikke har overskredet de vide rammer for redigering ved at undlade at medtage de, ifølge [Klager], manglende oplysninger om hans forretningsmodel. Nævnet finder således, at indholdet af videoen er tilstrækkelig retvisende for den af [Klager] anvendte forretningsmodel, hvorfor der heller ikke er grundlag for at udtale kritik af, at Jysk Fynske Medier undlod at berigtige indholdet af YouTube-videoen, da [Klager] efterfølgende anmodede herom.

Pressenævnet finder dog, at indholdet i videoen, herunder overskriften ”Forstå konkurs-rytteri: [Klager]-modellen” kunne være krænkende eller skadelige for [Klager], der på tidspunktet for videoens offentliggørelse afventede landsrettens afgørelse i hans kæresag vedrørende hans pålagte konkurskarantæner, samt at han var tiltalt i en straffesag relateret til hans forretningsmodel. Jysk Fynske Medier burde derfor have indhentet en kommentar fra [Klager] inden offentliggørelsen af YouTube-videoen, så hans kommentarer kunne have været bragt i sammenhæng med beskyldningerne. Det gør i den relation ikke nogen forskel, at [Klager]s kommentarer til sagen generelt blev bragt et par dage senere. Nævnet udtaler derfor kritik af Jysk Fynske Medier.

- Citatet ”I kan ikke røre mig”

[Klager] har klaget over, at han er fejlciteret i citatet ”I kan ikke røre mig”.

Jysk Fynske Medier har anført, at citatet i overskriften ”Konkurskongen: ”I kan ikke røre mig”” til artiklen bragt den 18. september 2017 er en konkluderende sammenskrivning af indholdet af artiklen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A. 1 og A. 6.

Pressenævnet bemærker generelt, at citater og meningstilkendegivelser ikke må bringes i en form, så de forvansker det fremførte synspunkt.

Af artiklen fremgår følgende:

”- Hvad betyder det for dig og din forretning, at myndighederne har frataget dig retten til drive virksomhed ved at give dig en bunke konkurskarantæner?

- Ingenting, siger [Klager].

- Hvad betyder det for dig og din forretning, at du er tiltalt for grov momssvig og grov overtrædelse af straffelovens bestemmelser om bogføring?

- Ingenting, siger [Klager].

[…]

Hvad kommer det til at betyde, hvis du bliver dømt i straffesagen?

- Ingenting. Min virksomhed kører videre, uanset om jeg bliver idømt bøde eller fængsel. Og hvis bøden er rimelig, vil jeg også betale den. Jeg tjener jo lidt penge i min virksomhed.

[…]”

Citatet ”I kan ikke røre mig” er ligeledes anvendt som mellemrubrik i artiklen ”Det sagde konkurskongen” bragt den 19. september 2017, hvor ovennævnte udklip fra interviewet ligeledes er bragt.

Efter en samlet vurdering finder Pressenævnet, at [Klager]s gentagne svar ”ingenting”, samt hans udtalelse ”Min virksomhed kører videre, uanset om jeg bliver idømt bøde eller fængsel. ” ikke kan give fuldt tilstrækkelig dækning for at samle hans udtalelser i det konstruerede citat ”I kan ikke røre mig”. Pressenævnet finder således, at det konstruerede citat må betragtes som et nyt sprogligt og mere provokerende udsagn, frem for redigering af hans faktiske udtalelser.

Det konstruerede citat er anvendt i overskriften og som mellemrubrik i henholdsvis artiklen ”Konkurskongen: ”I kan ikke røre mig”” og artiklen ”Det sagde konkurskongen”. På baggrund af [Klager] udtalelser i artiklerne, finder Pressenævnet, at overskriften og mellemrubrikken ikke har tilstrækkelig dækning i artiklerne.

Pressenævnet udtaler derfor kritik Jysk Fynske Medier.

- 600 konkurser

[Klager] har klaget over, at Jysk Fynske Medier i artiklen ”Konkurskonen: ”I kan ikke røre mig” af 18. september har bragt den faktuelt ukorrekte oplysning, at han ”har stået bag mere end 600 konkurser”. Han har anført, at han er beskæftiget med at rådgive og hjælpe virksomheder med rekonstruktion.

I artiklen ”Konkurskongen: ”I kan ikke røre mig” af 18. september 2017 er [Klager] citeret for at udtale ”Ingen af de selskaber, som de har givet mig konkurskarantæne for, adskiller sig fra de andre cirka 600 selskaber, jeg har lukket”. Citatet er ikke bestridt af [Klager], og nævnet lægger dermed til grund, at han har udtalt således til Jysk Fynske Medier.

Derudover har [Klager], som det fremgår ovenfor, til Københavns Byret forklaret, at han har ydet bistand til 612 selskaber, der alle gik konkurs, efter at han var indtrådt som direktør/likvidator.

Pressenævnet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning til at udtale kritik af Jysk Fynske Medier.

Anonymisering og sletning (punkt B. 8)

[Klager] har anmodet om, at Jysk Fynske Medier fjerner hans navn fra YouTube-videoen ”Forstå Konkursrytteri -[Klager]-modellen”, og at videoen helt fjernes, såfremt den ikke berigtiges således, at det fremgår, at der udarbejdes en fagkyndig vurderingsrapport og en juridisk overdragelse til "On-going priser”. Han har yderligere anmodet om, at citatet ”I kan ikke røre mig” fjernes fra artiklerne ”Konkurskongen: ”I kan ikke røre mig”” og ”Det sagde konkurskongen” bragt henholdsvis den 18. og 19. september 2017.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B. 8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymi-sering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysnin-ger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Pressenævnets finder, at YouTube-videoen, der beskriver [Klager]s forretningsmodel og som i overskriften betegnes som ”konkursrytteri” må anses for særligt belastende for [Klager], særligt i lyset af, at Københavns Byret den 3. januar 2018 kendte ham skyldig i groft momsvig og overtrædelse af bogføringsloven. Under hensyn til, at nævnet hverken udtaler kritik af Jysk Fynske Medier for at anvende [Klager]s navn i videoen eller af selve indholdet i YouTube-videoen, finder nævnet heller ikke anledning til at udtale kritik af, at Jysk Fynske Medier skulle have imødekommet anmodningen om at slette [Klager]s navn fra videoen eller helt at fjerne videoen.

Nævnet finder imidlertid som ovenfor anført, at det konstruerede citat ”I kan ikke røre mig” er i strid med god presseskik. Citatet må i sammenhængen anses for særligt belastende for [Klager]s omdømme, ligesom citatet allerede på tidspunktet for artiklernes offentliggørelse manglede dækning i [Klager]s faktiske udtalelser. Pressenævnet udtaler derfor kritik af, at Jysk Fynske Medier ikke imødekom [Klager]s anmodning om at fjerne citatet fra de påklagede artikler.

Genmæle

[Klager] har anmodet om at få bragt et genmæle i forhold til følgende forhold:

” Forhold 1) YouTube video - Forstå Konkursrytteri -[Klager]-modellen.

Når man som journalist uploader en video på et stort, international medie såsom YouTube og Google - og den hernæst får titlen: Forstå Konkursrytteri (som er ulovligt og strafbart iht. straffeloven om skyldnersvig/bedrageri) - og derefter kalder den ved navn: [Klager] modellen og samtidig vil vise en journalistisk formidling, så bør man, som et professionel medie gengive [Klager]s model i sin helhed - og ikke unddrage to meget centrale og vigtige elementer* for herefter at undskylde sig som chefredaktør med, at der ikke lige er plads til alle detaljer i en video! ! !

De 2x nævnte elementer, som ønskes tilført videoen er:

Der udarbejdes en fagkyndig vurderingsrapport og en juridisk overdragelse til "On-going priser”

Dette gør formentligt at videoen bliver maximalt 15 sek. længere, hvis ikke kun 5 sek.

[…]

Og “Detaljen" på disse få sekunders forskel vedr. overdragelserne godtgør nemlig, at ”[Klager] modellen” dermed er 100% lovlig. Kreditorerne, herunder SKAT mister således ikke penge vedr. overdragelserne. I øvrigt benyttes overdragelsesmodellen af advokatkontorerne i Danmark.

[…]

Vores krav vedr. genmæle omkring Forhold 1: YouTube:

A) Enten tilføres de 2x manglende centrale elementer, som vi har anført i videoen.

B) Ellers skal videoen slettes omgående grundet graverende fejl og mangler.

[…]

Vores krav vedr. genmæle omkring Forhold 2: ”Citatet: I kan ikke røre mig.

A) at citatet omgående fjernes fra alle artikler, da det er udbredt imod bedre viden - eller

B) der tilføjes, efter citatet: ”I kan ikke røre mig” at dette ikke kommer fra [Klager], men er journalistens egen sammenskrivning og fortolkning.

[…]

Vores krav vedr. genmæle omkring Forhold 3: Hovedskurken er [Klager]

”Avisen Danmark har skrevet i en længere artikelserie, at Hovedskurken er [Klager]. Dette var unødvendigt at hæfte den slags betegnelser på hovedaktøren, hvorfor Avisen Danmark beklager og undskylder med, at dette var ikke i orden.

[Redaktør]. Chefredaktør”

(citat fra din egen nedenstående e-mail)

[…]”

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Da den indsendte genmæleanmodning vedrørende YouTube-videoen vedrører ikke bragte oplysninger af faktisk karakter, men oplysninger [Klager] ønsker tilføjet i videoen, finder nævnet, at [Klager] ikke er berettiget til at få bragt et genmæle. Udsagnet ”hovedskurk”, må i den konkrete sammenhæng betragtes som Jysk Fynske Mediers vurdering, der ikke er uden belæg i de faktiske omstændigheder. [Klager] er således heller ikke berettiget til at få bragt et genmæle i forhold til udsagnet ”hovedskurk”.

Under henvisning til det ovenfor anførte under god presseskik vedrørende det konstruerede citat ”I kan ikke røre mig” finder nævnet, at citatet giver et forkert indtryk af, at [Klager] skulle have udtalt sig sådan. Da det konstruerede citat er egnet til at påføre [Klager] økonomisk eller anden skade af betydning, er han berettiget til at få bragt et genmæle, som er indeholdt i nedenstående offentliggørelsestekst.

Offentliggørelse af nævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Jysk Fynske Medier at offentliggøre nævnets kendelse i den løbende nyhedsstrøm på de hjemmesider, hvor artikler med den kritiserede omtale har været bragt med følgende tekst til en illustration af nævnets logo:

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Jysk Fynske Medier

[underrubrik]

Jysk Fynske Medier får kritik for manglende forelæggelse af YouTube-videoen ”Forstå Konkursrytteri - [Klager]-modellen” og [Klager] får ret til genmæle for fejlcitat.

[tekst]

Jysk Fynske Medier omtalte i september 2017 konkursrytteri og i den forbindelse bragte Jysk Fynske Medier en YouTube-video, hvor en forretningsmodel blev navngivet efter [Klager]. Forretningsmodellen beskrev, hvordan [Klager] har drevet forretning på at overtage nødlidende virksomheder, der efterfølgende er gået konkurs.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over Jysk Fynske Mediers beskrivelse af forretningsmodellen, som, ifølge ham, mangler en beskrivelse af, at der ”udarbejdes en fagkyndig vurderingsrapport og en juridisk overdragelse til "On-going priser”.

Pressenævnet finder, at indholdet af YouTube-videoen må anses for retvisende, men at oplysningerne i videoen, herunder overskriften ”Forstå konkurs-rytteri: [Klager]-modellen” kunne være krænkende eller skadelige for [Klager], der på tidspunktet for videoens offentliggørelse blandt andet var tiltalt i en straffesag relateret til den beskrevne forretningsmodel. Jysk Fynske Medier burde derfor have indhentet en kommentar fra [Klager] inden offentliggørelsen, så hans kommentarer kunne have været bragt i sammenhæng med beskyldningerne.

Pressenævnet har derfor udtalt kritik af Jysk Fynske Medier.

I to artikler blev [Klager] i rubrikken og underrubrikken citeret for at have udtalt ”I kan ikke røre mig” i relation til omtale af verserende retssager imod ham. [Klager] har ikke udtalt sig sådan. Det konstruerede citat må betragtes som et nyt sprogligt og mere provokerende udsagn end det, [Klager] faktisk har udtalt. Pressenævnet har derfor udtalt kritik af det konstruerede citat og af, at Jysk Fynske Medier ikke fjernede citatet, da [Klager] anmodede herom.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på: pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse på mediets digitale platforme skal det ske, hvor artikler med den påklagede omtale har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af de påklagede artikler, og i en periode svarende til den periode, hvor de påklagede artikler har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i de påklagede artikler, hvis de fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Afgjort den 15. maj 2018