Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. maj 2018

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven

(Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.)

[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]:

1. Ændringsforslag

Der er stillet 13 ændringforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 2, 6, 7, 9, 12 og 13, og Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 3-5, 8, 10 og 11.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. maj 2018 og var til 1. behandling den 8. maj 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 7. marts 2018 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 143. Den 2. maj 2018 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret 1 spørgsmål. Udvalget forventer, at det sidste spørgsmål besvares inden 2. behandling af lovforslaget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag nr. 2, 6, 7, 9, 12 og 13.

Et mindretal i udvalget (S og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Hvis de af S stillede ændringsforslag nr. 1, 3-5, 8, 10 og 11 ikke bliver vedtaget, indstiller mindretallet lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et andet mindretal (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af S stillede ændringsforslag nr. 1, 3-5, 8, 10 og 11 og hverken for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti den 6. februar 2018 indgik en skatteaftale, hvor VLAK og DF vil løse samspilsproblemet ved at indføre nye skattefradrag. Samspilsproblemet opstår, når det ikke kan betale sig at spare op til pension, fordi man som pensionist ender med at blive trukket i offentlige ydelser. Men regeringens løsning duer ikke. Den er nemlig asocial og urimelig. Det er særlig utroligt, at Dansk Folkeparti – der ellers ynder at profilere sig selv som repræsentanter for almindelige mennesker og ældre i særdeleshed – medvirker til en skatteaftale, der igen forbigår dem, der er pensionister i dag, og som tager penge fra velfærden.

For det første må man konstatere, at aftalen vender den tunge ende nedad – jo højere indkomst, jo større gevinst.

For det andet bliver alle de, der i dag er folkepensionister og førtidspensionister, snydt. For skatterabatten bliver givet til folk, der i dag er erhvervsaktive. Men når nu skatten bliver sænket, hvorfor skal de, der har de allerlaveste indkomster i Danmark, så forbigås? Er der nogen, der fortjener at få lidt mere, er det i den grad disse grupper.

For det tredje indebærer aftalen, at der frem mod 2025 bliver snuppet 8 mia. kr. fra det råderum, som skulle have været brugt til at sikre en ordentlig velfærd. Velfærden må altså igen lide, for at der kan blive delt skatterabatter ud. Derudover stammer en del af finansieringen af aftalen fra de nedskæringer i kontanthjælpen fra jobreform 1, som har betydet, at tusinder af børn på grund af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen lige nu vokser op i fattigdom. Det er dybt usympatisk.

Enhedslisten vil gerne sikre lavere skat til dem, der har de laveste indkomster. Men det skal ikke betales af de arbejdsløse, men af højere skatter til de rigeste.

For det fjerde kunne regeringen have lavet en meget mere enkel løsning på samspilsproblemet – nemlig simpelthen at hæve grænsen for, hvornår pensionister bliver modregnet i folkepensionens pensionstillæg. Det er samtidig en simpel løsning, hvor det i fremtiden for den enkelte pensionist vil være tydeligt, at der kan være en gevinst ved at spare op, også når man sandsynligvis har glemt alle de teknisk indviklede og finurlige skattefradrag, som man måske har fået. Dette ville være en langt klogere tilgang til problemet frem for at give skatterabatter, der giver mest i kroner og øre til dem, som tjener mest. Enhedslisten ønsker sådan en højere grænse, før der modregnes i pensionstillægget. Enhedslisten ønsker at finansiere dette ved at fjerne fradragsmuligheden for pensionsindbetalinger i topskatten. Dette fradrag, som koster statskassen 5,2 mia. kr. om året, bør fjernes, da det er en skatterabat, hvor de rigeste kan slippe for at betale topskat, hvis de indbetaler penge på en pensionsopsparing. Det synes Enhedslisten ikke er rimeligt. En sådan finansiering vil helt entydigt have en meget social profil, hvor en forbedring af pensionsforholdene for almindelige mennesker ramt af samspilsproblemet bliver betalt af dem, der tjener mest.

Enhedslisten stemmer for de af S stillede ændringsforslag, da de alt andet lige vil trække lovforslaget i en mere fornuftig retning, selv om Enhedslisten, jf. ovenstående, ikke ønsker en fradragsmodel, men derimod at hæve grænsen for, hvornår man som pensionist bliver modregnet i pensionstillægget.

Et tredje mindretal (SF og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (EL, ALT, SF og RV):

1) Undertitlen affattes således:

»(Større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.)«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3, 4 og 10]

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

2) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 9 J, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1, 2 og 4, jf. dog 2.-4. pkt., og arbejdsmarkedsbidragslovens § 3,« til: »nr. 1, 2 og 4, jf. dog 2.-4. pkt. og arbejdsmarkedsbidragslovens § 3,«.

[Præcisering af grundlaget for beskæftigelsesfradrag (fjernelse af komma)]

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (EL, ALT, SF og RV):

3) Nr. 4 udgår.

[Forslag om forhøjelse af loftet for beskæftigelsesfradraget udgår]

4) Den under nr. 6 foreslåede § 9 K udgår.

Den foreslåede § 9 L benævnes herefter § 9 K.

[Forslag om nyt jobfradrag udgår]

5) I den under nr. 6 foreslåede § 9 L, der bliver § 9 K, ændres i stk. 1, 5. pkt., »63.900 kr.« til: »47.700 kr.«

[Sænkelse af loftet for indbetalinger til pension]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

6) I den under nr. 6 foreslåede § 9 L indsættes i stk. 2, 1. pkt., efter »pensionsbeskatningslovens § 19«: », når der i det foregående indkomstår er foretaget sådanne udbetalinger«.

[Pensionsudbetalinger reducerer ikke ekstra pensionsfradrag i pensioneringsåret]

7) I den under nr. 6 foreslåede § 9 L ændres i stk. 2, 2. pkt., »Dette« til: »1. pkt.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6]

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (EL, ALT, SF og RV):

8) I den under nr. 6 foreslåede § 9 L, der bliver § 9 K, ændres i stk. 3, 1. pkt., »8« til: »10«, og »12« til: »15«, og i 2. pkt. ændres »20« til: »22«, »22« til: »25«, og »32« til: »35«.

[Forhøjelse af procentsatsen for fradrag ved indbetalinger til pension]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

9) I den under nr. 6 foreslåede § 9 L ændres i stk. 3, 2. pkt., »hvor personen når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, opgjort ved indkomstårets begyndelse,« til: »hvor personen når den folkepensionsalder, jf. § 1 a i lov om social pension, der gælder for den pågældende ved indkomstårets begyndelse,«.

[Præcisering af fastsættelsen af den relevante folkepensionsalder]

Til § 2

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (EL, ALT, SF og RV):

10) Nr. 1 udgår.

[Forslag om nedsættelse af bundskatten udgår]

11) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 26, stk. 2, nr. 5, ændres »§§ 9 J, 9 K og 9 L« til: »§§ 9 J og 9 L«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Til § 3

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

12) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. Ligningslovens § 9 L, stk. 2, som affattet ved lovens § 1, nr. 6, har virkning for pensionsudbetalinger, der sker i 2019 eller senere, jf. dog 2. pkt. Ved afgørelsen af, om der i det foregående indkomstår er foretaget pensionsudbetalinger som nævnt i ligningslovens § 9 L, stk. 2, 1. pkt., som affattet ved lovens § 1, nr. 6, ses bort fra udbetalinger foretaget før den 1. december 2018.«

[Justeret virkningstidspunkt som følge af ændringsforslag nr. 6]

13) I stk. 5 ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

[Rettelse af forkert henvisning]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringsforslagene om, at forhøjelse af loftet for beskæftigelsesfradraget udgår, at forslag om nyt jobfradrag udgår, og at forslag om nedsættelse af bundskatten udgår.

Til nr. 2

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, bl.a. at ændre henvisningen i ligningslovens § 9 J, stk. 1, 1. pkt., fra »nr. 1 og 2, jf. dog arbejdsmarkedsbidragslovens § 3« til: »nr. 1, 2 og 4, jf. dog 2.-4. pkt., og arbejdsmarkedsbidragslovens § 3«. Herved medtages indbetalinger foretaget af arbejdsgivere m.v. til pensionsordninger i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19 til de arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomster, der indgår i beregningsgrundlaget for beskæftigelsesfradraget, mens indbetalinger, der ikke vedrører arbejdsindkomst, ikke medtages.

Det indgår ikke i forslaget at ændre på den gældende regel om, at indkomster omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 3 ikke indgår i grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget. Imidlertid er der ved en fejl indsat et komma efter »2.-4. pkt.«, som kan skabe usikkerhed om, hvorvidt indkomst omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 3 indgår eller ej. Det foreslås derfor at slette dette komma.

Til nr. 3

Det foreslås, at forhøjelsen af loftet for beskæftigelsesfradraget udgår af lovforslaget.

Til nr. 4

Det foreslås, at det foreslåede nye jobfradrag udgår af lovforslaget.

Til nr. 5 og 8

Det foreslås med ændringsforslag nr. 5 at sænke loftet for indbetalinger til pension fra 63.900 kr. til 47.700 kr. (2010-niveau). Begrundelsen for ændringsforslaget er, at det hovedsagelig er lav- og mellemindkomstgrupperne, som i dag oplever et samspilsproblem. En sænkelse af loftet vil isoleret set mindske udgiften til det nye fradrag, hvilket vil muliggøre en forøgelse af fradragssatserne. Denne ændring vil målrette fradraget mod de lønmodtagere, som faktisk har det problem, at det ikke kan betale sig at spare op til pension. En sådan løsning er netop, hvad Landsorganisationen i Danmark (LO) har peget på i deres høringssvar, hvor der skrives følgende om den af regeringen og Dansk Folkeparti foreslåede model: »Generelt havde LO gerne set en mere målrettet løsning af samspilsproblemet, så løsningen alene var blevet rettet mod lav- og mellemindkomster, der er de grupper, der er berørt af samspilsproblemet.« Ligeledes beskriver Finans Danmark i deres høringssvar, at den konkrete model betyder, at ». . . en væsentlig del af de lønmodtagere, som det ekstra pensionsfradrag særlig er tiltænkt, ikke [vil] opnå den fulde udnyttelse og fordel af det ekstra fradrag.«

Tilsvarende viser skatteministerens svar på spørgsmål 1 til lovforslaget, at fordelingsprofilen af den foreslåede ændring er helt i overensstemmelse med det oprindelige formål om at løse samspilsproblemet. Således medfører ændringsforslag nr. 5 og 8 tilsammen, at direktøren vil få en mindre skattelettelse ved pensionsindbetalinger på grund af det lavere loft, mens både HK’eren og LO’eren vil få en yderligere tilskyndelse på grund af den højere sats.

De foreslåede ændringer til pensionsfradraget – ændringsforslag nr. 5 og 8 – er samlet set provenuneutrale.

Til nr. 6 og 7

Det foreslås med lovforslaget at indføre et ekstra pensionsfradrag for indbetalinger til pension. Det ekstra pensionsfradrag beregnes på baggrund af det beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 18 kan fratrækkes i indkomståret, tillagt indkomstårets bortseelsesberettigede indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

Beløbet reduceres dog med indkomstskattepligtige udbetalinger fra ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger m.v. I modsat fald kan en person blive berettiget til det ekstra pensionsfradrag, selv om der ikke foretages egentlig opsparing, idet den fradrags- eller bortseelsesberettigede indbetaling, der genererer ekstra pensionsfradrag, kan finansieres med en indkomstskattepligtig pensionsudbetaling af tilsvarende størrelse. Med andre ord bliver det ekstra pensionsfradrag efter lovforslaget alene beregnet af egentligt nettobidrag til øget pensionsopsparing.

Som lovforslaget er formuleret, gælder det også i det år, hvor den pågældende person går på pension. Foretages der indbetalinger til fradrags- eller bortseelsesberettiget pensionsordning helt frem til pensioneringen, hvilket bl.a. vil være den normale situation for personer omfattet af en arbejdsmarkedspension, vil der blive beregnet ekstra pensionsfradrag af disse indbetalinger. Efter pensioneringen bliver der imidlertid udbetalt indkomstskattepligtig pension i de resterende måneder af indkomståret. Som forslaget er formuleret, vil disse udbetalinger fragå i grundlaget for beregning af det ekstra pensionsfradrag.

I de fleste tilfælde vil de samlede pensionsudbetalinger i månederne efter pensioneringen overstige de samlede pensionsindbetalinger i månederne før pensioneringen. Dermed vil den pågældende person ikke få beregnet ekstra pensionsfradrag i det år, hvor overgangen til pensionisttilværelsen sker.

Ud over de forståelsesmæssige problemer knyttet hertil – den pågældende person vil naturligt anse de to perioder før og efter pensioneringstidspunktet som perioder, der hører til to forskellige livsfaser – vil det desuden kunne generere en restskat for den pågældende person, fordi forskudsopgørelsen for pensioneringsåret vil være funderet på det ekstra pensionsfradrag. Og i sidste ende vil reglen betyde, at pensionering mest optimalt bør ske den 1. januar, således at pensionsindbetalinger og pensionsudbetalinger holdes i to adskilte indkomstår.

Det foreslås på denne baggrund med ændringsforslaget, at pensionsudbetalinger alene indgår i beregningen af det ekstra pensionsfradrag for et givet indkomstår, hvis der i det foregående indkomstår er foretaget sådanne udbetalinger, dvs. udbetalinger fra en ratepension, en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en indeksordning. Det er uden betydning, om udbetalingen i de to nævnte indkomstår kommer fra samme pensionsordning eller samme pensionstype.

Dermed opnås, at pensionsudbetalinger, der sker i det indkomstår, hvor den pågældende person går på pension, ikke reducerer det ekstra pensionsfradrag i dette indkomstår. Der er tale om en teknisk løsning, idet der i pensionsbeskatningsloven ikke er defineret et egentligt »pensioneringstidspunkt«.

I lovforslaget er det foreslået, at udbetaling af invalidepension, udbetaling af rateforsikring i tilfælde af forsikredes invaliditet, udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, udbetaling af ægtefælle- eller samleverpension samt udbetaling til efterladte ikke medfører en reduktion af det beløb, hvoraf det ekstra pensionsfradrag beregnes. Dette ændres der ikke på med ændringsforslaget.

Med ændringsforslag nr. 3 præciseres det dog, at udbetalinger af de nævnte invalidepensioner m.v. i indkomståret før det indkomstår, hvor der sker almindelig udbetaling af ratepension eller livrente m.v., ikke medfører, at disse almindelige udbetalinger reducerer det ekstra pensionsfradrag.

Først i det næstfølgende indkomstår vil almindelige udbetalinger reducere det ekstra pensionsfradrag, jf. følgende eksempel:

En person har siden 2015 modtaget invalidepension, men foretager samtidig opsparing på en livsvarig livrente. Der beregnes ekstra pensionsfradrag af indbetalingen til livrenten fra og med 2018, og invalidepensionen reducerer ikke pensionsfradraget. I 2020 påbegynder personen udbetaling af en ratepension, men fortsætter indbetalingen på livrenten. Ratepensionsudbetalingen reducerer ikke det ekstra pensionsfradrag af livrenteindbetalingen, fordi den pågældende i 2019 alene modtog invalidepension. Ratepensionsudbetalingen for 2021 vil derimod reducere det ekstra pensionsfradrag af indbetalingen til livrenten i 2021, fordi den pågældende person modtog ratepensionsudbetalinger i 2020.

Til nr. 9

I lovforslaget er det foreslået, at fra og med det 15. indkomstår før det indkomstår, hvor personen når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, opgjort ved indkomstårets begyndelse, er fradragsprocenten for det ekstra pensionsfradrag højere.

Det foreslås ved ændringsforslaget at præcisere ordlyden af bestemmelsen, så det fremgår tydeligere, at det er personens egen folkepensionsalder efter § 1 a i lov om social pension, der opgøres ved indkomstårets begyndelse. Ved at opgøre personens pensionsalder ved indkomstårets begyndelse undgås problematikken, i tilfælde af at pensionsalderen ændres i løbet af indkomståret.

Til nr. 10

Det foreslås, at nedsættelsen af bundskatten udgår af lovforslaget.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 4.

Til nr. 12

I lovforslaget er det foreslået, at reglen om, at det ekstra pensionsfradrag reduceres med indkomstskattepligtige udbetalinger fra ratepensioner, pensionsordninger med løbende udbetalinger og indeksordninger, først får virkning for udbetalinger, der sker den 1. december 2018 eller senere.

I ændringsforslag nr. 6 foreslås, at pensionsudbetalinger alene indgår i beregningen af det ekstra pensionsfradrag for et givet indkomstår, hvis der i det foregående indkomstår er foretaget tilsvarende udbetalinger, dvs. udbetalinger fra en ratepension, en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en indeksordning.

Forudsætningen for den pensionsudbetaling, der sker den 1. december 2018 og til og med den 31. december 2018, vil således umiddelbart være, at der er sket en ordinær udbetaling af en ratepension, pensionsordning med løbende udbetalinger eller indeksordning i indkomståret 2017. Dette vil imidlertid kræve en retrospektiv indberetning af sådanne relevante udbetalinger for 2017, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, hverken for pensionsbranchen eller SKAT.

Derfor foreslås det med ændringsforslaget at nyaffatte virkningsbestemmelsen for reglen om, at indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger medregnes i grundlaget for beregningen af det ekstra pensionsfradrag.

Det foreslås således, at reglen først får virkning for indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger, der sker i 2019 eller senere, således at alene udbetalinger, der sker i 2019 eller senere, medregnes i grundlaget for det ekstra pensionsfradrag.

Indkomstskattepligtige udbetalinger, der sker i 2019, medregnes herefter i det omfang, at der er sket indkomstskattepligtige udbetalinger af ratepension, pensionsordninger med løbende udbetalinger eller indeksordninger i den pågældende persons foregående indkomstår.

Det foreslås dog samtidig, at der i den forbindelse helt ses bort fra udbetalinger, der sker før den 1. december 2018, jf. det oprindelig foreslåede virkningstidspunkt for reglen. Det sikrer, at pensionsinstitutterne og SKAT fortsat har samme tidshorisont for at udvikle procedurer henholdsvis indberetningssystemer knyttet til reglen.

Til nr. 13

Det foreslås i lovforslagets § 3, stk. 5, at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2018, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2020. Efterreguleringen afregnes i 2021.

Efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2018 er fastsat i lovforslagets § 3, stk. 4. Ved en fejl henvises der i § 3, stk. 5, til stk. 3 i stedet for til stk. 4. Det foreslås at rette denne forkerte henvisning.

Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mads Fuglede (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA) Anders Johansson (KF) Per Husted (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Pernille Schnoor (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1


Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 238

Bilagsnr.
Titel
1
Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2
Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
3
Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
4
1. udkast til betænkning
5
Ændringsforslag, fra skatteministeren
6
2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 238

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvor meget det ligningsmæssige fradrag for indbetalinger til pension kunne forhøjes, hvis der varigt skulle være samme provenumæssige konsekvenser som i lovforslaget, men loftet over indbetalingerne fastsættes til 50.000 kr. i stedet for 70.000 kr., til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om at oplyse det forventede merprovenu af at indsnævre perioden, hvori det foreslåede pensionsfradrag gælder, således at fradraget kun vil gælde, når indbetaleren har mellem 15 og 6 år til pensionsalderen, til skatteministeren