Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

 

Herved bekendtgøres lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af 30. juni 2003, med de ændringer, der følger af lov nr. 1233 af 27. december 2003, § 1 i lov nr. 485 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 488 af 9. juni 2004, lov nr. 489 af 9. juni 2004, § 5 i lov nr. 1380 af 20. december 2004 og lov nr. 1446 af 22. december 2004.

Kapitel 1

Almen boligvirksomhed

Definitioner m.v.

§ 1. En almen boligorganisation er:

1) En boligorganisation, der i medfør af denne lov er godkendt af kommunalbestyrelsen til at udøve almen boligvirksomhed.

2) En boligorganisation, der ved denne lovs ikrafttræden som et almennyttigt boligselskab var godkendt til at udøve almennyttig boligvirksomhed.

3) En boligorganisation, der ved denne lovs ikrafttræden som et almennyttigt forretningsførerselskab var godkendt til at udøve almennyttig boligvirksomhed gennem datterselskaber. Der kan ikke godkendes nye forretningsførerorganisationer.

4) En selvejende ungdomsboliginstitution, ældreboliginstitution eller lette kollektivboliginstitution, der i medfør af § 2 omdannes til en almen boligorganisation.

§ 2. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at en selvejende ungdomsboliginstitution indeholdende boliger, der er opført med offentlig støtte efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen, omdannes til en almen boligorganisation eller en afdeling af en almen boligorganisation.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at kollegier, der ikke er opført med offentlig støtte, omdannes til en almen boligorganisation eller en afdeling af en almen boligorganisation, såfremt de opfylder bestemmelserne herom. Kommunalbestyrelsen kan dog i helt særlige tilfælde indtil udgangen af 2015 godkende, at enkelte af de regler, der gælder for mærkede almene ungdomsboliger, ikke finder anvendelse.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at en selvejende ældreboliginstitution indeholdende boliger, der er opført med offentlig støtte efter denne lov eller den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, omdannes til en almen boligorganisation eller en afdeling af en almen boligorganisation.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at en selvejende institution indeholdende lette kollektivboliger omdannes til en almen boligorganisation eller en afdeling af en almen boligorganisation, såfremt boligerne er opført med offentlig støtte efter tidligere love om boligbyggeri.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende omdannelse efter stk. 1-4, hvis boligerne er beliggende på en ejendom med tilbagekøbsklausul.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen indberetter omdannelse af de i stk. 1, 3 og 4 nævnte institutioner til Økonomistyrelsen. Økonomistyrelsen meddeler den almene boligorganisation, at allerede meddelte tilsagn om offentlig støtte på uændrede vilkår overføres til den pågældende afdeling under den almene boligorganisation.

§ 3. Almene familieboliger er:

1) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte efter denne lov er mærket som almene familieboliger.

2) Boliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab bortset fra almennyttige ungdomsboliger og lette kollektivboliger etableret med offentlig støtte efter tidligere love om boligbyggeri.

3) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte til ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 6, mærkes som familieboliger.

4) Almene ældreboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens tilsagn om støtte til ombygning efter § 91, stk. 1, mærkes som almene familieboliger.

5) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der erhverves af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til alment boligbyggeri og udlejning som familieboliger.

6) Almene ungdoms- og ældreboliger, som kommunalbestyrelsen beslutter fremover skal mærkes som familieboliger.

7) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om byfornyelse og mærket som almene familieboliger.

Stk. 2. Almene familieboliger kan etableres som bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller kollektive bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder. Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at bofællesskabet består af mindst 3 boenheder.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 3, 4 og 6, finder tilsvarende anvendelse ved ommærkning til almene familieboligbofællesskaber.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene familieboliger fremover udlejes som almene familieboligbofællesskaber.

§ 4. Almene ungdomsboliger er:

1) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte efter denne lov er mærket som almene ungdomsboliger.

2) Ungdomsboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab.

3) Ungdomsboliger, der omdannes til almene ungdomsboliger i medfør af § 2, stk. 1.

4) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte til ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 5, mærkes som almene ungdomsboliger.

5) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der erhverves af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til alment byggeri og udlejning som ungdomsboliger.

6) Almene ældreboliger, som kommunalbestyrelsen beslutter fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger.

7) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om byfornyelse og mærket som almene ungdomsboliger.

8) Almene familieboliger, hvis bruttoetageareal ikke overstiger 50 m2, og som kommunalbestyrelsen efter aftale med boligorganisationen beslutter fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at almene familieboliger med et bruttoetageareal på mellem 50 og 55 m2 fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger, hvis særlige forhold vedrørende den enkelte ejendom, herunder ejendommens beboersammensætning, taler herfor, eller hvis hensynet til kommunens samlede boligforsyning, herunder balancen mellem boligformerne, ikke taler imod.

§ 5. Almene ældreboliger er:

1) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte efter denne lov er mærket som almene ældreboliger.

2) Kommunale og amtskommunale ældreboliger, som har modtaget støtte efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

3) Ældreboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab og er etableret med støtte efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

4) Lette kollektivboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab og er etableret med støtte efter tidligere love om boligbyggeri.

5) Ældreboliger, der omdannes til almene ældreboliger i medfør af § 2, stk. 3.

6) Lette kollektivboliger, der omdannes til almene ældreboliger i medfør af § 2, stk. 4.

7) Almene familieboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens tilsagn om støtte til ombygning efter § 91, stk. 1, mærkes som almene ældreboliger.

8) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte til ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 6 og 7, mærkes som almene ældreboliger.

9) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der erhverves af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til alment byggeri og udlejning som ældreboliger.

10) Almene ungdomsboliger, som kommunalbestyrelsen beslutter fremover skal mærkes som almene ældreboliger.

11) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om byfornyelse og mærket som almene ældreboliger.

12) Boliger etableret af selvejende ældreboliginstitutioner i henhold til kapitel 9 a.

13) Tidligere institutionspladser i plejehjem og beskyttede boliger, som omdannes til ustøttede almene plejeboliger efter § 143 i.

Stk. 2. Plejeboliger er almene ældreboliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov.

Stk. 3. Almene ældreboliger kan etableres som bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller kollektive bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder. Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at bofællesskabet består af mindst 3 boenheder.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 7, 8 og 10, finder tilsvarende anvendelse ved ommærkning til almene ældreboligbofællesskaber.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene ældreboliger fremover anvises som almene ældreboligbofællesskaber.

Stk. 6. Servicearealer er arealer, der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig bolig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til almene ældreboliger eller ældreboliger, der tilhører en selvejende institution, med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse boliger.

Formål

§ 6. En almen boligorganisations hovedformål er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere almene boliger med tilhørende fællesfaciliteter og andre boliger med tilhørende fællesfaciliteter, hvortil der ydes eller er ydet offentlig støtte efter denne lov, efter tidligere love om boligbyggeri, efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap samt efter byggestøtte- og kollegiestøttelovgivningen, eller som er omfattet af disse love. Til hovedformålet regnes endvidere salg af familieboliger efter kapitel 5 a.

Stk. 2. Boligorganisationen kan herudover udføre aktiviteter, som har en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, eller som er baseret på den viden, boligorganisationen har oparbejdet gennem sin virksomhed.

§ 7. Boligorganisationens ledelse skal sikre en forsvarlig drift af boligorganisationen og dens afdelinger. Driften skal tilrettelægges efter rationelle administrationsmetoder, og forvaltningsudgifterne skal søges holdt på det lavest mulige niveau.

Stk. 2. Ved forvaltningen skal beboernes interesser tilgodeses og boligorganisationens og afdelingernes anliggender varetages bedst muligt.

§ 8. Tillægges der boligorganisationens bestyrelse vederlag for dens arbejde, skal vederlagets størrelse godkendes af kommunalbestyrelsen.

Organisation

§ 9. En almen boligorganisation, herunder en almen forretningsførerorganisation, kan organiseres som en andelsboligorganisation eller en selvejende boligorganisation. En almen boligorganisation kan endvidere organiseres som et andelsselskab, der har som formål at administrere byggeri, der er omfattet af denne lov, af tidligere love om boligbyggeri, den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap eller er opført med støtte efter byggestøtte- eller kollegiestøttelovgivningen. Et alment andelsselskab kan tillige påtage sig at opføre almene boliger med henblik på overdragelse efter § 116, stk. 2. En almen boligorganisation med indbetalt garantikapital (garantiselskab), der var godkendt som et almennyttigt boligselskab inden den 22. maj 1986, bevarer retten til denne organisationsform.

Stk. 2. En almen andelsboligorganisation kan tillige oprettes efter reglerne i lov om byfornyelse eller lov om byfornyelse og boligforbedring og godkendes i medfør af denne lov.

§ 10. I en almen andelsboligorganisation og i et alment andelsselskab er medlemmerne foreningens øverste myndighed og udøver denne myndighed gennem generalforsamlingen eller et valgt repræsentantskab.

Stk. 2. I en selvejende almen boligorganisation og i en almen garantiorganisation er boligorganisationens øverste myndighed et valgt repræsentantskab.

Stk. 3. I en selvejende institution er bestyrelsen den øverste myndighed.

§ 11. Repræsentantskabet i en almen andelsboligorganisation, i en selvejende almen boligorganisation og i en almen garantiorganisation består af boligorganisationens bestyrelse og mindst 1 repræsentant for hver afdeling. Repræsentantskabet i en almen forretningsførerorganisation og i et alment andelsselskab består dog af boligorganisationens bestyrelse og mindst 1 repræsentant for beboerne fra hver af datterorganisationernes og de administrerede organisationers bestyrelse.

Stk. 2. Hvis der ikke er valgt afdelingsbestyrelse i afdelinger med mindst halvdelen af boligerne i boligorganisationen, har en lejerforening samme adgang til at deltage i repræsentantskabet som de øvrige afdelingsbestyrelser, hvis mindst 25 pct. af samtlige boligtagere er medlemmer af foreningen. Opfylder flere foreninger betingelsen, tilfalder retten den forening, der har flest medlemmer blandt beboerne.

§ 12. En almen boligorganisations vedtægter skal indeholde bestemmelser om:

1) Boligorganisationens navn og hjemsted.

2) Boligorganisationens kapitalforhold.

3) Indkaldelse til ordinær generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.

4) Hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling eller repræsentantskabsmødet.

5) Boligorganisationens ledelse.

6) Antallet af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsens sammensætning.

7) Tegningsret for boligorganisationen.

8) Valg af afdelingsbestyrelse og dennes virksomhed.

9) Boligorganisationens regnskabsår.

10) Valg af revisor.

Stk. 2. Vedtægter for en garantiorganisation skal endvidere indeholde bestemmelser om afholdelse af garantforsamling og indkaldelse hertil.

Stk. 3. Socialministeren 1)  udarbejder normalvedtægter for almene boligorganisationer. Bestemmelserne i normalvedtægterne finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i boligorganisationens vedtægter.

Stk. 4. Vedtægterne må ikke fravige lovens regler om almene boligorganisationer eller regler herom, som er fastsat af socialministeren i henhold til loven. Vedtægtsbestemmelser, der tillægger beboerne mindre ret til medindflydelse end efter reglerne i denne lov, regler udstedt i medfør heraf eller efter de normalvedtægter, der er udarbejdet for en almen boligorganisation som den pågældende, er uden gyldighed.

Stk. 5. Et eksemplar af boligorganisationens vedtægter sendes til kommunalbestyrelsen, der påser, at vedtægterne opfylder lovens regler om almene boligorganisationer eller regler fastsat i medfør heraf. Kommunalbestyrelsen fremlægger vedtægterne til offentligt eftersyn.

§ 13. Hvis den øverste myndighed træffer beslutning herom, kan kommunalbestyrelsen udpege et eller flere medlemmer til en almen boligorganisations bestyrelse, jf. dog § 14.

Stk. 2. Et medlem af kommunalbestyrelsen kan, jf. dog § 14, herudover være medlem af en boligorganisations bestyrelse, hvis

1) den pågældende som boligtager er valgt af beboerrepræsentanterne i den øverste myndighed eller

2) vedtægterne åbner mulighed herfor.

§ 14. Som medlem af en almen boligorganisations bestyrelse kan ikke vælges eller udpeges følgende:

1) Borgmesteren i den tilsynsførende kommune,

2) rådmanden, i Københavns Kommune borgmesteren for den magistratsafdeling, hvortil tilsynet med de almene boligorganisationer er henlagt,

3) formanden for det udvalg, hvortil tilsynet med almene boligorganisationer i kommunen er henlagt, eller

4) ansatte i den del af den kommunale forvaltning, der udøver tilsynet med de almene boligorganisationer i kommunen.

§ 15. En godkendt almen boligorganisation kan ikke opløses, medmindre socialministeren meddeler samtykke dertil. Har boligorganisationen ingen ejendomme, eller sker opløsningen i forbindelse med afhændelse af boligorganisationens ejendomme til en anden almen boligorganisation, kan kommunalbestyrelsen dog meddele samtykke dertil.

§ 16. En afdeling i en boligorganisation er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af boligorganisationen. Hvert byggeforetagende skal udgøre en særlig afdeling af boligorganisationen. Den enkelte afdeling skal have skøde på ejendommen.

Stk. 2. Kravet i stk. 1, 2. pkt., kan dog fraviges ved på- og tilbygning af boliger til eksisterende afdelinger, når matrikulær opdeling eller ejerlejlighedsopdeling ikke kan finde sted, jf. § 115, stk. 1. Ved indretning af uudnyttede tagetager eller ved påbygning af yderligere etager kan boligorganisationen beslutte ikke at foretage ejerlejlighedsopdeling efter lov om ejerlejligheder § 10, stk. 6.

Stk. 3. Almene ældreboliger, der ejes af en selvejende institution, udgør en selvstændig økonomisk enhed, der udelukkende kan behæftes og forpligtes af forhold, der vedrører de ældreboliger, som tilsagnet vedrører.

Stk. 4. § 16, stk. 1, 2. pkt., finder ikke anvendelse for bygherrer, der ikke er almene, jf. § 116, stk. 2. Ved overdragelse til en almen boligorganisation efter § 116, stk. 2, sker overdragelse til en særlig afdeling.

Habilitet

§ 17. Hvis et medlem af organisationsbestyrelsen, en afdelingsbestyrelse, forretningsføreren eller en funktionær leder eller deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær økonomisk tilknytning til byggevirksomhed uden for boligorganisationen, skal det indberettes til kommunalbestyrelsen. Denne kan straks eller senere nedlægge forbud mod, at forholdet fortsætter.

Stk. 2. Hvis de personer, der er nævnt i stk. 1, disses nære slægtninge eller andre nærtstående leder eller deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til en person, et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, skal boligorganisationens aftaler med disse personer eller selskaber m.v. i retsforhold om grundsalg eller om entreprenør-, leverandør-, arkitekt-, advokatvirksomhed og lignende virksomhed godkendes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Ved nære slægtninge forstås ægtefæller, registrerede partnere, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn. Ved andre nærtstående forstås faste samlevere, disses børn, plejebørn og lignende.

§ 18. Et medlem af boligorganisationsbestyrelsen, en afdelingsbestyrelse, forretningsføreren eller en funktionær må ikke deltage i behandlingen af sager, hvori den pågældende eller andre, som vedkommende ved slægtskab eller på anden måde er nært knyttet til, har en særinteresse.

Kapitalforhold

§ 19. Almene boligorganisationer og almene forretningsførerorganisationer kan opbygge en arbejdskapital. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte et maksimum for arbejdskapitalen.

§ 20. I en dispositionsfond i boligorganisationen indgår:

1) Særlige bidrag fra afdelingerne.

2) Overskud på en afdelings drift.

3) Overskud på boligorganisationens drift, i det omfang overskuddet overstiger et af kommunalbestyrelsen fastsat maksimum for boligorganisationens arbejdskapital, jf. § 19.

4) Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i boligorganisationens afdelinger, når midlerne ikke samtidig er omfattet af nr. 6 eller 7.

5) Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med belåning eller salg af boligorganisationens administrationsejendom eller nettoprovenu ved boligorganisationens optagelse af nye lån efter § 24.

6) Likvide midler, som fremkommer i forbindelse med, at låntagers betaling, jf. § 129, overstiger ydelserne på realkreditlånet, jf. § 118, stk. 3, til og med 35 år efter låneoptagelsen.

7) Likvide midler, som fremkommer i forbindelse med låntagers betaling, jf. § 129, fra og med det 36. år efter låneoptagelsen.

8) Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med låntagers betaling på realkreditlån som nævnt i § 91, stk. 1, samt på lån efter § 91, stk. 1, der efter en konvertering reguleres efter § 179, stk. 5.

S tk. 2. Dispositionsfonden anvendes til imødegåelse af tab ved boligorganisationens eller dens afdelingers drift, for boligorganisationens vedkommende dog kun ekstraordinære tab, til sikring af boligorganisationens fortsatte virksomhed, til finansiering af nyt boligbyggeri, i særlige tilfælde til nedsættelse af lejen i boligorganisationens afdelinger, til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i boligorganisationens afdelinger, til tilskud til styrkelse af det sociale liv og netværk i boligorganisationens afdelinger, jf. § 37 og § 92, stk. 2, til frikøb af tilbagekøbsklausuler og i særlige tilfælde til finansiering af edb-udstyr og administrationsejendom for boligorganisationen. Endvidere kan dispositionsfonden anvendes til at indløse garantibeviser i almene garantiorganisationer.

§ 21. I en byggefond i boligorganisationen indgår:

1) Opsparing ved afdrag m.v. på afdelingernes prioritering, medmindre ejendommens anskaffelsessum overstiger den offentlige kontantvurdering.

2) Opsparing ved afdrag på lån til finansiering af tilbygninger, moderniseringer og forbedringer, hvis disse på tidspunktet for tilbygningen, moderniseringen eller forbedringen kunne have været belånt på samme vilkår, som gælder for nybyggeri.

§ 22. En afdelings midler kan gennem boligorganisationen udlånes til anvendelse for boligorganisationens andre almene afdelinger, jf. dog stk. 2. Boligorganisationen skal indestå for, at der er uomtvistelig god sikkerhed for midlerne, og at de kan frigøres med kort varsel. Landsbyggefonden indestår herudover for tab på lånet, jf. § 88.

Stk. 2. Udlån må ikke ske til afdelinger med opsamlede driftsunderskud, der skyldes udlejningsvanskeligheder, eller til afdelinger, hvor udlejningsvanskeligheder forventes. Til andre afdelinger med opsamlede driftsunderskud, der overstiger 1 måneds bruttolejeindtægt, må udlån kun ske med kommunalbestyrelsens samtykke.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på udlån, der sker fra en boligorganisation gennem en forretningsførerorganisation til dennes andre almene datterorganisationer.

§ 23. Har boligorganisationen likvide midler, kan socialministeren give bestyrelsen pålæg om at anvende dem efter de herom gældende bestemmelser. Efterkommes et sådant pålæg ikke, kan socialministeren forlange, at midlerne indsættes på en konto i Landsbyggefonden.

§ 24. Socialministeren kan tillade, at boligorganisationen optager lån med pant forud for statslån eller statsgaranterede lån i boligorganisationens ældre afdelinger med henblik på finansiering af nyt byggeri. Sådanne lån kan dog i den enkelte afdeling ikke optages med større beløb end forskellen mellem restgælden i ejendommen og ejendommens værdi efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme med fradrag af et beløb svarende til beboernes indskud.

§ 25. Regnskabsaflæggelse for boligorganisationen og dens afdelinger samt revision af regnskaberne skal ske efter regler, som fastsættes af socialministeren. Socialministeren kan herunder fastsætte, at regnskabsoplysninger indsendes på edb-medium. Socialministeren kan kræve årsregnskab bilagt genparter af revisors beretning om revisionen indsendt til gennemgang. Regnskabsaflæggelse for kommunalt og amtskommunalt ejede almene ældreboliger sker efter regler, der fastsættes af henholdsvis kommunalbestyrelsen og amtsrådet.

Stk. 2. Revisionen foretages af en statsautoriseret eller en registreret revisor. Revisors bemærkninger skal indføres i en revisionsprotokol. For kommunalt og amtskommunalt ejede almene ældreboliger gælder dog de i lov om kommunernes styrelse fastsatte regler for revision af kommunernes virksomhed.

Stk. 3. En genpart af regnskabet indsendes til kommunalbestyrelsen til kritisk gennemgang samt til Landsbyggefonden.

Erhvervelse, forandring, pantebrevsudstedelse og afhændelse

§ 26. Erhvervelse af ejendomme kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan godkende erhvervelsen, skal der gives boligorganisationen meddelelse senest 6 uger fra modtagelsen af boligorganisationens ansøgning. Kommunalbestyrelsen mærker i forbindelse med godkendelse af beboelsesejendomme boligerne som almene familieboliger, almene ungdomsboliger eller almene ældreboliger.

Stk. 2. Boligorganisationer kan ikke erhverve en ejendom eller opføre byggeri på en ejendom med tilbagekøbsklausul.

§ 27. Afhændelse af en almen boligorganisations ejendom skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2. Dette gælder dog ikke for ejendomme, der opføres af almene boligorganisationer med henblik på overdragelse efter § 116, stk. 2, eller som støttede eller ustøttede andelsboliger efter reglerne i kapitel 11 a og 11 b. Afhændelse af boliger, der er tilvejebragt særlig med henblik på at betjene personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal godkendes af amtsrådet.

Stk. 2. Hvis ejendommen omfatter almene boliger, skal afhændelse tillige godkendes af socialministeren, medmindre afhændelse sker inden for samme organisation, til en anden almen boligorganisation eller til en selvejende almen ældreboliginstitution efter § 116, stk. 2.

Stk. 3. Afhændelse skal ske på baggrund af en vurdering, hvor ejendommens tilstand og prisforholdene på overdragelsestidspunktet lægges til grund. I øvrigt foretages vurderingen efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. dog § 116, stk. 3.

Stk. 4. Sker afhændelse til en kommune, vurderes ejendommen af vurderingsrådet. Overdragelsessummen må omregnet til kontantværdi ikke være lavere end den af vurderingsrådet ansatte værdi. Vurderingsrådets ansættelse kan af køberen og sælgeren påklages efter de regler, der er fastsat i lov om vurdering af landets faste ejendomme og lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven).

Stk. 5. Ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om afhændelse af en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, skal dokumentet være ledsaget af et samtykke efter stk. 1 og eventuelt stk. 2. Hvis samtykke ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af samtykket.

Stk. 6. Stk. 1-3 og 5 finder ikke anvendelse ved salg efter kapitel 5 a.

§ 28. Væsentlig forandring af en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Godkendelse af nedlæggelse af boliger må kun gives, hvis nedlæggelsen skønnes nødvendig efter en samlet vurdering af hensynet til de boligsøgende og baggrunden for nedlæggelsen. Fremsættes der forslag om væsentlig forandring af en almen boligorganisations ejendom på en ejerforenings generalforsamling, kan boligorganisationens bestyrelse kun stemme for forandringen efter forudgående godkendelse af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Ved nedrivning af en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, finder bestemmelserne i § 27, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Hvis ejendommen omfatter almene boliger, skal nedrivningen tillige godkendes af socialministeren.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen indberetter afhændelse og forandring af ejendomme, herunder nedlæggelse af boliger, hvori indestår statslån eller statsgaranterede lån, eller hvortil der ydes statslig driftsstøtte, til Økonomistyrelsen.

Stk. 4. Økonomistyrelsen afgør, om forudsætningerne for støtten er ændret, således at den helt eller delvis skal bortfalde for fremtiden, hvorvidt belåning kan forblive indestående, samt hvorvidt og i hvilket omfang et nettoprovenu skal indbetales som ekstraordinært afdrag på statslån, statsgaranterede lån eller foranstående lån.

Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse ved salg efter kapitel 5 a. Stk. 4 finder dog tilsvarende anvendelse for salgsprovenu, der udbetales til afdelingen efter § 75 m, stk. 3, sidste pkt., som medlem af grundejerforeningen.

§ 29. Udstedelse af pantebreve, herunder i forbindelse med konvertering eller omprioritering, i en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Undtaget herfra er dog pantebreve til Landsbyggefonden samt pantebreve, der udstedes i forbindelse med:

1) Ejendomserhvervelse.

2) Optagelse af byggelån.

3) Endelig prioritering af nyopførte ejendomme.

4) Konvertering af realkreditlån som nævnt i § 179, stk. 1 , hvor udstedelse af pantebreve kun kan ske med socialministerens godkendelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet udsteder pantebreve i kommunale eller amtskommunale almene ældreboliger.

Stk. 3. Ved anmeldelse til tinglysning af et pantebrev i en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, skal dokumentet indeholde oplysning om, at der foreligger godkendelse efter stk. 1 eller erklæring om, at godkendelse er ufornøden, jf. stk. 1, nr. 1-4. Hvis godkendelse eller erklæring ikke foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af godkendelse eller erklæring.

Stk. 4. Almene boligorganisationer kan kun optage lån til finansiering af grundkøb med henblik på bebyggelse, såfremt der foreligger tilsagn om garanti fra en kommune eller anden lige så sikker garanti, f.eks. fra et pengeinstitut eller forsikringsselskab, således at erhvervelsen ikke kan påføre organisationen eller dens boligtagere tab.

§ 30. Ejendomme, hvori der er almene ældreboliger, skal tilbydes henholdsvis kommunen eller amtskommunen, hvis boligerne er tilvejebragt særlig med henblik på at betjene personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, før de afhændes til andre, medmindre afhændelse sker inden for samme boligorganisation eller til en anden almen boligorganisation.

Stk. 2. Tilbudspligten gælder, når en ejendom eller en del heraf overdrages ved salg eller mageskifte.

Stk. 3. Tilbudspligten skal respekteres af indehavere af andre rettigheder over ejendommen, uanset hvornår disse rettigheder er stiftet.

Stk. 4. Tilbud i henhold til stk. 1 og 2 skal angive salgssummen, den kontante udbetaling og de øvrige vilkår, der skal være af et sådant indhold, at de kan opfyldes af kommunen. Acceptfristen skal være mindst 8 uger. § 27, stk. 4, om vurdering m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Bliver ejerens tilbud ikke accepteret, kan ejendommen overdrages til anden side ved salg på de tilbudte vilkår eller ved mageskifte, hvis skødet anmeldes til tinglysning senest 1 år efter tilbudet til kommunen eller amtskommunen.

Stk. 6. Ved afholdelse af tvangsauktion over en ejendom, der er omfattet af tilbudspligten, skal fogedretten indkalde kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, jf. retsplejeloven § 564. Tilsvarende gælder, hvis der afholdes forberedende møde efter retsplejelovens § 563.

Stk. 7. Regler om tinglysning af dokumenter om overdragelse af en ejendom, hvorpå der er tilbudspligt, fastsættes af justitsministeren.

§ 30 a. 1/3 af de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i almene ældreboliger, ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune, og som får meddelt tilsagn om støtte efter den 31. december 1998, skal anvendes i overensstemmelse med § 20, stk. 2, eller regler herom fastsat i medfør af § 32.

Stk. 2. 1/2 af de likvide midler, der efter den 1. januar 2000 fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i almene ældreboliger, ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune, og som har fået meddelt tilsagn om støtte før den 1. januar 1999, skal anvendes i overensstemmelse med § 20, stk. 2, eller regler herom fastsat i medfør af § 32.

Stk. 3. I selvejende ældreboliger, ungdomsboliger og lette kollektivboliger, hvor tilsagn om støtte efter tidligere boligbyggerilove, tidligere byggestøttelove, den tidligere kollegiestøttelov eller den tidligere ældreboliglov er meddelt før den 1. januar 1997 og som ikke er omdannede til almene boliger, skal de likvide midler, der efter den 1. januar 2000 fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter anvendes i overensstemmelse med § 20, stk. 2, eller regler herom fastsat i medfør af § 32.

§ 31. Bestemmelserne i § 28, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på kommunale og amtskommunale almene ældreboliger.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 6-8, § 12, stk. 1 og 3-5, §§ 13-15, §§ 17 og 18, § 23, 1. pkt., § 26, stk. 1, og §§ 27-30 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger. Bestemmelserne i § 25 vedrørende almene boligorganisationers regnskaber og revision finder ligeledes anvendelse for selvejende almene ældreboliger, idet regnskabet dog ikke indsendes til Landsbyggefonden. Bestemmelsen i § 23, 1. pkt., gælder tilsvarende for de i § 30 a omhandlede selvejende ældreboliger, ungdomsboliger og lette kollektivboliger.

§ 32. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 1, 2, 6-11, 13, 14, 16, 19-23 og 28- 30 a nævnte forhold.

Kapitel 2

Beboerdemokrati

§ 33. I en almen boligorganisation vælger boligorganisationens øverste myndighed alle eller flertallet af bestyrelsens medlemmer. Mindst halvdelen skal være beboere i boligorganisationen. I forretningsførerorganisationer og i andelsselskaber skal dog mindst halvdelen være beboere i datterorganisationernes og de administrerede organisationers bestyrelser. I en almen garantiorganisation, herunder en almen forretningsførerorganisation, der er godkendt som en garantiorganisation, vælger garantforsamlingen et eller flere medlemmer til boligorganisationens bestyrelse. Herudover vælges bestyrelsesmedlemmerne i overensstemmelse med boligorganisationens vedtægter.

Stk. 2. Medlemmer af en almen boligorganisations bestyrelse vælges for højst 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, der har valgt eller udpeget den pågældende. For kommunalbestyrelsesudpegede medlemmer finder reglerne i lov om kommunernes styrelse anvendelse.

Stk. 3. I selvejende institutioner vælger afdelingsbestyrelsen flertallet af bestyrelsens medlemmer. Mindst halvdelen skal være beboere i den selvejende institution, jf. dog stk. 4. Herudover vælges bestyrelsesmedlemmer i overensstemmelse med den selvejende institutions vedtægter. Socialministeren vil dog efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor de selvejende almene ældreboliger agtes etableret, i ganske særlige tilfælde helt undtagelsesvis kunne bestemme, at beboerne kun kan vælge et antal, der svarer til en under halvdelen af medlemmerne i institutionens bestyrelse, hvis fundats, vedtægter eller lignende, der den 25. april 1996 er gældende for den organisation, der tager initiativ til at oprette den selvejende institution, er til hinder for, at beboerne udpeger flertallet af bestyrelsens medlemmer.

Stk. 4. I almene boligorganisationer og i selvejende institutioner, der udelukkende består af ældreboliger, der bebos af svage og plejekrævende beboere, kan kommunalbestyrelsen eller amtsrådet beslutte, at beboerrepræsentanterne i boligorganisationens bestyrelse udpeges af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet blandt beboere, pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesser. Tilsvarende finder anvendelse, hvis der i en selvejende institution ikke er valgt afdelingsbestyrelse eller afdelingsbestyrelsen har nedlagt sit hverv, uden at en ny afdelingsbestyrelse er valgt.

§ 34. Boligtagerne i en almen boligafdeling kan på et afdelingsmøde vælge en afdelingsbestyrelse til at udøve medindflydelse. Afdelingsbestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer. Til afdelingsmødet indkaldes samtlige boligtagere og boligorganisationens bestyrelse. Boligorganisationens bestyrelse kan bemyndige andre til at deltage i mødet. Et afdelingsmøde kan beslutte, at en siddende afdelingsbestyrelse eller et eller flere afdelingsbestyrelsesmedlemmer afsættes før udløbet af funktionsperioden.

Stk. 2. Et afdelingsmøde kan ved stemmeflerhed blandt de stemmeberettigede deltagere beslutte, at en lejer- eller beboerforenings bestyrelse er afdelingsbestyrelse, hvis et flertal af boligtagerne er tilsluttet foreningen, og hvis foreningen kun har medlemmer, der bor i afdelingen. Et senere afdelingsmøde kan beslutte, at der på ny skal vælges afdelingsbestyrelse efter reglerne i stk. 1, 1.-3. pkt.

Stk. 3. Der må ikke tillægges afdelingsbestyrelsen vederlag for dens virksomhed.

Stk. 4. Er der i en afdeling ikke valgt afdelingsbestyrelse, eller har en afdelingsbestyrelse nedlagt sit hverv, uden at ny afdelingsbestyrelse er valgt, varetager boligorganisationens bestyrelse de funktioner, der er henlagt til afdelingsbestyrelsen.

Stk. 5. Et afdelingsmøde kan beslutte at uddelegere afdelingsbestyrelsens og afdelingsmødets kompetence på en række områder til en eller flere beboergrupper.

Stk. 6. Nærmere regler om valg af afdelingsbestyrelse og dennes virksomhed fastsættes i vedtægterne.

§ 35. Afdelingsbestyrelsen godkender driftsbudget og årsregnskab for afdelingen.

§ 36. Afdelingsbestyrelsen forelægger driftsbudget for afdelingsmødet til godkendelse. Godkendelse skal ske ved urafstemning blandt afdelingens boligtagere, når krav herom fremsættes af det i vedtægterne fastsatte nødvendige antal stemmeberettigede deltagere på afdelingsmødet. Antallet kan i vedtægterne højst fastsættes til at udgøre 25 pct. af de fremmødte stemmeberettigede deltagere. Afdelingsmødet afgør, om årsregnskab skal forelægges afdelingsmødet til godkendelse. Er afdelingsbestyrelse ikke valgt, skal driftsbudget og årsregnskab forelægges afdelingsmødet af boligorganisationens bestyrelse.

Stk. 2. Forøges de ejendomsskatter, der påhviler boligafdelingen, i budgetperioden, kan forelæggelse af et revideret driftsbudget dog undlades. Det samme gælder, hvis der pålægges afdelingen nye eller forøgede afgifter til vand, el, renovation eller lignende efter takster, der er fastsat eller godkendt af en offentlig myndighed.

§ 37. Afdelingsbestyrelsen forelægger de overordnede rammer for iværksættelse af arbejder og aktiviteter i afdelingen for afdelingsmødet til godkendelse, forinden disse iværksættes, jf. dog § 41.

Stk. 2. Afdelingsmødet kan træffe beslutning om iværksættelse af forebyggende arbejder rettet mod boligområdet og de enkelte beboere med henblik på at styrke det sociale liv og netværk i boligområdet, såfremt afdelingsmødet samtidig tiltræder den nødvendige lejeforhøjelse.

Stk. 3. Medfører et arbejde eller en aktivitet lejeforhøjelse, der overstiger 15 pct. af den gældende årsleje, skal godkendelse ske ved urafstemning blandt afdelingens boligtagere, når krav herom fremsættes af det i vedtægterne fastsatte nødvendige antal stemmeberettigede deltagere på afdelingsmødet. Antallet kan i vedtægterne højst fastsættes til at udgøre 25 pct. af de fremmødte stemmeberettigede deltagere.

§ 37 a. Er den ejendom, hvor afdelingen er beliggende, opdelt i ejerlejligheder, handler boligorganisationens bestyrelse på afdelingens vegne på ejerforeningens generalforsamling.

Stk. 2. Bestyrelsen skal handle i overensstemmelse med afdelingsmødets beslutninger i spørgsmål vedrørende ejerforeningens husorden.

Stk. 3. Inden afholdelse af ejerforeningens generalforsamling skal afdelingsbestyrelsen godkende bestyrelsens indstilling om at stemme for eller imod eller at fremsætte forslag om eller ændringsforslag til

1) driftsbudget,

2) årsregnskab,

3) forslag, som har betydning for fællesudgifternes størrelse, og

4) forslag om iværksættelse af øvrige arbejder eller aktiviteter i ejendommen.

Stk. 4. Afdelingsmødet kan beslutte, at afdelingsbestyrelsen skal forelægge bestyrelsens indstillinger for afdelingsmødet til godkendelse. Godkendelse skal ske ved urafstemning blandt afdelingens boligtagere, når krav herom fremsættes af 25 pct. af de fremmødte stemmeberettigede deltagere.

Stk. 5. Meddeler kommunalbestyrelsen pålæg efter § 41, kan bestyrelsen uden samtykke fra afdelingen søge de i § 41 nævnte arbejder iværksat i ejerforeningen.

Stk. 6. Er den ejendom, hvor afdelingen er beliggende, omfattet af en grundejerforening, handler boligorganisationens bestyrelse på afdelingens vegne på grundejerforeningens generalforsamling. Boligorganisationen og afdelingen beslutter i samarbejde, hvordan afdelingen får indflydelse på de beslutninger, der træffes på grundejerforeningens generalforsamling.

Stk. 7. Bestyrelsen indbringer eventuelle tvistigheder mellem bestyrelsen og afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet, jf. stk. 3, 4 og 6, for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 38. (Ophævet)

§ 39. Afdelingsbestyrelsen påser, at der er god orden i afdelingen. Afdelingsbestyrelsen skal orienteres om ledelsens ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer. Afdelingsbestyrelsen kan være til stede ved de i § 154 omhandlede eftersyn, og skal orienteres om den rapport, der udfærdiges på baggrund af eftersynet.

§ 40. Afdelingsmødet fastsætter en husorden for afdelingen.

Stk. 2. Er afdelingen omfattet af en ejerforening, som er etableret ved indretning af uudnyttede tagetager eller ved påbygning af yderligere etager efter lov om ejerlejligheder § 10, stk. 3 eller 6, fastsættes husordenen af ejerforeningen. Det samme gælder, hvis afdelingen er omfattet af en ejerforening, som er etableret ved salg efter kapitel 5 a.

§ 41. Hvis kommunalbestyrelsen meddeler pålæg herom, kan boligorganisationens bestyrelse uden samtykke fra afdelingsbestyrelse og afdelingsmøde iværksætte vedligeholdelsesarbejder og fornyelser, rimelige moderniserings- og forbedringsarbejder, kollektive anlæg, ekstraordinære renoveringsarbejder samt udbedring af byggeskader og gennemførelse af bygningsændringer m.v. efter § 91, stk. 1.

§ 42. Boligorganisationens bestyrelse indbringer eventuelle tvistigheder mellem bestyrelsen og afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet om driftsbudget og årsregnskab for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse.

§ 43. Bestemmelserne i § 34, stk. 1-3, 5 og 6, og §§ 35-40 finder tilsvarende anvendelse på kommunale og amtskommunale almene ældreboliger, som ejes af en kommune eller en amtskommune.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 33, stk. 2, og §§ 34-42 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.

§ 44. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 33-42 nævnte forhold.

Kapitel 3

Lejefastsættelse m.v.

§ 45. Den samlede leje for en afdelings boliger og lokaler fastsættes efter reglerne i kapitel 3 i lov om leje af almene boliger således, at den til enhver tid giver afdelingen mulighed for af sine indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder til foreskrevne bidrag og henlæggelser.

Stk. 2. Fastsættelse af lejens størrelse ved lejeaftalens indgåelse og lejens regulering i lejeperioden for lokaler, der udelukkende anvendes til andet end beboelse, sker efter reglerne i lov om leje af erhvervslokaler m.v.

§ 45 a. Overtager lejere som en almen andelsboligorganisation efter reglerne om tilbudspligt i lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring eller lov om byfornyelse en ejendom med tilbagekøbsklausul, skal afdelingen henlægge tilstrækkelige midler til frikøb af klausulen.

§§ 46-47. (Ophævet)

§ 48. Undlader boligtagere i en afdeling som led i en fælles optræden at betale forfalden leje (boligafgift) eller andre forfaldne ydelser efter lejeaftalen, skal boligorganisationens ledelse iværksætte sådanne forholdsregler, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig økonomisk drift af afdelingen.

Stk. 2. Hvis boligtageres manglende betaling af forfaldne ydelser efter stk. 1 bringer en afdeling i alvorlige likviditetsvanskeligheder, skal boligorganisationens ledelse indberette dette til socialministeren og kommunalbestyrelsen og give oplysning om størrelsen af den ydelse, der skyldes af hver enkelt boligtager. Boligorganisationens indberetning skal vedlægges fyldestgørende materiale til belysning af afdelingens økonomiske situation.

Stk. 3. Såfremt socialministeren skønner, at et forhold som nævnt i stk. 1 indebærer nærliggende risiko for, at afdelingen ikke vil kunne videreføres som alment boligbyggeri, eller at der vil kunne opstå økonomisk tab for stat og kommune, overtager staten afdelingens fordringer mod de enkelte boligtagere og indbetaler samtidig til afdelingen et beløb, som svarer til de ydelser, der skyldes af boligtagerne.

Stk. 4. De fordringer, staten har overtaget efter stk. 3, kan med tillæg af renter og gebyr for ikke rettidigt betalt leje inddrives efter reglerne i kildeskattelovens §§ 72 og 73. Renten udgør den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i renteloven, og beregnes fra det tidspunkt, da staten overtager fordringerne. Gebyret, der tilfalder boligorganisationen eller afdelingen, udgør for hver måneds leje m.v. 50 kr. med tillæg af 2 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Inddrivelsen, herunder pålæg om indeholdelse i løn m.v., skal foretages af kommunalbestyrelsen, når socialministeren anmoder herom. Fremsætter boligtageren indsigelse mod et pålæg om indeholdelse i løn m.v., afgøres spørgsmålet af fogedretten ved kendelse. Indeholdelsen udsættes dog ikke ved sagens indbringelse for fogedretten.

Stk. 5. Har boligtageres manglende betaling af forfaldne ydelser efter stk. 1 påført boligorganisationen eller afdelingen merudgifter, der ikke fuldt ud dækkes af det i stk. 4 nævnte gebyr, betales udgifterne af disse boligtagere.

Stk. 6. Modtager en boligtager støtte i form af stipendium, studielån eller statsgaranteret lån efter lov om statens uddannelsesstøtte, kan socialministeren pålægge Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte at overføre den fornødne del af forfaldne rater af tildelte stipendiebeløb eller lån til en særskilt samlekonto i et pengeinstitut eller til en girokonto, som socialministeren anviser. Ved meddelelse af statsgaranti for lån kan socialministeren på forhånd give statsgarantien påtegning om, at det långivende pengeinstitut efter socialministerens bestemmelse skal overføre det skyldige beløb til en af de konti, der er nævnt. Socialministeren råder over indeståendet på kontoen, som anvendes til dækning af statskassens tilgodehavende efter stk. 4. Tiloversblevne beløb overføres til den uddanelsessøgendes konto i dennes pengeinstitut. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse. Fremsætter den, hvis uddannelsesstøtte tilgår socialministerens konto, indsigelse mod konteringen, afgøres spørgsmålet af fogedretten ved kendelse. Konteringen udsættes dog ikke ved sagens indbringelse for fogedretten.

Stk. 7. Reglerne i stk. 2-6 finder også anvendelse på personer, der som led i en fælles optræden benytter boliger uden lejeaftale og ikke efter påkrav fra den almene boligorganisation betaler for benyttelsen med et beløb, som svarer til den gældende leje og andre ydelser.

§ 49. Bestemmelserne i § 45 og § 48, stk. 1-5 og 7, finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune.

§ 50. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 45 og 45 a nævnte forhold, herunder om arten og omfanget af de udgifter, der kan medregnes ved fastsættelsen af lejen.

Kapitel 4

Udlejning og anvisning m.v.

Almene familieboliger

§ 51. Ledige almene familieboliger skal af den almene boligorganisation anvises til boligsøgende, som er optaget på en venteliste, og som har behov for almene boliger af den pågældende art. Boligorganisationen opkræver gebyrer hos boligsøgende for administration af ventelisten. Ledige almene familieboliger kan endvidere anvises af kommunalbestyrelsen efter reglerne i § 59 samt af boligorganisationen efter reglerne i stk. 2-6 og § 60.

Stk. 2. Den almene boligorganisation kan udleje almene familieboliger til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet til etablering af bofællesskaber for lejere med særlige sociale behov, jf. kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte. Beboernes ret til medindflydelse, jf. reglerne i kapitel 2, udøves af bofællesskaberne.

Stk. 3. Boligorganisationen kan ligeledes med kommunalbestyrelsens godkendelse udleje almene familieboliger til den type bofællesskaber, som er nævnt i stk. 2. Reglerne i § 59, stk. 1, 2.- 4. pkt., om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelser over for selskabet til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Boligorganisationen kan efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse anvise familieboliger, som ved tilsagnet om offentlig støtte tidligere har været forbeholdt (klausuleret for) ældre og personer med handicap, eller som med offentlig støtte efter bistandsloven er indrettet særligt til denne gruppe, til ældre og personer med handicap.

Stk. 5. Den almene boligorganisation kan udleje almene familieboliger til andre boligsøgende, såfremt de ikke kan udlejes til boligsøgende på den i stk. 1 nævnte venteliste.

Stk. 6. Den almene boligorganisation kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at udleje almene familieboliger til brug for midlertidig genhusning i forbindelse med gennemførelse af byfornyelse, jf. lov om byfornyelse eller lov om byfornyelse og boligforbedring. Kommunalbestyrelsen betaler et beløb, som svarer til lejen for de boliger, der anvendes til midlertidig genhusning. Ved lejekontraktens ophør skal boligen afleveres i samme stand som ved kontraktens indgåelse.

§ 51 a. Almene familieboliger, der indrettes som bofællesskaber, skal udlejes til boligsøgende, der har behov for boliger af den pågældende art. Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen indgår senest samtidig med tilsagnet efter § 115 aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.

Stk. 2. Beslutter kommunalbestyrelsen, at almene boliger, jf. § 3, stk. 3, fremover skal mærkes som almene familieboligbofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med ommærkningen indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.

Stk. 3. Beslutter kommunalbestyrelsen, jf. § 3, stk. 4, at almene familieboliger fremover skal udlejes som almene familieboligbofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med beslutningen indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.

Almene ungdomsboliger

§ 52. Ledige almene ungdomsboliger skal af den almene boligorganisation anvises til unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov derfor (den berettigede personkreds). Ledige almene ungdomsboliger kan endvidere anvises af kommunalbestyrelsen efter reglerne i § 59, stk. 3.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med den almene boligorganisation bestemme, at der kan ske fælles anvisning til de boliger i kommunen, der er nævnt i stk. 1. Sådan anvisningsvirksomhed kan oprettes fælles for flere kommuner og kan samordnes med anden virksomhed, der tager sigte på formidling af boliger for unge.

Stk. 3. Den almene boligorganisation kan udleje almene ungdomsboliger til andre boligsøgende, såfremt de ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds.

Stk. 4. Den almene boligorganisation kan med kommunalbestyrelsens godkendelse udleje almene ungdomsboliger som almene familieboliger eller som almene ældreboliger. Det er en betingelse, at der ikke generelt er efterspørgsel efter de pågældende boliger fra den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de pågældende boliger på ny skal udlejes som almene ungdomsboliger.

§ 53. Bestyrelsen for den almene boligorganisation skal sikre, at almene ungdomsboliger til stadighed bebos af den berettigede personkreds, herunder studieaktive uddannelsessøgende.

Stk. 2. Opsigelse af en lejer af en almen ungdomsbolig skal ske efter reglerne i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger.

Stk. 3. Såfremt der sker udsættelse med en opsigelse efter § 85, stk. 2, 2. pkt., i lov om leje af almene boliger, bortfalder et eventuelt ungdomsboligbidrag ikke. Sker udsættelsen efter § 85, stk. 2, 3. pkt., i nævnte lov, bortfalder et sådant bidrag.

Almene ældreboliger

§ 54. Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorganisation, skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten. Den kommune, som efter § 115, stk. 3, har givet tilsagn om støtte til ombygning af et plejehjem beliggende i en anden kommune til almene ældreboliger, udøver anvisningsretten til disse ældreboliger.

Stk. 2. Almene ældreboliger, der er indrettet med henblik på at betjene personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal af den almene boligorganisation udlejes til denne personkreds. Amtsrådet kan beslutte, at boligerne skal udlejes til den i stk. 1, 1. pkt., omhandlede personkreds, såfremt boligerne ikke kan udlejes til den i 1. pkt. omhandlede personkreds. Amtsrådet udøver anvisningsretten. I de i 2. pkt. nævnte tilfælde udøver amtsrådet anvisningsretten efter forhandling med kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Almene ældreboliger, der indrettes som bofællesskaber, kan ud over den berettigede personkreds, jf. stk. 1 og 2, udlejes til personer, der er i familie med eller har en særlig tilknytning til den berettigede personkreds. Det er dog en forudsætning, at bofællesskabet i det væsentlige udlejes til den berettigede personkreds.

Stk. 4. Kommunen eller amtskommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, og indtil udlejning sker. Kommunen eller amtskommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.

§ 55. Kommunalbestyrelsen kan overlade til den almene boligorganisation at forestå anvisningen af de almene ældreboliger, der er omhandlet i § 54, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid tilbagekalde en sådan bemyndigelse.

Stk. 2. Indrettes almene ældreboliger som bofællesskaber, indgår kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med tilsagnet efter § 115 aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.

Stk. 3. Beslutter kommunalbestyrelsen, at almene boliger, jf. § 5, stk. 4, fremover skal mærkes som almene ældreboligbofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med ommærkningen indgå aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.

Stk. 4. Beslutter kommunalbestyrelsen, jf. § 5, stk. 5, at almene ældreboliger fremover skal anvises som almene ældreboligbofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med beslutningen indgå aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.

Stk. 5. Indrettes kommunale eller amtskommunale almene ældreboliger som bofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen eller amtsrådet senest samtidig med tilsagnet eller beslutning om ommærkning træffe beslutning om, hvorledes anvisningen skal finde sted. Forinden kommunalbestyrelsen træffer beslutning, skal de i medfør af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område valgte ældreråd høres. Forinden amtsrådet træffer beslutning, skal de i medfør af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nedsatte brugerråd høres.

Stk. 6. Den almene boligorganisation kan udleje ældreboligerne til andre boligsøgende, såfremt de ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds.

Stk. 7. Den almene boligorganisation kan med kommunalbestyrelsens godkendelse udleje almene ældreboliger som almene familieboliger eller som almene ungdomsboliger. Det er en betingelse, at der ikke generelt er efterspørgsel efter de pågældende boliger fra den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de pågældende boliger på ny skal udlejes som almene ældreboliger.

Stk. 8. Bestemmelserne i § 54, stk. 4, om kommunens betaling af leje og garanti for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser til at istandsætte boligen ved fraflytning gælder ikke, hvor anvisningsretten er overdraget til den almene boligorganisation efter reglerne i stk. 1.

§ 56. Almene ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens eller amtsrådets bestemmelse lejes af kommunen eller amtskommunen og stilles til rådighed for personer, der har brug for boligen som en midlertidig aflastningsbolig. Kommunen eller amtskommunen betaler et beløb, som svarer til lejen for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger. Ved lejekontraktens ophør skal boligen afleveres i samme stand som ved kontraktens indgåelse.

§ 57. Ledige almene ældreboliger, som ejes af en kommune, udlejes af kommunen til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt. Reglerne i § 54, stk. 1, 2.-4. pkt., samt i § 54, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Er ældreboligerne indrettet med henblik på at betjene personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 54, stk. 2, udlejes boligerne af kommunen til denne personkreds. Reglerne i § 54, stk. 2, 2.-4. pkt., samt i § 54, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Amtsrådet kan overlade anvisningsretten til de i stk. 2 nævnte boliger til kommunalbestyrelsen. Såfremt boligerne ikke kan udlejes til den i stk. 2 omhandlede personkreds, kan kommunen efter amtsrådets nærmere bestemmelse udleje disse til den i § 54, stk. 1, 1. pkt., nævnte personkreds.

§ 58. Ledige almene ældreboliger, som ejes af en amtskommune, udlejes af amtskommunen til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Reglerne i § 54, stk. 2, 2.-4. pkt., og i § 54, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Frit valg af ældreboliger

§ 58 a. Ældre og personer med handicap, der har et særligt behov for almene ældreboliger, jf. § 5, amtskommunale botilbud samt plejehjem og beskyttede boliger, jf. §§ 92 og 140 i lov om social service, har ret til frit at vælge sådanne boliger. Retten efter 1. pkt. gælder endvidere boliger efter lov om byfornyelse eller lov om byfornyelse og boligforbedring, som er særligt indrettet for den nævnte personkreds, og boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 2. Retten til frit valg efter stk. 1 gælder uanset boligens beliggenhed. Det er en forudsætning, at betingelserne efter §§ 54, 57 eller 58 for at få anvist en bolig er opfyldt i bopælskommunen og ved flytning til en anden kommune både i bopælskommunen og i tilflytningskommunen. Tilflytningskommunens vurdering skal ske efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere.

Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 1 omfatter ret til, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal den bolig, der tilbydes, være egnet til 2 personer. Hvis den pågældende ældre eller person med handicap, jf. stk. 1, dør, har en efterlevende samlever ret til at fortsætte lejeforholdet.

§ 58 b. Ældre og personer med handicap, der har behov for en ældrebolig, en plejehjemsplads eller en beskyttet bolig, optages på en venteliste i bopælskommunen eller i den kommune, hvor den ønskede bolig er beliggende. Hvis den pågældende ønsker optagelse på flere ventelister, kan der opkræves et gebyr for administration af ventelisten. Ledige boliger anvises af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, jf. dog § 55, stk. 1, og § 143 e, til de personer, som har størst behov for den pågældende bolig og derefter til de personer, som i længst tid har stået på ventelisten.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan i særlige tilfælde og af hensyn til at kunne tilbyde egne borgere et passende botilbud beslutte, at personer, der ønsker at flytte til (amts)kommunen, ikke kan optages på en venteliste, medmindre de pågældende flytter

1) for at bevare tæt kontakt til nære pårørende, der bor i tilflytnings(amts)kommunen,

2) af religiøse grunde for at bo i en sådan bolig, hvis hovedformål er, at personer med samme religiøse overbevisning kan være sammen,

3) for at blive optaget i et bomiljø, hvor der er opstået et særligt tegnsprogsmiljø for døve, eller

4) for at opnå en særlig bolig beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

§ 58 c. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser om anvisning af ledige boliger i henhold til §§ 54, 57, 58, 58 a og 58 b kan indbringes for henholdsvis det sociale nævn, som den kommune, der har truffet afgørelsen, hører under, og Den Sociale Ankestyrelse. § 57 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om, hvorvidt ankestyrelsen kan behandle sagen, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder tilsvarende anvendelse.

§ 58 d. Reglerne i §§ 58 a-58 c finder tilsvarende anvendelse på ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje. Det er en forudsætning for retten til frit valg til en ustøttet privat plejebolig, der ejes og udlejes af en kommune eller amtskommune, at betingelserne efter § 57 for at få anvist en bolig er opfyldt. Det er en forudsætning for retten til frit valg til en selvejende ustøttet privat plejebolig, at betingelserne efter § 54 for at få anvist en bolig er opfyldt.

§ 58 e. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i §§ 58 a-58 c. Socialministeren kan herunder fastsætte regler om venteliste, gebyr for administration af venteliste og udarbejdelse af informationsmateriale.

Kommunale anvisnings- og godkendelsesordninger m.v.

§ 59. Den almene boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almene afdelinger. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en bolig, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.

Stk. 2. Boligorganisationen kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at stille ledige familieboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte almene afdelinger. Reglerne i stk. 1 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der sker efter aftale i henhold til 1. pkt., samt ved anvisninger, som i øvrigt foretages af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på almene ungdomsboliger, dog således at kommunalbestyrelsen anvender de pågældende ungdomsboliger til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen.

Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen i medfør af stk. 1 og 2 benyttet sin anvisningsret for at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i en afdeling, og konstateres der som følge heraf ledige boliger i afdelingen, kan kommunalbestyrelsen dække det heraf opståede lejetab.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen træffer efter anmodning fra de lokale uddannelsesinstitutioner beslutning om, at almene boligorganisationer og selvejende ungdomsboliginstitutioner efter kapitel 11 i lov om boligbyggeri skal stille et antal af de i § 52 omhandlede ungdomsboliger og de i § 67 i lov om boligbyggeri omhandlede ungdomsboliger til rådighed for udvekslingsstudenter.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 5 træffes på baggrund af en indstilling fra de lokale uddannelsesinstitutioner og fra bestyrelserne for de almene boligorganisationer og selvejende ungdomsboliginstitutioner og kan maksimalt omfatte indtil 10 pct. af de i stk. 5 omhandlede ungdomsboliger i kommunen. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere retningslinier for anvisningen af boligerne.

Stk. 7. For boliger som nævnt i stk. 5 betaler uddannelsesinstitutionerne efter nærmere af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinier lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed for uddannelsesinstitutionen, og indtil udlejning sker. Uddannelsesinstitutionerne garanterer endvidere for udvekslingsstudentens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning. Rådighed over ungdomsboliger etableret i medfør af stk. 5 kan af kommunalbestyrelsen bringes til ophør med tre måneders varsel.

§ 60. For almene familieboliger, der ikke er omfattet af § 59, stk. 1 eller 2, kan kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation indgå aftale om, at indtil 90 pct. af de ledige boliger i en boligafdeling skal udlejes efter særlige kriterier. Kriterierne fastsættes ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen og offentliggøres af kommunalbestyrelsen. Mindst hver 10. ledige familiebolig i boligafdelingen skal udlejes efter § 51, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 2. Aftaler efter stk. 1, 1. pkt., tages op til revision senest 4 år efter aftalens indgåelse. Er kommunalbestyrelsen og boligorganisationen enige, kan aftalen tages op til revision inden udløbet af 4-års-perioden.

Stk. 3. I tilfælde af uenighed mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen om indgåelse af aftaler efter stk. 1, 1. pkt., træffer Socialministeriet efter anmodning fra kommunalbestyrelsen afgørelse om udlejning efter særlige kriterier. Afgørelsen træffes efter høring af parterne og på baggrund af en udtalelse fra Landsbyggefonden.

§ 61. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at anvisning af ledige almene familieboliger eller ledige almene ungdomsboliger skal godkendes af kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde. Reglerne om klageadgang i lov om individuel boligstøtte finder tilsvarende anvendelse, såfremt en boligsøgende afvises under hensyn til, at husstandsindkomsten er for lav i forhold til boligafgiften eller under hensyn til den boligsøgendes personlige forhold.

§ 62. Såfremt den almene boligorganisation stiller ledige familieboliger eller ledige ungdomsboliger til rådighed for flygtninge, jf. § 65 i lov om individuel boligstøtte, finder reglerne i § 59, stk. 1, vedrørende kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning tilsvarende anvendelse. Overdragelsen skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Reglerne i § 61 om klageadgang finder tilsvarende anvendelse på flygtninge, som afvises i medfør af stk. 1.

Stk. 3. Kommunens udgifter ved udlejning til flygtninge i medfør af stk. 1 og § 59, stk. 1, refunderes af staten med 100 pct. Refusionen udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter.

Stk. 4. Flygtninge tilbagebetaler skyldige beløb i medfør af stk. 1 og § 59, stk. 1, til kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter den pågældendes økonomiske forhold.

§ 63. (Ophævet)

§ 63 a. Reglerne i lejelovens §§ 85 a-e om kommunal anvisning af erstatningsboliger og udbetaling af godtgørelse til lejere, der opsiges som følge af ekspropriation m.v., finder tilsvarende anvendelse på almene boliger, der ejes af en almen boligorganisation, en kommune, en amtskommune eller en selvejende institution.

§ 63 b. Bortfalder en lejeaftale efter § 23 i lov om leje af almene boliger, har lejeren ret til en erstatningsbolig. Kommunalbestyrelsen anviser erstatningsboligen. Den anviste bolig skal være af passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har en passende størrelse, når den enten har et rum mere end antallet af husstandsmedlemmer eller samme antal rum som husstandens tidligere bolig.

§ 64. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i §§ 51-54 og §§ 57, 58 og 59-62. Socialministeren kan herunder fastsætte regler om fortrinsret til ledige boliger for husstande med børn og for særlige befolkningsgrupper. Socialministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes udlejningsreglerne kan fraviges i nødretssituationer (ganske ekstraordinære udlejningsvanskeligheder). Socialministeren kan tillige fastsætte regler om anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision vedrørende statsrefusion efter § 62 .

Stk. 2. Bestemmelserne i § 54, § 55, stk. 1-4, 6 og 8, § 56 og §§ 58 a-58 c finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger. Bestemmelserne i § 54, stk. 1, 4. pkt., § 55, stk. 1, § 56 og § 57, stk. 3, finder dog ikke anvendelse på selvejende almene ældreboliger efter kapitel 9 a, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. I det omfang der mellem kommunalbestyrelsen og en selvejende almen ældreboliginstitution, jf. kapitel 9 a, indgås aftale om, at almene ældreboliger stilles til rådighed for personer, der har brug for boligen som midlertidig aflastningsbolig, finder bestemmelsen i § 56, 2. og 3. pkt., dog anvendelse.

Kapitel 5

Vedligeholdelse og istandsættelse, råderet m.v. samt beboerindskud

Vedligeholdelse og istandsættelse

§§ 65-67. (Ophævet)

§ 68. I boligorganisationens afdelinger skal der foretages passende henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer, til hovedistandsættelse samt til afholdelse af sådanne istandsættelses- og vedligeholdelsesudgifter, der påhviler boligorganisationens afdelinger efter reglerne i kapitel 6 i lov om leje af almene boliger. Midler fra sådanne henlæggelser kan i almindelighed ikke anvendes til andre formål.

§§ 69-72. (Ophævet)

§ 73. Hvis den nye boligtagers beboerindskud væsentligt overstiger indskuddet for tilsvarende boliger i nyt byggeri, kan boligorganisationen nedsætte indskuddet. De hertil nødvendige midler tilvejebringes ved henlæggelser i boligorganisationens afdelinger eller stilles til rådighed for afdelingen af organisationens dispositionsfond, jf. § 20, stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for optagelse af realkreditlån, jf. § 118, stk. 3, der anvendes til nedsættelse af beboerindskud i tidligere lette kollektivboliger. Det er en forudsætning, at beboerindskuddene væsentligt overstiger indskuddet for tilsvarende boliger i nyt byggeri. Realkreditlånet kan ydes med henblik på at nedbringe beboerindskuddet til minimalt 2 pct. af den endeligt godkendte anskaffelsessum ved byggeriets opførelse. Det beløb, hvormed beboerindskuddet nedsættes, udbetales til den pågældende boligtager. Hvis boligtageren har modtaget lån efter lov om individuel boligstøtte til betaling af beboerindskuddet, udbetales beløbet dog til långiver.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til det i stk. 2 nævnte realkreditlån efter tilsvarende regler, som gælder for finansiering af opførelse af nybyggeri, jf. reglerne i kapitel 9. Låntagers betaling efter § 129 udgør dog helårligt 3,74 pct. af den bogførte hovedstol. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen yder garanti for hele realkreditlånet.

Stk. 4. Kommunen godtgør staten en andel af ydelsesstøtten efter stk. 3. Andelen fastsættes af socialministeren i forbindelse med fastsættelse af lån efter § 118, stk. 3.

§ 74. Kommunen kan i stedet for at yde et lån efter § 54, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte yde et beløb til dækning af det i § 118, stk. 1, nævnte indskud, når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til en almen ældrebolig, i forvejen bebor den ombyggede bolig.

Stk. 2. Kommunen skal yde et beløb til dækning af det i stk. 1 nævnte indskud til

1) beboere på plejehjem eller i beskyttet bolig, der nedlægges eller ombygges til almene ældreboliger, når beboerne genhuses i almene ældreboliger, og

2) beboere, der visiteres fra plejehjem eller beskyttet bolig til almene ældreboliger.

Stk. 3. Amtskommunen skal yde et beløb til dækning af det i § 118, stk. 2, nævnte indskud til

1) beboere i en institution opført efter den tidligere bistandslovs § 112, der nedlægges eller ombygges til amtskommunale almene ældreboliger, når beboerne genhuses i almene ældreboliger, og

2) beboere, der visiteres fra en institution opført efter den tidligere bistandslovs § 112 til almene ældreboliger.

Stk. 4. Det i stk. 1, 2 og 3 nævnte beløb udbetales til udlejeren. Ved lejemålets ophør tilbagebetaler udlejeren beløbet til kommunen eller amtskommunen med fradrag af foretagen modregning efter reglerne i kapitel 9 i lov om leje af almene boliger.

Stk. 5. Af de beløb, der er nødvendige til dækning af de i stk. 1-3 nævnte indskud, stilles 2/3 til kommunens eller amtskommunens rådighed af staten. Kommunen eller amtskommunen indbetaler kvartalsvis bagud til staten de beløb, som er modtaget i henhold til stk. 4, 2. pkt.

Stk. 6. Bestemmelsen i § 73, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en kommune eller en amtskommune.

Stk. 7. Bestemmelserne i § 68 og § 73, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.

§ 75. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 68, 73 og 74 nævnte forhold. Socialministeren kan herunder fastsætte regler om anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision vedrørende de beløb, der er nævnt i § 74.

Kapitel 5 a

Forsøg med salg af almene familieboliger som ejerboliger

Ansøgning, godkendelse og beslutning

§ 75 a. Socialministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen godkende forsøg med salg af almene familieboliger i kommunen til almene lejere af boligerne.

Stk. 2. Ved ansøgning om godkendelse meddeler kommunalbestyrelsen, i hvilket omfang afdelinger i kommunen er omfattet af forsøget. Kommunalbestyrelsen offentliggør forsøgets omfang. Efterfølgende ændringer af forsøgets omfang skal godkendes af socialministeren.

Stk. 3. Afdelingsmødet beslutter, om almene lejere i boliger, som er omfattet af forsøget efter stk. 2, kan købe deres familiebolig. Afdelingsmødets beslutning kan ikke senere ændres.

§ 75 b. Socialministeren kan efter ansøgning fra en boligorganisation godkende forsøg med salg af almene familieboliger i boligorganisationens afdelinger til almene lejere af boligerne.

Stk. 2. Ved ansøgning om godkendelse meddeler boligorganisationen, i hvilket omfang boligorganisationens afdelinger er omfattet af forsøget. Boligorganisationen offentliggør forsøgets omfang. Efterfølgende ændringer af forsøgets omfang skal godkendes af socialministeren.

Stk. 3. Følgende familieboliger kan kun omfattes af forsøget med kommunalbestyrelsens godkendelse:

1) Boliger, hvori der er etableret et kollektivt bofællesskab efter § 3, stk. 2, § 51, stk. 3, eller § 51 a, stk. 1.

2) Boliger, som ved tilsagnet om offentlig støtte tidligere har været forbeholdt ældre og personer med handicap, eller som med offentlig støtte efter bistandsloven er indrettet til denne gruppe, jf. § 51, stk. 4.

3) Boliger opført med et bruttoareal større end 110 m2 med henblik på udlejning til husstande med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst 1 medlem er stærkt bevægelseshæmmet, jf. § 109, stk. 4.

4) Boliger til yngre fysisk handicappede, jf. § 134 a.

5) Boliger til personer med demens, jf. § 134 c.

Stk. 4. Afdelingsmødet beslutter, om almene lejere i boliger, som er omfattet af forsøget efter stk. 2, kan købe deres familiebolig. Afdelingsmødets beslutning kan ikke senere ændres.

Stk. 5. Er der i en kommune iværksat forsøg efter ansøgning fra en boligorganisation, kan kommunalbestyrelsen standse det samlede salg i kommunen, når der i alt er solgt mere end 5 pct. af de almene familieboliger, som var ibrugtaget i kommunen den 1. januar 2005. Pålæg om at standse salget medfører, at der i kommunen ikke kan påbegyndes yderligere tilmeldingsperioder, jf. § 75 j, stk. 1. I afdelinger, hvor en tilmeldingsperiode er påbegyndt, gennemføres salget.

§ 75 c. Socialministeren kan efter fælles ansøgning fra kommunalbestyrelsen og en boligorganisation godkende, at der, i det omfang der er godkendt forsøg efter § 75 a eller § 75 b, tillige kan ske salg af ledige boliger, dog maksimalt 1/3 af familieboligerne i en afdeling.

Stk. 2. Ved ansøgning efter stk. 1 meddeler kommunalbestyrelsen og boligorganisationen, i hvilket omfang der kan ske salg af ledige boliger, samt i hvilket omfang der ansøges om salg i problemramte afdelinger , jf. stk. 3 og § 75 k, stk. 2. Boligorganisationen offentliggør omfanget af salget af ledige boliger. Efterfølgende ændringer af forsøgets omfang skal godkendes af socialministeren.

Stk. 3. Ved en problemramt afdeling forstås en afdeling, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af lejere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer.

Stk. 4. Afdelingsmødet beslutter, om der kan ske salg af ledige boliger. Det er en forudsætning, at afdelingsmødet senest samtidig træffer beslutning efter § 75 a, stk. 3, eller § 75 b, stk. 4. Afdelingsmødets beslutning kan ikke senere ændres.

§ 75 d . Socialministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning og godkendelse af forsøg efter §§ 75 a-c.

§ 75 e. Socialministeren kan påbyde boligorganisationerne helt eller delvis at standse salg efter dette kapitel, hvis salget i en afdeling medfører eller forventes at medføre et væsentligt negativt nettoprovenu. Pålæg om at standse salget medfører, at boligorganisationen ikke kan påbegynde yderligere tilmeldingsperioder. Er tilmeldingsperioden påbegyndt, kan salget gennemføres. Ved vurdering af, om salg bør standses, lægges der vægt på nettoprovenuets størrelse og på, om salget indgår i en helhedsorienteret indsats til genopretning af problemramte afdelinger som defineret i § 75 c, stk. 3.

§ 75 f. En afdeling kan omfattes af forsøg, hvis flertallet af familieboligerne i afdelingen i 15 år i alt har fungeret som en eller flere af de i nr. 1-3 nævnte boligtyper:

1) Almen bolig,

2) almennyttig bolig eller

3) anden bolig opført med støtte efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen eller den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 664 af 8. august 2002, som ændret ved § 76 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 5 i lov nr. 1219 af 27. december 2003.

§ 75 g. Lejerens mulighed for at købe sin almene familiebolig efter dette kapitel indtræder ved lejeforholdets påbegyndelse og bortfalder ved lejeaftalens opsigelse eller ophævelse.

§ 75 h. Når afdelingsmødet har truffet beslutning efter § 75 a, stk. 3, eller § 75 b, stk. 4, skal boligorganisationens bestyrelse uden unødigt ophold

1) udarbejde vedtægter for en kommende ejerforening eller grundejerforening,

2) fastsætte fordelingstal for kommende ejerlejligheder,

3) gøre lejerne bekendt med et skøn over boligernes værdi på baggrund af normtal i Told- og Skattestyrelsens vurderingsmodeller fra den seneste almindelige vurdering og

4) fastsætte den årlige tilmeldingsperiode, jf. § 75 j, stk. 1.

Stk. 2. Bestyrelsen gør lejerne bekendt med et aktuelt skøn over boligernes værdi, hver gang der sker ændring af normtallene, jf. stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. Afdelingsmødet og kommunalbestyrelsen godkender vedtægter og fordelingstal. Så længe afdelingen er omfattet af en ejerforening, som er etableret i forbindelse med salg efter dette kapitel, godkender kommunalbestyrelsen efterfølgende ændringer af vedtægterne. Eventuelle tvistigheder mellem bestyrelsen og afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet om vedtægter og fordelingstal afgøres af kommunalbestyrelsen i forbindelse med dennes godkendelse.

Salgets gennemførelse

§ 75 i. Boligorganisationens bestyrelse skal uden unødigt ophold sikre en forsvarlig gennemførelse af salget.

§ 75 j. Boligorganisationen fastsætter for hver afdeling en årlig tilmeldingsperiode på 1 måned, inden udløbet af hvilken de lejere, som ønsker at købe deres bolig, skal meddele dette skriftligt til boligorganisationen. Boligorganisationen kan ikke fastsætte en tilmeldingsperiode, som udløber efter den 31. december 2007.

Stk. 2. Boligorganisationen fastsætter endvidere en fælles overtagelsesdag gældende for de lejere, som inden udløbet af tilmeldingsperioden har afgivet meddelelse til organisationen, og som beslutter at købe. I ganske særlige tilfælde, hvor salget ikke kan gennemføres til den fastsatte overtagelsesdag, kan boligorganisationen og lejeren aftale en anden overtagelsesdag.

§ 75 k. En ledig bolig, jf. § 75 c, kan sættes til salg, hvis boligen ikke

1) skal stilles til rådighed for kommunal anvisning efter § 59, stk. 1 eller 2,

2) er omfattet af aftale om udlejning til brug for midlertidig genhusning efter § 51, stk. 6, eller

3) kan udlejes efter § 51, stk. 1, § 51 a, stk. 1, eller § 60 til personer, der var registreret som boligsøgende til den pågældende bolig på tidspunktet for lejeaftalens opsigelse eller ophævelse.

Stk. 2. Har socialministeren godkendt salg af ledige boliger i problemramte afdelinger efter § 75 c, kan indtil 90 pct. af de ledige boliger i afdelingen sættes til salg, uden at genudlejning forsøges efter de i stk. 1, nr. 3, nævnte bestemmelser.

Stk. 3. I den periode, hvor boligen er udbudt til salg, kan den ikke udlejes.

Stk. 4. Lejetab i perioden fra boligen udbydes til salg, og indtil boligen overtages af køberen eller genudlejes, som ikke afholdes af salgssummen, jf. § 75 s, stk. 2, nr. 11, eller af Landsbyggefonden, jf. § 96 m, stk. 1, nr. 3, dækkes af boligorganisationens dispositionsfond.

Stk. 5. Ved salg af ledige boliger skal købsaftalen være indgået senest den 31. december 2007.

§ 75 l. Foreligger der ikke et budget for den ejerforening, som boligen bliver omfattet af efter salget, skal boligorganisationen inden iværksættelse af opdeling i ejerlejligheder udarbejde et forslag til budget for den kommende ejerforening, når en eller flere lejere inden tilmeldingsperiodens udløb har meddelt boligorganisationen, at de ønsker at købe deres bolig, eller når det besluttes at sætte en ledig bolig til salg.

Stk. 2. Inden iværksættelse af matrikulær udstykning skal boligorganisationen oplyse køberne om det forventede kontingent til en grundejerforening, når en eller flere lejere inden tilmeldingsperiodens udløb har meddelt boligorganisationen, at de ønsker at købe deres bolig, eller når det besluttes at sætte en ledig bolig til salg.

§ 75 m. Ved opdeling i ejerlejligheder i forbindelse med salg efter dette kapitel udlægges afdelingens fællesarealer og fællesanlæg som fællesejendom. Når særlige forhold gør sig gældende, kan kommunalbestyrelsen godkende, at fællesareal og fællesanlæg udlægges som særejendom.

Stk. 2. Ved udstykning træffer boligorganisationen med kommunalbestyrelsens godkendelse beslutning om, i hvilket omfang fællesareal og fællesanlæg skal overdrages til en grundejerforening, der alene omfatter boliger, som var omfattet af afdelingen på tidspunktet for det første salg efter dette kapitel. Hvor fællesareal og fællesanlæg overdrages til en grundejerforening, sker dette vederlagsfrit for grundejerforeningen. Kontingent til grundejerforeningen fastsættes således, at grundejerforeningen af indtægterne kan afholde de udgifter, der er forbundet med driften af det overdragede areal og anlæg.

Stk. 3. Boligorganisationen skal lade tinglyse deklaration på grundejerforeningens ejendom om, at ejendom, som er overdraget efter stk. 2, ikke kan belånes, og at salg af ejendommen kun kan ske med kommunalbestyrelsens godkendelse, så længe afdelingen er medlem af grundejerforeningen. Boligorganisationen skal desuden lade tinglyse deklaration på grundejerforeningens ejendom om, at ved grundejerforeningens videresalg af ejendom, som er overdraget efter stk. 2, udbetales salgsprovenuet forholdsmæssigt til medlemmerne af grundejerforeningen.

Stk. 4. Boligorganisationen skal lade tinglyse deklaration på den ejendom, som den tilbageværende afdeling har skøde på, og på de boliger, der sælges, om pligt til medlemskab af grundejerforeningen og om udelukkende brugsret til fællesarealer og fællesanlæg.

Stk. 5. De i stk. 3 og 4 nævnte deklarationer gøres uopsigelige med kommunalbestyrelsen som påtaleberettiget.

Stk. 6. Der kan ydes støtte fra Landsbyggefonden, Byggeskadefonden, dispositionsfonden og kommunen til afdelingens udgifter til fællesarealet eller fællesanlægget i samme omfang, som hvis arealet eller anlægget henhørte under afdelingen.

§ 75 n. Den enkelte bolig sælges til markedsprisen som ejerbolig.

Stk. 2. Markedsprisen fastsættes ved en vurdering foretaget af en ejendomsmægler, der er valuar. Den første bolig i afdelingen vurderes dog i fællesskab af to ejendomsmæglere, der er valuarer. Valuarerne udpeges af kommunalbestyrelsen efter udbud.

Stk. 3. Valuaren foretager vurderingen på grundlag af værdien i handel og vandel, når købesummen skal erlægges kontant. Ved vurderingen ses der bort fra, at køberen er berettiget til et rente- og afdragsfrit lån, jf. § 75 r.

Stk. 4. Hvis en lejer, der har fået vurderet sin bolig, ikke overtager boligen på overtagelsesdagen, jf. § 75 j, stk. 2, skal lejeren betale 50 pct. af udgiften til vurdering af lejerens bolig. Foretages vurderingen af to ejendomsmæglere, der er valuarer, jf. stk. 2, 2. pkt., skal lejeren betale 25 pct. af udgiften. Inden iværksættelse af opdeling eller udstykning og vurdering skal lejeren stille sikkerhed for sin andel af udgiften til vurderingen. Hvis vurderingen overstiger den efter § 75 h, stk. 1, nr. 3, eller § 75 h, stk. 2, oplyste værdi med mere end 20 pct., afholder afdelingen hele udgiften til valuarerne.

§ 75 o. Hvis lejeren har forbedret det lejede efter kapitel 8 i lov om leje af almene boliger, beregner boligorganisationen inden indgåelsen af købsaftalen den godtgørelse, som lejeren ville have ret til, såfremt lejeforholdet ophørte på overtagelsesdagen. Boligorganisationen sender opgørelsen til lejeren i rimelig tid inden det tidspunkt, hvor købsaftalen påregnes indgået.

Stk. 2. Godtgørelsesbeløbet udbetales til lejeren senest på overtagelsesdagen.

§ 75 p. I rimelig tid inden det tidspunkt, hvor købsaftalen påregnes indgået, gennemføres et syn af boligen med henblik på at konstatere, om lejeren har misligholdt den, jf. § 25, stk. 4, i lov om leje af almene boliger. Lejeren indkaldes skriftligt med mindst 1 uges varsel. Er boligen misligholdt, udarbejdes snarest muligt efter synet en opgørelse indeholdende oplysning om, hvori misligholdelsen består, samt oplysning om, hvad en udbedring heraf skønnes at ville koste. Opgørelsen sendes straks til lejeren.

Stk. 2. Lejeren betaler det beløb, som det skønnes at ville koste at udbedre misligholdelsen, senest på overtagelsesdagen.

§ 75 q. Afdelingens lån indfries forholdsmæssigt efter regler, der fastsættes af socialministeren.

Stk. 2. Ved indfrielsen nedsættes låntagers betaling med virkning fra overtagelsesdagen svarende til låntagers betaling på den del af lånet, der er indfriet. Låntagers betaling reguleres herefter som hidtil. Udamortiseres et lån i perioden mellem overtagelsesdagen og indfrielsen, nedsættes låntagers betaling på dette lån tilsvarende indtil udamortiseringen. Tilsvarende nedsættes de likvide midler, der indgår i dispositionsfonden efter § 20, stk. 1, nr. 4 og 6-8, med virkning fra lånets udamortisering.

Stk. 3. Ved indfrielsen reguleres den løbende støtte med virkning fra overtagelsesdagen, således at støtten udgør et beløb, der svarer til forskellen mellem låntagers betaling og ydelsen på lånet. Udamortiseres et lån i perioden mellem overtagelsesdagen og indfrielsen, reguleres støtten til dette lån tilsvarende indtil udamortiseringen.

Stk. 4. Boligorganisationen opgør behovet for indfrielse, herunder hvilke lån der skal indfries efter stk. 1. Opgørelsen indsendes til Økonomistyrelsen til godkendelse før indfrielsen.

Stk. 5. For inkonverterbare realkreditlån, hvor der efter socialministerens nærmere bestemmelse ikke opkøbes obligationer til delvis indfrielse af lånet, indtræder staten i betalingsforpligtelsen på den del af obligationerne, der svarer til den delvise indfrielse, og overtager samtidig den dertil hørende pantebrevsgæld, mod at staten modtager et beløb, der svarer til gælden ved en af socialministeren fastsat indfrielseskurs. Obligationerne kan efterfølgende opkøbes efter socialministerens nærmere bestemmelse. § 9 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer gælder tilsvarende.

Stk. 6. Statsgarantier, kommunale garantier samt alle regarantier vedstås. Vedståelsen indhentes ved indfrielsen eller efterfølgende.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen yder garanti for den del af restgælden på indestående realkreditlån, som efter den forholdsmæssige indfrielse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

Stk. 8. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om, at kommunalbestyrelsen deponerer beløb, der svarer til den del af den kommunale grundkapital, som tilbagebetales til kommunen ved indfrielse af grundkapitallån efter stk. 1, samt regler om frigivelse af det deponerede beløb.

Rente- og afdragsfrit lån

§ 75 r. En lejer, som køber sin almene bolig efter dette kapitel, kan optage et rente- og afdragsfrit lån i Landsbyggefonden på 30 pct. af prisen, jf. § 75 n. Køber flere lejere boligen i sameje, eller køber lejeren sin bolig i sameje med andre personer, som er samlevende med lejeren, kan køberne optage lånet i forening. Køberen betaler et gebyr som nævnt i § 96 l, stk. 3.

Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved den tidligere lejers fraflytning, medmindre den tidligere lejers ægtefælle eller personer, som har været samlevende med den tidligere lejer i mindst 2 år, bliver boende i den købte bolig.

Stk. 3. Lånet forfalder endvidere til indfrielse ved helt eller delvist ejerskifte. Den tidligere lejer kan dog ved overtagelse af en samejers andel af boligen overtage en tilsvarende del af lånet. Den tidligere lejers ægtefælle eller personer, som har været samlevende med den tidligere lejer i mindst 2 år, kan ved overtagelse af den tidligere lejers andel af boligen overtage en tilsvarende del af lånet. Hvis den tidligere lejer har købt boligen i sameje med sin ægtefælle eller en anden person, som har været samlevende med den tidligere lejer i mindst 2 år, og hvis den tidligere lejer overdrager sin andel af boligen til en anden person, forfalder kun den tidligere lejers andel af lånet.

Stk. 4. Lånet forrentes fra forfaldsdagen med en rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i renteloven.

Opgørelse og anvendelse af nettoprovenu m.v.

§ 75 s. Nettoprovenuet ved salg efter dette kapitel opgøres som salgssummen fastsat efter § 75 n fratrukket beløb som nævnt i stk. 2 og tillagt beløb som nævnt i stk. 3.

Stk. 2. Af salgssummen afholdes

1) tilbagebetaling af beboerindskud,

2) forholdsmæssig indfrielse af afdelingens lån,

3) gebyrer og afgifter i forbindelse med relaksation og indfrielse af afdelingens lån samt omberegning af støtte,

4) omkostninger til udstykning samt udgifter til opdeling, som kan henføres til de solgte boliger,

5) omkostninger til vurdering,

6) betaling af de solgte boligers forholdsmæssige andel af et opsamlet driftsunderskud til afdelingen,

7) godtgørelse for lejerens forbedring af det lejede,

8) udgifter til energimærkning og energiplan,

9) omkostninger til udarbejdelse af købsaftale,

10) boligorganisationens administrationsudgifter i tilknytning til salget,

11) lejetab svarende til maksimalt 6 måneders husleje i forbindelse med salg af ledige boliger,

12) ydelser i perioden fra overtagelsesdagen til indfrielsesdagen på den del af lånene, der indfries,

13) tilbagebetaling af støtte modtaget i perioden fra overtagelsesdagen til indfrielsesdagen og

14) andre udgifter i forbindelse med salget, herunder afdelingens omkostninger ved mellemfinansiering og andre udlæg.

Stk. 3. Til salgssummen lægges

1) lejerens erstatning for misligholdelse,

2) den del af afdelingens henlæggelser på overtagelsestidspunktet til periodisk fornyelse og istandsættelse, der svarer til de solgte boligers forholdsmæssige andel,

3) den del af afdelingens henlæggelser til indvendig vedligeholdelse, der svarer til de solgte boligers forholdsmæssige andel, og

4) indtægter i forbindelse med salget, herunder forrentning af deponeret købesum.

Stk. 4. 5 pct. af nettoprovenuet, dog mindst 3.000 kr. og højst 10.000 kr. pr. solgt bolig, indbetales til den ejerforening, som de solgte boliger er omfattet af. Er de solgte boliger ikke omfattet af en ejerforening, indbetales beløbet til en grundejerforening, der alene omfatter boliger, som var omfattet af afdelingen på tidspunktet for det første salg efter dette kapitel.

Stk. 5. Nettoprovenuet fratrukket indbetalte beløb efter stk. 4 indbetales til Landsbyggefonden.

Stk. 6. Overstiger de i stk. 2 og 4 nævnte beløb salgssummen tillagt beløb efter stk. 3, dækkes forskellen af Landsbyggefonden, jf. § 96 m, stk. 1, nr. 5.

Stk. 7. Socialministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 2 nævnte beløb, som afholdes af salgssummen, og de i stk. 3 nævnte beløb, som tillægges salgssummen.

§ 75 t. Regnskabsaflæggelse for salg i afdelingen efter dette kapitel samt revision heraf sker efter regler, som fastsættes af socialministeren.

Stk. 2. Revisionen foretages af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor. Revisors bemærkninger indføres i en revisionsprotokol.

Stk. 3. Regnskabet godkendes af kommunalbestyrelsen. Genpart af regnskabet indsendes til Landsbyggefonden.

§ 75 u. Almene boligorganisationer indberetter salg efter dette kapitel til Landsbyggefonden.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indberetter på baggrund af oplysninger fra boligorganisationerne én gang årligt statusoplysninger om forsøget til socialministeren efter regler, der fastsættes nærmere af socialministeren.

Kapitel 6

Landsbyggefonden

Organisation m.v.

§ 76. Landsbyggefonden er en selvejende institution, der har til formål at fremme det almene byggeris selvfinansiering.

Stk. 2. Fonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Formanden for bestyrelsen og 4 andre medlemmer vælges af Boligselskabernes Landsforening. Af bestyrelsens øvrige 4 medlemmer vælger Lejernes Landsorganisation i Danmark to medlemmer, som skal være boligtagere i alment byggeri, Kommunernes Landsforening vælger et medlem, og Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune vælger i fællesskab et medlem. Efter samme regler vælges stedfortrædere for formanden og de øvrige medlemmer. Alle valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3. Bestyrelsen træffer nærmere bestemmelse om varetagelsen af den daglige administration af fondens anliggender og fastlægger retningslinjer for arbejdets tilrettelæggelse. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til indskydere og låntagere, skal godkendes af bestyrelsen.

§ 77. Fondens vedtægter skal godkendes af socialministeren. De skal indeholde bestemmelser, der sikrer en forsvarlig tilrettelæggelse af fondens virksomhed med henblik på opfyldelsen af dens formål.

Stk. 2. Senest 4 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal fondens årsregnskab underskrevet af bestyrelsen og attesteret af revisor indsendes til socialministeren tillige med bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår. Socialministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer for regnskabets og beretningens form og indhold.

Stk. 3. Fondens regnskaber revideres af en statsautoriseret revisor, der udpeges af socialministeren efter indstilling fra fonden. Socialministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer for udøvelsen af revisors virksomhed.

Stk. 4. Fonden skal på forlangende give socialministeren enhver oplysning om fondens virksomhed, herunder om bestyrelsens skøn over omfanget af fondens fremtidige udlånsvirksomhed og størrelsen af de forventede udlånsmidler.

Fondens indtægter

§ 78. Fondens midler tilvejebringes ved indbetalinger fra de almene boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og amtskommuner i henhold til §§ 79- 80 f.

Stk. 2. Fonden kan med socialministerens tilladelse optage statslån til dækning af fondens udgifter efter § 98 a.

Stk. 3. Fonden kan med socialministerens tilladelse optage statslån til dækning af fondens forpligtelser i henhold til § 96 d, stk. 1.

Stk. 4. I de år, hvor fondens indtægter ikke kan dække fondens udgifter efter § 91, stk. 1, § 92, stk. 2, og § 92 a, kan fonden inden for en samlet låneramme på 475 mio. kr. med socialministerens godkendelse optage lån til udligning af forskellen. Socialministeren kan forhøje lånerammen efter forhandling med finansministeren. Fondens lån skal afvikles hurtigst muligt.

Stk. 5. Staten kan yde garanti for lån som nævnt i stk. 4. Statens udgifter som følge af garantien dækkes af fonden.

Stk. 6. Fondens eventuelle indtægter i øvrigt, herunder renteindtægter, anvendes til fondens formål.

Stk. 7. Udgifter til administration m.v. afholdes af fondens indtægter.

Stk. 8. Fonden kan bestemme, at låntagere i lånets løbetid skal yde bidrag til fondens administration og reservefond efter nærmere regler fastsat af fondens bestyrelse. Reglerne fremsendes til socialministeren, som kan forlange reglerne ændret.

§ 79. Almene boligorganisationers afdelinger, som indeholder boliger, der er taget i brug før 1. januar 1963, yder årlige bidrag til en byggefond i selskabet til indskud i Landsbyggefonden med de beløb, der er fastsat i henhold til bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973 af lov om boligbyggeri § 19.

§ 80. Ud over eventuelle bidrag i henhold til § 79 yder afdelinger, som indeholder boliger, der er taget i brug før den 1. januar 1970, bidrag til boligorganisationens byggefond til indskud i Landsbyggefonden til anvendelse efter reglerne i §§ 87-96. Bidrag ydes alene for boligareal.

Stk. 2. Bidrag efter stk. 1 udgør i 2005 21,15 kr. pr. m2 bruttoetageareal for afdelinger, som indeholder boliger, der er taget i brug i perioden fra den 1. januar 1965 og indtil den 1. januar 1970, samt for tidligere ibrugtagne afdelinger, som indeholder boliger, der inden den 1. januar 1983 af kommunalbestyrelsen har fået bevilget hel eller delvis fritagelse for hidtidige bidrag. For øvrige afdelinger, som indeholder boliger, der er taget i brug før den 1. januar 1965, udgør bidraget i 2005 47,30 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Beløbene reguleres én gang årligt, første gang den 1. januar 2006, på basis af den konstaterede udvikling i byggeomkostningsindekset for boliger i alt for 2. kvartal.

Stk. 3. Er det nødvendigt til dækning af Landsbyggefondens udgifter, kan fondens bestyrelse beslutte at opkræve et løbende bidrag fra afdelinger, som indeholder boliger, der er taget i brug fra den 1. januar 1970. Der kan dog ikke opkræves bidrag for afdelinger, der indeholder boliger, som er omfattet af Byggeskadefonden eller Byggeskadefonden for byfornyelsesforanstaltninger. Bidraget kan ikke overstige de bidrag, som opkræves i henhold til stk. 2, 1. pkt.

Stk. 4. Landsbyggefonden kan bevilge fritagelse for indbetaling af den del af bidragene, der overstiger de i 1982 betalte bidrag til Boligselskabernes Landsbyggefond, til afdelinger, der i de seneste 3 år har modtaget støtte fra fonden, kommunen eller staten til nedbringelse af huslejen.

Stk. 5. Landsbyggefondens påligning af bidrag efter stk. 1 skal ske så betids, at lejeforhøjelser kan varsles som anført i reglerne i kapitel 3 i lov om leje af almene boliger.

§ 80 a. 2/3 af de midler, der indgår i dispositionsfonden efter § 20, stk. 1, nr. 7, fra almene boligafdelinger med tilsagn om støtte efter den 31. december 1998, indbetales til Landsbyggefonden.

Stk. 2. Midler, der indgår i dispositionsfonden efter § 20, stk. 1, nr. 6, fra almene boligafdelinger med tilsagn om støtte efter den 31. december 1998, indbetales til Landsbyggefonden.

§ 80 b. For almene boligafdelinger, der har fået tilsagn om støtte før den 1. januar 1999, indbetales 1/2 af de midler, der efter den 1. januar 2000 indgår i dispositionsfonden efter § 20, stk. 1, nr. 4, til Landsbyggefonden.

§ 80 c. Fra og med det 36. år efter optagelsen af prioritetslån i almene ældreboliger ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune, som har fået tilsagn om støtte efter den 31. december 1998, indbetaler ejeren 2/3 af de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med låntagers betaling, jf. § 129, til Landsbyggefonden.

Stk. 2. Til og med 35 år efter optagelsen af prioritetslån i almene ældreboliger ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune, som har fået tilsagn om støtte efter den 31. december 1998, indbetaler ejeren de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med, at låntagers betaling, jf. § 129, overstiger ydelser på lånet, til Landsbyggefonden.

§ 80 d. For almene ældreboliger ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune, som har fået tilsagn om støtte før den 1. januar 1999, indbetaler ejeren 1/2 af de likvide midler, der efter den 1. januar 2000 fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter, til Landsbyggefonden.

§ 80 e. Almene boligorganisationer indbetaler de midler, der indgår i dispositionsfonden efter § 20, stk. 1, nr. 8, til Landsbyggefonden.

§ 80 f. Almene boligorganisationer indbetaler nettoprovenu efter § 75 s, stk. 5, til Landsbyggefonden.

§ 81. (Ophævet)

§ 82. Almene boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og amtskommuner, der indbetaler til Landsbyggefonden efter §§ 79-80 d, skal indsende indberetning herom til fonden.

Stk. 2. Bidrag efter §§ 79-80 d indsættes på særlige konti i Landsbyggefonden. Bidrag indbetales kvartalsvis bagud inden en måned efter kvartalets udgang. Det kvartårlige beløb afrundes nedefter til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10.

Stk. 3. Landsbyggefonden påser, at pligtig indbetaling finder sted rettidigt. Er indbetaling ikke sket inden den 3. i den anden måned efter kvartalets udgang, skal der tillige indbetales renter, der fra forfaldsdagen at regne udgør den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i renteloven. For forfaldne beløb har fonden pant og fortrinsret i de bidragspligtige ejendomme efter ejendomsskatter. Inddrivelse, der sker efter de for opkrævning af den kommunale indkomstskat gældende regler, foretages af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori ejendommen er beliggende. Inddrivelsen sker med tillæg af et gebyr, der tilfalder kommunen, og hvis størrelse fastsættes af socialministeren.

Stk. 4. Med socialministerens godkendelse fastsætter fonden nærmere regler om registrering af ibrugtagelsesår, jf. §§ 79 og 80, om indbetalingsgrundlaget, jf. §§ 80 a-d, og om indberetninger i henhold til stk. 1.

§ 82 a. Bidrag efter § 80 f indbetales samtidig med indsendelse af regnskab efter § 75 t. § 82, stk. 3, 1., 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 83. Har fonden likvide midler, som ikke kan anvendes inden for rammerne af denne lovs formålsbestemmelser, kan fonden med socialministerens godkendelse fastsætte retningslinjer for disse midlers anvendelse.

Kapitalforvaltning

§ 84. Fonden kan udstede beviser for de beløb, der er indbetalt i medfør af §§ 79 og 80. Den almene boligorganisation kan på ingen måde råde over indbetalte beløb, og disse kan heller ikke gøres til genstand for udlæg eller udpantning.

Stk. 2. Boligorganisationens tilgodehavende nedskrives med et beløb svarende til de beløb, som fonden har ydet til boligorganisationen i medfør af § 87, samt med beløb, der overføres til landsdispositionsfonden, jf. § 89.

Stk. 3. Ved boligorganisationens konkurs kan boligorganisationens tilgodehavende efter stk. 2 forlanges tilbagebetalt, såfremt konkursboets kreditorer ellers ikke vil kunne fyldestgøres. Det samme gælder tilgodehavender, der er opstået i perioden, indtil konkursboet er sluttet.

§ 85. Indskud af den i §§ 79 og 80 omhandlede art forrentes, når fondens driftsresultat tillader det. Andre indskud forrentes med mindst samme rentesats, som kan opnås ved indskud i banker og sparekasser.

§ 86. Opstår der ved fondens virksomhed tab, der ikke kan dækkes af de af fonden opsamlede reserver, dækkes tabet ved nedskrivning af indskuddene i henhold til § 82.

§ 87. En boligorganisation har fortrinsret til tilskud på indtil 75 pct. af de beløb, som boligorganisationens byggefond efter den 1. januar 1980 har indbetalt til Landsbyggefonden i henhold til §§ 79 og 80 og i henhold til tidligere love om boligbyggeri. Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter årligt, hvor stor en procentdel fortrinsretten skal udgøre inden for det i 1. pkt. fastsatte maksimum.

Stk. 2. Ændringer i omfanget af den i stk. 1 nævnte fortrinsret godkendes af socialministeren efter indstilling fra fonden.

§ 88. Landsbyggefonden indestår efter regler, der med socialministerens godkendelse fastsættes af fondens bestyrelse, for tab på afdelingsmidler, som forvaltes af almene boligorganisationer. I nødvendigt omfang kan der anvendes midler fra landsdispositionsfonden.

Stk. 2. Landsbyggefonden kan overtage og videreføre de garantiforpligtelser, som Boligselskabernes Garantifond har påtaget sig for lån til opførelse, om- og tilbygning eller modernisering af almennyttigt byggeri.

Kapitel 7

Driftstøtte

Støtte fra Landsbyggefonden

§ 89. Beløb, der ikke anvendes i henhold til § 87, overføres til en landsdispositionsfond i Landsbyggefonden.

Stk. 2. Halvdelen af de beløb, der efter § 80 a, stk. 1, og § 80 c, stk. 1, indbetales til Landsbyggefonden, overføres til landsdispositionsfonden.

Stk. 3. Beløb, der efter §§ 80 b, d og e indbetales til Landsbyggefonden, overføres til landsdispositionsfonden.

Stk. 4. Den del af Landsbyggefondens midler, der ikke anvendes i henhold til §§ 88, 90-94, 96 d og § 98 a, stk. 5, samt til dækning af udgifterne til administration m.v., kan overføres til landsdispositionsfonden.

Stk. 5. Landsdispositionsfonden tilskrives renter svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto.

§ 89 a. Halvdelen af de beløb, der efter § 80 a, stk. 1, og § 80 c, stk. 1, indbetales til Landsbyggefonden, overføres til nybyggerifonden.

Stk. 2. Beløb, der efter § 80 a, stk. 2, og § 80 c, stk. 2, indbetales til Landsbyggefonden, overføres til nybyggerifonden.

§ 89 b. Nybyggerifondens formål er at yde ydelsesstøtte til etablering af almene boliger efter de på udbetalingstidspunktet gældende regler. Socialministeren kan træffe beslutning om, at midlerne i nybyggerifonden tilbageføres til staten.

§ 89 c. Bidrag, der indbetales til Landsbyggefonden efter § 80 f, overføres til provenufonden.

Stk. 2. Det er provenufondens hovedformål at anvende midler fra salg af almene boliger efter kapitel 5 a til etablering af nye almene familieboliger.

Stk. 3. Provenufondens indtægter, herunder renteindtægter, anvendes til provenufondens formål og til udgifter til provenufondens administration.

Stk. 4. Landsbyggefonden kan med socialministerens tilladelse optage lån til dækning af provenufondens forpligtelser efter §§ 96 j-m. Udgifter som følge af lånet dækkes af de midler, der overføres til provenufonden. Fondens lån skal afvikles hurtigst muligt.

Stk. 5. Staten kan yde garanti for lån som nævnt i stk. 4. Statens udgifter til etablering af garantien dækkes af de midler, der overføres til provenufonden.

§ 90. Landsbyggefonden kan af de midler, der er nævnt i § 87, yde tilskud til opførelse, om- og tilbygning, modernisering, miljøforbedrende foranstaltninger, særlig udgiftskrævende opretningsarbejder, brandsikring, byfornyelse og boligforbedring af almene boligorganisationers byggeri og bygninger med socialt og kulturelt formål i tilknytning til almene boligorganisationers byggeri. Tilskuddet kan højst udgøre 2/3 af rimelige udgifter til de udførte arbejder.

§ 91. Landsbyggefonden kan i årene 2003-2008 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, og inden for en samlet årlig investeringsramme på 1.500 mio. kr. give tilsagn om ydelsesstøtte til realkreditlån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri. Mindst 50 mio. kr. af den i 1. pkt. nævnte investeringsramme skal anvendes til at gøre boligorganisationernes byggeri mere egnet for handicappede. De i 1. og 2. pkt. nævnte beløb reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2004. Det skal fremgå af fondens tilsagn, at fonden kan udskyde arbejdernes påbegyndelse med henblik på at begrænse den samlede bygge- og anlægsaktivitet.

Stk. 2. Arbejder efter stk. 1 finansieres i videst muligt omfang gennem lejeforhøjelser. Det er herudover en forudsætning for støtte efter stk. 1, at boligorganisationen efter aftale med Landsbyggefonden finansierer arbejderne med midler fra boligorganisationens egenkapital, jf. §§ 19 og 20, eller med boligorganisationens midler i henhold til § 87, i det omfang det er økonomisk muligt og forsvarligt.

Stk. 3. Ydelsesstøtte til realkreditlån, jf. stk. 1, ydes på de vilkår, der er fastsat i § 129 og § 130, stk. 1 og 2. Låntagers betaling fastsættes af Landsbyggefonden og skal mindst udgøre 3,4 pct. p.a. af lånets hovedstol, jf. dog stk. 4. Låntagers betaling reguleres, indtil den svarer til de samlede ydelser på lånet. Ved finansiering med realkreditlån med rentetilpasning reguleres låntagers betaling, indtil den svarer til den ydelse, der på tidspunktet for lånoptagelsen kan beregnes på et tilsvarende fastforrentet realkreditlån. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er nævnt i § 134, helt eller delvis bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør.

Stk. 4. Landsbyggefonden kan til investeringer, der anvendes til forbedring af tilgængelighed, lejlighedssammenlægninger og miljøforbedrende foranstaltninger, yde ydelsesstøtte til en større del af ydelsen på realkreditlånet end nævnt i stk. 3, herunder i særlige tilfælde yde støtte til den fulde ydelse på realkreditlånet. Ved finansiering som led i forhandlet finansiering efter § 57 i lov om byfornyelse kan ydelsesstøtte ydes svarende til den fulde ydelse på realkreditlånet. Herudover kan Landsbyggefonden i særlige tilfælde yde støtte til en større del af ydelsen på realkreditlånet end nævnt i stk. 3. Låntagernes gennemsnitlige betaling på realkreditlån efter stk. 1 skal for hver tilsagnsårgang det første år mindst udgøre 3,4 pct. p.a.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler for realkreditlån som nævnt i stk. 1 efter forhandling med fonden. Realkreditlånene kan maksimalt have en løbetid på 35 år.

Stk. 6. Det er en forudsætning for støtte efter stk. 1, at kommunalbestyrelsen påtager sig garanti for den del af realkreditlånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 127, 2. og 3. pkt.

Stk. 7. Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens garanti efter stk. 6, at Landsbyggefonden påtager sig forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Landsbyggefondens forpligtelse efter 1. pkt. er dog begrænset til indestående i landsdispositionsfonden.

Stk. 8. Landsbyggefonden kan efter tilsvarende regler og til samme formål som nævnt i stk. 1 yde støtte til almene ældreboliger ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune.

Stk. 9. Landsbyggefonden orienterer løbende socialministeren om størrelsen og den regionale fordeling af tilsagn efter stk. 1. Landsbyggefonden udarbejder endvidere hvert år en redegørelse om den forventede udvikling af den samlede ordning samt den stedfundne og forventede anvendelse af investeringsrammen, jf. stk. 1. Redegørelsen indsendes til socialministeren. Landsbyggefonden sørger endvidere for, at der inden udgangen af 2008 er foretaget en evaluering af de gennemførte arbejders effekt i forhold til den almene sektor. Evalueringen indsendes til socialministeren.

§ 92. Landsbyggefonden kan af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, yde støtte som lån eller tilskud til almene boligafdelinger, hvor der er så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse. Støtten kan ydes til finansiering af nødvendigt udbedrings-, opretnings- og vedligeholdelsesarbejder samt til miljøforbedrende og andre foranstaltninger, herunder til udligning af opsamlede driftsunderskud.

Stk. 2. Landsbyggefonden kan i perioden 2003-2008 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, og inden for en årlig ramme på 12,5 mio. kr. yde tilskud til almene boligafdelinger med væsentlige økonomiske problemer eller problemer af anden karakter til dækning af de udgifter, som disse afdelinger afholder i forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i § 37, stk. 2. Landsbyggefonden kan endvidere anvende midlerne til at iværksætte forebyggende arbejde fælles for flere afdelinger. Landsbyggefondens tilskud kan udgøre indtil 50 pct. af udgiften til de nævnte foranstaltninger. Den resterende udgift afholdes af kommunalbestyrelsen og boligorganisationen. Den i 1. pkt. nævnte ramme reguleres hvert år med udviklingen i det summariske brancheopdelte lønindeks, første gang den 1. januar 2004.

Stk. 3. Landsbyggefonden kan efter tilsvarende regler og til samme formål som nævnt i stk. 1 yde støtte til almene ungdomsboliger og til almene ældreboliger ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune. Bestemmelsen i § 96 finder tilsvarende anvendelse.

§ 92 a. Af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, refunderer Landsbyggefonden staten en andel af statens udgifter til ydelsesstøtte til almene boliger med tilsagn i perioden 2002 til 2004 efter bestemmelserne i stk. 2-5.

Stk. 2. Landsbyggefonden refunderer staten et beløb, der svarer til statens udgifter til ydelsesstøtte som følge af forøgelsen af realkreditbelåningen fra 84 til 91 pct., jf. § 118 a, af en samlet anskaffelsessum på 5.532 mio. kr. i 2002, 5.472 mio. kr. i 2003 og 5.232 mio. kr. i 2004.

Stk. 3. Herudover refunderer Landsbyggefonden staten et beløb, der svarer til statens samlede udgifter til ydelsesstøtte til den del af den samlede anskaffelsessum, som i 2002 overstiger 5.532 mio. kr., i 2003 overstiger 5.472 mio. kr. og i 2004 overstiger 5.232 mio. kr.

Stk. 4. Landsbyggefondens refusion for hver tilsagnsperiode opgøres umiddelbart efter henholdsvis udgangen af 2002, 2003 og 2004 på baggrund af et beregnet forløb for ydelsesstøtten til de faktisk meddelte tilsagn. Den andel af den beregnede ydelsesstøtte, der skal refunderes af Landsbyggefonden, opgøres som nutidsværdien på grundlag af de beregnede ydelsesstøtteforløb i henhold til stk. 2 og 3.

Stk. 5. Landsbyggefonden påbegynder for hver tilsagnsperiode betalingen af refusion på det tidspunkt, hvor nutidsværdien af den resterende beregnede ydelsesstøtte, jf. stk. 4, svarer til fondens samlede refusion.

§ 93. Såfremt der måtte være behov derfor, skal Landsbyggefonden anvende mindst 2/3 af den del af fondens indtægter, der ikke hidrører fra bidrag efter §§ 79- 80 f, til de formål, der er nævnt i § 92.

§ 94. Landsbyggefondens midler kan herudover anvendes til:

1) Lån eller tilskud til de formål, der er nævnt i § 90, § 91, stk. 1, og § 92, stk. 1, erhvervelse af byggegrunde med senere bebyggelse for øje, dækning af projekteringsudgifter til byggeri og erhvervelse af ejendomme med henblik på gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring.

2) Kapitalindskud i låne- og garantiinstitutter til fremme af alment boligbyggeri, såfremt det pågældende institut er godkendt af socialministeren, i produktionsvirksomheder, hvis formål er at fremme og forbedre alment boligbyggeri, og i byfornyelsesselskaber, der er oprettet af almene boligorganisationer.

3) Tilskud til forskning og erfaringsformidling inden for fondens områder.

4) Finansiering af tværgående undersøgelser af udvalgte forvaltningsområder i almene boligorganisationer og offentliggørelse af undersøgelsesresultaterne.

§ 95. Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter nærmere regler om omfanget af og vilkårene for ydelse af støtte i henhold til §§ 90-92 og §§ 93 og 94. Reglerne godkendes af socialministeren.

Stk. 2. Socialministeren kan forlange, at midler, der er indbetalt til Landsbyggefonden efter §§ 80 a-e, anvendes til bestemte formål inden for landsdispositionsfondens og moderniseringsfondens formål.

§ 96. Landsbyggefonden kan betinge ydelse af støtte i henhold til § 92, stk. 1, af, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen, herunder en eventuel forretningsførerorganisation eller et andelsselskab, medvirker til løsning af den pågældende boligafdelings økonomiske problemer. Fonden kan herunder stille krav om, at boligorganisationen anvender midler, der er til dets rådighed i henhold til § 87.

Stk. 2. Landsbyggefonden kan betinge ydelse af støtte efter § 91, stk. 1, og § 92, stk. 1, af, at kommunalbestyrelsen eller boligorganisationen ansøger om socialministerens godkendelse af forsøg med salg af almene familieboliger efter § 75 a, stk. 1, § 75 b, stk. 1, og § 75 c, stk. 1.

Særlig støtte til visse almene boligområder

§ 96 a. Tilladelse til omprioritering efter § 96 b, stk. 1, og huslejebidrag efter § 96 d, stk. 1, kan gives til almene boligafdelinger, hvor der på baggrund af en samlet vurdering af den enkelte afdelings forhold er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer.

Stk. 2. Boligorganisationens ansøgning om omprioritering og huslejebidrag fremsendes til Landsbyggefonden. Der skal foreligge tilslutning fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori den almene boligafdeling er beliggende. Til brug for Landsbyggefondens indstilling om omprioritering og beslutning om huslejebidrag skal boligorganisationen og kommunen udarbejde en helhedsplan for, hvorledes afdelingens problemer vil kunne afhjælpes.

§ 96 b. Socialministeren kan efter indstilling fra Landsbyggefonden og inden for en samlet ramme for den årlige ydelsesreduktion som følge af omprioritering på 80 mio. kr. tillade, at en almen boligafdeling, hvor ganske særlige forhold gør sig gældende, jf. § 96 a, stk. 1, foretager omprioritering af indestående realkreditlån, hvortil der ydes eller har været ydet rentesikring eller ydelsessikring, samt lån, hvortil der alene ydes en garanti. Løbetiden kan maksimalt forlænges til 35 år.

Stk. 2. Omprioriteringslånet kan ydes med et provenu, der svarer til hel eller delvis indfrielse af restgælden på indestående lån med tillæg af de i forbindelse med omprioriteringen forbundne udgifter. Ved omprioriteringen må låntager ikke opnå et kontantprovenu.

Stk. 3. § 179, stk. 7, 1.-3. pkt., og stk. 8, finder tilsvarende anvendelse.

§ 96 c. Efter omprioriteringen nedsættes låntagers betaling med forskellen mellem ydelsen på det indfriede lån og ydelsen på det lån, der optages. Låntagers betaling reguleres herefter som hidtil, jf. dog stk. 2. § 179, stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Optages lån med rentetilpasning, reguleres låntagers betaling, indtil den svarer til den ydelse, der på omprioriteringstidspunktet kan beregnes på et tilsvarende fastforrentet realkreditlån.

Stk. 3. Efter omprioritering videreføres den løbende støtte, således at støtten udgør et beløb, der svarer til forskellen mellem låntagers betaling og ydelsen på det lån, der optages, jf. dog stk. 2. Likvide midler, der indtil lånets udamortisering fremkommer i forbindelse med låntagers betaling på lån som nævnt i stk. 2, indbetales til Økonomistyrelsen. Der skal dog ikke ske indbetaling efter 2. pkt., hvis beløbet pr. kvartal er mindre end 250 kr.

§ 96 d. Landsbyggefonden kan af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden og inden for en samlet ramme på maksimalt 140 mio. kr. årligt yde støtte i form af huslejebidrag til almene boligafdelinger, hvor ganske særlige forhold gør sig gældende, jf. § 96 a, stk. 1. Støtten kan anvendes til nedsættelse af huslejen, finansiering af nødvendige renoveringsarbejder, miljøforbedrende foranstaltninger og andre særlige foranstaltninger.

Stk. 2. Huslejebidrag ydes som en løbende driftsstøtte, der fastsættes som et årligt kronebeløb pr. m2. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er nævnt i § 134, helt eller delvis bringe betaling af huslejebidrag til ophør.

Stk. 3. § 96 finder tilsvarende anvendelse.

§ 96 e. Staten refunderer Landsbyggefondens udgifter til huslejebidrag med maksimalt 100 mio. kr. i 2001, 80 mio. kr. i 2002 og 40 mio. kr. i 2003. I det omfang statens refusion i det enkelte år udgør et mindre beløb, kan det ikke anvendte beløb overføres til det næstfølgende år. Herunder kan beløb, der ikke anvendes i 2003, overføres til 2004.

Stk. 2. Staten kan yde lån til Landsbyggefonden til dækning af fondens forpligtelser i henhold til § 96 d, stk. 1. Lånet afvikles efter socialministerens nærmere bestemmelse i takt med fondens muligheder for at afvikle lånet.

§ 96 f. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud, lån eller garanti for lån eller for lejetab til almene boligafdelinger, der har væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, som anført i § 96 a, stk. 1.

Stk. 2. For lån efter stk. 1 fastsætter kommunalbestyrelsen lånenes forrentnings- og afdragsvilkår, herunder om betaling af rente og afdrag først skal påbegyndes på et nærmere fastsat senere tidspunkt og under nærmere angivne forudsætninger. Kommunalbestyrelsen kan udskyde spørgsmålet om påbegyndelse af rente- og afdragsbetaling til afgørelse på et senere tidspunkt. Lån kan ydes enten til Landsbyggefonden til videre udlån til almene boligafdelinger eller direkte til boligafdelingerne. Kommunale lån til Landsbyggefonden afdrages før Landsbyggefondens lån.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkårene for tilskud.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan betinge støtte af, at Landsbyggefonden, boligorganisationen og en eventuel forretningsførerorganisation medvirker til løsning af den pågældende boligafdelings økonomiske problemer, herunder at boligorganisationen anvender midler, der i henhold til § 87 er til dens rådighed.

§ 96 g. Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter nærmere regler om de forhold, der er nævnt i § 96 a, herunder om ansøgningsproceduren. Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter endvidere regler om omfanget af og vilkårene for ydelse af huslejebidrag efter § 96 d. Reglerne godkendes af socialministeren.

Provenufonden

§ 96 h. For hver boligorganisation, som har afdelinger, hvor der er solgt boliger efter kapitel 5 a, oprettes en konto i provenufonden.

Stk. 2. Boligorganisationens konto opskrives med boligorganisationens indbetalinger efter § 80 f med fradrag af et beløb, der svarer til de udgifter, som Landsbyggefonden har dækket efter § 96 m i boligorganisationens afdelinger.

Stk. 3. Boligorganisationens tilgodehavende nedskrives med beløb, som ikke er anvendt efter § 96 i, stk. 1, og § 96 j, stk. 1, 10 år efter, at kontoen er opskrevet med beløbet.

Stk. 4. Boligorganisationens konto tilskrives renter svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto.

§ 96 i. Boligorganisationen anvender midler, der indestår på boligorganisationens konto i provenufonden, til dækning af et beløb, der svarer til statens og kommunens udgifter til ydelsesstøtte og grundkapital til almene familieboliger, som en afdeling af boligorganisationen opnår tilsagn til i henhold til § 115, stk. 1, nr. 1-4 og 6, efter den 31. december 2004.

Stk. 2. Boligorganisationens dækning efter stk. 1 trækkes på boligorganisationens konto og overføres til provenufonden. Overførte beløb anvendes til dækning af provenufondens udgifter til refusion til stat og kommuner efter § 96 k, stk. 1, samt udgifter efter § 89 c, stk. 3-5, og § 96 l.

Stk. 3. Boligorganisationens dækning efter stk. 1 opgøres på tidspunktet for godkendelsen af den endelige anskaffelsessum for byggeriet og udgør et beløb, som svarer til nutidsværdien af den statslige ydelsesstøtte tillagt udgiften til kommunal grundkapital. Ved beregningen af nutidsværdien anvendes de forudsætninger om rente, inflation og diskonteringsrente, som ligger til grund for budgetteringen af statens udgifter til ydelsesstøtte for den på godkendelsestidspunktet gældende finanslov.

§ 96 j. Boligorganisationen har under de i stk. 2 nævnte forudsætninger endvidere ret til at anvende midler, der indestår på boligorganisationens konto i provenufonden, dog højst 10 pct. af opskrivningen af boligorganisationens konto efter § 96 h, stk. 2, til de i § 20, stk. 2, nævnte formål. Boligorganisationen indsender en ansøgning om udbetaling af midlerne til Landsbyggefonden, inden foranstaltningerne iværksættes.

Stk. 2. Det er en forudsætning for anvendelse af midler efter stk. 1, at Landsbyggefonden på grundlag af en samlet vurdering af de forhold, der ligger til grund for ansøgningen om at anvende midler, finder, at de udgifter, som midlerne skal anvendes til, er rimelige og nødvendige med henblik på at forbedre den pågældende afdelings situation, og at udgifterne ikke kan finansieres på anden måde, som er sædvanlig for almene boligorganisationer eller afdelinger.

§ 96 k. Af midlerne i provenufonden og inden for en ramme, der fastsættes efter stk. 2, refunderer Landsbyggefonden 40 pct. af den offentlige støtte til etablering af nye almene familieboliger i kommuner, hvor der er solgt boliger efter kapitel 5 a. 1. pkt. finder anvendelse for tilsagn, som er meddelt efter den 31. december 2005 i medfør af § 115, stk. 1, nr. 1-4 og 6.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte ramme fastsættes for hver kommune, hvor der er solgt boliger efter kapitel 5 a. Rammen fastsættes første gang den 1. januar 2006 og reguleres herefter løbende, således at rammen udgør et beløb, der svarer til det indbetalte provenu fra gennemførte salg i kommunen med fradrag af

1) et bidrag til dækning af provenufondens udgifter efter § 89 c, stk. 3-5, § 96 j, og §§ 96 l og 96 m,

2) refunderede beløb efter stk. 1 og

3) beløb, som ikke er refunderet efter stk. 1 10 år efter, at rammen er reguleret med beløbet.

Stk. 3. Rammen reguleres endvidere én gang årligt den 1. januar med udviklingen i nettoprisindekset.

Stk. 4. Bidrag efter stk. 2, nr. 1, fastsættes den 1. januar 2006 af Landsbyggefonden efter regler, der nærmere fastsættes af socialministeren. Landsbyggefonden kan med socialministerens godkendelse fastsætte et andet bidrag, såfremt dette nødvendiggøres af de i stk. 2, nr. 1, nævnte udgifter. Landsbyggefonden regulerer allerede fastsatte rammer efter stk. 2 i overensstemmelse hermed.

Stk. 5. Refusionen fordeles mellem stat og kommune i forhold til deres andel af den samlede offentlige støtte, jf. stk. 6, og opgøres for hvert tilsagn på grundlag af anskaffelsessummen på tidspunktet for kommunalbestyrelsens endelige godkendelse.

Stk. 6. Den statslige andel af refusionen efter stk. 1 fastsættes endeligt på grundlag af nutidsværdien af et beregnet forløb for ydelsesstøtten. Ved beregningen anvendes de forudsætninger om rente, inflation og diskonteringsrente, som ligger til grund for budgetteringen af statens udgifter til ydelsesstøtte for den på opgørelsestidspunktet gældende finanslov. Refusionen udbetales én gang årligt den 1. august til staten i takt med det beregnede forløb for ydelsesstøtten. Landsbyggefonden kan med socialministerens godkendelse helt eller delvis bringe udbetaling af refusion til staten til ophør, såfremt provenufondens situation nødvendiggør dette. Den kommunale andel af refusionen efter stk. 1 fastsættes på grundlag af den kommunale udgift til grundkapital og udbetales til kommunen som et engangsbeløb.

§ 96 l. Af midlerne i provenufonden yder Landsbyggefonden et rente- og afdragsfrit lån på 30 pct. af købesummen til de almene lejere, som køber deres bolig, jf. § 75 r.

Stk. 2. Lånet skal have tinglyst sikkerhed i ejendommen inden for 80 pct. af købesummen.

Stk. 3. Landsbyggefonden opkræver et gebyr til dækning af fondens udgifter i forbindelse med administration af lånet, herunder i forbindelse med rykningstilsagn.

§ 96 m. Af midlerne i provenufonden dækker Landsbyggefonden almene boligafdelingers udgifter til

1) udstykning eller opdeling af afdelingens ejendom, som ikke fuldt ud kan henføres til de solgte boliger, jf. § 10 i lov om ejerlejligheder,

2) vurdering, som ikke efterfølges af et køb, jf. § 75 n, stk. 4,

3) lejetab svarende til maksimalt 6 måneders husleje i forbindelse med udbudte ledige boliger, jf. § 75 k, som ikke efterfølges af et køb,

4) boligorganisationens administration i tilknytning til salget, som ikke efterfølges af et køb,

5) tab i forbindelse med salget, jf. § 75 s, stk. 6,

6) eventuel udarbejdelse af tilstandsrapport og oplysning om ejerskifteforsikring samt udgift til ejerskifteforsikring efter kapitel 1 i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. og

7) erstatning og forholdsmæssigt afslag for fejl og mangler ved det solgte.

Stk. 2. Af midlerne i provenufonden dækker Landsbyggefonden udgifter til eventuelle løbende bidrag, som ejerne af boliger, der er solgt efter kapitel 5 a, er pligtige at betale, jf. § 156, stk. 3.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om de udgifter, der dækkes af Landsbyggefonden.

§ 96 n. Socialministeren kan forlange, at midler i provenufonden, som ikke anvendes i henhold til bestemmelserne i § 89, stk. 3-5, og §§ 96 i- 96 m, anvendes til nærmere bestemte formål inden for Landsbyggefondens formål.

§ 96 o. Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter nærmere regler om boligorganisationernes indberetning af salg efter § 75 u, om opskrivning, nedskrivning og forrentning af boligorganisationernes konti efter § 96 h, om anvendelse af midler efter § 96 j, om refusion af offentlig støtte og regulering af rammer efter § 96 k, om udbetaling, rykning og indfrielse af samt bidrag i forbindelse med rente- og afdragsfrie lån efter §§ 75 r og 96 l og om betaling af udgifter efter § 96 m. Reglerne godkendes af socialministeren.

Kommunal garanti og driftsstøtte

§ 97. Kommunalbestyrelsen kan yde lån til almene boligafdelinger i kommunen til de i § 92, stk. 1, nævnte formål, såfremt kommunal støtte skønnes at være påkrævet for den pågældende afdelings videreførelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter lånenes forrentnings- og afdragsvilkår, herunder om betaling af rente og afdrag først skal påbegyndes på et nærmere fastsat senere tidspunkt og under nærmere angivne forudsætninger. Kommunalbestyrelsen kan udskyde spørgsmålet om påbegyndelse af rente- og afdragsbetaling til afgørelse på et senere tidspunkt.

Stk. 2. Lån kan ydes enten til Landsbyggefonden til videre udlån til almene boligafdelinger eller direkte til boligafdelingerne.

Stk. 3. Kommunale lån til Landsbyggefonden afdrages før Landsbyggefondens lån.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan betinge støtte af, at Landsbyggefonden, boligorganisationen og en eventuel forretningsførerorganisation medvirker til løsning af den pågældende boligafdelings økonomiske problemer, herunder at boligorganisationen anvender midler, der i henhold til § 87 er til dens rådighed.

§ 97 a. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til dækning af udgifter til foranstaltninger som nævnt i § 37, stk. 2, til afdelinger som nævnt i § 92, stk. 2. Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens tilskud, at Landsbyggefonden og boligorganisationen tillige medvirker ved dækningen af udgifterne.

§ 98. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for realkreditlån med en maksimal løbetid på 30 år til ekstraordinære renoveringsarbejder. Garantien ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 127, 2. og 3. pkt.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 og i § 97, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune. Til de i stk. 1 nævnte formål kan KommuneKredit dog yde lån med en maksimal løbetid på 30 år til almene ældreboliger ejet af en kommune eller en amtskommune.

§ 98 a. Boligorganisationens øverste myndighed kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om frikøb af en ejendom, hvorpå der er tinglyst en tilbagekøbsklausul for kommunen. Sociale institutioner m.v. som omhandlet i kapitel 12 beliggende i en ejendom, der tilhører en afdeling af en boligorganisation, kan ikke frikøbes.

Stk. 2. Ved en aftale om frikøb efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen fastsætte frikøbssummen til et beløb, der er lavere end den markedsmæssige værdi af tilbagekøbsklausulen, eller undlade at kræve betaling for ophævelse af klausulen.

Stk. 3. Ved frikøb efter stk. 1 skal boligorganisationen efter aftale med Landsbyggefonden finansiere frikøbet med midler fra egenkapitalen, i det omfang det er økonomisk forsvarligt.

Stk. 4. Afdelingen kan optage realkreditlån med en maksimal løbetid på 35 år til finansiering af den del af frikøbssummen, som ikke dækkes af de i stk. 3 nævnte midler. § 91, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. Kommunalbestyrelsen kan garantere for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

Stk. 5. Landsbyggefonden kan efter ansøgning fra boligorganisationen af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, yde støtte i form af ydelsesstøtte til det i stk. 4 nævnte lån med henblik på at nedbringe den lejeforhøjelse, der følger af låneoptagelsen. Fonden kan endvidere yde et driftsbidrag til over en kortere periode at sikre en gradvis overgang til den lejeforhøjelse, som følger af låneoptagelsen med fradrag af ydelsesstøtte efter 1. pkt. Herudover kan fonden yde et særligt driftsbidrag til boligorganisationer med afdelinger, hvor lejeforhøjelsen som følge af frikøbet vil medføre så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingernes videreførelse. Fonden kan betinge sin støtte af, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen, herunder en eventuel forretningsførerorganisation eller et andelsselskab, bidrager økonomisk. Ydelsesstøtte, driftsbidrag og særlige driftsbidrag ydes som lån til boligorganisationen og afvikles i takt med organisationens mulighed for at afvikle lånet med midler fra egenkapitalen.

Stk. 6. Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter nærmere regler om omfanget af og vilkårene for ydelsesstøtte, driftsbidrag og særlige driftsbidrag efter stk. 5. Reglerne godkendes af socialministeren.

Stk. 7. Staten kan yde lån til Landsbyggefonden til dækning af fondens udgifter efter stk. 5. Lånet afvikles efter socialministerens nærmere bestemmelse i takt med fondens muligheder for at afvikle lånet.

§ 98 b. For almene ældreboliger ejet af en selvejende institution, selvejende ungdoms- og ældreboliger samt lette kollektivboliger m.v., der har fået tilsagn om offentlig støtte efter denne lov, tidligere boligbyggerilove, tidligere byggestøttelove, tidligere kollegiestøttelove eller den tidligere ældreboliglov, kan institutionen indgå aftale med kommunalbestyrelsen om frikøb af ejendommen, hvis der er tinglyst en tilbagekøbsklausul for kommunen.

Stk. 2. Ved frikøb efter stk. 1 skal institutionen finansiere frikøbet med midler fra egenkapitalen, i det omfang det er økonomisk forsvarligt.

Stk. 3. Til den del af frikøbssummen, der ikke dækkes af midler efter stk. 2, kan institutionen efter socialministerens nærmere bestemmelse optage realkreditlån med en maksimal løbetid på 35 år.

Stk. 4. § 98 a, stk. 2, og stk. 4, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Ungdomsboliger

§ 99. Socialministeren kan på statskassens vegne i hvert af studieårene fra 2000-2001 til 2007-2008 yde tilskud til nedbringelse af lejen i ungdomsboliger. Huslejetilskud kan alene ydes til de ungdomsboliger, som i studieåret 1999-2000 har modtaget huslejetilskud efter § 99 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 1999.

Stk. 2. Huslejetilskud efter stk. 1 ydes efter socialministerens nærmere bestemmelser med udgangspunkt i det udbetalte huslejetilskud for studieåret 1999-2000, således at tilskuddet med virkning fra studieåret 2000-01 aftrappes over maksimalt 8 år. Socialministeren kan dog i studieårene 2000-01 til 2002-03 efter indstilling fra den tilsynsførende kommune forlænge aftrapningsperioden, hvis dette skønnes at være påkrævet for ungdomsboligernes videreførelse.

Stk. 3. De særlige kriselån, der er ydet til ungdomsboliger med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg i finansårene 1975-76 og 1976-77, tilbagebetales i henhold til de oprindeligt fastsatte vilkår, jf. dog stk. 6.

Stk. 4. For ungdomsboliger, der med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg har fået henstand med betaling af renter og afdrag på statslån, sker tilbagebetalingen i henhold til de oprindeligt fastsatte vilkår, idet løbetiden forlænges svarende til henstandsperioden, jf. dog stk. 6. Restgælden opgøres med tillæg af renter og bidrag påløbet i henstandsperioden.

Stk. 5. Er der ikke fastsat vilkår for tilbagebetalingen af lån efter stk. 3 og 4, fastsætter socialministeren vilkårene for tilbagebetalingen.

Stk. 6. Tilbagebetalingen af lån efter stk. 3 og 4 påbegyndes, når huslejetilskud efter stk. 1 er fuldt afviklet. Socialministeren kan efter indstilling fra den tilsynsførende kommune forlænge tilbagebetalingsperioden, hvis dette skønnes påkrævet for ungdomsboligernes videreførelse.

§ 100. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti og på statens vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til energibesparende foranstaltninger i ungdomsboliger, som har modtaget tilsagn om støtte før 1. juli 1986 i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen, er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8, i den tidligere lov om boligbyggeri eller er godkendt efter § 2, stk. 2. Støtte kan ydes, i det omfang udgifterne ikke dækkes ved erstatninger, gennem forsikringer eller ved, at der ydes støtte efter § 91, stk. 1.

Stk. 2. Udgifter til arbejder efter stk. 1 finansieres ved optagelse af realkreditlån, jf. § 118, stk. 3. Låntagers betaling af ydelser på lånet reguleres i overensstemmelse med § 129, dog udgør låntagers betaling 2,15 pct. af byggeudgiften. Regulering sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet. Ved finansiering med realkreditlån med rentetilpasning reguleres låntagers betaling, indtil den svarer til den ydelse, der på tidspunktet for låneoptagelsen kan beregnes på et tilsvarende fastforrentet realkreditlån. Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med låntagers betaling på lån med rentetilpasning, indbetales til Økonomistyrelsen.

Stk. 3. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på realkreditlånet og låntagers betaling.

Stk. 4. Kommunen godtgør staten en andel af ydelsesstøtten efter stk. 3. Andelen fastsættes af socialministeren i forbindelse med fastsættelse af lån efter § 118, stk. 3.

Stk. 5. Ydelsesstøtte ydes efter bestemmelserne i § 130, stk. 2, og § 134.

Stk. 6. Kommunal garanti kan ydes for den del af realkreditlånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 127, 2. og 3. pkt.

Stk. 7. Støtte efter stk. 1 kan kun gives på betingelse af, at kommunalbestyrelsen indestår for eventuelle underskud på ungdomsboligernes fremtidige drift. Indeståelsen omfatter ikke underskud, som uden risiko for udlejningsvanskeligheder kan afvikles over en kortere årrække. Eventuelle udgifter ved indeståelse kan afholdes efter reglerne i stk. 8.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige, helt ekstraordinære tilfælde give tilsagn om kommunalt lån til opretning af økonomien i ungdomsboliger, der har fået tilsagn efter stk. 1. Det kommunale lån skal have oprykkende panteret efter realkreditlånet.

Stk. 9. Lån efter stk. 8 er rentefri. De afdrages, når ejendommens økonomi efter långivers skøn tillader det, jf. § 126, 2. pkt. Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 35 år efter lånets udbetaling.

Stk. 10. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 101. Til ungdomsboliger, der har modtaget støtte efter denne lov eller i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte eller boligbyggerilovgivningen eller er godkendt efter § 2, stk. 1 og 2, kan kommunen eller amtskommunen, hvori boligerne er beliggende, hvert år yde et tilskud, der svarer til størrelsen af den kommunale og amtskommunale grundskyld, som ungdomsboligerne betaler.

§ 102. Socialministeren fastsætter nærmere regler for Landsbyggefondens tildeling af ydelsesstøtte og tilskud efter §§ 89 b-92 og 93-96, § 96 d, beregning og opgørelse af refusion efter § 92 a, orientering m.v. af socialministeren efter § 91., stk. 9, aftrapning af midlertidige støtteordninger og kommunal indberetning af støtteberettigede boliger efter § 99, samt for tildeling af ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større renovering m.v. efter § 100. Socialministeren fastsætter endvidere nærmere regler om omprioritering efter §§ 96 b, 96 c og 96 e.

Stk. 2. Socialministeren kan pålægge fonden helt eller delvis at undlade at anvende fondens midler med undtagelse af indbetalte midler efter § 80 f og boligorganisationernes midler efter § 87 til andre formål end de i § 92 a, stk. 1, nævnte, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre, at fonden overholder sine forpligtelser.

Kapitel 8

Almindelige bestemmelser for nybyggeri

§ 103. Med henblik på en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af boligbyggeriet og den øvrige bygge- og anlægsvirksomhed ud fra samfundsøkonomiske hensyn, herunder byggebehov og byggekapacitet, kan socialministeren træffe bestemmelse om regulering af bygge- og anlægsvirksomheden, herunder fastsætte tidsfrister for påbegyndelse og gennemførelse af byggeri.

§ 104. Kommunalbestyrelsens fordeling af støtte til almene boliger skal ske på baggrund af en samlet vurdering af situationen på det lokale boligmarked og behovet for nyt støttet boligbyggeri i kommunen. Fordelingen skal ske under hensyntagen til udlejningssituationen i det område, hvor byggeriet agtes gennemført, herunder til boligbehovet inden for områder, hvor der sker nedlæggelse af boliger i forbindelse med byfornyelses- eller kondemneringsvirksomhed eller gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre offentlige anlæg.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige almene boliger, boliger i selvejende ungdomsboliginstitutioner og ældreboliger tilhørende selvejende institutioner og pensionskasser, der er opført med offentlig støtte, og som påfører de pågældende bebyggelser et lejetab. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund heraf foretage en vurdering af årsagen til ledigheden i byggeriet og træffe foranstaltninger til at nedbringe denne.

§ 105. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger.

Stk. 2. Amtskommunerne kan overlade til kommuner, selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være byg- og driftsherre af almene ældreboliger, der tilvejebringes med særligt henblik på at betjene personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 3. Boligerne kan tilvejebringes som almene ældreboliger efter denne lov eller som kommunalt eller amtskommunalt finansierede boliger.

§ 106. Tilsagn om støtte kan kun gives, hvis de byggearbejder, som omfattes af tilsagnet, ikke er påbegyndt.

§ 107. Til dækning af statens administrationsudgifter skal modtagere af støtte til almene boliger samt modtagere af tilskud til servicearealer betale et gebyr på 2 promille af den inden påbegyndelsen godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr. Til dækning af kommunens udgifter ved støttesagsbehandlingen kan kommunen pålægge modtagere af støtte at betale et gebyr.

Boligernes udformning, indretning m.v.

§ 108. Alment boligbyggeri skal tilrettelægges efter rationelle, produktivitetsfremmende byggemetoder og søges gennemført for den lavest mulige pris under hensyntagen til kvaliteten. Boligerne skal være uden luksuspræg, men udstyret og indrettet således, at de opfylder de boligsøgendes rimelige krav til boliger af den pågældende art. Det almene byggeri skal have en tilfredsstillende udformning i planmæssig og teknisk henseende. Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre parter om den arkitektoniske bearbejdning af byggeriet, om kvalitetssikring i forbindelse med gennemførelsen og driften af byggeriet samt om totaløkonomiske vurderinger. Der skal i videst muligt omfang tages økologiske hensyn. Anskaffelsesudgifterne må søges holdt inden for rammer, der muliggør et sådant lejeniveau, at boligerne kan påregnes udlejet.

§ 109. Almene familieboligers bruttoetageareal må ikke overstige 110 m2, jf. dog stk. 2-5. En del af boligernes areal kan indrettes som fælles boligareal for flere boliger.

Stk. 2. Hver familiebolig skal være forsynet med selvstændigt toilet, bad og køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at almene familieboliger ikke forsynes med selvstændigt køkken, såfremt familieboligerne indrettes som kollektive bofællesskaber.

Stk. 3. Almene ungdomsboligers bruttoetageareal må ikke overstige 50 m2.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan tillade almene familieboliger opført med et bruttoareal større end 110 m2 med henblik på udlejning til husstande med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst et medlem er stærkt bevægelseshæmmet. Det er en forudsætning herfor, at boligen opfylder de krav, der er fastsat til almene ældreboliger, jf. § 110.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indestår for eventuelle lejetab som følge af vanskeligheder med udlejning af boliger opført efter stk. 4.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan ved tilsagnet til opførelse af boliger efter stk. 4 forbeholde sig anvisningsretten. Reglerne i § 59, stk. 1, om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse.

§ 110. Almene ældreboliger skal med hensyn til udstyr og udformning være særligt indrettet til brug for ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere. § 109, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Hver ældrebolig skal være forsynet med selvstændigt toilet, bad og køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan dog i særlige tilfælde beslutte, at ældreboliger ikke forsynes med selvstændigt køkken.

Stk. 3. Fra hver bolig skal der kunne tilkaldes hurtig bistand på ethvert tidspunkt af døgnet.

Stk. 4. Boligens adgangsforhold skal være egnede for gangbesværede. I ældreboliger, der tilvejebringes ved indretning af eksisterende beboelsesejendomme, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde, hvor ejendommens indretning gør det nødvendigt, tillade, at der ikke installeres elevator.

Forsikring og værdiansættelse

§ 111. Ejendommen skal forsikres mod brand i et forsikringsselskab, der har Finanstilsynets tilladelse til at drive bygningsbrandforsikringsvirksomhed.

§ 112. En ejendoms værdi fastsættes på grundlag af en vurdering af ejendommens samlede anskaffelsessum eksklusive indskud til realkreditinstitutterne. Socialministeren kan fastsætte nærmere retningslinjer herom.

§ 113. Socialministeren fastsætter nærmere regler om de i §§ 103, 104 og 106-110 nævnte forhold.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan dog fastsætte regler om bygge- og anlægsvirksomhed i vinterperioden.

§ 114. Bestemmelserne i §§ 103-108, § 109, stk. 4-6, og §§ 110-112 finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en kommune eller en amtskommune.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 103-108 og §§ 110-112 finder tilsvarende anvendelse for selvejende almene ældreboliger.

Kapitel 9

Finansiering af nybyggeri

Tilsagnsgivning

§ 115. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til en almen boligorganisation, jf. dog § 116, stk. 2 til etablering af almene boliger ved

1) nybyggeri,

2) på- og tilbygning til almene boligafdelingers ejendomme,

3) erhvervelse med efterfølgende ombygning til almene familieboliger af eksisterende ejendomme, som ikke anvendes til beboelse, samt erhvervelse, ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning til de i § 109, stk. 4, nævnte almene familieboliger,

4) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte, såfremt boligerne etableres som almene familieboliger, der indrettes som bofællesskaber, forudsat der sker en tilvækst af boenheder,

5) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, såfremt boligerne etableres som almene ungdomsboliger, forudsat der sker en tilvækst af boliger,

6) ombygning af almene ungdomsboliger, der i forbindelse med ombygningen mærkes som almene familie- eller ældreboliger,

7) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, såfremt boligerne etableres som almene ældreboliger,

8) erhvervelse af uudnyttede tagetager og ret til at påbygge yderligere etager samt efterfølgende etablering af tagboliger i ejendomme, der anvendes til privat udlejning til beboelse, og i almene boligafdelingers ejendomme,

9) erhvervelse af eksisterende beboelsesejendomme med henblik på omdannelse til almene familieboliger, såfremt kommunalbestyrelsen dokumenterer, at der som følge af salg efter kapitel 5 a er opstået et særligt behov for familieboliger, som ikke kan dækkes ved etablering af boliger efter nr. 1-3, og såfremt socialministerens godkendelse foreligger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til kommunale almene ældreboliger og til selvejende institutioner, jf. dog § 116, stk. 2 til etablering af almene ældreboliger, der etableres ved

1) nybyggeri,

2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der pr. 1. januar 1996 ejede eller havde indgået driftsoverenskomst med et plejehjem, der er beliggende i en anden kommune, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til ombygning af plejehjemmet til almene ældreboliger. Boligerne henregnes i henhold til stk. 5 som værende beliggende i den kommune, der er berettiget til at yde tilsagnet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor et amtsråd agter at etablere amtskommunale almene ældreboliger, der indrettes særligt med henblik på at betjene personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til disses etablering ved

1) nybyggeri,

2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende institutioner, som er etableret efter den tidligere bistandslovs § 112.

Stk. 5. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn til nyt alment boligbyggeri, skal kommunalbestyrelsen på socialministerens eventuelle forlangende kunne godtgøre, at det samlede antal ledige boliger i kommunen opgjort efter 2. pkt., der på tilsagnstidspunktet som følge af udlejningsvanskeligheder påfører de pågældende afdelinger og bebyggelser lejetab, ikke overstiger 2 pct. I opgørelsen medregnes det samlede antal ledige almene boliger, ungdomsboliger tilhørende en selvejende ungdomsboliginstitution og ældreboliger tilhørende en selvejende institution eller en pensionskasse, og hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte efter denne lov, tidligere love om boligbyggeri eller den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til indretning af almene familie- og ældreboligbofællesskaber, hvortil der er ydet støtte efter den tidligere lov om social bistand eller lov om social service.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn efter stk. 1-4, hvis der er tinglyst en tilbagekøbsklausul på ejendommen.

Stk. 8. Socialministeren fastsætter maksimumsbeløb for anskaffelsessummen for alment byggeri. Den endeligt godkendte anskaffelsessum for alment byggeri med tilsagn efter stk. 1-4, § 117, stk. 1, eller kapitel 9 a må ikke overstige det på påbegyndelsestidspunktet gældende maksimumsbeløb.

§ 116. Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens tilsagn til almene boligorganisationer efter § 115, stk. 1, nr. 1, og til selvejende almene ældreboliginstitutioner efter § 115, stk. 2, nr. 1, samt tilsagn til selvejende almene ældreboliginstitutioner om nybyggeri efter kapitel 9 a, at den, som modtager tilsagnet, er udpeget på baggrund af en åben konkurrence blandt bygherrer som nævnt i stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af den i stk. 1 nævnte konkurrence udpege og meddele tilsagn om ydelsesstøtte til nybyggeri efter § 115, stk. 1, nr. 1, § 115, stk. 2, nr. 1, og kapitel 9 a til almene boligorganisationer og selvejende almene ældreboliginstitutioner. Kommunalbestyrelsen kan tillige meddele tilsagn om støtte til almene boligorganisationer, selvejende almene ældreboliginstitutioner, almene forretningsførerorganisationer, almene andelsselskaber og andre bygherrer, som påtager sig at opføre almene boliger med henblik på overdragelse senest på ibrugtagningstidspunktet til en almen boligorganisation eller en selvejende almen ældreboliginstitution. Selvejende almene ældreboliginstitutioner kan dog kun påtage sig at opføre almene ældreboliger. Det er en forudsætning for tilsagnet til en bygherre, der opfører almene boliger med henblik på overdragelse, at der senest på tilsagnstidspunktet foreligger en aftale om overdragelsen til en almen boligorganisation eller en selvejende almen ældreboliginstitution.

Stk. 3. Ved overdragelse efter stk. 2 fastsættes overdragelsessummen svarende til de udgifter, som på overdragelsestidspunktet kan indgå i byggeriets anskaffelsessum. I det omfang der er udbetalt grundkapitallån og optaget støttede realkreditlån, indtræder erhververen som debitor for disse lån.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om, at stk. 1 i særlige tilfælde ikke finder anvendelse.

§ 117. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til en selvejende ungdomsboliginstitution, som har modtaget tilsagn om støtte i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen eller er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8, i den tidligere lov om boligbyggeri, til etablering af selvejende ungdomsboliger ved på- eller tilbygning til den selvejende ungdomsboliginstitutions ejendom.

Stk. 2. Reglerne i denne lovs § 104, stk. 1, §§ 106-108, § 109, stk. 3, § 115, stk. 7, §§ 118, 118 a, 121, 127-130, 132-139 og 144 samt § 178, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for selvejende ungdomsboliger med tilsagn om støtte efter stk. 1.

Stk. 3. Til og med det 35. år efter optagelsen af prioritetslån indbetaler den selvejende ungdomsboliginstitution de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med, at låntagers betaling, jf. § 129, overstiger ydelser på lånet, til Landsbyggefonden, som overfører midlerne til nybyggerifonden, jf. § 89 b. Fra og med det 36. år efter optagelsen af prioritetslån indbetaler den selvejende ungdomsboliginstitution med tilsagn efter stk. 1, 1/3 af de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med låntagers betaling, jf. § 129, til Landsbyggefonden, som overfører midlerne til nybyggerifonden. 2/3 af de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter, anvendes i overensstemmelse med § 20, stk. 2, eller regler herom fastsat i medfør af § 32.

Stk. 4. Selvejende ungdomsboliger med tilsagn efter stk. 1 er herudover omfattet af de regler i lov om boligbyggeri samt de administrative forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, som, jf. § 187, stk. 1, er gældende for eller, jf. § 187, stk. 3, finder anvendelse for selvejende ungdomsboliginstitutioner.

Finansiering og garanti

§ 118. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk. 1-3, finansieres med 84 pct. realkreditlån, 14 pct. kommunal grundkapital og 2 pct. beboerindskud, jf. dog § 118 a.

Stk. 2. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk. 4, finansieres med 84 pct. realkreditlån, 14 pct. amtskommunal grundkapital og 2 pct. beboerindskud, jf. dog § 118 a.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke realkreditlån der skal anvendes til finansieringen. Realkreditlånene kan maksimalt have en løbetid på 35 år.

§ 118 a. For tilsagn efter § 115, stk. 1-4, der meddeles i perioden 15. juni 2001 til 31. december 2005, forhøjes de i § 118, stk. 1 og 2, nævnte realkreditlån til 91 pct., samtidig med at den i § 118, stk. 1, nævnte kommunale grundkapital nedsættes til 7 pct. og den i § 118, stk. 2, nævnte amtskommunale grundkapital nedsættes til 7 pct.

§ 119. Til almene ældreboliger, der opføres og drives af en kommune eller en amtskommune, kan der ydes lån af KommuneKredit.

Grundkapital

§ 120. Grundkapitallån udbetales af Landsbyggefonden. Med henblik på at bringe fonden i stand til at varetage sin udlånsvirksomhed efter dette kapitel kan kommunerne eller amtskommunerne yde lån til Landsbyggefonden til videre udlån til almene boligorganisationer.

Stk. 2. Har boligorganisationen erhvervet byggegrunden af kommunen eller amtskommunen, kan kommunens eller amtskommunens lån berigtiges helt eller delvis i form af en overdragelse til Landsbyggefonden af tilgodehavende for byggegrunden inden for dennes værdi.

§ 121. Såfremt almene ældreboliger opføres eller indrettes af en kommune, en amtskommune eller en selvejende almen institution eller opføres efter § 116, stk. 2, med henblik på overdragelse til en selvejende almen ældreboliginstitution, indskyder kommunen eller amtskommunen grundkapital. Opføres boligerne efter § 116, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen stille krav om bankgaranti for grundkapitallånet. Bankgarantien skal bestå, til byggeriet er overdraget til en selvejende institution og pantebrevet er tinglyst uden retsanmærkninger. Bestemmelserne i § 124, stk. 1, § 125, stk. 1, og § 126, 1.-3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 122. Kommunernes eller amtskommunernes lån til Landsbyggefonden er rentefri.

Stk. 2. Lånene er afdragsfri indtil 50 år efter ibrugtagelsen af den ejendom, til hvis opførelse fonden har ydet lån. Når lånene afdrages til fonden, jf. § 126, betaler fonden de betalte afdragsydelser til kommunen eller amtskommunen.

§ 123. Udbetaling af kommunale eller amtskommunale lån skal ske på de tidspunkter og i det omfang, det skønnes nødvendigt for Landsbyggefonden at disponere over midlerne til berigtigelse af fondens udlån efter reglerne i § 125.

§ 124. Lånet fra Landsbyggefonden skal have oprykkende panteret efter lån i godkendte realkreditinstitutter, jf. dog § 133.

Stk. 2. Fondens panterettigheder skal tjene til sikkerhed for de udbetalte lån fra kommunen eller amtskommunen. Fondens pantebreve kan ikke uden kommunalbestyrelsens eller amtsrådets samtykke afhændes, pantsættes eller gøres til genstand for individuel retsforfølgning fra andre kreditorers side.

§ 125. Fondens lån udbetales i forbindelse med grundkøb samt byggeriets projektering og udførelse. Opføres boligerne efter § 116, stk. 2, kan Landsbyggefonden stille krav om bankgaranti for grundkapitallånet. Bankgarantien skal bestå, til byggeriet er overdraget til en almen boligorganisation og pantebrevet er tinglyst uden retsanmærkninger.

Stk. 2. Fondens lån udbetales kontant til pari.

§ 126. Fondens lån er rentefrit. Det afdrages, når ejendommens økonomi efter fondens skøn tillader det, herunder når ejendommens økonomi kan forbedres ved omprioritering eller ændrede forhold for byggeriet, f.eks. en stigning i det almindelige lejeniveau, taler derfor. Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter ejendommens ibrugtagelse. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan forlange, at fonden tager op til overvejelse, om afdragsfriheden skal ophøre.

Kommunale og amtskommunale garantier

§ 127. Kommunal eller amtskommunal garanti for realkreditlån efter §§ 118, 143 a og 143 c kan ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

§ 128. Kommunen eller amtskommunen garanterer for tilbagebetaling af beboerindskud, der ikke bliver dækket ved konkurs.

Beboerbetaling og ydelsesstøtte

§ 129. Låntagers betaling på realkreditlån, jf. §§ 118 og 143 a-143 d, og lån, jf. § 119, beregnes første gang 3 måneder efter låneoptagelsen som 3,4 pct. p.a. af byggeriets anskaffelsessum. Beløbet reguleres en gang årligt med 75 pct. af stigningen i nettoprisindekset eller det summariske brancheopdelte lønindeks for den private sektor, såfremt dette er steget mindre. Regulering foretages første gang i den første termin i lånets andet år og sidste gang i den første termin i det 35. år efter låneoptagelsen. Ved reguleringen med nettoprisindekset benyttes en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Ved regulering med det summariske brancheopdelte lønindeks benyttes en 12-måneders-periode sluttende i februar måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Falder ovennævnte lønindeks, nedsættes beløbet med hele det helårlige procentvise fald. Er nettoprisindekset uændret eller faldende, samtidig med at lønindekset er uændret eller stigende, reguleres låntagers betaling ikke.

Stk. 2. Ud over betaling efter stk. 1 betaler låntager tillige løbende bidrag på realkreditlån eller lån som nævnt i § 119.

§ 130. Ydelsesstøtte efter §§ 115 og 143 a-143 d beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Ydelsesstøtten udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på lånet og låntagers betaling.

Stk. 2. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra lånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.

Stk. 3. Støtte efter §§ 115 og 143 a-143 d kan kun gives, hvis kommunen eller amtskommunen yder den støtte, som fremgår af §§ 120-127, og låntager betaler ydelser på lånet i overensstemmelse med reglerne i § 129.

§ 131. Ved tilsagn om støtte til ombygning af ejendomme til almene boliger efter § 115, stk. 1, nr. 7, stk. 2, nr. 2, stk. 3, stk. 4, nr. 2, og §§ 143 c og 143 d beregnes støtten efter § 118 på grundlag af værdien af den eksisterende ejendom tillagt udgiften til ombygning.

Stk. 2. For almene boliger, der omdannes med henblik på udlejning til en anden personkreds, herunder ved ombygning, opretholdes meddelte tilsagn om offentlig støtte på uændrede vilkår. Ved omdannelse af almene ungdomsboliger træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, i hvilket omfang allerede meddelt offentlig støtte skal reduceres.

§ 132. På samme vilkår som gældende for statsstøtte kan kommunalbestyrelsen yde ydelsesstøtte til alment boligbyggeri.

§ 133. Ved finansiering med andre midler end de i kapitel 9 nævnte kan ydes støtte, såfremt lånevilkårene kan godkendes af socialministeren.

§ 134. Socialministeren kan helt eller delvis bringe betaling af rentesikring, rentebidrag, afdragsbidrag eller ydelsesstøtte til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige lejeniveau.

Yngre fysisk handicappede

§ 134 a. Med henblik på at fremme etablering af boliger til yngre fysisk handicappede kan socialministeren yde støtte til udgifter forbundet med etablering af almene boliger. Støtten fastsættes inden for den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove.

Boliger til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

§ 134 b. Med henblik på at fremme etablering af boliger til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan socialministeren yde støtte til udgifter forbundet med etablering af amtskommunale almene ældreboliger til denne personkreds. Støtten fastsættes inden for den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove.

Boliger til personer med demens

§ 134 c. Med henblik på at fremme etablering af boliger til personer med demens kan socialministeren yde støtte til udgifter forbundet med etablering af almene familieboliger og ældreboliger til personer med demens. Støtten fastsættes inden for den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove.

Midlertidige aflastningsboliger

§ 134 d. Med henblik på at fremme etablering af midlertidige aflastningsboliger til svage ældre, herunder demente, kan socialministeren yde støtte til udgifter forbundet med etablering af kommunale almene ældreboliger til denne personkreds. Støtten fastsættes inden for den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove.

Ungdomsboligbidrag

§ 135. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ungdomsboligbidrag til almene ungdomsboliger, hvortil der er givet tilsagn efter § 115, stk. 1, nr. 1, 2 og 5, i det omfang boligerne bebos af unge under uddannelse eller andre unge med socialt betinget behov.

§ 136. Ungdomsboligbidraget udgør et fast beløb pr. m2 bruttoetageareal. Bidraget ydes første gang 3 måneder efter låneoptagelsen. Bidraget reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 75 pct. af stigningen i nettoprisindekset.

Stk. 2. Ved lejefastsættelsen nedsættes lejen for boliger, der udlejes til den berettigede personkreds, med en forholdsmæssig del af bidraget.

§ 137. Økonomistyrelsen udbetaler ungdomsboligbidraget direkte til den almene boligorganisation, som ungdomsboligerne tilhører. Hvert år senest den 1. december indberetter boligorganisationen gennem kommunalbestyrelsen til Økonomistyrelsen det forventede støtteberettigende udlejningsomfang i det følgende år. Ungdomsboligbidraget udbetales herefter hvert kvartal som et acontobeløb. Senest den 15. februar året efter det år, som indberetningen efter 2. pkt. omfatter, opgør boligorganisationen det endelige udlejningsomfang af ungdomsboliger til den støtteberettigede personkreds for det pågældende år. Denne opgørelse attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor og fremsendes gennem kommunalbestyrelsen til Økonomistyrelsen. Økonomistyrelsen foretager herefter den endelige opgørelse over det forløbne års berettigede støttebeløb og regulerer i 2. kvartals udbetalte ungdomsboligbidrag for meget eller for lidt acontoudbetalt ungdomsboligbidrag det pågældende år.

Stk. 2. Økonomistyrelsen opkræver den kommunale andel af ungdomsboligbidraget hos kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen en gang årligt i 2. kvartal i forbindelse med Økonomistyrelsens endelige opgørelse af udbetaling af ungdomsboligbidrag.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder også for boligorganisationer, hvortil der er meddelt tilsagn i perioden 1. januar 1997-31. december 1998.

§ 138. Socialministeren kan helt eller delvis bringe betalingen af ungdomsboligbidrag til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede forhold for byggeriet taler herfor, herunder en stigning i det almindelige lejeniveau.

§ 139. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ungdomsboligbidrag.

Servicearealer

§ 140. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om tilskud til:

1) Etablering af de i § 5, stk. 6, nævnte servicearealer.

2) Ombygning af de i § 5, stk. 6, nævnte servicearealer, såfremt servicearealerne herved bliver væsentlig bedre egnede til at betjene beboerne.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ydes til kommuner, amtskommuner, selvejende institutioner og almene boligorganisationer.

§ 141. Tilskuddet til servicearealer udgør 40.000 kr. pr. bolig, dog maksimalt 60 pct. af anskaffelsessummen for servicearealet. Tilskuddet ydes som et engangstilskud, der udbetales, når anskaffelsessummen er endeligt godkendt for såvel servicearealerne som for de boliger, servicearealerne etableres i tilknytning til.

Stk. 2. Tilsagn om tilskud kan kun bevilges, såfremt de arbejder, hvortil der ønskes støtte, ikke er påbegyndt.

§ 142. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der ud over det i § 141 nævnte beløb afholdes udgifter til etablering af de i § 5, stk. 6, omhandlede servicearealer.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 173 finder tilsvarende anvendelse på tilskud til etablering af servicearealer efter §§ 140-142.

§ 142 a. Bestemmelserne i § 140, stk. 1, nr. 1, § 141 og § 142 finder tilsvarende anvendelse på servicearealer, som indrettes i umiddelbar tilknytning til støttede private andelsboliger, der modtager tilsagn om støtte efter den 31. december 1997 efter kapitel 11 a. Servicearealer kan alene etableres i tilknytning til støttede private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber for personer med særligt behov for støtte og omsorg, med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse boliger.

Stk. 2. Tilskuddet efter stk. 1 kan alene ydes til kommunen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med tilsagnet stille vilkår om, at de støttede private andelsboliger, hvortil der er etableret servicearealer med tilskud, skal søges overdraget til den berettigede personkreds, jf. stk. 1. Såfremt andelene ikke overdrages til en fra den berettigede personkreds, bortfalder servicearealtilskuddet forholdsmæssigt. Kommunalbestyrelsen foretager indberetning herom til Økonomistyrelsen.

Almindelige bestemmelser

§ 143. Bestemmelserne i § 115, stk. 3-6, § 118, §§ 127-134 og §§ 140-142 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 115, stk. 3 og 5-7, § 118, stk. 3, §§ 127-130, §§ 132-134 samt §§ 140-142 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger efter kapitel 9 a.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om de i §§ 115, 116, stk. 1-3, 117, 130, stk. 2, 131, § 134 a, § 134 b, § 134 c, § 134 d, 136, 137, 140, 142 og § 142 a nævnte forhold.

Kapitel 9 a

Selvejende ældreboliginstitutioner med bedre vilkår

§ 143 a. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne meddele en selvejende institution jf. dog § 116, stk. 2, tilsagn om ydelsesstøtte, jf. § 130, til nybyggeri af ældreboliger, herunder plejeboliger, hvortil kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten, medmindre andet er aftalt mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Anskaffelsessummen for de i stk. 1 nævnte boliger finansieres med 91 pct. realkreditlån, 3,5 pct. kommunal grundkapital, 3,5 pct. indskud ydet af den selvejende institution og 2 pct. beboerindskud.

Stk. 3. Det er en betingelse for tilsagn om offentlig støtte efter stk. 1, at der mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen indgås driftsoverenskomst om, at den selvejende institution som bygningsejer forestår bygningsdriften.

§ 143 b. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne meddele en selvejende institution jf. § 116, stk. 2, tilsagn om ydelsesstøtte, jf. § 130, til nybyggeri af ældreboliger, herunder plejeboliger, hvortil kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten, medmindre andet er aftalt mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Anskaffelsessummen for de i stk. 1 nævnte boliger finansieres med 91 pct. realkreditlån, 7 pct. indskud ydet af den selvejende institution og 2 pct. beboerindskud.

Stk. 3. Det er en betingelse for tilsagn om offentlig støtte efter stk. 1, at der mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen indgås driftsoverenskomst om, at den selvejende institution som bygningsejer forestår bygningsdriften.

§ 143 c. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte, jf. § 130, til ombygning af eksisterende plejehjem tilhørende en selvejende institution til plejeboliger.

Stk. 2. Anskaffelsessummen for de i stk. 1 nævnte boliger finansieres med 91 pct. realkreditlån, 7 pct. indskud ydet af den selvejende institution alene eller sammen med kommunen i form af kommunal grundkapital og 2 pct. beboerindskud.

Stk. 3. I det omfang antallet af boliger er forøget efter ombygningen, er det en betingelse for tilsagn om offentlig støtte efter stk. 1,

1) at der mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen indgås driftsoverenskomst om, at den selvejende institution som bygningsejer forestår bygningsdriften, og

2) at kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til boligerne, medmindre andet aftales mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen.

§ 143 d. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte, jf. § 130, til ombygning af eksisterende plejehjem tilhørende en selvejende institution til plejeboliger.

Stk. 2. Anskaffelsessummen for de i stk. 1 nævnte boliger finansieres med 91 pct. realkreditlån, 7 pct. indskud ydet af den selvejende institution og 2 pct. beboerindskud.

Stk. 3. I det omfang antallet af boliger er forøget efter ombygningen, er det en betingelse for tilsagn om offentlig støtte efter stk. 1,

1) at der mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen indgås driftsoverenskomst om, at den selvejende institution som bygningsejer forestår bygningsdriften, og

2) at kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til boligerne, medmindre andet aftales mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen.

§ 143 e. I det omfang den selvejende institution forestår anvisning af de i §§ 143 a-143 d nævnte boliger, sker udlejning af boligerne efter institutionens bestemmelse til medlemmer af den personkreds, hvortil kommunalbestyrelsen efter en vurdering af særlige behov for disse boliger har foretaget visitation.

§ 143 f. Statslig garanti for realkreditlån efter §§ 143 b og 143 d kan ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

§ 143 g. Tilsagn om støtte meddelt efter §§ 143 a-143 d kan gives inden for en årlig bevillingskvote på 225 boliger. Fordelingen af bevillingskvoten til kommunerne foretages af socialministeren.

§ 143 h. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om de i dette kapitel nævnte forhold. Socialministeren kan herunder fastsætte regler om finansiering og anvisning.

Kapitel 9 b

Ustøttede almene plejeboliger

§ 143 i. Ustøttede almene plejeboliger er tidligere institutionspladser i plejehjem og beskyttede boliger, der den 31. december 2002 var omfattet af § 140 i lov om social service, som ejes og udlejes af en kommune eller en amtskommune, og som kommunalbestyrelsen har omdannet til ustøttede almene plejeboliger.

§ 143 j. Lovens regler for kommunale almene ældreboliger gælder tilsvarende for ustøttede almene plejeboliger, jf. dog §§ 143 k-143 p.

§ 143 k. Ved omdannelse til ustøttede almene plejeboliger fastsætter kommunalbestyrelsen en sammenligningsleje, der svarer til lejen for tilsvarende ældreboliger, herunder plejeboliger, i kommunen under hensyntagen til beliggenhed, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Lejen skal dog mindst svare til de udgifter, der er forbundet med driften, ekskl. kapitaludgifter.

§ 143 l. Ved omdannelse til ustøttede almene plejeboliger fastsætter kommunen et udligningsbeløb, der svarer til forskellen mellem sammenligningslejen og de udgifter, der er forbundet med driften.

Stk. 2. Et positivt udligningsbeløb tilgår kommunen og indgår i driftsregnskabet for boligerne som en udgift. Beløbet reguleres ikke.

Stk. 3. Et negativt udligningsbeløb dækkes af kommunen og indgår i driftsregnskabet for boligerne som en indtægt.

Stk. 4. Balancelejen, jf. § 45, stk. 1, svarer til de udgifter, der er forbundet med driften, efter henholdsvis tillæg af et positivt udligningsbeløb og fradrag af et negativt udligningsbeløb.

§ 143 m. Ved omdannelse til ustøttede almene plejeboliger skal udlejer have skøde på ejendommen.

§ 143 n. Reglen i § 92, stk. 3, om støtte fra Landsbyggefonden finder ikke anvendelse på ustøttede almene plejeboliger.

§ 143 o. Kommunalbestyrelsen har anvisningsretten til ustøttede almene plejeboliger.

§ 143 p. Ustøttede almene plejeboliger kan ikke ombygges med støtte efter denne lov.

Ustøttede private plejeboliger

§ 143 q. Reglerne i §§ 143 r og 143 s gælder for ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje.

§ 143 r. Reglerne i § 55, stk. 5, § 56, § 57, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 3, § 58 c og § 64, stk. 1, om udlejning og anvisning af kommunale almene ældreboliger gælder tilsvarende for ustøttede private plejeboliger, der ejes og udlejes af en kommune eller en amtskommune.

Stk. 2. Reglerne i § 54, jf. dog stk. 3, § 55, stk. 1-4, 6 og 8, § 56, § 58 c og § 64, stk. 1, om udlejning og anvisning af selvejende almene ældreboliger gælder tilsvarende for selvejende ustøttede private plejeboliger.

Stk. 3. Anvisningsretten til de i § 54, stk. 2, og § 57, stk. 2, nævnte boliger udøves af kommunalbestyrelsen.

§ 143 s. Ustøttede private plejeboliger kan ikke ombygges med støtte efter denne lov.

§ 143 t. Socialministeren fastsætter nærmere regler om de i §§ 143 k og 143 l nævnte forhold.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren nærmere regler om de betingelser, der skal være opfyldt for at omdanne tidligere institutionspladser i plejehjem og beskyttede boliger til ustøttede almene eller private plejeboliger, herunder regler om indberetning af beslutning om omdannelse, fastsættelse af skæringsdato for omdannelse, varsling af beboerne ved omdannelse og fastsættelse af minimumskrav til indholdet af aftalen mellem kommunen og udlejeren.

Kapitel 10

Forsøg

§ 144. Med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med nye byggemetoder, boligformer eller forhold vedrørende driften af alment byggeri, herunder udlejning og anvisning af almene boliger, kan socialministeren i særlige tilfælde tillade, at de for alment byggeri fastsatte bestemmelser fraviges.

§§ 145-146. (Ophævet)

§ 146 a. Med henblik på at fremme udviklingen af boligtilbud til særligt udsatte grupper kan socialministeren yde tilsagn om tilskud til forsøg med etablering af nye boligtyper til særligt udsatte grupper inden for den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove.

§ 147. Med henblik på at fremme produktiviteten og effektiviteten i det almene byggeri kan socialministeren på vegne af almene boligorganisationer udbyde rammeaftaler til opførelse af alment nybyggeri af familie- og ældreboliger. Socialministeren kan på baggrund af de indkomne tilbud indgå rammeaftaler med et antal leverandører af boligbyggeri på vegne af de almene boligorganisationer. Beslutning om indgåelse af en rammeaftale træffes efter indstilling fra et rådgivende bedømmelsesudvalg bestående af sagkyndige repræsentanter for kommuner, almene boligorganisationer, arkitekter og rådgivende ingeniører.

§ 148. (Ophævet)

§ 149. Socialministeren fastsætter nærmere regler om de i dette kapitel nævnte forhold.

Kapitel 10 a

Alternative boliger til unge

(Ophævet)

Kapitel 11

Byggeskadefonden

§ 150. Byggeskadefonden er en selvejende institution, der har til formål at yde støtte til udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved opførelsen af byggeriet. Fondens formål er yderligere at forestå eftersyn af byggeriet og formidle sine erfaringer med henblik på at begrænse byggeskader.

§ 151. Fonden omfatter:

1) Nybyggeri og ombygning efter § 115, § 117, §§ 143 a-143 d og § 160 b.

2) Nybyggeri og ombygninger, som har modtaget tilsagn om offentlig støtte i perioden 1. januar 1997 til 31. december 1997 efter § 63 i lov om boligbyggeri.

3) Byggeri, som har modtaget tilsagn om offentlig støtte i perioden 1. juli 1986 til 31. december 1996, og som har været omfattet af § 62 b, stk. 2, i den tidligere lov om boligbyggeri.

4) Udbedringsarbejder, der er udført med støtte fra fonden.

5) Nybyggeri, der opføres af almene boligorganisationer eller som private andelsboliger i henhold til § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om byfornyelse.

Stk. 2. Ved om- og tilbygninger skal bygherren foranledige, at der foretages en bygningsgennemgang samt udfærdiges en rapport herom, inden der meddeles tilsagn efter § 115, stk. 1-4, og §§ 117, 143 c, 143 d og 160 b.

Stk. 3. Almene familieboliger, som er omfattet af stk. 1, nr. 1 eller nr. 3-5, og som er solgt efter kapitel 5 a, er fortsat omfattet af fonden.

§ 152. Fonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Kommunernes Landsforening vælger 1 medlem, Københavns og Frederiksberg Kommuner vælger i fællesskab 1 medlem, og Boligselskabernes Landsforening vælger 3 medlemmer. Socialministeren vælger bestyrelsens øvrige medlemmer, hvoraf 3 medlemmer skal repræsentere byggerier, der indeholder henholdsvis andelsboliger, ungdomsboliger og ældreboliger, der er opført med offentlig støtte, og et medlem skal have særlig sagkundskab inden for fondens virksomhedsområde. Stedfortrædere vælges efter samme regler. Alle valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

§ 153. Fondens vedtægter skal godkendes af socialministeren.

Stk. 2. Senest 4 måneder efter hvert regnskabsårs afslutning skal fondens årsregnskab underskrevet af bestyrelsen og attesteret af revisor indsendes til socialministeren.

Stk. 3. Fondens regnskaber revideres af en statsautoriseret revisor, der udpeges af socialministeren efter indstilling fra fonden.

Stk. 4. Samtidig med indsendelsen af fondens årsregnskab indsendes bestyrelsens beretning for fondens virksomhed og indvundne erfaringer i det forløbne regnskabsår til socialministeren.

Stk. 5. Fonden skal på forlangende give socialministeren enhver oplysning om fondens virksomhed.

§ 154. Fonden skal forestå og afholde udgiften ved gennemførelsen af 2 eftersyn af byggeriet med henblik på at vurdere bygningernes tilstand og registrere eventuelle skader inden 5 år fra afleveringen af det enkelte byggeri under fonden. Ved private andelsboliger opført væsentligt i bygherrens eget regi beregnes 5-årsperioden fra skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift.

Stk. 2. Fonden formidler indvundne erfaringer vedrørende forebyggelse af byggeskader, årsager til byggeskader og skadernes udbedring.

§ 155. Fonden yder støtte til dækning af indtil 95 pct. af bygningsejernes udgifter til udbedring af byggeskader. Fonden kan dog gøre støtten betinget af, at bygningsejeren forpligter sig til at stille pantesikkerhed i det pågældende byggeri efter bestemmelserne i § 157, stk. 2.

Stk. 2. Dækning fra fonden kan opnås for skader, der anmeldes til fonden inden 20 år fra byggeriets aflevering. For private andelsboliger opført væsentligt i bygherrens eget regi kan dækning fra fonden dog opnås for skader, der anmeldes inden 20 år fra skæringsdagen.

§ 156. Fondens midler tilvejebringes gennem bidrag, som indbetales af det enkelte byggeri, der omfattes af fonden.

Stk. 2. Bidraget for det enkelte byggeri udgør 1 pct. af den inden byggeriets påbegyndelse senest godkendte anskaffelsessum. Bidraget indbetales kontant senest på byggeriets afleveringstidspunkt, ved private andelsboliger opført væsentligt i bygherrens eget regi dog senest på skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift. Bygningsejeren er dog ikke forpligtet til at betale yderligere bidrag til fonden for udbedringsarbejder, der udføres med støtte efter reglerne i dette kapitel, jf. § 151, stk. 1.

Stk. 3. Er det nødvendigt til dækning af fondens udgifter, kan fonden opkræve et løbende bidrag fra samtlige byggerier, der omfattes af fonden.

Stk. 4. Ved for sen indbetaling skal der tillige fra forfaldsdagen indbetales renter, der udgør den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i renteloven.

Stk. 5. Inddrivelse af bidrag og renter foretages af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor byggeriet er beliggende. For inddrivelsen betaler bygningsejeren et gebyr til kommunen. Der tillægges bidragene, renterne og gebyrerne udpantningsret.

§ 157. Bygningsejernes udgifter til udbedring af byggeskader kan efter fradrag af støtte fra fonden i medfør af § 155, stk. 1, finansieres gennem optagelse af realkreditlån eller lån ydet af KommuneKredit med en maksimal løbetid på 30 år.

Stk. 2. Fonden kan efter socialministerens nærmere bestemmelse beslutte, at fondens andel af udgiften til udbedring af byggeskader delvis finansieres gennem optagelse af realkreditlån, jf. stk. 4, lån i det pågældende byggeri med pantesikkerhed efter eventuelle lån efter stk. 1 eller lån, jf. stk. 4, ydet af KommuneKredit. Fonden betaler samtlige ydelser på lånet til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan påtage sig garanti for den del af lånene efter stk. 1 og 2, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 127.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler for lån som nævnt i stk. 2 efter forhandling med fonden. Lånene kan maksimalt have en løbetid på 35 år.

Stk. 5. Stk. 1 og 3 finder ikke anvendelse for boliger, som er solgt efter kapitel 5 a.

§ 158. For byggeri, der opføres af andre end en stiftet andelsboligforening bestående af de kommende andelshavere, og som modtager tilsagn om tilskud efter § 160 b, foretages i forbindelse med byggeriets overgang til drift (skæringsdagen) til andelsboligforeningen en overtagelsesforretning efter reglerne i »Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer i Bygge- og Anlægsvirksomhed«.

§ 159. Bygningsejeren og bygherren er forpligtet til at meddele fonden enhver oplysning, der er nødvendig for fondens administration af reglerne i dette kapitel.

§ 160. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler for de i § 151, stk. 2, § 153, stk. 2-4, § 154, stk. 1, § 155, § 156, stk. 3 og 5, og § 158 nævnte forhold, herunder om regnskabets form og indhold, udøvelsen af revisors virksomhed, beretningens form og indhold samt gebyr.

Kapitel 11 a

Støttede private andelsboliger

§ 160 a. Støttede private andelsboliger er omfattet af kapitel II og V i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og anses ikke som almene boliger.

§ 160 b. Kommunalbestyrelsen kan i 2003 og 2004 på statens vegne give tilsagn om tilskud til opførelsen af boliger som omhandlet i stk. 5 og 6. Kommunalbestyrelsen kan i 2003 og 2004 tillige give tilsagn om tilskud til etablering af disse boliger ved

1) erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end beboelse, og

2) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte, såfremt boligerne indrettes som bofællesskaber, forudsat at der sker en tilvækst af boenheder.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ydes inden for den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove. Fordelingen af bevillingskvoten til kommunerne foretages af socialministeren.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn om tilskud på statens vegne, hvis den samtidig selv påtager sig at yde den støtte, der fremgår af § 160 c, stk. 4, og påtager sig at yde garanti for realkreditlån efter § 160 d. Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele tilsagn efter stk. 1, hvis der er tinglyst en tilbagekøbsklausul på ejendommen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal, hvis ejendommen indeholder 10 eller flere boliger, betinge tilsagn om støtte af, at foreningen stiller boliger til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning. Træffer kommunalbestyrelsen beslutning herom, skal hver 10. bolig, der bliver ledig, og som søges overdraget, tilbydes kommunalbestyrelsen. Andelsboliger, som kommunalbestyrelsen erhverver, kan kommunalbestyrelsen videresælge eller udleje. Andelen af boliger, som kommunalbestyrelsen råder over, kan ikke på noget tidspunkt overstige 10 pct. af foreningens samlede antal boliger. Kommunalbestyrelsens anvisningsret efter 1. pkt. skal fremgå af foreningsvedtægten.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens tilsagn kan gives til andelsboligforeninger, der består af kommende beboere, og som er stiftet eller er under stiftelse, og hvis formål er at opføre andelsboliger til brug for foreningens medlemmer. Endvidere kan kommunalbestyrelsens tilsagn gives til personer, institutioner, selskaber og fonde, som påtager sig at opføre andelsboliger med henblik på overdragelse til en andelsboligforening.

Stk. 6. Efter byggeriets påbegyndelse kan kommunalbestyrelsen ikke godkende en overdragelse af et tilsagn meddelt til en bygherre efter stk. 5, 2. pkt., medmindre det sker til en andelsboligforening bestående af de kommende beboere.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andelsboliger ikke forsynes med selvstændigt køkken, såfremt andelsboligerne indrettes som kollektive bofællesskaber.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 160 c. Anskaffelsessummen for støttede private andelsboliger efter § 160 b finansieres efter fradrag af et statsligt tilskud, jf. stk. 2, med op til 80 pct. realkreditlån og op til 20 pct. andelsindskud.

Stk. 2. Det statslige tilskud gives som et kontant beløb, der udgør 10 pct. af anskaffelsessummen, dog højst 900 kr. pr. m² i 2003 og 600 kr. pr. m² i 2004. Tilskuddet beregnes på baggrund af den anskaffelsessum, som kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning.

Stk. 3. Det statslige tilskud udbetales, når den samlede bebyggelse er finansieret med realkreditlån og 75 pct. af boligerne er taget i brug af andelshaverne.

Stk. 4. Det statslige tilskud kan kun gives, hvis kommunalbestyrelsen godtgør staten 33 pct. af udgifterne hertil.

§ 160 d. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for realkreditlån for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

Stk. 2. Andelsboligforeningen skal på forlangende give kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af foreningens økonomiske forhold, såfremt disse efter kommunalbestyrelsens skøn kan indebære risiko for udløsning af garantien efter stk. 1.

§ 160 e. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for nominallån optaget til finansiering af udgifter til

1) opretningsarbejder i andelsboligforeninger, hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte efter den 30. juni 1986,

2) udbedring af byggeskader i andelsboligforeninger, hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte før den 1. juli 1986, og

3) ekstraordinære renoveringsarbejder i andelsboligforeninger opført med offentlig støtte efter denne lov, lov om boligbyggeri eller tidligere boligbyggerilove.

Stk. 2. Garantien omfatter den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 160 d, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Stk. 3. Andelsboligforeningen skal på forlangende give kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af byggeskadernes omfang og de med udbedringen heraf forbundne udgifter.

§ 160 f. Med hensyn til byggeriets udformning, kvalitet og anskaffelsesudgifter m.v. gælder reglerne i § 103, § 108, § 109, stk. 1, samt §§ 111-113. Bestemmelserne i § 144, §§ 173-175, § 177, § 178, stk. 1-4, samt § 185, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 160 g. Tilsagn om tilskud kan kun meddeles, såfremt de byggearbejder, som omfattes af tilsagnet, ikke er påbegyndt. Socialministeren kan dog fastsætte nærmere regler, hvorefter der kan bevilges tilskud til en bebyggelse, hvori indgår en bolig, som efter forudgående tilladelse fra socialministeren er påbegyndt opført, inden kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn efter § 160 b til den samlede bebyggelse. Det er en betingelse for ydelse af tilskud efter 2. pkt., at byggearbejderne for bebyggelsens øvrige boliger igangsættes senest 3 måneder efter kommunalbestyrelsens tilsagn.

§ 160 h. Til dækning af statens administrationsudgifter skal modtagere af tilskud betale et gebyr på 41/2 promille af den inden påbegyndelsen godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr.

§ 160 i. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med byggeriet i anlægsfasen.

§ 160 j. Andelshavernes eget indskud på op til 20 pct. af anskaffelsessummen skal indbetales på en særlig konto i et pengeinstitut, senest når boligerne indflyttes. Dette indskud kan først udbetales til bygherren, når kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af byggeregnskabet foreligger, og når mindst 75 pct. af foreningens boliger er indflyttet af andelshaverne. Kommunalbestyrelsen påser inden frigivelsen, at betaling af bidrag efter § 156 og § 160 h er sket. Bliver betingelserne ikke opfyldt, og må foreningen opløses, tilbagebetales andelsindskuddet.

Stk. 2. Inden overtagelse af en bolig i foreningen skal andelshaveren have oplysning om størrelsen af andelsindskud og boligafgift samt om sikkerheden for det indbetalte indskud i tilfælde af, at foreningen må opløses som følge af manglende tilslutning, og om de muligheder, der i så fald vil være for at blive boende som lejer.

Stk. 3. Opløses en andelsboligforening som nævnt i stk. 1, har de hidtidige andelshavere ret til at blive boende som lejere, og udlejeren kan da forlange, at der af andelsindskuddet tilbageholdes et beløb svarende til indtil 3 måneders leje som depositum samt et beløb på indtil 3 måneders forudbetalt leje.

§ 160 k. Opløses en andelsboligforening, hvortil staten har ydet rentesikring, rentebidrag, andelsboligbidrag, ydelsesstøtte eller tilskud, kan den ydede støtte kræves helt eller delvis tilbagebetalt efter socialministerens nærmere bestemmelse. Tilbagebetalingskravet påhviler de andelshavere, der er medlemmer af andelsboligforeningen på tidspunktet for foreningens opløsning.

§ 160 l. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om de i § 160 b, stk. 1, 2 og 4-6, nævnte forhold.

Kapitel 11 b

Ustøttede private andelsboliger

§ 160 m. Ustøttede private andelsboliger er omfattet af kapitel II i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og anses ikke som almene boliger.

§ 160 n. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om at yde garanti for realkreditlån til etablering af andelsboliger. Etablering kan ske ved nyopførelse eller ved erhvervelse af en eksisterende ejendom med eller uden efterfølgende ombygning. Garantien dækker den del af restgælden på lånet, der har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi på tidspunktet for lånets optagelse. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens tilsagn kan gives til andelsboligforeninger, som er stiftet eller er under stiftelse. Endvidere kan kommunalbestyrelsens tilsagn gives til personer, institutioner, selskaber og fonde, som påtager sig at etablere andelsboliger med henblik på overdragelse til en andelsboligforening enten ved nyopførelse eller ved erhvervelse af en eksisterende ejendom, der ikke anvendes til beboelse, med efterfølgende ombygning til andelsboliger.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele tilsagn efter stk. 1, hvis der er tinglyst en tilbakøbsklausul på ejendommen.

§ 160 o. Tilsagn om garanti skal meddeles inden påbegyndelse af byggearbejder, der omfattes af tilsagnet, eller inden der er indgået aftale om erhvervelse af en eksisterende ejendom med henblik på omdannelse til andelsboliger.

Stk. 2. Det er et vilkår for tilsagnet, at der senest i forbindelse med byggearbejdernes påbegyndelse eller i forbindelse med indgåelse af aftale om erhvervelse foreligger bindende købstilbud for mindst 75 pct. af andelene.

§ 160 p. Ved omprioritering af lån, hvortil der ydes garanti i henhold til § 160 n, kan kommunalbestyrelsen overføre garantien til omprioriteringslånet. Der ydes samme procentvise kommunale garanti for omprioriteringslånet som for det indfriede lån på indfrielsestidspunktet.

§ 160 q. Bestemmelserne i § 103 samt regler udstedt herom i medfør af § 113, § 178, stk. 3 og 4, og § 185, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for ustøttede private andelsboliger.

§ 160 r. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 160 n, stk. 1, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 12

Sociale institutioner m.v.

§ 161. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at lokaler til brug for sociale tilbud efter lov om social service og §§ 48 og 68 i lov om aktiv socialpolitik kan tilvejebringes ved overenskomst med almene boligorganisationer. Kommunalbestyrelsen kan i passende omfang søge sådanne lokaler til sociale tilbud indrettet i forbindelse med opførelse af alment boligbyggeri, eller de kan indrettes som bestanddele af en boligbebyggelse efter overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder for de institutioner og boliger, der er omhandlet i §§ 48 og 68 i lov om aktiv socialpolitik samt §§ 16-18, 23, 34, 51, 87, 88 og 92-94 i lov om social service, og som amtsrådet efter aftale med en almen boligorganisation søger tilvejebragt i alment boligbyggeri.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 omhandlede lokaler udgør en selvstændig afdeling, jf. § 16.

§ 162. Kommunalbestyrelsen kan yde lån eller garanti for lån til tilvejebringelse af lokaler til brug for sociale tilbud efter § 161. For realkreditlån kan garanti ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, dog højst inden for 80 pct. af ejendommens værdi, jf. § 112. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

§ 163. Der kan ikke til de i § 161 nævnte lokaler ydes statslån eller lån af midler fra Landsbyggefonden eller anden støtte efter denne lov. Dette gælder, uanset hvem der tilvejebringer lokalerne.

Stk. 2. Såfremt de i § 161 nævnte lokaler tilvejebringes ved køb eller leje i ejendomme, der er opført med støtte efter denne lov eller tidligere love om boligbyggeri, udskilles de pågældende dele af afdelingen som en selvstændig afdeling. Støtten til de pågældende dele af afdelingen bortfalder.

Stk. 3. Såfremt der ved lejemål, der indgås efter den 31. december 1996, indrettes lokaler som nævnt i § 161 i ejendomme, der er opført med offentlig støtte i medfør af tidligere love om boligbyggeri eller den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, udskilles de pågældende dele som en selvstændig afdeling. Den støtte, der er bevilget til nedsættelse af lejen i de pågældende boliger, bortfalder.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om bortfald af støtte efter stk. 2 og 3.

Kapitel 13

Tilsyn

§ 164. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de almene boligorganisationer.

Stk. 2. Amtsrådet fører tilsyn med de almene boligorganisationer, der har hjemsted i amtskommunen, og med de almene amtskommunale ældreboliger, der omfattes af § 115, stk. 4, og tilhører en almen boligorganisation eller en selvejende institution.

§ 165. Kommunalbestyrelsen kan meddele de påbud, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af den almene boligorganisation og dens afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage boligorganisationens administration.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde udpege en forretningsfører, der midlertidigt varetager de funktioner i boligorganisationen eller i en af boligorganisationens afdelinger, som i henhold til boligorganisationens vedtægter er tillagt boligorganisationens og afdelingens ledelse.

§ 166. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med byggeriet i anlægsfasen og fører tilsyn med, at låntagerne overholder den vedligeholdelsespligt, der er foreskrevet i denne lov. Kommunalbestyrelsen kan om fornødent meddele låntagerne pålæg om at foretage vedligeholdelsesarbejder.

§ 167. Den almene boligorganisation skal på forlangende give socialministeren, kommunalbestyrelsen, amtsrådet og Landsbyggefonden alle nødvendige oplysninger til belysning af boligorganisationens og dens afdelingers økonomiske forhold.

Stk. 2. Bygherrer, som opfører almene boliger med henblik på overdragelse efter § 116, stk. 2, skal på forlangende give socialministeren, kommunalbestyrelsen og Landsbyggefonden alle oplysninger, som er nødvendige for byggeriets gennemførelse.

§ 168. Socialministeren har tilsvarende beføjelser, som er tillagt kommunalbestyrelsen efter § 165. Socialministeren kan endvidere søge opfyldelse af pligter, som efter loven eller vedtægterne påhviler bestyrelse, forretningsfører eller revisor, fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, som tilfalder statskassen.

§ 169. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere bestemmelser om de i §§ 164-166 nævnte forhold.

Kapitel 14

Rådgivende organer

§ 170. Socialministeren nedsætter et ungdomsboligråd med repræsentanter for ungdommen, kommunerne, de almene boligorganisationer og uddannelsesinstitutionernes ledelse. Ungdomsboligrådet er rådgivende for socialministeren i spørgsmål om ungdommens boligforhold.

§ 171. Socialministeren nedsætter et ældreboligråd med repræsentanter for kommuner, amter, de almene boligorganisationer, repræsentanter for grundejerne, beboerne samt sociale organisationer med tilknytning til området. Ældreboligrådet er rådgivende for socialministeren i spørgsmål om boligforhold for ældre og personer med handicap.

§ 172. Socialministeren fastsætter de nærmere bestemmelser om ungdomsboligrådets og ældreboligrådets sammensætning og arbejdsopgaver.

Kapitel 15

Økonomistyrelsen

§ 173. Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af offentlig støtte og statslige garantier udføres af Økonomistyrelsen.

Stk. 2. Når offentlig støtte er bevilget og endeligt berigtiget, udfører Økonomistyrelsen den efterfølgende administration af lån, tilskud og statslige garantier. Økonomistyrelsens kompetence omfatter såvel sager efter denne lov som sager efter den tidligere byggestøtte- og kollegiestøttelovgivning, tidligere love om boligbyggeri og den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

§ 174. I det omfang kommunalbestyrelsen eller amtsrådet yder en del af den offentlige støtte, kan Økonomistyrelsen foretage en samlet udbetaling af støtten til det långivende realkreditinstitut. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet indbetaler på opkrævning andelen af den offentlige støtte til Økonomistyrelsen.

§ 175. Socialministeren kan til Økonomistyrelsen helt eller delvis henlægge de beføjelser, som er tillagt ministeren i henhold til denne lov.

§ 176. Misligholdte statslån ydet i henhold til den tidligere byggestøtte- og kollegiestøttelovgivning og den tidligere lovgivning om boligbyggeri kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Økonomistyrelsen ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 2. Økonomistyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter den tidligere lovgivning om boligbyggeri, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Økonomistyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan indbringes for finansministeren.

§ 177. Socialministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til § 173, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren, samt om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.

Stk. 2. Socialministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler for Økonomistyrelsens administration af sager efter § 173.

Kapitel 16

Forvaltnings- og straffebestemmelser m.v.

§ 178. Socialministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at bistå ved gennemførelsen af bestemmelser udstedt efter § 103 og fastsætte nærmere regler herfor.

Stk. 2. Socialministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen behandlingen af sager om ydelse af støtte efter denne lov.

Stk. 3. Socialministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at meddele alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af lovens formål. Dette gælder dog ikke oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens § 28, stk. 1 og 3.

Stk. 4. Med henblik på indsamling og formidling af erfaringer samt udarbejdelse og ajourføring af statistik indsender kommunalbestyrelsen efter Socialministerens nærmere bestemmelse indberetninger vedrørende byggeri, der tilvejebringes efter denne lov.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år i december måned til socialministeren det antal almene familieboliger, almene ungdomsboliger og almene ældreboliger, kommunalbestyrelsen påtænker at give tilsagn til det følgende år.

§ 179. Socialministeren kan påbyde, at ejere af almene boliger, selvejende ungdomsboliger, selvejende ældreboliger og lette kollektivboliger inden for en nærmere fastsat frist foretager konvertering af nominallån, hvortil der ydes støtte i form af rentesikring, ydelsessikring eller ydelsesstøtte i henhold til nærværende lov, tidligere boligbyggerilove, lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v., tidligere byggestøttelove, tidligere kollegiestøttelove eller den tidligere ældreboliglov. Ved konvertering optages realkreditlån med eller uden rentetilpasning efter socialministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 2. Konvertering af nominallån med støtte efter § 91, stk. 1, og § 98 a, stk. 5, foretages efter forhandling med Landsbyggefonden.

Stk. 3. Ved en konvertering må låntager ikke opnå et kontantprovenu. Ved en konvertering kan låntager ikke optage lån med en løbetid, som overstiger restløbetiden på det indfriede lån.

Stk. 4. Efter en konvertering videreføres reguleringen af beboerbetalingen efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 5. Låntagers betaling på lån, hvortil der ydes rentesikring, beregnes på grundlag af den basisrente, som er fastsat ved den senest foretagne aftrapning af rentesikringen til det indfriede lån. Basisrenten forhøjes efter reglerne i kapitel VII i lovbekendtgørelse nr. 432 af 13. juli 1982 af lov om boligbyggeri.

Stk. 5. For fastforrentede lån, hvortil der ydes rentesikring eller ydelsessikring, samt for nominallån efter § 91, stk. 1, og § 100, stk. 2, hvortil der ydes ydelsesstøtte, der konverteres til nominallån med rentetilpasning, reguleres låntagers betaling, indtil den svarer til den laveste af enten ydelsen på det indfriede lån eller den ydelse, der på konverteringstidspunktet kan beregnes på et tilsvarende fastforrentet realkreditlån.

Stk. 6. Efter en konvertering videreføres den løbende støtte efter de gældende regler, således at støtten udgør et beløb, der svarer til forskellen mellem låntagers betaling og ydelsen på det lån, der optages, jf. dog stk. 5. Likvide midler, der indtil lånets udamortisering fremkommer i forbindelse med låntagers betaling på lån som nævnt i stk. 5, indbetales til Økonomistyrelsen med undtagelse af lån efter § 91, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 8. Der skal dog ikke ske indbetaling efter 2. pkt., hvis beløbet pr. kvartal er mindre end 250 kr.

Stk. 7. Efter en konvertering overføres statsgarantien, den kommunale og amtskommunale garanti samt alle regarantier til det lån, der optages. For det lån, der optages, ydes samme procentvise garanti som for det indfriede lån. Den del af lånets restgæld, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden. Optages lån med en højere restgæld, yder staten samme procentvise garanti for denne del af lånet.

Stk. 8. For lån, der konverteres efter stk. 1, garanterer staten for tinglysning af pantebrevet. Garantien gælder, så længe pantebrevet ikke er tinglyst.

Stk. 9. På låntagers initiativ kan konvertering af lån i de i stk. 1 nævnte boliger omfatte fastforrentede lån, hvor støtten er ophørt, lån, hvortil der ydes garanti, og ustøttede lån. Socialministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke realkreditlån der kan optages. Stk. 3, stk. 4 og stk. 7, 1.-3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 10. Socialministeren kan i helt særlige tilfælde efter ansøgning fra den enkelte låntager tillade, at regulering af låntagers betaling på lån som nævnt i stk. 5 nedsættes, herunder ved tilladelse til konvertering af indestående lån.

Stk. 11. Socialministeren kan påbyde ejere som nævnt i stk. 1 at foretage konvertering af andre lån inden for en nærmere fastsat frist.

Stk. 12. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-10, herunder om bemyndigelse til Økonomistyrelsen til at forestå konvertering.

§ 179 a. Socialministeren kan påbyde, at ejere af støttede private andelsboliger inden for en nærmere fastsat frist foretager konvertering af nominallån, hvortil der ydes støtte i form af rentesikring eller ydelsesstøtte i henhold til nærværende lov eller tidligere boligbyggerilove. Ved konvertering optages fastforrentede realkreditlån. § 179, stk. 3, 7 og 11, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Efter en konvertering videreføres den løbende støtte efter de gældende regler, således at støtten udgør et beløb, der svarer til forskellen mellem låntagers betaling og ydelsen på det lån, der optages. Låntagers betaling reguleres, indtil den svarer til de samlede ydelser på det lån, der optages, og følger herefter ydelsen på lånet. § 179, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Ved konvertering af støttede lån og lån, hvortil der ydes garanti, og som ikke påbydes af socialministeren, finder stk. 2 og § 179, stk. 3 og stk. 7, 1.-3. pkt., tilsvarende anvendelse. Socialministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke realkreditlån der kan optages.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om bemyndigelse til Økonomistyrelsen til at forestå konvertering.

§ 180. Socialministeren kan fastsætte nærmere vilkår for overtagelse af statslån eller ydelse af tilskud ved ejerskifte af ejendomme, hvortil der er ydet lån eller tilskud i henhold til lov nr. 153 af 13. april 1938 om lån til boligbyggeri og huslejenedsættelse for mindrebemidlede børnerige familier med senere ændringer, midlertidig lov nr. 179 af 9. april 1941 om støtte til boligbyggeri, lov nr. 235 af 30. april 1946 om byggeri med offentlig støtte med senere ændringer, lov nr. 117 af 15. marts 1947 om finansiering af boligbyggeri med særlig byggemåde, lov nr. 107 af 14. april 1955 om byggeri med offentlig støtte med senere ændringer samt lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri med senere ændringer.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte nærmere vilkår for ejerskifte af parcel- og rækkehuse, hvortil der er ydet lån med statsgaranti i henhold til bestemmelserne i kapitel III i lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri med senere ændringer, herunder at der skal betales et ekstraordinært afdrag på lånet.

§ 181. Ejendomme, der omfattes af lejekontrol efter den hidtidige lovgivning om offentlig støtte til boligbyggeri, jf. § 63 i bekendtgørelse nr. 239 af 15. juni 1965 af lov om boligbyggeri og § 72 i bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973 af lov om boligbyggeri, kan af socialministeren fritages for lejekontrol, og ministeren kan tillade en tinglyst lejedeklaration aflyst.

Stk. 2. Er statslån ydet, kan fritagelsen betinges af, at renten forhøjes til 6,5 pct. p.a. Den deraf følgende forøgelse af statslånsydelsen udlignes på samtlige lejligheder og lokaler i ejendommen gennem en lejeforhøjelse efter reglerne i § 51 i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 20. september 1996.

§ 182. (Ophævet)

§ 183. Afgørelse af, i hvilket omfang der tilvejebringes almene ældreboliger, der efter denne lov skal være til rådighed for kommunens eller amtskommunens indbyggere, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 184. Nærmere regler om gennemførelsen af denne lovs bestemmelser fastsættes af socialministeren.

§ 184 a. Henlægger socialministeren sine beføjelser efter loven til Erhvervs- og Boligstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 185. Socialministeren kan fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af

1) § 113, jf. § 103 om regulering af bygge- og anlægsvirksomheden,

2) § 32, jf. § 6 om de almene boligorganisationers formål,

3) § 32, jf. §§ 16 og 22 om opdeling i afdelinger og om disses økonomiske uafhængighed indbyrdes og i forhold til selskabet,

4) § 32, jf. § 20 om anvendelse af midler, der er henlagt til en dispositionsfond,

5) § 75, jf. § 68 om anvendelse af midler, der er henlagt til fornyelse af tekniske installationer, til hovedistandsættelse og til afholdelse af visse istandsættelses- og vedligeholdelsesudgifter,

6) § 176 om lønindeholdelse for misligholdte statslån.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 185 a. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner varetages de opgaver og forpligtelser, som i denne lov er henlagt til amtsrådene, af kommunalbestyrelsen.

Kapitel 17

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 186. Loven træder i kraft den 1. januar 1997, dog træder § 99 i kraft den 1. august 1996.

§ 187. Lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 663 af 8. august 2002, ophæves bortset fra § 7, § 7 a, stk. 1, § 8, § 56, § 59, § 60, § 63 b, § 66 a, § 67, stk. 7 og 10, § 67 a, § 68, § 72 d, § 73, §§ 74-79, § 83 b, § 84, § 89, § 92, § 93, stk. 1, nr. 5-7, § 93, stk. 2, § 94, stk. 2, og § 97. Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af kapitel 10, finder fortsat anvendelse på andelsboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar 1998 i medfør af lov om boligbyggeri.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser udstedt med hjemmel i den hidtil gældende lov om boligbyggeri finder fortsat anvendelse, indtil de ændres eller ophæves administrativt: Nr. 479 af 20. september 1984 om tilskud til nedbringelse af lejen i statsstøttede kollegier m.v., nr. 477 af 1. juli 1987 om bygningsgennemgang (førsyn) ved ombygning af og tilbygning til en eksisterende bygning m.v., nr. 540 af 18. juli 1990 om bygningsdrift, nr. 541 af 18. juli 1990 om 5-årseftersyn, nr. 1032 af 14. december 1994 om Boligselskabernes Landsbyggefonds regnskaber m.v., nr. 1033 af 14. december 1994 om Byggeskadefondens regnskaber m.v. Hvor bekendtgørelsen henviser til lov om boligbyggeri, finder den tilsvarende bestemmelse i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. anvendelse.

Stk. 3. Lov om boligbyggeri samt de administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af denne, finder dog anvendelse, for så vidt angår selvejende ungdomsboliginstitutioner og selvejende lette kollektivboliginstitutioner, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar 1997 i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.

Stk. 4. Reglerne i §§ 103 og 113 finder anvendelse på andelsboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar 1998 i medfør af kapitel 10 i lov om boligbyggeri.

§ 188. Lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 664 af 8. august 2002, ophæves bortset fra § 5 a, stk. 3 og 4, § 11 a, § 16, § 17, § 18, § 18 a, stk. 1, § 21, stk. 1, § 22, § 23, stk. 1-3, 5 og 6, §§ 24-28, § 29, stk. 1 og 2, og §§ 31-33.

Stk. 2. Lov om boliger for ældre og personer med handicap samt de administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af denne, finder dog anvendelse, for så vidt angår ældreboliger tilhørende en selvejende institution eller pensionskasse, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar 1997 i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap.

§ 189. Ved lovens ikrafttræden omdannes alle almennyttige boligselskaber til almene boligorganisationer. Tilsagn om offentlig støtte i medfør af tidligere love om boligbyggeri, den tidligere lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier samt i medfør af den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap til afdelinger under almennyttige boligselskaber overføres på uændrede vilkår til den pågældende afdeling under den almene boligorganisation.

Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden omdannes kommunale og amtskommunale ældreboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, til kommunale og amtskommunale almene ældreboliger. Tilsagn om offentlig støtte i medfør af den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap til kommunale og amtskommunale ældreboliger overføres på uændrede vilkår til de pågældende kommunale og amtskommunale almene ældreboliger.

§ 190. Ved lovens ikrafttræden videreføres Boligselskabernes Landsbyggefond som Landsbyggefonden.

§§ 191-192. (Ophævet)

§ 193. § 6 har virkning for samtlige almene boligorganisationers aktiviteter, uanset hvornår aktiviteterne er påbegyndt. Aktiviteter, der ikke er tilladt i regler fastsat i medfør af § 32, skal afvikles.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en boligorganisation, som inden den 17. november 1994 har erhvervet aktier, anparter, garantibeviser, andele eller lignende i danske selskaber eller virksomheder eller har stiftet private selskaber eller virksomheder, der udelukkende er beskæftiget i Danmark, opretholde investeringen eller selskabet eller virksomheden indtil den 15. april 2001. Hvis boligorganisationen ikke inden denne dato afhænder investeringen eller afhænder eller opløser det private selskab eller virksomheden, finder bestemmelserne i §§ 164, 165 og 168 tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for tilladte aktiviteter, jf. stk. 1.

Stk. 3. Påviser boligorganisationen, at den i stk. 2 nævnte afhændelse eller opløsning ikke kan finde sted, uden at boligorganisationen påføres et økonomisk tab, kan kommunalbestyrelsen meddele dispensation herfra.

§ 194. Enhver garant kan inden den 1. januar år 2000 forlange, at selskabet overtager den pågældendes garantibeviser til disses værdi.

§ 195. Socialministeren fastsætter nærmere regler om proceduren vedrørende omdannelse af almennyttige boligselskaber, kommunale og amtskommunale ældreboliger.

§ 196. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

———————

Lov nr. 1233 af 27. december 2003 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 92 a, 115, 118 a, 134 b, 134 c, 143 og 165. Loven angår maksimumsbeløb, grundkapital samt boliger til handicappede og demente.)

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 134 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, træder dog først i kraft den 1. april 2004.

Stk.3. Bestemmelsen i § 115, stk. 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for tilsagn om offentlig støtte, der meddeles inden den 1. juli 2004, såfremt der inden den 12. november 2003 er indgået forhåndsaftale om byggeriet eller er valgt bygherre efter § 116.

———————

Lov nr. 485 af 9. juni 2004 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 6, 16, 27, 28, 37 a, 40, 75 a-75 u, 78, 80 f, 82 a, 89 c, 93, 96, 96 h-96 o, 102, 115, 151 og 157. Loven angår forsøg med salg af almene familieboliger.)

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2005, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 75 a, stk. 1 og 2, § 75 b, stk. 1-3, § 75 c, stk. 1-3, og §§ 75 d- 75 f som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 3. Forslag til revision af bestemmelserne i denne lov fremsættes for Folketinget i folketingsåret 2007-08.

———————

Lov nr. 488 af 9. juni 2004 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 16, 28, 37 a, 40 og 115. Loven angår etablering af tagboliger og omdannelse af ledige erhvervslokaler til boliger.)

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 2-3.

———————

Lov nr. 489 af 9. juni 2004 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 134 d og 143. Loven angår midlertidige aflastningsboliger.)

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

———————

Lov nr. 1380 af 20. december 2004 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 62, 64 og 75. Loven angår bemyndigelse til socialministeren til at fastsætte regler om anvisning af statsrefusion og statstilskud, regnskabsaflæggelse og revision.)

§ 7

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

———————

Lov nr. 1446 af 22. december 2004 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 80, 113 og 147. Loven angår forsøg med udbud af rammeaftaler i alment nybyggeri.)

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Socialministeriet, den 21. februar 2005

P.M.V.
Thomas Børner

/Aksel Meyer

Officielle noter

1) Ved kongelige resolutioner af 2. og 9. august 2004 er ressortansvaret for sager vedrørende støttet boligbyggeri og byfornyelse overført fra økonomi- og erhvervsministeren til socialministeren.