Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag Aftale om indfødsret
Bilag 1 Særlige retningslinjer vedrørende ophold
Bilag 2 Retningslinjer for personer, der er straffet eller har modtaget en strafferetlig sanktion
Bilag 3a Ud over bestået Prøve i Dansk 3 anses følgende prøver mv. for fornøden dokumentation for en ansøgers danskkundskaber, jf. aftalens § 24, stk. 1
Bilag 3b Ud over bestået Prøve i Dansk 2 anses følgende prøver mv. for fornøden dokumentation for en ansøgers danskkundskaber, jf. aftalens § 24, stk. 2.
Bilag 4 Følgende ansøgere er undtaget fra kravet om dokumentation for at have bestået Indfødsretsprøven af 2015, jf. aftalens § 24, stk. 3.
Den fulde tekst

Cirkulæreskrivelse om naturalisation

(Til samtlige politidirektører, Statsforvaltningen, Rigsombudsmanden i Grønland og Rigsombudsmanden på Færøerne)

Retningslinjer for naturalisation

1. Den 29. juni 2018 indgik regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti en aftale om indfødsret. Ved aftalen fastlægges de fremtidige generelle retningslinjer for udlændinge- og integrationsministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). Aftalen er optrykt som bilag til denne cirkulæreskrivelse.

2. Aftalen indebærer bl.a. en skærpelse af vandelskravet, således at ubetinget frihedsstraf på 1 år eller derover og ubetinget frihedsstraf på 3 måneder eller derover for personfarlig kriminalitet vil medføre permanent udelukkelse fra optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse. Endvidere indebærer aftalen, at straffe for bl.a. bandekriminalitet, vold mod børn og seksualforbrydelser vil medføre permanent udelukkelse fra optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse, idet der dog for vold mod børn og seksualforbrydelser gælder særlige regler for personer, som var under 18 år på gerningstidspunktet.

Herudover indebærer aftalen en skærpelse af selvforsørgelseskravet, idet ansøgere fremover ikke må have modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven de seneste 2 år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse og have modtaget disse ydelser i mere end 4 måneder inden for de seneste 5 år. Hertil kommer, at dagpengeperioder på mere end 4 måneder forlænger perioden, hvor en ansøger ikke må have modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.

Aftalen indeholder desuden skærpede dokumentationskrav i sager, hvor Folketingets Indfødsretsudvalg skal vurdere, om der kan dispenseres fra kravet om dokumentation for danskkundskaber og en bestået Indfødsretsprøve af 2015. Med henblik på at styrke de lægefaglige diagnoser i disse sager oprettes endvidere en kontrolenhed i Styrelsen for Patientsikkerhed, som kan anmodes om en vurdering af de lægelige oplysninger i sager, der forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til dispensation.

Endvidere indebærer aftalen, at ansøgere efter vedtagelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse skal deltage i en ceremoni og skrive under på at ville overholde grundloven mv. for at erhverve dansk indfødsret.

Desuden vil dansksindede sydslesvigere bosat i Sydslesvig med aftalen få adgang til optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse under lempede betingelser.

Med aftalen indføres endelig en forelæggelsesadgang, som indebærer, at visse bøder for overtrædelse af færdselsloven fremover forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan dispenseres fra kravene vedrørende karens.

3. Aftalen træder i kraft den 5. juli 2018 og gælder for behandlingen af alle ansøgninger om naturalisation uanset tidspunktet for ansøgningens indgivelse, jf. aftalens § 33, stk. 1.

Ansøgere, der fremover optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal således opfylde de krav, der er beskrevet i de nye retningslinjer. Det følger dog af aftalens § 33, stk. 2, at ansøgninger og anmodninger om genoptagelse, der er modtaget i Udlændinge- og Integrationsministeriet inden den 5. februar 2017, behandles efter cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation, som ændret ved cirkulæreskrivelse nr. 9248 af 16. marts 2016 om ændring af cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om naturalisation).

Det fremgår af aftalens § 33, stk. 3, at aftalens § 19, stk. 2-5, om kriminalitet samt den nye forelæggelsesadgang i aftalens § 19, stk. 10, gælder for alle ansøgninger og anmodninger om genoptagelse uanset tidspunktet for indgivelsen heraf.

4. Ved aftalens ikrafttræden ophæves Udlændinge- og Integrationsministeriets cirkulære nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation.

Udlændinge- og Integrationsministeriet, den 2. juli 2018

Inger Støjberg

/ Morten Duus


Bilag

Aftale om indfødsret

Det aftales mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, at der fastlægges følgende generelle retningslinjer for udlændinge- og integrationsministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). Retningslinjerne offentliggøres.

Aftaleparterne finder helt grundlæggende, at tildeling af statsborgerskab til udlændinge er en stor tillidserklæring fra det danske samfund, og at det samtidig er af meget stor betydning for den enkelte ansøger. Det er derfor vigtigt med en korrekt behandling af sagen, og det skal på den baggrund sikres, at sagsbehandlingen i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Folketingets Indfødsretsudvalg er grundig og af høj kvalitet.

Aftaleparterne ønsker med aftalen at skabe størst mulig stabilitet på indfødsretsområdet og gennem klarere retningslinjer at mindske antallet af dispensationer. Hvis en aftalepart skulle ønske at ændre aftalen, meddeles dette forudgående i aftalekredsen.

Aftalen skal sikre, at der fortsat stilles strenge krav til dem, der ønsker dansk statsborgerskab, og at antallet af dispensationer mindskes.

Det er for det første af væsentlig betydning, at ansøgere om dansk indfødsret ikke har begået alvorlig kriminalitet. Derfor skærpes vandelskravet markant, således at en ubetinget fængselsstraf på 1 år eller derover fremover medfører permanent udelukkelse fra dansk indfødsret. Endvidere vil ubetinget fængselsstraf på 3 måneder eller derover for personfarlig kriminalitet fremover medføre permanent udelukkelse fra dansk indfødsret.

Derudover skærpes vandelskravet for visse forbrydelser, således at straffe for bl.a. bandekriminalitet, vold mod børn samt seksualforbrydelser i udgangspunktet skal medføre permanent udelukkelse fra dansk statsborgerskab, idet der dog for vold mod børn og seksualforbrydelser gælder særlige regler for personer under 18 år.

Aftaleparterne er dernæst enige om at have skærpet opmærksomhed på tilfælde, hvor dansk statsborgerskab kan frakendes ansøgere, som har fortiet kriminelle handlinger begået forud for ansøgningstidspunktet, fordi det derved kan godtgøres, at indfødsretten er erhvervet ved svig.

Som følge heraf vil det fremover 2 år efter vedtagelsen af en lov om indfødsrets meddelelse systematisk blive vurderet, om der er grundlag for at indlede inddragelsessager på grund af fortielse af kriminelle handlinger begået forud for ansøgningen om dansk statsborgerskab. Som led i denne ny procedure vil det som en engangsforanstaltning vedrørende de personer, der siden 2014 er blevet naturaliseret, blive vurderet, om der er grundlag for at indlede inddragelsessager på grund af fortielse af kriminelle handlinger begået forud for ansøgningen om dansk statsborgerskab.

Aftaleparterne tillægger det stor betydning, at ansøgere lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske demokrati, og at dette løfte overholdes.

Aftaleparterne er derfor enige om, at der skal være skærpet opmærksomhed på tilfælde, hvor dansk statsborgerskab kan frakendes ansøgere, som efterfølgende ikke udviser troskab og loyalitet over for Danmark og det danske demokrati. Der skal i den forbindelse være fokus på, at potentielle inddragelsessager efterforskes.

Der er desuden grund til at fremhæve det helt grundlæggende, at det danske sprog er bærer af dansk kultur, og at man gennem tilegnelsen af det danske sprog forbindes i et fællesskab. Aftaleparterne ønsker på den baggrund at understrege vigtigheden af at kunne mestre det danske sprog og af at have gjort en reel indsats for at tilegne sig det for at kunne blive naturaliseret.

Med aftalen skærpes derfor kravene til ansøgernes indsats for at have tilegnet sig det danske sprog.

Der skal desuden ikke være mulighed for at opnå dispensation fra kravet om dokumentation for danskkundskaber og Indfødsretsprøven af 2015 under henvisning til et handicap, hvis der ikke foreligger tilstrækkelig og reel dokumentation for ansøgerens handicap. Det er også af hensyn til dem, der er omfattet af handicapkonventionen.

På den baggrund styrkes ligeledes dokumentationen i sager, hvor ansøgere på grund af en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse (sygdomssager) anmoder om dispensation fra kravet om dokumentation for danskkundskaber og for at have bestået Indfødsretsprøven af 2015.

Med aftalen stilles der således i sygdomssager skærpede krav til godtgørelsen af, at de pågældende ansøgere har forsøgt at deltage i danskundervisning og tage (gå op til) en danskprøve og Indfødsretsprøven af 2015 eller – hvis vedkommende ikke er i stand hertil for så vidt angår danskundervisning – at have forsøgt at tilegne sig danskkundskaber i nogenlunde samme omfang som danske på samme udviklings- og dannelsestrin. Derudover skal ansøgerne godtgøre at have bestået en danskprøve på det niveau, som deres funktionsnedsættelse tillader.

For at understøtte dette er aftaleparterne enige om, at sprogcentrene – eller, hvis den pågældende sprogskole ikke længere eksisterer, den driftsansvarlige kommune – fremover forpligtes til på anmodning at udlevere oplysninger om ansøgerens deltagelse i undervisningen, herunder fravær, progression og gennemførte moduler. Derudover skal sprogcentrene fremover forpligtes til at registrere kursisternes tilstedeværelse i undervisningen – også for selvforsørgende kursister.

Det er ikke tilstrækkeligt at styrke dokumentationskravene til ansøgerne i sygdomssagerne. De lægefaglige diagnoser skal også styrkes i forbindelse med sagsbehandlingen. Der oprettes i den forbindelse en enhed i Styrelsen for Patientsikkerhed, som i forbindelse med behandlingen af en indfødsretssag kan anmodes om en vurdering af de lægelige oplysninger, hvis der måtte være behov herfor. Udlændinge- og Integrationsministeriet vil således efter anmodning fra Folketingets Indfødsretsudvalg kunne anmode enheden om en vurdering af de lægelige oplysninger. Når vurderingen foreligger, vil sagen blive genforelagt for Indfødsretsudvalget.

Det er hensigten, at Folketingets Indfødsretsudvalg i vurderingen af, om der bør dispenseres fra kravet om dokumentation for danskkundskaber, kan lægge vægt på, om ansøgeren inden for en årrække vil kunne tilegne sig danskkundskaber og forsøge at tage (gå op til) en danskprøve.

Lægeerklæringerne i sygdomssagerne skal derfor fremover forholde sig mere konkret til prognosen for en bedring af ansøgerens tilstand og muligheden for inden for en overskuelig periode at kunne tilegne sig danskkundskaber på et eller andet niveau. Det skal ses i lyset af, at nyere forskning viser, at visse psykiske lidelser – herunder PTSD – over en årrække kan aftage, og at der for mange er udsigt til en varigt forbedret tilstand.

Derudover er der enighed om fortsat nøje at følge udviklingen i antallet af dispensationssager. Drøftelser herom sker på baggrund af en årlig oversigt over antallet af dispensationssager inddelt efter de betingelser, der meddeles dispensation fra.

Aftaleparterne er herudover enige om, at det er af væsentlig betydning, at ansøgere om dansk indfødsret er selvforsørgende. På den baggrund vil selvforsørgelseskravet blive skærpet yderligere, således at ansøgeren skal have været selvforsørgende i længere tid, og således at modtagelse af dagpenge i mere end 4 måneder herudover forlænger selvforsørgelsesperioden.

Endvidere er der enighed om at indføre en forelæggelsesadgang for visse færdselsbøder med henblik på stillingtagen til eventuel dispensation i disse sager. Ordningen evalueres efter 1 år med henblik på at fastlægge, om sagerne kan kategoriseres, så alene sager, som ikke ud fra en almen betragtning må anses for tilstrækkeligt alvorlige, fremadrettet forelægges for Indfødsretsudvalget. Aftaleparterne er enige om, at eventuelt nye regler på den baggrund skal fastlægges inden udgangen af 2019.

Statsløse personer omfattet af statsløsekonventionen skal ikke tildeles dansk statsborgerskab, hvis Politiets Efterretningstjeneste vurderer, at de kan være til fare for landets sikkerhed. Aftaleparterne noterer sig, at regeringen i lyset af den pågående dialog med UNHCR herom vil vende tilbage til Folketinget i efteråret 2018 med en beskrivelse af, hvordan dette sikres fremover.

Det skal desuden være muligt for dansksindede syd for grænsen, som har et stærkt tilknytningsforhold til Danmark, at opnå dansk statsborgerskab. Der er derfor enighed om at give dansksindede sydslesvigere med bopæl i Sydslesvig adgang til erhvervelse af dansk indfødsret under visse betingelser.

Erhvervelse af dansk statsborgerskab er noget ganske særligt. Derfor skal tildelingen af statsborgerskab i højere grad end i dag markeres som en højtidelig begivenhed. Tildeling af dansk statsborgerskab skal således fremover betinges af deltagelse i en ceremoni i som udgangspunkt ansøgerens bopælskommune. Ved ceremonien skal ansøgere udvise respekt for danske værdier og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne. Ved ceremonien skal ansøgeren skrive under på at ville overholde Danmarks Riges Grundlov samt respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati. Ordningen evalueres efter 2 år.

Regeringen vil som opfølgning på aftalen i det kommende folketingsår fremsætte forslag om ændring af indfødsretsloven med henblik på henlæggelse af ceremoniel underskrivning af grundloven mv. til kommunalbestyrelserne og med henblik på at forhøje det gebyr, der skal betales i forbindelse med indgivelsen af en ansøgning om indfødsret ved naturalisation. Endvidere vil regeringen skabe hjemmel til at forpligte sprogcentrene til på anmodning at udlevere fraværsregistrering for den enkelte borger og oplysninger om dennes progression og gennemførte moduler.

Der er endeligt enighed mellem aftaleparterne om at iværksætte følgende:

Med henblik på generelt at undersøge, om der er mulighed for i højere grad end i dag at frakende dansk statsborgerskab, foretages endvidere en afdækning af andre landes forståelse og anvendelse af relevante internationale forpligtelser på området.

Der iværksættes en undersøgelse af andre landes erfaringer med screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab.

Effekterne af denne aftale følges nøje, herunder om aftalen fører til færre forelæggelser og dispensationer, samt følge effekten af tiltagene om frakendelse med henvisning til svig. Der skal på den baggrund i 2020 over for aftaleparterne redegøres nærmere herfor.

Der skal over for aftaleparterne redegøres for effekterne af ordningen med adgang til dansk statsborgerskab for dansksindede sydslesvigere bosat i Sydslesvig, når der foreligger et toårigt erfaringsgrundlag.

Kaptiel 1

Indledning

Efter grundlovens § 44 kan ingen udlænding opnå indfødsret uden ved lov. Naturalisation beror derfor udelukkende på lovgivningsmagtens bestemmelse. Lovforslag fremsættes to gange årligt af udlændinge- og integrationsministeren.

Denne aftale beskriver de krav, der skal være opfyldt for, at regeringen uden forelæggelse for Folketingets indfødsretsudvalg optager en ansøger på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Personer, der er optaget på regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil derfor enten opfylde kravene i denne aftale eller være optaget på lovforslaget efter forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Myndighederne må ikke i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om naturalisation eller ved vejledning af personer, der vil indgive en sådan ansøgning, søge at bevirke, at de pågældende frafalder deres ønske om at få ansøgningen behandlet.

Behandlingen af ansøgninger om indfødsret foregår i to faser. Første fase varetages af Udlændinge- og Integrationsministeriet efter retningslinjerne. Anden fase består i Folketingets behandling af lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Ved Udlændinge- og Integrationsministeriets behandling af ansøgninger om indfødsret er der principielt ikke tale om afgørelser i henhold til lov, men om forberedelse af lovforslag. Den sagsbehandling, som Udlændinge- og Integrationsministeriet foretager med henblik på at konstatere, om en person opfylder kravene i retningslinjerne, minder dog meget om den form for sagsbehandling, der almindeligvis udøves af den offentlige forvaltning. Der er derfor grund til generelt at iagttage forvaltningslovens regler og andre forvaltningsretlige principper ved behandlingen af naturalisationssagerne1.

Med hensyn til anden fase bemærkes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet til brug for Folketingets behandling af hvert lovforslag leverer forskellige oversigter om ansøgerne og besvarer udvalgsspørgsmål. Disse oplysninger kan danne baggrund for fremsættelse af private ændringsforslag om udtagelse af enkeltpersoner af lovforslaget.

Kapitel 2

Generelle bestemmelser

§ 1. Personer, der opfylder betingelserne i denne aftale for så vidt angår ophold, alder, vandel, forfalden gæld til det offentlige, selvforsørgelse, danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie, optages på regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse. Optagelse er dog betinget af, at ansøgeren afgiver de erklæringer på tro og love, som er nødvendige for Folketingets behandling af ansøgningen.

§ 2. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgivning, herunder Danmarks Riges Grundlov, og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

§ 2 A. Det er endvidere en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren efter lovforslagets vedtagelse deltager i en ceremoni og skriver under på at ville overholde grundloven mv. som betingelse for erhvervelsen af indfødsret.

Stk. 2. Kravet om efter lovforslagets vedtagelse at deltage i en ceremoni og skrive under på at ville overholde grundloven mv. stilles dog ikke over for ansøgere med bopæl i Grønland og på Færøerne, ansøgere under 18 år, ansøgere med bopæl i udlandet og ansøgere omfattet af § 26 og § 27.

§ 3. Krav, der efter denne aftale skal være opfyldt, for at en person kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal være opfyldt frem til tidspunktet for lovforslagets vedtagelse.

Stk. 2. Børn, der optages som hovedpersoner på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. §§ 14, 15 og § 18, stk. 1, 1. pkt., og børn, som erhverver indfødsret som biperson til én af sine forældre, jf. indfødsretslovens § 6, stk. 2, jf. § 5, skal være under 18 år på det tidspunkt, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse vedtages.

Stk. 3. Kravene om opholdsperiode, jf. kapitel 3, og karenstid efter eventuel kriminalitet, jf. § 19, skal være opfyldt ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget.

§ 4. Ophævet.

Kapitel 3

Ophold

§ 5. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren har bopæl her i landet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af bestemmelserne i § 8, stk. 4, § 12, § 14, 1. pkt., og § 16, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, uanset at de ikke har bopæl her i landet.

§ 5 A. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren har en tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af bestemmelserne i § 7, stk. 3, § 8, stk. 4, §§ 12 og 13, § 14, 1. og 3. pkt., §§ 15-18 og § 26 kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, uanset at de ikke har tidsubegrænset opholdstilladelse.

§ 6. De i § 7 og § 8 omtalte opholdsperioder regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren første gang har fået opholdstilladelse. Såfremt ansøgeren har fået opholdstilladelse forud for indrejse i Danmark, regnes opholdsperioden dog fra indrejsetidspunktet.

§ 7. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren har haft 9 års uafbrudt ophold her i landet.

Stk. 2. Personer, der er anerkendt som flygtninge, personer, der må sidsestilles hermed, og statsløse personer kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 8 års uafbrudt ophold her i landet.

Stk. 3. Statsborgere fra de nordiske lande kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 2 års uafbrudt ophold her i landet.

§ 8. En person, der lever i ægteskab med en dansk statsborger, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 7 års uafbrudt ophold her i landet, når ægteskabet har bestået, og ægtefællen har været dansk i mindst 3 år. Ved 2 års ægteskab kræves 8 års ophold her i landet, og ved 1 års ægteskab kræves 9 års ophold.

Stk. 2. Op til 1 års samliv inden ægteskabets indgåelse ligestilles med ægteskab i den pågældende periode.

Stk. 3. Hvis ægtefællerne har forskellig bopæl, og det på den baggrund er tvivlsomt, om de lever sammen, forelægges ansøgningen for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Stk. 4. Har ansøgeren på grund af ægtefællens arbejde bopæl i udlandet, kan optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse kun ske, hvis ansøgerens sammenlagte tidligere ophold her i landet opfylder opholdskravet i stk. 1. Det er en betingelse, at ægtefællens arbejde i udlandet er for danske interesser. Ved opgørelsen af ansøgerens sammenlagte tidligere ophold, jf. 1. pkt., ligestilles ophold i udlandet i forbindelse med en ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser med ophold her i landet, hvis ansøgeren inden ægtefællens udstationering har haft uafbrudt ophold her i landet i mindst 3 år.

Stk. 5. Ligestilling af ophold i udlandet i forbindelse med en ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser med ophold her i landet, jf. stk. 4, gælder tilsvarende for ansøgere, som har haft bopæl i udlandet på grund af ægtefællens arbejde, men efterfølgende på ny har etableret bopæl her i landet. Det er en forudsætning, at ansøgeren inden ægtefællens udstationering har haft uafbrudt ophold her i landet i mindst 3 år.

§ 9. Har ansøgerens ophold i Danmark været afbrudt af ophold i udlandet, kan optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse kun ske, hvis ansøgerens sammenlagte ophold her i landet mindst udgør den periode, der er nævnt i § 7 eller § 8, og det må lægges til grund, at ansøgeren har til hensigt at blive her i landet. Det er endvidere en betingelse, at

1) opholdsafbrydelserne sammenlagt højst har udgjort 1 år, eller

2) opholdsafbrydelserne højst har udgjort 2 år og udelukkende skyldes uddannelse, aftjening af værnepligt i den stat, som ansøgeren hidtil har været statsborger i, eller besøg hos nærtstående familie på grund af alvorlig sygdom hos det pågældende familiemedlem.

Stk. 2. Særlige retningslinjer for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i tilfælde, hvor opholdsafbrydelserne er af længere varighed end nævnt i stk. 1, fremgår af pkt. 1 i bilag 1.

§ 10. Ansøgere, der er indrejst i Danmark inden det fyldte 15. år, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, når de er fyldt 18 år. Det er en betingelse, at en eventuel uddannelse, som ansøgeren har fået under opholdet i Danmark, er af dansk karakter.

§ 11. Ansøgere, der har fået en væsentlig del af deres almindelige eller faglige uddannelse i Danmark, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 5 års uafbrudt ophold her i landet. Det er en betingelse, at uddannelsen er af dansk karakter og har varet i mindst 3 år, medmindre den forinden er afsluttet med eksamen eller lignende prøve.

§ 12. Ansøgere, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor, og som kunne have erhvervet dansk indfødsret, såfremt moderen i perioden fra den 1. januar 1979 til den 31. december 1981 havde afgivet erklæring herom, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 117 af 29. marts 1978, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uafhængig af ophold her i landet.

§ 13. For personer, der tidligere har været danske statsborgere eller er af dansk afstamning, samt for dansksindede sydslesvigere kan de almindelige opholdskrav lempes. Særlige retningslinjer for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i sådanne tilfælde fremgår af pkt. 2, 3, 4 og 5 i bilag 1.

Kapitel 4

Naturalisation af børn

§ 14. Børn, der før det fyldte 12. år adopteres af danske statsborgere, herunder ved stedbarnsadoption, og som ikke bliver danske statsborgere i medfør af § 2 A i lov om dansk indfødsret, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uafhængig af ophold her i landet. Det er en forudsætning, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret. Er adoptionen sket mellem det fyldte 12. og 18. år, kan barnet uanset opholdskravene i §§ 7-13 optages på et lovforlag, hvis det inden det fyldte 18. år har opholdt sig mindst 2 år her i landet.

§ 15. Børn, der udelukkende på grund af forældrenes separation ikke er blevet danske statsborgere som bipersoner i forbindelse med en af forældrenes naturalisation, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis det godtgøres, at forældrene har genoptaget samlivet, og virkningerne af separationen derved er bortfaldet.

§ 16. Børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og dansk far kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for naturalisation, jf. dog § 33, stk. 4.

§ 17. I overensstemmelse med FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder kan ansøgere, der er født statsløse i Danmark, optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for naturalisation. Det er dog en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgningen om indfødsret indgives inden det fyldte 18. år, og at ansøgeren har bopæl her i landet.

§ 18. Børn, som ikke er omfattet af §§ 14-17, kan kun optages som hovedpersoner på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis de ikke har mulighed for at blive optaget på et lovforslag som biperson til én af forældrene. Mulighed for optagelse som biperson foreligger, når én af forældrene, der ikke er dansk statsborger, har del i forældremyndigheden over barnet og opholder sig her i landet.

Kapitel 5

Kriminalitet

§ 19. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren erklærer ikke at have gjort sig skyldig i forhold omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13. Urigtig erklæring herom vil kunne bevirke frakendelse af indfødsretten i medfør af § 8 A i lov om dansk indfødsret.2

Stk. 2. Ansøgere, der er straffet for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13, straffelovens § 136, stk. 2 eller 3, samt ansøgere, der er idømt udvisning for bestandig eller idømt ubetinget frihedsstraf på 1 år eller derover, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Endvidere kan ansøgere, der er idømt skærpet straf med henvisning til straffelovens § 81 a, ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Stk. 3. Ansøgere, der idømt ubetinget frihedsstraf på 3 måneder eller derover for overtrædelse af straffelovens § 119, straffelovens § 123, straffelovens kapitel 25 og 26 eller straffelovens § 266, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Stk. 4. Ansøgere, der er straffet for overtrædelse af straffelovens kapitel 24, eller ansøgere, der er straffet for overtrædelse af straffelovens kapitel 25 begået mod børn under 18 år, kan ikke optages på lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Ansøgere, der er straffet for overtrædelse af straffelovens kapitel 24, eller ansøgere, der er straffet for overtrædelse af straffelovens kapitel 25 begået mod børn under 18 år, og som på gerningstidspunktet var under 18 år, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. dog bilag 2.

Stk. 6. Ansøgere, der i øvrigt er straffet eller har modtaget en strafferetlig sanktion, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse før udløbet af en vis karenstid, jf. oversigten i bilag 2.

Stk. 7. Har ansøgeren været straffet (eller modtaget en strafferetlig sanktion) flere gange for ligeartet kriminalitet, forlænges karenstiden med 3 år for hver gang. Kriminalitet anses for ligeartet, hvis det drejer sig om overtrædelser af bestemmelser i samme lov, dog for så vidt angår overtrædelser af straffeloven og færdselsloven bestemmelser i samme kapitel. Straffelovsovertrædelser, hvori der indgår vold eller trusler om vold, anses dog altid for ligeartet. Kun sanktioner, der udløser karenstid, har gentagelsesvirkning. Den samlede karenstid beregnes med udgangspunkt i den straf, der isoleret betragtet medfører den karenstid, der udløber senest.

Stk. 8. Ansøgere, der er sigtet for en lovovertrædelse, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Stk. 9. Hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges det for Folketingets Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra betingelserne i stk. 6. Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren er blevet straffet med en bøde i niveauet fra 3.000 kr. til og med 10.000 kr. for overtrædelse af anden lovgivning end straffeloven, færdselsloven, lov om euforiserende stoffer, knivloven og våbenloven, og den pågældende bøde indebærer, at ansøgeren ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. dog stk. 10.

Stk. 10. Forelæggelse vil i øvrigt ske for overtrædelse af færdselsloven, hvis ansøgeren er blevet straffet med en bøde i niveauet fra 3.000 kr. til under 3.500 kr. Derudover vil forelæggelse ske for overtrædelse af færdselsloven, hvis ansøgeren er blevet straffet med en samlet bøde i niveauet fra 3.500 kr. til og med 5.000 kr. for flere overtrædelser af færdselsloven til samtidig bedømmelse, som ikke hver især har udløst en bøde på 3.500 kr. eller derover.

§ 20. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren afgiver oplysninger på tro og love om eventuelle kriminelle forhold begået her i landet eller i udlandet.

Stk. 2. Såfremt en ansøger afgiver oplysninger om kriminelle forhold, der ikke fremgår af Det Centrale Kriminalregister, forelægges sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, såfremt det vurderes, at karenstiden ville være udløbet, hvis det kriminelle forhold havde været begået i Danmark.

§ 21. Hvis justitsministeren meddeler, at det af Politiets Efterretningstjeneste vurderes, at en ansøger kan være en fare for landets sikkerhed, forelægges sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg med indstilling om udelukkelse af den pågældende fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere angiven periode.

Kapitel 6

Forfalden gæld til det offentlige

§ 22. En ansøger kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren har forfalden gæld til det offentlige med hensyn til

1) tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller lov om aktiv socialpolitik,

2) tilbagebetalingspligtige ydelser efter den nu ophævede lov om social bistand,

3) børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

4) daginstitutionsbetaling,

5) tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, jf. § 47 i lov om individuel boligstøtte,

6) tilbagebetaling af boligindskudslån, medmindre der er indgået en afdragsordning for tilbagebetaling, som overholdes af ansøgeren, eller

7) skatter og afgifter, medmindre skatte- eller afgiftsrestancen skyldes forhold, der ikke kan lægges ansøgeren til last.

Kapitel 7

Selvforsørgelse

§ 23. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren er selvforsørgende, det vil sige, at ansøgeren ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste to år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse. 1. pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor.3

Stk. 2. I forbindelse med fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse må ansøgeren i de seneste 5 år ikke have modtaget den i stk. 1 nævnte offentlige hjælp i en periode på sammenlagt mere end 4 måneder.

Stk. 3. Har ansøgeren i mere end 4 måneder modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv., sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, barselsdagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven) inden for de seneste 2 år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse, eller har ansøgeren i de seneste 5 år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv., sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, barselsdagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven) i en periode på sammenlagt mere end 4 måneder, vil perioden, hvor ansøgeren ikke må have modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven efter stk. 1 og 2, blive forlænget med en periode svarende til den samlede dagpengeperiode, der overstiger 4 måneder.

Kapitel 8

Danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie

§ 24. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de i bilag 3.a angivne prøver, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For ansøgere, der opfylder selvforsørgelseskravet i § 23, stk. 1, jf. dog § 23, stk. 3, og som i forbindelse med fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse i de seneste 9 år ikke har modtaget den i § 23, stk. 1, nævnte offentlige hjælp i en periode på sammenlagt mere end 6 måneder, er det en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 2 eller en af de i bilag 3.b angivne prøver.

Stk. 3. Det er herudover en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for at have bestået Indfødsretsprøven af 2015, jf. dog bilag 4.

Stk. 4. Hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges det for Folketingets Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra kravene om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3, jf. stk. 1, samt Indfødsretsprøven af 2015, jf. stk. 3. Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren lægeligt diagnosticeres med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til – eller har rimelig udsigt til – at kunne opfylde kravene om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3 samt Indfødsretsprøven af 2015, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler.4 I det omfang funktionsnedsættelsen ikke er til hinder for, at ansøgeren er i stand til – eller har rimelig udsigt til – at kunne bestå danskuddannelsernes Prøve i Dansk 2 eller som det mindre Prøve i Dansk 1, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår, under fritagelse for én eller flere delprøver (herunder på særlige vilkår eller ved brug af hjælpemidler) eller ved brug af hjælpemidler, er det en betingelse for forelæggelse efter 1. pkt., at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at have bestået den pågældende prøve. Det er herudover en forudsætning for forelæggelse, at ansøgeren dokumenterer deltagelse i Danskuddannelse 3 eller – hvis vedkommende ikke er i stand hertil – Danskuddannelse 2 eller som det mindre Danskuddannelse 1 eller et særligt tilrettelagt danskundervisningstilbud tilpasset ansøgerens forudsætninger samt forsøg på at tage danskprøven på pågældende niveau og Indfødsretsprøven af 2015, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår, under fritagelse for én eller flere delprøver (herunder på særlige vilkår eller ved brug af hjælpemidler) eller ved brug af hjælpemidler. Hvis ansøgeren ikke har deltaget i danskuddannelse som anført og ikke har forsøgt at tage danskprøve som anført og Indfødsretsprøven af 2015, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår, under fritagelse for én eller flere delprøver (herunder på særlige vilkår eller ved brug af hjælpemidler) eller ved brug af hjælpemidler, vil forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg dog ske, hvis ansøgeren kan fremlægge dokumentation for, at ansøgeren som følge af en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse ikke har mulighed for at tilegne sig dansk, og at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende deltagelse i danskundervisningen som de manglende forsøg på at tage (gå op til) den pågældende danskprøve og Indfødsretsprøven af 2015. Hvis de i 3. og 4. pkt. nævnte dokumentionskrav ikke kan opfyldes, vil der ved udvalgets vurdering, jf. 1. pkt., kunne lægges vægt på, om ansøgeren på anden måde kan godtgøre at have forsøgt at tilegne sig danskkundskaber i nogenlunde samme omfang som danskere på samme udviklings- og dannelsestrin.

Stk. 5. For ansøgere, der opfylder selvforsørgelseskravet i § 23, stk. 1, jf. dog § 23, stk. 3, og som i forbindelse med fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse i de seneste 9 år ikke har modtaget den i § 23, stk. 1, nævnte offentlige hjælp i en periode på sammenlagt mere end 6 måneder, kan det, hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra kravet om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 2, jf. stk. 2, samt Indfødsretsprøven af 2015. Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren lægeligt diagnosticeres med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til – eller har rimelig udsigt til – at kunne opfylde kravene om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 2 og Indfødsretsprøven af 2015, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler.5 I det omfang funktionsnedsættelsen ikke er til hinder for, at ansøgeren er i stand til – eller har rimelig udsigt til – at kunne bestå danskuddannelsernes Prøve i Dansk 1, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår, under fritagelse for én eller flere delprøver (herunder på særlige vilkår eller ved brug af hjælpemidler) eller ved brug af hjælpemidler, er det en betingelse for forelæggelse efter 1. pkt., at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 1. Det er herudover en forudsætning for forelæggelse, at ansøgeren dokumenterer deltagelse i Danskuddannelse 2 eller – hvis vedkommende ikke er i stand hertil – Danskuddannelse 1 eller et særligt tilrettelagt danskundervisningstilbud tilpasset ansøgerens forudsætninger samt forsøg på at tage danskprøven på pågældende niveau og Indfødsretsprøven af 2015, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår, under fritagelse for én eller flere delprøver (herunder på særlige vilkår eller ved brug af hjælpemidler) eller ved brug af hjælpemidler. Hvis ansøgeren ikke har deltaget i danskuddannelse som anført og ikke har forsøgt at tage en danskprøve som anført og Indfødsretsprøven af 2015, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår, under fritagelse for én eller flere delprøver (herunder på særlige vilkår eller ved brug af hjælpemidler) eller ved brug af hjælpemidler, vil forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg dog ske, hvis ansøgeren kan fremlægge dokumentation for, at ansøgeren som følge af en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse ikke har mulighed for at tilegne sig dansk, og at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende deltagelse i danskundervisningen som de manglende forsøg på at tage (gå op til) den pågældende danskprøve og Indfødsretsprøven af 2015. Hvis de i 3. og 4. pkt. nævnte dokumentionskrav ikke kan opfyldes, vil der ved udvalgets vurdering, jf. 1. pkt., kunne lægges vægt på, om ansøgeren på anden måde kan godtgøre at have forsøgt at tilegne sig danskkundskaber i nogenlunde samme omfang som danskere på samme udviklings- og dannelsestrin.

Stk. 6. De forhold, der er omtalt i stk. 4, 2. og 5. pkt., og stk. 5, 2. og 5. pkt., skal være dokumenteret ved en erklæring fra en person med en lægefaglig baggrund, jf. dog stk. 7.6 Erklæringen må ikke være mere end to år gammel regnet fra ansøgningens indgivelse. Det skal af erklæringen bl.a. fremgå, om den pågældende er ude af stand til at bestå en prøve, som anført i stk. 1-3, eller en prøve på et lavere niveau, jf. stk. 4. Erklæringen skal derudover særligt forholde sig til bl.a., om ansøgeren vil kunne deltage i Danskuddannelse 3 eller – hvis vedkommende ikke er i stand hertil – Danskuddannelse 2 eller som det mindre Danskuddannelse 1 eller i et særligt tilrettelagt danskundervisningstilbud tilpasset ansøgerens forudsætninger, om ansøgeren kan forsøge at aflægge en danskprøve under konkrete særlige vilkår, og om ansøgeren kan forsøge at gå op til en danskprøve, hvis ansøgeren fritages for én eller flere delprøver. Alle vurderinger i erklæringen skal være begrundede. Derudover skal det af erklæringen bl.a. fremgå, om behandlingsmulighederne er udtømte, om den pågældende inden for en periode på 5 år vil blive i stand til at forsøge at tage (gå op) til en danskprøve som anført, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår, under fritagelse for én eller flere delprøver (herunder på særlige vilkår eller ved brug af hjælpemidler) eller ved brug af hjælpemidler.7

Stk. 7. Hvor ansøgeren har en langvarig funktionsnedsættelse på baggrund af en psykisk lidelse, skal de forhold, der er omtalt i stk. 4, 2. og 5. pkt., og stk. 5, 2. og 5. pkt., være dokumenteret ved en erklæring fra en speciallæge i psykiatri eller en person med anden lægefaglig baggrund baseret på en forudgående psykiatrisk udredning af ansøgeren. Erklæringen må ikke være mere end to år gammel regnet fra ansøgningens indgivelse

Stk. 8. En forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan dispenseres fra kravene om dokumentation for danskkundskaber samt Indfødsretsprøven af 2015, er ikke ensbetydende med, at ansøgeren meddeles dispensation.

Kapitel 9

Forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg

§ 25. Hvor særlige forhold taler herfor, vil en ansøgning også uden for de tilfælde, der er omfattet af § 8, stk. 3, § 13, jf. bilag 1, pkt. 3, § 19, stk. 9-10, § 20, stk. 2, og § 24, stk. 4 og 5, kunne forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om ansøgeren vil kunne meddeles dispensation fra en eller flere betingelser i aftalen.8

Stk. 2. En forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan dispenseres fra en eller flere betingelser, er ikke ensbetydende med, at ansøgeren meddeles dispensation.

Kapitel 10

Naturalisation af statsløse personer født i Danmark

§ 26. I overensstemmelse med FN’s konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed kan ansøgere, der er født statsløse i Danmark, optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for naturalisation. Det er dog en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at

1) ansøgeren har fast bopæl her i landet,

2) ansøgning indgives fra det fyldte 18. år og inden det fyldte 21. år,

3) ansøgeren har haft fast bopæl i Danmark i 5 år umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse eller i 8 år i alt,

4) ansøgeren ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling, og at

5) ansøgeren altid har været statsløs.

Stk. 2. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i henhold til stk. 1, at ansøgeren afgiver oplysninger på tro og love om, at ansøgeren ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling.

§ 27. Ansøgere, der er født statsløse i Danmark, og som indgiver ansøgning om indfødsret inden det fyldte 18. år, kan i overensstemmelse med FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i medfør af § 17, hvis ansøgeren har bopæl her i landet.

Kapitel 11

Indgivelse og behandling af ansøgninger om naturalisation

§ 28. Ansøgning om naturalisation indgives til Udlændinge- og Integrationsministeriet ved anvendelse af den digitale løsning, som Udlændinge- og Integrationsministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, afvises af Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf. dog stk. 2 og §§ 30-30 A.

Stk. 2. Hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjening, skal ansøgningen indgives ved anvendelse af blanketten ”Ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation – Til voksne ansøgere”.

Stk. 3. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Stk. 4. Ved indgivelse af ansøgning om naturalisation betales gebyr i overensstemmelse med § 12 i lov om dansk indfødsret.

§ 29. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan anmode om, at en ansøger om dansk indfødsret ved naturalisation afhøres af politiet, hvis det vurderes af betydning for sagens oplysning.

§ 30. Personer, der er omfattet af bestemmelserne i §§ 15, 16 og 18, skal indgive ansøgning om naturalisation til Udlændinge- og Integrationsministeriet ved anvendelse af blanketten ”Ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation – Til børn”, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For børn under 18 år, som adopteres af danske statsborgere, herunder ved stedbarnsadoption, og som ikke bliver danske statsborgere i medfør af § 2 A i lov om dansk indfødsret, jf. § 14, kan ansøgning om naturalisation indgives sammen med ansøgningen om adoption ved anvendelse af blanketten ”Ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation – Til børn”. Ansøgningen sendes af adoptionsmyndighederne direkte til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

§ 30 A. Personer, der er født statsløse i Danmark, og som er omfattet af FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder, jf. § 27, jf. § 17, eller FN-konventionen af 1961 om begrænsning af statsløshed, jf. § 26, skal indgive ansøgning om naturalisation til Udlændinge- og Integrationsministeriet ved anvendelse af blanketten ”Ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation – Til statsløse født i Danmark”.

§ 31. Udlændinge- og Integrationsministeriet undersøger, om ansøgeren opfylder retningslinjerne og optager i givet fald ansøgeren på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Stk. 2. Udover ansøgerens egne oplysninger baseres Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsbehandling på oplysninger i Det Centrale Personregister, Det Centrale Fordringsregister, eIndkomstregistret og Det Centrale Kriminalregister. Om nødvendigt indhentes oplysninger fra andre myndigheder, jf. § 12, stk. 3, i lov om dansk indfødsret.

§ 32. Forud for fremsættelsen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse sender Udlændinge- og Integrationsministeriet til Folketingets Indfødsretsudvalg en oversigt over personer på lovforslaget, som er omfattet af FN-konventionen af 1961 om begrænsning af statsløshed. Af oversigten vil bl.a. fremgå, hvilke betingelser i retningslinjerne for naturalisation som de pågældende personer ikke ses at opfylde.

Stk. 2. Efter fremsættelsen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse sender Udlændinge- og Integrationsministeriet til Folketingets Indfødsretsudvalg en oversigt over personer på lovforslaget fordelt efter nationalitet.

Stk. 3. Efter 1. behandlingen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse sender Udlændinge- og Integrationsministeriet følgende oversigter til Folketingets Indfødsretsudvalg til brug for udvalgsbehandlingen af lovforslaget og partiernes stillingtagen til eventuelle private ændringsforslag:

1) Oversigt over personer, som er optaget på lovforslaget efter forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg.

2) Oversigt over personer på lovforslaget, som er idømt ubetinget frihedsstraf, foranstaltningsdomme eller betingede domme.

Kapitel 12

Ikrafttræden mv.

§ 33. Aftalen træder i kraft den 5. juli 2018 og gælder for behandlingen af alle ansøgninger om naturalisation og anmodninger om genoptagelse heraf uanset tidspunktet for ansøgningens indgivelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Ansøgninger og anmodninger om genoptagelse, der er modtaget i Udlændinge- og Integrationsministeriet inden den 5. februar 2017, behandles efter cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation, som ændret ved cirkulæreskrivelse nr. 9248 af 16. marts 2016 om ændring af cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om naturalisation).

Stk. 3. Aftalens § 19, stk. 2-5, om kriminalitet og § 19, stk. 10, om forelæggelsesadgang gælder dog for behandlingen af alle ansøgninger og anmodninger om genoptagelse uanset tidspunktet for indgivelsen heraf.

Stk. 4. § 16 har virkning for personer født efter den 11. oktober 1993, som ikke tidligere har erhvervet dansk indfødsret.

Stk. 5. Ansøgere, der har bestået indfødsretsprøven aflagt ved prøveterminen december 2008 til og med prøveterminen december 2013, vil blive anset for at opfylde betingelsen i § 24, stk. 3, om dokumentation for at have bestået Indfødsretsprøven af 2015.

Stk. 6. Cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation, som ændret ved cirkulæreskrivelse nr. 9248 af 16. marts 2016 om ændring af cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om naturalisation), ophæves.


Bilag 1

Særlige retningslinjer vedrørende ophold

De krav, der ved behandlingen af ansøgninger om naturalisation stilles med hensyn til en ansøgers ophold i Danmark, fremgår af kapitel 3 i aftalen.

I det følgende beskrives retningslinjer for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i tilfælde, hvor der på grund af ansøgerens særlige situation eller baggrund er grundlag for at fravige de almindelige opholdskrav.

Det er i alle tilfælde et krav, at de øvrige betingelser for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse er opfyldt.

1. Længerevarende opholdsafbrydelser

Hvis ansøgerens samlede ophold uden for Danmark er længere end nævnt i aftalens § 9, stk. 1, men opholdsafbrydelserne sammenlagt ikke overstiger 5 år, kan optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse ske i følgende tilfælde:

1.1. En ansøger, der sammenlagt har opholdt sig her i landet i mindst 10 år inden det fyldte 20. år, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren har gået i dansk skole under opholdet.

1.2. En ansøger, der sammenlagt har opholdt sig her i landet i mindst 5 år inden det fyldte 20. år, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis en eventuel uddannelse under opholdet har været af dansk karakter, og hvis blot én af ansøgerens forældre er født dansk statsborger.

1.3. En ansøger, der efter seneste indrejse har opholdt sig i Danmark uafbrudt i en periode, der er længere end de sammenlagte opholdsafbrydelser (dog mindst 3 år), kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren lever i ægteskab med en dansk statsborger, og ægteskabet har bestået i mindst 2 år, eller hvis ansøgeren sammenlagt har opholdt sig her i landet i den forlangte minimumsperiode (jf. aftalens §§ 7 og 8) med tillæg af 1 år.

2. Danskfødte ansøgere

Ansøgere, som er født her i landet, og som har fået dansk indfødsret ved fødslen, men som senere har mistet denne, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 1 års uafbrudt ophold her i landet, hvis ansøgeren har haft ophold her i landet indtil det fyldte 12. år, og

1) begge forældre var danske statsborgere ved ansøgerens fødsel, eller

2) hvis kun én af forældrene var dansk på fødselstidspunktet, og ansøgeren mindst indtil sit fyldte 18. år er vokset op hos den af forældrene, der altid har været dansk statsborger.

3. Tidligere danske statsborgere

Ansøgninger om naturalisation fra personer, der uden at være danskfødte tidligere har haft dansk indfødsret, og som ikke opfylder de almindelige opholdsbetingelser, forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg.

4. Ansøgere af dansk afstamning

Ansøgere af dansk afstamning kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 2 års uafbrudt ophold her i landet, når følgende betingelser alle er opfyldt:

1) Den ene af eller begge ansøgerens forældre var danske statsborgere ved fødslen,

2) ansøgeren er indrejst her til landet inden det fyldte 20. år,

3) ansøgeren er fyldt 18 år ved ansøgningens indgivelse.

5. Dansksindede sydslesvigere

Ved dansksindet sydslesviger forstås en person, som er født i Sydslesvig, som helt eller delvis har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig som voksen har vist tilknytning til danske forhold.

5.1. Dansksindede sydslesvigere med bopæl i Danmark kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 2 års uafbrudt ophold i Danmark.

5.2. Dansksindede sydslesvigere, der ikke har bopæl i Danmark, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uafhængigt af ophold her i landet, såfremt ansøgeren opfylder 2 ud af nedenstående 4 kriterier, dog således at kriterium nr. 1 er obligatorisk:

1) Ansøgeren er født eller opvokset i Sydslesvig, og har helt eller delvist gået i dansk skole, eller kan godtgøre danskkundskaber i skrift og tale på linje med de krav, der stilles til andre ansøgere om dansk indfødsret ved naturalisation.

2) Ansøgeren er af dansk afstamning, dvs. mindst én person i ansøgerens slægt fire generationer tilbage har haft dansk indfødsret ved fødslen.

3) Ansøgeren har på et tidligere tidspunkt haft bopæl i Danmark i mindst tre år i træk (undtagelsesvis vil dette kriterium kunne opfyldes ved tidligere at have haft bopæl i et andet nordisk land, såfremt ansøgeren i øvrigt har en særlig tilknytning til det danske mindretal).

4) Ansøgeren har i en periode på mindst 10 år sammenlagt udført aktivt bestyrelsesarbejde, udført frivilligt arbejde eller på anden måde været aktivt medlem i én eller flere af det danske mindretals foreninger.


Bilag 2

Retningslinjer for personer, der er straffet eller har modtaget en strafferetlig sanktion

Bødestraf

1) Bøder på 3.000 kr. og derover (eller 20 dagbøder og derover for overtrædelse af straffeloven) er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 4 år og 6 måneder fra gerningstidspunktet.

2) Bøder for spirituskørsel er uanset bødestørrelsen til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 4 år og 6 måneder fra gerningstidspunktet.

3) Bøder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer er uanset bødestørrelsen til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 6 år fra gerningstidspunktet.

4) Bøder for overtrædelse af straffelovens kapitel 24 (dog ikke for overtrædelse af § 216) og bøder for overtrædelse af straffelovens kapitel 25 begået mod børn under 18 år er til hinder for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse i 8 år fra gerningstidspunktet, hvis gerningsmanden var under 18 år på gerningstidspunktet.

Frihedsstraffe og betingede domme

5) Ubetinget frihedsstraf op til 60 dage er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 12 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet).

6) Ubetinget frihedsstraf på 60 dage og op til 6 måneder er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 15 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet).

7) Ubetinget frihedsstraf på 6 måneder og op til 1 år er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 18 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet).

8) Hvis en ubetinget frihedsstraf anses for udstået ved varetægtsfængslingen, regnes karenstiden, jf. pkt. 5-7, fra løsladelsen fra varetægtsfængsling.

9) En straf, som er delvist eftergivet ved benådning, er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i den periode, som den del af straffen, der skal udstås, isoleret betragtet ville give anledning til, jf. pkt. 5-7. En straf, som er helt eftergivet ved benådning, er til hinder for optagelse på et lovforslag i 4 år og 6 måneder efter udløbet af den prøvetid, der er fastsat som betingelse for eftergivelsen.

10) Betingede domme med vilkår om samfundstjeneste er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 7 år og 6 måneder fra dommens afsigelse. Andre betingede domme er til hinder for optagelse på et lovforslag i 6 år fra dommens afsigelse, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er fastsat i dommen.

11) Betingede domme med vilkår om samfundstjeneste for overtrædelse af straffelovens kapitel 24 (dog ikke for overtrædelse af § 216) og for overtrædelse af kapitel 25 begået mod børn under 18 år er til hinder for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse i 10 år fra dommens afsigelse, hvis gerningsmanden på gerningstidspunktet var under 18 år. Andre betingede domme for overtrædelse af straffelovens kapitel 24 og for overtrædelse af kapitel 25 begået mod børn under 18 år, er til hinder for optagelse på lovforslag i 8 år fra dommens afsigelse, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er fastsat i dommen, hvis gerningsmanden på gerningstidspunktet var under 18 år.

12) En delvis betinget dom er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i den periode, som den ubetingede del af frihedsstraffen isoleret betragtet ville give anledning til, jf. pkt. 5-7.

Foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9

13) Forvaring, jf. straffelovens § 70, er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 30 år fra foranstaltningens ophævelse.

14) Anbringelsesdomme er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 12 år fra foranstaltningens ophævelse, dog mindst 15 år fra dommens afsigelse.

15) Behandlingsdomme er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 9 år fra foranstaltningens ophævelse, dog mindst 12 år fra dommens afsigelse.

16) Domme til ambulant behandling er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 6 år fra foranstaltningens ophævelse, dog mindst 9 år fra dommens afsigelse.

17) Domme til ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a, er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 6 år fra foranstaltningens ophør.

Andre sanktioner

18) Tiltalefrafald med vilkår, jf. retsplejelovens § 723, er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 4 år og 6 måneder fra tiltalefrafaldets meddelelse, dog kun 3 år ved vilkår om ungdomskontrakt.

19) Advarsler for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 3 år fra gerningstidspunktet.

20) Hvis ansøgeren har modtaget en udvisningsdom, der ikke er effektueret, regnes den forlangte opholdsperiode, jf. retningslinjernes kap. 3, fra det tidspunkt, hvor det idømte indrejseforbud ville udløbe, når det regnes fra dommens afsigelse.


Bilag 3a

Ud over bestået Prøve i Dansk 3 anses følgende prøver mv. for fornøden dokumentation for en ansøgers danskkundskaber, jf. aftalens § 24, stk. 1

1) Studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i samtlige discipliner.

2) Folkeskolens 9. eller 10. klasses prøver bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden.

3) Bevis for almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksamen (hhx) eller teknisk studentereksamen (htx), hf-eksamen samt erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).

4) Bevis for almen forberedelseseksamen (avu).

5) Prøvebevis for bestået enkeltfag i dansk eller dansk som andetsprog med aflagt prøve i mindst en danskdisciplin på et af niveauerne G-A og med et gennemsnit af prøvekarakterer og eventuelle standpunktskarakterer på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) fra f.eks. en af følgende uddannelser: stx, hhx, htx, 2-årig uddannelse til hf-eksamen, eux, erhvervsuddannelse (eud) eller avu.

6) Bestået FVU-læsning trin 4.

7) Bevis for bestået International Baccalaureate (IB) med dansk på A- eller B-niveau.

8) Bevis for videregående uddannelser på universiteter, professionsskoler (f.eks. handelshøjskoler, sygeplejeskoler og seminarier) mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb.

Ældre, godkendte prøver

9) Bestået Almenprøve 2 fra sprogcentrene med et karaktergennemsnit på mindst 6.

10) Bestået Danskprøve 2 fra sprogcentrene (siden 2002 Studieprøven).

11) Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i København, Studieskolen i Odense samt Århus Kommunes Sprogcenter.

12) Bestået Profiltest fra sprogskolerne med et gennemsnit på 3 eller derover.

13) Bestået erhvervsforberedende prøve (ERH) fra sprogskolerne med et karaktergennemsnit på mindst 6 eller B.

14) Bestået voksenuddannelsesforberedende prøve (VUF) fra sprogskolerne med et karaktergennemsnit på mindst 6 eller B.

15) Bestået Dansk som andetsprog, Dansk trin 1 eller Dansk trin 2 fra almen voksenuddannelse (avu) med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen).

16) Social- og sundhedshjælperuddannelsen, den pædagogiske grunduddannelse (pgu), social- og sundhedsassistentuddannelsen bestået med et gennemsnit af standpunkts- eller prøvekarakterer i dansk på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen).

Undtagelser fra kravet om dokumentation for danskkundskaber i form af bevis for en danskprøve

Særligt med hensyn til børn

17) Der stilles ikke krav om dokumentation for danskkundskaber mv. for børn under 12 år.

18) Med hensyn til børn, der er fyldt 12 år, men endnu ikke har aflagt Folkeskolens afgangsprøve (9. eller 10. klasse), anses en udtalelse fra ansøgerens skole om, at ansøgerens danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie er på et niveau svarende til dét, der kan forventes af et barn på den pågældende ansøgers alderstrin, som tilstrækkelig. En udtalelse fra ansøgerens skole vil dog ikke blive anset som tilstrækkelig dokumentation for ansøgerens danskkundskaber, hvis ansøgeren afslutter Folkeskolens afgangsprøve 9. eller 10. klasse inden lovens vedtagelse.

Særligt med hensyn til ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland

19) Med hensyn til ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland anses politiets vurdering af, at den pågældende uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan deltage ubesværet i en samtale på dansk eller færøsk/grønlandsk som tilstrækkelig dokumentation for ansøgerens danskkundskaber.

Særligt med hensyn til svensk- eller norsktalende ansøgere

20) Med hensyn til svensk- eller norsktalende ansøgere anses en bestået afgangsprøve fra en svensk- eller norsksproget grundskole som tilstrækkelig.

Særligt med hensyn til dansksindede sydslesvigere

21) Personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig har vist tilknytning til danske forhold, skal ikke yderligere dokumentere deres danskkundskaber mv.

Særligt med hensyn til ansøgere omfattet af aftalens § 12

22) Med hensyn til ansøgere omfattet af aftalens § 12 (den såkaldte prinsesseregel), som har bopæl i udlandet, anses en dansk repræsentation i udlandets vurdering af, at den pågældende uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan deltage ubesværet i en samtale på dansk, som tilstrækkelig.


Bilag 3b

Ud over bestået Prøve i Dansk 2 anses følgende prøver mv. for fornøden dokumentation for en ansøgers danskkundskaber, jf. aftalens § 24, stk. 2.

1) Bestået Prøve i Dansk 3 med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) eller Studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i samtlige discipliner.

2) Folkeskolens 9. eller 10. klasses prøver bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden.

3) Bevis for almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksamen (hhx) eller teknisk studentereksamen (htx), hf-eksamen samt erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).

4) Bevis for almen forberedelseseksamen (avu).

5) Prøvebevis for bestået enkeltfag i dansk eller dansk som andetsprog med aflagt prøve i mindst en danskdisciplin på et af niveauerne G-A og med et gennemsnit af prøvekarakterer og eventuelle standpunktskarakterer på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) fra f.eks. en af følgende uddannelser: stx, hf, hhx, htx, 2-årig uddannelse til hf-eksamen, eux, erhvervsuddannelse (eud) eller avu.

6) Bestået FVU-læsning trin 2, trin 3 eller trin 4.

7) Bevis for bestået International Baccalaureate (IB) med dansk på A- eller B-niveau.

8) Bevis for videregående uddannelser på universiteter, professionsskoler (f.eks. handelshøjskoler, sygeplejeskoler og seminarier) mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb.

Ældre, godkendte prøver

9) Bestået Almenprøve 2 fra sprogcentrene med et karaktergennemsnit på mindst 6.

10) Bestået Danskprøve 2 fra sprogcentrene (siden 2002 Studieprøven).

11) Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i København, Studieskolen i Odense samt Århus Kommunes Sprogcenter.

12) Bestået Profiltest fra sprogskolerne med et gennemsnit på 3 eller derover.

13) Bestået erhvervsforberedende prøve (ERH) fra sprogskolerne med et karaktergennemsnit på mindst 6 eller B.

14) Bestået voksenuddannelsesforberedende prøve (VUF) fra sprogskolerne med et karaktergennemsnit på mindst 6 eller B.

15) Bestået Dansk som andetsprog, Dansk trin 1 eller Dansk trin 2 fra almen voksenuddannelse (avu) med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen).

16) Social- og sundhedshjælperuddannelsen, den pædagogiske grunduddannelse (pgu), social- og sundhedsassistentuddannelsen bestået med et gennemsnit af standpunkts- eller prøvekarakterer i dansk på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen).


Bilag 4

Følgende ansøgere er undtaget fra kravet om dokumentation for at have bestået Indfødsretsprøven af 2015, jf. aftalens § 24, stk. 3.

1) Børn under 12 år.

2) Børn, der er fyldt 12 år, men endnu ikke har aflagt Folkeskolens afgangsprøve (9. eller 10. klasse), jf. dog kravet i aftalens bilag 3, pkt. 19, om bl.a. en udtalelse fra ansøgerens skole om, at ansøgerens kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie er på et niveau svarende til dét, der kan forventes af et barn på den pågældende ansøgers alderstrin.

3) Ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland.

4) Svensk- eller norsktalende ansøgere, der har en bestået afgangsprøve fra en svensk- eller norsksproget grundskole.

5) Personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig har vist tilknytning til danske forhold.

6) Ansøgere omfattet af aftalens § 12 (den såkaldte prinsesseregel), som har bopæl i udlandet.

Officielle noter

1 Der henvises til Folketingets vedtagelse nr. 36 af 15. januar 1998, hvoraf fremgår, at Folketinget lægger vægt på at sikre god forvaltningsskik i hele sagsforløbet.

2 Der henvises til lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 om dansk indfødsret med senere ændringer. Den pågældende ansøger om indfødsret vil ved erklæringens afgivelse blive gjort opmærksom på, at urigtig erklæring vil kunne bevirke frakendelse af indfødsretten.

3 Personer, der modtager f.eks. statens uddannelsesstøtte, førtidspension eller folkepension eller forsørges af ægtefællen, vil ikke være afskåret fra at kunne opnå indfødsret.

4 FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen) indeholder i artikel 1 en definition af, hvilke personer der er omfattet af konventionens anvendelsesområde. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sentorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundetslivet på lige fod med andre.

5 Der henvises til note 4.

6 Som ved meddelelse af humanitær opholdstilladelse kan der ses bort fra en erklæring, hvis den pågældende person med lægefaglig baggrund på eget initiativ anmoder om, at der meddeles indfødsret, og har engageret sig personligt i sagen på en sådan måde, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt erklæringen er udtryk for en uvildig bedømmelse af ansøgerens helbredstilstand. Den pågældende ansøger om indfødsret henvises i sådanne tilfælde til at fremkomme med en erklæring fra en anden person med lægefaglig baggrund.

7 Erklæringen kan med fordel udfærdiges på blanketten ”Lægeerklæring til brug ved Udlændinge- og Integrationsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret”. Blanketten samt en vejledning til udfyldelse heraf kan af læger findes på Lægeforeningens hjemmeside, www.læger.dk, under attestnøglen.

8 Praksis vedrørende forelæggelse af ansøgninger for Folketingets Indfødsretsudvalg vil fremgå af hjemmesiden www.uim.dk. En ansøgning vil eksempelvis i følgende tilfælde kunne forelægges for Indfødsretsudvalget med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan dispenseres fra en eller flere betingelser i aftalen: Hvor der er tvivl om, hvorvidt ansøgeren har taget en uddannelse her i landet, der opfylder kravene i § 11, hvor ansøgeren af helt særlige grunde i en periode ikke opfylder kravet om selvforsørgelse, jf. § 23, og hvor ansøgeren kan dokumentere danskkundskaber uden direkte at opfylde kravene til de prøver, der er angivet i aftalens § 24, stk. 1, jf. bilag 3.a, eller § 24, stk. 2, jf. bilag 3.b.