Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - ej medhold

J. nr. 2017-6810-36462

En mand født i 1962 og bosat i Polen fik afslag på ansættelse i en stilling som administrerende direktør i en virksomheds polske datterselskab. Der var ikke noget i afslaget eller i oplysningerne i sagen i øvrigt, der tydede på, at mandens alder indgik i et rekrutteringsfirmas beslutning om ikke at indkalde ham til samtale eller ved vurderingen af, at han ikke kom i betragtning til stillingen. Manden havde derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sin alder.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager, der er født i 1962, ikke blev indkaldt til samtale og ikke kom i betragtning til en stilling som administrerende direktør.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Sagsfremstilling

Klager, der er født i 1962, søgte den 2. juni 2017 en stilling som administrerende direktør i en virksomheds polske datterselskab på baggrund af opslag fra det indklagede rekrutteringsfirma.

I sin ansøgning og CV oplyste klager blandt andet sin fødselsdato, og at han havde boet 25 år i Polen og var bosat 100 kilometer fra datterselskabets hovedkontor.

Ved mail af 20. juni 2017 fik klager afslag på ansættelse med følgende begrundelse:

”Vi har nu vurderet din ansøgning og må desværre meddele dig, at vi har valgt at gå videre med andre kandidater, som efter vores opfattelse ligger nærmere den kravprofil, der er udarbejdet til stillingen. ”

Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 3. juli 2017.

Indklagede har til sagen oplyst, at der var 71 ansøgere til stillingen, hvoraf 8 blev indkaldt til samtale. De ansøgere, der blev indkaldt til samtale, var i alderen 49-59 år. Indklagede har endvidere fremsendt uddrag af de pågældendes CV.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Han ønsker en godtgørelse.

Da klager havde ansøgt om stillingen, forsøgte han gentagne gange at kontakte indklagede telefonisk, men ingen opkald blev besvaret, og der blev aldrig ringet tilbage.

Klager opfylder samtlige stillede krav og mere til. Han taler desuden flydende polsk, hvilket er sjældent blandt danske kandidater. Det er usandsynligt, at andre ansøgere skulle have bedre eller tilsvarende kvalifikationer. Til trods herfor blev klager end ikke inviteret til samtale. Der er ingen anden mulig forklaring end aldersdiskrimination.

Klager er ikke enig i indklagedes påstand om, at han ikke lever op til kravprofilen. En kort telefonsamtale kunne have bekræftet dette overfor indklagede og efterfølgende overfor kunden. Indklagede valgte imidlertid at ignorere adskillige forsøg på telefonisk kontakt fra klagers side, på trods af, at stillingsopslaget opfordrede til at ringe for nærmere oplysninger.

Indklagedes oplysninger for nævnet om ansøgninger og kandidater med relevant erfaring er ikke troværdige. Det er usandsynligt, at der skulle findes et sådant antal gode kandidater med erfaring fra Østeuropa og/eller Polen og endnu mindre, at disse skulle kunne tale polsk. Oplysningerne om kandidaternes alder er ligeledes usandsynlig.

Det burde have været arbejdsgiverens opgave at tage stilling til klagers ansøgning og ikke rekrutteringsfirmaet. Beslutningen om ikke at præsentere klagers kandidatur var en professionel fejltagelse.

Indklagede afviser at have udsat klager for forskelsbehandling.

Indklagede udfærdigede en situationsrapport for stillingsbesættelsen. Rapporten indeholdt en virksomhedsbeskrivelse, den kommende direktørs funktionsvilkår og kravprofil samt den kommende direktørs uddannelse og erfaring. Situationsrapporten var godkendt af kunden.

Indklagede valgte ikke at gå videre med klager som kandidat til jobbet, fordi klager ikke lever op til kravprofilen. Derudover modtog indklagede i alt 71 ansøgninger, hvoraf en del i langt højere grad levede op til kravprofilen, og dem valgte indklagede at invitere til indledende samtaler.

Indklagede valgte således ikke at invitere klager til en indledende samtale, fordi han ikke matchede stillingens krav i forhold til relevant og opdateret erfaring som leder af en produktionsvirksomhed som kundens fabrikker i Polen. Klager har i en del år beskæftiget sig i helt andre sektorer.

Klager søgte gennem det indklagede rekrutteringsfirma, senere direkte til kundens bestyrelsesformand og ejer og dernæst til direktøren i Polen. Bestyrelsesformanden og ejeren talte med klager og forklarede ham, at han ikke var en relevant kandidat. En konsulent hos det indklagede rekrutteringsfirma ringede til klager og forklarede, hvorfor han ikke kom i spil som kandidat.

Indklagede fik 71 ansøgninger og havde mange gode og relevante kandidater at vælge imellem.

Otte kandidater blev udvalgt til interview. Fælles for disse var, at de alle havde relevant og opdateret erfaring med at lede produktionsvirksomheder/-enheder i udlandet/Østeuropa og for fire kandidaters vedkommende Polen.

Deres ledelsesopgaver var helt eller delvist af en karakter, der var matchende med opgaven hos indklagede kunde. Deres uddannelsesbaggrunde var ingeniør, cand.merc. /MBA eller maskintekniker/MBA. Deres alder var mellem 49 og 59 år.

De udvalgte kandidater havde mere relevant teknisk uddannelse og erfaring med ledelse af produktionsvirksomheder. Syv ud af otte kandidater var over 50 år, og halvdelen af de udvalgte kandidater var ældre eller på samme alder som klager.

Indklagede har for nævnet i anonymiseret form og med fokus på at redegøre for deres alder fremlagt CV for de otte kandidater, der var udvalgt til interview.

Kandidat nr. 1 afsluttede folkeskolen i 1984, kandidat nr. 2 er født i 1963, kandidat nr. 3 og nr. 4 er begge født i 1965, kandidat nr. 5 er født i 1959, kandidat nr. 6 er født i 1962, kandidat nr. 7 er født i 1962 og kandidat nr. 8 har realeksamen fra 1974.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Efter forskelsbehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Der er ikke noget i det skriftlige afslag til klager eller i oplysningerne i sagen i øvrigt, der tyder på, at klagers alder indgik i indklagedes beslutning om ikke at indkalde ham til samtale, eller ved vurderingen af, at han ikke kom i betragtning til stillingen.

Klager har herefter ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af sin alder.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

§ 7 a, om delt bevisbyrde

<2017-6810-36462>