Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1759 af 15. december 2015 om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016) foretages følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således:

»I medfør af § 4 og § 28 a, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 19. juni 2012, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1512 af 15. december 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:«

2. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.

Energistyrelsen, den 29. maj 2018

Konstitueret direktør
Stig Uffe Pedersen

/ Carl-Christian Munk-Nielsen


Bilag 1

»Bilag 1

Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)

Indholdsfortegnelse

Introduktion

Generelle bemærkninger

1
Almindelige bestemmelser
 
1.1
Håndbogens anvendelsesområde
 
1.2
Anvendelse af IT-værktøjer
2
Energimærkningens indhold
3
Retningslinjer for udarbejdelse af energimærkninger
 
3.1
Generelt
 
3.2
Flere bygninger i én energimærkningsrapport
 
3.3
Bygningsgennemgang og registrering
   
3.3.1
Definition af opvarmet areal
   
3.3.2
Lager
   
3.3.3
Kældre
   
3.3.4
Indeliggende trapperum, gange og entre mv.
   
3.3.5
Udnyttelige tagetager
   
3.3.6
Udestuer
   
3.3.7
Uopvarmede rum
 
3.4
Afgrænsning af bolig og erhvervsareal
 
3.5
Vurdering af oplysninger i BBR
 
3.6
Opdelingen af bygningen i zoner
 
3.7
Bygninger med blandet anvendelse
 
3.8
Energikonsulentens kommentarer til bygningsgennemgangen
 
3.9
Forslag om energibesparelser
 
3.10
Kategorisering af forslag
 
3.11
Beskrivelse af forslag til energiforbedring
 
3.12
Investeringsbehov for kategori 1-forslag
 
3.13
Energipriser
 
3.14
Oplyst varmeforbrug
4
Metode til energimærkning
 
4.1
Indgåelse af aftale
 
4.2
Indhentning af data
 
4.3
Bygningsregistrering (faglige vurderinger og forenklinger)
 
4.4
Bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner
 
4.5
Indberetning af energimærkningen
   
4.5.1
Energikonsulenter/Assistenter
 
4.6
Stamdata
   
4.6.1
Bygningens adresse
   
4.6.2
Bygningens BBR-nummer
   
4.6.3
Opførelsesår, årstal for til- og ombygning mv.
   
4.6.4
Bygningens anvendelse
   
4.6.5
Foto af bygningen
   
4.6.6
Energikonsulentens navn
   
4.6.7
Evt. tilknyttede assistenter
   
4.6.8
Firmaets navn, registreringsnummer og CVR nummer
5
Energimærkning af nye bygninger
 
5.1
Energimærkning af nye bygninger
 
5.2
Energimærkningens indhold
 
5.3
Bygningens energimærke
 
5.4
Dimensionerende transmissionstab
 
5.5
Mindste varmeisolering
 
5.6
Afvigelser i forhold til byggetilladelsen
 
5.7
Energikonsulentens konklusion
 
5.8
Grundlag samt indgåelse af aftale om energimærkning af en ny bygning.
6
Energimærkning uden bygningsgennemgang
 
6.1
Generelt
 
6.2
Bygningens energimærke
 
6.3
Skema og erklæring
7
Klimaskærm
 
7.1
Bygningens orientering
 
7.2
Vægge, gulve og lofter
   
7.2.1
Varmetab
   
7.2.2
Transmissionsareal
   
7.2.3
Transmissionskoefficient, U-værdi
   
7.2.4
Linjetab
 
7.3
Registrering af vinduer og yderdøre
   
7.3.1
Orientering
   
7.3.2
Hældning
   
7.3.3
Måltagning
   
7.3.4
Transmissionskoefficient, U-værdi
   
7.3.5
Registrering af skygger
     
7.3.5.1
Undtagelser til reglerne om bestemmelse af skyggeforhold
   
7.3.6
Beskrivelse
 
7.4.
Bestemmelse af temperaturfaktor (b-faktor) for de dele af klimaskærmen, som vender mod uopvarmede, delvist opvarmede rum eller mod det fri.
8
Tekniske installationer
 
8.1
Ventilation
   
8.1.1
Ventilationsformer
   
8.1.2
Ventilationszoner
   
8.1.3
Anlægsbeskrivelse
   
8.1.4
Driftstid
   
8.1.5
Luftskifteværdier
   
8.1.6
Temperaturvirkningsgrad (ƞvgv)
   
8.1.7
Indblæsningstemperatur (°C)
   
8.1.8
Elvarmeflader
   
8.1.9
Specifikt elforbrug til lufttransport (SEL)
 
8.2
Mekanisk køling
   
8.2.1
Anlægsbeskrivelse
   
8.2.2
Kølevirkningsgrad
   
8.2.3
Forøgelsesfaktoren
 
8.3
Varmeproducerende anlæg
   
8.3.1
Kedelanlæg
 
8.4
Fjernevarmeinstallationer
 
8.5
Anden rumopvarmning
 
8.6
Varmepumper
 
8.7
Solvarme
 
8.8
Varmefordelingsanlæg
 
8.9
Varmt og koldt vand
   
8.9.1
Koldt vand
   
8.9.2
Varmt vand
   
8.9.3
Varmtvandsrør
 
8.10
Belysning
 
8.11
Andet elforbrugende udstyr
   
8.11.1
Enfamiliehuse
   
8.11.2
Flerfamiliehuse og erhverv
 
8.12
Solceller
 
8.13
Vindmøller
9
Vejledende tekniske anvisninger i tabelform

Introduktion
Formålet med energimærkning af bygninger er at fremme energibesparelser i Danmarks bygningsmasse. En energimærkning består af to dele, der tilsammen belyser en bygnings energimæssige tilstand og dens besparelsespotentiale:
1. En del hvorved bygningen indplaceres på energimærkeskalaen.
2. En del som indeholder forslag til energiforbedrende og energibesparende tiltag i bygningen.
Energimærkninger giver desuden ejere, lejere og overdragere af bygninger eller bygningsenheder et sammenligningsgrundlag til at vurdere bygningers energimæssige ydeevne.
Energimærkninger udføres af energikonsulenter, der er ansat i et certificeret energimærkningsfirma. Et certificeret energimærkningsfirma skal overholde ”bekendtgørelse om energimærkning af bygninger bilag 1 eller bilag 3”, som er offentliggjort på retsinformationen ”www.retsinformation.dk”. Ved udførelse af energimærkninger skal reglerne i Håndbog for energikonsulenter 2016 (HB2016) følges.
Struktur
Håndbogen er opdelt i to spalter. Spalten til venstre indeholder juridisk bindende regler, der skal overholdes ved udarbejdelse af energimærkninger, og spalten til højre indeholder vejledende kommentarer til de bindende regler.
Kapitel 1-6 i HB2016 er regler af almen karakter ved udførelse af energimærkninger efter ”beregnet forbrug” og for nye bygninger. I kapitel 7-8 findes de regler, der skal følges ved registrering af bygningsdele og tekniske installationer.
Tekniske bilag og tabeller, der alle er af vejledende karakter fremgår af denne håndbogs kapitel 9.
Yderligere bemærkninger og krav
Energimærkning på baggrund af oplyst forbrug udføres på baggrund af retningslinjer i Håndbog for energikonsulenter 2012, se:
http://www.maerkdinbygning.dk/handbog/flerfamiliehuse/oplyst-forbrug-2012
http://www.maerkdinbygning.dk/handbog/erhverv/oplyst-forbrug-2012
http://www.maerkdinbygning.dk/handbog/regler/flerfamilie-oplyst-2012
http://www.maerkdinbygning.dk/handbog/regler/erhverv-oplyst-2012
HB2016 rummer ændringer, tilføjelser og forenklinger til Statens Byggeforskningsinstituts anvisning nr. 213 (SBI 213) og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Desuden bygger HB2016 på en række forskellige forskrifter, normer og standarder, som energikonsulenten skal have kendskab til. De steder hvor HB2016 afviger fra andre forskrifter, normer og standarder er det HB2016 der er gældende.
HB2016 kan således ikke stå alene, og hvis der er tvivlspunkter eller områder, som ikke er behandlet i HB2016, skal energikonsulenten søge oplysninger i andre forskrifter. Det er således en forudsætning for udarbejdelse af energimærkninger for enfamiliehuse, at energikonsulenten har rådighed over og kendskab til:
SBi-anvisning 213 og til det enhver tid gældende SBi-beregningsprogram
Gældende bygningsreglement og SBi-anvisning 230
DS 418, Beregning af bygningers varmetab
DS 439, Norm for vandinstallationer
DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer
DS 469, Varmeanlæg med vand som varmebærende medium
Det er en forudsætning for udarbejdelse af energimærkninger for flerfamiliehuse, at energikonsulenten har rådighed over og kendskab til ovenstående forskrifter samt:
DS 447, Norm for mekaniske ventilationsanlæg
DS/EN 12464-1, Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser - Del 1: Indendørs arbejdspladser

1. Almindelige bestemmelser
 
   
BESTEMMELSE
VEJLEDNING
   
1.1 Håndbogens anvendelsesområde
   
     
Stk. 1. Håndbogens regler gælder for energimærkning af følgende bygningstyper:
 
(1.1, stk. 1) Anvendelsesområdet for håndbogen er således eksisterende og nye bygninger. I bestemmelsen benyttes anvendelseskoder for bygningstyper fra BBR.
       
1)
110, 120, 130, 131 og 132 (Stuehus til landbrugsejendom, fritliggende enfamiliehus (parcelhus), række-, kæde-, eller dobbelthuse (lodret adskillelse mellem enhederne)).
 
De særlige regler, som gælder for energimærkning af nye bygninger er beskrevet i kapitel 5.
       
2)
140, 150, 160, 185, 190, 331, 332, 333, 334, 339, 520, 521, 522 og 529 (Etageboligbebyggelse, kollegium, døgninstitution, anden bygning til helårsformål, hotelværelser, bygning til ferieformål (feriekoloni og vandrehjem mv.) o. lign. bortset fra sommerhus.
 
Energimærkningsskalaen for boliger (boligskalaen) benyttes for disse anvendelseskoder:
Enfamilie: 110, 120, 130, 131 og 132
Flerfamilie: 140, 150, 160, 185, 190, 331, 332, 333, 334, 339 (hotelværelser), 520, 521, 522 og 529
       
3)
311, 312, 313, 314, 315, 319, 321, 322, 323, 324, 325, 329, 331, 332, 333, 334, 339, (bygninger til handel, service og administration m.v.) og 411, 412, 413, 415, 419, 421, 422, 429, 431, 432, 433, 439, 441, 442, 443, 444, 449, 531, 532, 533, 534, 535, 539 og 590. (bygninger til kulturelle formål samt institutioner, idrætsudøvelse mm).
 
Energimærkningsskalaen for erhverv (Erhvervsskalaen) benyttes for disse anvendelseskoder:
Erhverv: 311, 312, 313, 314, 315, 319, 321, 322, 323, 324, 325, 329, 331, 332, 333, 334, 339 (excl. hotelværelser), 411, 412, 413, 415, 419, 421, 422, 429, 431, 432, 433, 439, 441, 442, 443, 444, 449, 531, 532, 533, 534, 535, 539 og 590
Ved energimærkning af hoteller anvendes metoden blandet anvendelse (se kapitel 3.7), da hotelværelser anses som bolig og f.eks. reception, restaurant og andre fælleslokaler som erhverv.
Stk. 2. Krav til energikonsulenter og hvilke anvendelseskoder de må energimærke er følgende: Enfamilieshuskonsulenter kan kun energimærke: Bygninger med BBR-anvendelseskoderne 110, 120, 130, 131, 132 og 140 under 500 m2
Flerfamilieshuskonsulenter kan kun energimærke: Bygninger med BBR-anvendelseskoderne 140, 150, 160, 185, 190, 311, 312, 313, 314, 315, 319, 321, 322, 323, 324, 325, 329, 331, 332, 333, 334, 339, 411, 412, 413, 415, 419, 421, 422, 429, 431, 432, 433, 439, 441, 442, 443, 444, 449, 520, 521, 522, 529, 531, 532, 533, 534, 535, 539, og 590
     
       
1.2 Anvendelse af IT-værktøjer
     
       
Stk. 1. Energimærkninger skal indberettes til Energistyrelsen ved benyttelse af IT-værktøjer fra leverandører med godkendte IT-programmer.
 
(1.2, stk. 1) Energistyrelsen godkender de IT-værktøjer, der kan bruges til indberetning af energimærkninger til Energistyrelsen. IT-værktøjerne følger kravene til beregninger og indberetningsformater, som beskrevet i bygningsreglementet, Håndbog for Energikonsulenter samt de SBI-anvisninger og standarder der henvises til i bekendtgørelsen.
Energistyrelsen stiller ikke krav til, hvordan programmerne i øvrigt er opbygget og hvilke brugerfaciliteter, der i øvrigt stilles til rådighed.
De til enhver tid godkendte IT-programmer fremgår af Energistyrelsens hjemmeside.

2. Energimærkningens indhold
     
       
BESTEMMELSE
   
VEJLEDNING
       
Stk. 1. Energimærkninger for eksisterende bygninger skal indeholde følgende elementer:
     
         
1)
Et energimærke, som er udtryk for
 
(2, stk. 1, nr. 1)
 
bygningens energimæssige ydeevne beregnet under standardbetingelser for vejr,
 
A2020 svarer til en ny bygning, der opføres som bygningsreglementets lavenergiklasse.
 
benyttelse, driftstider m.v. Dette tal divideres med størrelsen af det opvarmede areal, og resultatet benyttes til at indplacere
 
A2015 svarer til en ny bygning, der er opført efter bygningsreglement 2015 eller opføres efter bygningsreglement 2018.
 
bygningen på en energimærkeskala:
 
A2010 svarer til en bygning opført efter Bygningsreglement 2010 (BR10).
 
energimærkningsskala
 
B svarer til en bygning opført efter kravene i Bygningsreglement 2008 (BR08) eller Bygningsreglement 1998 med tillæg (BR98s).
         
 
Ved beregning af det samlede energibehov til brug for indplacering af bygningen på energimærkeskalaen, skal energiforbruget af de enkelte energiformer ganges med en energifaktor, som fremgår af bygningsreglementet.
Programmerne ganger automatisk med denne faktor.
For bygninger, anvendes en faktor 1,9 for el og for fjernvarme en faktor på 0,85. For andre former for varme anvendes en faktor på 1 og den relevante nyttevirkning.
   
Indplacering på energimærkningsskalaen fremkommer ved en beregning af bygningens behov for energitilførsel udefra per kvadratmeter opvarmet areal.
Beregningen af energibehovet sker ved brug af beregningsprogrammer, der benytter den seneste udgave af beregningskernen for det gældende bygningsreglement (SBI’s program til beregning af energiramme).
De fleste bygninger forsynes med mindst to forskellige energiformer f.eks. en bygning med fjernvarme og el til bygningsdrift. Ved sammenvejningen af disse forskellige forsyningsformer anvendes de respektive faktorer.
       
2)
Tillæg:
Et tillæg gives ved bygninger eller bygningsafsnit med behov for f.eks. et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid samt bygninger med stor rumhøjde forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil. Procesenergi som f.eks. ventilation af stinkskabe indgår ikke i energirammen.
Et eventuelt tillæg gives kun for andre bygninger end boliger og kan indgå i energirammen, i henhold til bygningsreglementet. Dette gælder for både nye og eksisterende bygninger.
 
(2, stk. 1, nr. 2) Mht. afgrænsning af højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, stort forbrug af varmt brugsvand, bygninger med stor rumhøjde eller lang benyttelsestid, se SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.
I de tilfælde, hvor brugstiden afviger væsentligt fra 45 timer/uge, foretages der både en beregning med den aktuelle brugstid og med en brugstid på 45 timer/uge for at bestemme tillægget til energirammen. Man kan derfor også regne med en brugstid der er mindre end 45 timer/uge.
Tillægget regnes som forskellen mellem energibehovet ved aktuelle forhold minus energibehovet ved standard-forhold, og kan dermed blive negativt.
3)
En bygningsbeskrivelse.
Beskrivelsen skal opfylde kravene i kapitel 3.3 "Bygningsgennemgang og registrering”.
   
       
4)
Rentable energibesparelsesforslag. Energimærkningen skal indeholde en beskrivelse af de rentable energibesparelser, der kan gennemføres.
Det er de energibesparelser, hvor den simple tilbagebetalingstid er maksimalt lig med foranstaltningens levetid, der skal medtages.
 
(2, stk. 1, nr. 4) Foranstaltningens levetider kan findes i bygningsreglementets kapitel 11. Tilbagebetalingstiden (Tbt) defineres som investeringen (I) divideret med den årlige beregnede energibesparelse (Eb) ved gennemførelsen af foranstaltningen, det vil sige:
Tbt = I/Eb
       
5)
Energibesparelsesforslag, som i øvrigt kan anbefales gennemført.
Energimærkningen skal desuden indeholde en gennemgang af, hvilke energibesparelsestiltag, der kan være fordelagtige og bør overvejes i forbindelse med gennemførelse af renovering eller ombygning.
Det vil sige, at hvis tilbagebetalingstiden er længere end foranstaltningens levetid, skal tiltaget indgå som energibesparelsesforslag ved renovering eller ombygning. Dette omfatter de tiltag, der blandt andet er beskrevet i bygningsreglementets kapitel 11.
   
       
6)
CO₂-udledning og CO₂-besparelse.
 
(2, stk. 1, nr. 6) Energimærkningen indeholder en beregning af bygningens CO 2 udledning og den forventede CO 2 besparelse ved gennemførelse af de foreslåede rentable energibesparelser.
CO 2 udledningen ved forbrug af brændsler beregnes ud fra brændslernes emissionskoefficienter. CO2 udledning fra fjernvarme og elforbruget beregnes ud fra et landsdækkende gennemsnit.
         

3. Retningslinjer for udarbejdelse af energimærkninger
 
BESTEMMELSE
VEJLEDNING
 
3.1 Generelt
 
Stk. 1. Ved helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse med lodret skel (række-, kæde- eller dobbelthuse) skal hver enhed energimærkes, som var det én bygning.
 
(3.1, stk. 1) Dette er bygninger med anvendelseskode 130, 131 og 132. Ved nyopførte (række-, kæde- eller dobbelthuse) kan der udarbejdes en fælles energimærkning for flere bygninger ved energimærkningen, hvis der ved færdigmeldingen foreligger en fælles energiramme for disse se kapitel 5.
Energikonsulenten skal inden besigtigelsen sende et skema om bygningsoplysninger og erklæring til boligforening(er) om, at enheden(ener) ikke har været underkastet omfattende ombygninger, der forringer den energimæssige ydeevne, og der har ikke været foretaget ændringer i forhold til varmeinstallation og brændsel/forsyning.
Stk. 2. Uanset om de i stk. 1 nævnte boligenheder er registreret forkert i BBR, skal boligenheden energimærkes, som anført i BBR. Energikonsulenten skal i så fald skrive en bemærkning i energimærkningsrapporten om, at der er fejl i BBR.
 
(3.1, stk. 2) Dette forekommer især ved parcelhuse, som er blevet opdelt i to enheder, og hvor dette ikke fremgår af BBR.
Dette forekommer f.eks. ved parcelhuse, hvor et udhus dvs. en BBR-kode, der ikke skal energimærkes er blevet inddraget til bolig.
     
Stk. 3. Bygninger med blandet anvendelse energimærkes som én bygning med ét energimærke, men skal i energimærkningsrapporten opdeles i to zoner. Én for boligdelen og én for erhvervsdelen.
 
(3.1, stk. 3) Energimærket vægtes i forhold til den procentvise størrelse af de to zoner. Dette er nærmere beskrevet nedenfor i kapitel 3.7 ”Bygninger med blandet anvendelse”.
         
3.2 Flere bygninger i én energimærkningsrapport
 
Stk. 1. En energimærkningsrapport kan indeholde flere energimærkede bygninger, hvis bygningerne har samme BBR anvendelseskode, opvarmningsform, ejer og ejendoms- og kommunenummer.
 
(3.2, stk. 1) I energimærkningsrapporten vil hver bygning være beskrevet for sig og fremstå med sit eget energimærke, og på forsiden vil bygningernes samlede vægtede energimærke fremgå.
         
3.3 Bygningsgennemgang og registrering
   
         
Stk. 1. Bygningsregistreringen skal afspejle bygningens fysiske karakteristika og de faktiske forhold. Det betyder blandt andet, at nedennævnte parametre skal svare til den fysiske bygning på besigtigelsestidspunktet:
 
(3.3, stk. 2) Det er således f.eks. det varmeanlæg, der står i bygningen på besigtigelsestidspunktet, som registreres og ikke det varmeanlæg, som bygningsejer har tænkt sig at installere i bygningen.
1)
Den geografiske orientering af bygningen
   
2)
Afgrænsningen af klimaskærmen
   
3)
Den overordnede beskrivelse af bygningsdelene
   
4)
Varmeanlæggets type
   
5)
Installationer
   
6)
Brændsel/energiform
   
           
Stk. 2. Bygningen skal beskrives, således at bygningsejeren og andre brugere af energimærkningen kan genkende bygningsdelene og installationerne samt forstå energibesparelsesforslagene.
     
     
Stk. 3. Bygningsregistreringen skal gennemføres i henhold til SBI-anvisning 213.
 
(3.3, stk. 3) Eventuelle forenklinger i forhold til SBI-anvisning 213 fremgår af denne håndbog. Regelsættet i SBI-anvisningen dækker alle forhold, som ikke er beskrevet i denne håndbog.
Stk. 4. Der må ikke være åbenbare fejl i registreringen.
   
     
Stk. 5. Faglige vurderinger og forenklinger må samlet set ikke medføre, at det beregnede energibehov for bygningen afviger mere end + / - 10 % fra det resultat, som nås ved at følge anvisningerne i håndbogens tekniske del, kapitel 7 og 8.
 
(3.3, stk. 5) Forenklinger kunne f.eks. være:
Sammenlægning af bygningsdele
Anlægning af en gennemsnitsvurdering for tag, ydervæg og gulv, hvor der er mindre forskelle i opbygning og isolering.
     
Stk. 6. Energikonsulentens faglige vurderinger og forenklinger skal fremgå af energimærkningsrapporten, samt hvad disse er baseret på.
   
       
Stk. 7. Destruktive undersøgelser i forbindelse med bygningsgennemgangen kan kun foretages, hvis bygningsejeren har givet skriftlig tilladelse til dette.
   
(3.3, stk. 7) Regler om destruktive undersøgelser kan ses i kapitel 4.
         
3.3.1 Definition af opvarmet areal
         
Stk. 1. Energimærkningen skal baseres på det opvarmede etageareal.
     
     
Stk. 2. Ved det opvarmede etageareal forstås den del af bygningens samlede areal, der er opvarmet til mindst 15 °C, inkl. eventuelle glasrum, kældre og overdækkede rum. En bygnings opvarmede etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige opvarmede etager, herunder opvarmede kældre og tagetager. Bruttoarealet måles til ydersiden af ydervæggene i et plan bestemt af oversiden af færdigt gulv.
For tagetagen gælder, at der til arealet medregnes kun den del af arealet, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side.
Rum, der går gennem flere etager medregnes kun til den etage, i hvilket gulvet er beliggende. Trapper, trapperum, installationsskakte, altangange og elevatorskakter medregnes dog for hver etage.
Stk. 3. Energikonsulenten skal i energimærkningsrapporten beskrive, hvorledes det opvarmede areal er fremkommet.
   
     
Stk. 4. Ved opmåling, skal energikonsulenten foretage en fuld opmåling af det opvarmede areal.
 
(3.3.1, stk. 4) Det opvarmede etageareal bestemmes som beskrevet i bygningsreglementets § 256, nr. 3. For bestemmelse af det opvarmede areal i kældre se dog kapitlet 3.3.2 nedenfor.
     
Stk. 5. Beboelsesrum, som er uden nogen form for varmekilde og som ikke er i åben forbindelse med andre opvarmede rum, registreres som el-opvarmede, uanset at der ingen varmekilde er i rummet. Rum, som er mindre end 10 m2, regnes dog som opvarmede med samme opvarmningsform, som resten af bygningen.
 
(3.3.1, stk. 5) Beboelsesrum kunne for eksempel være følgende:
 
Soveværelse
 
Opholdsrum
 
Kontorrum
 
Køkken
 
Udnyttet tagetage større end 10 m 2
 
Beboelsesrum skal have en størrelse og udformning, som gør dem hensigtsmæssige i forhold til deres brug.
 
Kælderrum som ifølge BBR er godkendt til beboelse.
       
Stk. 6. Det skal tydeligt angives i energimærkningsrapporten, hvorfor ovennævnte rum registreres som el-opvarmet.
     
Stk. 7. Varmetab m.v. fra lager, der opvarmes til mellem 5 °C og 15 °C beregnes særskilt. Lagerareal indgår derfor ikke som opvarmet areal i den almindelige beregning.
 
(3.3.1, stk. 7) Se kapitel 3.3.2 om lager.
     
3.3.2 Lager
 
Stk. 1. Lager betyder her andre bygninger end boliger og der i BBR er defineret som værende lager som kun er opvarmet til mellem ”5 og 15 °C”.
Stk. 2. Setpunkt for opvarmning af lager:
Lager opvarmet til mellem 5 og 15 °C skal regnes med et setpunkt for opvarmning på 15 °C.
Stk. 3. Dimensionerende temperaturer: For lager opvarmet til mellem 5 og 15 °C anvendes en dimensionerende rumtemperatur på 15 °C.
   
(3.3.2, stk. 1) Det er typisk bygninger uden faste arbejdspladser, herunder lagre og værksteder, hvor krav til rumtemperatur ikke overstiger 15 °C.
 
3.3.3 Kældre
         
Stk. 1. Hele kælderens opvarmede areal medtages i bygningens samlede opvarmede areal, hvis arealet medgår i det samlede bolig-/erhvervsareal, ifølge BBR.
 
(3.3.3, stk. 1) Eksempel:
Ved bolig/erhvervsareal forstås et areal som opfylder byggelovgivnings krav til beboelsesrum i bygningsreglementets kapitel 9 og SBi-230. Dvs. rum som er godkendt til beboelse/erhverv i henhold til BBR.
Stk. 2. Uanset om kælderen er registreret forkert i BBR, skal kælderen energimærkes som anført i BBR. Energikonsulenten skal i så fald skrive en bemærkning i energimærkningsrapporten om, at der er fejl i BBR.
     
       
Stk. 3. En kælder og dele af en kælder betragtes kun som opvarmet, hvis der er åben forbindelse til opvarmede rum, eller hvis der er en permanent opvarmningskilde.
   
(3.3.3, stk. 3) F.eks.
Der er ikke tale om åben forbindelse, hvis kælderens rum er adskilt ved f.eks. en dør eller der uden væsentlige indgreb kan indsættes en dør
Som udgangspunkt betragtes hver enkelt rum i kælderen som selvstændige rum.
     
Stk. 4. For opvarmede eller delvist opvarmede kældre, der ikke indgår i bolig-/erhvervsareal i BBR, men kan opvarmes til mindst 15 °C, indregnes 50 % af kælderarealet i det opvarmede areal.
Ved beregning af lager i kælderen, hvor dette er angivet i BBR, vil 35 procent af arealet tælle med i det opvarmede areal.
 
(3.3.3, stk. 4) Hele klimaskærmen for den opvarmede del af kælderen medtages i energirammen. Den opvarmede del af kælderarealet medregnes med 50 % i bygningens samlede opvarmede areal.
I programmerne indtastes det fulde kælderareal underfølgende felter:
”Opvarmet kælderareal”
Programmerne regner automatisk med 50 % af kælderarealet ved ikke godkendte kælderareal ifølge BBR.
     
Stk. 5. Det samlede kælder areal, der er uegnet til daglig brug eller udgør mindre end 10 m2 regnes dog ikke for opvarmet.
 
(3.3.3, stk. 5) Uegnede til daglig brug kunne f.eks. være, hvor adgang/ophold besværliggøres af loftshøjde, tekniske installationer, ingen vinduer mv.
 
3.3.4 Indeliggende trapperum, gange og entre mv.
 
Stk. 1. Indvendige trapperum, gange og entréer regnes som opvarmede arealer, selvom der ikke er en varmekilde.
 
(3.3.4, stk. 1) En bygnings etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager, herunder kældre og udnyttelige tagetager samt altanlukninger, udestuer, forbindelsesgange og lignende.
Stk. 2. For kælder gælder stk. 1 kun i de tilfælde, hvor hele kælderens øvrige del er betragtet som opvarmet.
   
       
3.3.5 Udnyttelige tagetager
     
       
Stk. 1. I udnyttelige tagetager medregnes alene det areal, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv, ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side. Ved fælles vægge mellem rum, der skal medregnes til hver sin etage, måles til midten af den fælles væg.
   
       
3.3.6 Udestuer
     
         
Stk. 1. En udestue betragtes kun som opvarmet, hvis der er en åben forbindelse til boligen, eller udestuen har permanent opvarmningskilde og er isoleret i en sådan grad, at udestuen kan opvarmes til 15 °C hele året.
   
(3.3.6, stk.1) Der er ikke tale om åben forbindelse, hvis udestuen er adskilt ved f.eks. en dør eller der uden væsentlige indgreb kan indsættes en dør.
         
3.3.7 Uopvarmede rum
     
         
Stk. 1. Rum, hvis eneste varmekilde er varmerør (f.eks. udestuer, kældre, tagrum, garager mv.), betragtes som udgangspunkt som uopvarmede. Hvis opvarmningskilden er bygningens varmeproducerende anlæg, betragtes området også som uopvarmet. Se dog kapitel 3.3.1, stk. 5 for beboelsesrum uden varmekilde.
     
 
3.4 Afgrænsning af bolig og erhvervsareal
 
Stk. 1. Boligarealer og erhvervsarealer opgøres efter samme princip som beskrevet ovenfor for opvarmet areal.
 
(3.4, stk. 1) Boligarealer og erhvervsarealer fremgår af BBR, og kan ses via opslag på www.boligejer.dk.
   
Boligarealerne/erhvervsarealerne inkluderer ifølge BBR:
   
Andel i adgangsarealer, herunder trapper, elevatorer m.m. I rene beboelsesbygninger og bygninger, hvor der er fælles indgang til bolig og erhvervsenheder, er disse fordelt med lige store andele på de enheder, der har adgang hertil, uanset størrelse. For bygninger med altangang er arealet fordelt på alle bolig og erhvervsenheder, dvs. også på enheder i stueetagen
   
Areal af samtlige beboelses- og erhvervsrum, herunder areal af rum indenfor enheden (rum, der hænger sammen via intern trappe) i kælder, og rum, som lovligt må anvendes til beboelse eller erhverv
   
Køkken, baderum og wc-rum i kælderareal, der er indrettet til beboelse og/eller erhverv
     
Areal, der er indrettet til beboelse og/eller erhverv i udnyttet tagetage. Til tagetagens samlede areal medregnes både det areal, som udnyttes, og det areal, der kan udnyttes til beboelse eller erhverv. Areal, der f.eks. på grund af blokering med spær eller for lav loftshøjde ikke kan udnyttes til disse formål, medregnes således ikke. Boligarealer/erhvervsarealer inkluderer ikke kælderarealer, der anvendes til bolig/erhverv og er beliggende adskilt fra enheden
       
       
3.5 Vurdering af oplysninger i BBR
     
       
Stk. 1. Energikonsulenten skal vurdere, om der er store afvigelser mellem det faktiske areal i bygningen og det registrerede areal i BBR. Hvis dette er tilfældet, noterer konsulenten dette i feltet ”Kommentarer til bygningsbeskrivelsen”.
   
     
Stk. 2. Energikonsulenten skal kun notere, hvis der er tale om markante og iøjefaldende afvigelser. Afvigelser under ±10 % i forhold til BBR kommenteres ikke.
 
(3.5, stk. 2) Markante og iøjefaldende afvigelser kan for eksempel være følgende:
En afvigelse på mere end ±10 % mellem det faktiske areal i bygningen og det registrerede areal i BBR.
Opvarmede kælderarealer, som ikke er godkendte jf. BBR
Arealer, som er opvarmede iht. kapitel 3.3.1, men ikke medgår i det samlede bolig-/erhvervsareal ifølge BBR
Tilbygninger, som ikke er registrerede i BBR.
         
3.6 Opdelingen af bygningen i zoner
 
Stk. 1. Ved bygningsregistreringen kan bygningen opdeles i flere zoner.
 
(3.6, stk. 1) Dette kan gøres, hvis der er behov for en underopdeling af en bygning, for eksempel ved energimærkning af bygninger med blandet anvendelse, eller ved zoner med forskellige temperatursæt, ventilation eller belysning.
Stk. 2. Ved opdeling af en bygning i zoner, skal de enkelte zoner beskrives og markeres med et nummer i energimærkningsrapporten.
   
     
Stk. 3. Ved en ”zoneopdeling” af en bygning inden for samme skala, dvs. hvis en erhvervsbygning indeholder både lager og kontor, opdeles bygningen i to zoner inden for samme skala med forskellige setpunkter for temperatur.
 
(3.6, stk. 3) Hvis en bygning, er opdelt i kontor og lager, deles bygningen op i to dele, hvor man udarbejder to energirammer, således at de korrekte temperatursæt kan benyttes. Der anvendes stadigvæk samme skala. Dvs. i dette tilfælde energimærkeskalaen for erhverv.
     
Stk. 4. Lager medregnes, hvis dette er anført ved anvendelseskode eller separat i BBR. Energikonsulenten skal tydeligt redegøre for, hvorledes arealet af lageret er beregnet i energimærkningsrapporten.
 
(3.6, stk. 4) Ved at det er angivet i BBR at der er tale om lager kan bestemmelse af arealet f.eks. ske ved oplysninger fra ejer eller registrering på stedet.
     
Stk. 5. For en bygning med en tre-zoneopdeling, dvs. erhverv, bolig og lager skal bygningen opdeles i ”tre zoner”, ”to zoner” for erhverv, hvor både lager og kontor/butikker deles op efter temperatursættet, og ”en zone” for boligdelen.
 
(3.6, stk. 5) Dette gælder kun i de tilfælde, hvor der i BBR for bygningen er registreret et lager. Dette skal tydeligt fremgå af energimærkningsrapporten.
     

3.7 Bygninger med blandet anvendelse
 
Stk. 1. For bygninger med blandet anvendelse, hvor hovedanvendelsen udgør mindst 80 % af det samlede etageareal, regnes bygningens anvendelse udelukkende som hovedanvendelsen.
 
(3.7, stk. 1) Eksempelvis regnes en boligejendom med butikker, der udgør 15 % af etagearealet, som en boligejendom (bygningsreglementets § 262).
Hvis en bygning på 1000 m 2 for eksempel er indrettet med 790 m 2 bolig og 210 m 2 erhverv, bestemmes den samlede energiramme ud fra 79 % af energirammen for boliger plus 21 % af energirammen for erhverv. Det tilsvarende gælder ved beregning af energibehovet.
Stk. 2. I Bygninger med blandet anvendelse skalbygningsafsnit til bolig, mærkes i henhold til ”energimærkeskala for boliger”, og afsnit til erhverv skal mærkes i henhold til ”energimærkeskala for erhverv”.
 
(3.7, stk. 2) Se energimærkningsskalaer i kapitel 9.2.
     
Stk. 3. Ved energimærkning af bygninger med blandet anvendelse opdeles bygningen i zoner alt efter hvilken anvendelse disse har.
   
     
Stk. 4. Energiforbruget for bygninger med blandet anvendelse beregnes som et vægtet gennemsnit af bolig- og erhvervsdelen, hvor det beregnede energiforbrug per m2 for bolig- og erhvervsdel vægtes med de relative arealer for de to anvendelser. Energimærket for bygningen beregnes tilsvarende ved at vægte skalaværdierne for bolig- og erhvervsdelene på samme måde.
 
(3.7, stk. 4) Ved beregning af energibehov og energibesparelser i IT-programmet tages der hensyn til bygningsanvendelsen af hver zone.
     

3.8 Energikonsulentens kommentarer til bygningsgennemgangen
 
Stk. 1. Energikonsulenten skal udarbejde kortfattede beskrivelser af energirelevante forhold om de enkelte bygningsdele.
   
     
Stk. 2. Energikonsulenten skal beskrive relevante forudsætninger for energimærkningen. Dette skal blandt andet omfatte følgende:
   
     
Hvorledes det opvarmede areal er fremkommet?
     
Har der været rum, der ikke har været adgang til?
     
Har dele af det opvarmede areal ikke været opvarmet af nuværende ejer/bruger?
     
Benyttes bygningen anderledes, end det er registreret på BBR-meddelelsen?
     
Passer BBR-meddelelsens oplysninger med det energikonsulenten har registreret?
     
Hvad er grundlaget for varmekoefficienterne i skjulte konstruktioner, og er der benyttet tegninger, oplysninger tilvejebragt af bygningsejer, destruktive undersøgelser mv.?
     
Er der andre forhold, som kan have betydning for energimærkningen?
     
       
Stk. 3. Beskrivelserne i energimærkningsrapporten skal kunne forstås og genkendes af lægmand.
   
         
3.9 Forslag om energibesparelser
 
Stk. 1. Energikonsulenten skal vurdere muligheden for energiforbedring i forhold til:
     
1)
Alle dele af klimaskærmen
   
2)
Alle installationer som indgår i beregningen af energiforbruget, herunder også automatik som måtte knytte sig hertil
   
3)
Varmtvandsforbrug
   
4)
Fælles/alm. belysning (gælder ikke 5.
   
5)
BBR-anvendelseskoder 110, 120, 130, 131 og 132)
   
6)
Udskiftning af bygningsfaste, stærkt el-forbrugende komponenter
   
7)
Konvertering til eller supplering med anden forsyning, herunder vedvarende energi
   
     
Stk. 2. Energikonsulenten skal altid tage følgende tiltag i betragtning:
   
1)
Udbedring af utætheder i klimaskærmen, hvis der er regnet med øget ventilation som følge af utætheder i klimaskærmen
     
2)
Udskiftning af kedler ældre end 10 år
     
3)
Varmtvandsinstallation og styring
     
4)
Installation af solvarmeanlæg eller varmepumpe
     
       
Stk. 3. Hvis forslagene ikke medtages, skal årsagen til det angives i energimærkningsrapporten.
     
       
Stk. 4. Energimærkningsrapport skal ikke indeholde forslag til energi-, el- eller vandbesparelser på andre områder end overnævnte. Forslag vedrørende hårde hvidevarer, elektronik, butiks- eller procesudstyr skal for eksempel ikke medtages.
     
       
Stk. 5. Energikonsulenten skal desuden altid vurdere, om der kan findes andre forslag, herunder mindre vidtgående forslag, som har kortere tilbagebetalingstid, kræver en mindre investering eller som af anden grund må formodes at virke mere motiverende.
     
     
Stk. 6. Besparelsesforslagene skal respektere begrænsningerne for bevaringsværdige bygninger og må ikke være uforenelige med bevaringsværdierne. Energikonsulenten skal beskrive hvilke forslag, der ikke er medtaget af denne grund i energimærkningsrapporten.
   
       
3.10 Kategorisering af forslag
     
       
Stk. 1. Energibesparelsesforslag skal opdeles i to kategorier:
     
1)
Kategori 1-forslag (rentable), har en simpel tilbagebetalingstid som er mindre end eller lig med foranstaltningens levetid, når forslaget gennemføres uafhængigt af andre renoveringstiltag.
   
(3.10, stk. 1, nr. 1) Tilbagebetalingstiden (Tbt) defineres som investeringen (I) divideret med den årlige energibesparelse (Eb) ved gennemførelsen af foranstaltningen, det vil sige:
Tbt = l/Eb
Levetiden er det antal år som den ændrede installation eller bygningsdel må forventes at kunne fungere.
Levetider kan enten være standardværdier, som fremgår af de vejledende tabeller i håndbogen kapitel 9.1.4, eller den levetid, som leverandøren af den pågældende komponent kan garantere eller dokumentere.
2)
Kategori 2-forslag omfatter forslag, som har en tilbagebetalingstid, der er længere end levetiden, når de gennemføres uafhængigt af en renovering eller reparation, hvor den simple tilbagebetalingstid er maksimalt lig med foranstaltningens levetid, hvis forslaget gennemføres i forbindelse med andre renoveringstiltag, f.eks. ved alm. vedligehold.
   
Stk. 2. For kategori 2 forslag skal der ikke angives investeringsbehov eller beregnes tilbagebetalingstid.
     
       
Stk. 3. I energimærkningsrapporten er der mulighed for at gruppere flere forslag, således at de samlet set bliver rentable, uanset at et eller flere elementer i gruppen isoleret set ikke er rentabelt/rentable. Grupperingen kan kun udføres for sammenhængene bygningsdele. Eller hvor der ikke giver mening at udfører ét forslag, som er afhængigt af et andet.
Hvis der er mange besparelsesforslag, kan alle ikke slås samme i én gruppe for at opnå en rentabel beregning.
   
(3.10, stk. 3) F.eks.:
Varmepumpe m. integreret varmtvandsbeholder.
Varmefordelingsanlæg og terrændæk.
         
3.11 Beskrivelse af forslag til energiforbedring
 
Stk. 1. Alle energibesparelsesforslag skal angives klart og entydigt, så læseren af energimærkningsrapporten umiddelbart kan finde det relevante sted/ den relevante installation i bygningen. Det skal oplyses, både hvad forslagene indebærer, og hvilke forudsætninger der er lagt til grund ved beregning af energibesparelse og evt. tilbagebetalingstid.
   
     
Stk. 2. For forslag i kategori 1 omfatter beskrivelsen:
En overskrift, som præcist beskriver, hvad forslaget går ud på.
En uddybende beskrivelse, som skrives ind i rapporten under rubrikken ”Energikonsulentens bygningsgennemgang”. Hvis tilbagebetalingstiden er længere end 10 år, skal energikonsulenten så vidt muligt fremhæve andre forhold, som gør forslaget attraktivt.
 
(3.11, stk. 2) Det kan for eksempel være komfortforbedring og/eller interesse fra fremtidige købere og/eller forventning om stigende energipriser.
     
Stk. 3. For forslag i kategori 2 omfatter beskrivelsen:
En overskrift, som præcist beskriver hvornår forslaget vil være relevant og hvad forslaget går ud på. Overskriften skrives ind i rapporten under rubrikken ”Energiforbedring ved ombygning og renovering”.
   
     
Stk. 4. For begge typer forslag skal der gøres opmærksom på de usikkerheder, som måtte vedrøre forudsætningerne, og det skal fremgå, om der er behov for yderligere analyse, inden forslagene gennemføres.
 
(3.11, stk. 4) For eksempel vil det som regel kræve konkrete tilbud for at få sikkerhed for, hvad tiltagene koster.
     
Stk. 5. Alle energibesparelsesforslag skal tilpasses bygningen.
   

     
3.12 Investeringsbehov for kategori 1-forslag
 
Stk. 1. For hvert rentabelt besparelsesforslag skal energikonsulenten estimere samtlige udgifter til forslagets gennemførelse. Det skal desuden, vurderes, om de berørte bygningsdele er vanskeligt tilgængelige, og i så fald skal der tages hensyn hertil.
 
(3.12, stk. 1) Det gælder blandt andet udgifter til:
Materialer
Timeløn – det forudsættes, at projektet gennemføres af professionelle håndværkere.
Projekteringsomkostninger
Byggepladsomkostninger, herunder stillads
Følgeomkostninger, f.eks. omlægning af el og vand eller andet, som er nødvendigt, hvis forslaget gennemføres
Miljøomkostninger – herunder bortskaffelse af affald
Evt. myndighedsgebyr
Stk. 2. Estimatet skal alt i alt være realistisk og retvisende. Estimatet skal således baseres på almindeligt anvendte byggevarer, og alle priser skal være aktuelle, når energimærket indberettes.
 
(3.12, stk. 2) Energikonsulenten kan benytte anerkendte prisbøger og prisoversigter i elektronisk form.
     
Stk. 3. Både den årlige energibesparelse og estimatet for investeringsbehovet skal omfatte det pågældende forslag i sin helhed.
 
(3.12, stk. 3) Hvis der f.eks. stilles forslag om bedre vinduer, omfatter det beregnede investeringsbehov og den beregnede energibesparelse alle de berørte vinduer og ikke blot et enkelt vindue – også selvom alle de berørte vinduer måtte være ens.
     
Stk. 4. Tallene for energibesparelsestiltaget skal dække hele opgaven og må ikke opgives som investering eller besparelse per kvadratmeter.
 
(3.12, stk. 4) Energikonsulenten kan gøre opmærksom på usikkerheden ved estimeringen af investeringen, f.eks. ved at bemærke, at det normalt kræver konkrete tilbud for at få sikkerhed for hvad et tiltag koster.
     
3.13 Energipriser
   
     
Stk. 1. Til brug for beregning af besparelsen i udgiften til energi og til opgørelse af de årlige energiudgifter skal konsulenten angive den aktuelle energipris inklusiv afgifter og moms for de forskellige energiformer, der anvendes i bygningen.
 
(3.13, stk. 1) Den aktuelle pris kan f.eks. indhentes på:
elpristavlen.dk
gasprisguiden.dk
eof.dk/Priser-og-Forbrug/Fyringsolie
Stk. 2. Hvis der anvendes fjernvarme, skal der angives en eventuel fast og variabel tarif samt eventuel målerleje, effektafgift tilslutningsafgift og lignende.
   
     
3.14 Oplyst varmeforbrug
   
     
Stk. 1. Energikonsulenten skal anføre bygningsejers oplyste udgifter til varme inkl. moms og afgifter, varmeforbruget (f.eks. liter olie/år), samt den periode (normalt 1 år), hvori udgifterne er opgjort. Hvis ejeren ikke oplyser eller ikke kan oplyse varmeforbruget eller omkostningerne hertil, anføres ”ej oplyst af ejeren” i energimærkningsrapporten.
   
     
Stk. 2. Konsulenten skal i kommentarfeltet anføre sine kommentarer til det oplyste forbrug og eventuelle forskelle til det beregnede og det oplyste forbrug.
   
     
Stk. 3. Hvis en af oplysninger i henhold til kapitel 3.14, stk. 1 mangler skal dette beskrives i energimærkningsrapporten.
   
     

4. Metode til energimærkning
 
BESTEMMELSE
VEJLEDNING
   
4.1 Indgåelse af aftale
 
   
Stk. 1. Inden udarbejdelse af en energimærkning påbegyndes, bør der foreligge en skriftlig aftale mellem det certificerede energimærkningsfirma og bygningsejer.
 
(4.1, stk. 1) Aftalen bør klarlægge følgende punkter:
At aftalen omfatter energimærkning i henhold til gældende regler i Håndbog for energimærkning
Bygningens adresse, BBR-nummer og opførelsesår
Om der kan foretages destruktive undersøgelser af de enkelte bygningsdele
Honorar for opgaven
Præcisering af hvilke bilag, der er vedlagt aftalen
I hvilket omfang, der kan foretages destruktive undersøgelser af de enkelte bygningsdele
Evt. udlevering af driftsjournal, der opfylder kravene flerfamiliehuse/erhverv
Firmaet kan benytte en standardaftaleformular om energimærkning, som findes på Energistyrelsens hjemmeside, eller udarbejde sin egen aftaleformular. Hvis firmaet vælger at udarbejde sin egen formular, bør denne mindst indeholde de oplysninger, som fremgår af Energistyrelsens standardaftaleformular.
Se kapitel 9.
     

4.2 Indhentning af data
     
Stk. 1. For at udarbejde en retvisende energimærkning skal energikonsulenten aktivt søge at indhente følgende oplysninger fra bygningsejeren eller administrator for ejendommen:
Udfyldt ejeroplysningsskema, herunder om der er givet tilladelse til destruktiv undersøgelse
Kopi af årsopgørelse for det seneste års energi- og vandforbrug og de samlede omkostninger
Kopi af hulmursattest og bygningstegninger, hvis det findes
Eventuel dokumentation for tekniske anlæg. F.eks. kedel, ventilationsanlæg mm
   
       
Stk. 2. Hvis ejeren ikke kan eller nægter at udlevere disse oplysninger, skal det fremgå af kommentarfeltet i energimærkningsrapporten. Hvis der er tale om et dødsbo, skal oplysningerne indhentes hos boet.
     
       
Stk. 3. Hvis ejer giver oplysning om isolerings- eller efterisoleringstilstand af konstruktioner, skal energikonsulenten ved sin gennemgang af bygningen kontrollere sandsynligheden for, at det oplyste er korrekt, eventuelt ved at foretage målinger. Hvis oplysningerne ikke umiddelbart forekommer sandsynlige, skal det tydeligt fremgå af energimærkningsrapporten med en begrundelse.
     
       
Stk. 4. Energikonsulenten skal aktivt finde bygningstegninger via weblageret/filarkiv eller via digitalt arkiv hos den respektive kommune.
   
(4.2, stk. 4) Der er tale om at indhente bygningstegninger digitalt og ikke ved rekvirering fra de enkelte kommuner. Det kunne f.eks. være på en af følgende metoder:
https://www.weblager.dk/
http://www.filarkiv.dk/
El. den respektive kommunes offentlig tilgængelig arkiv.
         
4.3 Bygningsregistrering (faglige vurderinger og forenklinger)
       
Stk. 1. Energikonsulenten kan, hvis det er fagligt forsvarligt forenkle registreringen af bygningen, f.eks. ved at sammenlægge bygningsdele og ved anlæggelse af en gennemsnitsvurdering for bygningsdele i henholdsvis tag, ydervæg og gulv, hvor der er mindre forskelle i opbygning og isolering. Hvis energikonsulenten har foretaget faglige vurderinger og forenklinger, skal det fremgå af energimærkningsrapporten, hvad de er baseret på.
     
       
Stk. 2. Faglige vurderinger og forenklinger må samlet set ikke medføre, at det beregnede energibehov for bygningen afviger mere end +/-10 % fra det resultat, som nås ved at følge anvisningerne i håndbogens tekniske del kapitel 7 og 8.
     
       
Stk. 3. Der skal som udgangspunkt foreligge et entydigt grundlag for fastlæggelsen af varmetransmissionskoefficienter af bygningsdele og installationer, hvor der ikke kan foretages en visuel inspektion.
     
Dette grundlag kan foreligge i form af bygningstegninger, beskrivelser eller anden dokumentation, som bygningsejeren tilvejebringer. Hvis dette ikke foreligger, skal der som udgangspunkt gennemføres destruktive undersøgelser efter retningslinjerne i afsnittet nedenfor om ”Bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner”.
     
       
Stk. 4. Hvis der ikke foreligger tegninger eller lignende, og der ikke kan foretages destruktive undersøgelser, skal energikonsulenten foretage en faglig vurdering. Den faglige vurdering kan eksempelvis foretages ud fra gældende byggeskik på opførelsestidspunktet. Der kan her benyttes opslag i de tidligere bygningsreglementer, hvorfra relevante uddrag ses i de vejledende tabeller i denne håndbog eller der kan beregnes i henhold til DS 418 kombineret med visuel undersøgelse og opmåling af konstruktionstykkelse.
     
       
4.4 Bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner
       
Stk. 1. Ved bestemmelse af varmetransmissions-koefficienter i skjulte konstruktioner kan der bruges en visuel undersøgelsesmetode med mindre der er givet tilladelse til at foretage destruktive undersøgelser.
 
(4.4, stk. 1) Ved en skjult konstruktion forstås hulrum, terrændæk, etageadskillelse, lukket skunk mv.
     
Stk. 2. Hvis der er givet tilladelse til destruktive undersøgelser, skal der som udgangspunkt foretages boreprøver.
   
     
Stk. 3. Energikonsulenten skal kunne dokumentere, hvor boreprøverne er foretaget.
   
     
Stk. 4. For bygninger opført før 1980, skal der foreligge et klart og entydigt grundlag for bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter.
   
Dette kan være i form af bygningstegninger, hulmursattester eller lignende materiale. Det skal kontrolleres, om oplysningerne kan anvendes. Eksempelvis med udgangspunkt i måltagning, byggeskik i forhold til opførelses- eller renoveringstidspunkt og det på dette tidspunkt gældende bygningsreglement samt bygningens isoleringsniveau.
   
     
Stk. 5. Hvis der ikke foreligger et klart og entydigt grundlag som beskrevet ovenfor, skal der, hvis der er givet tilladelse til det, foretages en destruktiv undersøgelse.
   
       
Stk. 6. Den destruktive undersøgelse skal afdække type og, tykkelse af isolering i konstruktionerne.
     
     
Stk. 7. Destruktive undersøgelser skal gennemføres således, at skaden fra den destruktive undersøgelse kan udbedres på enkel måde.
 
(4.4, stk. 7) Dette kan f.eks. ske ved at bore hul i en fuge eller i en pudset overflade, som kan lukkes med mørtel eller ved at bore hul i en gipsplade, som kan lukkes med spartelmasse. Alternativt kan der bores på et sted, hvor det ikke har praktisk eller visuel betydning, at der efterlades et borehul (f.eks. i skunkrum eller ubenyttet loftsrum).
Stk. 8. Hvis der ikke foreligger et entydigt materiale om skjulte konstruktioner, og bygningsejeren ikke har givet sin tilladelse til, at der kan gennemføres destruktive undersøgelser, skal der gennemføres en opmåling og visuel inspektion. Det skal bemærkes i statusbeskrivelsen for den pågældende bygningsdel, hvad der er vurderet, hvorledes dette er vurderet, og hvorvidt der er usikkerhed om værdien.
   
     
På grundlag heraf skal konsulenten anlægge en vurdering af transmissionskoefficienter ud fra bygningens konstruktion, byggeskik på opførelsestidspunktet eller tilsvarende.
   
     
Stk. 9. For bygninger opført efter 1980 skal der ved skjulte konstruktioner, hvor der ikke er givet tilladelse til at foretage destruktive undersøgelser tages udgangspunkt i bygningsreglementets minimumskrav for bygningsdelenes U-værdi.
   
       
4.5 Indberetning af energimærkningen
     
Stk. 1. Energimærkningen skal indberettes via et af de IT-programmer, som opfylder kravene til indberetningssystemet.
 
(4.5, stk. 1) Når energimærkningen er accepteret af indberetningssystemet, får den tildelt et nummer, og der returneres en rapport til energikonsulenten.
Stk. 2. Indberetning skal ske indenfor to måneder efter, at besigtigelsen er afsluttet.
   
     
Stk. 3. For ejendomme med et etageareal mellem 10.000 m2 og 20.000 m2 skal indberetning afsluttes inden 3 måneder efter besigtigelsen er afsluttet.
   
     
Stk. 4. For ejendomme med et etageareal på 20.000 m2 og derover skal indberetning afsluttes inden 4 måneder efter besigtigelsen er afsluttet. Fristen for indberetning forlænges med en måned for hver yderligere 10.000 m2 etageareal ejendommen måler.
   
     
4.5.1 Energikonsulenter/Assistenter
   
         
Stk. 1. Energikonsulenten skal altid deltage i besigtigelsen af bygningen på stedet.
   
     
Stk. 2. Energikonsulenten kan inddrage assistenter i arbejdet. Assistenter må ikke forringe mærkningens kvalitet. Konsulenten skal derfor overvåge assistenters arbejde for at sikre dette.
   
     
4.6 Stamdata
   
     
Stk. 1. Ved indberetning af energimærkningsrapporter, skal der anføres en række stamdata. Nedenfor er angivet særlige regler i forbindelse med indberetningen for visse stamdata.
 
(4.6, stk. 1) Stamdata er f.eks. bygningens adresse, BBR-nummer, opførelsesår, anvendelse, boligareal i følge BBR, erhvervsareal i følge BBR, boligareal opvarmet, erhvervsareal opvarmet m.m.
     
4.6.1 Bygningens adresse
   
     
Stk. 1. Bygningens adresse (vejnavn, nummer, postnummer og by) skal angives. Der skal anvendes korrekt format.
 
(4.6.1, stk. 1) Som f.eks. ”Nørregade 7”. Vejnummeret er altid på 1 til 3 cifre og eventuelt et bogstav. Betegnelser som ”Nørregade 7–11” må ikke bruges.
Bygningens adresse er den adresse som er opgivet på BBR-meddelelsen som bygningen/moderejendommen.
     
Stk. 2. Ved energimærkning af en bygning med flere adresser og/eller opgange/dørnumre skal samtlige adresser fremgå af flere adresser og/eller opgange/dørnumre skal samtlige adresser fremgå af Energimærkningsrapportens forside.
 
(4.6.1, stk. 2)
I det normale adressefelt anføres som altid adressen for moderejendommen i.flg. BBR.
I feltet, som normalt anvendes til at anføre bebyggelsens kaldenavn eller lignende, er der plads til at anføre alle veje/gader og opgangsnumre, som energimærkningen dækker.
Feltet nævnt i punkt 2) kan findes i beregningsprogrammerne og kaldes ”Ejendommes adresse”.
Et eksempel kunne være:
Moder ejendom i det almindelige adressefelt = Venedigvej 1, 2300 København S
Det i punkt 2 og 3 nævnte felt = Venediggaarden på Venedigvej 1-7 og Øresundsvej 110-112
Stk. 3. Det er ikke tilladt at indberette en bygning med 0 i ejendomsnummer. Hvis der er tale om en bygning uden et ejendomsnummer, kan den efter ansøgning til Energistyrelsen i særlige tilfælde undtages fra validering ved indberetningen.
   
       
Stk. 4. Eksempler på bygninger, der skal undtages fra validering før indberetning kan gennemføres er:
Nye bygninger, der endnu ikke er fuldt registreret i BBR.
Bygninger der pga. sikkerhedsklassifikation optræder uden anvendelse.
     
       

4.6.2 Bygningens BBR-nummer
     
       
Stk. 1. Konsulenten skal sikre, at adresse og BBR-registreringsnummer for bygningen passer sammen. Det vil sige, at adressen og det angivne BBR-nummer skal referere til samme bygning i BBR.
 
(4.6.2, stk. 1) BBR-nummeret kan slås op på www.boligejer.dk eller i OIS-registeret, hvor der også er en forklaring af BBR-numres opbygning.
     
Stk. 2. Ved energimærkning af rækkehuse, hvor den enkelte boligenhed ikke er registreret som én bygning i BBR, skal bygningen (rækkehuset) identificeres ved kommunenummer, ejendomsnummer og bygningsnummer sammen med adressen for boligenheden. Adressen angives med vejnavn, husnummer (evt. i kombination med et bogstav), og evt. dørplacering (tv, mf eller th).
 
(4.6.2, stk. 2) Den nøjagtige adresse for enheden kan slås op i OIS via de IT-programmer, der benyttes til energimærkningen.
     
4.6.3 Opførelsesår, årstal for til- og ombygning mv.
     
Stk. 1. Bygningens opførselsår og om/tilbygningsår skal fremgå af energimærkningen, når dette er angivet i BBR.
Om/tilbygningsår, som ikke er registreret i BBR, kan anføres i ”energikonsulentens supplerende kommentarer”.
   
     
Stk. 2. Særlige ændringer af betydning for energiforbruget (termoruder, energiruder, efterisolering, nyt varmeanlæg osv.) noteres med årstal for installation, såfremt oplysninger herom er tilgængelige.
 
(4.6.3, stk. 2) Der vil normalt være tale om energikonsulentens iagttagelser kombineret med ejers/brugers oplysninger.
     
4.6.4 Bygningens anvendelse
     
Stk. 1. Energimærkningen skal indberettes med den anvendelse som fremgår af BBR.
   
     
Stk. 2. Anvendelsen fremgår af BBR-meddelelsen. Hvis anvendelsen i BBR-meddelelsen ikke er korrekt, skal energikonsulenten gøre bygningsejeren opmærksom på dette og indsætte en bemærkning i rapporten om, at der er fejl i BBR-registret og indberette med den fejlagtige anvendelseskode. Alternativt kan man bede bygningsejeren om at ændre anvendelseskode i BBR, hvorefter energikonsulenten kan indberette energimærkningen med den korrekte anvendelseskode.
   
     
4.6.5 Foto af bygningen
   
     
Stk. 1. Der indsættes et digitalt foto af bygningen i energimærkningsrapporten. Fotoet skal være i farver og formatet er b 72 mm x h 50 mm. Størrelsen af billedfilen må ikke overstige 100 kB.
 
(4.6.5, stk. 1) Hvis der er flere bygninger i energimærkningsrapporten bør der anvendes et billede der beskriver alle bygningerne bedst muligt. Der kan kun uploades ét billede pr. rapport.
     
4.6.6 Energikonsulentens navn
   
     
Stk. 1. Navnet på den energikonsulent, som har udarbejdet energimærkningen, skal fremgå af rapporten.
   
     
4.6.7 Evt. tilknyttede assistenter
   
       
Stk. 1. Det skal fremgå af energimærkningen, om der har været tilknyttet assistenter, og hvilke opgaver de har udført.
 
(4.6.7, stk. 1) Dette kan beskrives i kommentarfeltet i energimærkningsrapporten.
       
4.6.8 Firmaets navn, registreringsnummer og CVR nummer
       
Stk. 1. Firmaets navn, registreringsnummer og CVR-nummer på det ansvarlige certificerede energimærkningsfirma, der står for udarbejdelsen af energimærkningen, skal fremgå af rapporten.
   
       

5. Energimærkning af nye bygninger
       
BESTEMMELSE
 
VEJLEDNING
       
5.1 Energimærkning af nye bygninger
 
Stk. 1. Ved energimærkning af nye bygninger skal energikonsulenten kontrollere om bygningen lever op til kravene i byggetilladelsen i forhold til de energimæssige krav.
 
(5.1, stk. 1) Bygningsreglementet fastsætter med energirammen krav til hvor meget energi, der må tilføres bygningen udefra ved normal brug af bygningen.
Derudover fastsætter reglementet minimumskrav til isoleringsstandarden af bygningen (varmetab) og til visse bygningskomponenter og installationer (mindste varmeisolering, e-ref. og effektivitet m.v.).
     
Stk. 2. Det fremgår af byggetilladelsen, hvilket bygningsreglement bygningen skal leve op til. Kommunen kan i forbindelse med udstedelse af byggetilladelsen fastsætte yderligere krav til bygningen.
 
(5.1, stk. 2) F.eks. kan kommunen bestemme, at bygningen lever op til kravene for lavenergibygninger.
     
Stk. 3. En bygning opfattes ikke som en ny bygning, hvis bygningen er taget i brug. Der skal således ikke længere udarbejdes den særlige energimærkning for nybyggeri.
 
(5.1, stk. 3) En bygning der er ældre end 15 måneder efter opførelsesåret, betragtes som udgangspunkt, som en eksisterende bygning.
     
Stk. 4. Beregningen af energibehovet skal ske ved brug af beregningskernen for gældende bygningsreglement.
 
(5.1, stk. 4) Hvis byggetilladelsen er f.eks. udstedt i henhold til BR08, skal beregningen ske i henhold til beregningskernen Be06 osv..
     
Stk. 5. Bygninger med blandet anvendelse skal energimærkes i henhold til reglerne i bygningsreglement.
Ved blandet anvendelse skal der være udarbejdet xml-filer for de respektive anvendelser. I energimærkningsprogrammerne for energimærkning skal disse filer opdeles i zoner. En bygning kan kun få en energimærkningsrapport og et samlet mærke.
For bygninger med blandet anvendelse vægtes energibehovene for bolig- og erhvervsdelen med arealerne for de to anvendelser. Det vil sige, at energibehovene for boligdelen og erhvervsdelen beregnes særskilt, hvorefter middelværdien beregnes ved at vægte de to beregninger med arealerne for henholdsvis bolig- og erhvervsdelen. Bygningen overholder bygningsreglementets krav til energirammen, hvis det vægtede energibehov er mindre eller lig med den vægtede middelværdi af energirammerne bolig og erhvervsdelen i henhold til det relevante bygningsreglement.
 
(5.1, stk. 5) I bygninger med blandet anvendelse, f.eks. hvor der indenfor samme bygning er både boliger og butikker, foretages der en underopdeling af bygningens samlede opvarmede etageareal i bygningsafsnit med samme anvendelse. Ved fastlæggelse af energirammen for bygningen anvendes den samme opdeling i bygningsafsnit med forskellig anvendelse.
Hvis en bygning på 1000 m 2 for eksempel er indrettet med 700 m 2 bolig og 300 m 2 erhverv, bestemmes den samlede energiramme ud fra 70 % af energirammen for boliger plus 30 % af energirammen for andre bygninger. Det tilsvarende gælder ved beregning af energibehovet.
Stk. 6. Bygninger, der ikke lever op til kravene i byggetilladelsen, får ikke noget energimærke.
   
Stk. 7. En energimærkningsrapport må kun indeholde energimærkning af én bygning.
Undtagelse er rækkehuse, hvis byggetilladelsen omfatter flere boligenheder, der er slået sammen til en bygning, og der foreligger en dokumentation for energirammen af denne bygning i én xml-fil.
   
     
5.2 Energimærkningens indhold
   
     
Stk. 1. Energimærkningsrapporten for nyopførte bygninger, skal indeholde følgende elementer:
   
1)
Bygningens energimærke
     
2)
En vurdering af, om bygningsreglementets krav til dimensionerende transmissionstab er overholdt
     
3)
En vurdering af, om kravene til mindste varmeisolering (herunder e-ref. for vinduer) af bygningsdele samt effektivitet mv. af varmefordelings-, ventilations- og fyringsanlæg mv. er opfyldt
     
4)
En beskrivelse af eventuelle afvigelser mellem bygningen og byggetilladelsen
     
5)
Energikonsulentens konklusion
     
     
5.3 Bygningens energimærke
   
     
Stk. 1. Bygningens energimærke udtrykker bygningens energieffektivitet. Dette beskrives ved at indplacere bygningen på en energimærkeskala.
Ved beregning af det samlede energibehov til brug for indplacering af bygningen på energimærkeskalaen, skal energiforbruget af de enkelte energiformer ganges med en energifaktor, som fremgår af bygningsreglementet. Det sker automatisk i programmerne til indberetning af energimærker.
 
(5.3, stk. 1)
A2020 svarer til en bygning, der opføres som bygningsreglementets lavenergiklasse.
A2015 svarer til en bygning, der er opført efter bygningsreglement 2015 eller opføres efter bygningsreglement 2018.
Indplacering på skalaen fremkommer ved en beregning af bygningens behov for energitilførsel udefra per kvadratmeter opvarmet areal (energirammen). Det fremgår af mærkningsskalaen, hvorledes en bygning indplaceres afhængig af energibehovet per m2.
Beregning af energibehovet sker ved brug af beregningsprogrammer, der benytter den seneste udgave af beregningskernen for det gældende bygningsregelment (SBI’s program til beregning af energiramme). Et eventuelt tillæg indgår i energirammen, i henhold til bygningsreglementet. Retningslinjerne for beregning af energibehovet fremgår i øvrigt af SBI-anvisning 213, hvortil der henvises for yderligere oplysninger.
Stk. 2. Hvis byggetilladelsen er udstedt i henhold til BR10, skal beregningen af energibehovet ske ved brug af beregningskernen for dette bygningsreglement. Hvis byggetilladelsen er udstedt i henhold til BR08, skal beregningen ske i henhold til denne beregningskerne.
 
(5.3, stk. 2) Kravene til energirammen fremgår af det i byggetilladelsen gældende bygningsreglementet.
     
Stk. 3. Man kan maksimalt få det energimærke, som overholder alle de energimæssige krav i forhold til bygningsklassen.
 
(5.3, stk. 3) Hvis en bygnings energibehov overholder kravene til A2020, men overholder ikke kravene til f.eks. tæthed, dimensionerende transmissionstab m.v. kan bygningen ikke opnå et A2020 energimærke.
     
 
5.4 Dimensionerende transmissionstab
     
Stk. 1. Energimærkningsrapporten skal indeholde energikonsulentens vurdering af, om bygningen lever op til bygningsreglements krav til det dimensionerende transmissionstab.
 
(5.4, stk. 1) Kravene til det dimensionerende varmetab fremgår af det i byggetilladelsen gældende bygningsreglement.
     
5.5 Mindste varmeisolering
     
Stk. 1. Energimærkningsrapporten skal indeholde energikonsulentens vurdering af, om bygningen lever op til bygningsreglements krav til mindste varmeisolering af bygningsdele, varmefordelingsanlæg og fyringsanlæg.
 
(5.5, stk. 1) Kravene til mindstevarmeisolering fremgår af det i byggetilladelsen gældende bygningsreglement.
     
5.6 Afvigelser i forhold til byggetilladelsen
     
Stk. 1. Energikonsulenten skal registrere afvigelser i forhold til byggetilladelsen. Det vil sige, om bygningen overholder følgende:
 
(5.6, stk. 1) Det er ikke alle krav til installationer som fremgår af bygningsreglementet, men kun dem der har indflydelse på energiforbruget.
Den energiramme, som er givet i byggetilladelsen
       
Kravene til det dimensionerende varmetab
       
Bygningsreglementets krav til energiforbrug og installationer.
       
 
5.7 Energikonsulentens konklusion
     
Stk. 1. På grundlag af en gennemgang af bygningen konkluderer energikonsulenten, om bygningen lever op til kravene i byggetilladelsen, og dette skal anføres i energimærkningsrapporten.
 
(5.7, stk. 1) Hvis ovennævnte krav er opfyldt anføres i energimærkningsrapporten: ”Bygningen lever op til energikravene i byggetilladelsen”.
     
Stk. 2. Det skal endvidere anføres i rapporten, om bygningen overholder energirammen, det dimensionerende varmetab samt bygningsreglementets krav til installationer og energiforbrug.
 
(5.7, stk. 2) Bygninger, der ikke lever op til kravene i byggetilladelsen, får ikke tildelt et energimærke i rapporten. Rapporten får i stedet en påtegning om, at bygningen ikke overholder kravene i byggetilladelsen.
     
Stk. 3. Hvis der er udført ændringer af bygningen i forhold til forudsætningerne i byggetilladelsen, skal dette anføres i energimærkningsrapporten.
   
     
Stk. 4. Hvis et eller flere af ovennævnte krav ikke er opfyldt anføres i energimærkningsrapporten: ”Bygningen lever ikke op til energikravene i byggetilladelsen”.
   
I dette tilfælde anføres i energimærkningsrapporten, hvilket eller hvilke krav, bygningen ikke lever op til. Endvidere angives en kort beskrivelse af hvilke forhold, der gør, at bygningen ikke lever op til kravene i byggetilladelsen.
   
     
Stk. 5. Hvis energikonsulenten har afbrudt gennemgangen, fordi kravene i byggetilladelsen ikke er opfyldt, og der er sikkerhed for, at bygningen ikke lever op til disse krav, skal energikonsulenten redegøre for afvigelserne og begrunde, hvorfor disse medfører, at bygningen ikke kan leve op til kravene.
 
(5.7, stk. 5) Hvis konsulenten under bygningsgennemgangen konstaterer afvigelser, der samlet set vil indebære, at konsulenten med stor sikkerhed kan afgøre, at bygningen ikke kan leve op til kravet i energirammen, kan energikonsulenten vælge at afbryde energimærkningen, selv om konsulenten ikke har vurderet alle elementer i mærkningen.
 
5.8 Grundlag samt indgåelse af aftale om energimærkning af en ny bygning.
     
Stk. 1. Inden udarbejdelsen af energimærkningen påbegyndes, skal der mellem det certificerede firma og rekvirenten eller dennes befuldmægtigede foreligge en aftale inklusiv grundlaget for energimærkningen.
Aftalen og grundlaget bør mindst indeholde følgende punkter:
 
(5.8, stk. 1, 6)F.eks. tegninger som plan, snit, facade osv.
(5.8, stk. 1, 10) Dvs. energidata såsom solceller solvarmeanlæg, varmepumper osv.
1)
At aftalen omfatter energimærkning i henhold til gældende retningslinjer
   
2)
Bygningens adresse, BBR-nummer og etageareal
   
3)
At rekvirenten udleverer byggetilladelsen for bygningen, hvoraf det fremgår, hvilket bygningsreglement bygningen lever op til, og om der er givet dispensationer for bygningen
   
4)
At rekvirenten udleverer en opdateret xml-fil, der dokumenterer om bygningen overholder kravene til energirammen. Det vil sige, at hvis der i løbet af byggeriet er lavet ændringer i byggeriet, skal det rettes til i xml-filen
   
5)
Evt. dokumentation for tæthedsprøve, hvis der er krav om, eller der er gennemført blowerdoortest (trykprøvning), skal den foreligge
   
6)
Opdaterede bygnings- og installationstegninger, der viser udførte forhold
   
7)
Energidata på vinduer, døre og porte
   
8)
Data på varmeanlæg, brugsvandsanlæg og cirkulationspumper
   
9)
Indreguleringsrapport på ventilationsanlægget med energidata som luftmængde, varmegenvinding og specifikt elforbrug
   
10)
Data på vedvarende energi
   
11)
Honorar for opgaven
   
12)
Bilag til aftalen f.eks. bygningstegninger
   
13)
Eventuelle ændringer i forhold til forudsætninger ved ansøgning om byggetilladelse skal være indeholdt i filen
   
14)
Ved erhvervsbygninger skal der udover ovenstående tillige leveres data på belysning og eventuelle køleanlæg
   
Stk. 2. Hvis xml-filen ikke er opdateret, er fejlbehæftet eller af anden grund ikke overholder kravene til energirammeberegninger i SBI-anvisning 213, skal energikonsulenten bede om en opdateret fil.
 

6. Energimærkning uden bygningsgennemgang
     
BESTEMMELSE
 
VEJLEDNING
     
6.1 Generelt
   
     
Stk. 1. Bygninger, der kan energimærkes uden bygningsgennemgang, er bygninger med BBR-anvendelseskoderne 110 (stuehus til landbrugsejendom), 120 (fritliggende enfamilieshus) og 130, 131 og 132 (række-, kæde-, eller dobbelthus), og bygningerne skal opfylde følgende kriterier:
1) Er opført efter 1. januar i kalenderåret 25 år inden energimærkningen finder sted
2) Krav om energimærkning af bygningen ved nyopførelse er overholdt
3) Varmeforsyningen er olie, naturgas, fjernvarme, el (herunder varmepumpe) eller biobrændsel med centralvarmeanlæg
 
(6.1, stk. 1) Det forudsættes, at hele varmeforsyningen hidrører fra en af de nævnte varmeforsyninger. Der tages ikke hensyn til supplerende varmeinstallationer som f.eks. solvarme, brændeovn, pejse og lignende.
     
Stk. 2. Hvis ansøgningen om byggetilladelsen er indsendt til kommunen den 1. april 2006 eller senere, skal bygningen energimærkes inden færdigmelding til kommunen. Hvis denne energimærkning ikke har fundet sted, kan bygningen ikke energimærkes uden bygningsgennemgang.
   
     
Stk. 3. Energimærkningen omfatter:
● En standardiseret karakteristik af en bygnings energimæssige tilstand vurderet ud fra tilsvarende bygningers energiforbrug til opvarmning. Heri indgår energiforbruget til opvarmning og varmt brugsvand
● En oversigt over forslag til energibesparende foranstaltninger ved renovering og ombygning
   
     
Stk. 4. Energimærkningsrapporten for nyere bygninger, der energimærkes uden bygningsgennemgang, indeholder kun følgende elementer:
● Bygningens energimærke
● Bygningens grunddata
● En beskrivelse af energibesparelser, der kan overvejes ved renoveringer eller udskiftning af bygningsdele
   
     
Stk. 5 Bygningsenergimærke: Indplacering på skalaen afhænger af bygningens opførelselsår og varmeforsyning.
   
     
Stk. 6. Energibesparelsesforslag i energimærkning uden bygningsgennemgang omfatter:
Energibesparelser ved renovering eller reparation afhænger af bygningens opførelsesår, varmeforsyning og muligheder for konvertering.
Teksten til energibesparelserne er standardtekster. Teksterne vælges automatisk af energimærkningsprogrammet ud fra:
● Bygningens opførelsesår
● Bygningens varmeforsyning
● Mulighederne for tilslutning til fjernvarme eller naturgas
   
     
6.2 Bygningens energimærke
     
Stk. 1. Energimærkningsrapporten for nyere bygninger, der energimærkes uden bygningsgennemgang, indeholder følgende elementer:
 
(6.2, stk. 1) Bygningens energimærke udtrykker bygningens energieffektivitet. Dette beskrives ved at indplacere bygningen på en skala bestående af skalatrinene A2020, A2015, A2010, B, o.s.v. til G.
Grunddata omfatter:
1) Bygningens energimærke
 
Bygningens anvendelse
2) Bygningens grunddata
 
Opførelsesår
3) En beskrivelse af energibesparelser, der kan overvejes ved renoveringer eller udskiftning af bygningsdele
 
Bygningens størrelse
   
Varmeinstallation og brændsel/forsyning
Energibesparelser ved renovering eller reparation afhænger af bygningens opførelsesår, varmeforsyning og muligheder for konvertering.
       
6.3 Skema og erklæring
     
Stk. 1. Energikonsulenten sender skema om bygningsoplysninger vedlagt en vejledning og erklæring til ejeren.
 
(6.3, stk. 1) Ejeren udfylder skema og underskriver erklæringen og sender dette til konsulenten. Se kapitel 9.22.5.
     
Stk. 2. Ejeren skal udfylde og underskrive erklæring ved energimærkning uden bygningsgennemgang.
   
     
Stk. 3. Konsulenten skal sikre, at data, som afleveres af ejeren, stemmer overens med ejendommens oplysninger i BBR.
 
(6.3, stk. 3) Disse data omfatter:
 
Nøjagtig adresse
 
Bygningens BBR anvendelseskode
 
Bygningens opførelsesår
 
Bygningens størrelse (m² bolig- og erhvervsareal)
 
Varmeinstallation og brændsel/varmeforsyning.
 
Hvis elvarme om der er varmepumpe til opvarmning og varmt vand
 
Erklæring om, at bygningen ikke har været underkastet omfattende ombygninger, der forringer den energimæssige ydeevne, og at eventuelle krav om energimærkning inden færdigmeldingen af bygningen er overholdt
 
Ejers navn
       
Stk. 4. Hvis det viser sig, at der er uoverensstemmelser mellem ejerens oplysninger og oplysningerne i BBR for så vidt angår bygningens anvendelse, opførelsesår samt varmeinstallation og brændsel/forsyning, kan der ikke udarbejdes en energimærkning uden bygningsgennemgang.
 
(6.3, stk. 4) Energikonsulentens vurdering omfatter følgende forhold:
 
Bygningens data
 
Erklæring
 
Disse oplysninger kan hentes fra OIS. Konsulenten kan lave opslag i OIS via de IT-programmer, der benyttes til energimærkningen.
       
Stk. 5. For så vidt angår bygningens størrelse, må der maksimalt være en uoverensstemmelse på 10 % mellem ejerens oplysninger og oplysningerne i BBR.
     
Energikonsulenten skal kontrollere, at erklæringen er underskrevet uden forbehold.
     

7. Klimaskærm
       
BESTEMMELSE
 
VEJLEDNING
       
7.1 Bygningens orientering
     
       
Stk. 1. Bygningsorientering (rotation) foretages ved at finjustere orienteringen. Rotationen kan bruges til at indplacere bygningen i forhold til den orientering, der i øvrigt er angivet for vinduerne samt for eventuelle solvarme- eller solcellepaneler.
   
(7.1, stk. 1) Eks. på finjustering
Finjustering af bygningsorintering
Er bygningen placeret som på tegningen, kan det være en fordel at indtaste bygningens rotation som +8 grader, idet man så på vinduet/solfangeren/solcellerne kan taste 0 (eller Nord) for den markerede nordfacade på tegningen.
       

7.2 Vægge, gulve og lofter
     
       
7.2.1 Varmetab
     
         
Stk. 1. Alle flader med varmetab i bygningens konstruktioner skal identificeres og beskrives.
 
(7.2.1, stk. 1) Fladerne inddeles i følgende dele: Vægge, gulve og lofter. Der kan være flere typer inden for hver kategori.
Stk. 2. Fladernes opbygning skal beskrives, herunder om de varierer i opbygning, såvel inden for samme etageplan som mellem forskellige etageplaner.
   
     
Stk. 3. Energikonsulenten skal angive i energimærkningsrapporten på hvilket grundlag, oplysningerne er indhentet, herunder om der er foretaget destruktive undersøgelser af lukkede bygningsdele, f.eks. ydermur, eller om data er baseret på forelagt tegningsmateriale, opmåling, visuel inspektion eller vurdering ud fra gældende bygningsskik på opførelsestidspunktet.
   
     
Stk. 4. Bygningsdele mod uopvarmede arealer skal registreres og beskrives.
 
(7.2.1, stk. 4) Dvs. bygningsdele mod det fri eller mod uopvarmede rum.
     
Stk. 5. Konstruktionsdele med indlagt varme skal registreres selvstændigt, hvis arealet med indlagt varme enten udgør over 10 % af det samlede konstruktionsareal eller er større end 10 m². Uanset arealet af konstruktionen med varme skal det angives med en bemærkning, f.eks. at der er gulvvarme i bad, omklædning, atrier mv.
 
(7.2.1, stk. 5) Det er f.eks. gulvvarme og varme i vægge eller lofter.
       
7.2.2 Transmissionsareal
         
Stk. 1. Transmissionsarealerne for alle de beskrevne overflader skal opmåles og registreres. Opmålingen skal ske efter reglerne i DS 418 ”Beregning af bygningers varmetab”.
     
       
7.2.3 Transmissionskoefficient, U-værdi
       
Stk. 1. Transmissionskoefficienter (U-værdi) for alle de beskrevne overflader skal angives på baggrund af konstruktionsopbygningen, og der kan som udgangspunkt bruges en visuel inspektion af konstruktionen.
 
(7.2.3, stk. 1) For bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner se kapitel 4.4.
       
7.2.4 Linjetab
       
Stk. 1. Anvendes håndbogens U-værdier for bygningsdele, registreres ved energimærkning af eksisterende bygninger kun linjetab for ydervægsfundamenter ved terrændæk og ved kælderydervægsfundamenter i opvarmede kældre.
   
       
Stk. 2. Hvis energikonsulenten beregner sine U-værdier for bygningsdele ud fra DS 418, skal linjetab medtages og bestemmes i henhold til DS 418.
   
Dvs. beregning af blandet andet linjetab omkring samlingen om vinduer og døre.
     
Stk. 3. For at kunne beregne linjetab skal nedenstående forhold registreres:
 
(7.2.4, stk. 3) Kuldebroslængden, m, er længden af ydervægsfundamenter og kælderydervægs-fundamenter i meter.
For ydervægsfundamenter ved terrændæk og kældergulve bestemmes kuldebroens længde af fundamentets ydre omkreds, hvilket ofte er det samme som bygningens ydre omkreds. Se øvrigt kapitel 9.
For kuldebroer, hvor konstruktionsdetaljer og temperaturfaktor varierer, foretages der en underopdeling af kuldebroens længde.
1)
Konstruktion mellem fundament, nederste del af ydervæg og gulvkonstruktionen
   
2)
Længde af kuldebroer
   
3)
Hvis U-værdien beregnes efter DS 418 foretages tillige en beregning af samlingen omkring vinduer og døre
   
4)
B-faktor
   
 
7.3 Registrering af vinduer og yderdøre
       
Stk. 1. Til brug for beregningen af varmetab og forslag til besparelser skal der defineres et typisk vindue for hver facade (referencevindue).
 
(7.3, stk. 1) Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald gennem vinduerne. Desuden kan der tages hensyn til vinduernes størrelse, type og skyggeforhold mv.
Referencevinduet kan repræsentere vinduer i samme plan, orientering samt element og glastype.
En facade kan have flere referencevinduer.
Stk. 2. Referencevinduet skal opmåles og registreres, og skyggefaktorer for det pågældende vindue angives.
   
     
Stk. 3. Herefter optælles det samlede antal vinduer på facaden, som svarer til referencevinduet, og resultatet indtastes i beregningsprogrammet.
   
     
Stk. 4. Vinduer, der er placeret i andre planer end referencevinduerne skal registreres individuelt.
   
     
Stk. 5. Under hensyntagen til grupperingen af vinduerne i henholdsvis referencevinduer og individuelle glaspartier registreres følgende oplysninger for hver gruppering:
 
(7.3, stk. 5) Solvarmetransmittans, g og gw:
Solvarmetransmittans angiver hvor stor en del af solens varme der når gennem ruden/ruderne. Ruder har forskellig solvarmetransmittans, afhængig af antal lag og rudens belægning.
I vinduestabellerne i kapitel 9.5. vises solvarmetransmittansen som "g".
Solvarmetransmittans, g er forskellige for forskellige rudetyper. Andre værdier end tabellerne kan anvendes for nye vinduer, se www.energivinduer.dk"gw" er vinduets samlede g-værdi (rudens g- værdi x glasandel Ff). Gw findes ikke i beregningsprogrammet.
Solafskærmning, Fc Solafskærmningsfaktoren Fc bestemmes ved tabelopslag. Hvis der ikke er solafskærmning eller hvis solafskærmningen ikke er automatisk, sættes Fc til 1,0.
Glasandel, Ff: Glasandelen beregnes som forholdet imellem rudeareal og murhulareal.
I energimærkning kan tabellernes glasandel (Ff) anvendes uanset vinduernes størrelse.
1)
Vinduesareal i overensstemmelse med retningslinjerne
 
2)
Elementtype, størrelse og solvarmetransmittans for referencevinduet/glaspartiet
 
3)
Orientering og hældning
 
4)
Solafskærmning, Fc
 
5)
Glasandel, Ff
 
     
7.3.1 Orientering
     
Stk. 1. Vinduernes orientering i forhold til verdenshjørnerne skal registreres. Orientering af hvert vindues retning skal angives mod en af de 8 kompasretninger.
 
(7.3.1, stk. 1) Nord er 0 grader og syd er 180 grader. I programmerne er disse 8 kompasretninger angivet således:
   
Nord (0°)
   
Nordøst (45°)
   
Øst (90°)
   
Sydøst (135°)
   
Syd (180°)
   
Sydvest (225°)
   
Vest (270°)
   
Nordvest (315°)
     
7.3.2 Hældning
   
Stk. 1. Vinduernes hældning i forhold til vandret skal registreres. Hældningen angives som et gradtal, hvor sidste ciffer er 0 eller 5 (for eksempel 35 grader).
 
(7.3.2, stk. 1) Et lodret vindue har hældningen 90 grader, og et vandret vindue har hældningen 0 grader.
     
7.3.3 Måltagning
   
Stk. 1. Areal af murhul for vindue skal registreres.
   
     
Stk. 2. Når der arbejdes med referencevinduer kan der anvendes en gennemsnitsstørrelse, men det samlede vinduesareal skal svare til det faktiske areal.
 
(7.3.3, stk. 2) Data kan tilvejebringes ved opmåling eller ud fra tegningsmateriale.
   
7.3.4 Transmissionskoefficient, U-værdi
     
Stk. 1. Baseret på registreringen af referencevinduet bestemmes vinduernes transmissionskoefficient, U-værdien, ud fra tabellerne eller dokumentation fra producenten. Linjetab fra kuldebroer i vindues- konstruktionen indregnes i den samlede U-værdi for vinduet.
 
(7.3.4, stk. 1) Det bemærkes, at U-værdier i tabellerne i kapitel 9.4. inkluderer typiske linjetab i de angivne vindueskonstruktioner. U-værdierne i tabellerne kan anvendes for alle vinduerne uanset størrelsen.
De første energivinduer blev introduceret på det danske vinduesmarked i midten af 1980’erne, men først fra midten 1990’erne blev det mere almindeligt at anvende vinduer med første generation af energiruder. Fra ca. 2006 blev den ældre traditionelle termorude udfaset endeligt på det danske vinduesmarked.
     
7.3.5 Registrering af skygger
       
Stk. 1. Til brug for beregningen skal der registreres følgende skyggeforhold:
 
(7.3.5, stk. 1) Disse skyggeforhold registreres normalt samlet pr. facade. Skyggepåvirkningerne vurderes i forhold til faste objekter, såsom naboejendomme, vinkler, læmure og udhuse samt i forhold til skov og blivende større beplantning.
Se Kapitel 9.5.4 og SBi-213 for nærmere beskrivelse af, hvorledes skyggeforholdende registreres.
1)
horisont
 
2)
udhæng
 
3)
venstreskygge
 
4)
højreskygge
 
5)
vindueshul
 
     
Stk. 2. Hvis facaden har vinkler, fremspring eller andre skyggegivende faconer, der rager mere end 100 cm vinkelret ud fra facaden, registreres disse særskilt.
   
     
Stk. 3. Sideskygger fra fremspring under 100 cm medregnes ikke.
   
     
Stk. 4. For bygninger med anvendelseskode 110, 120 og 130, 131 og 132 kan der anvendes et standard skyggeforhold svarende til:
Horisont 20°
Udhæng 20°
Højre 20°
Venstre 20°
Vindueshul 10°
 
(7.3.5, stk. 4) standard-forhold for alle vinduer og døre kan ændres, såfremt energikonsulenten vurderer det nødvendigt, f.eks. i forbindelse med huse med lavt energibehov og problemer med overtemperaturtimer.
     
Stk. 5. For etageboligbyggeri og andre bygninger anvendes de gældende regler til registrering af de faktiske skyggeforhold.
   
     
7.3.5.1 Undtagelser til reglerne om bestemmelse af skyggeforhold
       
Stk. 1. Enkeltstående træer i villahaver og lignende skal ikke registreres til brug for beregningen af skyggeforholdet.
   
     
Stk. 2. For vinkelformede bygninger, hvor vinduerne sidder i forskellig vandret afstand fra hjørnet, kan skyggeforholdene bestemmes for et gennemsnitsvindue tænkt placeret midt i facadens rudeareal målt vandret fra hjørnet.
   
     
Stk. 3. For ikke plane facader med fremspring større end 100 cm, hvor der sidder vinduer med forskellig orientering i samme facade, foretages der separat registrering af skyggeforholdene for vinduer med afvigende orientering i forhold til facadens hovedretning.
   
 
7.3.6 Beskrivelse
       
Stk. 1. Referencevinduer beskrives med element og glastype, for eksempel om det er et dannebrogsvindue med forsatsramme samt antal glas og glastype, for eksempel om det er en 2-lags energirude.
 
(7.3.6, stk. 1) Beskrivelsen af vinduer og glaspartier har til formål at gøre kunden i stand til, at identificere de glasarealer, der er besparelsesforslag til, samt med basis i referencevinduerne og individuelle vinduer, at kunne genkende bygningens vinduer.
     
Stk. 2. Vinduer skal individuelt beskrives i energimærkningsrapporten med angivelse af placering og antal, såfremt der er besparelsesforslag til de pågældende vinduer, således at bygningsejeren kan genkende vinduerne.
   
       
7.4 Bestemmelse af temperaturfaktor (b-faktor) for de dele af klimaskærmen, som vender mod uopvarmede, delvist opvarmede rum eller mod det fri.
       
Stk. 1. Temperaturfaktoren (b-faktor) tager hensyn til to forhold:
   
At der på den udvendige side af en bygningsdel kan være en anden temperatur end udelufttemperaturen.
   
At der på den indvendige side kan være en anden temperatur end rumtemperatur.
   
     
Stk. 2. Temperaturfaktoren, b, skal for de dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri eller de dele, som vender mod uopvarmede eller kun delvist opvarmede rum benyttes for at korrigere varmetabet. B-faktoren er da altid mindre end 1 og multipliceres på transmissionskoefficienten (U-værdien).
 
(7.4, stk. 2) Dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri (for eksempel terrændæk mod jord), har mindre varmetab end de arealer, som vender mod det fri. Dele, som vender mod et uopvarmet rum med solindfald (for eksempel en udestue), kan desuden få et varmetilskud herfra.
For uopvarmede rum med tekniske installationer, vil b-faktoren for den del af klimaskærmen, der vender mod det opvarmede rum, være den samme som b-faktoren for den tekniske installation.
     
Stk. 3. Temperaturfaktoren 1,0 skal anvendes for de bygningsdele der vender mod det fri.
 
(7.4, stk. 3) Standardværdier for temperaturfaktoren (b) for klimaskærmen kan ses i kapitel 9.6.2.
     
Stk. 4. Temperaturfaktoren 0,7 skal anvendes for:
   
Terrændæk uden gulvvarme
   
Kældergulve uden gulvvarme
   
Kælderydervægge i mere end 2 m's dybde
   
ælderydervægge inde under bygninger
   
ælderydervægsfundamenter i mere end 2 m's dybde, forudsat at der ikke er gulvvarme i rummene
   
Kælderydervægsfundamenter inde under bygninger, forudsat at der ikke er gulvvarme i rummene.
   
     
Stk. 5. B-faktoren kan udregnes for kældre, der indeholder varmeproducerende og varmefordelende anlæg eller man kan anvende tabelværdierne i kapitel 9.
 
(7.1.7, stk. 5) Beregning af b-faktoren kan foretages i programmerne under skemaet uopvarmede rum. Beregning af temperaturfaktorer fremgår også af kapitel 9.6.
     
Stk. 6. For de dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri, kan b-faktoren beregnes ud fra at følgende data registreres, på samme måde som under afsnittet vægge, gulve og lofter:
 
(7.1.7, stk. 6) Beregning af b-faktoren kan foretages som angivet under faneblad "Uopvarmede rum" i de beregningsprogrammer, som er udviklet til brug for energimærkningen.
1)
Hvilken type uopvarmet rum, der er tale om.
   
2)
Arealet af den pågældende del af klimaskærmen (arealer, hvor forholdene er ens, kan slås sammen).
   
4)
U-værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra uopvarmet rum til omgivelserne.
   
5)
Ventilationsforhold og udluftningsforhold.
   

8. Tekniske installationer
     
BESTEMMELSE
VEJLEDNING
   
8.1 Ventilation
     
Stk. 1. Der ses bort fra varmetabet fra ventilationskanaler og -aggregater inden for klimaskærmen. Ventilationskanaler og -aggregater uden for klimaskærmen beregnes som den øvrige klimaskærm, idet de forudsættes opvarmet til normal rumtemperatur.
 
(8.1, stk. 1) I beregningsprogrammerne til energimærkning er der et særligt felt til indtastning af ventilationskanaler og aggregater, således at disse ikke påvirker beregningen af det dimensionerende transmissionstab. Varmetabet fra ventilationsaggregater- og kanaler kan angives pr. arealenhed eller pr. længdeenhed.
Stk. 2. Ved beregningerne skal der anvendes de aktuelle ventilationsforhold i rummene dog mindst svarende til bygningsreglementets minimumskrav. Ventilationen bestemmes på grundlag af ventilationssystemernes gennemsnitsydelse i de enkelte rum i bygningens brugstid, henholdsvis om vinteren og om sommeren i de varme perioder, f. eks. i juli og august. Ved fastlæggelse af den gennemsnitlige ydelse skal der tages hensyn til en eventuel behovsstyring og belastningerne i rummene.
 
(8.1, stk. 2) Rum med ens ventilationsforhold og rum der betjenes af samme ventilationssystem, kan beregnes samlet.
     
Stk. 3. Registrering af ventilation skal omfatte:
   
1) Ventilationsform(er)
   
2) Areal af ventilerede lokaler (zoner)
 
3) Driftstid
 
4) Luftskifteværdier
 
5) Virkningsgrad for varmegenvinding
 
6) Indblæsningstemperatur
 
7) Elvarmeflade/anden varmeflade
 
8) Ventilationskanaler
 
9) SEL-værdi
 
10) Alder
 
11) Dato for seneste eftersyn
 
12) Er der indgået aftale om løbende serviceeftersyn af ventilationsanlægget (ja/nej)
 
13) Automatik
 
14) Effekt af anlægget
 
     
Stk. 4. Det skal undersøges, om der foreligger målte værdier for de data, der er nævnt i stk. 3, i form af en rapport, der højst er 4 år gammel.
 
(8.1, stk. 4) Hvis dette ikke foreligger, kan værdierne i håndbogens kapitel 9.7 anvendes til beregning af ventilation.
8.1.1 Ventilationsformer
 
Stk. 1. Der skelnes mellem naturlig ventilation, mekanisk ventilation og mekanisk udsugning:
● Ved naturlig ventilation sker luftudskiftningen i boligen gennem udeluftventiler, aftrækskanaler og tilfældige utætheder i klimaskærmen samt ved åbning af vinduer og døre.
● Ved mekanisk ventilation forstås ventilationssystemer, hvor luften både indblæses og udsuges ved hjælp af ventilatorer.
● Ved mekanisk udsugning forstås ventilationssystemer, hvor luften udsuges ved hjælp af ventilatorer, mens udeluften tilføres gennem udeluftventiler i ydervæggene, ved åbning af vinduer og døre samt gennem utætheder i klimaskærmen.
 
(8.1.1, stk. 1) Ved en ventilationszone forstås et område (zone) i en bygning, der hænger ventilationsmæssigt sammen via ensartede ventilationsmæssige forhold. Et område (zone) kan bestå af flere rum, eventuelt fordelt på flere etager.
     
Stk. 2. Hvis en bygning er forsynet med udeluftsventiler, oplukkelige vinduer, aftrækskanaler eller tilsvarende regnes den for at være med naturlig ventilation. Selv om der er nogle mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (for eksempel i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, regnes bygningen fortsat med naturlig ventilation.
 
(8.1.1, stk. 2) Naturlig ventilation omfatter også den luftmængde, der trænger ind gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen.
     
Stk. 3. Mindre ventilatorer, hvis formål er at opretholde et bestemt indeklima og som er i konstant drift, skal medregnes som mekanisk udsugning.
   
     
Stk. 4. Hvis der benyttes ventilatorer både til udsugning og indblæsning regnes bygningen for at have mekanisk ventilation.
 
(8.1.1, stk. 4) Den mekaniske ventilation kan være forsynet med varmegenvinding, normalt i form af en kryds-, rotor eller modstrømsvarmeveksler.
     
Stk. 5. En bygning har mekanisk udsugning, hvis inde-luften suges ud, f.eks. fra baderum, toiletrum og køkken, ved hjælp af ventilator(er), som er i konstant drift, mens der tilføres udeluft (ofte kaldet erstatningsluft) gennem utætheder i klimaskærmen og ved åbning af vinduer og døre.
   
8.1.2 Ventilationszoner
     
Stk. 1. Et enfamiliehus regnes primært som én ventilationszone. Hvis der er flere forskellige ventilationsforhold, som hver for sig ventilerer en del af bygningen, betragtes de dog som selvstændige ventilationszoner.
 
(8.1.1, stk. 1) Ved en ventilationszone forstås et område (zone) i en bygning, der hænger ventilationsmæssigt sammen via ensartede ventilationsmæssige forhold. Et område (zone) kan bestå af flere rum, eventuelt fordelt på flere etager.
     
Stk. 2. For flerfamiliehuse/erhvervsbygninger gælder det, at bygningen opdeles i ventilationszoner. Hver ventilationszone registreres og beskrives ved sin funktion, og på hvilken måde zonen ventileres.
 
(8.1.1, stk. 2) Det kan være vanskeligt at opdele bygningen i flere ventilationszoner på stedet. Derfor kan det være en fordel at rekvirere etageplaner og ventilationsdiagrammer før det planlagte besøg i bygningen.
Stk. 3. En zones areal opgøres efter samme retningslinjer som opvarmet etageareal jf. kapitel 3. Summen af arealer for ventilationszoner skal svare til bygningens samlede opvarmede areal.
   
     
Stk. 4. Data, der benyttes ved beregningen af ventilationszoner skal findes enten ved opmåling på stedet for hver ventilationszone eller ved opmåling på etageplaner for bygningen.
   

     
8.1.3 Anlægsbeskrivelse
       
Stk. 1. For hver ventilationszone registreres og beskrives ventilationsanlægget og dets funktion, således at ejeren kan genkende installationen.
Beskrivelsen skal omfatte:
 
8.1.3, stk. 1) Ventilationsanlæg kan bestå af flere typer komponenter, jf. SBI-anvisning nr. 196 ”Indeklimahåndbogen”.
Den gennemsnitlige luftstrøm beregnes på forskellig måde afhængigt af anlæggets type:
CAV-anlæg (Constant Air Volume) Man kan benytte den dimensionerende eller målte luftstrøm
VAV-anlæg (Variable Air Volume)
Temperaturen, fugt eller CO2 regulerer den variable luftstrøm. Man kan benytte den dimensionerende eller målte maksimale luftstrøm ganget en reduktionsfaktor, som typisk vil ligge mellem 0,55 og 0,85.
Anlæg med recirkulering
Man kan benytte den dimensionerende eller målte maksimale luftstrøm i forsyningskanalen for friskluft ganget det gennemsnitlige forhold mellem den recirkulerede luftmængde og friskluftsmængden.
1)
Ventilationszone med navn
 
2)
Ventilationsanlæg med navn
 
3)
Ventilationsanlægstype
 
4)
Placering i bygningen
 
       
     
8.1.4 Driftstid
     
Stk. 1. Ventilationen i boliger skal registreres i konstant drift uafhængigt af, om der er naturlig ventilation, mekanisk udsugning eller mekanisk ventilation.
   
     
Stk. 2. Driftstiden for mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (for eksempel i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, sættes til nul.
   
     
Stk. 3. For flerfamiliehuse/erhverv skal driftstiden, F0, for ventilationsanlægget angives for hver ventilationszone.
 
(8.1.4, stk. 3) F 0 = 1 betyder at ventilationsanlægget er i funktion i hele bygningens driftstid. Det er muligt at indtaste driftstider, som er forskellige fra 1, da et ventilationsanlæg godt kan have driftstid, som er længere eller kortere end bygningens brugstid.
     
8.1.5 Luftskifteværdier
     
Stk. 1. Hvis der er data for luftskifteværdier for den konkrete bygning skal disse anvendes. Hvis disse data ikke findes, benyttes tabelværdier fra kapitel 9.
   
     
8.1.6 Temperaturvirkningsgrad (ƞ vgv )
 
Stk. 1. Varmegenvindingens temperaturvirkningsgrad (ƞvgv) bestemmes ud fra udeluftens temperaturstigning i varmegenvinderen. Temperaturvirkningsgraden angives for veksleren alene uden bidrag fra andre kilder f.eks. motorvarme fra ventilatorerne. Ved bestemmelse af temperaturvirkningsgraden regnes der ikke med kondensation i afkastluften. Temperaturvirkningsgraden er 0 for systemer, hvor varmegenvindingen alene går til opvarmning af varmt brugsvand.
 
(8.1.6, stk. 1) Indsamling af data til beregning af temperaturvirkningsgraden foretages ved besigtigelsen og beregnes i henhold til beregningsmodeller i kapitel 9.
Der henvises i øvrigt til beregningsskema i Ventilations Ståbi.
   
   
8.1.7 Indblæsningstemperatur (C)
 
     
Stk. 1. I ventilationsanlæg med både temperatur-reguleret varmegenvinder og temperaturreguleret varmeflade skal der antages en indblæsningstemperatur på 18 °C.
 
   
Stk. 2. I anlæg, hvor varmegenvinderen er uden regulering, angives det under indtastning i beregningsprogrammet ved at sætte et minus foran indblæsningstemperaturen.
 
   
Stk. 3. Hvis anlægget er uden varmeflade og med ureguleret varmegenvinder angives indblæsningstemperaturen til 0 °C.
 
   
Stk. 4. For anlæg med reguleret varmegenvinder, men uden varmeflade angives en indblæsningstemperatur på 18 °C, som for tilsvarende anlæg med reguleret varmeflade.
 
     
8.1.8 Elvarmeflader
     
Stk. 1. Det skal registreres, om ventilationsanlægget har en elvarmeflade. Hvis der er elvarmeflade i ventilationsanlægget skrives der "1" i feltet i beregningsprogrammet. I modsat fald angives værdien "0” i samme felt i beregningsprogrammet.
 
   
8.1.9 Specifikt elforbrug til lufttransport (SEL)
   
Stk. 1. Det specifikke elforbrug til lufttransport er elforbruget til ventilatorerne inklusive reguleringsudstyr og lignende divideret med det transporterede luftvolumen.
Det specifikke elforbrug bestemmes med udgangspunkt i den gennemsnitlige volumenstrøm gennem ventilationsanlægget. For anlæg med både indblæsning og udsugning bestemmes SEL'en ud fra summen af de to ventilatorers elforbrug. SEL-værdien skal om muligt aflæses på mærkepladen.
 
(8.1.9, stk. 1) SEL-værdien kan eventuelt findes på producentens hjemmeside, Hvis dette ikke er muligt, kan værdien vurderes med støtte fra beregningsmodeller i kapitel 9.7.
     
8.2 Mekanisk køling
 
Stk. 1. Køleanlæg skal registreres for at kunne anskueliggøre eventuelle forslag til energiforbedringer og finde frem til det el-forbrug, der teoretisk vil gå til at nedbringe en eventuel beregnet overtemperatur i bygningen.
 
(8.2, stk. 1) Kølevirkningsgraden registreres som en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden. Er viden herom ikke tilgængelig, benyttes to teoretiske faktorer - en kølevirkningsgrad, EER-anlæg og en forøgelsesfaktor (der hidrører fra vandafslag på kølefladen).
     
Stk. 2. Der skelnes mellem to former for køleanlæg:
Elektrisk drevet mekanisk køling til klimaanlæg (reduktion af beregnet overtemperatur)
Alle andre køleanlæg til processer, drift af bygningens installationer mv.
 
(8.2, stk. 2) I de tilfælde hvor der anvendes naturlig køling - "frikøling" - anbefales det, at justere EER og forøgelsesfaktoren kunstigt for at tilgodese udnyttelsen.
For eldrevne, mekaniske køleanlæg registreres anlægstypen, og anlægget beskrives, hvorefter elforbruget kan beregnes.
     
Stk. 3. Køling til processer, såsom kølemøbler, frostrum, serverrum, skøjtehaller, køkkener mv., indgår ikke i bygningens energimæssige ydeevne, men skal registreres i de tilfælde, hvor der kan være rentable besparelsesforslag, således at der kan udarbejdes energispareforslag for disse installationer.
   
     
8.2.1 Anlægsbeskrivelse
     
Stk. 1. Alle væsentlige anlægskomponenter registreres og beskrives ud fra mærkeplader/dokumentation på de tilgængelige dele af systemet.
 
(8.2.1, stk. 1) Eventuelle målte værdier i form af en rapport fra lovpligtige eftersyn, indreguleringsrapport, servicerapport eller lignende, som højst er 4 år gammel, kan også anvendes.
     
Stk. 2. For hver zone registreres og beskrives anlæg og funktion entydigt, således at ejer kan genkende installationen.
   
     
Stk. 3. Anlæggene navngives entydigt med navnet fra anlægsdokumentationen. Hvis den ikke angiver et navn, gives et entydigt navn, f.eks. et bogstav eller et tal.
   
     
8.2.2 Kølevirkningsgrad
     
Stk. 1. Køleanlæggets kølevirkningsgrad skal bestemmes. Kølevirkningsgraden bestemmes på samme måde, som det gøres for varmeanlæg. Ved bestemmelse af kølevirkningsgraden anvendes relevante europæiske standarder. For fabriksfremstillede units angives kølevirkningsgraden i henhold til relevante europæiske standarder, f.eks. EN 14511.
 
(8.2.2, stk. 1) Kølevirkningsgrad angives inklusive alt hjælpeudstyr, dvs. f.eks. pumper, blæsere og automatik. Elbehovet er den samlede optagne el-energi i forhold til køleydelsen afleveret i den opvarmede (klimatiserede) del af bygningen.
El-behovet bør i princippet angives som en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden. Som alternativ kan el-behovet i stedet bestemmes som den reciprokke værdi af kølevirkningsgraden (EER'en) ved dimensionerende forhold.
EERanlæg kan defineres som anlæggets køleydelse i kW divideret med optaget el til kompressor, evt. brinepumpe, evt. ventilator til kondensator, styring, afrimning mv. ud fra en gennemsnitlig betragtning over året mht. drift, udetemperatur, fugtighed, varmebelastning mv. Denne virkningsgrad er det muligt at beregne, hvis der er sket en registrering af alle ovenstående effekter gennem flere år.
Hvis dette ikke er tilfældet, kan EERanlæg sættes til 3,5, såfremt det skønnes, at køleanlægget ikke afviger væsentligt fra en gennemsnitlig betragtning.
Den bedst tænkelige (højeste) EERanlæg vil være ved et korrekt dimensioneret og reguleret anlæg, som har direkte ekspansion og køling af kondensatoren via vand eller køletårn. Det dårligste (laveste) EERanlæg kan forekomme ved splitanlæg med en lille fordamper/kondensator, on/off styring og kondensator placeret med dårlig varmeafgivelse.
     
8.2.3 Forøgelsesfaktoren
     
Stk. 1. Køleanlæggets forøgelsesfaktor skal vurderes.
 
(8.2.3, stk. 1) Forøgelsesfaktoren defineres som den samlede gennemsnitlige våde køleeffekt (inklusiv effekt til vandudfældning) divideret med den samlede tørre køleeffekt.
Forøgelsesfaktoren for vandudslag angiver, hvor meget kølebehovet forøges på grund af vandudslag i kølefladen. Forøgelsesfaktoren for vandudslag opgøres som den samlede nødvendige køleeffekt inklusive vandudslag divideret med den tørre, effektive køleeffekt.
Forøgelsesfaktoren er større end eller lig med 1 og kan kun fastslås, hvis en række driftsforhold for anlægget er blevet registret over en længere periode. Derfor kan forøgelsesfaktoren sættes til 1,1, med mindre det vurderes, at der slås væsentligt mere vand af end denne gennemsnitlige betragtning er udtryk for. I de tilfælde anbefales det at vurdere anlæggets drift og køleflade.
     

8.3 Varmeproducerende anlæg
 
8.3.1 Kedelanlæg
       
Stk. 1. Kedlen skal registreres og beskrives entydigt ved at angive type, fabrikat, almindelig eller kondenserende og placering i bygningen.
 
(8.3.1, stk. 1) Der skelnes mellem følgende typer:
 
Olie, herunder bioolie
 
Gas
 
Biobrændsel eller andet brændsel, herunder koks
     
Stk. 2. Den nominelle effekt for kedlen skal registreres fra typeskilt, CE-mærkning eller datablad, hvis det forefindes. Det er altid den nominelle effekt herfra, der skal anvendes, selvom der køres med en anden (typisk mindre) effekt.
 
(8.3.1, stk. 2) Hvis disse data ikke findes, kan værdierne i kapitel 9 anvendes.
Stk. 3. Registreringen skal endvidere omfatte
   
1)
Brændselstype
   
2)
Varmeydelse(r)
   
3)
Nominel(le) virkningsgrad(er)
   
4)
Tomgangstab
   
5)
Driftsforhold
   
6)
Kedlens fremstillingsår
   
7)
Isoleringsgrad
   
     
Stk. 4. Energikonsulenten skal gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber.
Der skal ikke foretages egentlige målinger af kedlens driftsforhold.
 
(8.3.1, stk. 4) Som inddata til programmet kan benyttes:
 
Fabrikantens data
 
Data fra CE-mærkning
 
Data fra http://www.dgc.dk/ (kan benyttes til gaskedler)
 
Værdier fra eftersyn af kedlen
 
Data fra http://www.teknologisk.dk/kedelliste/35412
 
Hvis disse data ikke findes, kan værdierne i håndbogens kapitel 9 anvendes
     
Stk. 5. Ved hjælp af oplysninger fra mærkepladen skal, hvis muligt, indhentes oplysninger om opstillingsåret for kedlen fra producenten eller leverandøren.
   
     
Stk. 6. Energikonsulenten skal særligt være opmærksomhed på mulighederne for at opnå energiforbedring ved:
   
1)
Udskiftning af kedel
   
2)
Installation af kedel til biobrændsel
   
3)
Installation af solvarme og varmepumpe
   
4)
Andre ændringer af varmeanlægget
   
5)
Tilslutning til kollektiv forsyning
   
     
Stk. 7. Følgende skal undersøges i forbindelse med vurderingen af oliefyrede kedler:
 
(8.3.1, stk. 7) I mindre anlæg kan kedeltypen være:
Kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin, modulerende
Kedel med integreret brænder, typisk til enfamiliehus. Kedlerne kan være kondenserende
I større anlæg kan der være tale om:
Kedler med påmonteret brænder, et-trin, to-trin eller modulerende. Der kan være påmonteret kondenserende røggaskøler
1)
Alder (angivet ved årstalsinterval)
 
2)
Isoleringsgrad
 
3)
Støbejerns- eller pladejernskedel
 
4)
Kedelanlæggets type
 
     
Stk. 8. Følgende skal undersøges i forbindelse med vurderingen af gasfyrede kedler:
 
(8.3.1, stk. 8) I større anlæg kan der være tale om:
Kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin, modulerende. Kedler kan være udført med integreret røggaskøler for kondenserende drift eller med efterkoblet røggaskøler, ligeledes for kondenserende drift
Flerkedelanlæg udformet som:
Flere mindre kedler i kaskadedrift (automatisk ind/udkobling) vil typisk være gaskedler i størrelsen 10-60 kW
2-3 kedler, evt. forskellig størrelse anlæg kan være med automatik for kaskadedrift eller ind og udkobling af kedler gøres manuelt af driftspersonalet
Om nødvendigt kan gasdistributionsselskabet oplyse hvilken type kedel, der er registreret i bygningen.
1)
Alder (angivet ved årstalsinterval)
 
2)
Isoleringsgrad
 
3)
Støbejerns eller pladejernskedel
 
4)
Kedelanlæggets type
 
     
Stk. 9. Fastbrændselskedler skal registreres efter samme retningslinjer som oliekedler og opdeles i type efter det brændsel, der primært fyres med.
 
(8.3.1, stk. 9) Ved fastbrændselskedler forstås kedler, der leverer varme til centralvarmeanlæg og fyres med fast brændsel.
De mest almindelige typer er:
Brændekedler med manuel fyring
Træpillekedler med automatisk fyring
Andet brændsel som kul, koks, korn, halm m.m
Flisfyret kedel.
Stk. 10. Hvis der er flere kedler, angives gennemsnittet for de nominelle effekter. I de tilfælde, hvor kedel og brænder er selvstændige komponenter f.eks. traditionelle kedler med blæseluftbrænder, angives den nominelle kedeleffekt for den aktuelle kombination af kedel og brænder.
     
     
Stk. 11. I mindre anlæg med én kedelunit med kombipumpe eller såkaldt varmtvandsprioritering, hvor vandstrømmen skifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand, benyttes ved indtastning i beregningsprogrammet værdien ”1” som angivelse af andelen af nomineleffekt til varmtvandsproduktion.
 
(8.3.1, stk. 11) Det bemærkes, at der er sammenhæng i beregningsdata for ”ladepumpen” til varmtvandsbeholderen. Værdierne for andel af nominel effekt til varmtvandsproduktion har kun betydning, når der angives ”styring” af ladepumpen.
     
Stk. 12. I kaskadekoblede småkedelanlæg (typisk gaskedelenheder op til ca. 60 kW), hvor vandstrømmen fra den ene kedel skifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand, sættes andelen af nomineleffekt til varmtvandsproduktion til 1 for én kedel, når der er fire kedler eller derunder. Ved flere end fire kedler koblet i kaskade sættes andelen til 1 for to kedler.
   
     
Stk. 13. I traditionelle flerkedelanlæg med to eller tre kedler, sættes andelen af nomineleffekt til varmtvandsproduktion til ”1” for den mindste kedel og til ”0” for de øvrige.
   
     
Stk. 14. Der skal bruges en temperaturkorrektionsfaktor til at beregne, hvordan virkningsgraden ved fuldlast henholdsvis dellast varierer med kedeltemperaturen. Ved mangel af prøvningsdata anvendes en korrektionsfaktor på 0,002 pr °C for kondenserende gaskedler ved både fuldlast og dellast samt for kondenserende oliekedler ved dellast. For alle andre kombinationer af kedeltyper og prøvningsbelastninger skal der anvendes en korrektionsfaktor på 0,001 pr. °C.
   
     
Stk. 15. Kedlens driftsbetingelser herunder elforbrug til blæser og automatik skal registreres.
 
(8.3.1, stk. 15) Hvis kedlen kører med fast temperatur, angives den fast indstillede kedeltemperatur som minimumstemperaturen. Ellers benyttes fabrikantens anvisninger.
     
Stk. 16. Det skal angives, hvilken minimumstemperatur kedlen kan operere ved. For pladejernskedler vil det typisk være 55-60 °C. For kedler, hvor der ikke er nogen nedre temperaturgrænse, bortset fra at de ikke må fryse, angives temperaturen til 0 °C. Hvis der ikke er udetemperaturkompensering angives blot kedeltemperaturen.
   
     
Stk. 17. Den optagne blæsereffekt og effekt til olieforvarmer i kedelunit eller separat brænder skal angives.
Mærkeeffekten på kedlens blæser og olieforvarmer skal angives. Hvis der også er en olieforvarmer, summeres de to værdier.
 
(8.3.1, stk. 17) For biobrændselsanlæg kan også tænding mv. give stort elforbrug. Dette forbrug indregnes som ”blæsereffekt”.
Kedler kan forbruge el til tænding og automatik, brænderens blæser og til olieforvarmer.
Energikonsulenten beregner ikke elforbrug til anlæg fyret med svær fuelolie.
     
Stk. 18. Mærkeeffekten på kedlens automatik skal angives.
 
(8.3.1, stk. 18) Effektbehov til automatik kan sættes til 5 W, hvis data for den konkrete kedel ikke findes.
     
Stk. 19. Temperaturfaktor for opstillingsrum skal bestemmes som beskrevet for varmerørene i varmefordelingssystemet.
 
(8.3.1, stk. 19) Se i kapitlet ”Varmefordelingsanlæg”.
     
Stk. 20. Fordeling af kedel imellem flere bygninger.
Forskellige kedeltyper skal sammenvejes efter installeret effekt til en ækvivalent kedel.
 
(8.3.1, stk. 20) Eksempel: Hvis en kedel betjener to bygninger på 300 m 2 hhv. 700 m2 sættes faktoren til 0,3 i beregningen for førstnævnte bygning.
Hvis to bygninger, ligeledes med arealer på 300 m 2 og 700 m 2 , betjenes af en kaskade på tre ens kedler, bliver faktoren 0,9 ved beregning af førstnævnte bygning og 2,1 ved beregning af bygningen på 700 m 2 .
 
   
8.4. Fjernevarmeinstallationer
     
Stk. 1. Ved direkte anlæg er der ikke tab fra installationen.
 
(8.4, stk. 1) Der ses bort fra rør og diverse installationer før måleren.
Se specifikke regler for fordelingssystemet i kapitel 8.8 ”Varmefordelingsanlæg”.
     
Stk. 2. Der skal tages hensyn til fjernvarmeselskabets krav til bygningens driftsforhold i både status og forslag.
 
(8.4, stk. 2) De enkelte fjernvarmeselskaber kan have krav til bygningens driftsforhold som for eksempel forbud mod natsænkning eller krav til afkøling.
     
Stk. 3. Registreringen af fjernvarmeinstallationen skal omfatte:
   
1)
Anlægstype (direkte/indirekte)
   
2)
Type/Navn/Fabrikat ifølge mærkeskilt
   
3)
Alder ifølge mærkningsskilt
   
4)
Opbygning (sommer/vinter veksler, reserve, kaskadekobling), hvis der er flere vekslere
   
5)
Angivelse af, om veksleren er forsynet med isoleringskappe
   
6)
Angivelse af eventuel isoleringskappes tilstand
   
7)
Isoleringstykkelse mv.
   
8)
Placering
   
     
Stk. 4. Fjernvarmevekslerens varmetab skal angives. For units skal det samlede varmetab fra unitten inklusive tabet fra f.eks. rør, ventiler og fittings angives. For fjernvarmevekslere sammenbygget med varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer til én unit skal her alene angives forøgelsen af varmetabet fra unitten, når der også er rumopvarmning. Vedrørende angivelse af varmetabet fra varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer henvises til afsnittet om varmtvandsbeholder.
Hvis værdien ikke er opgivet på veksleren, skal tabet beregnes i henhold til beregningsmodellen for ”Varmetab fra vekslere i W/m² K” i kapitel 9, hvor tabet fra f.eks. rør, ventiler og fittings adderes.
 
(8.4, stk. 4) Hvis værdien ikke er opgivet på veksleren for enfamiliehuse kan værdierne angivet i kapitel 9, anvendes hvor vekslerens areal multiplicere, da disse værdier er opgivet i W/m 2 K og i programmerne indtastes disse i W/K.
     
Stk. 5. Den nominelle varmeeffekt, kW, skal angives.
 
(8.4, stk. 5) Hvis det dimensionerende varmebehov ikke kendes, kan det antages ækvivalent med transmissions- og ventilationstab ifølge SBI-213 tillagt varmebehov til rørtab og opvarmning af brugsvand.
Værdien svarer til bygningens dimensionerende varmebehov, inklusive behov til varmt brugsvand, hvis vandet opvarmes i veksleren. Hvis en del af bygningen opvarmes på anden vis, tages der hensyn til det ved fastsættelse af den nominelle effekt.
Hvis opvarmning af varmt brugsvand sker gennem fjernvarmeveksleren, kan den nominelle effekt dog ikke være mindre end ladeeffekten til varmtvandsbeholderen.
     
Stk. 6. Det skal registreres, om der er automatik, som styrer fremløbstemperaturen efter udetemperaturen.
For centralvarmevekslere med udetemperatur-
 
(8.4, stk. 6) Hvis veksleren kører med fast temperatur, angives den fast indstillede vekslertemperatur som minimumstemperaturen.
kompensering, angives en minimums
   
vekslertemperatur på 20 °C, medmindre anlægget kræver en højere værdi for at sikre tilstrækkelig opvarmning af varmt brugsvand.
 
Hvis den faktiske værdi ikke kan registreres, antages 65 °C.
     
Stk. 7. Mærkeeffekten på fjernvarmens automatik, standby (W), skal angives.
 
(8.4, stk. 7) Hvis oplysningen mangler, kan værdien 5 W anvendes.
     
Stk. 8. Temperaturfaktoren, b, for opstillingsrummet skal bestemmes som beskrevet for varmerørene i varmefordelingssystemet.
 
(8.4, stk. 8) Temperaturfaktoren afhænger af om fjernvarmeveksleren er placeret i et opvarmet rum, i et uopvarmet rum eller i det fri, eventuelt i et skur eller en garage. Se kapitel 9.6.
     

8.5. Anden rumopvarmning
     
Stk. 1. Når bygningen har anden rumopvarmning end et vandbårent varmefordelingssystem eller opvarmning via forvarmeflader på ventilationsanlæg, skal dette registreres og beskrives. Installationen skal beskrives, så ejer kan genkende forholdene.
 
(8.5, stk.1) Der kan være tale om direkte el til rumopvarmning eller andre opvarmningskilder.
Der skelnes mellem:
 
Direkte el til rumopvarmning
 
Brændeovne, gasstrålevarmere og lignende
Stk. 2. I bygninger med udelukkende vandbåren centralvarme indgår bidrag fra brændeovn eller pejseindsats ikke i det beregnede varmeforbrug.
   
Stk. 3. I de områder af bygningen, hvor der anvendes andre opvarmningskilder, angives for hver af disse:
 
(8.5, stk.3) Data til beregning af virkningsgrad kan findes:
1) Virkningsgrad
 
I varmekildens driftsvejledning
2) Luftstrømsbehov
 
Via fabrikant/leverandør.
3) Andel af etageareal, som opvarmes med den pågældende varmekilde.
   
     
Stk. 4. Luftstrømsbehovet i det etageareal, som opvarmningsformen dækker, skal registreres.
 
(8.5, stk.4) For en traditionel ovn eller pejs vil der være behov for tilførsel af forbrændingsluft. For en gasstrålevarmer vil der være behov for aftræk af forbrændingsluft.
Hvis ikke der foreligger data for luftstrømsbehovet, kan der antages et luftstrømsbehov på 0,005 m 3 /s m² i det etageareal som opvarmningsformen dækker. Hvis dette dominerer ventilationen i zonen, skal ventilationsværdierne korrigeres svarende til luftstrømsbehovet til brændeovnen eller gasstrålevarmeren.
Ved korrektionen tages der hensyn til eventuel udsugning i mekaniske udsugnings- eller ventilationsanlæg.
     
Stk. 5. Når en ovn, uanset type, er tilsluttet centralvarmeanlægget eller har indbygget varmtvandsbeholder, skal den registreres som en kedel med den virkningsgrad, som fremgår af tabellerne i kapitel 9.
   
     
Stk. 6. Når der er et anlæg (ventilator- eller kanalsystem), der flytter luften fra rum med ovn til rum uden varmekilde, skal disse rum medtages som opvarmet af ovnen.
   
     
Stk. 7. En ovn kan som udgangspunkt kun opvarme det rum, den står i samt tilstødende rum, hvis der er åben adgang til disse rum uden døre, der blokerer for den varme lufts passage.
   
     
Stk. 8. I bygninger, hvor ovne er den primære varmekilde, skal rum uden varmekilde registreres som el-opvarmede rum, selvom der ikke er el-radiatorer i rummet.
 
(8.5, stk.8) Se ovenfor i kapitel 3.3.1 ”Definition af opvarmet areal”.
     
Stk. 9. I rum med elvarme, som også har brændeovn eller pejseindsats skal bidrag herfra indgå som supplerende varme med 15 % af det beregnede energibehov i bygningen til varme og varmt vand. Uanset antal ovne og størrelsen på det rum ovnen er placeret i.
   
     
Stk. 10. I rum med radiatorer til centralvarme skal der ses bort fra andre opvarmningskilder. Dette gælder dog ikke varmepumper
 
(8.5, stk.10) I rum med centralvarme ses der således bort fra varmeovne.
     
Stk. 11. I bygninger med flere forskellige varmekilder skal etagearealandelen beregnes for hver type. Det skal angives, hvor stor en andel systemet dækker i forhold til bygningens samlede, opvarmede etageareal. Der tages hensyn til, om isolerings- og ventilationsniveau i det dækkede område er anderledes end i resten af bygningen. Arealandelen angives som et decimaltal i intervallet 0 - 1.
   
     
8.6. Varmepumper
     
Stk. 1. Varmepumper skal registreres og beskrives entydigt f.eks. med opstillingsår og fabrikantens typebetegnelse.
 
(8.6, stk. 1) Hvis der er flere forskellige typer varmepumper i bygningen, kan der oprettes flere varmepumpeskemaer. Varmepumperne antages at bidrage til opvarmningen i samme rækkefølge, som skemaerne står i programmet.
Stk. 2. Det skal tydeligt fremgå, hvilken af nedenstående typer varmepumper der er tale om:
1) Væske/vand (optager energi fra jordslange eller grundvand og afgiver til centralvarmeanlæg)
2) Luft/vand (optager energi fra udeluft eller afkastluft og afgiver til centralvarmeanlæg)
3) Luft/luft (optager energi fra udeluft eller afkast og afgiver det via indblæsning)
4) Luft/brugsvand og luft (optager energi fra udeluft eller afkast og afgiver det via vandladekreds og indblæsning)
5) Duo anlæg (to varmepumper der dækker hhv. rumopvarmning og brugsvand)
6) Varmegenvinding og boligventilationsvarmepumper (mange muligheder med overskudsvarme eller mekanisk luftskifte)
 
(8.6, stk. 2-3) Som datakilde kan benyttes:
 
Tegningsmateriale
 
Beskrivelse
 
Vurdering på stedet
 
Mærkeplade eller data fra producenten
   
     
Stk. 3. Beskrivelsen skal omfatte, om varmepumpen alene er til produktion af varmt brugsvand, alene er til rumopvarmning, eller om varmepumpen kan producere både varmt brugsvand og rumopvarmning i kombination, alternativt om der er en duoløsning med en varmepumpe, som kan producere varmt brugsvand og en anden varmepumpe til rumopvarmning.
   
     
Stk. 4. Oplysninger om drift og anvendelse af varmepumpen/varmepumperne skal registreres, idet varmepumpeanlæg også kan benyttes som køleanlæg om sommeren.
 
Det er nødvendigt at spørge bygningsejeren herom.
     
Stk. 5. For varmepumper til rumopvarmning skal det angives, hvor stor en andel varmepumpen dækker i forhold til bygningens samlede opvarmede etageareal. Andelen fastlægges på samme måde som ved direkte el-opvarmning. For varmepumper, der leverer varme til indblæsningen i et ventilationsanlæg, skal der angives et negativt tal under andel af etageareal, hvis der også er anden opvarmning i rummene. Arealandelen angives som et decimaltal i intervallet 0-1.
 
(8.6, stk. 5) Metoder til bestemmelse af arealandelen:
   
Findes i projekteringsmateriale
   
Vægtes i forhold til varmetab beregnet i det til enhver tid gældende SBi-beregningsprogram
   
Beregnes ved hjælp af nedenstående tommelfingerregler
   
Skønnes på baggrund af varmepumpens størrelse, antal og type af andre opvarmningskilder samt eventuelt oplysninger fra bruger
   
En luft-luft varmepumpe kan som udgangspunkt kun opvarme det rum, den står i samt tilstødende rum, hvis der er åben adgang til disse rum uden døre, der blokerer for den varme lufts passage.
     
Stk. 6. Data for varmepumpens nominelle ydelse og virkningsgrad skal angives.
 
(8.6, stk.6) Dataene angives for henholdsvis rumopvarmning og produktion af varmt brugsvand.
     
Stk. 7. Nominel COP skal registreres.
 
(8.6, stk. 7) Som datakilde kan benyttes:
Datablad, beskrivelse
Mærkeplade
Vurdering baseret på anlæg af lignende type, størrelse, alder mv.
Nominel COP kan beregnes efter formlen:
Nominel COP = afgivet effekt / tilført effekt.
     
Stk. 8. Relativ COP skal registreres.
 
(8.6, stk.8) Relativ COP er en skønnet eller målt virkningsgrad ved 50 % last.
Som datakilde kan benyttes:
Datablad, beskrivelse
Styring af varmepumpen er afgørende for virkningsgraden ved 50 % last, og styringsmetoden kan bedst findes via datablad. Hvis dette ikke er muligt, må konsulenten vurdere det ud fra anlæggets alder, type mv.
En inverter sidestilles med anlæg, der har elektronisk ekspansionsventil og kapacitetsreguleret kompressor. Den relative COP ved 50 % dellast er ikke aktuel ved varmepumper til brugsvand, eftersom det kan antages, at de kører med 100 % last.
     
Stk. 9. Testtemperaturerne på den kolde side, den varme side og medie på kold og varm side skal registreres.
 
(8.6, stk. 9) Temperaturerne skal grundlæggende registreres, for at man kan kompensere, hvis pumpen anvendes med anden opsætning end den er testet ved.
Testtemperaturerne er fastsat efter EN 14511 og kan normalt aflæses via databladet. Testtemperaturen på den varme side skal være større end eller eventuelt lig med testtemperaturen på den kolde side.
Som datakilde kan benyttes:
Datablad, beskrivelse
Mærkeplade
Bilag
Stk. 10. Mediet på varmepumpens kolde side skal angives, dvs. kilden, og hvilket medie varmen leveres til på den varme side.
 
(8.6, stk.10) På den kolde side er der mulighed for at vælge mellem:
 
Jordslanger
 
Aftræk
 
Udeluft
 
Anden kilde
 
På den varme side er der mulighed for at vælge mellem:
 
Rumluft
 
Indblæsning
 
Varmeanlæg
 
For varmepumper udelukkende til produktion af varmt brugsvand er valgmuligheden ikke aktuel.
     
Stk. 11. Hvis varmepumpen har hjælpeudstyr, som ikke har været med i test til bestemmelse af nominel effekt og/eller nominel COP, skal effektbehov til hjælpeudstyret angives
 
(8.6, stk. 11) Eksempler på hjælpeudstyr:
Blæser i varmefordelingssystem
Pumpe i fordelingssystem til gulvvarme forsynet fra varmepumpe.
     
Stk. 12. Den effekt, der tilgår varmepumpesystemet i perioder, hvor det ikke er i drift skal registreres. (Standby.forbrug)
 
(8.6, stk. 12) Det kan for eksempel være effektbehov til ur og datalog, cirkulationspumpe til jordslange eller el-tracing af føringsveje.
     
Stk. 13. For varmepumper, som er knyttet til ventilationssystemet, skal desuden angives virkningsgraden for en evt. varmegenvinder, den dimensionerende indblæsningstemperatur og luftstrømmen i ventilationssystemet. Hvis der sker varmegenvinding, før ventilationsluften når varmepumpen, skal genvindingens temperaturvirkningsgrad registreres.
 
(8.6, stk. 13) Følgende data hentes i afsnit om ventilation:
 
Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding
 
Dimensionerende indblæsningstemperatur
 
Luftmængde.
 
Hvis der ikke er varmegenvinding indtastes værdien 0.
     
Stk. 14. Når varmepumpen bruges til opvarmning via indblæsningsluften i ventilationssystemet, skal den dimensionerende indblæsningstemperatur registreres.
 
(8.6, stk.14) Den dimensionerende indblæsningstemperatur angives til 20 °C, hvis anlægget betjener flere rum med fælles indblæsningstemperatur. Dette gælder også for varmepumper, der alene fungerer som varmegenvinder i et ventilationsanlæg.
For luftvarmeanlæg, der betjener rum med individuelt reguleret indblæsningstemperatur, kan der angives en højere indblæsningstemperatur.
Ved fastlæggelse af den dimensionerende indblæsningstemperatur kan der tages hensyn til eventuel ekstra recirkulation af luft gennem fordamperen ved lav udetemperatur. El behovet til en eventuel boostventilator i den forbindelse skal angives under særligt hjælpeudstyr, se ovenfor. Parameteren er ikke relevant for varmepumper alene til brugsvandsopvarmning.
       
Stk. 15. Luftstrømsbehovet til varmepumpen skal registreres i m³/s.
     
       
Stk. 16. Hvis der anvendes en anden varmekilde til varmepumpen end jordslange, aftræk eller udeluft f.eks. grundvand, søvand eller havvand, angives månedsmiddeltemperaturerne for varmekilden under ”Anden varmekilde”. Desuden angives temperaturdifferencen over veksleren ved henholdsvis rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand.
     
       

8.7. Solvarme
       
Stk. 1. Solvarmeanlægget skal registreres og beskrives entydigt med anvendelse, størrelse, placering, opstillingsår og fabrikantens typebetegnelse.
 
(8.7, stk. 1) Registreringen omfatter, om solvarmeanlægget alene er til produktion af varmt brugsvand, alene er til rumopvarmning, eller om det er et kombineret anlæg, der både kan producere varmt brugsvand og rumopvarmning afhængigt af ydelsen.
Solvarmeanlæg der anvendes til andre formål og således ikke kommer en bygning til gode, registreres ikke.
Solvarmeanlæg til opvarmning af varmt brugsvand antages altid tilsluttet den først angivne varmtvandsbeholder, hvis der er flere varmtvandsbeholdere i bygningen.
Stk. 2. For hvert delafsnit med solfangerpaneler skal der registreres:
1) Areal, hældning, orientering og skygger
2) Det samlede solfangerareal
3) Placering på bygning og i terræn
4) Orientering efter de otte kompasretninger angivet under vinduer
5) Hældning i forhold til vandret
6) Skygger fra både højre og venstre
 
(8.7, stk. 2) Data for orientering, hældning, horisontafskæring, skygge til venstre og for skygge til højre angives på samme måde som vinduer. Vinklerne bør angives med en præcision på + / - 5 grader.
Som datakilder til arealberegning kan benyttes:
 
Driftsvejledning fra leverandør
 
Datablad for solfanger
 
Oplysning fra fabrikanten
 
Opmåling på stedet.
 
Opmåling på tegninger, hvis de stemmer overens med de aktuelle forhold på stedet.
     
Stk. 3. Såvel solvarmeanlæggets starteffektivitet som solfangerkredsens effektivitet skal registreres.
 
(8.7, stk. 3) Som datakilde for andre anlæg kan benyttes:
   
Driftsvejledning fra leverandør
   
Datablad for solfanger
     
Stk. 4. Der skal angives 1. ordens og 2. ordens varmetabskoefficient.
 
(8.7, stk. 4) Solvarmeanlæggets varmetabs-koefficient, udtrykt i W/m 2 K kan sjældent aflæses på stedet. Derfor kan som datakilde benyttes:
   
Driftsvejledning fra leverandør
   
Datablad for solfanger
   
Oplysninger fra fabrikanten
   
Standardværdier
   
Egen beregning
     
Stk. 5. Rørstrækninger mellem solfangeranlæg og forbrugssted som for eksempel solvarmebeholder eller varmeveksler skal registreres i W/K pr. m.
 
(8.7, stk. 5) Data bestemmes på samme måde som for andre varmerør, dog tages der ikke hensyn til, om solvarmerør er placeret indenfor eller udenfor opvarmede rum.
Som datakilde for andre anlæg kan benyttes:
 
Driftsvejledning fra leverandør
 
Datablad for solfanger
 
Egen opmåling på stedet
     
Stk. 6. Elforbrug til pumpe(r) i solfangerkreds(e), samt elforbrug til eventuel automatik (i standby-mode) skal registreres.
 
(8.7, stk. 6) Som datakilde for anlæg kan benyttes:
 
Driftsvejledning fra leverandør
 
Datablad for solfanger
 
Aflæsning af mærkeplade
     
Stk. 7. Solvarmebeholderens samlede volumen i liter skal registreres.
 
(8.7, stk. 7) Som datakilde kan benyttes:
 
Driftsvejledning fra leverandør
 
Datablad for solvarmebeholder
 
Aflæsning på mærkeplade
 
En eventuel akkumuleringstanks volumen tillægges solvarmebeholderens volumen.
       
8.8. Varmefordelingsanlæg
       
Stk. 1. Varmefordelingsanlæggets opbygning og temperaturforhold samt varmetab fra rørnettet skal registreres og beskrives. Anlægget skal beskrives, så det er genkendeligt for ejeren.
 
(8.8, stk. 1) Fjernvarmerør før fjernvarmemåleren er ikke en del af bygningen.
     
Stk. 2. Det skal registreres, om anlægget er et 1-strengsanlæg eller et 2-strengsanlæg. Ved gulvvarme angives anlægget at være 2-strengsanlæg.
 
(8.8, stk. 2) Hvis kun dele af anlægget er 1-strengsanlæg og disse er forsynet med lokale blandeanlæg, angives anlægget som 2-strengs.
     
Stk. 3. Det dimensionerende temperatursæt skal registreres.
 
(8.8, stk. 3) Det dimensionerende temperatursæt er fremløbs- og returtemperaturen ved en udetemperatur på- -12 °C.
     
Stk. 4. Hvis der ikke gælder samme temperatursæt overalt, angives det vægtede gennemsnit af værdierne i de forskellige dele af anlægget.
 
(8.8, stk. 4) Fra 1995 stiller Bygningsreglementet, BR95, krav til begrænsning af fremløbstemperaturen til højst 70 °C i større bygninger. Det samme gælder for småhuse opført efter 1998 jfr. BR-S 98.
Det kan eventuelt være ved f.eks. gulvvarme og radiatorer i samme bygning.
     
Stk. 5. Den dimensionerende returløbstemperatur skal registreres.
 
(8.8, stk. 5) For den dimensionerende returløbstemperatur gælder samme forhold som for den dimensionerende fremløbstemperatur.
   
Den dimensionerende afkøling er forskellen mellem dimensionerende fremløbstemperatur og dimensionerende returløbstemperatur.
     
Stk. 6. Hvis bygningen er efterisoleret, bør det vurderes, om der til beregningen skal anvendes lavere frem- og returløbs- temperaturer.
 
(8.8, stk. 6) I bygninger, hvor det er indlysende, at frem- og returløbstemperaturer afviger fra ovenstående, for eksempel hvis der er dampvarme, hedtvand eller blandesløjfer, skal temperaturerne fastsættes efter forholdene.
     
Stk. 7. For bygninger med gulvvarmeanlæg angives temperaturer for rørstrækningen fra opvarmningsenhed til blandesløjfe.
   
     
Stk. 8. Rørtilslutninger til for eksempel gulvvarme, som konstant er holdt på lavere temperatur end resten af varmefordelingssystemet skal angives som havende udetemperaturkompensering.
 
(8.8, stk. 8) Ved udetemperaturkompensering forstås kontinuerlig, automatisk justering af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen, således at fremløbstemperaturen er høj ved lav udetemperatur og reduceres efter rumvarmebehovet, når udetemperaturen stiger.
Udetemperaturkompenseringen kan være i form af en blandesløjfe eller indbygget som en del af styringen i for eksempel en kedel eller en fjernvarmeveksler. Mindre justeringer i fremløbstemperaturen i for eksempel fjernvarmeforsyningen, som også skal bruges til for eksempel brugsvandsopvarmning, anses ikke som udetemperaturkompensering.
     
Stk. 9. Det skal angives, om opvarmningen af rørstrækningen stoppes om sommeren dvs. uden for opvarmningssæsonen.
 
(8.8, stk. 9) Stikrør, som kun forbinder en enkelt radiator, en enkelt varmeflade, en enkelt gulvvarmeflade eller lignende, hvor varmetilførslen fra radiator, varmeflade eller gulvvarme reguleres automatisk efter rum eller indblæsningstemperaturen, således at vandstrømmen i stikrøret stopper ved høj rum- eller indblæsningstemperatur, anses altid som havende sommerstop. Tilsvarende gælder dele af det overordnede varmefordelingssystem, som alene forsyner stikrør med sommerstop. Sommerstoppets længde afhænger af opvarmningssæsonen længde i den pågældende bygning, og beregnes automatisk af det til enhver tid gældende SBi-beregningsprogram. Sommerstoppet er minimum 3 måneder.
     
Stk. 10. Alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen skal registreres.
 
(8.8, stk. 10) Hvis rørene er placeret i uopvarmede rum er temperaturfaktoren for rørplacering den samme som de uopvarmede rums temperaturfaktor.
     
Stk. 11. Varmerør ført i opvarmede rum skal ikke registreres. Dette gælder for alle bygningstyper.
Varmerør der skal registreres er:
● Alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen
● Varmerør ført i kældre, skunkrum eller loftrum, der er uopvarmet eller opvarmet til mindre end 15 °C
●Varmerør ført i skakter uden for den opvarmede del af bygningen
● Varmerør, der forsyner ventilationsvarmeflader eller lign. uden for den opvarmede del af bygningen
 
(8.8, stk. 11) Varmerør i terrændæk, som er udført i henhold til BR77 eller hvor u-værdien af terrændækket er højst 0,3, kan antages at ligge i opvarmet rum og registreres derfor ikke. Bemærk at BR77 først trådte i kraft per 01. februar 1979.
     
Stk. 12. Opmåling af rørlængder:
● Tilgængelige varmerør opmåles altid.
● Til opmåling af utilgængelige rørlængder kan anvendes det forenklede beregningsudtryk for rørlængder som ses i kapitel 9.14.
   
     
Stk. 13. Rørstrækningerne skal ved opmålingen opdeles i hensigtsmæssige sektioner afhængig af dimensionerende temperaturer, således at beregning af varmetabet kan ske på en enkel måde. Uisolerede rør skal registreres særskilt.
 
(8.8, stk. 13) Rørlængderne for de enkelte rørstrækninger opgøres inklusive tillæg i form af ”ækvivalente rørlængder”, som f.eks. ventiler, flanger mm.
De ækvivalente rørlængder for ventiler, flanger og pumper kan ses under varmefordelingsanlæg kapitel 9.
I beregningen kan benyttes den gennemsnitlige rørdimension.
     
Stk. 14. Gulvvarmeslanger og koblingsledninger til radiatorer som samles i fordelerrør, skal ikke registreres.
   
     
Stk. 15. Varmetabet fra rørene skal registreres.
 
(8.8, stk. 15) Tykkelse af rørisolering kan anslås som en gennemsnitsværdi for den målte rørstrækning.
Varmetab fra rørene kan beregnes i henhold til DS 452 ”Termisk isolering for tekniske installationer”.
Alternativt kan der benyttes anerkendte U-værdi tabeller eller beregningsprogrammer.
Der kan anvendes standardværdierne fra kapitel 9.15.
For andre rør anvendes beregninger efter DS 452: Termisk isolering af tekniske installationer, eventuelt ved at slå op i andre tabelværker baseret på DS 452.
For rør i jord medregnes jordens isolerende evne ved bestemmelse af varmetabet fra rørene.
     
Stk. 16. Temperaturfaktor for rørplacering skal registreres.
 
(8.8, stk. 16) Rør placeret i det fri eller i jord har temperaturfaktor 1,0. Temperaturfaktoren for rør i uopvarmede rum er den samme som for den del af klimaskærmen, der vender mod det pågældende uopvarmede rum.
     
Stk. 17. Det skal registreres og beskrives, om der er automatik på varmerør.
   
     
Stk. 18. Der skal registreres og beskrives, om der er sommerstop.
 
(8.8, stk. 18) Hvis der er sommerstop, er der ikke tab fra varmerørene i den periode, hvor bygningen ikke har behov for varme i henhold til det til enhver tid gældende SBi-beregningsprogram. Perioden er altid på 3 måneder.
     
Stk. 19. Samtlige pumper i varmefordelingssystemet skal beskrives og registreres, inklusive pumper på/i kedler.
 
(8.8, stk. 19) Cirkulationspumper registreres i følgende typer:
 
Konstant drift året rundt
 
Konstant drift i opvarmningssæsonen
 
Tidsstyret drift i opvarmningssæsonen
 
Kombipumpe
 
Kombipumper antages at være i konstant drift.
     
Stk. 20. Pumpens nominelle effekt skal registreres.
 
(8.8, stk. 20) Den nominelle effekt er den optagne el-effekt på højeste trin. Værdien kan normalt aflæses på pumpen (værdi for højeste trin anvendes). Kombipumper er ofte indbygget i kedelunits til enfamiliehuse, det vil sige pumper der fungerer som både centralvarmepumper og pumper til brugsvandscirkulation.
     
Stk. 21. Pumpens reduktionsfaktor (Fp) skal registreres.
 
(8.8, stk. 21) Reduktionsfaktoren angiver forholdet mellem faktisk, gennemsnitlig (målt over et helt år) og nominel optagen effekt. Hvis der ikke er reducerende regulering på anlægget, er Fp altid 1.
     

8.9. Varmt og koldt vand
     
8.9.1. Koldt vand
       
Stk. 1. Koldtvandsforbrug skal ikke registreres, og der registreres ikke enkeltkomponenter som toiletter, armaturer eller lignende. Der skal ikke stilles forslag til koldtvandsbesparelser.
   
     
8.9.2 Varmt vand
Stk. 1. Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for:
   
At energiforbrug til varmt vand kan indgå ved beregning af bygningens samlede forbrug
   
At potentiale for energibesparelser vedrørende varmt vand kan kortlægges og beregnes korrekt
   
     
Stk. 2. Anlæg til varmt brugsvand skal registreres entydigt. Registreringen skal omfatte:
 
(8.9.2, stk. 2) Varmetabet fra tilslutningsrør under 5 meter medtages i indberetningsprogrammet til energimærkning ved at der anvendes et default værdisæt for rørlængde og isoleringsniveau svarende til:
4 meter med 30 mm isolering (U-værdi = 0,16 W/m²K).
b-faktoren for tilslutningsrørene antages at være den samme, som for varmtvandsbeholderen (svarende til et opvarmet rum, b = 0).
1)
Varmtvandsforbrug
 
2)
Varmt brugsvandstemperatur
 
3)
Varmtvandsbeholder/varmtvandsveksler
 
4)
Varmetab fra tilslutningsrør se dog stk. 3 og 4
 
5)
Ladepumpekreds
 
6)
Cirkulationspumpe til varmt brugsvand
 
7)
Varme brugsvandrør med cirkulation og eltracing.
 
     
Stk. 3. Fælles rørstrækninger fra varmeforsyningen til varmtvandsbeholder og varmefordelingsanlægget medregnes altid som tilslutningsrør.
 
(8.9.2, stk. 3) Illustration af definitionen af tilslutningsrør mellem varmeforsyning og varmtvandsbeholderen.
Varmtvand
     
Stk. 4. Tilslutningsrør placeret i opvarmede rum og med en samlet længde under 5 meter svarende til at varmeforsyningen og varmtvandsbeholderen er placeret i umiddelbar nærhed af hinanden skal ikke registreres. Den samlede længde er inkl. omregning af ækvivalent længde for ventiler, målere og andre komponenter.
 
(8.9.2, stk. 4) Varmetabet fra tilslutningsrør under 5 meter medtages i indberetningsprogrammet til energimærkning ved at der anvendes et standard værdisæt for rørlængde og isoleringsniveau svarende til:
4 meter med 30 mm isolering (U-værdi = 0,16 W/m²K).
b-faktoren for tilslutningsrørene antages at være den samme, som for varmtvandsbeholderen (svarende til et opvarmet rum, b = 0).
Hvor varmeforsyningen og varmtvandsbeholderen er sammenbygget, og der således ikke kan registreres synlige tilslutningsrør, medregnes disse ikke.
     
Stk. 5. For tilslutningsrør med en samlet ækvivalent længde over 5 meter foretages registreringen af varmetabet.
   
     
Stk. 6. For boliger, hoteller og sygehuse/hospitaler anvendes et årligt forbrug af varmt brugsvand på 250 liter pr. m² opvarmet etageareal.
   
     
Stk. 7. I andre bygninger end boliger antages et årligt forbrug af varmt brugsvand på 100 liter pr. m² opvarmet etageareal.
   
     
Stk. 8. For specielle bygninger som f.eks. sportshaller, svømmehaller og skøjtehaller avendes Håndbogens tabel 9.17.4. Værdierne i Håndbogens tabel 9.17.4 er gældende for det totale vandforbrug (dvs. både koldt og varmt vand). 1/3 heraf skal regnes som forbrug af varmt vand.
   
     
Stk. 9. Varmt brugsvand skal antages opvarmet til mindst 55 °C ved enfamiliehuse. Hvis der anvendes andre temperatur skal reglerne fra DS 439 overholdes.
   
     
Stk. 10. Ved flerfamilie- og erhvervsbygninger skal varmt brugsvand registreres som opvarmet til mindst 58 °C.