|
3. Retningslinjer for udarbejdelse af energimærkninger
|
| |
|
BESTEMMELSE
|
VEJLEDNING
|
| |
|
3.1 Generelt
|
| |
|
Stk. 1. Ved helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse med lodret skel (række-, kæde- eller dobbelthuse) skal hver enhed energimærkes, som var det én bygning.
|
|
(3.1, stk. 1) Dette er bygninger med anvendelseskode 130, 131 og 132. Ved nyopførte (række-, kæde- eller dobbelthuse) kan der udarbejdes en fælles energimærkning for flere bygninger ved energimærkningen, hvis der ved færdigmeldingen foreligger en fælles energiramme for disse se kapitel 5.
Energikonsulenten skal inden besigtigelsen sende et skema om bygningsoplysninger og erklæring til boligforening(er) om, at enheden(ener) ikke har været underkastet omfattende ombygninger, der forringer den energimæssige ydeevne, og der har ikke været foretaget ændringer i forhold til varmeinstallation og brændsel/forsyning.
|
|
Stk. 2. Uanset om de i stk. 1 nævnte boligenheder er registreret forkert i BBR, skal boligenheden energimærkes, som anført i BBR. Energikonsulenten skal i så fald skrive en bemærkning i energimærkningsrapporten om, at der er fejl i BBR.
|
|
(3.1, stk. 2) Dette forekommer især ved parcelhuse, som er blevet opdelt i to enheder, og hvor dette ikke fremgår af BBR.
Dette forekommer f.eks. ved parcelhuse, hvor et udhus dvs. en BBR-kode, der ikke skal energimærkes er blevet inddraget til bolig.
|
| |
|
|
|
Stk. 3. Bygninger med blandet anvendelse energimærkes som én bygning med ét energimærke, men skal i energimærkningsrapporten opdeles i to zoner. Én for boligdelen og én for erhvervsdelen.
|
|
(3.1, stk. 3) Energimærket vægtes i forhold til den procentvise størrelse af de to zoner. Dette er nærmere beskrevet nedenfor i kapitel 3.7 ”Bygninger med blandet anvendelse”.
|
| |
|
|
|
|
|
3.2 Flere bygninger i én energimærkningsrapport
|
| |
|
Stk. 1. En energimærkningsrapport kan indeholde flere energimærkede bygninger, hvis bygningerne har samme BBR anvendelseskode, opvarmningsform, ejer og ejendoms- og kommunenummer.
|
|
(3.2, stk. 1) I energimærkningsrapporten vil hver bygning være beskrevet for sig og fremstå med sit eget energimærke, og på forsiden vil bygningernes samlede vægtede energimærke fremgå.
|
| |
|
|
|
|
|
3.3 Bygningsgennemgang og registrering
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
Stk. 1. Bygningsregistreringen skal afspejle bygningens fysiske karakteristika og de faktiske forhold. Det betyder blandt andet, at nedennævnte parametre skal svare til den fysiske bygning på besigtigelsestidspunktet:
|
|
(3.3, stk. 2) Det er således f.eks. det varmeanlæg, der står i bygningen på besigtigelsestidspunktet, som registreres og ikke det varmeanlæg, som bygningsejer har tænkt sig at installere i bygningen.
|
|
1)
|
Den geografiske orientering af bygningen
|
|
|
|
2)
|
Afgrænsningen af klimaskærmen
|
|
|
|
3)
|
Den overordnede beskrivelse af bygningsdelene
|
|
|
|
4)
|
Varmeanlæggets type
|
|
|
|
5)
|
Installationer
|
|
|
|
6)
|
Brændsel/energiform
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
Stk. 2. Bygningen skal beskrives, således at bygningsejeren og andre brugere af energimærkningen kan genkende bygningsdelene og installationerne samt forstå energibesparelsesforslagene.
|
|
|
|
| |
|
|
|
Stk. 3. Bygningsregistreringen skal gennemføres i henhold til SBI-anvisning 213.
|
|
(3.3, stk. 3) Eventuelle forenklinger i forhold til SBI-anvisning 213 fremgår af denne håndbog. Regelsættet i SBI-anvisningen dækker alle forhold, som ikke er beskrevet i denne håndbog.
|
|
Stk. 4. Der må ikke være åbenbare fejl i registreringen.
|
|
|
| |
|
|
|
Stk. 5. Faglige vurderinger og forenklinger må samlet set ikke medføre, at det beregnede energibehov for bygningen afviger mere end + / - 10 % fra det resultat, som nås ved at følge anvisningerne i håndbogens tekniske del, kapitel 7 og 8.
|
|
(3.3, stk. 5) Forenklinger kunne f.eks. være:
Sammenlægning af bygningsdele
Anlægning af en gennemsnitsvurdering for tag, ydervæg og gulv, hvor der er mindre forskelle i opbygning og isolering.
|
| |
|
|
|
Stk. 6. Energikonsulentens faglige vurderinger og forenklinger skal fremgå af energimærkningsrapporten, samt hvad disse er baseret på.
|
|
|
| |
|
|
|
|
Stk. 7. Destruktive undersøgelser i forbindelse med bygningsgennemgangen kan kun foretages, hvis bygningsejeren har givet skriftlig tilladelse til dette.
|
|
|
(3.3, stk. 7) Regler om destruktive undersøgelser kan ses i kapitel 4.
|
| |
|
|
|
|
|
3.3.1 Definition af opvarmet areal
|
| |
|
|
|
|
|
Stk. 1. Energimærkningen skal baseres på det opvarmede etageareal.
|
|
|
|
| |
|
|
|
Stk. 2. Ved det opvarmede etageareal forstås den del af bygningens samlede areal, der er opvarmet til mindst 15 °C, inkl. eventuelle glasrum, kældre og overdækkede rum. En bygnings opvarmede etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige opvarmede etager, herunder opvarmede kældre og tagetager. Bruttoarealet måles til ydersiden af ydervæggene i et plan bestemt af oversiden af færdigt gulv.
For tagetagen gælder, at der til arealet medregnes kun den del af arealet, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side.
Rum, der går gennem flere etager medregnes kun til den etage, i hvilket gulvet er beliggende. Trapper, trapperum, installationsskakte, altangange og elevatorskakter medregnes dog for hver etage.
Stk. 3. Energikonsulenten skal i energimærkningsrapporten beskrive, hvorledes det opvarmede areal er fremkommet.
|
|
|
| |
|
|
|
Stk. 4. Ved opmåling, skal energikonsulenten foretage en fuld opmåling af det opvarmede areal.
|
|
(3.3.1, stk. 4) Det opvarmede etageareal bestemmes som beskrevet i bygningsreglementets § 256, nr. 3. For bestemmelse af det opvarmede areal i kældre se dog kapitlet 3.3.2 nedenfor.
|
| |
|
|
|
Stk. 5. Beboelsesrum, som er uden nogen form for varmekilde og som ikke er i åben forbindelse med andre opvarmede rum, registreres som el-opvarmede, uanset at der ingen varmekilde er i rummet. Rum, som er mindre end 10 m2, regnes dog som opvarmede med samme opvarmningsform, som resten af bygningen.
|
|
(3.3.1, stk. 5) Beboelsesrum kunne for eksempel være følgende:
|
| |
●
|
Soveværelse
|
| |
●
|
Opholdsrum
|
| |
●
|
Kontorrum
|
| |
●
|
Køkken
|
| |
●
|
Udnyttet tagetage større end 10 m
2
|
| |
●
|
Beboelsesrum skal have en størrelse og udformning, som gør dem hensigtsmæssige i forhold til deres brug.
|
| |
●
|
Kælderrum som ifølge BBR er godkendt til beboelse.
|
| |
|
|
|
|
Stk. 6. Det skal tydeligt angives i energimærkningsrapporten, hvorfor ovennævnte rum registreres som el-opvarmet.
|
|
|
|
|
Stk. 7. Varmetab m.v. fra lager, der opvarmes til mellem 5 °C og 15 °C beregnes særskilt. Lagerareal indgår derfor ikke som opvarmet areal i den almindelige beregning.
|
|
(3.3.1, stk. 7) Se kapitel 3.3.2 om lager.
|
| |
|
|
|
3.3.2 Lager
|
| |
|
Stk. 1. Lager betyder her andre bygninger end boliger og der i BBR er defineret som værende lager som kun er opvarmet til mellem ”5 og 15 °C”.
Stk. 2. Setpunkt for opvarmning af lager:
Lager opvarmet til mellem 5 og 15 °C skal regnes med et setpunkt for opvarmning på 15 °C.
Stk. 3. Dimensionerende temperaturer: For lager opvarmet til mellem 5 og 15 °C anvendes en dimensionerende rumtemperatur på 15 °C.
|
|
|
(3.3.2, stk. 1) Det er typisk bygninger uden faste arbejdspladser, herunder lagre og værksteder, hvor krav til rumtemperatur ikke overstiger 15 °C.
|
| |
|
3.3.3 Kældre
|
| |
|
|
|
|
|
Stk. 1. Hele kælderens opvarmede areal medtages i bygningens samlede opvarmede areal, hvis arealet medgår i det samlede bolig-/erhvervsareal, ifølge BBR.
|
|
(3.3.3, stk. 1) Eksempel:
Ved bolig/erhvervsareal forstås et areal som opfylder byggelovgivnings krav til beboelsesrum i bygningsreglementets kapitel 9 og SBi-230. Dvs. rum som er godkendt til beboelse/erhverv i henhold til BBR.
|
|
Stk. 2. Uanset om kælderen er registreret forkert i BBR, skal kælderen energimærkes som anført i BBR. Energikonsulenten skal i så fald skrive en bemærkning i energimærkningsrapporten om, at der er fejl i BBR.
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
Stk. 3. En kælder og dele af en kælder betragtes kun som opvarmet, hvis der er åben forbindelse til opvarmede rum, eller hvis der er en permanent opvarmningskilde.
|
|
|
(3.3.3, stk. 3) F.eks.
Der er ikke tale om åben forbindelse, hvis kælderens rum er adskilt ved f.eks. en dør eller der uden væsentlige indgreb kan indsættes en dør
Som udgangspunkt betragtes hver enkelt rum i kælderen som selvstændige rum.
|
| |
|
|
|
Stk. 4. For opvarmede eller delvist opvarmede kældre, der ikke indgår i bolig-/erhvervsareal i BBR, men kan opvarmes til mindst 15 °C, indregnes 50 % af kælderarealet i det opvarmede areal.
Ved beregning af lager i kælderen, hvor dette er angivet i BBR, vil 35 procent af arealet tælle med i det opvarmede areal.
|
|
(3.3.3, stk. 4) Hele klimaskærmen for den opvarmede del af kælderen medtages i energirammen. Den opvarmede del af kælderarealet medregnes med 50 % i bygningens samlede opvarmede areal.
I programmerne indtastes det fulde kælderareal underfølgende felter:
”Opvarmet kælderareal”
Programmerne regner automatisk med 50 % af kælderarealet ved ikke godkendte kælderareal ifølge BBR.
|
| |
|
|
|
Stk. 5. Det samlede kælder areal, der er uegnet til daglig brug eller udgør mindre end 10 m2 regnes dog ikke for opvarmet.
|
|
(3.3.3, stk. 5) Uegnede til daglig brug kunne f.eks. være, hvor adgang/ophold besværliggøres af loftshøjde, tekniske installationer, ingen vinduer mv.
|
| |
|
3.3.4 Indeliggende trapperum, gange og entre mv.
|
| |
|
Stk. 1. Indvendige trapperum, gange og entréer regnes som opvarmede arealer, selvom der ikke er en varmekilde.
|
|
(3.3.4, stk. 1) En bygnings etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager, herunder kældre og udnyttelige tagetager samt altanlukninger, udestuer, forbindelsesgange og lignende.
|
|
Stk. 2. For kælder gælder stk. 1 kun i de tilfælde, hvor hele kælderens øvrige del er betragtet som opvarmet.
|
|
|
| |
|
|
|
|
3.3.5 Udnyttelige tagetager
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
Stk. 1. I udnyttelige tagetager medregnes alene det areal, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv, ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side. Ved fælles vægge mellem rum, der skal medregnes til hver sin etage, måles til midten af den fælles væg.
|
|
|
| |
|
|
|
|
3.3.6 Udestuer
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
Stk. 1. En udestue betragtes kun som opvarmet, hvis der er en åben forbindelse til boligen, eller udestuen har permanent opvarmningskilde og er isoleret i en sådan grad, at udestuen kan opvarmes til 15 °C hele året.
|
|
|
(3.3.6, stk.1) Der er ikke tale om åben forbindelse, hvis udestuen er adskilt ved f.eks. en dør eller der uden væsentlige indgreb kan indsættes en dør.
|
| |
|
|
|
|
|
3.3.7 Uopvarmede rum
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
Stk. 1. Rum, hvis eneste varmekilde er varmerør (f.eks. udestuer, kældre, tagrum, garager mv.), betragtes som udgangspunkt som uopvarmede. Hvis opvarmningskilden er bygningens varmeproducerende anlæg, betragtes området også som uopvarmet. Se dog kapitel 3.3.1, stk. 5 for beboelsesrum uden varmekilde.
|
|
|
|
| |
|
3.4 Afgrænsning af bolig og erhvervsareal
|
| |
|
Stk. 1. Boligarealer og erhvervsarealer opgøres efter samme princip som beskrevet ovenfor for opvarmet areal.
|
|
(3.4, stk. 1) Boligarealer og erhvervsarealer fremgår af BBR, og kan ses via opslag på
www.boligejer.dk.
|
| |
|
Boligarealerne/erhvervsarealerne inkluderer ifølge BBR:
|
| |
|
●
|
Andel i adgangsarealer, herunder trapper, elevatorer m.m. I rene beboelsesbygninger og bygninger, hvor der er fælles indgang til bolig og erhvervsenheder, er disse fordelt med lige store andele på de enheder, der har adgang hertil, uanset størrelse. For bygninger med altangang er arealet fordelt på alle bolig og erhvervsenheder, dvs. også på enheder i stueetagen
|
| |
|
●
|
Areal af samtlige beboelses- og erhvervsrum, herunder areal af rum indenfor enheden (rum, der hænger sammen via intern trappe) i kælder, og rum, som lovligt må anvendes til beboelse eller erhverv
|
| |
|
●
|
Køkken, baderum og wc-rum i kælderareal, der er indrettet til beboelse og/eller erhverv
|
| |
|
|
●
|
Areal, der er indrettet til beboelse og/eller erhverv i udnyttet tagetage. Til tagetagens samlede areal medregnes både det areal, som udnyttes, og det areal, der kan udnyttes til beboelse eller erhverv. Areal, der f.eks. på grund af blokering med spær eller for lav loftshøjde ikke kan udnyttes til disse formål, medregnes således ikke. Boligarealer/erhvervsarealer inkluderer ikke kælderarealer, der anvendes til bolig/erhverv og er beliggende adskilt fra enheden
|
| |
|
|
|
| |
|
|
|
|
3.5 Vurdering af oplysninger i BBR
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
Stk. 1. Energikonsulenten skal vurdere, om der er store afvigelser mellem det faktiske areal i bygningen og det registrerede areal i BBR. Hvis dette er tilfældet, noterer konsulenten dette i feltet ”Kommentarer til bygningsbeskrivelsen”.
|
|
|
| |
|
|
|
Stk. 2. Energikonsulenten skal kun notere, hvis der er tale om markante og iøjefaldende afvigelser. Afvigelser under ±10 % i forhold til BBR kommenteres ikke.
|
|
(3.5, stk. 2) Markante og iøjefaldende afvigelser kan for eksempel være følgende:
En afvigelse på mere end ±10 % mellem det faktiske areal i bygningen og det registrerede areal i BBR.
Opvarmede kælderarealer, som ikke er godkendte jf. BBR
Arealer, som er opvarmede iht. kapitel 3.3.1, men ikke medgår i det samlede bolig-/erhvervsareal ifølge BBR
Tilbygninger, som ikke er registrerede i BBR.
|
| |
|
|
|
|
|
3.6 Opdelingen af bygningen i zoner
|
| |
|
Stk. 1. Ved bygningsregistreringen kan bygningen opdeles i flere zoner.
|
|
(3.6, stk. 1) Dette kan gøres, hvis der er behov for en underopdeling af en bygning, for eksempel ved energimærkning af bygninger med blandet anvendelse, eller ved zoner med forskellige temperatursæt, ventilation eller belysning.
|
|
Stk. 2. Ved opdeling af en bygning i zoner, skal de enkelte zoner beskrives og markeres med et nummer i energimærkningsrapporten.
|
|
|
| |
|
|
|
Stk. 3. Ved en ”zoneopdeling” af en bygning inden for samme skala, dvs. hvis en erhvervsbygning indeholder både lager og kontor, opdeles bygningen i to zoner inden for samme skala med forskellige setpunkter for temperatur.
|
|
(3.6, stk. 3) Hvis en bygning, er opdelt i kontor og lager, deles bygningen op i to dele, hvor man udarbejder to energirammer, således at de korrekte temperatursæt kan benyttes. Der anvendes stadigvæk samme skala. Dvs. i dette tilfælde energimærkeskalaen for erhverv.
|
| |
|
|
|
Stk. 4. Lager medregnes, hvis dette er anført ved anvendelseskode eller separat i BBR. Energikonsulenten skal tydeligt redegøre for, hvorledes arealet af lageret er beregnet i energimærkningsrapporten.
|
|
(3.6, stk. 4) Ved at det er angivet i BBR at der er tale om lager kan bestemmelse af arealet f.eks. ske ved oplysninger fra ejer eller registrering på stedet.
|
| |
|
|
|
Stk. 5. For en bygning med en tre-zoneopdeling, dvs. erhverv, bolig og lager skal bygningen opdeles i ”tre zoner”, ”to zoner” for erhverv, hvor både lager og kontor/butikker deles op efter temperatursættet, og ”en zone” for boligdelen.
|
|
(3.6, stk. 5) Dette gælder kun i de tilfælde, hvor der i BBR for bygningen er registreret et lager. Dette skal tydeligt fremgå af energimærkningsrapporten.
|
| |
|
|