Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Uddeling til selvejende institution

Skatterådet bekræftede, at et lån ydet på særlige vilkår fra en forening til en selvejende institution er en pengefordring omfattet af kursgevinstlovens § 1, og at lånet ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 4. Skatterådet bekræftede videre, at foreningen er omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk. 3, vedrørende lånet til den selvejende institution.

Skatterådet bekræftede, at en hel eller delvis eftergivelse af det ydede lån fra foreningen til den selvejende institution kan betragtes som en uddeling omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, og at uddelingsfradraget udgør kursværdien på eftergivelsestidspunktet for udlånet.

Skatterådsmøde 24. april 2018 - SKM2018. 211. SR

Spørgsmål

1. Det ønskes bekræftet, at det af Spørger ydede lån til H1 er en pengefordring omfattet af kursgevinstlovens § 1.

2. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, bedes SKAT bekræfte, at udlånet til H1 ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 4.

3. Hvis spørgsmål 1 og 2 besvares bekræftende, bedes SKAT bekræfte, at Spørger er omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk. 3 (lagerprincip) vedrørende udlånet til H1.

4. Hvis spørgsmål 3 besvares bekræftende, bedes SKAT bekræfte, at en hel eller delvis eftergivelse fra Spørger vedrørende det ydede lån til H1 kan betragtes som en uddeling omfattet af fondsbeskatningsloven § 4, stk. 1.

5. Hvis spørgsmål 4 besvares bekræftende, bedes SKAT bekræfte, at uddelingsfradraget udgør kursværdien på eftergivelsestidspunktet for udlånet.

Svar

1. Ja

2. Ja

3. Ja

4. Ja

5. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Rådgiver har i anmodning om bindende svar beskrevet de faktiske forhold som følger:

Spørger ydede et lån til H1 mod sikkerhed i ejerpantebrev - X kr., vedhæftet.

Ejerpantebrevet er tinglyst på ejendommen Y.

Gældsbrevet er indeholdt i håndpantsætningserklæringen, vedhæftet. Lånet er rente- og afdragsfrit. Ejerpantebrevet er efterfølgende rykket for optagelse af kreditforeningslån.

På daværende tidspunkt støttede Spørger i Danmark flere skoler. Gælden er afviklet med X kr. i den mellemliggende periode.

”Afsnit anonymiseret”

Anmodningen skal ses i lyses af, at H1, som har fuld elevsøgning samt elever på venteliste, står over for betydelige investeringer, idet der skal ske ombygning og modernisering, for at skolen kan leve op til en nutidig standard.

Det kan konstateres, at den løbende drift, selv med fuld elevsøgning, ikke giver økonomisk råderum til at afvikle lånet inden for en overskuelig fremtid. Hvis afvikling blev påbegyndt, ville den ønskede ombygning og modernisering ikke kunne gennemføres, hvilket på sigt vil medføre at skolen blev fravalgt.

Spørger er derfor blevet forespurgt om en mulig eftergivelse, hvilket vil blive forelagt den politiske ledelse, når svar fra SKAT foreligger.

H1 er en selvejende institution, hvorfor Spørger ingen indflydelse på ledelsens sammensætning eller i øvrigt på skolens drift.

Kopi af vedtægten for H1, vedhæftes”.

Det fremgår af efterskolens vedtægter, at skolens formål er at drive en efterskole inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler om frie kostskoler. Af skolens brochure fremgår det, at skolen er ”Afsnit anonymiseret”.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at det af Spørger ydede lån til H1 er en pengefordring omfattet af kursgevinstlovens § 1.

Begrundelse

Som det tidligere er oplyst, har Spørger, mod sikkerhed i ejendom tilhørende H1, ydet lån stort kr. X.

Jf. kursgevinstloven § 1, stk. 1, nr. 1, er pantebrev og gældsbreve omfattet af loven.

Pengefordringer er af SKAT defineret som ”… et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene”.

Efter vores opfattelse kan der ikke herske tvivl om, at Spørger har et krav mod H1, desuagtet at lånet er ydet på de beskrevne vilkår.

Usædvanlige vilkår i låneforholdet kan efter Spørger´s opfattelse ikke ændre på, om det ydede lån er omfattet af kursgevinstloven eller ej, hvilket også kan ses i Ligningsrådets afgørelse (SKM2003. 545. LR), hvor en ændring i lånevilkår ville betyde, at der skulle opgøres gevinst/tab efter kursgevinstlovens regler.

Besvarelse af spørgsmål 1 er efter Spørgers opfattelse JA.

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, bedes SKAT bekræfte, at udlånet til H1 ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 4.

Begrundelse

Reglen i kursgevinstlovens § 4 er en begrænsningsregel, som efter Spørgers opfattelse skal fortolkes som en værnsregel, der i konkrete situationer begrænser fradragsretten efter kursgevinstlovens almindelige regler.

Spørger er ikke koncernforbundet (som beskrevet i kursgevinstskatteloven § 4, stk. 2) eller sambeskattet med H1.

Besvarelse af spørgsmål 2 er efter Spørgers opfattelse JA.

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 1 og 2 besvares bekræftende, bedes SKAT bekræfte, at Spørger er omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk. 3 (lagerprincip) vedrørende udlånet til H1.

Begrundelse

Spørger er omfattet af kursgevinstlovens § 2, da forbundet beskattes efter fondsbeskatningslovens regler. Dette betyder, at forbundet, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 3, årligt skal opgøre den skattepligtige indkomst ud fra lagerprincippet, hvilket betyder at forbundet udgifts-/indtægtsfører urealiserede kurstab/-gevinster.

Besvarelse af spørgsmål 3 er efter Spørgers opfattelse JA.

Spørgsmål 4

Hvis spørgsmål 3 besvares bekræftende, bedes SKAT bekræfte, at en hel eller delvis eftergivelse fra Spørger vedrørende det ydede lån til H1 kan betragtes som en uddeling omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Begrundelse

Spørger er skattepligtig efter fondsbeskatningsloven § 8. Jævnfør fondsbeskatningsloven § 9 har Spørger fradrag for uddelinger omfattet af fondsbeskatningsloven § 4, stk. 1.

Dette bekræftes bl.a. af Landsskatterettens afgørelse (TfS1993. 587), hvor det bekræftes, at en faglig organisations vedtægter, i modsætning til fondes vedtægter, ikke skal indeholde en vedtægtsbestemmelse om mulighederne for uddelinger til almene eller andre formål.

H1 er efter det oplyste fritaget for beskatning efter selskabsskatteloven § 3. stk. 1, nr. 5. Det er Spørgers opfattelse, at fritagelsesbestemmelserne i selskabsskatteloven primært er begrundet i almene hensyn, hvilket efter vores opfattelse betyder, at uddelinger til skattepligtige, fritaget efter selskabsskatteloven § 3, må anses for at kunne omfattes af fondsbeskatningsloven § 4, stk. 1.

Det kan i den forbindelse konstateres, at bl.a. efterskoler også findes på SKATs liste over godkendte institutioner, hvor gavegiver efter ligningslovsloven §§ 8A og 12 fradrages.

Fradrag efter fondsbeskatningsloven § 4, stk. 1 er ikke betinget af, at modtageren er optaget på den nævnte liste, da det er modtagerens – i dette tilfælde H1 – formål, som skal vurderes.

Selvom H1 ikke har søgt optagelse på SKATs liste, vil uddelinger til H1 efter Spørgers opfattelse være omfattet af fondsbeskatningsloven § 4, stk. 1.

Det følger af kursgevinstlovens § 34, at overdragelse af en fordring ved gave skatteretsligt anses for afståelse omfattet af kursgevinstlovens §§ 2 og 3, hvilket efter vores opfattelse betyder, at Spørger ved hel eller delvis eftergivelse af et tilgodehavende medfører, at Spørger har foretaget en uddeling, da begrebet ”uddeling” efter vores opfattelse også kan omfatte andet end kontante overførelser, hvilket bekræftes i Den juridiske vejledning, hvoraf følgende fremgår ”Det er ingen betingelse, at der er tale om uddeling af et nærmere fastsat pengebeløb. Uddelingen kan også bestå i fysiske aktiver eller lignende. ”

Den omstændighed, at H1 ikke beskattes af gældseftergivelsen, ændrer efter vores opfattelse ikke på fradragsretten efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Situationen kunne være en anden, hvis fradragsretten skulle findes i det tidligere stk. 2 i § 4, som er ophævet. Vi kan i den forbindelse nævne, at begrebet ”uddelinger” omfatter gaver, hvilket direkte fremgik i den tidligere § 4, stk. 2, 2. punktum.

Besvarelse af spørgsmål 4 er efter Spørgers opfattelse JA.

Spørgsmål 5

Hvis spørgsmål 4 besvares bekræftende, bedes SKAT bekræfte, at uddelingsfradraget udgør kursværdien på eftergivelsestidspunktet for udlånet.

Begrundelse

Som en konsekvens af besvarelsen af spørgsmål 4 er det naturligt at afklare, hvilken værdi eftergivelsen måtte have, således at det kan afgøres hvilken værdi, der skatteretsligt skal anses for afståelsesværdien ved opgørelse af gevinst/tab efter kursgevinstlovens §§ 2 og 3, samt hvilken værdi der skatteretligt skal betragtes som uddelt omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Spørgsmålet om værdiansættelse af fordringer/gæld kendes allerede i dag i bl.a. kursgevinstlovens § 24, 2. punktum, § 26, stk. 2, og § 34, 3. punktum.

I nærværende bindende svar anmodes ikke om SKATs stillingtagen til selve kursværdien af fordringens værdi, men udelukkende at afklare, om der skal foretages en fastsættelse af handels-/kursværdi, som vil danne baggrund for opgørelse af henholdsvis kurstab/-gevinst efter kursgevinstloven §§ 2-3 og fradragsbeløbet efter fondsbeskatningsloven § 4, stk. 1.

Besvarelse af spørgsmål 5 er efter Spørger´s opfattelse JA.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at det af Spørger ydede lån til H1 er en pengefordring omfattet af kursgevinstlovens § 1?

Begrundelse

Det ydede lån er efter det oplyste givet mod sikkerhed i et ejerpantebrev. Pantebrevet kan til enhver tid opsiges af kreditor eller af debitor med 6 måneders varsel.

Kursgevinstloven gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art, fx obligationer, pantebreve og gældsbreve. Også de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse er omfattet. Det følger af kursgevinstlovens § 1.

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

I bemærkningerne til LFF 2003-11-05 nr. 60, § 4 (indførslen af ligningslovens § 6B), bemærkes det, at lån, der forfalder på anfordring, hvor det beror på kreditor, hvornår lånet skal tilbagebetales, er omfattet af de almindelige regler om gæld. Det er uden betydning, om gældsinstrumentet er omsætteligt eller ikke.

Det kan heraf udledes, at anfordringslån, hvor der er et retligt krav på betaling af et pengebeløb, er omfattet af kursgevinstloven.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Ja.

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, bedes SKAT bekræfte, at udlånet til H1 ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 4.

Begrundelse

For at være omfattet af kursgevinstlovens § 4, er det en forudsætning, at samme aktionærkreds i de pågældende juridiske enheder direkte eller indirekte enten ejer mere end 50 % af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerettighederne i hver enhed.

Som selvejende institution har H1 ikke en aktionærkreds. Der kan derfor ikke være nogen uden for institutionen, der ejer mere end 50 % af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerettighederne i institutionen.

SKAT kan allerede af den grund bekræfte, at udlånet til H1 ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 4.

Indstilling

SKAT besvarer derfor spørgsmål 2 med et ”Ja”.

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 1 og 2 besvares bekræftende, bedes SKAT bekræfte, at Spørger er omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk. 3 (lagerprincip) vedrørende udlånet til H1.

Begrundelse

Kursgevinstlovens § 25, stk. 3, vedrører skattepligtige, der er omfattet af lovens § 2.

Kursgevinstlovens § 2 omfatter blandt andre foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven.

Da Spørger er skattepligtig efter fondsbeskatningsloven, er foreningen omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk. 3.

Spørger skal derfor anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer.

SKAT har under spørgsmål 1 bekræftet, at udlånet til efterskolen er en pengefordring omfattet af kursgevinstlovens § 1. Gevinst og tab på lånet skal derfor opgøres efter lagerprincippet i henhold til kursgevinstlovens § 25, stk. 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med Ja.

Spørgsmål 4

Hvis spørgsmål 3 besvares bekræftende, bedes SKAT bekræfte, at en hel eller delvis eftergivelse fra Spørger vedrørende det ydede lån til H1 kan betragtes som en uddeling omfattet af fondsbeskatningsloven § 4, stk. 1.

Begrundelse

Foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 3, kan foretage fradrag for dispositioner som nævnt i lovens § 4, stk. 1. Det fremgår af fondsbeskatningslovens § 9, stk. 1.

For foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3, er det alene en betingelse for fradrag efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, at uddelingen sker til almenvelgørende eller almennyttige formål. Det er således ikke afgørende for fradragsret for foreningen, om uddelingen sker som et tilskud, en gave, en gældseftergivelse med videre.

Uddelinger til undervisningsmæssige formål anses typisk for at være almennyttige, såfremt (i) de er rettet mod en ubestemt kreds af personer, som er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg og (ii) såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Det er således ikke almennyttigt, såfremt uddelingen er rettet mod politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige formål. Se Den juridiske vejledning afsnit C. D. 9.9.1.3.

Ved vurderingen af, om en uddeling er givet til almennyttige formål, er det ikke afgørende, om modtageren af uddelingen anses som almennyttig. Ved hver enkelt uddeling skal uddelingens formål vurderes, jf. SKM2011. 350. SR. Se også TfS 1989, 657 LSR, hvor en fond ikke kunne fradrage en hensættelse til studierejser, da der ikke med hensættelsen var tale om støtte til personer i økonomisk trang (almenvelgørende formål) eller støtte, der kom en videre kreds til gode (almennyttigt formål). Bidrag til sådanne organisationer kan derfor kun fradrages, hvis fradragsretten kan støttes på LL § 13, eller der er tale om en driftsudgift.

Det fremgår af anmodningen om bindende svar, at H1 har forespurgt Spørger om en mulig gældseftergivelse med henblik på at kunne foretage betydelige investeringer i skolen i form af ombygning og modernisering. Målet med gældseftergivelsen er i sidste ende, at skolen fortsat vil kunne tiltrække elever og dermed opfylde sit undervisningsmæssige formål.

Skolen er åben for en ubestemt kreds af personer inden for en vis aldersgruppe. På baggrund af skolens vedtægter anser SKAT betingelsen om, at kredsen af personer, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Skolens formål er undervisningsmæssige øjemed, hvilket generelt anses som almennyttigt.

I det omgang, uddelingen er til gavn for skolen selv og dermed for skolens elever, anser SKAT uddelingen som værende almennyttig. Uddelingen vil i så fald være rettet mod en ubestemt og videre kreds, og formålet med uddelingen, som i sidste ende er at sikre undervisningen på skolen, kan karakteriseres som nyttigt ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse.

En hel eller delvis gældseftergivelse, hvor formålet med gældseftergivelsen kan anses som værende rettet mod almennyttige formål, må derfor efter SKATs opfattelse betragtes som en uddelingen omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, jf. fondsbeskatningslovens § 9, stk. 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med Ja.

Spørgsmål 5

Hvis spørgsmål 4 besvares bekræftende, bedes SKAT bekræfte, at uddelingsfradraget udgør kursværdien på eftergivelsestidspunktet for udlånet.

Begrundelse

Som nævnt under besvarelsen af spørgsmål 4 er det SKATs opfattelse, at gældseftergivelsen er en uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Det er således handelsværdien af fordringen, der uddeles.  Størrelsen af uddelingen vil derfor svare til fordringens kursværdi på eftergivelsestidspunktet.

SKAT er derfor enig i, at uddelingsfradraget må være lig med kursværdien på tidspunktet for gældseftergivelsen.

SKAT gør opmærksom på, at afkald på renteindtægter ved udlån og anden afkald på indtægter samt tab på udlån i visse tilfælde betragtes som en uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4. Se Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C. D. 9.9.1.1. og SKM2007. 693 SR. Her udtalte Skatterådet, at forskellen mellem markedsrenten og den faktisk betalte rente kan anses for at være en uddeling fra fonden.

Afkald på renteindtægter ved udlån kan således anses for at være en uddeling, som vil være fradragsberettiget, hvis der er tale om en uddeling til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.  Fonden skal samtidigt medregne et tilsvarende beløb som renteindkomst. Se Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C. D. 9.5.2. Denne renteindkomst indgår ved vurderingen af kursværdien på fordringen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 1:

Stk. 1: Denne lov omfatter

1. gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2. gevinst og tab ved frigørelse for gæld og

3. gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Stk. 2. Uanset ligningslovens §§ 16 A og 16 B skal afdrag på og afståelsessummer for fordringer på koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2, behandles efter reglerne i denne lov.

(…)

Forarbejder

LFF 2003-11-05 nr. 60, Bemærkningerne til § 4:

Gældsinstrumentet skal være udstedt af den endelige debitor som bevis for, at debitor har modtaget lånet. Hvornår tilbagebetaling af lånet skal ske, skal udelukkende bero på debitor. Heri ligger også muligheden for, at der aldrig sker tilbagebetaling af lånet. Lån, der forfalder på anfordring, hvor det beror på kreditor, hvornår lånet skal tilbagebetales, er ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse, men af de almindelige regler om gæld. Det er uden betydning, om gældsinstrumentet er omsætteligt eller ikke.

Praksis

Den juridiske vejledning 2017-2 C. B. 1.2.1:

”Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Kursgevinstloven gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art, fx obligationer, pantebreve og gældsbreve. Også de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse er omfattet. ”

(…)

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 (LBKG 2015-08-17 nr. 961)

I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Fonde, hvis formål er at betrygge og forbedre kårene for medarbejdere m.v., jf. ligningslovens § 14 F, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for uddelinger til sådanne formål.

Fondsbeskatningslovens § 9, stk. 1 (LBKG 2015-08-17 nr. 961)

Ved opgørelsen af indkomst efter § 8 kan de i § 1, nr. 3, nævnte foreninger foretage fradrag for dispositioner som nævnt i § 4, stk. 1 og 3, samt § 5, stk. 2, jf. stk. 3. § 4, stk. 2, 4, 5, 6 og 8, finder tilsvarende anvendelse på de her nævnte foreninger.

Kursgevinstlovens § 4:

§ 4, stk. 1: Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages. Dette gælder tillige tab på fordringer på sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.

§ 4, stk. 2. Ved koncernforbundne selskaber forstås

1. selskaber og foreninger mv., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab,

2. selskaber og foreninger mv., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab,

3. en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab, eller

4. en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som én og samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.

BEK nr 1391 af 15/12/2014 (Bekendtgørelse om tilsyn med visse fonde og andre selvejende institutioner, der er registreret som socialøkonomiske virksomheder):

§ 1. Ved en erhvervsdrivende fond forstås i denne bekendtgørelse en juridisk person, som besidder en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue til varetagelse af et eller flere i vedtægten bestemte formål, som skal kunne efterleves i en længere årrække, hvor rådighedsbeføjelserne over fonden tilkommer en i forhold til stifter selvstændig ledelse, hvor der udøves erhvervsaktivitet, jf. § 2, stk. 1 og 2, i lov nr. 712 af 25. juni 2014 om erhvervsdrivende fonde, og hvor ingen fysisk eller juridisk person udenfor fonden har ejendomsretten til fondens formue, jf. lovens § 1, stk. 2.

Stk. 2. Ved en selvejende institution forstås i denne bekendtgørelse en institution, der opfylder kriterierne nævnt i stk. 1.

Forarbejder

LFF 1986-02-20 nr. 108, bemærkningerne til § 4, stk. 1:

Arbejdsmarkedssammenslutningers uddelinger herudover vil normalt alene ske af midler, der hidrører fra kontingentindbetalinger, som ikke er inddraget under skattepligten. Andre foreninger og fonde vil derimod ofte ifølge deres vedtægter være forpligtet til eller dog have til formål at foretage uddelinger, der ikke kan anses for almennyttige eller almenvelgørende. For at undgå, at den samme indtægt først beskattes i fonden eller foreningen og derefter hos modtageren af uddelingen, foreslås det, at fonde og foreninger, der ikke kan anses for arbejdsmarkedssammenslutninger, kan få fradragsret for udlodninger i overensstemmelse med vedtægterne til andre skattepligtige, hvad enten der er tale om personer, selskaber eller andre registrerede fonde. Uddelinger til arbejdsmarkedssammenslutninger kan dog ikke fradrages af andre foreninger m.v.

For at anse et formål for almennyttigt eller almenvelgørende forudsættes - som efter de gældende regler i selskabsskatteloven - det, at formålet skal tilgodese en ubestemt kreds. Der vil typisk være tale om sociale, kunstneriske og andre kulturelle, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende undervisningsmæssige, kirkelige eller nationale øjemed. Derimod anses organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke for almennyttige eller almenvelgørende.

Det er ingen betingelse, at der er tale om uddeling af et nærmere fastsat pengebeløb. Uddelingen kan også bestå i fysiske aktiver eller lignende. Et tilsagn om at afholde en udgift er at anse for en uddeling på det tidspunkt, hvor tilsagnet opfyldes. En uddeling kan derimod ikke bestå i et udlån, kaution eller anden sikkerhedsstillelse m.v.

Praksis

Selvejende institutioner - styring, regulering og effektivitet, April 2009

S. 48: ” Lovene definerer ikke begrebet nærmere, men begge fondslove bygger på de retningslinjer,

der er opstillet i Betænkning om fonde (betænkning 970/1982). På baggrund

af fondsudvalgets undersøgelser fremhæves det i betænkningen, at en fond

navnlig har følgende karakteristika:

Institutionen skal have en formue.

Formuen skal være udskilt fra stifterens formue og må ikke kunne tilbageføres til denne.

Institutionen skal have et eller flere bestemte formål.

Institutionen skal have en selvstændig ledelse i forhold til stifteren.

Institutionen skal kunne erhverve rettigheder og indgå forpligtelser, dvs. den er et selvstændigt retssubjekt. ”

S. 51: ”Lennart Lynge Andersen har behandlet spørgsmålet om selvejende institutioner i blandt andet Fra stiftelse til fond fra 2002, hvori han anfører følgende om begrebet selvejende institution:

»Der kan ikke antages at knytte sig sproglige uklarheder til begrebet, der med juridiske briller er usædvanlig klart: Institutionen ejer sig selv, der er ikke medejere, og sådanne kan ikke forekomme.«”

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Kursgevinstloven § 2

Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel og § 29 samt i kapitel 4, 4 a, 5 og 7.

Kursgevinstloven § 25, stk. 3

Stk. 3. Skattepligtige omfattet af § 2 skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer. 1. pkt. omfatter ikke fordringer omfattet af § 4 og fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for fordringer omfattet af stk. 5. Endvidere omfatter 1. og 2. pkt. ikke fordringer omfattet af stk. 7 og fordringer, hvor den skattepligtige efter stk. 8-10 har valgt at anvende reglerne i stk. 7. Endelig finder 2. pkt. ikke anvendelse for livsforsikringsselskaber.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Fondsbeskatningsloven § 4, stk. 1

I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål

Fondsbeskatningslovens § 9, stk. 1

Ved opgørelsen af indkomst efter § 8 kan de i § 1, nr. 3, nævnte foreninger foretage fradrag for dispositioner som nævnt i § 4, stk. 1 og 3, samt § 5, stk. 2, jf. stk. 3 (…)

Fondsloven § 1, stk. 1:

Lovens kapitel 1-12 gælder for fonde, legater, stiftelser og andre selvejende institutioner (fonde).

Fondsloven § 2, stk. 1:

Lovens kapitel 13 gælder for:

1. arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til, og

2. foreninger, hvis midler hovedsagelig består af bidrag fra de i nr. 1 nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til.

Praksis

Den juridiske vejledning 2018-1: Afsnit C. D. 9.9.1.3¬

Begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A, LL § 12, BAL § 3, stk. 2 og SEL § 3, stk. 2. Det forhold, at en forening mv. ikke kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter LL § 8 A, idet foreningen fx ikke kan opfylde kravet til antal gavegivere, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at foreningen ikke kan betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig i relation til boafgiftsloven.

Efter FBL § 4, stk. 1, er det ingen betingelse, at modtageren af en uddeling har et almennyttigt formål. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se mere nedenfor under "Konkret vurdering".

(…)

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige. Se fx TfS 1989, 657 LSR, hvor en fond ikke kunne fradrage en hensættelse til studierejser, da der ikke med hensættelsen var tale om støtte til personer i økonomisk trang (almenvelgørende formål) eller støtte, der kom en videre kreds til gode (almennyttigt formål). Bidrag til sådanne organisationer kan derfor kun fradrages, hvis fradragsretten kan støttes på LL § 13, eller der er tale om en driftsudgift.

(…)

Der stilles krav om, at det almenvelgørende eller almennyttige formål skal fremgå af den uddelende fonds vedtægter for at kunne opfylde fondslovens krav til overholdelse af formålet. Det følger af FL § 6, stk. 1, nr. 3 og 8, at der i fondens vedtægt skal optages bestemmelse om fondens formål og overskudsanvendelse, ligesom det efter FL § 29, stk. 1, påhviler fondsbestyrelsen at anvende overskuddet til de formål, der er fastsat i vedtægten. Der er således et fondsretligt forbud imod at foretage uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål.

Dette krav kan dog ikke opretholdes for så vidt angår arbejdsmarkedssammenslutninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 3, eller foreninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 2. Se TfS 1993, 587 LSR, hvor en arbejdsmarkedssammenslutning, der var omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 3, blev anset for berettiget til fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål efter FBL § 4, stk. 1, uanset om sådanne formål ikke fremgik af sammenslutningens vedtægter.

For foreninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 2 eller 3, er der i øvrigt ikke noget krav om, at stifteren uigenkaldeligt skal afskære sig fra at disponere over midlerne, og foreningens medlemmer kan derfor beholde råderetten herover. Der er således ingen fondsretlige krav om, at foreningens vedtægter skal indeholde nærmere regler om overskudsanvendelse, og der stilles derfor heller ikke skatteretligt krav herom.

(…)

Uanset om der er tale om en fond eller en forening, skal skattemyndighederne foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt formålet må anses for almenvelgørende eller almennyttigt, ligesom der skal foretages en vurdering af de enkelte uddelinger. Se udtalelsen i TfS 1994, 404 DEP, som er en kommentar til TfS 1993, 587 LSR.

Den omstændighed, at en fond ifølge sine vedtægter har et almennyttigt eller almenvelgørende formål, indebærer ikke i sig selv, at en fond vil kunne fradrage enhver uddeling i medfør af FBL § 4, stk. 1. Adgangen til at fradrage en uddeling efter denne bestemmelse forudsætter, at uddelingen efter en konkret vurdering i sig selv er enten almennyttig eller almenvelgørende. Se SKM2011. 350. SR.

Det afgørende er ikke en formel angivelse af, at en modtager er almennyttig. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være omfattet af et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se fx SKM2010. 556. VLR om begrebet almennyttighed. Sagen vedrørte spørgsmålet om fritagelse for selvangivelsespligt efter SKL § 2, stk. 1, nr. 5. Dommen konkluderede, at en antenneforenings egentlige formål var at varetage medlemmernes økonomiske interesser.

Karnovs note 27 til fondsbeskatningsloven:

Uddelinger kan være eksterne eller interne. Ved eksterne uddelinger forstås ydelser til formål, som fonden ikke selv udfører. Eksterne uddelinger kan beskrives som fondes vedtægtsbestemte anvendelse af nettoindkomsten, der sker uden forventning om en modydelse. Interne uddelinger er uddelinger afholdt med henblik på at realisere fondens formål, hvor fonden selv får en modydelse.

Eksterne uddelinger kan bestå i ydelse af legater, stipendier eller gaver, i afkald på indtægter - f.eks. renteindtægter af lån, jf. TfS 1993 81 (LSR) og TfS 1995 273 (fiksering af rente svarende til mindsterenten efter kursgevinstloven), eller lejeindtægter ved ydelse af fribolig. Udlån, kaution eller anden sikkerhedsstillelse anses ikke for en uddeling, hvorimod tab på udlån - f.eks. ved eftergivelse af gæld - kan være en uddeling.

Interne uddelinger kan bestå i udgifter til at forbedre eller udvide en stiftelses bygninger, en forskningsfonds udgifter til forskning i eget regi eller et museums indkøb af kunst til egne udstillinger.

SKM2012. 192. SR.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at fonden ikke vil være skattepligtig, såfremt fonden måtte lide tab på sine udlån til sociale iværksættervirksomheder. Skatterådet fandt ikke, at det vil gøre en forskel, om fonden måtte lide tab på sine udlån som følge af fondens frivillige gældseftergivelse eller som følge af forhold, som fonden tvinges til at acceptere.

Skatterådet fandt, at såfremt fonden tabte en del af grundkapitalen/de bundne midler som konsekvens af, at fonden tabte på fondens udlån, ville dette svare til forbrug af bundne midler.

Da grundkapitalen er skattefri ved stiftelsen som følge af, at de bundne midler netop ikke skulle anvendes og således ville være urørlige, vil forbrug af reservefonden medføre, at forbruget til indtægtsføres i det år, hvor forbruget sker.

SKM2007. 693. SR¬

Det var Skatterådets opfattelse, at såfremt fonden taber en del af reservefonden/ den del af kapitalen, som er bunden i henhold til vedtægterne, som konsekvens af, at fonden taber på fondens udlån, svarer dette til forbrug af bundne midler.

Da grundkapitalen er skattefri ved stiftelsen, som følge af at de bundne midler netop ikke skulle anvendes og således ville være urørlige, vil forbrug af reservefonden medføre, at forbruget skal indtægtsføre i det år, hvor forbruget sker.

I det år, hvor fonden forbruger af reservefonden/ de bundne midler, som konsekvens af, at fonden lider tab, vil fonden således få fradrag for tabet som en uddeling efter reglen i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, samtidig med at fonden skal indtægtsføre et tilsvarende beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Årsagen til, at beløbet skal tillægges ved indkomstopgørelsen, skal findes i, at såfremt beløb hidrørende fra grundkapitalen bruges til dækning af tab, opfylder midlerne ikke længere betingelser om at være bundne efter fondsbeskatningslovens § 3. Dette baseres på en analog fortolkning af Ligningsrådets afgørelse offentliggjort som TfS 1988,253LR om tilbageførsel af uddelinger.

Den juridiske vejledning, 2018-1 afsnit C. D. 9.5.5.1. Uddeling af grundkapitalen

Uddeling af den bundne kapital med fondsmyndighedens samtykke indebærer, at der uddeles af gaver, der i sin tid var skattefri, fordi de ikke skulle uddeles. Uddelingen af den bundne kapital (grundkapitalen) indebærer, at forudsætningen for skattefrihed ikke længere er til stede. Der må derfor ske beskatning af den del af den bundne kapital, som uddeles.

I det år hvor fonden forbruger af reservefonden/de bundne midler som konsekvens af, at fonden lider tab, vil fonden således kunne få fradrag for tabet som en uddeling efter reglen i FBL § 4, samtidig med at fonden skal indtægtsføre et tilsvarende beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er ikke afgørende for skattepligten af forbruget, om forbruget af de bundne midler skyldes et tab som følge af fondens frivillige gældseftergivelse eller som følge af forhold, som fonden tvinges til at acceptere, fx en låntagers konkurs. Se SKM2012. 192. SR. Hvis der som følge af tab på udlån mv. sker et forbrug af bundne midler, er det Skatterådets holdning, at forbruget skal indtægtsføres i det år, hvor forbruget sker.

Beskatning i ovennævnte situation sker på uddelingstidspunktet, så der er symmetri mellem fradraget for uddelingen og beskatningen af den frigivne bundne kapital.

Karnovs note 27 til fondsbeskatningsloven:

Uddelinger kan være eksterne eller interne. Ved eksterne uddelinger forstås ydelser til formål, som fonden ikke selv udfører. Eksterne uddelinger kan beskrives som fondes vedtægtsbestemte anvendelse af nettoindkomsten, der sker uden forventning om en modydelse. Interne uddelinger er uddelinger afholdt med henblik på at realisere fondens formål, hvor fonden selv får en modydelse.

Eksterne uddelinger kan bestå i ydelse af legater, stipendier eller gaver, i afkald på indtægter - f.eks. renteindtægter af lån, jf. TfS 1993 81 (LSR) og TfS 1995 273 (fiksering af rente svarende til mindsterenten efter kursgevinstloven), eller lejeindtægter ved ydelse af fribolig. Udlån, kaution eller anden sikkerhedsstillelse anses ikke for en uddeling, hvorimod tab på udlån - f.eks. ved eftergivelse af gæld - kan være en uddeling.

Interne uddelinger kan bestå i udgifter til at forbedre eller udvide en stiftelses bygninger, en forskningsfonds udgifter til forskning i eget regi eller et museums indkøb af kunst til egne udstillinger.

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Fondsbeskatningslovens § 8:

Stk. 1: Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 3, nævnte foreninger medregnes indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, renteindtægter samt udbytteindtægter efter reglerne i ligningslovens § 16 A. Ligningslovens § 16 B finder tilsvarende anvendelse på de her omtalte foreninger. Til den skattepligtige indkomst medregnes desuden indkomst opgjort efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven og aktieavancebeskatningsloven samt indkomst som nævnt i kursgevinstloven. Det gælder også fortjeneste og tab på ombygnings- og forbedringsudgifter, indretninger m.v. indvundet ved afståelse af lejede lokaler, jf. afskrivningslovens § 39, fortjeneste og tab ved afståelse af goodwill og andre immaterielle aktiver, jf. afskrivningslovens § 40, beløb omfattet af ligningslovens § 16 G og indkomst som nævnt i afskrivningslovens §§ 9 og 21. I øvrigt opgøres den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt § 9.

Stk. 2. Ved opgørelsen af indkomst efter stk. 1 kan alene fradrages udgifter, der vedrører de indtægter, som er skattepligtige. Dog kan fradrag for renteudgifter og fradrag efter ligningslovens § 6 foretages, uanset om udgifterne eller tabene ikke vedrører erhvervelsen af de skattepligtige indtægter.

(…)

Kursgevinstlovens § 26, stk. 1 – 2

Stk. 1: Gevinst og tab på fordringer og gæld opgøres efter reglerne i stk. 2-5, jf. dog § 25, stk. 2-5, om lagerprincippet og § 25, stk. 7-10.

Stk. 2. Gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Forarbejder

Se under spørgsmål 4.

Praksis

Se under spørgsmål 4.

SKM2007. 693 SR

Skatterådet udtaler, at ”Tab på udlån kan i visse tilfælde anses som en uddeling, f.eks. ved eftergivelse af et lån.

Det er SKATs vurdering, at fondens eventuelle tab på disse udlån – henset til fondens vedtægter/formålsbestemmelse må karakteriseres som en uddeling.

Af vedtægterne fremgår endvidere, at fondens udlån er ”rentelettede”. SKAT forstår begrebet ”rentelettede”, som udlån med en i forhold til markedsrenten lav rente.

Det er SKATs umiddelbare opfattelse, at forskellen mellem markedsrenten og den faktisk betalte rente kan anses for at være en uddeling fra fonden”.

Den juridiske vejledning, 2018-1 afsnit C. B. 1.5.

En frivillig akkord kan fx opnås ved at

kreditor overfor debitor erklærer, at han helt eller delvist giver afkald på sit tilgodehavende. Fx hvis kreditor udsteder en saldokvittering, uden at der er sket betaling.

(…)

Ved bedømmelsen af, hvilken værdi fordringen har for kreditor på tidspunktet, hvor gælden eftergives, er der flere forhold, der skal tages i betragtning.

Der skal vurderes, hvor stor en del af fordringen, kreditor har udsigt til at inddrive ved tvangsinddrivelse. Har der kort før gældseftergivelsen været afholdt forgæves forsøg på at inddrive fordringen, kan den eftergivne gæld som udgangspunkt anses for at være uden værdi. Det gælder fx hvis debitor har fået en insolvenserklæring ved fogedretten.

Hvis der har været en tvangsakkord efter reglerne i konkursloven, har debitors økonomiske situation været gennemgået. Skifteretten kan nægte at stadfæste en tvangsakkord, hvis dividenden står i misforhold til skyldnerens økonomiske situation. Skifterettens stadfæstelse af en tvangsakkord kan derfor betragtes som et indicium for, at gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på gældseftergivelsestidspunktet.

Ved en frivillig akkord gælder reglerne i konkursloven ikke, og det er derfor op til skattemyndighederne at vurdere, om en sådan akkord har medført, at gælden er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor.

Når det er en generel ordning for debitor eller en ordning, som tiltrædes af en eller flere hovedkreditorer, vil det normalt indicere, at der er sket nedskrivning af gælden til den reelle værdi.

Det kan også have betydning, om ordningen set fra kreditors side er udtryk for en rimelig forretningsmæssig disposition. Dette kan fx være tilfældet, selv om debitor også efter eftergivelsen har en formue, som er nødvendig for virksomhedens fortsatte drift.

(…)

En aftale om gældseftergivelse, der ikke har et sådant omfang, at der kan siges at foreligge en samlet ordning efter KGL § 24, er en singulær gældseftergivelse.

(…)

Selskaber er skattepligtige af gevinst på gæld efter KGL § 6.

(…)

Den juridiske vejledning, 2018-1 Afsnit C. B. 1.7.3.2.

Efter lagerprincippet opgøres gevinst og tab på fordringer som forskellen mellem

fordringens kursværdi ved indkomstårets udløb og

fordringens kursværdi ved indkomstårets begyndelse.

Ved lagerprincippet medregnes således ikke-realiserede kursændringer ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Er fordringen erhvervet i indkomståret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem

fordringens kursværdi ved indkomstårets udløb og

fordringens anskaffelsessum.

Er fordringen afstået i indkomståret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem

fordringens afståelsessum og

fordringens kursværdi ved indkomstårets begyndelse.

Den juridiske vejledning, 2018-1 Afsnit C. D. 9.9.1.1.

(…)

Eksterne uddelinger

Eksterne uddelinger er uddelinger, som udgør fondes mv. vedtægtsbestemte anvendelse af nettoindkomsten, og de uddeles uden forventning om en modydelse.

Eksterne uddelinger kan konkret bestå i

ydelser af legater eller gaver

afkald på indtægter, fx renteindtægter af et lån eller lejeindtægter ved ydelse af fri bolig, eller

afholdelse af udgifter, der ikke kan henføres til driftsomkostningerne.

Eksterne uddelinger er uddelinger til personer, selskaber mv. uden for fonden.

Den juridiske vejledning, 2018-1 Afsnit C. D. 9.5.2.

Rentefri lån

Fonde kan som andre retssubjekter yde et rentefrit eller lavt forrentet lån, eftergive forfaldne renter eller stille andre ydelser til rådighed.

Ydes et rentefrit lån, skal en fond mv. beskattes af den manglende renteindtægt, hvis der er tale om en kontrolleret transaktion. Se LL § 2. Der kan fx være tale om en erhvervsdrivende fonds udlån til et helejet datterselskab, som fonden ifølge fundatsen skal eje og drive. Hvis betingelserne i LL § 2 ikke er opfyldt, kan en manglende renteindtægt som udgangspunkt ikke beskattes hos fonden mv., medmindre der er tale om omgåelse.

Se afsnit C. D. 11.1.2 om hvem og hvad er omfattet af armslængdeprincippet efter LL § 2.

Hvis rentefritagelsen kan anses at være et led i fondens formål, skal et beløb dog medregnes som indkomst og et tilsvarende beløb medtages som en uddeling. Denne måde at behandle fx rentefriheden på skyldes reglerne om fremførsel af underskud, idet en uddeling ikke kan medføre et fremførselsberettiget underskud henholdsvis et større fremførselsberettiget underskud. Se C. D. 9.6.5 om fremførsel af underskud.

Om der er fradragsret for en sådan uddeling afgøres efter FBL § 4, stk. 1 og 2.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er bindende i 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.

Et bindende svar om et aktivs værdi er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren eller andre som nævnt i skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, ved behandlingen af det pågældende forhold i 6 måneder regnet fra spørgerens modtagelse af svaret.

Hvornår er svaret ikke bindende

Svaret er jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2, ikke bindende i følgende tilfælde:

hvis der sker ændringer i de faktiske forhold eller forudsætninger, der har været afgørende for svaret,

hvis de love og bekendtgørelser, som har ligget til grund for svaret ændres,

hvis det bindende svar er i strid med EU-retten.

Et svar, der vedrører fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 3, ikke bindende, i det omfang en udenlandsk, respektive en færøsk eller en grønlandsk, skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til grund.