Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0068

Læserbrevsskribent får ikke genmæle i Berlingske

Berlingske omtalte i december 2017, at kongehusets audiens var blevet aflyst med kort varsel, da hverken dronningen eller i hendes fravær kronprinsen kunne møde. I den forbindelse bragte Berlingske en persons læserbrev med overskriften ”Arrogance, dovenskab og dårligt håndværk – vi betaler”. Kort efter fjernede Berlingske læserbrevet, da det, efter Berlingskes vurdering, indeholdt påstande, som ikke umiddelbart kunne dokumenteres. Læserbrevsskribenten anmodede Pressenævnet om at få bragt et genmæle, hvilket Pressenævnet afslog med henvisning til, at der ikke var tale om faktiske oplysninger, der var egnet til at påføre læserbrevsskribenten skade af betydning.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Berlingske har afvist at bringe et genmæle i forhold til Berlingskes ”Rettelse” bragt den 11. december 2017 på hjemmesiden b.dk og den 12. december 2017 i den trykte udgave af Berlingske.

1 Sagsfremstilling

Berlingske bragte den 11. december 2017 artiklen ”Dronningen er sneet ude” med følgende underrubrik:

”Aflysning. 76 mænd og kvinder, der havde set frem til at takke Dronningen, rejste mandag forgæves. Dronningen kunne ikke forlade London på grund af sne. ”

Af selve artiklen fremgik:

”Dronningen, der havde været på juleindkøb i London blev søndag - på grund af snefald - forhindret i at rejse tilbage til København, oplyser Kongehuset.

76 hæderværdige kvinder og mænd mødte mandag 11. december midt på formiddagen forgæves op på Christiansborg Slot for at få lejlighed til at takke Dronningen. Dronningen, der havde været på juleindkøb i London, blev søndag - på grund af snefald - forhindret i at rejse tilbage til København, oplyser Kongehuset.

Forsvaret havde sent søndag sendt et fly af sted for at hente Hendes Majestæt, men det fik ikke landingstilladelse og måtte returnere.

Kronprinsen, der har været rigsforstander fra 1.-10. december, kunne ikke overtage dronning Margrethes plads, da han allerede var undervejs på juleferie på Tasmanien sammen med Kronprinsessen og deres fire børn.

Det er første gang, en audiens er blevet aflyst med så kort varsel, oplyser Kongehusets pressetjeneste.

Desuden oplyser pressetjenesten, at Dronningen er meget ærgerlig over, at hun ikke kunne nå frem på grund af sneen i London.

Kabinetssekretæren beklagede over for de fremmødte, at audiensen måtte aflyses.

Imens hverken Dronningen eller Kronprisen var i landet var prins Joachim Rigsforstander.

Dronningen og Prinsen holder traditionen tro jul på Marselisborg ved Aarhus. ”

Berlingske bragte den 11. og 12. december 2017 på henholdsvis hjemmesiden b.dk og i den trykte udgave [Klager]s læserbrev ”Arrogance, dovenskab og dårligt håndværk – vi betaler”. Af læserbrevet fremgik følgende:

Aflysningen af audiensen 11/12 er en uartighed og en skandale. 76 borgere møder op til en lukket dør.

Det er helt ligegyldigt og uden værdi, 1) ”at Dronningen er meget ærgerlig over, at hun ikke kunne nå frem”, 2) at ”Kabinetssekretæren beklagede over for de fremmødte”, og 3) at ”Kongehusets Pressetjeneste oplyser, at det er første gang, en audiens er blevet aflyst med så kort varsel”.

Berlingske oplyser, at prins Joachim var rigsforstander. Her ligger historien som Berlingske ikke har fortalt. Hvorfor fik man ikke vækket og givet prins Joachim tøj på, så han kunne tage imod på Christiansborg kl. 10.00? Når prinsen ikke blev sat i arbejde, og her ligger endnu en historie, må det forklares, hvorfor prinsesse Benedikte ikke blev fragtet ind som reserve for prins Joachim. De to rigsforstandere hæver tilsammen næsten fem millioner kroner årligt.

Aflysningen af audiensen burde være bragt i radio og på tv. Det kunne have sparet nogle borgere for besvær og udgifter. Nyhedsudsendelser og andre programmer afbrydes flere gange dagligt med allehånde budskaber.

Der gemmer sig en tredje historie bag Kronprinsens forsvinden. Hvis han, som meddelt på Kongehusets hjemmeside og gentaget i Berlingske, er fungerende regent 1.-10. december, så kan han ikke forlade landet før den 11. december. ”

Den 13. december 2017 fjernede Berlingske [Klager]s læserbrev fra hjemmesiden b.dk og bragte følgende ”Rettelse”:

Rettelse: Berlingske.dk bragte den 12. december 2017 et læserbrev vedr. en aflyst audiens. Vi har valgt at afpublicere læserbrevet, da det efter vores vurdering indeholdt påstande, som ikke umiddelbart kunne dokumenteres - og derfor retteligt ikke burde (have) været publiceret i første omgang. Red. ”

Samme ”Rettelse” blev bragt i den trykte udgave af Berlingske den 15. december 2017.

[Klager] anmodede den 19. december 2017 Berlingske om at bringe følgende genmæle:

”[Klager] har i sit læserbrev publiceret på b.dk og i Berlingske 12/12 2017 ikke, som det fremgik af avisens begrundelse (b.dk 12/2 og Berlingske 15/12) for at afpublicere læserbrevet, fremsat ”påstande, som ikke umiddelbart kunne dokumenteres”. Berlingske har ikke bedt [Klager] om dokumentation for nogen del af læserbrevets indhold. Berlingske har trods anmodning fra [Klager] ikke identificeret hvilke påstande, der skal være tale om, og Berlingske har ikke dokumenteret, at nogen oplysning i læserbrevet er falsk, fejlbehæftet eller på anden måde forkert. ”

Berlingske afviste samme dag [Klager]s anmodning om genmæle.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 13. februar 2018.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunker

Genmæle

[Klager] har anmodet om at få bragt et genmæle i forhold til Berlingskes meddelelse om afpublicering af hans læserbrev.

Han har til støtte herfor anført, at det er forkert og en alvorlig anklage, når Berlingske over for læserne påstår, at hans læserbrev indeholdt ”påstande, som ikke umiddelbart kunne dokumenteres”.

Han har i den anledning anført, at hans læserbrev ikke indeholdt konkrete påstande om sagsgange i kongehuset i relation til håndteringen af spørgsmål om afholdelse eller aflysning af en planlagt audiens. Oplysningerne i læserbrevet var derimod hentet fra offentligt tilgængelige kilder, blandt andet hjemmesiden denstoredanske.dk, hvorved han blev bekendt med lovgivning og praksis vedrørende udpegelse af en fungerende regent eller rigsforstander under dronningens fravær fra riget.

Han har i den forbindelse henvist til kalenderen på kongehusets hjemmeside, hvoraf det fremgik, at kronprinsen var regent i perioden 1. til 10. december 2017.

Han har anført, at der er 10 timers tidsforskel mellem København og Sydney, og at rejsetiden er cirka et døgn. Sydney Morning Herald og flere andre medier (med video) dokumenterede, at kronprinseparret var med ombord på Oats XI under en kapsejlads udfor Sydney tirsdag den 12. december 2017, og af sejladsens arrangørs hjemmeside fremgik, at startskuddet til kapsejladsen gik klokken 12.30. Kronprinseparret må altså, ifølge [Klager], have forladt Danmark senest i løbet af søndag den 10. december 2017, selvom kronprins Frederik var regent.

Oplysningerne om størrelsen af årpenge, som ydes de to lejlighedsvise regentreserver i skikkelse af rigsforstander, prins Joachim og prinsesse Benedikte, fremgår af Finanslovens første to paragraffer.

Når en af de to omtalte reserver skal være rigsforstander, meddeles det på kongehusets hjemmeside. Det er et selvstændigt og interessant spørgsmål, hvorfra Berlingske har sin oplysning om, at prins Joachim efter kronprinsens afrejse mod Australien var rigsforstander under dronningens forlængede ophold i England. Den oplysning fremgik ikke, som det er sædvane, af kalenderen på kongehusets hjemmeside.

[Klager] finder, at kongehusets medarbejdere udviste ligegyldighed ved ikke uden ophold at anvende kendte kanaler til at udbrede kendskabet til den aflyste audiens. I læserbrevet giver han således udtryk for sin vurdering af manglen på professionalisme, ordentlighed og borgerhensyn.

Han mener, at indholdet i Berlingskes ”Rettelse” alene havde til hensigt at miskreditere hans omdømme. Han har anført, at han efter Berlingskes ”Rettelse” blandt andet modtog flere henvendelser vedrørende indholdet af sit læserbrev.

Han ønsker hverken sit læserbrev bragt (genoptrykt) i avisen eller dokumentation for Berlingskes grundløse anklager. Han mener derimod, at sagens kerne er, at Berlingskes udgiverprærogativ og frihedsrettigheder ikke bør række til at fremsætte forkerte og æreskrænkende påstande, som fremstår umiddelbart konkrete, men som indholdsmæssig er abstrakte, med klar reference til en navngiven person.

2.2 Berlingskes synspunker

Berlingske har indledningsvist anført, at det udelukkende er Berlingskes afgørelse, hvilke læserindlæg, der bringes eller ikke bringes. Det pågældende læserbrev blev publiceret af en redigerende på Berlingskes debatredaktion. Da Berlingskes chefredaktør blev opmærksom på læserbrevet og dets indhold, blev det afpubliceret.

Berlingske har uddybende anført, at aflysningen af audiensen i læserbrevet blev betegnet som en ”skandale” og en ”uartighed”. Det mener Berlingske ikke, at der er dækning for at påstå, uagtet at rammen for den type ytringer kan være bredere i en debatsammenhæng. Derudover har Berlingske henvist til, at [Klager] i læserbrevet kobler de to ord ”skandale” og ”uartighed” sammen med konkrete påstande om, hvorvidt den aflyste audiens kunne være gennemført ved, at man havde vækket prins Joachim og givet ham tøj på, så han som rigsforstander kunne tage imod. Berlingske kan ikke dokumentere, at det er tilfældet, og at dette kunne lade sig gøre i den givne sag, hvor dronningen uventet måtte vente forfald til audiensen som følge af et aflyst fly på grund af et snefald i London, hvor hun opholdt sig. Berlingske har endelig henvist til, at læserbrevet indeholder en konkret påstand om kronprinsens ret til at være ude af landet i den pågældende situation.

Berlingske har afvist, at Berlingske skulle være fremkommet med ”forkerte og ærekrænkende påstande” om [Klager] og hans læserbrev eller skulle have påstået, at [Klager] har skrevet noget forkert eller løgnagtigt. Berlingske har tillige afvist at skulle have miskrediteret [Klager] og hans omdømme eller have haft til hensigt at gøre dette. Berlingske har alene anført, at der er påstande i læserbrevet, som Berlingske ikke umiddelbart kunne dokumentere, og at det var en fejl at bringe læserbrevet i første omgang.

Berlingske har på baggrund af ovenstående afvist [Klager]s krav om et genmæle.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Genmæle

[Klager] har anmodet om at få bragt ovenstående genmæle i forhold til Berlingskes ”Rettelse” og særligt sætningen ”påstande, som ikke umiddelbart kunne dokumenteres”, som han mener, er ukorrekt. Han har i den forbindelse anført, at de faktiske oplysninger i hans læserbrev var dokumenterbare.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at oplysningerne i Berlingskes ”Rettelse”, herunder sætningen ”da det efter vores vurdering indeholdt påstande, som ikke umiddelbart kunne dokumenteres”, fremstår som Berlingskes vurdering af [Klager]s læserbrev og udøvelse af retten til at bestemme, hvad Berlingske vil bringe. Der er således ikke tale om faktiske oplysninger, ligesom oplysningerne ikke anses for at være af en sådan karakter, at de er egnede til at påføre [Klager] økonomisk eller anden skade af betydning. [Klager] er derfor ikke er berettiget til at få bragt et genmæle.

Afgjort den 19. juni 2018