Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 32-18 om merudgifter - sektoransvar - transport - skole - skolefritidsordning - sammenligningsgrundlag - samlivsophævelse

Principafgørelsen fastslår

Forældre, der forsørger et barn i hjemmet med nedsat funktionsevne, kan få dækket merudgifter ved forsørgelsen af barnet efter serviceloven.

Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven eller anden lovgivning.

Undervisningssektorens ansvar

Det følger af princippet om sektoransvarlighed, at den offentlige sektor, der udbyder en ydelse eller en service, også er ansvarlig for, at den pågældende ydelse er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne. Sektoransvarlighedsprincippet er udgangspunktet for afgrænsningen af, i hvilket regi et opgaveområde hører hjemme.

Dækningen af transportudgifter til og fra skole er ikke et ansvar for socialsektoren, men derimod undervisningssektorens ansvar.

Udgiften til transport til og fra skole kan ikke dækkes som en merudgift

Dækning af udgifter til transport af elever til og fra skole, herunder elever med nedsat funktionsevne, er reguleret i folkeskolelovens regler.

Det er alene udgiften til transport mellem skole og bopælsadressen, der kan dækkes efter folkeskolelovens regler. Udgiften til transport mellem skole og en samværsforælders adresse kan ikke dækkes efter folkeskolelovens regler. Folkeskoleloven gør udtømmende op med muligheden for dækning af transportudgifter til og fra skole. Det skyldes, at folkeskoleloven udtrykkeligt angiver, hvornår udgiften til transport til og fra skole kan dækkes. Transportudgifterne kan ikke dækkes efter serviceloven.

Udgiften til transport til og fra skolefritidsordning kan dækkes som en merudgift

Dækning af udgifter til transport til og fra skolefritidsordning er ikke reguleret i folkeskoleloven, men i befordringsbekendtgørelsen, som ikke udtrykkeligt angiver, hvornår udgifter til transport til og fra skolefritidsordning kan dækkes. Bekendtgørelsen angiver alene, hvornår udgiften til transport undtagelsesvist kan dækkes efter folkeskolelovens regler. Reglerne i bekendtgørelsen gør derfor ikke udtømmende op med muligheden for at få hjælp til transportudgifter til og fra skolefritidsordning.

Det er afgørende for, om udgiften kan dækkes efter befordringsbekendtgørelsen, om transporten kan ske uden etablering af en særskilt transportordning, det vil sige uden merudgift for undervisningssektoren.

Muligheden for at få hjælp til dækning af udgifter til transport efter reglen om nødvendige merudgifter er subsidiær i forhold til muligheden for at få hjælp efter reglerne i anden lovgivning. Det betyder, at det først skal afklares, om der er mulighed for at dække transportudgiften efter befordringsbekendtgørelsens regler.

Kommunen kan ikke give afslag på at yde hjælp til dækning af merudgiften til transport med henvisning til, at hjælpen kan dækkes af undervisningssektoren, medmindre det er afklaret, at hjælpen faktisk kan dækkes efter befordringsbekendtgørelsen.

Kommunen skal derfor afklare, om der kan bevilges hjælp af undervisningssektoren. Denne afklaring kan eventuelt ske i samarbejde med undervisningssektoren.

Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne kan herefter få dækket udgiften til transport til og fra skolefritidsordning, i det omfang udgiften overstiger den udgift forældre i samme livssituation har til transport af børn uden funktionsnedsættelser på samme alder.

Dækning af merudgifter, når forældrene ikke bor sammen

Det er ikke usædvanligt, at forældre ophæver samlivet, og at én eller begge forældre i den forbindelse flytter væk fra den tidligere bopæl. Kommunen kan, da samlivsophævelser ikke er usædvanlige, ikke give afslag på dækning af merudgiften til transport med henvisning til, at udgiften er en følge af samlivsophævelsen og ikke barnets funktionsnedsættelse.

Hvis forældrene til et barn med nedsat funktionsevne ikke bor sammen, kan begge forældre få dækket udgiften til transport, i det omfang udgiften overstiger den udgift forældre i samme livssituation har til transport af børn uden funktionsnedsættelse på samme alder. Forældre i samme livssituation er i den sammenhæng også forældre, der ikke bor sammen.

I den konkrete sag havde en forælder ret til dækning af merudgifter til taxakørsel mellem skolefritidsordningen og sin adresse, som ikke var barnets bopælsadresse. Den udgift, som forælderen ville have haft til transport mellem skolefritidsordningen og sin adresse, hvis barnet ikke have haft en nedsat funktionsevne, skulle trækkes fra ved beregningen af merudgiften. Ankestyrelsen var dermed ikke enig i, at merudgiften skulle beregnes med udgangspunkt i udgiften til transport mellem skolefritidsordningen og barnets bopælsadresse.

Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Dette for at afklare, om folkeskoleloven gør udtømmende op med muligheden for dækning af udgifter til kørsel til og fra skolefritidsordning.

Videre ønskes det afklaret, om der skal være forskel på, om der er tale om kørsel til og fra skole henholdsvis kørsel til og fra skolefritidsordning.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om social service (serviceloven) Lov nr. 573 af den 24. juni 2005, jf. seneste lovbekendtgørelse nr. 102 af 29. januar 2018.

§ 41, stk. 1, 1. pkt., om nødvendige merudgifter

§ 41, stk. 1, 2. pkt., om at udgiften ikke skal kunne dækkes efter anden lovgivning

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap og langvarig sygdom. Bekendtgørelse nr. 1245 af den 13. november 2017.

§ 1, stk. 5, om at behovet for dækning af merudgifter vurderes i forhold til ikke-handicappede børn på samme alder og i samme livssituation.

Lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Lov nr. 509 af 30. juni 1993, jf. seneste lovbekendtgørelse nr. 1510 af den 14. december 2017.

§ 26, stk. 2, om befordring af syge elever mellem skole og hjem.

Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen (befordringsbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 688 af den 20. juni 2014.

§ 1, stk. 1, om befordring mellem barnets folkeregisteradresse og skole.

§ 1, stk. 2, om befordring mellem barnets folkeregisteradresse og skolefritidsordning.

Praksis

Gældende:

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

C-11-03:

Ankestyrelsen fandt, at det i henhold til sektoransvarlighedsprincippet påhviler folkeskolen at yde støtte til børn i skole og skolefritidsordning.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at et forældrepar, på baggrund af en konkret vurdering af sønnens lidelse og nødvendigheden af deres lejlighedsvise tilstedeværelse i særlige tilfælde, eventuelt kunne være berettiget til at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det var herved forudsat, at det var udelukket at opfylde det lejlighedsvise konkrete behov ved personalet i skole og skolefritidsordning, og at hjælpen ikke var nødvendiggjort på grund af manglende ressourcer og/eller personale i skole og skolefritidsordning.

C-23-03:

Ankestyrelsen fandt, at det i henhold til sektoransvarlighedsprincippet påhviler folkeskolen at yde støtte til børn i skole og skolefritidsordning.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at et forældrepar, på baggrund af en konkret vurdering af sønnens lidelse og nødvendigheden af deres lejlighedsvise tilstedeværelse i særlige tilfælde, eventuelt kunne være berettiget til at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det var herved forudsat, at det var udelukket at opfylde det lejlighedsvise konkrete behov ved personalet i skole og skolefritidsordning, og at hjælpen ikke var nødvendiggjort på grund af manglende ressourcer og/eller personale i skole og skolefritidsordning.

Kasserede:

Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere (historisk):

116-11:

Transportudgifter til kørsel af barn til og fra skole i de uger, hvor barnet bor hos den forælder, som barnet ikke har folkeregisteradresse hos, og som ikke kan dækkes af skolens kørsel, kunne ikke ydes som merudgift.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det følger af sektoransvarlighedsprincippet, at dækning af befordringsudgifter af elever til og fra skole, herunder elever med nedsat funktionsevne, henhører under undervisningssektoren. Dette er reguleret efter folkeskolelovens regler. Ankestyrelsen har ikke kompetence til at tage stilling til disse regler.

Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse.

Vejledninger

Vi har også anvendt vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, vejledning nr. 9007 af den 7. januar 2014 med seneste ændringer i vejledning nr. 9047 af den 28. januar 2015.

Pkt. 184 om befordring til dagtilbud.

Pkt. 185 om befordring til skole.

Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Du har ret til dækning af merudgiften til kørsel mellem din bopæl og barnets skolefritidsordning.

Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Kommunen skal som følge heraf omberegne merudgiftsydelsen og udbetale dit tilgodehavende. Kommunen kontakter dig.

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at det er en følge af barnets funktionsnedsættelse, at det skal køre i taxa mellem din bopæl og sin skolefritidsordning.

Vi vurderer, at du har ret til dækning af udgiften til taxakørsel fratrukket den udgift, du ville have haft til transport, hvis barnet ikke havde haft en nedsat funktionsevne.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at barnet som følge af sin funktionsnedsættelse går i en specialklasse og i skolefritidsordning på skolen.

Vi lægger herefter vægt på, at kommunen dækker merudgiften til taxakørsel mellem barnets bopælsadresse og skolefritidsordningen. Vi lægger på den baggrund til grund, at det er nødvendigt, at transporten foregår i taxa.

Vi lægger også vægt på, at du og barnets mor ikke bor sammen. Barnet har bopæl hos sin mor, som bor i en bydel. Barnet er på samvær hos dig. Du bor i en anden bydel.

Oplysningerne fremgår særligt af kommunens afgørelse og genvurdering samt dine klager.

Om reglerne

Forældre, der forsørger et barn i hjemmet med nedsat funktionsevne, kan få dækket merudgifter ved forsørgelsen af barnet efter serviceloven.

Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven eller anden lovgivning.

Dækning af udgifter til transport til og fra skolefritidsordning er ikke reguleret i folkeskoleloven, men i befordringsbekendtgørelsen, som ikke udtrykkeligt angiver, hvornår udgifter til transport til og fra skolefritidsordning kan dækkes. Bekendtgørelsen angiver alene, hvornår udgiften til transport undtagelsesvist kan dækkes efter folkeskolelovens regler. Reglerne i bekendtgørelsen gør derfor ikke udtømmende op med muligheden for at få hjælp til transportudgifter til og fra skolefritidsordning.

Muligheden for at få hjælp til dækning af udgifter til transport efter reglen om nødvendige merudgifter er subsidiær i forhold til muligheden for at få hjælp efter reglerne i anden lovgivning. Det betyder, at det først skal afklares, om der er mulighed for at dække transportudgiften efter befordringsbekendtgørelsens regler.

Det er afgørende for, om udgiften kan dækkes efter befordringsbekendtgørelsen, om transporten kan ske uden etablering af en særskilt transportordning, det vil sige uden merudgift for undervisningssektoren.

Kommunen kan ikke give afslag på at yde hjælp til dækning af merudgiften til transport med henvisning til, at hjælpen kan dækkes af undervisningssektoren, medmindre det er afklaret, at hjælpen faktisk kan dækkes efter befordringsbekendtgørelsen.

Kommunen skal derfor afklare, om der kan bevilges hjælp af undervisningssektoren. Denne afklaring kan eventuelt ske i samarbejde med undervisningssektoren.

Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne kan herefter få dækket udgiften til transport til og fra skolefritidsordning, i det omfang udgiften overstiger den udgift forældre i samme livssituation har til transport af børn uden funktionsnedsættelse på samme alder.

Det er ikke usædvanligt, at forældre ophæver samlivet, og at én eller begge forældre i den forbindelse flytter væk fra den tidligere bopæl. Kommunen kan, da samlivsophævelser ikke er usædvanlige, ikke give afslag på dækning af merudgiften til transport med henvisning til, at udgiften er en følge af samlivsophævelsen og ikke barnets funktionsnedsættelse.

Hvis forældrene til et barn med nedsat funktionsevne ikke bor sammen, kan begge forældre få dækket udgiften til transport, i det omfang udgiften overstiger den udgift forældre i samme livssituation har til transport af børn uden funktionsnedsættelser på samme alder. Forældre i samme livssituation er i den sammenhæng også forældre, der ikke bor sammen.

På den baggrund har du ret til dækning af merudgiften til taxakørsel mellem din bopælsadresse og barnets skolefritidsordning.

Det er alene den merudgift, der er en følge af barnets funktionsnedsættelse, du kan få dækket. Merudgiften er derfor udgiften til taxakørsel fratrukket den udgift, som du ville have haft, hvis barnet ikke havde haft en nedsat funktionsevne. Sidstnævnte er udgiften til offentlig transport mellem din bopælsadresse og den skolefritidsordning, som barnet ville have været tilknyttet, hvis det ikke havde haft en nedsat funktionsevne.

Kommunen skal nu omberegne merudgiftsydelsen og udbetale dig dit tilgodehavende. Kommunen kontakter dig.

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Redaktionel note
  • Afgørelsens titel er den 3. juli 2018 rettet, således at [sektor-ansvar] er korrigeret til: [sektoransvar].
  • Denne principafgørelse er kasseret den 7. maj 2019, da den er erstattet af principafgørelse 25-19.