Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - stillingsopslag - forvaltningsretlig genoptagelse

J.nr. 18-30623

En mand anmodede om genoptagelse af tre sager om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afslag på hans ansøgninger til tre ledige stillinger. Nævnet havde i alle sagerne fastslået, at mandens ansøgninger ikke var omfattet af ligebehandlingslovens beskyttelsesområde. Nævnet havde således vurderet, at han ikke havde søgt stillingerne for at opnå ansættelse, men alene for at kunne indbringe sagerne for nævnet med krav om godtgørelse for kønsdiskrimination. I forbindelse med sin anmodning om genoptagelse oplyste manden, at han på ansøgningstidspunktet havde planer om at søge orlov fra sit fuldtidsstudie, ligesom han fremlagde en oversigt over sine mailhenvendelser om andre ledige stillinger i perioden. Nævnet vurderede imidlertid, at der ikke forelå sådanne særlige grunde, der kunne føre til, at sagerne skulle genoptages.

Nævnet afviste derfor at genoptage sagerne.

Sagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 13. december 2017 om forskelsbehandling på grund af køn.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Sagen skal ikke genoptages.

Sagsfremstilling

Klager indgav den 19. juni 2017 klage til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at han havde fået afslag på sin ansøgning til en stilling hos den indklagede virksomhed, som annoncerede efter en ”værtinde”.

Ligebehandlingsnævnet traf den 13. december 2017 afgørelse i sagen. Sagen blev behandlet under sagsnr. 2017-6810-33485.

Ved afgørelsen fastslog nævnet, at det var i strid med ligebehandlingsloven, at indklagede i stillingsopslaget søgte efter en værtinde. Nævnet vurderede dog, at klagers ansøgning ikke var omfattet af ligebehandlingslovens beskyttelsesområde.

Af afgørelsens sagsfremstilling fremgår:

”Klager, som er en mand, søgte den 6. juni 2017 en opslået stilling på et kontor hos indklagede.

Af stillingsopslaget fremgår det blandt andet:

”Er du udadvendt og serviceminded, og falder rollen som

værtinde dig naturlig? Så er du måske vores nye kontorassistent.

[…]

Stillingen er på ca. 20 timer pr. uge, og arbejdstimerne er

som regel i tidsrummet 8:00-17:00.

[…]

Den ideelle kandidat – professionel kompetence

Erfaring fra servicefag med direkte kundekontakt og/eller kontor betragtes som en fordel

Erfaring bruger af Microsoft Office pakken

Dansk og Engelsk beherskes på højt niveau i både tale og skrift

Den ideelle kandidat – personlig kompetence

Udadvendt og smilende

Præsentabel, serviceminded og gode sociale kompetencer

Blik for detaljer og æstetik

God til at organisere og koordinere opgaver”

(…)

Den 13. juni 2017 fik klager afslag på sin ansøgning med den begrundelse, at andre kandidater matchede de efterspurgte kvalifikationer bedre end klager.

Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 19. juni 2017.

Klager indgav desuden den 28. juni 2017 en klage til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling pga. køn i forbindelse med afslag på en ansøgning til en fuldtidsstilling som værtinde hos en anden virksomhed. Klager havde søgt denne stilling den 5. juni 2017. Sagen er ikke afgjort.

Endvidere indgav klager den 13. juli 2017 en klage til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling pga. køn i forbindelse med afslag på en ansøgning til en fuldtidsstilling som medarbejder i sandwichbar, som søgte en kvinde til stillingen. Klager havde søgt stillingen den 12. juni

2017. Sagen er ikke afgjort. ”

Om begrundelsen for, at klagers ansøgning ikke var omfattet af ligebehandlingslovens beskyttelsesområde, fremgår følgende af nævnets afgørelse:

”…

Det fremgår af stillingsopslaget, at stillingen som værtinde indebar en ugentlig arbejdstid på cirka 20 timer, og at arbejdstiden som udgangspunkt var i tidsrummet 08:00–17:00.

Den 5. juni 2017 og den 12. juni 2017 søgte klager yderligere to fuldtidsstillinger hos andre virksomheder, som annoncerede efter henholdsvis to værtinder og en kvindelig medarbejder. Begge sager blev af klager indbragt for nævnet, efter at han fik afslag på sine ansøgninger.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager, som er indskrevet på et fuldtidsstudium, ikke søgte den af indklagede opslåede stilling for at opnå ansættelse, men derimod med henblik på at indbringe sagen for nævnet alene med det formål at opnå en godtgørelse for kønsdiskrimination.

Denne situation henhører ikke under ligebehandlingslovens beskyttelsesområde, jf. nærmere EU-domstolens dom af 28. juli 2016 i sag C-423/15.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen. ”

Klagers to øvrige klager blev behandlet under sagsnr. 2017-6810-39395 og 2017-6810-35707.

Klager anmodede den 8. marts 2018 om genoptagelse af alle tre sager.

Klager har i den forbindelse fremlagt en ansættelseskontrakt fra sin tidligere fuldtidsstilling som dealer på et casino, som han tiltrådte den 1. november 2015. Den 27. april 2017 blev han opsagt fra stillingen med fratræden samme dag. Det fremgår af opsigelsen, at han ville modtage sit sædvanlige vederlag frem til udgangen af juli 2017.

Klager har også fremlagt dokumentation for, at han som følge af sygdom havde orlov fra sit studie i perioderne fra den 1. september 2015 til den 31. januar 2016 og fra den 8. september 2016 til den 1. februar 2017.

Endelig har klager fremlagt et skærmprint af en mappe med e-mails i sin indbakke med titlen ”Jobansøgninger”.

Det fremgår heraf, at klager – ud over de tre stillingsopslag som klagerne vedrørte – i perioden fra den 5. juni 2017 til den 2. juli 2017 havde været i kontakt med en række andre virksomheder for at søge job, herunder som studentermedhjælper og stud.jur., kundeambassadør, receptionist, tjener og flyveleder, ligesom han havde søgt en stilling i en skønhedsklinik. Af hans e-mailkorrespondance vedrørende ansøgning om job i en burgerrestaurant fremgår:

”Hej [navn] Hvis I også kan bruge en mand, så har jeg vedlagt min ansøgning og CV til stilling”

Ligebehandlingsnævnet har ikke foretaget høring af indklagede i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse.

Klagers bemærkninger

Klager har anmodet om, at sagerne genoptages, idet særlige grunde taler herfor.

Det er betænkeligt, at nævnet har anset det forhold, at klager er blevet diskrimineret af flere arbejdsgivere, som udtryk for, at han ikke har haft interesse i stillingerne.

Det ville således stride mod ligebehandlingsprincippet, hvis klager skulle være udelukket fra at kunne søge stillinger eller indbringe sager for nævnet, hvor arbejdsgivere har handlet i strid med ligebehandlingslovens annonceringsbestemmelser, blot fordi det er sket flere gange.

I den foreliggende sag har nævnet lagt vægt på, at klager var fuldtidsstuderende, og at stillingen hos indklagede var på 20 timer om ugen i tidsrummet fra kl. 08-17.

Nævnet har imidlertid ikke indhentet oplysning om, hvorvidt klager var fuldtidsstuderende, hvordan hans skema var tilrettelagt, og om han har mødepligt på sit studie.

Der er ikke mødepligt på klagers studie. Det er ikke ualmindeligt for studerende, herunder fuldtidsstuderende, at have et fuldtidsjob, fordi der på mange universitetsuddannelser ikke er mødepligt.

Klager er heller ikke fuldtidsstuderende, fordi han som følge af sygdom ikke er i stand til at fuldføre uddannelsen på normeret tid. Klager har to gange tidligere søgt orlov fra sit studie og i stedet arbejdet fuld tid. På ansøgningstidspunktet planlagde han på ny at holde orlov, hvis han fik en fuldtidsstilling, idet hans sygdom gjorde det svært for ham at studere.

I april 2017 blev klager fritstillet fra sit daværende job på et casino, og hans løn ville derfor ophøre i juli 2017. Dette var baggrunden for, at han søgte de tre stillinger, som dannede grundlag for hans klager til nævnet. I perioden fra den 5. juni 2017 til den 2. juli 2017 søgte han i alt 16 stillinger, herunder som salgsmedarbejder, kundeservicemedarbejder, tjener, kundeplejer og stud.jur. Klager havde relevant erhvervserfaring i forhold til mange af stillingerne, hvilket også var tilfældet med de tre stillingsopslag, som han indbragte for nævnet.

Klager ønskede reelt ansættelse hos disse virksomheder, og der er intet, der taler for, at han alene skulle have søgt stillingerne med henblik på at indbringe sagerne for nævnet.

Det fremgår af EU-Domstolens dom af 28. juli 2016 i sag C-423/15, at konstateringen af et retsmisbrug kræver, at både en objektiv og en subjektiv betingelse er opfyldt. Med hensyn til den objektive betingelse skal det fremgå af et sammenfald af objektive omstændigheder, at det formål, som EU-bestemmelserne forfølger, ikke er opnået, selvom betingelserne i bestemmelserne formelt set er overholdt. En sådan konstatering kræver også et subjektivt element i den forstand, at det skal fremgå af en samlet række objektive omstændigheder, at hovedformålet er at opnå en uberettiget fordel. Forbuddet mod misbrug mister sin relevans, når der kan være en anden begrundelse for de omhandlede transaktioner end blot at opnå en fordel. Ved bedømmelsen kan der tages hensyn til handlingens kunstige karakter.

Det må fremstå ganske klart ud fra klagers oplysninger og hans motiverede ansøgninger, at der ikke har været noget kunstigt ved ansøgningerne, og at han reelt har haft til hensigt at bestride stillingerne.

Det forhold, at klager kender sine rettigheder, kan ikke medføre, at han er i ond tro, eller at hans ansøgninger er proforma med den virkning, at han ikke kan påberåbe sig beskyttelsen i ligebehandlingsloven.

Nævnet har ikke sørget for, at klagers tre sager er blevet tilstrækkeligt oplyst.

Som anført var klager netop blevet arbejdsløs og var derfor jobsøgende. Han søgte i perioden hele 16 stillinger, hvoraf 13 af dem ikke stred mod annonceringsbestemmelserne eller ligebehandlingsloven. Han havde relevant erfaring for alle de stillinger, han søgte. Endelig havde han to gange tidligere søgt arbejde for at arbejde fuldtid, og i ansøgningerne til de to fuldtidsstillinger i 2017-6810-39395 og 2017-6810-35707 oplyste han netop, at han havde planer om at søge om orlov igen. Det er på den baggrund åbenbart, at hverken de objektive eller subjektive betingelser for at statuere retsmisbrug er opfyldt.

Sagerne bør derfor genoptages.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler for det.

Der kan for eksempel ske genoptagelse, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagen, når disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen. Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper.

Klager har i forbindelse med sin genoptagelsesanmodning fremlagt en oversigt over sine øvrige henvendelser om ledige stillinger på ansøgningstidspunktet i sommeren 2017.

Uanset oplysningerne om klagers planer om at søge orlov vurderer nævnet, at der efter de foreliggende oplysninger, herunder navnlig indholdet og karakteren af den fremlagte oversigt, ikke foreligger sådanne særlige grunde, der kan føre til, at sagen skal genoptages.

Der er herefter ikke grundlag for at genoptage sagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 10, om genoptagelse

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

<18-30623>