Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0086

Computerworld får kritik for at bringe omtale af verserende straffesag

En tiltalt klagede til Pressenævnet over, at Computerworld havde bragt omtale af en verserende straffesag mod ham, hvor han er tiltalt for bestikkelse. Klager var utilfreds med, at indholdet af artiklens underrubrik får hans forklaring for retten til at fremstå usand.

Pressenævnet fandt, at Computerworld har overskredet grænserne for hvad et medie ved omtale af en verserende straffesag må tilkendegive, da udsagnet kan drage tvivl om troværdigheden af klagers forklaring for retten og dermed hans skyld. Nævnet udtalte på baggrund heraf kritik af Computerworld.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Mystik om tidligere Atea-boss’ dyre luksusmiddage med offentlige kunder på Ateas regning: Fandt de overhovedet sted” bragt den 12. januar 2018 af Computerworld på hjemmesiden computerworld.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at især artiklens underrubrik får hans forklaring i retten under en verserende straffesag til at fremstå usand.

1 Sagsfremstilling

Forud for den påklagede artikel

Computerworld bragte i efteråret og vinteren 2017 en række artikler om den såkaldte Atea-sag, hvor blandt andet den tidligere administrerende direktør i Atea, [Klager], er tiltalt for bestikkelse for at have inviteret og betalt for offentlig ansattes deltagelse i dyre middage på The Paul i 2010 og Geranium i 2011.

Retssagen startede den 10. oktober 2017 og var fortsat verserende, da den påklagede artikel ”Mystik om tidligere Atea-boss’ dyre luksusmiddage med offentlige kunder på Ateas regning: Fandt de overhovedet sted” blev bragt den 12. januar 2018.

Forud for den påklagede artikel bragte Computerworld blandt andet følgende artikler om sagen: ”Region Sjælland vil rejse stort erstatningskrav mod de tiltalte i Atea-sagen” bragt den 13. oktober 2017, ”Atea brændte mere end en million kroner fra Region Sjælland af på rejser og luksusmiddage” bragt den 26. oktober 2017, ”Hemmelig aflytning med Atea-direktør i bestikkelsessagen: "Dubai-turen var bestilt som afskedstur til Atea-folk af Region Sjællands it-driftschef" bragt den 3. november 2017, ”Tidligere Atea-chef indrømmer: Har haft masser af offentlige top-folk med til luksus-middage på dyre restauranter” bragt den 16. november 2017, ”Har du spist middag betalt af Atea? Udfaldet af Atea-bestikkelsessagen kan få stor betydning for rigtigt mange it-folk. bragt den 17. november 2017, ”Region Sjælland-topfolk forfalskede vigtigt referat: Skulle dække over luksustur til Dubai” bragt den 27. november 2017, ”Atea-bestikkelsessagen går ind i ny fase: Det er der sket i retten indtil nu” bragt den 5. december 2017 samt ”Efter masser af luksusbilag i Atea-bestikkelsesretssagen: Tiltalte it-topfolk fastholder uskyld - vil frifindes” bragt den 8. december 2017. Af sidstnævnte fremgår blandt andet:

”Vi er nu over halvvejs igennem de berammede retsdage i den store Atea-sag, der beskrives som den største bestikkelsessag i Danmarkshistorien.

Gennem 18 retsmøder har vi hørt anklagerne Jørn Thostrup og Alexander Dzougov fra Bagmandspolitiet (SØIK) foretage afhøringer og fremføre beviser, og vi har hørt de tiltalte afgive forklaringer om dyre Michelin-middage på nogle af landets fineste restauranter og rejser til Dubai og Las Vegas på business class.

[…]

De tiltalte i sagen er tiltalt for at have modtaget bestikkelse som offentligt ansat, at have tilbudt bestikkelse til offentligt ansatte og at have udført groft underslæb, da mange af rejserne og middagene er betalt via midler på den såkaldte "Konto 2840", der indeholder tilgodehavende fra Region Sjælland, altså offentlige midler. ”

Den 20. december 2017 konfronterede Computerworld [Klager] med de aktindsigtsbesvarelser, som Computerworld havde modtaget fra forskellige offentlige myndigheder. Ved mail af 21. december 2017 sendte Computerworld [Klager]s citater fra interviewet til gennemlæsning hos ham. Ordlyden af påklagede artikels underrubrik blev ikke forelagt for [Klager] forud for offentliggørelsen. [Klager] kom samme dag med sine rettelser til citaterne.

Den påklagede artikel

Computerworld bragte den 12. januar 2018 artiklen ”Mystik om tidligere Atea-boss’ dyre luksusmiddage med offentlige kunder på Ateas regning: Fandt de overhovedet sted” med underrubrikken:

”Under en afhøring i efteråret påstod tidligere Atea-boss, [Klager], at middage i stil med Michelin-middagene fra Atea-sagen var helt almindeligt med en række offentlige kunder. Det viser aktindsigter nu ikke er tilfældet. ”

Af artiklen fremgik følgende:

”Klokken 11.45 16. november satte tiltalte [Klager] sig til rette i vidneskranken i retslokale F4 i Retten i Glostrup. Iført stribet skjorte, mørk jakke og jeans fortalte han, hvordan han som administrerende direktør for Atea ofte gik på ud og spiste fint med kunder offentligt såvel som private.

Han blev af anklager Jørn Thostrup spurgt ind til en middag i 2010 på Michelin-restauranten The Paul i København, som [Klager] efter eget udsagn "elskede".

Her deltog han sammen med sin kone [Person 1] i en middag, der efter sigende fungerede som et årsmøde mellem Atea og Region Sjælland.

På vegne af Region Sjælland deltog daværende it-driftschef [Person 2] med sin partner [Person 3] og it-direktør [Person 4], der medbragte en højtstående kvindelig medarbejder fra HP. Desuden deltog også daværende salgschef hos Atea, Per Juul Andersen, med sin hustru.

Sammen spiste og drak de fire par fyrsteligt hos den berømte engelske kok Paul Cunningham, der betog folk med sin restaurant i Tivoli.

Den slags middage var helt normale med offentlige kunder, fastslog [Klager]. Fra sit sæde midt i retssalen opremsede han på spørgsmål fra sin forsvarsadvokat Kåre Pihlmann en række offentlige myndigheder, som han efter sigende skulle have spist med.

- Kriminalforsorgen, Postdanmark, DSB, SKAT, DONG (nu Ørsted.red), Udenrigsministeriet, Statens-it, Domstolsstyrelsen.

Ifølge [Klager] havde han spist lignende middage med disse myndigheder, og derfor var der ifølge ham hverken noget odiøst i, at han sammen med sin kone deltog i middagen, eller at Atea betalte gildet den torsdag aften i december 2010.

Myndigheder afviser på stribe

Nu er der opstået et problem for [Klager]. Det viser sig nemlig, at det er svært at dokumentere, at [Klager]s middage med de offentlige kunder overhovedet har fundet sted.

Computerworld har søgt aktindsigt hos de myndigheder [Klager] nævnte den eftermiddag i Retten i Glostrup og her har man svært ved at genkende det billede [Klager] tegnede af middage i topklassen med offentlige kunder som noget helt almindeligt.

"Statens It er ikke vidende om, at medarbejdere eller chefer skulle have deltaget i sammenkomster med Atea på restauranter eller andre beværtninger," skriver Statens IT.

Hos Kriminalforsorgen forklarer man i en e-mail, at to it-chefer har spist med Atea i forbindelse med en Gartner-konference i 2009, og der er vedlagt kvittering for deltagelse i konferencen, der inkluderer middagen.

Udenrigsministeriet kan ved søgning i deres dokumenter heller ikke finde noget, der tyder på, at deres folk skulle have spist lignende middage med [Klager].

Og heller ikke Domstolsstyrelsens it-chef i perioden vil kendes ved luksusmiddage med [Klager].

"Vedrørende Atea kan jeg bekræfte, at jeg aldrig har modtaget invitationer eller deltaget i en middag eller frokost med dem på deres regning," skriver [Person 5], der var it-driftschef i styrelsen fra 2009-2015, i en mailkorrespondance som Computerworld har fået aktindsigt i.

Hos SKAT kæmper man fortsat med at besvare anmodningen om aktindsigt, og hos DSB genkender man heller ikke billedet.

Her kom en ansat ellers i klemme, da de mindre forhold i sagen blev afgjort sidste år.

"I forbindelse med den i offentligheden omtalte Atea-sag, hvor bl.a. en tidligere DSB-ansat var involveret, har DSB gennemført samtaler med de medarbejdere i IT afdelingen og Indkøbsafdelingen, som potentielt kunne være genstand for påvirkning fra Atea. Alle oplyste, at de ikke havde modtaget gaver eller andre fordele fra Atea," skriver [Person 6], der er pressechef hos DSB.

[Klager] holder fast

Computerworld har derfor bedt [Klager] om at forklare sig og fortælle, hvem det er han har spist med og hvornår.

"Den eneste måde, jeg vil kunne gøre dig klogere på det her er ved at give dig aktuelle navne. Jeg synes ikke, at det er rimeligt, at de her folk skal hives igennem det samme, som vi bliver, så det har jeg ikke lyst til,” siger han.

Men myndighederne er forpligtet jævnfør offentlighedsloven til at udlevere den her slags oplysninger, så det virker besynderligt, at du siger, at der har fundet nogle middage sted, som de offentlige myndigheder ikke kan bekræfte?

"Det kan du godt sige, men det får mig ikke til udlevere de her navne. Selvfølgelig gør jeg ikke det. ”

Men holder du fast i, at middagene har fundet sted?

"Ja selvfølgelig. Hvis du tager fat i enhver it-forhandler og direktør og beder dem svare ærligt på, om de har spist med private og offentlige virksomheder gennem de seneste 10 år, så vil de svare, at selvfølgelig har de det. Det er på ingen måde usædvanligt, ”siger [Klager].

Man kunne også forestille sig, at du har siddet i retten og har ønsket at give et indtryk af, at den her slags middage var almindelige, og når vi så undersøger den påstand, så viser det sig ikke at holde stik. Kunne det være sådan det hænger sammen?

"Den holdning må du gerne have. Men selvfølgelig er det ikke tilfældet. På ingen som helst måde. Når jeg siger, at det har fundet sted, så er det fordi, det har fundet sted. Hvorvidt de pågældende myndigheder kan finde frem til de mennesker, og få dem til at udtale sig, det kan jeg ikke gøre noget ved,” siger han.

Men når nu myndighederne ikke kan finde de middage, du taler om. Har du så et bud på, hvordan de kan være forsvundet på mystisk vis?

"Nej, det har jeg da ikke noget bud på. Det skal jeg heller ikke have. Det må de selv stå på mål for."

Til artiklen var indsat en tekstboks med følgende indhold:

ӯrsted erkender Atea-middage

Mens de offentlige myndigheder står i kø for at fortælle, at de ikke kan dokumentere at have spist dyre middage med [Klager] og Atea, så er udmeldingen anderledes hos energiselskabet Ørsted (Dengang Dong.red).

[Person 7], kommunikationschef hos Ørsted bekræfter, at det har været nødvendigt at indskærpe reglerne.

"I forbindelse med vores interne afdækning af sagen har vi indhentet oplysninger fra Atea, som har vist, at enkelte medarbejdere tilbage i januar 2014 og før har deltaget i arrangementer betalt af Atea, som overstiger beløbsgrænsen og som ikke er blevet godkendt og indberettet i overensstemmelse med vores interne regelsæt. Vi har derfor skærpet vores interne processer med henblik på at sikre at vores interne regelsæt overholdes."

[…]

Computerworld har forsøgt at få be- eller afkræftet, hvorvidt der er tale om [Person 7], der var CIO hos det daværende Dong fra 2004 til 2016. Det vil man hos Ørsted ikke klarlægge.

[…]

Det må altså indtil videre stå uvist, hvem der måske har spist med [Klager] på en flot restaurant tilbage i 2014. Men vidst er det, at enkelte medarbejdere fra det daværende Dong har deltaget på Ateas regning. ”

Til artiklen er der indsat billeder af henholdsvis Statens IT, Udenrigsministeriet og DSBs besvarelse af Computerworlds aktindsigtsbegæringer. I artiklen er der desuden flere steder indsat links til Computerworlds tidligere artikler om Atea-sagen.

[Klager] bad den 18. januar 2018 Computerworld om ”af egen drift finder en løsning på at I har fremsat udtalelser, der er egnet til på uforsvarlig måde at påvirke dommerne og domsmændene med hensyn til sagens afgørelse. Computerworld afviste samme dag anmodningen.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 18. januar 2018.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

Retsreportage

[Klager] har anført, at formuleringen i den påklagede artikels underrubrik ”Det viser aktindsigter nu ikke er tilfældet” får hans forklaring i retten under en verserende straffesag til at fremstå usand. Det samme gør sig gældende for underoverskriften ”Nu er der opstået et problem for [Klager]”, der må anses for urimelig og uforsvarlig under en verserende retssag.

[Klager] har hertil oplyst, at han er tiltalt for bestikkelse, for i to tilfælde at have inviteret og betalt for offentligt ansattes deltagelse i middage på The Paul i 2010 og Geranium i 2011. Retssagen, der startede den 10. oktober 2017, var fortsat verserende, da artiklen blev offentliggjort den 12. januar 2018.

[Klager] har desuden oplyst, at han i retten har afgivet forklaring om, at det var almindeligt i hans job som administrerende direktør at deltage i middage med både private og offentlige kunder, hvor han nævnte en række offentlige virksomheder, hvor ansatte havde deltaget i disse middage.

[Klager] har oplyst, at han umiddelbart efter retsmødet blev kontaktet af Computerworlds journalist, der ønskede at få navnene på de offentligt ansatte, som der skulle have deltaget i disse middage, hvilket han ikke ønskede at oplyse, da han mener, at disse mennesker er uskyldige.

[Klager] har desuden anført, at journalisten har interviewet personer, som [Klager] ikke har haft nogen kontakt med, ligesom journalisten har bedt de offentlige myndigheder oplyse, om ansatte har deltaget i middage med [Klager]. Når de pågældende offentlige myndigheder ikke har kunnet bekræfte dette på grund af manglende oplysninger herom, udlægges det af journalisten som en afkræftelse af [Klager]s påstand, hvilket efter [Klager]s opfattelse, fremstiller ham som en løgner.

[Klager] har i forlængelse heraf anført, at det er skadeligt for ham at blive fremstillet som utroværdig i pressen, idet der er risiko for, at domsmændene og dommeren, der skal tage stilling til hans sag, bliver påvirket af Computerworlds konklusion om, at han har afgivet falsk forklaring for retten.

For så vidt angår Computerworlds aktindsigtsbegæringer har [Klager] anført, at

”det i sig selv er tåbeligt at [journalisten] forventer at en presseansvarlig hos en offentlig myndighed skulle have svar på dette spørgsmål, og alle myndigheder svarer naturligvis [journalisten], at de ikke fører fortegnelser over deres ansattes deltagelse i middage, betalt af leverandører. Altså at de offentlige myndigheder hverken kan bekræfte eller afkræfte min påstand. Alligevel vælger [journalisten] af fremlægge svarene illoyalt, og svarene er endvidere indsat som utydelige billeder i artiklen. ”

I forlængelse heraf har [Klager] anført, at den påklagede artikels fundament bygger på spørgsmålet ”Talte [Klager] sandt i retten? , som journalisten besvarer med:

”Myndigheder afviser på stribe”

”Nu er der opstået et problem for [Klager]”

”Udenrigsministeriet kan ved søgning i deres dokumenter heller ikke finde noget, der tyder på, at deres folk skulle have spist lignende middage med [Klager]. Og heller ikke domstolsstyrelsens it-chef i perioden vil kendes ved luksusmiddage med [Klager]”. ”

I tilknytning til sidste citat har [Klager] bemærket, at han aldrig har mødt den pågældende it-chef.

Afslutningsvis har [Klager] anført, at han efter artiklens offentliggørelse kontaktede journalisten med henblik på at få ham til at forstå, at hans forsøg på at efterforske påstanden om, at der blev afholdt en række middage med offentlige myndigheder, ikke med rimelighed kan føre til den konklusion, at han ikke talte sandt i retten.

2.2 Computerworlds synspunkter

God presseskik

Retsreportage

Computerworld har anført, at de har overholdt alle regler om god presseskik i forbindelse med den påklagede artikel.

I forlængelse heraf har Computerworld anført, at baggrunden for artiklen var, at journalisten var til stede i retten i Glostrup den 16. november 2017, hvor [Klager] blev afhørt, og hvor han fortalte, at det var helt almindeligt at spise forretningsmiddagen, som led i hans arbejde, ligesom det var almindeligt, at det var hans arbejdsplads, Atea, der betalte, når de inviterede. [Klager] forklarede desuden, at han havde spist middage med en række offentlige kunder.

Computerworld har oplyst, at de har dækket den såkaldte ”Atea-sag” intensivt, da den efter deres vurdering har stor offentlig interesse, ikke mindst fordi flere af de tiltalte har haft betroede offentlige stillinger eller arbejdet for centrale offentlige myndigheder, hvorfor det er af stor offentlig interesse, hvis yderligere ansatte hos de nævnte offentlige myndigheder skulle være impliceret i sagen.

Computerworld har i den forbindelse anført, at dette var baggrunden for, at journalisten anmodede om aktindsigt hos de offentlige myndigheder, som [Klager] har nævnt under afhøring, men at svarene fra de offentlige myndigheder ikke indikerer, at det var almindelig praksis, at medarbejderne deltog i middage eller andre sammenkomster med Atea, hvor Atea betalte.

Computerworld har herefter redegjort for svarene fra de offentlige myndigheder. Statens IT bekræftede, at to af deres ansatte har været på konference med Atea, men fremsendte samtidig en faktura for deltagelsen. Domstolsstyrelsen har fremsendt mails, hvor adspurgte ansatte har afvist at have deltaget i middage på Ateas regning. Udenrigsministeriet har oplyst, at de ikke kan fremsøge dokumentation for, at deres medarbejdere skulle have deltaget i den type middage, [Klager] har omtalt. Kriminalforsorgen har oplyst, at de har deltaget i en konference med Atea, men har tillige fremsendt en faktura for deltagelsen. Ørsted har svaret, at de har været nødt til at indskærpe reglerne over for enkelte medarbejdere som følge af Atea-sagen. Computerworld har oplyst, at oplysningerne fra Ørsted blev brugt til at bringe en sidehistorie til artiklen, hvor Computerworld har forsøgt at kortlægge hvilke medarbejdere, det drejer sig om. Dette understreger, at Computerworld ikke har haft til hensigt at undertrykke information eller modsatrettede resultater af deres anmodninger om aktindsigt.

Computerworld har desuden oplyst, at de fortsat afventer at modtage SKATs besvarelse af deres aktindsigtsbegæring.

Derudover har Computerworld anført, at journalisten den 20. december 2017 kontaktede [Klager] og konfronterede ham med de besvarelser på aktindsigtsbegæringerne, som Computerworld havde modtaget. Det aftaltes, at [Klager] fik – ligesom det er almindelig god skik på Computerworld – citaterne til godkendelse.

Computerworld har anført, at de anser alle regler for god presseskik for overholdt, da [Klager] er blevet foreholdt sine citater, resultaterne af deres research samt har haft god tid til at godkende citaterne.

For så vidt angår underrubrikken anfører Computerworld, at de ikke kalder [Klager] en løgner, men konstaterer, at det tilsyneladende ikke har været almindeligt med den slags middage med offentlige kunder. Baggrunden for Computerworlds konklusion i underrubrikken er, at de adspurgte myndigheder uafhængigt af hinanden ikke har kunnet finde dokumentation for, at de i perioden 2009-2017 har haft medarbejdere, der har deltaget i sammenkomster på beværtninger med Atea, og hvor det er Atea, der har betalt regningen. Computerworld har hertil anført, at det ikke er det samme som at konkludere, at disse middage aldrig har fundet sted, hvorfor de bevidst har valgt ikke at skrive i artiklen, at [Klager] lyver, men derimod anvende ord som ”mystik”, ”svært at dokumentere” og ”kan ved søgning i deres dokumenter heller ikke finde noget, der tyder på”.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Retsreportage

[Klager] har klaget over, at især artiklens underrubrik får hans forklaring under retsmødet den 16. november 2017 i Retten i Glostrup under en verserende straffesag til at fremstå usand. Han mener, at artiklen kan påvirke dommeren og domsmændene, der skal træffe afgørelse i hans sag.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at en retsreportage bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes synspunkter. Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig, jf. punkterne C. 3 og C. 5.

Af artiklens underrubrik fremgår følgende:

”Under en afhøring i efteråret påstod tidligere Atea-boss, [Klager], at middage i stil med Michelin-middagene fra Atea-sagen var helt almindeligt med en række offentlige kunder. Det viser aktindsigter nu ikke er tilfældet. ”

Pressenævnet finder, at det klart fremgår af artiklen, at der er tale om retsreportage fra et retsmøde den 16. november 2017 ved Retten i Glostrup, og at det via de i artiklen indsatte links til Computerworlds tidligere omtale fremgår, hvad sagen nærmere drejer sig om.

På baggrund af [Klager]s udsagn gengivet i artiklen samt hans synspunkter lægger Pressenævnet til grund, at han har erklæret sig ikke-skyldig i den verserende straffesag mod ham.

Pressenævnet finder, at udsagnene i underrubrikken ”påstod” og ”Det viser aktindsigter nu ikke er tilfældet” er et udtryk for Computerworlds vurdering på baggrund af de adspurgte myndigheders aktindsigtsbesvarelser vedrørende de adspurgte myndigheders deltagelse i dyre middage med Atea. Pressenævnet finder imidlertid, at udsagnet ”Det viser aktindsigter nu ikke er tilfældet” i sammenhængen fremstår som en faktuel oplysning, der er egnet til at så tvivl om [Klager]s forklaring under retsmødet den 16. november 2017 i Retten i Glo-

strup, da udsagnet giver et klart indtryk af, at de omtalte dyre middage ikke var almindelige, hvilket understøttes af Computerworlds brug af udsagnet ”påstod”.

Underrubrikken understøttes videre i artiklens indhold, hvor Computerworld på baggrund af myndighedernes oplysninger dog mere vurderende angiver, at ”myndigheder afviser på stribe”, og at det ”er svært at dokumentere, at [Klager]s middage med de offentlige kunder overhovedet har fundet sted”, hvilket nævnet i det konkrete tilfælde finder ligger inden for rammerne af, hvad mediet kan tilkendegive, mens en retssag verserer.

Selvom Computerworld loyalt har refereret [Klager]s synspunkter under retsmødet den 16. november 2017 samt har medtaget hans kommentarer (som han godkendte forud for artiklens offentliggørelse) til myndighedernes aktindsigtsbesvarelser, finder Pressenævnet, at Computerworld ved underrubrikkens formulering har overskredet grænserne for, hvad et medie ved omtale af en verserende straffesag må tilkendegive, da udsagnet som anført kan drage tvivl om troværdigheden af den tiltaltes forklaring for retten og dermed dennes skyld.

Pressenævnet udtaler på denne baggrund kritik af Computerworld.

Offentliggørelse af nævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Computerworld at offentliggøre nævnets kendelse i den løbende nyhedsstrøm på computerworld.dk med følgende tekst til en illustration af nævnets logo:

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Computerworld

[underrubrik]

Nævnet kritiserer Computerworld for at drage tvivl om tiltalte [Klager]s forklaring for retten i en verserende retssag.

[tekst]

Computerworld bragte i januar 2018 som led i en artikelserie om Atea-sagen en artikel om en af de tiltalte [Klager]s forklaring under et retsmøde i november 2017. Artiklen havde underrubrikken: ”Under en afhøring i efteråret påstod tidligere Atea-boss, [Klager], at middage i stil med Michelin-middagene fra Atea-sagen var helt almindeligt med en række offentlige kunder. Det viser aktindsigter nu ikke er tilfældet.

Artiklen omhandler [Klager]s forklaring under et retsmødet, hvor han nævnte nogle konkrete offentlige myndigheder, som Atea skulle have afholdt dyre middage med. Computerworld søgte efterfølgende aktindsigt hos de myndigheder, [Klager] havde nævnt under retsmødet, og konfronterede ham i artiklen med myndighedernes svar til Computerworld. Straffesagen var på tidspunktet for artiklens offentliggørelse fortsat verserende.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at især artiklens underrubrik får hans forklaring under retsmødet i en verserende straffesag til at fremstå usand.

Pressenævnet finder, at udsagnet ”Det viser aktindsigter nu ikke er tilfældet” i artiklens underrubrik i sammenhængen fremstår som en faktuel oplysning, der er egnet til at så tvivl om [Klager]s forklaring i retten. Nævnet har derfor udtalt kritik af Computerworld, idet Computerworld ved underrubrikkens formulering har overskredet grænserne for, hvad et medie må tilkendegive ved omtale af verserende straffesager, da udsagnet kan drage tvivl om troværdigheden af [Klager]s forklaring for retten og dermed hans skyld.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Afgjort den 19. juni 2018