Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge

1. Indledning

I denne vejledning beskrives hvilke beskæftigelseskrav, der gælder for at opnå ret til barselsdagpenge. Reglerne findes i §§ 27-29 i barselsloven (loven).

I bekendtgørelse nr. 541 af 28. maj 2018 om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v., (bekendtgørelsen) er fastsat nærmere regler om opgørelsen af beskæftigelseskravet.

2. Lønmodtagere - beskæftigelseskravet i lovens § 27

§ 27. En lønmodtager har ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, når den pågældende
1) dagen før fraværet eller på første fraværsdag er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 160 timer, jf. stk. 2, inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst 3 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned,
2) ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter denne lov,
3) ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
4) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,
5) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller
6) er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. Opgørelsen af beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, sker på baggrund af indberetninger til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 4. Ved opgørelsen indgår timer, hvor lønmodtageren har
1) arbejdet som lønmodtager,
2) arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager og med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 28,
3) modtaget dagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge efter denne lov,
4) modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,
5) modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
6) afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse eller,
7) modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond.
Stk. 3. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende eller efter denne lovs § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn. Endvidere ses bort fra perioder, hvor der ville være ret til barselsdagpenge efter § 21, men hvor den anden forælder har fået udbetalt barselsdagpengene eller dennes arbejdsgiver har fået udbetalt refusion, og fra perioder, hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og om opgørelse og placering af timer samt omregning m.v. af indkomster vedrørende timer omfattet af stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om, at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå ved opgørelsen af timer efter stk. 1, nr. 1, og stk. 2.

En lønmodtager har ret til barselsdagpenge, hvis pågældende opfylder ét af de seks krav om tilknytning til arbejdsmarkedet, der er nævnt i lovens § 27, stk. 1.

Kravet om aktuel beskæftigelse dagen før fraværet eller på første fraværsdag samt beskæftigelse i mindst 160 timer indberettet i indkomstregistret inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 1, er beskrevet i vejledningens pkt. 2.1.

Kravet om at ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 2, er beskrevet i vejledningens pkt. 2.2.

Kravet om at ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 3, er beskrevet i vejledningens pkt. 2.3.

Kravet om inden for den seneste måned at have afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 4, er beskrevet i vejledningens pkt. 2.4.

Kravet om at være elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 5, er beskrevet i vejledningens pkt. 2.5.

Kravet om at være ansat i fleksjob, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 6, er beskrevet i vejledningens pkt. 2.6.

Tidspunktet for lønmodtagerens ret til barselsdagpenge er reguleret i lovens § 29, og er beskrevet i vejledningens pkt. 4.2.

2.1. Krav om beskæftigelse dagen før fraværet eller på første fraværsdag, og mindst have 160 timers beskæftigelse inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden (aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet)

Det fremgår af lovens § 27, stk. 1, nr. 1, at en lønmodtager har ret til barselsdagpenge, hvis pågældende er i beskæftigelse dagen før fraværet eller på første fraværsdag og har været beskæftiget i mindst 160 timer inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder og i mindst 3 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned. Kravet har til formål at sikre, at lønmodtagere, der opnår ret til barselsdagpenge, både har en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet og i en længere periode forud for første fraværsdag har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Opgørelsen af beskæftigelseskravet sker som udgangspunkt på baggrund af oplysninger i indkomstregistret, jf. § 27, stk. 2. Hvis beskæftigelseskravet ikke er opfyldt på baggrund af oplysninger i indkomstregistret skal Udbetaling Danmark, inden der eventuelt træffes afgørelse om, at der ikke er ret til barselsdagpenge på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet, partshøre lønmodtageren, dvs. rette henvendelse til lønmodtageren for at få oplyst, om lønmodtageren er enig eller har supplerende oplysninger om arbejde som selvstændig erhvervsdrivende i perioden, udenlandsk indkomst m.v., som eventuelt vil kunne medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Hvis det i forbindelse med Udbetaling Danmarks sagsbehandling konstateres, at der er fejl i oplysningerne i indkomstregistret, f.eks. at der er opgivet et forkert antal løntimer, er Udbetaling Danmark forpligtet til at meddele fejlen til indkomstregistret (SKAT), jf. § 4 i lov om et indkomstregister. I det omfang Udbetaling Danmark har kendskab til de rigtige oplysninger, eventuelt efter kontakt til arbejdsgiveren, kan Udbetaling Danmark lægge disse oplysninger til grund for opgørelsen af beskæftigelseskravet. Udbetaling Danmark skal ikke lade afgørelsen af barselsdagpengesagen afvente, at oplysningerne i indkomstregisteret er korrigeret i overensstemmelse med gældende regler herom.

2.1.1. Krav om aktuel beskæftigelse dagen før fraværet eller på første fraværsdag

Lønmodtageren skal være i aktuel beskæftigelse for at være omfattet af lovens § 27, stk. 1, nr. 1. En lønmodtager anses for at være i beskæftigelse, når lønmodtageren er i et ansættelsesforhold i arbejdsretlig forstand. En person, som påbegynder en fraværsperiode dagen efter, at ansættelsen hos arbejdsgiveren er ophørt, vil blive anset som værende i beskæftigelse og omfattet af bestemmelsen. En person, som påbegynder en fraværsperiode to dage efter, at ansættelsen hos arbejdsgiveren er ophørt, vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at f.eks. en lønmodtager, der arbejder som vikar og ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, kan opfylde beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge, hvis vikariatet slutter dagen før orloven. Ved vurderingen af, hvornår ansættelsen slutter, kan f.eks. ses på lønmodtagerens arbejdsskema, herunder ift. om pågældende normalt arbejder i weekenden.

Der skal være tale om et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand. Det betyder som udgangspunkt, at der udføres personligt arbejde i et tjenesteforhold til en arbejdsgiver. Den ansatte er således undergivet arbejdsgiverens ledelse og instruktioner for arbejdets udførelse og modtager arbejdsvederlag i form af løn.

Der vil normalt ikke være tvivl om, hvorvidt der er tale om et lønmodtagerforhold. For nærmere gennemgang af praksis vedrørende afgrænsningen mellem lønmodtager og selvstændige henvises til vejledning om sygedagpengeforsikringerne i sygedagpengelovens §§ 45 og 55.

2.1.2. Opgørelse af 160 timer i de seneste 4 afsluttede kalendermåneder

De seneste 4 afsluttede kalendermåneder regnes fra fraværets begyndelse. Det betyder, at en lønmodtager, der påbegynder en fraværsperiode f.eks. den 16. april 2019, skal have opgjort beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark ud fra kalendermånederne december 2018 og januar, februar og marts 2019. I disse 4 kalendermåneder skal der være mindst 160 indberettede timer i indkomstregistret, og de skal være fordelt således, at der i 3 af kalendermånederne er mindst 40 timer i hver måned.

Det følger af lovens § 27, stk. 2, at der ved opgørelse af de 160 timer kan medregnes timer, hvor lønmodtageren har haft lønarbejde, har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang forud for overgang til lønmodtagerarbejde jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3, har modtaget sygedagpenge, dagpenge efter barselsloven, arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Endvidere kan medregnes timer, hvor lønmodtageren har afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, eller har modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3.

Opgørelse af, om beskæftigelseskravet i lovens § 27, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, skal som udgangspunkt ske på baggrund af indberetninger om timer i henhold til lov om et indkomstregister, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

I bekendtgørelsen § 2, stk. 3, er fastsat, at hvis beskæftigelseskravet ikke kan opfyldes alene på baggrund af timer med beskæftigelse i perioden, medregnes timer med arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og syge- og barselsdagpenge. Dernæst kan medregnes timer med udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond samt timer med udbetalt feriegodtgørelse.

2.1.2.1 Timer med lønarbejde, jf. § 27, stk. 2, nr. 1

Timer, for hvilke der er udbetalt løn, og som er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister, kan medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde.

Der vil således kunne medregnes timer, hvor lønmodtageren ikke har været i faktisk beskæftigelse, men hvor arbejdsgiveren har udbetalt løn, f.eks. under ferie, sygdom, barsel, barns første sygedag mv.

Det er det timetal, der er indberettet til indkomstregistret, der skal medregnes. Ved beskæftigelse, der i henhold til aftale eller gældende overenskomst anses som fuldtidsbeskæftigelse, selv om det udføres på kortere end normal arbejdstid, kan medregnes med 37 timer ugentligt, hvis der er indberettet 37 timer til indkomstregistret.

Løntimerne kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis timerne er indberettet til indkomstregisteret for 4 måneders perioden.

Timer, der er indberettet for en periode, som går over flere kalendermåneder, skal fordeles forholdsmæssigt på kalendermånederne, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 4. I disse tilfælde håndteres indberetningen sådan, at både beløb og timetal fordeles efter antal kalenderdage på de måneder, der er berørt af indberetningen. En indberetning, der har startdato 17. januar 2019 og slutdato 10. februar 2019, vil således blive fordelt med 15 dage i januar og 10 dage i februar. 60 pct. af timerne og indkomsten vil således blive henført til januar, mens 40 pct. henføres til februar.

Hvis der i indkomstregistret ikke er anført et timetal for en lønindtægt fra arbejdsgiveren, skal der for lønmodtagere med ukendt arbejdstid – f.eks. provisionslønnede - foretages omregning af indtægten til timer, som skal medregnes til opgørelse af beskæftigelseskravet. Som udgangspunkt vil der i løntimefeltet være sat et kryds, og feltet får teksten "Ingen forhold mellem løn og timer", når der er tale om lønmodtagere med ukendt arbejdstid. Omregningen skal ske ud fra samme beregningsmåde som i § 2, stk. 8 om ukendt arbejdstid i bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspension, bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015. Det sker ved at lønnen fra arbejdsgiveren divideres med ATP-bekendtgørelsens timeløn, hvorved timetallet findes. Hvert år i begyndelsen af januar offentliggøres den timefortjeneste, der skal anvendes for det indeværende kalenderår. I 2018 er timefortjenesten 202,71 kr. for mænd og 183,06 kr. for kvinder.

Har arbejdsgiver reguleret lønnen eller f.eks. udbetalt tillæg eller bonus, skal der ikke foretages omregning af denne indtægt til timeantal, idet arbejdsgiver i disse tilfælde allerede har oplyst et timetal ved den tidligere lønindberetning. Som udgangspunkt vil der i løntimefeltet være registreret ”0” i disse situationer.

2.1.2.2. Timer med beskæftigelse i væsentligt omfang som selvstændig erhvervsdrivende - § 27, stk. 2, nr. 2

Timer, som lønmodtageren har arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende i 4 måneders perioden kan efter omstændighederne medregnes ved opgørelsen af kravet om 160 timers beskæftigelse. Det kræver, at lønmodtageren er overgået fra selvstændig erhvervsvirksomhed til lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af 4 måneders perioden, og lønmodtager med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 28.

Det fremgår af § 3, stk. 3, i bekendtgørelsen, at antallet af timer, der kan medregnes, som udgangspunkt er 18 ½ time pr. uge. Dog kan medregnes yderligere timer, såfremt timetallet i virksomheden kan dokumenteres af lønmodtageren.

Eksempel: Borger opfylder ikke beskæftigelseskravet med de indberettede timer i indkomstregistret. Borger kan dokumentere at have arbejdet som selvstændig i 22 timer ugentligt. Derfor medregnes 22 timer ugentligt i opgørelsen af beskæftigelseskravet som lønmodtager.

2.1.2.3. Sygedagpenge og dagpenge efter barselsloven - § 27, stk. 2, nr. 3

Timer, hvor lønmodtager har modtaget sygedagpenge fra kommunen eller dagpenge efter barselsloven fra Udbetaling Danmark i de 4 kalendermåneder, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Fra 1. juli 2014 har kommunerne og Udbetaling Danmark haft pligt til at indberette antallet af timer, hvor der er udbetalt henholdsvis sygedagpenge og dagpenge efter barselsloven til indkomstregistret, jf. § 1 og § 2 i bekendtgørelse nr. 807 af 27. juni 2014 om indberetning af timer til indkomstregistret for udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, barselsdagpenge efter barselloven samt arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.1.2.4. Arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse - § 27, stk. 2, nr. 4 og 5

Timer, hvor lønmodtager har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen i de 4 kalendermåneder, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 27, stk. 1, nr. 1. Timer med G-dage kan ligeledes medregnes, idet disse timer i denne sammenhæng anses for at træde i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, som kan medregnes til beskæftigelseskravet.

2.1.2.5. Ferie med løn eller feriegodtgørelse - § 27, stk. 2, nr. 6

Timer, hvor en lønmodtager har afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse i de 4 kalendermåneder, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 27, stk. 1, nr. 1. Der skal alene medregnes perioder med feriegodtgørelse, hvis beskæftigelseskravet ikke kan opgøres på baggrund af de øvrige timer, som fremgår af lovens § 27, stk. 2, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3.

Timer, hvor der er afholdt ferie med løn, vil som udgangspunkt fremgå af indkomstregistret som almindelige løntimer, og medregnes således allerede efter lovens § 27, stk. 2, nr. 1.

Borgeren skal dokumentere afholdelse af ferie og udbetaling af feriegodtgørelsen. Udbetalt feriegodtgørelse mv. skal ikke tælle som beskæftigelse, hvis der ikke er afholdt ferie. Det kan f.eks. være hvis der er tale om femte ferieuge som udbetales uden at være afholdt, hvis der er feriehindringer eller hvis der er tale om straksudbetaling af feriepengebeløb.

2.1.2.6. Godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond - § 27, stk. 2, nr. 7

Timer for hvilke lønmodtager har modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond i de 4 kalendermåneder kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Udbetalingerne fra Lønmodtagernes Garantifond fremgår af indkomstregistret, men kan være forsinkede. Borgeren må i de situationer, hvor timer med udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond er afgørende for opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 27, stk. 1, nr. 1, fremkomme med dokumentation fra Lønmodtagernes Garantifond om de ventende udbetalinger.

2.1.2.7. Perioder/timer fra EU/EØS-land

Beskæftigelseskravet kan opfyldes gennem sammenlægning af beskæftigelse/perioder, dvs. medregning af timer/perioder, der er tilbagelagt efter reglerne i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller et land, som Danmark har en overenskomst om sammenlægning af perioder med. Der henvises til vejledning nr. 9254 af 31. maj 2010, DEL V - VEJLEDNING OM BARSELDAGPENGE.

2.1.2.8. Andre indtægter, f.eks. kontanthjælp, uddannelsesydelse, ressourceforløbsydelse, efterløn, førtidspension m.v.

Timer, hvor en lønmodtager inden for 4 måneders perioden har modtaget offentlige ydelser, udover de nævnte i lovens § 27, stk. 2, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

En lønmodtager, som under et jobafklaringsforløb modtager løn fra arbejdsgiver, og hvor arbejdsgiveren modtager refusion på baggrund af den ressourceforløbsydelse, som lønmodtageren ville have været berettiget til, vil kunne medregne løntimerne, jf. lovens § 27, stk. 2, nr. 1.

2.1.2.9. Perioder med tabt arbejdsfortjeneste, plejevederlag, arbejdskonflikt samt udbetaling til den anden forælder § 27, stk. 3

Efter lovens § 27, stk. 3, ses der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet i lovens § 27, stk. 1, bort fra perioder på indtil 2 år med godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 efter serviceloven eller hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt. Endvidere ses der bort fra perioder, hvor der ville være ret til barselsdagpenge, men hvor den anden forælder eller dennes arbejdsgiver har fået udbetalt barselsdagpengene/refusion. Dette har blandt andet betydning, hvis to forældre f.eks. samtidig holder forældreorlov og deler de 32 ugers ret til barselsdagpenge, så den ene forælder har ret til barselsdagpenge i de første 16 uger og den anden i de sidste 16 uger.

Disse perioder kan der ses bort fra ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis perioderne betyder, at beskæftigelseskravet i lovens § 27, stk. 1, ikke kan opfyldes.

Har lønmodtageren således været omfattet af en arbejdskonflikt i en del af en kalendermåned, og det dermed betyder, at beskæftigelseskravet på mindst 40 timer i kalendermåneden ikke kan opfyldes, vil der kunne ses bort fra denne kalendermåned, og måneden forud for de 4 afsluttede kalendermåneder kan indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

2.1.2.10. Særligt om løsarbejdere og vikarer

Det fremgår af principafgørelse 100-15, at der ved løsarbejdere forstås personer med kortvarige eller tilfældige arbejdsforhold, hvor ansættelsens ophør som regel er aftalt på forhånd. En løsarbejder betragtes kun som ansat i de perioder, hvor pågældende faktisk er i beskæftigelse hos arbejdsgiveren.

Når beskæftigelseskravet skal undersøges for vikarer/løsarbejdere, er det vigtigt at få fastslået, om pågældende på tidspunktet for fraværets start skal betragtes som værende i et løbende ansættelsesforhold eller ikke.

Det forhold, at lønmodtageren er ansat som vikar, kan ikke i sig selv føre til, at pågældende skal anses for at være løsarbejder. Der skal foretages en konkret og individuel vurdering, hvor der blandt andet kan lægges vægt på oplysninger i ansættelseskontrakten, herunder om der er aftalt en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, og om der er aftalt et opsigelsesvarsel. Der kan endvidere lægges vægt på, hvordan og for hvor lang tid fremtidigt arbejde planlægges, samt om arbejdsgiveren er forpligtet til at tilbyde vagter, og om vikaren har pligt til at tage vagter.

Det fremgår endvidere af principafgørelse 100-15, at det forhold, at vikaren ikke var eller skulle have været på arbejde på første fraværsdag, ikke i sig selv kan begrunde, at beskæftigelseskravet ikke kan anses for opfyldt, når vikaren i øvrigt må anses for at være i et løbende ansættelsesforhold.

Løsarbejdere og vikarer, der ikke har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, kan kun opfylde beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, hvis de er i beskæftigelse dagen før fraværet eller på første fraværsdag, og har været beskæftiget i mindst 160 timer inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder og i mindst 3 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned. Beskæftigelseskravet kan desuden opfyldes som dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, jf. § 27, stk. 1, nr. 2, jf. afsnit 2.2.

2.2. Opfyldelse af beskæftigelseskravet ved at have ret til arbejdsløshedsdagpenge eller ydelser, der træder i stedet herfor, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2

Tilknytningen til arbejdsmarkedet kan endvidere opfyldes, hvis personen ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til barselsdagpenge.

Arbejdsløshedskassen skal oplyse Udbetaling Danmark om, hvorvidt en person ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af ledighed.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 17-16 fastslået, at et dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse skal have meldt sig ledig i arbejdsløshedskassen og stillet sig til rådighed for arbejdsmarkedet forud for fraværet for at være berettiget til barselsdagpenge. Der kan ikke stilles krav om, at personen skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i en periode efter barselsorlovens udløb.

For et dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, som holder orlov fra et studie, følger det af principafgørelse 17-16, at for at kunne opfylde beskæftigelseskravet i barselsloven, skal den studerende melde sig ledig i arbejdsløshedskassen og stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet for at blive berettiget til barselsdagpenge. Det vil sige, at pågældende også skal tilmelde sig som arbejdssøgende hos jobcenteret.

Ankestyrelsen har i principafgørelsen endvidere udtalt, at orloven fra studiet skal være reel, og at det er Udbetaling Danmark, der skal vurdere dette i forhold til uddannelsens opbygning og forløb. Orloven vil f.eks. være reel, hvis der er orlov i mere end et semester, eller hvis orloven afskærer den studerende fra at gå til eksamen ved semesterets udgang. Den studerende skal fremsende dokumentation fra uddannelsesstedet på, at personen holder orlov fra uddannelsesstedet, og dermed heller ikke er berettiget til SU under orloven.

Se afsnit 4.2. i forhold til tidspunktet for opfyldelse af beskæftigelseskravet - herunder reglen om, at personer som først efter fraværets begyndelse opfylder beskæftigelseskravet ved at ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge kan få udbetalt barselsdagpenge fra tidspunktet for beskæftigelseskravets opfyldelse.

2.3. Opfyldelse af beskæftigelseskravet ved at have ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 3

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er ikke en ydelse, der træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, idet der er tale om en ydelse, som udbetales af arbejdsløshedskassen til personer, som ikke længere har ret til arbejdsløshedsdagpenge. Da reglerne for midlertidig arbejdsmarkedsydelse bygger på reglerne om arbejdsløshedsdagpenge, henvises til punkt 2.2. ovenfor.

2.4. Opfyldelse af beskæftigelseskravet ved at have afsluttet uddannelse, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 4

En nyuddannet, som inden for den seneste måned før fraværets start har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, har tidligst ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark fra den dag, hvor uddannelsen er afsluttet. Oplysning om, hvornår uddannelsen er afsluttet, kan fås ved henvendelse til den enkelte uddannelsesinstitution.

Det er uden betydning i forhold til opfyldelse af beskæftigelseskravet, om den nyuddannede rent faktisk melder sig ind i en arbejdsløshedskasse.

Hvis barnet bliver født før afsluttet uddannelse, kan kvinden få ret til barselsdagpenge, såfremt hun opfylder beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2. Se uddybning i denne vejlednings afsnit 4.2.

Ret til arbejdsløshedsdagpenge på dimittendvilkår

Det er ikke alle uddannelser, der giver ret til arbejdsløshedsdagpenge på dimittendvilkår. Kun uddannelser, der anses for erhvervsmæssige, kan danne grundlag for arbejdsløshedsdagpenge på dimittendvilkår. For at en uddannelse kan anses for erhvervsmæssig, skal den berettige til støtte inden for klippekortet efter lov om Statens Uddannelsesstøtte eller være omfattet af lov om erhvervsuddannelser. De gymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser anses ikke for en erhvervsmæssig uddannelse i denne sammenhæng.

Ud over at en uddannelse skal være erhvervsmæssig, stilles også krav til uddannelsens varighed for at få ret til arbejdsløshedsdagpenge på dimittendvilkår. Der er således en betingelse, at uddannelsen er normeret til og rent faktisk har varet mindst 18 måneder/3 semestre.

Der henvises til bekendtgørelse om indkomst og beskæftigelseskravet for lønmodtagere og bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere med tilhørende vejledninger.

2.5. Opfyldelse af beskæftigelseskravet ved at være elev i lønnet praktik, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Bestemmelsen omfatter alle elever, der er i lønnet praktik i forbindelse med en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov.

Elever fritages således for at opfylde det almindelige beskæftigelseskrav i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, for at kunne modtage barselsdagpenge. Retten til barselsdagpenge består, selvom fraværsperioden fortsætter ud over praktikperioden og ind i en periode med undervisning.

For at opfylde beskæftigelseskravet skal der være tale om lønnet praktik. En elev, der påbegynder barselsorlov i en periode med praktikkompenserende uddannelse, opfylder derfor ikke beskæftigelseskravet. Se Principafgørelse D-8-93, hvor en elev, der var under en praktikkompenserende uddannelse på Teknisk Skole, ikke havde ret til barselsdagpenge, idet den praktikkompenserende uddannelse ikke var omfattet af loven, og den uddannelsesydelse, som eleven modtog under den praktikkompenserende uddannelse, ikke kunne anses for indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand.

Bestemmelsen omfatter ikke personer, der er under ikke-lovregulerede uddannelser, men disse kan eventuelt opnå ret til barselsdagpenge, hvis betingelserne i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.

Udbetaling Danmark kan blandt andet hente oplysninger om hvilke uddannelser, der er lovregulerede i lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016 om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lovbekendtgørelse nr. 750 af 21. juni 2016 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det skal dog bemærkes, at de allerfleste har praktik. Samtidig vil der være nogle videregående uddannelser med praktik, som f.eks. lokomotivførere. Udover de nævnte er der desuden nogle få praktikbaserede uddannelser som f.eks. søfartsuddannelsen.

Evt. tvivlsspørgsmål om elever og lønnet praktik kan afklares ved at kontakte til Undervisningsministeriet.

2.6. Opfyldelse af beskæftigelseskravet ved ansættelse i fleksjob, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 6

Personer, der er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, opfylder beskæftigelseskravet, selv om de ikke forud for fraværet har haft tilknytning til arbejdsmarkedet dagen før fraværet eller på første fraværsdag, og har været beskæftiget i mindst 160 timer inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst 3 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned.

Bestemmelsen blev indført i forbindelse med førtids- og pensionsreformen i 2013 for at sikre, at omlægningen af fleksjobordningen, hvorefter den ansatte i fleksjob alene modtager løn for de faktiske udførte arbejdstimer, ikke vil afskære personer i de nye fleksjob for at opfylde betingelserne for ret til dagpenge efter barselsloven. Derved blev sikret, at personer, der er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor ansættelsen er under 9,15 timer om ugen, har ret til dagpenge efter barselsloven.

Bemærk at en person, der er ansat i fleksjob efter den gamle fleksjobordning skal opfylde beskæftigelseskravet for lønmodtagere i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, for at opnå ret til dagpenge efter barselsloven.

3. Beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende

3.1. Opfyldelse af beskæftigelseskravet for selvstændig virksomhed, jf. barselslovens § 28, stk. 1

§ 28. Retten til barselsdagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende er betinget af, at der inden for de sidste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
Stk. 2. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende eller efter denne lovs § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.
Stk. 3. En selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har uanset kravet i stk. 1 ret til barselsdagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende.

Selvstændige erhvervsdrivende har efter barselslovens § 28, stk. 1, ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis den selvstændige inden for de sidste 12 måneder før fraværet har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned før fraværsperioden. Dvs. at den selvstændige erhvervsdrivende (i gennemsnit) har arbejdet mindst 18½ time ugentligt i virksomheden.

Når beskæftigelseskravet for selvstændige skal undersøges, er udgangspunktet, at Udbetaling Danmark ikke skal foretage nogen dyberegående kontrol, men tage udgangspunkt i den selvstændiges egne oplysninger. Er der konkrete forhold, som kan give anledning til tvivl, kan de undersøges nærmere.

Udbetaling Danmark kan i den forbindelse forlange, at den selvstændige erhvervsdrivende afgiver oplysninger, som sandsynliggør, at beskæftigelseskravet er opfyldt. Som dokumentation kan f.eks. fremlægges udskrifter fra toldmyndighederne, der viser momsbevægelserne i det seneste år, eller eventuelt driftsregnskaber, hvoraf fremgår, at der har været en væsentlig økonomisk aktivitet i virksomheden. Har der kun været en ringe omsætning i virksomheden, kan den selvstændige ved fremlæggelse af anden dokumentation godtgøre, at beskæftigelseskravet er opfyldt. Endvidere kan der til vurdering af virksomheden indhentes oplysninger om f.eks. åbningstider og udgifterne ved virksomheden.

Har den selvstændige erhvervsdrivende drevet virksomhed i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.

Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter barselslovens 28, stk. 1, er opfyldt, ses der efter barselslovens § 28, stk. 2, bort fra perioder på indtil 2 år, hvor

– der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet,

– der efter lov om social service er ydet vederlag ved pasning af døende, eller

– der efter barselslovens § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.

3.2. Opfyldelse af beskæftigelseskravet for personer, der får tilskud til selvstændig virksomhed, jf. barselslovens § 28, stk. 3

En selvstændig erhvervsdrivende, der får tilskud fra kommunen til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ikke opfylde beskæftigelseskravet i barselslovens § 28, stk. 1, for at kunne opnå ret til dagpenge efter loven.

Baggrunden for bestemmelsen er at sikre, at en selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke kan drive virksomhed i væsentligt omfang, også kan opnå ret til barselsdagpenge. En selvstændig erhvervsdrivende, der modtager tilskud til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed, vil derved altid opfylde beskæftigelseskravet for ret til dagpenge efter barselsloven.

4. Beskæftigelseskravet i særlige situationer

4.1. Når kvinden må ophøre med at arbejde inden 4 uger før fødslen

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet efter barselslovens § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, medregnes perioder, hvor kvinden på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophøre med at arbejde inden 4 uger før fødslen, eller det efter en lægelig bedømmelse er skønnet nødvendigt at skåne kvinden for arbejde, jf. barselslovens § 29, stk. 3. Se også principafgørelse D-3-06.

4.2. Tidspunktet hvor beskæftigelseskravet skal være opfyldt

§ 29. Betingelsen for udbetaling af barselsdagpenge er, at beskæftigelseskravet i § 27 eller beskæftigelseskravet i § 28 er opfyldt ved påbegyndelse af en fraværsperiode.
Stk. 2. Der kan dog udbetales barselsdagpenge fra det tidspunkt, hvor en person efter fraværets påbegyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 27, stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 3. Ved opgørelse af beskæftigelseskravet efter stk. 1 medregnes perioder, hvor en kvinde på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før fødslen eller det efter en lægelig bedømmelse skønnes nødvendigt, at kvinden var skånet for arbejde.
Stk. 4. Betingelserne i stk. 1 gælder ikke for udbetaling af dagpenge under forebyggende graviditetsundersøgelser efter § 18.

Forælderen skal efter barselslovens § 29, stk. 1, opfylde beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor fraværet starter.

En forælder har dog også ret til barselsdagpenge, når forælderen efter fraværets begyndelse opfylder kravet i lovens § 27, stk. 1, nr. 2, om at være dagpengeberettiget efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovens § 29, stk. 2.

Denne bestemmelse har betydning for de personer, der bliver forældre, før afslutningen af deres uddannelse, og som inden for den almindelige orlovsperiode på 46 uger efter fødslen eller adoptionen opfylder beskæftigelseskravet om at være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor. Bestemmelsen kan også have betydning for andre personer, hvis de efter fødslen eller adoptionen – men inden udløbet af orlovsperioden på 46 uger – opfylder beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2. Der kan f.eks. være tale om personer, der vender hjem fra udlandet, og som kan dokumentere, at de ville være indtrådt i retten til arbejdsløshedsdagpenge, hvis de ikke havde haft ret til fravær efter barselsloven.

Særligt vedrørende nyuddannede følger det af principafgørelse 14-14, at en nyuddannet kvinde, som har født før hun afsluttede sin uddannelse, kan opnå ret til barselsdagpenge efter fraværets påbegyndelse (dvs. efter fødslen), hvis hun opfylder beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2. Det betyder, at hun har ret til barselsdagpenge fra det tidspunkt, hvor hun ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til barselsdagpenge efter barselsloven.

For så vidt angår en nyuddannet kvindes opfyldelse af beskæftigelseskravet i relation til § 27, stk. 1, nr. 4, følger det af principafgørelse 14-14, at en nyuddannet kvinde alene kan opfylde beskæftigelseskravet efter nr. 4, hvis hun har født inden for 1 måned efter, at hendes uddannelse er afsluttet, idet det er forudsat, at kvinder senest påbegynder fraværsperioden ved fødslen.

Ved udskudt orlov skal beskæftigelseskravet også være opfyldt på det tidspunkt, hvor den udskudte orlov holdes. Reglerne om udskudt orlov er nærmere beskrevet i vejledning om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 26. juni 2018

Mie Skovbæk Mortensen

/ Pernille Brandstrup