Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 28-18 om sygedagpenge - ferie - ny sygeperiode - beskæftigelseskrav - tidsbegrænsning

Principafgørelsen fastslår

Sygemeldte kan efter aftale med kommunen holde ferie under sygeforløbet.

Hvis ferien ikke er aftalt med kommunen, betragtes afholdelse af ferie som en raskmelding og efterfølgende sygefravær som en ny sygemelding.

Ved en ny sygemelding skal betingelserne for at modtage sygedagpenge igen være opfyldt. Det betyder, at den sygemeldte skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, og at beskæftigelseskravet skal være opfyldt på tidspunktet for den nye sygemelding.

Det er også en betingelse, at den sygemeldte ikke er omfattet af tidsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge på første fraværsdag. Hvis den sygemeldte er omfattet af tidsbegrænsningen, har den pågældende ikke ret til sygedagpenge, men har i stedet ret til et jobafklaringsforløb.

En ny sygemelding betyder også, at der indtræder en ny periode, hvor den sygemeldte kan have ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren eller ret til ydelse fra a-kassen.

I den konkrete sag var beskæftigelseskravet opfyldt, fordi borgeren ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge fra a-kassen, hvis pågældende ikke var sygemeldt.

Borgeren havde dog ikke ret til sygedagpenge, fordi pågældende var omfattet af tidsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge på grund af det tidligere sygeforløb forud for afholdelsen af ferie. Borgeren havde i stedet ret til et jobafklaringsforløb.

Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare, om der er ret til sygedagpenge ved ny sygemelding efter afholdelse af ferie.

Derudover er sagen behandlet principielt for at afklare praksis for at opfylde beskæftigelseskravet i forhold til kommunen, når borgers sygefravær efter afholdelse af ferie betragtes som en ny sygemelding, og når borger ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om sygedagpenge, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 38 af 19. januar 2018:

§ 32, stk. 1, nr. 2, om beskæftigelseskravet for medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

§ 24, stk. 1, om tidsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge.

§ 24 a, stk. 1, om ret til jobafklaringsforløb.

Praksis

Gældende:

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

50-17

Borgeren, der var sygemeldt fra ledighed, havde holdt ferie, der ikke var aftalt med kommunen. Da ferien ikke var aftalt, betragtes ferien som en raskmelding. Anmodningen om sygedagpenge efter endt ferie skulle derfor behandles som en ny sygemelding, hvor betingelserne for at få sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet, skal være opfyldt igen.

20-17

Borgeren opfyldte beskæftigelseskravet og havde ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge var opfyldt. Borgeren afbrød sin uddannelse på grund af sygdom. Borgeren kunne ikke melde sig ledig i a-kassen og stå til rådighed for arbejdsmarkedet inden sygemeldingen, da sygdommen var årsagen til, at borger måtte afbryde uddannelsen. Borgers a-kasse oplyste, at borger ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis sygdommen ikke var indtrådt.

39-16

Når en borger raskmelder sig til kommunen, er udgangspunktet, at pågældende ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Skyldes raskmeldingen til kommunen alene afholdelse af ferie, kan sygedagpengeudbetalingen genoptages fra dagen efter endt ferie, hvis borger fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom efter ferieafholdelsen. Der indtræder ikke en ny arbejdsgiverperiode efter endt ferie. Der er ikke ret til udbetaling af sygedagpenge under ferie, fordi det ikke er sygdom, der afholder borger fra arbejdsmarkedet i perioden, men derimod ferien.

15-15

Borgeren havde ikke ret til sygedagpenge ved ny sygemelding, fordi pågældende tidligere havde opbrugt sin ret til sygedagpenge på grund af tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens § 24. Borgeren kunne først få ret til sygedagpenge igen, når pågældende var fri af tidsbegrænsningen.

63-12

Borgeren arbejdede som løsarbejder og opfyldte ikke beskæftigelseskravet i henhold til lov om sygedagpenge § 32, stk. 1, nr. 1, da borgeren ikke havde været tilknyttet arbejdet uafbrudt i de seneste 13 uger før sygdommens indtræden.

Borgeren opfyldte endvidere ikke beskæftigelseskravet i henhold til lov om sygedagpenge § 32, stk. 1, nr. 2, idet borger ikke havde meldt sig ledig til jobcentret på tidspunktet for sygemeldingen. Borgeren stod derfor ikke til rådighed for arbejdsmarkedet og havde dermed ikke en aktuel ret til udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge såfremt uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt.

228-10

Borgeren var ikke berettiget til sygedagpenge, fordi hun ikke opfyldte beskæftigelseskravet. Borger var under revalidering, men revalideringen måtte opgives på grund af helbredsmæssige årsager. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har ved vurderingen lagt til grund, at selvom borger ikke havde været uarbejdsdygtig på grund af sygdom den 1. august 2006, havde borger ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge, da borger ikke opfyldte beskæftigelseskravet efter lov om arbejdsløshedssikring.

Den konkrete afgørelse

Resultatet er:

Du havde ikke ret til sygedagpenge fra den 20. juni 2016.

Du havde i stedet ret til et jobafklaringsforløb fra den 20. juni 2016.

Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Kommunen vil kontakte dig.

Begrundelse for afgørelsen om beskæftigelseskrav

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du opfyldte beskæftigelseskravet over for kommunen ved din sygemelding den 20. juni 2016.

Vi vurderer samtidig, at du var omfattet af tidsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge på første fraværsdag, fordi du tidligere havde været sygemeldt fra september 2014 til juni 2016. Det betyder, at du ikke havde ret til sygedagpenge, men at du havde ret til et jobafklaringsforløb.

Vi har den 29. juni 2017 truffet afgørelse om, at du ikke havde ret til sygedagpenge i perioden fra den 13. juni 2016 til den 19. juni 2016, hvor du var på ferie. Da ferien ikke var aftalt med kommunen, blev ferien betragtet som en raskmelding, og videre sygefravær efter ferien blev betragtet som en ny sygeperiode. Det betød, at det var en betingelse for at modtage sygedagpenge, at du opfyldte beskæftigelseskravet den 20. juni 2016. Kommunen var bekendt med, at du fortsat var uarbejdsdygtig efter ferien. Sagen blev hjemvist til kommunen, som skulle tage stilling til, om du opfyldte beskæftigelseskravet efter din ferie. Vi henviser til Ankestyrelsens principafgørelse 50-17.

Hvad er afgørende for resultatet

Beskæftigelseskrav

Ved vurderingen af, at du opfyldte beskæftigelseskravet ved din sygemelding den 20. juni 2016, lægger vi særlig vægt på din a-kasses oplysninger. Din a-kasse har oplyst, at du ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge fra a-kassen, hvis uarbejdsdygtigheden på grund af sygdom ikke var indtrådt, og hvis du ikke på grund af sygdom først skulle præstere arbejde for at opnå denne ret.

Vi lægger også vægt, at du var raskmeldt på grund af ferie til og med den 19. juni 2016, og at du herefter var sygemeldt med første fraværsdag den 20. juni 2016.

Din første sygedag og første mulige ledighedsdag er dermed sammenfaldende. Du havde ikke nået at stille dig til rådighed for arbejdsmarkedet inden din første fraværsdag.

Vi er opmærksomme på, at du ikke havde orienteret a-kassen om, at du afholdte ferie fra den 13. juni 2016 til den 19. juni 2016.

A-kassen har oplyst, at hvis du havde modtaget arbejdsløshedsdagpenge og havde undladt at orientere a-kassen om, at du afholdte ferie, ville det have den konsekvens, at a-kassen fremsatte et krav om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge i ferieperioden, fordi du ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet i ferien.

Desuden bemærker vi, at vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt, sker på baggrund af første fraværsdag. I din sag var første fraværsdag den 20. juni 2016.

Ret til sygedagpenge

Du blev sygemeldt den 20. juni 2016 fra ledighed på grund af rygproblemer. Vi lægger til grund, at du var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand ved sygemeldingen.

Det fremgår af reglerne, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Dette kaldes også tidsbegrænsningen.

Den sygemeldte vil først have ret til sygedagpenge på ny, når pågældende ikke længere er omfattet af tidsbegrænsningen. Det betyder, at den sygemeldte ikke har ret til sygedagpenge ved en ny sygemelding, hvis der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående måneder.

Ved vurderingen af, at du ikke havde ret til sygedagpenge, lægger vi vægt på, at du senest var sygemeldt i perioden fra den 29. september 2014 til den 10. juni 2016. Du havde dermed modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de forudgående 9 kalendermåneder.

Vi lægger desuden vægt på, at du først kunne få ret til sygedagpenge fra kommunen igen, når du var fri af tidsbegrænsningen, og at du ved sygemeldingen den 20. juni 2016 fortsat var omfattet af tidsbegrænsningen.

Dette gælder også, selvom du ved sygemeldingen opfyldte de almindelige betingelser for at få sygedagpenge, herunder kravet om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom og beskæftigelseskravet.

Vi har med denne afgørelse ikke taget stilling til hvor længe, du har ret til et jobafklaringsforløb. Det afhænger af det videre forløb, som vi ikke er bekendt med.

Om reglerne

Efter reglerne er det en betingelse for ret til sygedagpenge, at beskæftigelseskravet er opfyldt.

Beskæftigelseskravet kan opfyldes ved, at pågældende, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, eller hvis personen på tidspunktet for sygefraværets start er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygefravær, hvor retten til arbejdsløshedsdagpenge ophører inden udløbet af de 14 dage.

Det følger af reglerne, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder.

Det en grundlæggende forudsætning for på ny at være berettiget til sygedagpenge, at den sygemeldte ikke længere er omfattet af tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens § 24, stk. 1. Det betyder, at den sygemeldte ikke ved fornyet sygdom vil være berettiget til sygedagpenge, hvis der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående måneder. Vi henviser i den forbindelse til Ankestyrelsens principafgørelse 15-15.

Personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har ret til at få et jobafklaringsforløb.

Et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, fordi medlemmet bliver syg på første ledighedsdag inden tilmelding som jobsøgende på Jobnet, har ret til et jobafklaringsforløb fra første fraværsdag.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Redaktionel note
  • Som følge af principafgørelse 31-19 er principafgørelsens resumé korrigeret den 6. juli 2019, således at ordene [arbejdsgiver eller] i første afsnit er slettet. Ferie kan dermed ikke aftales alene med arbejdsgiver. Der henvises til principafgørelse 31-19.