Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Uddannelsens formål
Kapitel 2 Optagelse, uddannelsesstart og uddannelsestid
Kapitel 3 Uddannelsens struktur, indhold m.v.
Kapitel 4 Evaluering, prøver og beviser
Kapitel 5 Underviserkompetencer
Kapitel 6 Mødepligt, orden, øvrige tilbud m.v.
Kapitel 7 Rådgivning, fravigelse af loven, klage m.v.
Kapitel 8 Ikrafttrædelsesbestemmelser og territoriale bestemmelser
Den fulde tekst

Lov om forberedende grunduddannelse

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Uddannelsens formål

§ 1. Forberedende grunduddannelse skal give eleven viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til primært at gennemføre en ungdomsuddannelse eller alternativt opnå ufaglært beskæftigelse.

§ 2. Forberedende grunduddannelse skal gennemføres i et inkluderende læringsmiljø, hvor undervisningen bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og har til formål at bidrage til at

1) styrke elevens selvstændighed og faglige, personlige og sociale udvikling og kompetencer,

2) styrke elevens samfundsengagement, demokratiske dannelse og kompetencer til aktiv deltagelse i demokratiet og samfundslivet som ligeværdig borger i et demokratisk fællesskab,

3) give eleven erfaringer med samarbejde og arbejdsforholdene på en arbejdsplads og kendskab til rettigheder og pligter i arbejdslivet og

4) fremme elevens mulighed for social mobilitet og for at udvikle sit potentiale fuldt ud.

§ 3. Forberedende grunduddannelse skal hovedsagelig kvalificere eleven til optagelse på en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, men skal også kunne kvalificere eleven til optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen (hf med eller uden overbygning) og andre gymnasiale ungdomsuddannelser, jf. lov om de gymnasiale uddannelser.

Stk. 2. Uddannelsen skal endvidere give eleven mulighed for at få et kvalificeret fundament for at opnå beskæftigelse som ufaglært på arbejdsmarkedet, hvis dette er fastsat som målet i elevens uddannelsesplan.

Kapitel 2

Optagelse, uddannelsesstart og uddannelsestid

Optagelse

§ 4. Personer, som ved uddannelsesstart ikke er fyldt 25 år, og som af kommunalbestyrelsen er vurderet til at være i målgruppen for uddannelsen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, er berettiget til optagelse på forberedende grunduddannelse.

Stk. 2. Personer, som efter kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for at forbedre deres niveau i dansk eller matematik eller begge fag for at opfylde adgangskrav til en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, er berettiget til at modtage den herfor relevante undervisning på forberedende grunduddannelses basisniveau.

Stk. 3. Stk. 2 gælder tilsvarende for personer, som efter kommunalbestyrelsens vurdering alene har behov for undervisning i almene fag for at imødekomme overgangskrav til en erhvervsuddannelses hovedforløb, jf. lov om erhvervsuddannelser.

§ 5. Personer, som er fyldt 25 år, er berettiget til optagelse på forberedende grunduddannelse, hvis kommunalbestyrelsen har vurderet, at dette vil være det mest virksomme uddannelsestilbud, og den pågældende er indforstået hermed.

§ 6. Institutionen kan efter anmodning fra kommunalbestyrelsen tilbyde potentielle elever et afsøgningsforløb, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år og lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af afsøgningsforløb.

Uddannelsesstart

§ 7. Uddannelsesstart på basisniveau og undervisning efter § 4, stk. 2 og 3, finder sted løbende under hensyntagen til den enkeltes behov.

Stk. 2. Uddannelsesstart på undervisningsniveauer, jf. § 10, finder sted to gange om året, medmindre individuelle hensyn tilsiger, at uddannelsesstart bør ske på et andet tidspunkt.

Stk. 3. Eleven påbegynder sit forløb på forberedende grunduddannelse på det basis- eller undervisningsniveau, som svarer til elevens behov og forudsætninger.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tidspunktet for uddannelsesstart, jf. stk. 1 og 2, og om niveauindplacering, jf. stk. 3.

Elevens uddannelsestid

§ 8. Forberedende grunduddannelse har en samlet varighed på op til 2 år, jf. dog § 9.

Stk. 2. Fastlæggelse af uddannelsestiden for den enkelte elevs samlede uddannelsesforløb sker med udgangspunkt i elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger og i målene for uddannelsen, der er fastlagt af kommunalbestyrelsen i elevens uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Stk. 3. Elevens samlede uddannelsesforløb sammensættes med varigheder i forhold til indgangsniveau og mål for uddannelsen. Eleven fortsætter i uddannelsen, indtil målet for elevens uddannelsesforløb er nået.

§ 9. Med kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kan institutionen forlænge uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, når særlige pædagogiske, faglige eller personlige forhold taler herfor. Forlængelse kan dog kun ske, i det omfang det følger af § 26, stk. 6, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Stk. 2. Med kommunalbestyrelsens godkendelse kan uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, ud over hvad der følger af stk. 1, forlænges, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt.

Stk. 3. Med kommunalbestyrelsens godkendelse kan elever, som på grund af funktionsnedsættelse, kronisk sygdom, psykisk sårbarhed eller misbrugsbehandling ikke har mulighed for at gennemføre undervisningen inden for den uddannelsestid, der følger af § 8, deltage i uddannelsesforløbet på nedsat tid, herunder med eventuel forlængelse af uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb.

Stk. 4. For elever på erhvervsgrunduddannelsens højeste undervisningsniveau kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde forlænge uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb med op til 1 år. Forlængelse kan alene ske som virksomhedspraktik.

Kapitel 3

Uddannelsens struktur, indhold m.v.

Uddannelsesspor

§ 10. Der er følgende uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse:

1) Almen grunduddannelse.

2) Produktionsgrunduddannelse.

3) Erhvervsgrunduddannelse.

Stk. 2. Almen grunduddannelse indeholder et basisniveau og tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til niveau 1 og 2 i kvalifikationsrammen for livslang læring samt et hf-forberedende niveau.

Stk. 3. Produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse indeholder et basisniveau og op til tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til henholdsvis niveau 1, 2 og 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring.

Stk. 4. Eleverne skal tilbydes relevante valgfag på tværs af uddannelsesspor.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) indhold, læreplaner og fagbilag for fagene henholdsvis faglige temaer, værkstedsundervisning m.v., jf. §§ 11-17,

2) fagrække, valgfag, faglige mål og identitet, herunder om del- og slutmål, indhold og opdeling på og varighed af forskellige niveauer,

3) didaktik, arbejdsformer og samspil på tværs af fag og faglige temaer og

4) prøve- og evalueringsformer.

Forløb på basisniveau

§ 11. Forløbet på basisniveauet tilrettelægges i alle uddannelsesspor fleksibelt og omfatter undervisning på grundlæggende niveau i dansk og matematik, introduktion til uddannelsessporet og mulighed for deltagelse i relevante valgfag. Basisniveauet omfatter endvidere undervisning som nævnt i § 4, stk. 2 og 3.

Almen grunduddannelse

§ 12. På almen grunduddannelse er fagligheden primært forbundet med almene fag. Uddannelsens formål, jf. §§ 1-3, realiseres inden for en bred, almen fagrække, der i videst muligt omfang tilrettelægges på en praksisrettet måde. Desuden skal der indgå helhedsorienteret undervisning på tværs af fag. Der skal i undervisningen lægges vægt på, at eleven udvikler evner og mulighed for senere overgang til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse.

§ 13. Undervisningsniveauerne på almen grunduddannelse tilrettelægges som udgangspunkt med to tredjedele teori og en tredjedel praksis.

Stk. 2. Det hf-forberedende niveau tilrettelægges, med henblik på at eleven kan erhverve en eksamen, der kvalificerer til optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen (hf med eller uden overbygning), jf. lov om de gymnasiale uddannelser.

Produktionsgrunduddannelse

§ 14. På produktionsgrunduddannelse er fagligheden primært forbundet med praktisk arbejde, værkstedsundervisning og opgaveløsning med henblik på produktion, herunder som erhvervstræning i samarbejde med virksomheder. Uddannelsens formål, jf. §§ 1-3, realiseres inden for det praktiske arbejde, der integreres med undervisning i almene fag. Der skal i undervisningen lægges vægt på, at eleven tilegner sig hensigtsmæssige arbejdsvaner og udvikler evner og mulighed for senere overgang til en erhvervsuddannelse eller varig beskæftigelse.

§ 15. Undervisningsniveauerne på produktionsgrunduddannelse tilrettelægges som udgangspunkt med to tredjedele produktion og en tredjedel teori.

Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges inden for faglige temaer. Institutionens bestyrelse fastsætter på et møde, hvilke faglige temaer der anvendes på de enkelte skoler. Valget af faglige temaer og undervisningen knyttet hertil skal styrke elevens grundlag for efterfølgende beskæftigelse på det lokale og regionale arbejdsmarked og således afspejle den lokale erhvervsstruktur og de lokale beskæftigelsesmuligheder.

Stk. 3. Undervisningen skal indeholde arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære.

Stk. 4. Undervisningen skal være praksisrettet og tilrettelægges med udgangspunkt i reel produktion af varer og tjenesteydelser med henblik på afsætning og på elevernes varetagelse af jobfunktioner inden for et fagligt tema.

Erhvervsgrunduddannelse

§ 16. På erhvervsgrunduddannelse er fagligheden primært forbundet med virksomhedspraktik på det private eller det offentlige arbejdsmarked tilvejebragt af kommunalbestyrelsen. Uddannelsens formål, jf. §§ 1-3, realiseres inden for en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, som understøtter praktiske færdigheder, der kan anvendes i virksomhedspraktikken. Der skal i undervisningen lægges vægt på, at eleven opnår kendskab til arbejdsfunktioner og opnår viden, færdigheder og kompetencer, der er relevante og efterspurgte på arbejdsmarkedet, og udvikler evner og mulighed for senere overgang til en erhvervsuddannelse eller varig beskæftigelse.

§ 17. Undervisningsniveauerne på erhvervsgrunduddannelse tilrettelægges som udgangspunkt med to tredjedele virksomhedspraktik og en tredjedel skoleundervisning.

Stk. 2. Skoleundervisningen skal medvirke til at give eleven relevante kundskaber og praktiske færdigheder, som er af betydning for arbejdsfunktioner, der indgår i virksomhedspraktikken, samt forudsætninger for fortsat uddannelse.

Stk. 3. Virksomhedspraktik skal foregå på grundlag af et ansættelsesforhold med en virksomhed og skal give eleven

1) viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet,

2) erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, og

3) indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.

§ 18. Virksomhedspraktik på erhvervsgrunduddannelse skal være omfattet af en praktikaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikaftalen skal angive målene med virksomhedspraktikken som led i elevens uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Praktikaftalen skal endvidere angive, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven skal beskæftiges med i praktikperioden.

Stk. 2. Praktikaftalen skal være skriftlig og underskrevet af eleven og virksomheden senest ved praktikperiodens begyndelse. Aftalens gyldighed er betinget af, at kommunalbestyrelsen godkender, at den bidrager til at opfylde elevens uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Aftalen skal endvidere indgås på en formular, der er godkendt af undervisningsministeren. I formularen fastsættes aftalevilkår om prøvetid, opsigelse og ophævelse. Det skal af praktikaftalen fremgå, at virksomheden er bekendt med muligheden for at oprette en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 3. Institutionen skal synliggøre målene med virksomhedspraktikken for eleven og for virksomheden og følge op på indfrielse af disse.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe praktikpladser til virksomhedspraktik for unge i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Dette gælder tilsvarende for elever, som mister en praktikaftale. Kan der ikke fremskaffes en praktikaftale for eleven om virksomhedspraktik i en virksomhed, kan virksomhedspraktikken gennemføres på institutionen. Kommunalbestyrelsen kan overlade opgaven med at tilvejebringe virksomhedspraktik til institutionen på baggrund af en samarbejdsaftale, der fastlægger rammerne herfor.

Stk. 5. Er praktikaftalens arbejdsområde og funktioner ikke omfattet af en kollektiv overenskomst, skal løn- og arbejdsvilkårene svare til de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Tvivlsspørgsmål om, hvilke vilkår der skal gælde, afgøres ad fagretlig vej, jf. § 33 i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter. Når praktikaftalens arbejdsområde og funktioner er omfattet af en kollektiv overenskomst, gælder overenskomsten for aftalens løn- og arbejdsvilkår.

Stk. 6. For elever, der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra forældremyndighedens indehaver til at indgå, ændre og opsige en praktikaftale.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af virksomhedspraktik på institutionen og om samarbejdsaftalens indhold, jf. stk. 4.

§ 19. Kommunalbestyrelsen stiller i særlige tilfælde en virksomhedsmentorordning til rådighed for eleven i forbindelse med virksomhedspraktik på erhvervsgrunduddannelse.

Erhvervstræning og kombinationsforløb

§ 20. På almen grunduddannelse og produktionsgrunduddannelse kan der tilrettelægges forløb, hvori der indgår elementer af erhvervstræning, med henblik på at eleven på baggrund af erfaring med dagligdagen i en virksomhed og deltagelse i visse arbejdsopgaver får erfaringer, der styrker og kvalificerer elevens valg af uddannelse og erhverv.

§ 21. På erhvervsgrunduddannelse kan der tilrettelægges forløb, hvori der indgår elementer af erhvervstræning, når det vurderes, at det vil udgøre en hensigtsmæssig del af elevens forløb, herunder fordi eleven herigennem kan opnå en længerevarende virksomhedspraktik eller beskæftigelse i en virksomhed efter endt uddannelse.

§ 22. Erhvervstræning, jf. §§ 20 eller 21, kan for den enkelte elev have en varighed på højst 2 uger ad gangen og højst 4 uger i alt pr. påbegyndt halvår.

Stk. 2. Institutionen inddrager det lokale erhvervsliv m.v., med henblik på at eleverne modtager relevant erhvervstræning.

Stk. 3. Erhvervstræning må ikke indebære, at eleven bidrager til virksomhedens produktion.

§ 23. Uddannelsesspor kan tilrettelægges med kombinationsforløb, i det omfang dette indeholder elementer fra kompetencegivende ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser. Kombinationsforløb på erhvervsgrunduddannelse kan tillige indeholde ophold på folkehøjskoler.

Stk. 2. Institutionen samarbejder med andre institutioner om tilrettelæggelse og gennemførelse af elevers kombinationsforløb.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og indhold af kombinationsforløb.

Skift af uddannelsesspor m.v.

§ 24. Eleven kan under forløbet på basisniveauet skifte uddannelsesspor.

Stk. 2. Eleven kan skifte uddannelsesspor ved uddannelsesstart på et undervisningsniveau.

Stk. 3. Forudsætter skift af uddannelsesspor ændring i forhold til elevens mål i uddannelsesplanen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kræves godkendelse fra kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. Institutionen kan i særlige tilfælde beslutte, at eleven kan påbegynde et undervisningsniveau, hvor undervisningen allerede er påbegyndt, inden eleven har afsluttet basisniveauet.

Stk. 5. Vurderer institutionen, at eleven er parat til at fortsætte på et relevant undervisningsniveau, inden dette planmæssigt påbegyndes, kan undervisningen af eleven differentieres eller tilrettelægges med kombinationsforløb, erhvervstræning og virksomhedspraktik. Tilsvarende gælder i forbindelse med en afslutning af forberedende grunduddannelse, som tidsmæssigt ikke passer med elevens overgang til en ungdomsuddannelse.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser for og beslutning om skift af uddannelsesspor m.v.

Forløbsplan

§ 25. På baggrund af elevens uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, udarbejder institutionen sammen med eleven en forløbsplan, som fastlægger indholdet af elevens uddannelsesforløb.

Stk. 2. Eleven skal i forbindelse med forløbsplanens udarbejdelse have mulighed for at redegøre for sine personlige, sociale og faglige forudsætninger og sine ønsker om personlig, social og faglig udvikling.

§ 26. Forløbsplanen skal fastlægge

1) elevens uddannelsesspor,

2) elevens niveaumæssige indplacering,

3) uddannelsesforløbets enkeltelementer og målene herfor, herunder valgfag, kombinationsforløb, erhvervstræning og virksomhedspraktik samt varigheden heraf,

4) hvordan målene i uddannelsesplanen nås,

5) elevens behov for særlig hensyntagen eller støtte, jf. §§ 30-34,

6) hvordan undervisningen for elever med behov for særlig hensyntagen eller støtte tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger, og

7) hvordan undervisningen tilrettelægges, så eleven kan styrke sine personlige og sociale kompetencer med sigte på at begå sig på en arbejdsplads eller gennemføre en ungdomsuddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forløbsplanens indhold, struktur m.v.

§ 27. Følger en elev ikke forløbsplanen, eller giver andre grunde anledning dertil, skal institutionen tage initiativ til, at planen tilpasses, med henblik på at eleven kan opnå målene i uddannelsesplanen hurtigst muligt. Ændringer af forløbsplanen forudsætter kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Undervisningens tilrettelæggelse

§ 28. Institutionen organiserer og tilrettelægger uddannelsen i et inkluderende læringsmiljø. Alle dele af undervisningen skal tilrettelægges struktureret med tydelige rammer og klare instruktioner. Det påhviler institutionens leder at sørge for, at eleverne møder tydelige mål og får direkte instruktion og løbende tilbagemeldinger på deres udvikling, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i uddannelsens faglige og sociale fællesskaber.

Stk. 2. Sproglig udvikling og faglig dokumentation skal indgå i alle fag og faglige temaer.

Stk. 3. Eleverne skal på tværs af uddannelsesspor have mulighed for at udfolde deres kreative evner med henblik på at øge motivationen for at udvikle kompetencer på områder ud over fag og faglige temaer, valgfag og værkstedsundervisning.

Stk. 4. Undervisningen af elever med ordblindhed og elever med andre behov for særlig hensyntagen eller støtte skal være helhedsorienteret og så vidt muligt ske gennem det inkluderende læringsmiljø. Undervisningen skal understøtte og motivere til anvendelse af kompenserende hjælpemidler efter § 33.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om undervisningens organisering og tilrettelæggelse, tiltag inden for det inkluderende læringsmiljø m.v.

§ 29. It inddrages i undervisningen i afsøgningsforløb og på basisniveauer og undervisningsniveauer.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om it i undervisningen, herunder om virtuelle undervisningsformer og fjernundervisning.

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand m.v.

§ 30. For elever med behov for særlig hensyntagen eller støtte planlægger institutionen så vidt muligt inden uddannelsesstart undervisningen på baggrund af beskrivelsen af elevens kendte støttebehov fra hidtidige skole- og uddannelsesforløb i uddannelsesplanen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Stk. 2. Til elever med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, skal institutionen tilbyde, at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed, herunder til, hvorvidt den pågældende er myndig.

§ 31. Til elever med ordblindhed og elever med andre behov for særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes inden for rammerne af det inkluderende læringsmiljø, jf. § 28, gives tilbud om supplerende undervisning eller anden faglig støtte i fornødent omfang.

§ 32. Elever, hvis behov for særlig hensyntagen eller støtte ikke fuldt ud kan understøttes inden for rammerne af det inkluderende læringsmiljø, jf. § 28, eller supplerende undervisning eller anden faglig støtte, jf. § 31, skal have tilbud om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

§ 33. Elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov herfor skal i forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om følgende støtteformer:

1) Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

2) Personlig assistance og sekretærhjælp.

3) Særligt udformede undervisningsmaterialer.

4) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.

Stk. 2. Elever, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende denne i virksomhedspraktik, erhvervstræning og kombinationsforløb.

Stk. 3. Eleven kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med:

1) Uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen.

2) Uddannelsens prøver og eksaminer.

3) Obligatorisk praktik som led i uddannelsen.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om yderligere støtteformer, herunder om støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

§ 34. Eleven kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et hjælpemiddel efter § 33, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.

Kapitel 4

Evaluering, prøver og beviser

§ 35. Der foretages en vurdering af elevens dansk- og matematikfaglige niveau ved uddannelsesstart.

Stk. 2. Som led i undervisningen foretages løbende evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder deres faglige, personlige og sociale udvikling.

Stk. 3. Institutionens leder sørger for, at elever og lærere arbejder systematisk med de fastsatte mål for faglige, personlige og sociale kompetencer i forløbsplanen og med i fællesskab at dokumentere læringen med henblik på at fastholde og synliggøre progression, og at lærerne afholder månedlige evaluerings- og vejledningssamtaler med eleven.

Stk. 4. Giver evalueringen efter stk. 2, progressionsmåling eller anden evaluering formodning om ordblindhed, og indikerer elevens baggrundsoplysninger, at der kan være tale om uidentificeret ordblindhed, skal eleven tilbydes en ordblindetest, jf. § 30, stk. 2.

Stk. 5. Forløbsplanen danner grundlag for den løbende evaluering for at sikre, at planlægningen og gennemførelsen af undervisningen lever op til de mål, der er for elevens uddannelsesforløb samlet set og for de enkelte fag og faglige temaer, værkstedsundervisning m.v.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om evaluering og måling af elevernes progression.

§ 36. Institutionen udsteder et bevis til elever efter tilfredsstillende gennemførelse af forløb på forberedende grunduddannelse på minimum 12 uger. Der udstedes et kompetencebevis og eventuelt et uddannelsesbevis. Beviser udstedes digitalt. Elever skal efter anmodning modtage en bekræftet udskrift af et digitalt bevis.

Stk. 2. Kompetencebeviset dokumenterer opnåede faglige kompetencer og eventuelt dertil knyttede sociale og personlige kompetencer. Det gælder både de kompetencer, hvortil der knytter sig egentlige prøver med centralt fastsatte kompetencemål, og øvrige kompetencer. Kompetencebeviset sammenfatter eventuelt udstedte prøvebeviser fra andre uddannelsesinstitutioner, hvorfra uddannelseselementer er indgået i forberedende grunduddannelse.

Stk. 3. Til elever, som afslutter forberedende grunduddannelse på produktionsgrunduddannelses eller erhvervsgrunduddannelses højeste niveauer med en fagprøve, udstedes et uddannelsesbevis, som dokumenterer den opnåede kompetence.

Stk. 4. Til elever, som afslutter forberedende grunduddannelse i almen grunduddannelse med at bestå de fag, der indgår i den eksamen, der følger af § 13, stk. 2, udstedes et uddannelsesbevis, som dokumenterer, om eleven opfylder adgangsforudsætningerne for optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om prøver og prøveformer og om bevisers udformning og udstedelse.

Kapitel 5

Underviserkompetencer

§ 37. Institutionens leder sørger for, at undervisere på forberedende grunduddannelse har de undervisningskompetencer, som følger af § 38, og som i øvrigt er nødvendige, for at de forsvarligt kan varetage de undervisningsopgaver, som den enkelte underviser skal varetage. Institutionen sørger herigennem for, at underviserne kan gennemføre deres undervisning i overensstemmelse med de faglige og pædagogiske krav til undervisningen, og således at undervisningen af den enkelte elev kan medvirke til, at eleven når sine mål for uddannelsen.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kravene efter stk. 1.

§ 38. Den, der underviser i almene fag, skal have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen og have undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, som vedkommende underviser i.

Stk. 2. Den, der i dansk og matematik underviser elever med behov for at afklare, forbedre og supplere deres funktionelle færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling og deres funktionelle regne- og matematikfærdigheder, skal have gennemført relevant uddannelse i henhold til lærerkvalifikationskravene i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller have tilsvarende kvalifikationer.

Stk. 3. Den, der underviser i dansk som andetsprog, skal have gennemført uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog eller have tilsvarende kvalifikationer.

Stk. 4. Den, der varetager undervisning inden for et fagligt tema, skal have gennemført en erhvervsuddannelse i et fag inden for det faglige tema, som vedkommende underviser i, eller have tilsvarende kvalifikationer og praktisk erfaring.

Stk. 5. Den, der varetager undervisning af elever med ordblindhed, skal have kvalifikationer svarende til de krav, der gælder herom efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller regler udstedt i medfør heraf, eller tilsvarende kvalifikationer.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om omfanget og indholdet af praktisk erfaring, jf. stk. 4.

Kapitel 6

Mødepligt, orden, øvrige tilbud m.v.

Aktiv deltagelse, orden, trivsel m.v.

§ 39. Eleven har pligt til at møde og deltage aktivt i undervisningen og andre aktiviteter, som institutionen afholder. Eleven skal tillige bidrage til at opfylde målene i sin uddannelses- og forløbsplan.

Stk. 2. Elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, herunder erhvervstræning m.v., eller ikke deltager aktivt i undervisningen, eller som groft overtræder institutionens ordens- og samværsregler, kan, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været anvendt, udelukkes fra undervisning.

§ 40. Institutionens leder fastsætter ordens- og samværsregler for elever på forberedende grunduddannelse og gør eleverne bekendt med institutionens regler om aktiv deltagelse, orden og samvær og om de konsekvenser, det vil få, hvis reglerne ikke overholdes. Ordens- og samværsreglerne understøttes af en trivselspolitik.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om ordens- og samværsreglerne, om iværksættelse af foranstaltninger over for elever, der ikke følger ordens- og samværsreglerne, og om udelukkelse fra undervisning og behandlingen af sager herom. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om sanktioner i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for institutionen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden på institutionen, om, at private genstande kan tilbageholdes, og om, at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor institutionens tilbud ophører, samt regler om elevers frivillige medvirken i institutionens test for rusmidler.

Øvrige tilbud, inddragelse af lokalsamfundet m.v.

§ 41. Ud over undervisningen m.v. omfatter elevens uddannelse deltagelse i fælles sociale arrangementer, musiske aktiviteter og arrangementer, kreative aktiviteter, idrætsaktiviteter, museumsbesøg og andre relevante ekskursioner m.v. Institutionen bestemmer, i hvilket omfang eleven har pligt til at deltage heri.

Stk. 2. Institutionen indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med virksomheder, offentlige institutioner, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lokalsamfundets forenings-, fritids- og klubtilbud, lokalsamfundets folkeoplysende skoler m.v., der kan bidrage til opfyldelsen af forberedende grunduddannelses formål.

Sundhed, ernæring, sommerferieaktivitet m.v.

§ 42. Undervisningen skal tilrettelægges, så sundhed, ernæring og motion indgår som en integreret del af alle dele af elevens uddannelse. Institutionen er forpligtet til vederlagsfrit at yde et eller flere daglige måltider mad til eleverne.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om sundhedstiltag, måltider m.v.

§ 43. Afholder institutionen mere end 4 ugers sommerferie, skal der etableres aktivitetstilbud i denne periode for elever, som ikke har mulighed for at holde ferie. Dette kan omfatte intensiv undervisning i dansk og matematik. Der kan også tilrettelægges interessebetonede aktiviteter med et bredere alment kvalificerende sigte.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og tilrettelæggelse af aktivitetstilbud i sommerferien.

Kapitel 7

Rådgivning, fravigelse af loven, klage m.v.

Rådgivning

§ 44. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, der er nedsat i henhold til lov om erhvervsuddannelser, rådgiver undervisningsministeren om undervisningstilbud efter denne lov og afgiver indstilling til ministeren om regler fastsat i medfør af loven, om formularen til indgåelse af praktikaftaler efter § 18, stk. 2, og om iværksættelse af forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde efter § 45.

Fravigelse af loven

§ 45. Undervisningsministeren kan for en tidsbegrænset periode fravige lovens kapitel 3 og 4 med henblik på forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde.

Stk. 2. Det er en betingelse, at forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde ikke forringer elevernes muligheder for at gøre brug af deres forløb på forberedende grunduddannelse som grundlag for kompetencegivende uddannelse eller rettigheder i anden henseende.

Egenbetaling

§ 46. Undervisningen er vederlagsfri, og de undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 2, regler fastsat i medfør af stk. 3 og § 47.

Stk. 2. Udsteder institutionen identifikationskort, studiekort og lign. som bevis for, at eleven er indskrevet på de uddannelser, institutionen udbyder, kan institutionen opkræve gebyr for udstedelse og fornyelse heraf, herunder hvis kortet er bortkommet.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler.

§ 47. Ved ekskursioner, der indgår som en del af undervisningen, kan eleverne afkræves betaling for deltagelse. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser el.lign. skal fordeles til samtlige deltagere.

Stk. 2. Ekskursioner med deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af regler om mødepligt efter § 39. En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende deltagerbetaling.

Stk. 3. Institutionen skal tilbyde alternativ undervisning til elever, der ikke deltager i ekskursioner, som ikke er omfattet af mødepligt.

Stk. 4. Beløb efter stk. 2 reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med ti. Regulering sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen efter afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, offentliggøres dette af undervisningsministeren på ministeriets hjemmeside.

Klage

§ 48. En elev kan klage til undervisningsministeren over institutionens afgørelser efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage og om fremgangsmåden herved, herunder klagefrist, og om, at klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål. Ministeren kan i regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen fastsætte, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at afgørelser, der i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf træffes af kriminalforsorgen, jf. lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, og afgørelser vedrørende prøver og bedømmelse heraf ved disse institutioner kan indbringes for undervisningsministeren. Afgørelser kan dog altid indbringes for ministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål.

§ 49. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, dog i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for ministeren. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage og om fremgangsmåden herved.

Kapitel 8

Ikrafttrædelsesbestemmelser og territoriale bestemmelser

§ 50. Loven træder i kraft den 1. august 2019.

§ 51. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 8. juni 2018

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Merete Riisager