Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Budget- og regnskabssystem for regioner
Kapitel 2 Årsbudgettet og flerårige budgetoverslag
Kapitel 3 Regnskabsmæssig supplementsperiode
Kapitel 4 Revision m.v.
Kapitel 5 Dispensation
Kapitel 6 Ikrafttræden
Bilag 1 Budget- og regnskabssystem for regioner
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

I medfør af § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 21, stk. 5, § 23, stk. 1, § 24, stk. 1 og 2, og § 25, stk. 1 og 2, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 4. januar 2018, fastsættes:

Kapitel 1

Budget- og regnskabssystem for regioner

§ 1. Økonomi- og Indenrigsministeren fastsætter i bilag 1 i denne bekendtgørelse om »Budget- og regnskabssystem for regioner« regler vedrørende formen for regionernes årsbudget, flerårige budgetoverslag og regnskab, regler om specifikation af de områder, inden for hvilke der skal være balance mellem indtægter og udgifter/omkostninger på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag, jf. § 3, stk. 2 og 3, regler om specifikation af de poster på årsbudgettet, hvortil regionsrådet ved dettes endelige vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling, samt regler om udarbejdelse og udsendelse af oplysninger til regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen om regionens økonomiske forhold.

Kapitel 2

Årsbudgettet og flerårige budgetoverslag

§ 2. Forslag til regionernes årsbudget og flerårige budgetoverslag udarbejdes af forretningsudvalget til regionsrådet senest den 15. august forud for det pågældende regnskabsår.

Stk. 2. Regionsrådets 1. behandling af forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag foretages senest den 24. august og 2. behandlingen senest den 1. oktober.

Stk. 3. Det forslag til kommunernes årlige udviklingsbidrag, som er indeholdt i forslaget til årsbudget, jf. § 7 i lov om regionernes finansiering, skal drøftes i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen senest den 1. september.

Stk. 4. Kommunalbestyrelserne i regionen skal senest den 10. september skriftligt meddele regionsrådet deres stillingtagen til forslaget til udviklingsbidrag, jf. stk. 3.

§ 3. Regionernes økonomi er opdelt i følgende tre aktivitetsområder, jf. § 1 i lov om regionernes finansiering:

1) Sundhedsområdet.

2) Social- og specialundervisningsområdet.

3) Det regionale udviklingsområde.

Stk. 2. Opgjort efter udgiftsbaserede principper skal der på sundhedsområdet være balance mellem indtægter og udgifter på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag.

Stk. 3. Opgjort efter omkostningsbaserede principper skal indtægterne være større end eller lig med omkostningerne på social- og specialundervisningsområdet på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag. Tilsvarende gælder for det regionale udviklingsområde. Over- og underskud vedrørende tidligere år betragtes som henholdsvis indtægter og omkostninger.

Stk. 4. Ændringsforslag til forslag til årsbudget skal angive, hvilken bevilling forslaget retter sig imod, samt med hvilket beløb bevillingen ønskes ændret, og hvordan balancen opgjort efter henholdsvis stk. 2 og 3 på hvert af de tre aktivitetsområder i årsbudgettet tilvejebringes.

Stk. 5. Perioden for de flerårige budgetoverslag fastsættes til 3 år. Ændringsforslag til de flerårige budgetoverslag skal have en sådan specifikationsgrad, at oversigter i budget- og regnskabssystemet, som enten skal indsendes til staten, eller som skal foreligge i forbindelse med budgetbehandlingen, umiddelbart skal kunne udfyldes. Ændringsforslag til de flerårige budgetoverslag skal angive, med hvilket beløb posten ønskes ændret, og hvordan balancen opgjort efter henholdsvis stk. 2 og 3 på hvert af de tre aktivitetsområder i de flerårige budgetoverslag tilvejebringes.

Stk. 6. I årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag skal indtægter til finansiering af sundhedsområdet, jf. funktionerne 1.90.90-1.90.93 i budget- og regnskabssystemet, være større end nettoserviceudgifterne på sundhedsområdet, der er omfattet af det regionale udgiftsloft, jf. § 11 i lov om en budgetlov.

Stk. 7. I årsbudgettet er der adgang til at budgettere med generelle reserver på sundhedsområdet, der maksimalt kan udgøre 1 % af regionens budgetterede nettoserviceudgifter til sundhed, der er omfattet af det regionale udgiftsloft, jf. § 11 i lov om en budgetlov.

Kapitel 3

Regnskabsmæssig supplementsperiode

§ 4. Den regnskabsmæssige supplementsperiode løber fra regnskabsårets udgang til udgangen af januar måned i det følgende regnskabsår. Regionsrådet kan i regionens kasse- og regnskabsregulativ fastsætte en kortere supplementsperiode, som dog ikke må fastsættes til at udløbe før den 15. januar.

Stk. 2. Den regnskabsmæssige forsupplementsperiode omfatter december måned i året før regnskabsåret. Regionsrådet kan i regionens kasse- og regnskabsregulativ fastsætte en kortere forsupplementsperiode.

Kapitel 4

Revision m.v.

§ 5. Enhver region skal lade sine regnskaber revidere af en statsautoriseret eller registreret revisor. Regionens revision skal være sagkyndig og uafhængig, jf. § 28 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Stk. 2. Regionsrådet skal give revisionen adgang til at foretage de undersøgelser, revisionen finder nødvendige, og skal sørge for, at revisionen i øvrigt får de oplysninger og den bistand, som revisionen anser for påkrævet for udførelsen af hvervet.

Stk. 3. Regionsrådet fastsætter de nærmere regler om revisionen i et revisionsregulativ.

§ 6. Revisionen afgiver en årsberetning om revisionen af årsregnskabet. Revisionen afgiver endvidere beretning i årets løb, når det er foreskrevet, eller revisionen finder det hensigtsmæssigt (delberetninger), jf. § 29 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. § 42, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 2. Regionsrådets formand sørger for, at revisionens årsberetning og delberetninger udsendes til regionsrådets medlemmer senest 7 dage efter modtagelsen, jf. § 29 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. § 42 b i lov om kommunernes styrelse.

§ 7. I delberetninger redegøres for den udførte revision samt for forhold, der har givet anledning til bemærkninger, eller forhold i øvrigt, som revisionen har fundet anledning til at fremdrage. Revisionen skal gøre bemærkning, hvis den mener, at regnskabet ikke er rigtigt, eller at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, ikke er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, regionsrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, jf. § 28, stk. 2, 2. pkt., i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Revisionen skal tillige gøre bemærkning, hvis den mener, at der ved forvaltningen af midlerne og driften af de virksomheder, hvis regnskaber er omfattet af revisionen, ikke er taget skyldige økonomiske hensyn, jf. § 28, stk. 2, 3. pkt., i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Revisionens bemærkninger efter 2. pkt. henholdsvis 3. pkt. skal fremgå særskilt af beretningen.

Stk. 2. Beretningen forelægges forretningsudvalget og for så vidt angår bemærkninger, der ikke umiddelbart angår den forvaltning, der hører under forretningsudvalget, tillige den pågældende regionale myndighed til besvarelse, inden regionsrådet i et møde træffer afgørelse om revisionens bemærkninger og om eventuelle andre spørgsmål vedrørende det pågældende regnskab.

Stk. 3. Beretningen og regionsrådets afgørelse herom indsendes til Ankestyrelsen senest 3 måneder efter modtagelsen af beretningen, dog senest samtidig med afgørelsen vedrørende revisionsberetningen om årsregnskabet, jf. § 8. Samtidig sendes afgørelsen til revisionen.

§ 8. Årsregnskabet aflægges af forretningsudvalget til regionsrådet, således at årsregnskabet kan afgives til revisionen inden den 1. maj det følgende år.

Stk. 2. Efter at revisionen af årsregnskabet er afsluttet, skal dette af revisionen forsynes med påtegning om, at revisionen er udført i overensstemmelse med revisionsregulativets bestemmelser.

Stk. 3. Revisionen afgiver inden den 15. juni beretning om revisionen af årsregnskabet til regionsrådet.

Stk. 4. Fremgangsmåden i § 7, stk. 1 og 2, finder også anvendelse på revisionens og regionsrådets behandling af årsregnskabet. Årsregnskabet skal tillige godkendes af regionsrådet.

Stk. 5. Regionernes årsregnskab sendes inden udgangen af august måned til Ankestyrelsen sammen med revisionsberetningen og de afgørelser, som regionsrådet har truffet i forbindelse hermed. Samtidig sendes afgørelserne til revisionen.

Kapitel 5

Dispensation

§ 9. Økonomi- og indenrigsministeren kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra bestemmelsen i § 3, stk. 6.

Kapitel 6

Ikrafttræden

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. juli 2018.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 185 af 19. februar 2015 om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. ophæves.

Økonomi- og Indenrigsministeriet, den 28. juni 2018

Torben Buse

/ Birgitte Olesen


Bilag 1

Budget- og regnskabssystem for regioner

   
1. INDLEDNING
 
Indhold
Side
   
   
1. Budget og regnskabssytemets status som regelsæt
1.0 - 1
2. Budget og regnskabssytemets opbygning
1.0 - 1
   

1 INDLEDNING

1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt

Det autoriserede budget- og regnskabssystem omfatter et sæt af regler vedrørende formen for regionernes årsbudget, flerårige budgetoverslag og regnskab m.v. Reglerne er fastsat af økonomi- og indenrigsministeren med hjemmel i §§ 24 og 25 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

I Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. er fastsat en række - især proceduremæssige - bestemmelser om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. I bilag 1 til bekendtgørelsen fremgår bestemmelserne vedrørende regionernes budget og regnskab af ”Budget- og regnskabssystem for regioner”, jf. bekendtgørelsens § 1.

Budget- og Regnskabsudvalget, der består af repræsentanter for staten samt de kommunale og regionale parter, afgiver indstilling til økonomi- og indenrigsministeren vedrørende de justeringer i budget- og regnskabssystemet, som udvalget finder påkrævede eller ønskelige.

Ændringer eller tilføjelser til budget- og regnskabssystemet fremgår af Lovtidende og meddeles særskilt elektronisk til regionerne.

Budget- og regnskabssystemet er tilgængeligt i elektronisk Lovtidende, www.retsinfo.dk, eller via internet på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside på www.im.dk under »Budget- og regnskabssystem.«

1.1 Budget- og regnskabssystemets opbygning

Budget- og regnskabssystemet omfatter to hoveddele. Dels en autoriseret kontoplan med tilhørende konteringsregler, og dels et sæt af form- og procedurekrav vedrørende budgetlægning, bevillingsafgivelse, regnskabsaflæggelse m.v. I overensstemmelse hermed er dette ringbind opdelt i to dele.

Del I omfatter en oversigt over kontoplanens opbygning og de generelle konteringsregler (kapitel 2), den autoriserede kontoplan (kapitel 3) og de særlige konteringsregler for hver enkelt konto (kapitel 4).

Såvel kontoplanen som konteringsreglerne er bindende for regionerne.

Del II omfatter form- og procedurekrav, herunder form- og procedurekrav til budgettet (kapitel 5), bevillingsregler (kapitel 6), regler vedrørende bogføring, regnskab og revision (kapitel 7), regler vedrørende indregning og måling af materielle og immaterielle aktiver i anlægskartoteket og balancen (kapitel 8) Lovgivning og vejledning m.v. (kapitel 9).

I del II forekommer såvel bindende regler som beskrivelser af mere vejledende og uddybende karakter. De bindende regler er, hvor det har været muligt og hensigtsmæssigt, markeret med en fremhævning af teksten.

Disponeringen af systemet er sket ud fra et hensyn til, at det er Del I, som de personer, der arbejder med budget- og regnskabssystemet i det daglige, hyppigst vil have behov for at foretage opslag i. For personer, der står foran at skulle sætte sig ind i det regionale bevillings- og budget- og regnskabssystem, vil en gennemlæsning af Del II før Del I imidlertid være mere naturlig.

           
 
DEL I
 
KONTOPLAN OG
 
KONTERINGSREGLER
           
           
2. KONTOPLANENS OPBYGNING OG GENERELLE REGLER FOR KONTERING
           
Indhold
 
Side
     
0
 
Oversigt over kontoplanen
 
2.0 – 1
1
 
Hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner
 
2.1 – 1
2
 
Dranst
 
2.2 – 1
3
 
Ejerforhold og omkostningssted
 
2.3 – 1
4
 
Gruppering
 
2.4 – 1
5
 
Artsinddelingen
 
2.5 – 1
6
 
Moms
 
2.6 – 1
         

2.0 Oversigt over kontoplanen

Hovedstrukturen i den regionale kontoplan er skitseret i oversigten på næste side.

Kontoplanen er opbygget ud fra et kontonummersystem, hvor det samlede kontonummer består af 16 cifre.

1. ciffer - hovedkonto

Kontonummerets første ciffer opdeler den regionale virksomhed i 6 hovedkonti. Heraf vedrører hovedkonto 1-3 de tre aktivitetsområder, som den regionale drifts- og anlægsvirksomhed er inddelt i (sundhed, social og specialundervisning samt regional udvikling). Hovedkonto 4 vedrører drifts- og anlægsvirksomhed for fællesområderne, mens hovedkonto 5-6 vedrører de finansielle poster, som er fælles for de tre aktivitetsområder. Hovedkontiene er altid autoriserede.

2. og 3 ciffer - hovedfunktion

Hovedfunktionerne består af et nærmere angivet interval af funktioner vedrørende regionale aktiviteter, der henhører under det samme overordnede formål, f.eks. »SYGEHUSVÆSEN«. Hovedfunktionerne er altid autoriserede.

4. og 5. ciffer - funktion

Funktionerne indeholder en specifikation af de forskellige regionale aktiviteter inden for samme formål. Gennem funktionsopdelingen specificeres de regionale aktiviteter vedrørende eksempelvis »UDDANNELSE« på regionale udviklingsopgaver på undervisningsområdet og central administration af uddannelsesområdet. Funktionerne er altid autoriserede.

6. ciffer - dranst

Betegnelsen »dranst« er et kunstigt skabt udtryk bestående af de første 2 bogstaver fra hvert af ordene drift, anlæg og status. Ved angivelsen af dranst sker der en specifikation af posterne på de enkelte funktioner efter type, dvs. efter om der er tale om en driftspost, anlægspost eller lignende. Kontoplanen indeholder i alt 7 dranst-værdier, og angivelsen af dranst-værdi er altid autoriseret.

20977831721170868198 Size: (655 X 877)

7. ciffer - ejerforhold

I 7. ciffer foretages en opdeling af de regionale aktiviteter efter ejerforholdet for de institutioner, ordninger eller lignende, som aktiviteterne vedrører. Ejerforhold er altid autoriseret.

Der sondres i kontoplanen mellem fire former for ejerforhold

– Egne

– Selvejende/private

– Andre offentlige myndigheder

– Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser

8, 9., 10. og 11. ciffer - omkostningssted

Ved hjælp af kontonummerets 8., 9., 10. og 11. ciffer kan der foretages en opsplitning på omkostningssteder, dvs. på de enkelte institutioner, afdelinger mv. Specifikationen på omkostningssted i det 8. - 11. ciffer er autoriseret på funktionerne 1.10.01 Sygehuse og 2.10.01 Sociale tilbud, specialundervisning og rådgivning.

12., 13 og 14. ciffer - gruppering

Grupperingerne på kontonummerets 12.- 14. ciffer anvendes til en videreopdeling af funktioner på enkeltaktiviteter eller -områder.

Der er autoriseret en tværgående grupperingsstruktur for hovedkonto 1-4. Grupperingscifrene er endvidere autoriseret i visse tilfælde, hvor man fra de centrale myndigheders side ønsker at kunne uddrage specifikke oplysninger af de regionale regnskaber. Dette er altid tilfældet for statsrefusion og for anlæg (i regnskabet) samt i et vist omfang for driftskontiene. Grupperingerne er alene autoriseret i regnskabet.

15. og 16. ciffer - hovedart og art

Ved hjælp af kontonummerets 15. ciffer specificeres regionens ressourceforbrug på hovedarter, dvs. løn, varekøb, tjenesteydelser m.v. Hovedarterne 0-9 er altid autoriserede i budget og regnskab.

I det 16. ciffer er foretaget en yderligere specifikation af de enkelte hovedarter på arter. Eksempelvis er hovedarten varekøb opdelt på fem arter: fødevarer, brændsel og drivmidler, køb af jord og bygninger, anskaffelser samt øvrige varekøb. Artsspecifikationen er altid autoriseret i regnskabet og i nogle tilfælde ligeledes i budgettet. Der er således i budgettet autoriseret en specifikation på arterne 4.0, 4.5, 4.6, 4.7, 4.8, 4.9, 5.1, 5.2, 5.9, 7.1, 7.2, 7.6, 7.7, 7.8, 7.9, 8.5 og 8.6.

2.1 Hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner

Placering i kontoplanen

Hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner er altid autoriserede. Det vil sige, at der ved indberetning af budgetter og regnskaber til Økonomi- og Indenrigsministeriet eller Danmarks Statistik ikke må anvendes andre tekster til eksisterende funktioner end de her anvendte. Der må heller ikke oprettes nye hovedkonti, hovedfunktioner eller funktioner.

Hovedkontoen fastlægges i kontonummerets 1. ciffer:

1) Sundhed

2) Social og specialundervisning.

3) Regional udvikling

4) Fælles formål og administration

5) Renter m.v.

6) Balance

Der er således i alt seks hovedkonti. Hovedkonto 1-3 opdeler den regionale drifts- og anlægsvirksomhed på i alt tre hovedområder. Hovedkonto 4 omfatter fælles formål og administration, som ved hjælp af fordelingsnøgler overføres til hovedkonto 1-3 i forbindelse med både budget og regnskab. Hovedkonto 5 omfatter de finansielle poster, der fordeles på hovedkonto 1-4 i både budget og regnskab. Hovedkonto 6 er balancen.

Hovedfunktionerne omfatter et nærmere angivet interval af funktioner, der er fastlagt ved kontonummerets 2. og 3. ciffer.

På hovedkonto 5 og 6 er så vidt muligt anvendt en parallel hovedfunktions- og funktionsopdeling. Funktionerne:

5.10.05 Indskud i pengeinstitutter m.v.

6.10.05 Indskud i pengeinstitutter m.v.

anvendes således til registrering af henholdsvis renter af indskud i pengeinstitutter mv. (5.10.05) og beholdningen af indskud i pengeinstitutter mv. (6.10.05).

Formålsbestemt inddeling

Gennem kontoplanens inddeling i hovedkonti, hovedfunktioner og funktioner sker der en gradvis specifikation af de regionale udgifter og indtægter efter deres formål.

Hovedkontoen fastlægger det overordnede formål, f.eks. hovedkonto 3: Regional udvikling.

Ved hovedfunktionerne sker der herefter en opdeling på enkelte formål eller aktivitetsområder, for hovedkonto 3 således:

10 KOLLEKTIV TRAFIK

20 KULTUREL VIRKSOMHED

30 ERHVERVSUDVIKLING

40 UDDANNELSE

50 MILJØ

60 DIVERSE OMKOSTNINGER OG INDTÆGTER

70 ANDEL AF FÆLLES FORMÅL OG ADMINISTRATION

90 FINANSERING

Endelig sker der ved funktionerne en yderligere opdeling på formålsbestemte aktiviteter. Hovedfunktionen ERHVERVSUDVIKLING er f.eks. opdelt på følgende funktioner:

3.30.20 Vækstfora

3.30.21 Turisme

3.30.22 Innovation og ny teknologi

3.30.23 Erhvervsservice og iværksætteri

3.30.24 Udvikling af menneskelige ressourcer

3.30.25 Udvikling af yder- og landdistriktsområder

3.30.29 Central administration af erhvervsudviklingsområdet

Registrering på hovedfunktioner og funktioner

Registreringen i budget- og regnskabssystemet skal så vidt muligt bero på konstaterbare forhold, med mindre konteringsreglerne i kapitel 4 specifikt foreskriver en beregningsmæssig fordeling af udgifter eller indtægter (jf. nærmere herom i kapitel 5.2.5).

Udgifter og indtægter, der ikke konkret kan fordeles på de enkelte hovedfunktioner eller funktioner skal registreres på funktionerne ”Diverse udgifter/omkostninger og indtægter”.

2.2 Dranst

Placering i kontoplanen

Betegnelsen »dranst« er et kunstigt skabt begreb bestående af de første to bogstaver fra hvert af ordene drift, anlæg og status. Dransten, der altid er autoriseret, registreres i kontonummerets 6. ciffer med følgende værdier:

Forekommer på følgende hovedkonti/funktioner

   
1. Drift
1 – 4 og 5.90.99
2. Statsrefusion
1 – 4 og 5.80.95
3. Anlæg
1 – 4
4. Renter
5.10.05 – 5.75.78
7. Finansiering
1.90.90–93, 2.90.90-91 og 3.90.90-91
8. Aktiver
6.10.01–6.42.43 og 6.58.81-87
9. Passiver
6.45.46 – 6.55.79 og 6.72.90-99
   

I den autoriserede kontoplan i kapitel 3 er dransten anført i de tilfælde, hvor der er autoriseret specielle grupperingscifre for den pågældende funktion.

Det gælder dog ikke for dranst 3 (anlæg), da der her er autoriseret generelle grupperinger, som er gældende for alle funktioner, jf. afsnit 2.4. Dette gælder ligeledes for visse grupperinger på dranst 1 (drift), der også er gældende for alle funktioner.

Anvendelse af dranst

Med dransten opdeles de regionale omkostninger og indtægter m.v. efter type. Dranst 1-3 afgrænser således den egentlige drifts- og anlægsvirksomhed, mens dranst 4 og 7 vedrører de finansielle poster og dranst 8-9 balancen.

Med hensyn til anvendelsen af dranst-værdier og sondringen mellem disse ved registreringen gælder nedenstående generelle regler.

1 (drift) og 2 (statsrefusion)

Dranst 1 (drift) anvendes ved driftsomkostninger og driftsindtægter. De indtægter fra staten, som registreres på dranst 2 (statsrefusion), vil i alle tilfælde fremgå af autoriserede grupperinger i kontoplanen. Det drejer sig først og fremmest om indtægter fra de egentlige refusionsordninger. Endvidere er der i nogle tilfælde i kontoplanen autoriseret grupperinger under dranst 2 til registrering af visse tilskud fra staten og fra EU. Andre tilskud fra staten (bortset fra generelle tilskud mv., jf. nedenfor) samt betalinger fra staten, der modsvarer en ydelse, registreres under dranst 1. Alle betalinger i forhold til kommuner og andre regioner registreres under dranst 1, uanset om der er tale om en modydelse eller ej.

1 (drift) og 3 (anlæg)

Sondringen mellem driftsomkostninger og anlægsomkostninger foretages i kontoplanen ved anvendelse af dranst-værdierne 1 henholdsvis 3.

Sondringen mellem drifts- og anlægsomkostninger har ikke alene betydning for selve registreringen i regionens budget og regnskab. Der er også forskel på de bevillingsprocedurer, som skal gå forud for omkostningernes afholdelse. For driftsomkostningernes vedkommende er bevillingsafgivelsen knyttet til vedtagelsen af budgettet. For anlægsomkostningernes vedkommende sker bevillingsafgivelsen derimod ved vedtagelsen af en anlægsbevilling for det enkelte anlægsprojekt. Tilrettelæggelsen af den økonomiske styring - procedurerne omkring bevillingsstyring og -kontrol - er med andre ord afhængig af, om der er tale om en drifts- eller en anlægsomkostning.

I det omkostningsbaserede system betegnes anlægsomkostninger som investeringer, der defineres som aktiver, der opfylder de 3 generelle betingelser for indregning og måling af aktiver i balancen, jf. kap 8.1.2 om generelle regler for måling og indregning af materielle aktiver:

1 Aktivet forventes anvendt i mere en et regnskabsår (dvs. at aktivet har en brugstid/levetid på mere end 1 år)

2 Aktivets værdi kan måles pålideligt

3 Aktivet har en værdi, der er lig med eller større end 100.000 kr.

I tilfælde, hvor sondringen mellem drifts- og anlægsudgifter giver anledning til tvivl, kan følgende lægges til grund:

Vejledende for, om en omkostning til vedligeholdelses- og ombygningsarbejder skal betragtes som drift eller en investering, er dels om arbejdet indebærer en forbedring og levetiden for bestående bygninger eller anlæg øges, dels om formålet med eller brugen af bygningen m.v. ændres væsentligt. Er dette tilfældet, skal omkostningen konteres som en investering (dranst 3).

Større anskaffelser af materiel, inventar m.v. der hver for sig falder under bagatelgrænsen, indregnes i balancen som et samlet aktiv og henregnes som en investering, hvis de indgår i et samlet system, har samme anvendelsesformål og/eller indkøbes i forbindelse med nybygning eller større renovering, jf. kap. 8.3.1 om materielle anlægsaktiver.

Følgende tilskud og omkostninger forbundet med anskaffelse af følgende aktiver betragtes som investeringer, selv om de ikke opfylder betingelserne for indregning i regionens balance:

– Materielle aktiver, hvis værdi for regionen primært er af kulturel eller historisk karakter

– Anlægstilskud til selvejende institutioner og andre offentlige myndigheder

I øvrigt henvises til det i kapitel 7, afsnit 7.0, omtalte kontinuitetsprincip, hvorefter der ikke bør foretages hyppige ændringer i de regnskabsmæssige regler og procedurer, som kan medvirke til at vanskeliggøre en vurdering af regionens regnskab.

2 (statsrefusion) og 7 (finansiering)

De generelle tilskud fra staten, de aktivitetsafhængige tilskud fra staten og kommunerne på sundhedsområdet, den objektive finansiering fra kommunerne på social- og specialundervisningsområdet samt kommunernes udviklingsbidrag på funktionerne 1.90.90-93, 2.90.91 og 3.90.90-91 registreres under dranst 7 (finansiering). Under dranst 2 (statsrefusion) registreres som nævnt alene indtægter fra refusionsordningerne samt visse tilskud fra staten og fra EU, hvor dette er autoriseret på grupperingsniveau i kontoplanen. Øvrige tilskud og betalinger fra staten registreres under dranst 1 (drift).

4 (renter)

Dranst 4 (renter) optræder alene på funktionerne 5.10.05 – 5.75.78.

7 (finansiering)

Dranst 7 (finansiering) anvendes ved registrering af generelle tilskud fra staten (funktionerne 1.90.90, 2.90.91 og 3.90.90), kommunernes udviklingsbidrag (funktion 3.90.91), de aktivitetsafhængige tilskud fra staten og kommunerne på sundhedsområdet (funktionerne 1.90.92-93), samt de objektive finansieringsbidrag på social- og specialundervisningsområdet (funktion 2.90.90).

8 (aktiver) og 9 (passiver)

Dranst 8 (aktiver) og dranst 9 (passiver) anvendes udelukkende ved registrering af aktivdelen og passivdelen af hovedkonto 6.

2.3 Ejerforhold og omkostningssted

Ejerforhold

Ejerforholdet er fastlagt ved det 7. ciffer i kontoplanen og er altid autoriseret. Der sondres mellem fire former for ejerforhold

1 Egne

2 Selvejende/private

3 Andre offentlige myndigheder

4 Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser

Ejerforhold er ikke medtaget i den autoriserede kontoplan i kapitel 3.

Om de enkelte former for ejerforhold skal bemærkes følgende:

Ejerforholdet Egne dækker over ordninger eller institutioner, hvor såvel drift som regnskabsfunktion henhører under den pågældende region. Hvor regionen er regnskabs førende for en selvejende institution med driftsoverenskomst, skal ejerforholdet angives som selvejende/private, jf. nedenfor.

Ejerforholdet Selvejende/private benyttes ved ordninger eller institutioner, som drives i selvejende eller privat regi, og som opnår drifts- og anlægstilskud fra regionen. Som hovedregel vil der være tale om et overenskomstforhold mellem regionen og de pågældende institutioner.

Selvejende og private institutioner optages i de regionale regnskaber efter samme regler gældende for regionale institutioner, såfremt der er indgået driftsoverenskomst mellem regionen og den pågældende institution.

Der er ingen faste bestemmelser mht. indholdet af en driftsoverenskomst. Generelt vil en driftsoverenskomst medføre, at regionsrådet vil have en betydelig indflydelse på institutionens drift, således at den selvejende/private institution er at sidestille med en regional institution.

Som forhold, der kan beskrive en driftsoverenskomst, kan peges på:

Regionsrådet godkender institutionens vedtægter.

– Regionsrådet har indflydelse på institutionens drift. For eksempel med hensyn til antallet af institutionspladser og hvem disse står til rådighed for, daglige åbningstider, antallet af stillinger og disses art, ansættelse og afskedigelse af institutionens leder.

– Regionsrådet afholder institutionens driftsudgifter på grundlag af budgettet.

– Budget-, bogførings- og regnskabsprocedurer: Budgetforslag udarbejdes af regionsrådet med bistand fra institutionen. Institutionen er forpligtet til at overholde budgettet, om nødvendigt søge tillægsbevillinger og udføre løbende budgetkontrol. Parterne aftaler, hvem der beregner og udbetaler løn og varetager bogholderi og regnskabsføring. Regionsrådet godkender revisor.

Institutionens budget og regnskab registreres hos den region, der har overenskomsten. Regnskabsføringen sker på de respektive funktioner under de respektive hovedkonti med undtagelse af renter og afdrag, som registreres på hovedkonto 5 og 6.

Det samme gælder for anlægsposterne for selvejende og private institutioner (bortset fra private lederejede institutioner), der før anlægsarbejdernes påbegyndelse er indgået en overenskomst med. I de tilfælde, hvor der ikke er en hovedoverenskomstregion, skal det aftales, hvilken region der skal budgettere og regnskabsføre vedrørende institutionen.

For private lederejede institutioner medtages alene driftsudgifter og driftsindtægter i regionens budget og regnskab, idet institutionens udgifter til renter og afdrag betragtes som huslejeudgift.

Ejerforholdet Andre offentlige myndigheder anvendes ved driftstilskud og takstbetaling til ordninger og institutioner i offentligt regi, men uden for regionen.

Ejerforholdet Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser anvendes ved køb hos private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser, der er et alternativ til kommunale og regionale tilbud og institutioner, f.eks. på det sociale og sundhedsfaglige område. Ejerforholdskode 4 anvendes udelukkende for tjenesteydelser, der er optaget på positivlisten i bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner. Det gælder f.eks. køb af tjenesteydelser hos sociale opholdssteder uden driftsoverens-komst eller selvejende specialskoler uden driftsoverenskomst.

Omkostningssted

Kontonummerets 8., 9., 10. og 11. ciffer anvendes til opdeling af regionens omkostningssteder og er autoriseret i regnskabet.

I budgettet såvel som regnskab er omkostningssted autoriseret på funktion 1.10.01 Sygehuse og funktion 2.10.01 Sociale tilbud, specialundervisning og rådgivning på institutionsniveau.

Udgangspunktet er her, at udgifter og indtægter til, hvad der må anses for institutionens kerneydelse er omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted. Kerneydelsen defineres som den grundlæggende ydelse, der er forbundet med et pågældende funktionsområde, f.eks. ophold i en døgninstitution. Udgifter og indtægter, der er nødvendige for at sikre den almindelige produktion af kerneydelsen – f.eks. udgifter til administration på institutionen, inventar, vand, varme, strøm indvendig vedligeholdelse og rengøring – er ligeledes omfattet af den autoriserede registrering på omkostningssted.

Udgifter til lokaler i sig selv, dvs. husleje, og udgifter til udvendig vedligeholdelse skal også registreres på omkostningssted.

Omkostningssted på funktion 1.10.01 Sygehuse

Udgifter og indtægter på sygehusområdet registreres i regnskabet på omkostningssted i overensstemmelse med Sygehusvæsenets Organisationsregister, SOR, på lavest muligt relevant niveau. SOR er et klassifikationssystem, som drives af Sundhedsstyrelsen således, at klassifikationssystemets to øverste niveauer (ejer og sundhedsinstitution) alene vedligeholdes af Sundhedsstyrelsen, medens niveauer herunder vedligeholdes af regionerne. SOR afspejler de økonomiske ledelsesrelationer.

Registrering på lavest muligt relevant niveau betyder, at de udgiftstyper, der kan registreres på et givent niveau uden anvendelse af fordelingsnøgler, skal registreres på dette niveau. Det autoriserede stedniveau i regnskabet er således »flydende«, således at forskellige forekomster af udgifter knyttes til det lavest mulige stedniveau. Som eksempel kan peges på, at udgifter til medicin i mange tilfælde kan registreres på afsnitsniveau uden anvendelse af fordelingsnøgler, mens sygehusledelsens udgifter og indtægter til administration kun kan registreres på højeste niveau i sygehusets organisation.

I budgettet skal der registreres på sygehusniveau i overensstemmelse med SOR, hvilket vil sige en selvstændig organisatorisk enhed. Et sygehus kan udgøre en eller flere geografiske enheder afhængig af, hvordan sygehusvæsenet er organiseret.

Kvalitetsfondsinvesteringer på sygehusområdet

På funktion 1.10.01 Sygehuse, dranst 3 anlæg, samt på funktionerne 5.32.27, 5.55.78, 6.32.27 (gruppering 903-907), 6.51.53 og 6.55.78 er der både i budget og regnskab autoriseret omkostningssteder til 16 kvalitetsfondsprojekter:

   
Projekt
Omkostningssted
   
Nyt Aalborg Universitetshospital
3035
Det nye Universitetshospital i Aarhus, DNU
9000
Regionshospitalet Viborg, RHV
7699
Det Nye hospital i Vest, DNV
6599
Nyt Universitets hospital i Odense – Nyt OUH, somatik
1671
Kolding Sygehus
1672
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
1673
Det nye Rigshospital
1911
Nyt Hospital Herlev
1711
Nyt Hospital Hvidovre
1811
Nyt Hospital Bispebjerg
1211
Nyt Hospital Nordsjælland
2211
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
5181
Projekt Universitetshospital Køge
8004
Nyt psykiatrisygehus i Slagelse
8002
Slagelse Sygehus, fase 1, Akutmodtagelse
8003
   

2.4 Gruppering

Grupperingerne på kontonummerets 12-14. ciffer anvendes til en yderligere opdeling af udgifterne og indtægterne inden for den enkelte funktion.

Kontoplanen indeholder en række specifikke autoriserede grupperinger. Disse grupperinger har kun relevans for en given funktion. Det drejer sig især om tilfælde, hvor de centrale myndigheder ønsker at kunne uddrage specifikke oplysninger af de regionale regnskaber. Som supplement er der autoriseret en tværgående grupperingsstruktur, som skal anvendes på alle funktioner, med mindre andet er anført. Det giver mulighed for at trække oplysninger om generelle udgifter og omkostninger, der vedrører den regionale serviceproduktion, og som går på tværs af funktioner.

Det skal bemærkes, at både de specifikke og tværgående autoriserede grupperinger er udtømmende. Det vil sige, at der ikke er mulighed for regionerne at anvende uautoriserede grupperinger.

Konteringsreglerne for de specifikke autoriserede grupperinger er beskrevet under de relevante funktioner, og konteringsreglerne for den tværgående grupperingsstruktur står beskrevet efter nedenstående oversigt over den tværgående grupperingsstruktur:

010 Personale

015 Servicejob

016 Løntilskud

017 Andet tilbud ved manglende overholdelse af kvote for løntilskudsstillinger

018 Jobpræmie til regionale arbejdsgivere

019 Fleksjobbonus til regionale arbejdsgivere

020 Kurser

030 Arbejdsskader

110 Materiale- og aktivitetsudgifter

310 Drift og vedligeholdelse

410 Ejendomsudgifter

420 Forsyning

Konteringsreglerne for de specifikke autoriserede grupperinger i kontoplanen beskrives under de relevante funktioner i kapitel 4. Konteringsreglerne for den tværgående kontoplan under »dranst«-betegnelsen »drift« beskrives i det følgende. Herefter følger de generelle regler for grupperinger under »dranst«-betegnelserne: statsrefusion, anlæg, renter og finansforskydninger, finansiering, samt aktiver og passiver.

Drift

Regionerne skal anvende de specifikt autoriserede grupperinger på de enkelte funktioner samt den tværgående grupperingsstruktur. Det betyder, at anvendelsen af de autoriserede grupperinger er udtømmende for regionens udgifter og indtægter.

De særligt autoriserede grupperinger under dranst 1 (drift), som ikke fremgår af den tværgående grupperingsstruktur, fremgår altid af den autoriserede kontoplan på de funktioner, hvor de forekommer.

Nedenfor er anført nærmere regler for konteringen på de autoriserede tværgående grupperinger

010 Personale

Her registreres alle udgifter og indtægter, der vedrører aflønning af personale. Det omfatter betaling for lønsystemer, fratrædelsesgodtgørelse, vikarbureauer, pensionsforsikringspræmier, jubilæumsgratiale, lægeerklæringer, BST, velfærdsforanstaltninger for personale, honorar til personale ikke ansat i regionen, afløserkorps, udlån af personale, lønrefusioner, tjenestekørsel, diæter – time/dagpenge, ansvarsforsikring, rejseforsikring, personalerelateret konsulentbistand, telefongodtgørelse og direkte udbetalt pension.

015 ServicejobHer registreres regionernes udgifter/omkostninger vedrørende personer ansat i servicejob, jf. lov om ophævelse af lov om servicejob.

Det bemærkes, at servicejobordningen er ophørt, jf. Lov nr. 140 af 25. marts 2002, således at der ikke længere kan oprettes og/eller besættes nye servicejob efter den 1. april 2002, mens der fortsat kan udbetales tilskud til allerede oprettede og besatte servicejob.

På funktionen konteres desuden aftaler om jobtræning og puljejob indgået før 1. juli 2003.

016 Løntilskud

Her registreres regionernes udgifter og indtægter til ansættelse af forsikrede ledige i jobs med løntilskud (tidligere jobtræning) i regionerne, jf. § 51, stk. 1 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Løntilskuddet, som regionen modtager fra kommunen, registreres også her.

017 Udgifter til andet tilbud ved manglende overholdelse af kvote for løntilskudsstillinger, jf. § 56 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og § 2, stk. 4 i lov nr. 176 af 27. februar 2007

Her registreres udgifter/omkostninger, som regionen pådrager sig i det tilfælde, at regionen ikke opfylder kvoten for løntilskudspladser og ikke rettidigt kan stille en løntilskudsplads til rådighed efter at være anmodet herom, jf. § 56 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og § 2, stk. 4 i Lov nr. 176 af 27. februar 2007.

018 Jobpræmie til regionale arbejdsgivere

Her registreres indtægter fra jobpræmien til regionale arbejdsgivere, der ansætter ledige i akutjob i minimum 26 uger, jf. § 3 i lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere.

019 Fleksjobbonus til regionale arbejdsgivere

Her registreres indtægter fra fleksjobbonus til regionale arbejdsgivere, der ansætter personer i fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 10 timer eller mindre i minimum 6 måneder, jf. § 1 i bekendtgørelse om fleksjobbonus.

020 Kurser

Her registreres alle udgifter og indtægter, der vedrører uddannelse af personale udover sygehusvæsenets interne uddannelsessystem af læger og andet sundhedspersonale. Det kan være eksterne kurser, konferencer og seminarer. Det omfatter også udgifter til undervisningsmateriale, transport relateret til kurset, diæter og time/dagpenge relateret til kurset.

030 Arbejdsskader

Her registreres udgifter og indtægter forbundet med ansattes arbejdsskader.

110 Materiale- og aktivitetsudgifter

Her registreres udgifter og indtægter til vareforbrug og tjenesteydelser knyttet til den pågældende aktivitet, som ikke er dækket af de specifikke grupperinger 120-150 på hovedkonto 1. Det kunne eksempelvis være fødevarer, aviser, kontorartikler, telefon, konsulentbistand, revision, advokatudgifter, repræsentation, tryksager, rengøringsartikler mv.

310 Anskaffelser, inventar, apparatur

Her registreres udgifter og indtægter til hjælpemidler og reservedele, Maskiner /TA, Undersøgelsesapparatur, EDB-maskiner og programmer, Senge og sengeudstyr, Sterilisationsudstyr, Kommunikationsanlæg, Kunst/udsmykning, Behandlingsudstyr og reservedele, Kørende materiel, Kontormaskiner, Rengøringsmaskiner, Køkkenudstyr. maskiner, Radio-TV anlæg og salg af gammelt inventar.

320 Drift og vedligeholdelse

Her registreres udgifter og indtægter til drifts- og vedligeholdelsesudgifter i forbindelse med anskaffet IT-udstyr, inventar og materiel. Det kunne eksempelvis være benzinudgifter, reparationsudgifter, inventar- og tyveriforsikringer, licenser, og lignende.

410 Ejendomsudgifter og ejendomsvedligehold

Her registreres udgifter og indtægter til vagtselskaber, renholdelse, skadedyrsbekæmpelse, vedligeholdelse af have og vejanlæg, brandsikkerhed, forsikring relateret til ejendommen, vedligeholdelse af ejendommen, renovation, bortkørsel af affald, lejeindtægter, tekniske anlæg og installationer, køle- fryseanlæg, ventilationsanlæg, vedligeholdelse af tekniske anlæg og ejendomsskat.

420 Forsyning

På grupperingen registreres alle udgifter og indtægter til varme, vand, el og øvrige drivmidler.

710 Tilskud og kontingenter

720 EU tilskud

730 Interne overførsler

Grupperingen anvendes i forbindelse med, at der både i budget og regnskab skal overføres andele af fælles formål, administration og renter fra hovedkonto 4 og 5 til hovedkonto 1-3.

790 Andet

Her registreres udgifter og indtægter, der ikke kan registreres på de øvrige grupperinger i den autoriserede grupperingsstruktur, f.eks. arv og donation.

810 Betalinger til og fra andre regioner

820 Betalinger til og fra private sygehuse, sociale institutioner og udenlandske statsborgere mv.

830 Betalinger til og fra kommuner

840 Betalinger til og fra staten

Statsrefusion

Grupperingerne under dranst 2 (statsrefusion) er altid autoriserede enten i form af tværgående grupperinger eller særligt autoriserede grupperinger på den enkelte funktion.

De særligt autoriserede grupperinger under dranst 2 (statsrefusion), som ikke fremgår af den tværgående grupperingsstruktur, fremgår altid af den autoriserede kontoplan på de funktioner, hvor de forekommer.

Der er under dranst 2 autoriseret følgende tværgående grupperinger

– 051 Servicejob

– 052 Berigtigelser angående servicejob

– 053 Løntilskud

– 054 Berigtigelser angående løntilskud

Nedenfor er anført nærmere regler for konteringen på de autoriserede tværgående grupperinger

051 Servicejob

Ved ansættelse af personer i servicejob udbetaler staten et tilskud, jf. lov om ophævelse af lov om

Servicejob. Der er under dranst 2 autoriseret tværgående gruppering 051 til registrering af det

statslige tilskud til regionernes ansættelse af forsikrede ledige i servicejob

052 Berigtigelser angående servicejob

Der er derudover på dranst 2 yderligere en autoriseret tværgående gruppering 052 Berigtigelser

Angående servicejob

053 Løntilskud

Ved ansættelse af forsikrede ledige i et job med løntilskud i regionerne udbetaler staten et tilskud,

jf. lov som en aktiv beskæftigelse. Der er under dranst 2 autoriseret tværgående gruppering

053 til registrering af det statslige tilskud til regionernes ansættelse af forsikrede ledige i jobs med løntilskud.

054 Berigtigelser angående løntilskud

Der er derudover på dranst 2 yderligere en autoriseret tværgående gruppering 054 berigtigelser

Angående løntilskud.

Anlæg

For alle anlægskonti er der autoriseret følgende generelle grupperinger:

010 Anlægstilskud

020 Køb/salg af jord

030 Køb/salg af bygninger

040 Ejendomme

050 Anskaffelser, inventar, apparatur

Til de enkelte grupperinger kan knyttes følgende korte beskrivelse:

Renter

Der er autoriseret grupperinger under dranst 4 (renter) på hovedkonto 5 Renter m.v. De autoriserede grupperinger fremgår af kontoplanen i kapitel 3.

Finansiering

Der er autoriseret grupperinger under dranst 7 (finansiering) på hovedkonto 1 Sundhed og hovedkonto 2 Social og specialundervisning.

Renteudgifter og -indtægter vedrørende investeringer i en moderne sygehusstruktur registreres på projektspecifikke grupperinger, der fastsættes af Økonomi- og Indenrigsministeriet. De projektspecifikke grupperinger anvendes på funktion 5.32.27 Deponerede beløb for lån m.v. og 5.55.78 Gæld vedr. kvalitetsfondsinvesteringer.

Aktiver og passiver

Der er autoriseret grupperinger under dranst 8 (aktiver) på hovedkonto 6 Balance. Det samme gælder dranst 9 (passiver), hvor der ligeledes findes autoriserede grupperinger på hovedkonto 6.

Investeringer i en moderne sygehusstruktur i perioden 2009-2018 forudsættes finansieret med tilskud fra kvalitetsfonden, regional egenfinansiering og låneadgang. Disse midler registreres i 2010 på en særskilt konto i et pengeinstitut, mens de fra 2011 deponeres på en særskilt konto i et pengeinstitut. Midlerne frigives i takt med at udgifterne, der følger af det endelige statslige tilsagn til det pågældende projekt, afholdes. Økonomi- og Indenrigsministeriet autoriserer i forbindelse med tilsagn til det pågældende projekt en gruppering til hensættelser og en gruppering til frigivelsen. Der anvendes projektspecifikke grupperinger, der fastsættes af Økonomi- og Indenrigsministeriet, på følgende funktioner: 6.32.27, 6.51.53 og 6.55.78.

2.5 Artsinddelingen

Den autoriserede artsinddeling

Kontonummerets to sidste cifre indeholder en opdeling af de regionale udgifter og indtægter m.v. efter hovedart - det 15. ciffer - og art - det 16 ciffer.

Der er i kontoplanen autoriseret i alt 9 hovedarter, der igen er opdelt på en række autoriserede arter.

Den autoriserede artsinddeling er følgende:

   
HOVEDARTER
ARTER
   
0 Beregnede omkostninger
0.0 Statuskonteringer
 
0.1 Afskrivninger
 
0.2 Lagerforskydninger
 
0.3 Pensionshensættelse vedrørende tjenestemænd
 
0.4 Forrentning
 
0.5 Overførte omkostninger
 
0.6 Øvrige beregnede omkostninger
 
0.7 Feriepenge
 
0.8 Beregnede og overførte indtægter
 
0.9 Modregningskonto
   
1 Lønninger
2 Varekøb
 
2.2 Fødevarer
 
2.3 Brændsel
 
2.5 Køb af jord og bygninger (inkl. moms)
 
2.6 Køb af jord og bygninger (ekskl. moms)
 
2.7 Anskaffelser
 
2.9 Øvrige varekøb
   
4 Tjenesteydelser m. v
4.0 Tjenesteydelser uden moms
 
4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser
 
4.6 Betalinger til staten
 
4.7 Betalinger til kommuner
 
4.8 Betalinger til regioner
 
4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v.
   
5 Tilskud og overførsler
5.1 Tjenestemandspensioner
 
5.2 Overførsler til personer
 
5.9 Øvrige tilskud og overførsler
   
6 Finansudgifter
7.1 Egne huslejeindtægter
 
7.2 Salg af produkter og ydelser
 
7.6 Betalinger fra staten
 
7.7 Betalinger fra kommuner
 
7.8 Betalinger fra regioner
 
7.9 Øvrige
 
8 Finansindtægter
 
8.1 Finansindtægter
 
8.5 Tilskud fra kommuner
 
8.6 Statstilskud
 
9 Interne udgifter og indtægter
 
9.1 Overførte lønninger
 
9.2 Overførte varekøb
 
9.4 Overførte tjenesteydelser
 
9.7 Interne indtægter
   

Formål og anvendelse

Med artsinddelingen sker der en specifikation af de regionale udgifter og indtægter m.v. efter deres art - løn, varekøb, tjenesteydelser etc. - og dermed efter karakteren af det ressourceforbrug, de indebærer.

En hovedbegrundelse for artsinddelingen er, at de centrale myndigheder har behov for at kunne opgøre det ressourceforbrug, som regionernes aktiviteter giver anledning til. Dels samlet - bl.a. til brug for opgørelsen af nationalregnskabet - og dels inden for de enkelte sektorer.

Artsinddelingen danner også grundlag for de centrale myndigheders opgørelse af pris- og lønudviklingen i den regionale sektor til brug for reguleringen af de generelle tilskud m.v.

Artsinddelingen tjener samtidig forskellige formål i den enkelte regions budget og regnskab.

Foruden at muliggøre vurderinger af udviklingen i den enkelte regions ressourceforbrug, anvendes artsinddelingen bl.a. ved indarbejdelsen af skøn over pris- og lønudviklingen i budgettet.

Endvidere foretages der gennem artsinddelingen en opdeling på momsbelagte og ikke-momsbelagte udgifter, som er nødvendige af hensyn til administration af momsrefusionsordningen. Det sker ved, at artsinddelingen indeholder en klar adskillelse mellem arter vedrørende udgifter med moms - nemlig art 2.2, 2.3, 2.5, 2.7, 2.9, art 4.5 og 4.9 - og de øvrige arter. De særlige forhold omkring registreringen i forbindelse med moms er omtalt i afsnit 2.6.

Endelig benyttes de autoriserede arter under hovedart 0 Beregnede omkostninger til registrering af beregnede omkostninger som eksempelvis afskrivninger. Registrering på hovedart 0 foretages med henblik på at kunne omkostningsregistrere i selve budget- og regnskabssystemet.

Regler for kontering på arterne

I budgettet skal der som minimum foretages en specifikation af udgifter og indtægter m.v. på de autoriserede hovedarter.

Derudover er der i budgettet autoriseret en specifikation på art 4.0, 4.5, 4.6, 4.7, 4.8, 4.9, art 5.1, 5.2, 5.9, art 7.1, 7.2, 7.6, 7.7, 7.8, 7.9 og 8.6.

Af hensyn til budgetteringen vedrørende den statslige momsrefusionsordning vil det endvidere være hensigtsmæssigt, at regionen budgetterer de momsbærende udgiftsarter, dvs. art 2.2, 2.3, 2.5, 2.7, 2.9, samt art 4.5 og 4.9. Der er imidlertid ikke noget krav om, at art 2.2, 2.3, 2.5, 2.7 og 2.9 skal fremgå af budgettet.

I regnskabet skal udgifter og indtægter m.v. specificeres på de autoriserede arter.

I det omfang, der i regionernes udgifts- og indtægtsbilag er indeholdt en specifikation, der omfatter flere arter, skal der som hovedregel foretages registrering på hver af disse. En undtagelse herfra er dog udgifter til anlæg, reparation og vedligeholdelse, der ikke udføres af regionens eget personale, herunder varekøb og anskaffelser i tilknytning hertil. Disse udgifter registreres samlet, under art 4.5 Entreprenør- og håndværksydelser.

De ikke benyttede numre i artsinddelingen kan anvendes frit af regionerne, såfremt der ønskes en yderligere specifikation. I så fald skal der imidlertid i indberetningerne til de centrale myndigheder, jf. kapitel 7, ske en opsummering til de autoriserede arter.

Anvendelsen af hovedart 9 til registrering af interne overførsler af udgifter og indtægter er obligatorisk i forbindelse med, at der både i budget og regnskab skal overføres andele af fælles formål, administration og renter fra hovedkonto 4 og 5 til hovedkonto 1-3. Herudover er det frivilligt for den enkelte region, jf. nærmere nedenfor. Ønsker regionen at benytte hovedart 9, skal dette imidlertid ske ved anvendelsen af de herunder autoriserede arter. Arterne under hovedart 9 må ikke benyttes til andre formål end de anførte.

Nedenfor er anført nærmere regler for konteringen på de enkelte hovedarter og arter.

HOVEDART 0 BEREGNEDE OMKOSTNINGER

Indførelsen af omkostningsprincipper i budget og regnskab indebærer, at der skal sondres mellem udgifter og omkostninger. Udgifter registreres enten på betalings- eller leveringstidspunktet, mens omkostninger registreres i takt med ressourceanvendelsen.

Hovedart 0 benyttes til registrering af beregnede omkostninger og indtægter som eksempelvis afskrivninger. Registrering på hovedart 0 foretages med henblik på at kunne omkostningsregistrere i budget- og regnskabssystemet samt indregne materielle aktiver mv. i balancen.

Flere af arterne, bl.a. art 0.1 Afskrivninger og art 0.2 Lagerforskydninger, refererer til omkostninger, som beregnes i anlægskartoteket for materielle aktiver og herefter overføres til hovedart 0. Jævnfør endvidere beskrivelsen af materielle aktiver i kapitel 8 samt kapitel 9 om omkostninger.

Registreringen af de beregnede omkostninger foretages under arterne 0.1-0.7, mens beregnede indtægter registreres under art 0.8. Posteringer under art 0.1-0.7 og 0.8 modposteres på art 0.9 Modregningskonto. Medtages hovedart 0 i budgettet eller regnskabet, fås et omkostningsbudget/-regnskab på hovedkonto 1-5. Undlades hovedart 0, fås et budget/regnskab baseret på udgiftsbaserede principper.

Beregnede omkostninger mv. er i artsopdelingen opdelt på 9 arter:

   
 
0.0 Statuskonteringer
 
0.1 Afskrivning
 
0.2 Lagerforskydning
 
0.3 Pensionshensættelser vedrørende tjeneste
 
0.4 Forrentning
 
0.5 Overførte omkostninger
 
0.6 Øvrige beregnede omkostninger
 
0.7 Feriepenge
 
0.8 Beregnede og overførte indtægter
 
0.9 Modregningskonto
   

Vedrørende forhold, der gælder for de enkelte arter, kan der peges på følgende:

0.0 Statuskonteringer

I det udgiftsbaserede system udgiftsføres aktiver ved tilgang (og indtægtsføres ved afgang) som drifts- eller anlægsudgifter (-indtægter), mens status ikke påvirkes af tilgangen/afgangen. I det omkostningsbaserede system skal status derimod påvirkes ved tilgang/afgang af alle aktiver.

Beløbsmæssigt er det kun aktiver med en værdi på over 100.000 kr., som det er obligatorisk at indregne i status. Dette svarer til de aktiver, som regionen skal optage i anlægskartoteket, jf. kap. 8.

Optagelsen af anskaffelsesudgiften sker ved, at denne »omkonteres« til de relevante statuskonti via hovedkonto 6 og anvendelse af art 0.0. Ved »omkonteringen« til balancen anvendes samme dranst-værdi som ved bogføringen af anskaffelsesudgiften.

Der skal etableres forretningsgange, der sikrer, at registreringen af anskaffelser i anlægskartoteket også indregnes i status, således at der altid er overensstemmelse mellem til- og afgange i anlægskartoteket og bevægelserne på hovedkonto 6.

Eksempel:

Eksemplet viser »omkonteringen« af anskaffelsesudgiften til balancen ved køb af en grund til 2 mio. kr. Grunden skal i dette eksempel anvendes til opførelse af en tilbygning til en institution.

 
 
Investering x-institution
2.01.3.sted. 10.26
 
Kassen
601.5.zzzz.zz.zz
1) Købesum
2.000
     
2.000
           
 
Investering x-institution
2.01.3.sted. 10.00
 
Grunde og bygninger
681.5.xxxx. 03.00
2) »Omkontering« til status via art 0
 
2.000
 
2.000
 
           
         

0.1 Afskrivninger

Aktiver, der indgår i produktionen/udførelsen af produkter/ydelser, vil med tiden typisk blive forbrugt. Som et led i opgørelsen af omkostninger registreres et sådant forbrug i form af beregnede afskrivninger på bygninger, inventar, materiel m.v. Disse afskrivninger registreres under art 0.1 Afskrivninger.

Anvendelsen af art 0.1 Afskrivninger er obligatorisk. Afskrivninger registreres på stedniveau, hvor dette er autoriseret i kontoplanen. På øvrige områder registreres afskrivninger på funktionsniveau.

0.2 Lagerforskydninger

I forbindelse med opgørelsen af omkostninger er der behov for at foretage en periodisering af udgifterne. Der kan således være tale om omkostninger til vareforbrug, som ikke

er udgiftsregistreret i det år, hvor forbruget finder sted, fordi der forbruges fra lager. Omvendt vil registrerede udgifter til varekøb ikke skulle medregnes i omkostningsregnskabet, i det omfang der alene er tale om lageropbygning. Registreringen af sådanne forskydninger vedrørende henholdsvis forbrug fra eller opbygning af lager sker ved at registrere forskydningerne under art 0.2 Lagerforskydninger.

0.3 Pensionshensættelser vedrørende tjenestemænd

Art 0.3 anvendes til at omkostningsregistrere ændringer i regionens pensionsforpligtelse vedrørende tjenestemænd. Omkostningsregistreringen skal ske årligt på samme niveau som afskrivninger, jf. ovenfor under art 0.1.

Betaling af forsikringspræmier registreres ved brug af hovedart 1.

0.4 Forrentning

I en given aktivitet vil der typisk være bundet en vis kapital. Ved omkostningsberegning kan der derfor være behov for at indregne en forrentning af den kapital, der er investeret i tilknytning til den omhandlede aktivitet. Forrentning kan f.eks. beregnes i forbindelse med interne lån, der ydes til investeringer. Der anvendes ikke intern forrentning i forhold til social- og specialundervisningsområdet, da der i stedet er krav om forrentning med markedsrenten af det likviditetsmæssige mellemværende i forhold til regionen. Registreringen sker på art 0.4 Forrentning.

0.5 Overførte omkostninger

Der kan forekomme beregnede omkostninger, som kan være relevante i de enkelte omkostningsberegninger. Som eksempel kan nævnes indirekte omkostninger, der er forbundet med regional levering af tilbud til voksne handicappede, f.eks. andel af fællesomkostninger til ledelse, administration, husleje mv. Disse registreres under art 0.5 Overførte omkostninger.

0.6. Øvrige beregnede omkostninger

Art 0.6 anvendes til at registrere omkostninger, der ikke kan registreres ved anvendelse af art 0.1-0.4.

0.7 Feriepenge

Art 0.7 anvendes til at registrere omkostninger til feriepenge.

0.8 Beregnede og overførte indtægter

Under art 0.8 registreres beregnede og overførte indtægter, der ikke skal øve indflydelse på regionens regnskaber.

0.9 Modregningskonto

Under art 0.9 modposteres registreringer foretaget under art 0.1-0.8, dvs. registreringen på art 0.9 foregår med modsat fortegn af registreringen på art 0.1-0.8. Modregningskontoen er en teknisk konto, der sikrer, at kun poster med finansiel betydning kan øve indflydelse på regionens samlede udgiftsregnskab. Det er således modregningskontoens funktion at neutralisere de nye posteringer i forhold til udgiftsregnskabet. Modregningskontoen føres på hovedkonto 6.

HOVEDART 1 LØNNINGER

På hovedart 1 Lønninger registreres regionens lønudgifter, herunder lønbidrag af enhver art.

Godtgørelse af ansattes udgifter i forbindelse med tjenesten, dvs. udgifter til repræsentation, rejser, brug af eget motorkøretøj og lignende, registreres ikke under hovedart 1 Lønninger, men under hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. Det samme gælder vederlag til sagkyndige og specialister i liberale erhverv samt vederlag og lignende til medlemmer af kommissioner, råd og nævn, hvor medlemmerne hverken er regionalt ansatte eller medlemmer af regionsrådet.

I visse tilfælde kan det være vanskeligt at sondre mellem lønninger og tjenesteydelser. Det vil her være afgørende, om den pågældende person er regionalt ansat. Udbetalinger til personer, der ikke er ansat i regionen, registreres ikke som lønninger, men under hovedart 4 Tjenesteydelser m.v.

Regionrådsmedlemmer betragtes i denne forbindelse som regionalt ansatte. Skattepligtige mødediæter, vederlag og honorarer til regionrådsmedlemmer registreres på hovedart 1 Lønninger, mens ikke-skattepligtige diæter og lignende til disse personer registreres på hovedart 4 Tjenesteydelser m.v.

Pensionsforsikringspræmier skal registreres på hovedart 1, mens direkte udbetalt pension, ventepenge, rådighedsløn og understøttelse registreres på hovedart 5 Tilskud og overførsler.

Bonus og lignende vedrørende pensionsforsikringspræmier samt refusion af dagpenge vedrørende regionalt ansatte skal krediteres som udgift under hovedart 1 Lønninger.

Det bemærkes, at lønudgiften til personer i regionale fleksjob og skånejob registreres på art 1 under de regionale institutioner, hvor de er ansat. På de samme funktioner krediteres endvidere løntilskuddet på art 1.

Under hovedart 1 findes ingen autoriserede arter. Som eksempler på kontering under hovedart 1 kan anføres:

   
1
1 Lønninger
 
Arbejdsgivernes elevrefusion (AER)
 
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES)
 
Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden
 
ATP
 
Beklædningsgodtgørelse (skattepligt)
 
Direkte udbetalt løn
 
Døgnplejeløn
 
Feriegodtgørelse
 
Fond til uddannelse af tillidsmænd
 
Godtgørelse fra dagpengefond vedr. løn under barsel
 
Godtgørelse fra dagpengefond vedr. sygdom over 5. uge
 
Kursusgodtgørelse fra arbejdsløshedskasser
 
Lønmodtagernes garantifond
 
Mødediæter, honorarer og vederlag til medlemmer af regionsrådet (skattepligtige)
 
Overtidsgodtgørelse
 
Pensionsforsikringspræmier
 
Løntilskud til personer i fleks- og skånejob
 
Tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for skattepligtige.
   

HOVEDART 2 VAREKØB

Under hovedart 2 Varekøb registreres regionens udgifter til momsbelagte varekøb samt udgifter til køb af jord og nye bygninger. Endvidere registreres udgifter til køb af bygninger, der ikke er nye og momsbelagte.

Varekøb er i artsinddelingen opdelt på 5 arter:

   
 
2.2 Fødevare
 
2.3 Brændsel og drivmidler
 
2.5 Køb af jord og bygninger (inkl. moms)
 
2.6 Køb af jord og bygninger (ekskl. moms)
 
2.7 Anskaffelser
 
2.9 Øvrige varekøb
   
Som eksempler på kontering på de enkelte arter under hovedart 2 kan anføres:
2.2
Fødevare
 
Brød
 
Dybfrostvare
 
Kaffe, te og kakao
 
Kartofler, grønsager og frugt
 
Kolonialvare
 
Konservesvare
 
Kød, fjerkræ og fisk
 
Mejeriprodukter
 
Øl, vand og andre drikkevare
   
2.3
Brændsel og drivmidler
 
Benzin
 
Dieselolie
 
Elektricitet
 
Fast Brændsel (kul, koks)
 
Flydende brændsel (olie)
 
Forsyningsvirksomheders køb af energi med henblik på videresalg
 
Gas
 
Petroleum
   
2.5
Køb af jord og nye bygninger (inkl.moms)
 
Køb af nye bygninger med tilhørende jord
 
Køb af byggegrunde
   
2.6
Køb af jord og bygninger (ekskl. moms)
 
Køb af bygninger med tilhørende jordarealer, der ikke er afgiftspligtige
   
2.7
Anskaffelser
 
Her registreres større og bekostelige indkøb af genstande med levetid på over 1 år (eksklusiv køb af jord og bygninger), f.eks.:
 
Maskiner
 
Motorkøretøjer og andet kørende materiel
 
Tekniske anlæg og installationer, f.eks. elevatorer, forbrændingsanlæg, kedelanlæg,
 
Køleanlæg, sanitære anlæg, varme- og ventilationsanlæg, større apparaturer såsom f.eks. røntgenanlæg, scannere o. lign.
   
2.9
Øvrige varekøb
 
Byggematerialer, f.eks. betonelementer, mursten, cement, grus og tømmer
 
Kontorartikler, f.eks. papir og tryksager
 
Lægelige artikler, f.eks. apparatur og instrumenter, behandlingsapparater, laboratorieudstyr, forbindsstoffer, medicin, proteser, røntgenartikler, tand-plejeartikler og transfusionsmateriale
 
Rengøringsartikler, f.eks. affaldsposer, vaske- og opvaskemidler, toiletartikler og desinfektionsmidler
 
Inventar, f.eks. armaturer, tæpper, møbler, senge og service
 
Undervisningsmidler, f.eks. bøger, film, bånd, samlinger, håndgerningsmaterialer, skriveredskaber, sløjdmaterialer og varer til skolekøkken
   

HOVEDART 4 TJENESTEYDELSER M.V.

På hovedart 4 Tjenesteydelser m.v. registreres udgifter vedrørende køb af tjenesteydelser, der leveres af fremmede.

Hovedart 4 omfatter altså kun tjenesteydelser, der direkte leveres fra omverdenen. Ydelser og præstationer, der leveres af regionens egne institutioner eller afdelinger, registreres ikke under hovedart 4, jf. nærmere om registreringen af interne udgifter under omtalen af hovedart 9 Interne udgifter og indtægter nedenfor. De enkelte aktivitetsområders faktiske andele af regionens almindelige administrationsudgifter på hovedkonto 4 registreres ligeledes ved brug af hovedart 9.

Køb af varer og tjenesteydelser hos en anden offentlig myndighed (dvs. staten, kommuner eller andre regioner), der på det pågældende aktivitetsområde er momsregistreret, og altså afregner leverancer incl. moms, registreres på de momsbærende udgiftsarter og altså ikke på art 4.6-4.8.

Bortset fra køb af momspligtige varer og tjenesteydelser hos en anden offentlig myndighed gælder, at køb hos staten, kommuner eller andre regioner registreres på art 4.6-4.8.

Med hensyn til sondringen mellem hovedart 4 Tjenesteydelser m.v., og hovedart 1 Lønninger henvises til bemærkningerne til hovedart 1.

På art 4.0 Tjenesteydelser uden moms registreres de tjenesteydelser, som ikke er momsbelagte. Hertil kommer, at der på art 4.0 skal konteres visse udgifter, som ikke er egentlige tjenesteydelser, men mere har karakter af varekøb og anskaffelser, som imidlertid ikke er belagt med moms (f.eks. avisabonnementer og køb af visse kunstgenstande).

På art 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v., må kun konteres momsbelagte ydelser.

Betalinger mellem regioner registreres under art 4.8 (henholdsvis 7.8).

Betalinger mellem kommuner og regioner registreres under art 4.7 (henholdsvis 7.7).

Som eksempler på kontering på de enkelte arter under hovedart 4 kan anføres:

Tjenesteydelser er i artsinddelingen opdelt på 6 arter

   
 
4.0 Tjenesteydelser uden moms
 
4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser
 
4.6 Betalinger til staten
 
4.7 Betalinger til kommuner
 
4.8 Betalinger til regioner
 
4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v.
   
4.0
Tjenesteydelser uden moms
 
Visse administrative tjenesteydelser, f.eks. kontingenter til regionale sammenslutninger, ikke-skattepligtige diæter til regionrådsmedlemmer, porto, visse aviser og blade
 
Skatter, visse afgifter og forsikringer, f.eks. ejendomsskatter, vægtafgift, bygningsforsikringer, brandforsikringer og grundejerforsikringer
 
Sundhedsmæssige tjenesteydelser, f.eks. almen læge- og sygeplejemæssig bistand, betaling til private sygehuse, betaling for forskellige undersøgelser
 
Visse transportudgifter, f.eks. befordringsgodtgørelse, patientbefordring samt ikke-momsbelagte udgifter til bustransport
 
Varekøb og anskaffelser, der ikke er momsbelagte, herunder f.eks. andel af varmeudgifter opkrævet af ikke-momsregistrerede boligforeninger og lignende.
 
Betaling vedr. humandiagnostiske analyser.
   
4.5
Entreprenør- og håndværkerydelse
 
Samtlige udgifter til anlæg, reparation og vedligeholdelse, som ikke udføres af regionens eget personale
   
4.6
Betalinger til staten
   
4.7 og
 
4.8
Betalinger til kommuner henholdsvis regioner
 
Ambulante undersøgelser og behandlinger på sygehuse i andre regioner
 
Indlæggelser til specialbehandling på sygehuse i andre regioner
 
Undersøgelser
4.9
Øvrige tjenesteydelser
 
Visse administrative tjenesteydelser, f.eks. annoncer og it-udgifter samt vederlag til sagkyndige m.v.
 
Fragt
 
Revision og telefon m.v.
 
Sanitære tjenesteydelser, f.eks. rengøring, bortkørsel og forbrænding af affald, skorstensfejning, slamsugning, vask og rensning samt vinduespolering
 
Udgifter til vand
   

HOVEDART 5 TILSKUD OG OVERFØRSLER

På hovedart 5 Tilskud og overførsler registreres som hovedregel udgifter, der ikke direkte modsvares af præstationer hos tilskudsmodtageren. Herudover registreres udgifter i forbindelse med sygesikring på hovedart 5.

Direkte udbetalte pensioner skal registreres på funktion 4.40.31.

Tilskud og overførsler er i artsinddelingen opdelt på 3 arter:

   
 
5.1 Tjenestemandspensioner m.v.
 
5.2 Overførsler til personer
 
5.9 Øvrige tilskud og overførsler
   
Som eksempler på kontering på de enkelte arter under hovedart 5 kan anføres:
5.1
Tjenestemandspensioner m.v.
 
Direkte udbetalte pensioner og understøttelser (men ikke præmier til ansattes pensio
 
forsikringsordninger, idet pensionsforsikringspræmier registreres under hovedart 1)
 
Pensionsoverførsler ved overgang mellem stat og regioner eller mellem to regioner (be
 
talende region: debet, modtagende region: kredit)
 
Pensionsudbetalinger, der tilfalder regionen (kredit)
 
Ventepenge og rådighedsløn
   
   
5.2
Overførsler til personer
 
Erstatninger
 
Kostgodtgørelse til beboere på institutioner m.v.
 
Udgifter til sygesikring
   
5.9
Øvrige tilskud og overførsler
 
Tilskud til foreninger og institutioner
 
Tilskud til personaleklubber
 
Tilskud til trafikselskaber
   

HOVEDART 6 FINANSUDGIFTER

På hovedart 6 Finansudgifter, registreres de udgifter, som føres på hovedkonto 5. Uden for denne hovedkonto anvendes hovedart 6 kun i forbindelse med forrentning af regionens likviditetsmæssige udlæg vedrørende social- og specialundervisningsområdet. Under hovedart 6 findes ingen autoriserede arter.

Som eksempler på kontering under hovedart 6 kan anføres:

       
6
Finansudgifter
Kurstab
Renteudgifter
       

HOVEDART 7 INDTÆGTER

På hovedart 7 Indtægter registreres indtægter ved salg af produkter og ydelser til stat, kommuner, andre regioner samt private. Til disse indtægter hører takstmæssige betalinger for kommuners benyttelse af institutioner i regionen. Under hovedart 7 registreres ligeledes indtægter ved salg af fast ejendom samt indtægter ved udlejning af faciliteter tilhørende regionen.

Det bemærkes, at statsrefusioner, grund- og udviklingsbidrag fra kommunerne samt bloktilskud fra staten registreres under hovedart 8 Finansindtægter.

Indtægter er i artsinddelingen opdelt på 6 arter

   
 
7.1 Egne huslejeindtægter
 
7.2 Salg af produkter og ydelser
 
7.6 Betalinger fra staten
 
7.7 Betalinger fra kommuner
 
7.8 Betalinger fra regioner
 
7.9 Øvrige indtægter
   

Betaling mellem regioner registreres under art 7.8 (henholdsvis 4.8).

Betalinger mellem kommuner og regioner registreres under art 7.7 (henholdsvis 4.7).

Som eksempler på kontering på de enkelte arter under hovedart 7 kan anføres:

   
7.1
Egne huslejeindtægter
 
Kontraktmæssigt fastsatte huslejebetalinger for ejendomme regionen selv ejer samt varmebidrag i forbindelse hermed, hvis varmeudgifterne indgår i momsrefusionsordningen
 
Overenskomstmæssig lejebetaling for personaleboliger (lægeboliger, lærerboliger mv.) regionen selv ejer samt varmebidrag i forbindelse hermed, hvis varmeudgifterne indgår i momsrefusionsordningen.
   

På art 7.1 Egne huslejeindtægter registreres alle lejebetalinger, varmebidrag mv. vedrørende egne ejendomme såvel til beboelse som andre formål.

Herved er anvendt det kriterium, som ligger bag tilbagebetalingsordningen i momsrefusionsordningen, jf. afsnit 2.6.2. Er der tale om en sammensat ydelse - altså en ydelse, som udover husleje, varmebidrag m.v. vedrørende egne ejendomme indeholder andre elementer - må der ske en opdeling på art 7.1 og art 7.2 eller 7.9 af de relevante dele af ydelsen, hvis dette er muligt. Ellers registreres indtægten på art 7.1. For boliger i regionens egne ejendomme, skal hele lejeindtægten, varmebidrag m.v. (såvel beboernes egenbetaling som det offentliges tilskud) registreres på art 7.1.

Huslejeindtægter, som indgår i et momsregistreret regnskab, skal registreres på art 7.9.

Beboeres betaling for husleje på institutioner for ældre og voksne handicappede skal registreres på art 7.2.

Det understreges, at lejebetalinger, varmebidrag m.v. vedrørende egne ejendomme fra staten, kommuner eller andre regioner skal registreres på art 7.1 (eller art 7.9, hvis der er tale om indtægter, som indgår i et momsregistreret regnskab) og altså ikke på arterne 7.6-7.8.

   
7.2
Salg af produkter og ydelser
 
Ambulante undersøgelser og behandlinger for selvbetalende patienter
 
Andre pleje- og behandlingsmæssige ydelser
 
Arbejder udført for private
 
Beboeres betaling for husleje og servicepakke på institutioner for ældre og voksne handicappede
 
Benyttelse af beskyttede boliger
 
Forældrebetaling til daginstitutioner m.v.
 
Kantinesalg til patienter, besøgende og personale
 
Kur og pleje til indlagte selvbetalende patienter
 
Salg af apparatur og instrumenter m.v.
 
Salg af bøger m.v.
 
Salg af inventar
 
Salg af kostportioner og madaffald
 
Salg af maskiner og transportmidler
 
Salg af tekniske anlæg og installationer
 
Salg af varer
 
Undersøgelser og behandlinger for forsikringsselskaber
   
7.6
Betalinger fra staten
 
Ambulante undersøgelser og behandlinger
 
Indlagte militærpatienter
 
Udførte tjenesteydelser
   
7.7 og 7.8
Betalinger fra kommuner henholdsvis regioner
 
Tilbud på social- og specialundervisningsområdet
 
Ambulante undersøgelser og behandlinger
 
Patienter til specialbehandling
   
7.9
Øvrige indtægter
 
Afgifter og gebyrer
 
Erstatning fra forsikringsselskaber
 
Lejebetaling for grunde og arealer
 
Lejebetaling for inventar
 
Kontraktmæssigt fastsatte huslejebetalinger for ejendomme regionen lejer samt varmebidrag i forbindelse hermed
 
Overenskomstmæssig lejebetaling for personaleboliger (lægeboliger, lærerboliger m.v.) regionen lejer samt varmebidrag i forbindelse hermed
 
Salg af jord og bygninger
   

HOVEDART 8 FINANSINDTÆGTER

På hovedart 8 Finansindtægter registreres de indtægter, som føres på hovedkonto 5. Uden for disse hovedkonti anvendes hovedart 8 i forbindelse med statsrefusioner samt ved statslige tilskud på hovedkonto 1-4.

Hovedart 8 er opdelt på 3 arter:

   
 
8.1 Finansindtægter
 
8.5 Tilskud fra kommuner
 
8.6 Statstilskud
   

Ved tilbagebetalinger/efterreguleringer af tilskud fra kommuner og statstilskud benyttes debetpostering på henholdsvis art 8.5 og art 8.6.

Som eksempler på kontering under hovedart 8 kan anføres:

   
8.1
Finansindtægter
 
Kursgevinster
 
Renteindtægter
 
Tilskud fra EU
8.5
Tilskud fra kommuner
 
Udviklingsbidrag
 
Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag på sundhedsområdet
8.6
Statstilskud
 
Generelle tilskud
 
Statsrefusioner
 
Tilbagebetalinger/efterreguleringer af statstilskud
 
Aktivitetsbestemte tilskud fra staten på sundhedsområdet
   

Det bemærkes, at betalinger fra staten, der modsvarer en ydelse, fortsat skal registreres på art 7.6 Betalinger fra staten.

HOVEDART 9 INTERNE UDGIFTER OG INDTÆGTER

Registrering af udgifter og indtægter i forbindelse med interne afregninger mellem forskellige funktioner og omkostningssteder i regionen kan foretages på 2 måder i budget- og regnskabssystemet. Enten ved hjælp af plus-/minusposteringer eller ved anvendelse af de interne arter på hovedart 9.

Den enkelte region træffer selv afgørelse om, hvilken registreringsform, den ønsker at anvende. Uanset registreringsform bør de interne afregninger så vidt muligt afspejle konstaterbare overførsler.

Ved plus/minus-posteringer registreres afregningen positivt på »køberinstitutionen« og negativt på »sælgerinstitutionen«. For at artsinddelingen fortsat kan udvise den korrekte fordeling af udgifter og indtægter på de enkelte arter, skal plus/minus-posteringer ske på samme art.

Momsrefusion hjemtages ved registrering på »køberinstitutionen«. Det skal endvidere understreges, at der som udgangspunkt skal ske registrering på de eksterne arter ved afregning af momsbelagte ydelser mellem konti vedrørende momsregistreret virksomhed og konti vedrørende momsrefusionsordningen. Dette skyldes bl.a., at opgørelsen af moms i momsrefusionsordningen sker på grundlag af registreringen på de eksterne arter.

Vælger regionen at registrere interne afregninger under hovedart 9, skal dette ske ved anvendelse af de herunder autoriserede arter.

For at undgå en kunstig forøgelse af regionens udgifter og indtægter i forbindelse med overførslerne betragtes hovedart 9 altid som en udgiftsart. Dette indebærer, at interne indtægter (art 9.7) på såvel budgettet som regnskabet skal registreres som negative udgifter.

Interne udgifter og indtægter er i artsinddelingen opdelt på 4 arter:

   
 
9.1 Overførte lønninger
 
9.2 Overførte varekøb
 
9.4 Overførte tjenesteydelser
 
9.7 Interne indtægter
   

I forbindelse med, at der både i budget og regnskab skal overføres andele af fælles formål, administration og renter fra hovedkonto 4 og 5 til hovedkonto 1-3, er det obligatorisk at anvende hovedart 9 til registrering af de interne overførsler. I denne situation må der ikke anvendes plus/minus-posteringer.

2.6 Moms

Det er hovedreglen i det regionale budget- og regnskabssystem, at udgifter og indtægter på såvel drifts- som anlægskonto skal registreres eksklusive moms i de regionale budgetter og regnskaber.

Fra denne hovedregel findes enkelte specifikke undtagelser, som er nærmere omtalt i afsnit 2.6.2 Købsmoms.

Der sondres i det regionale budget- og regnskabssystem mellem to former for moms

– Registreret moms, dvs. moms der afregnes med SKAT i forbindelse med momsregistreret virksomhed i regionen

– Købsmoms, dvs. moms der indgår i den regionale momsrefusionsordning

Konteringsreglerne er forskellige for de to former for moms. Reglerne er gennemgået i de følgende afsnit.

2.6.1 REGISTRERET MOMS

Registreret moms bruges her som betegnelse for den afregning af moms med SKAT, som finder sted i forbindelse med momsregistreret virksomhed i regionerne.

Det lovmæssige grundlag for denne afregning findes i bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (momsloven). Reglerne omfatter de regionale institutioners afsætning af varer eller afgiftspligtige ydelser til private, staten eller andre regioner.

Såvel beløbene for indgående og udgående moms som afregningen af moms med SKAT skal i de regionale budgetter og regnskaber registreres på

funktion 6.52.59 Mellemregningskonto.

Der oprettes en konto for hver enkelt momsregistrering.

Kontoen skal være specificeret således:

xx Indgående moms

xx Udgående moms

xx Afregning af moms

Afregningen skal ske særskilt for hver momsregistrering.

Ved køb af goder, der både benyttes i forbindelse med momsregistreret virksomhed og til andre formål, foretages en fordeling af momsbeløbet ved købet. Den del, der vedrører den momsregistrerede virksomhed, registreres som indgående moms i virksomhedens momsregnskab. Den anden del af momsbeløbet anmeldes til refusion via momsrefusionsordningen, jf. afsnit 2.6.2. Reglerne for fordeling af momsbeløb findes i Skatteministeriets lovbekendtgørelse om merværdiafgift (momsloven).

2.6.2 KØBSMOMS

Købsmoms anvendes her som betegnelse for den moms, som regionerne betaler ved køb af varer og tjenesteydelser, der ikke indgår i en momsregistreret virksomhed i regionerne.

I henhold til til lov om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners egenproduktion og køb af ydelser hos eksterne leverandører i relation til udgifter til merværdiafgift m.v. får regionerne som hovedregel udgifter til købsmoms refunderet gennem en refusionsordning.

Formålet med denne refusionsordning er at tilstræbe lige konkurrencevilkår mellem det private erhvervsliv og regionernes fremstilling af ydelser til eget brug. Refusionen af købsmoms betyder nemlig, at den enkelte region i valget mellem at udføre opgaver i eget regi eller ved fremmede tjenesteydelser kan se bort fra købsmomsen.

Nedenfor er nærmere redegjort for konteringsreglerne i forbindelse med købsmoms. Der skal herudover henvises til bestemmelserne i ovennævnte lov samt i Økonomi- og Indenrigsministeriet bekendtgørelse om den kommunale og regionale momsrefusionsordning.

Kontering af købsmoms

Købsmoms og refusion heraf registreres i de regionale budgetter og regnskaber på funktion 5.80.95 Refusion af købsmoms. Under funktionen er autoriseret to grupperinger:

002 Refusion af købsmoms

003 Udgifter til købsmoms

Registreringen på grupperingerne skal i alle tilfælde ske ved anvendelse af hovedart 6 Finansudgifter.

Refusion af købsmoms samt refusion af tilskud i medfør af momsrefusionsordningens positivliste budgetteres og regnskabsføres på gruppering 002. Da hovedart 6 Finansudgifter anvendes ved registreringen, skal denne ske i form af en negativ udgiftspostering.

Udgifter til købsmoms og indirekte udgifter til købsmoms, jf. momsrefusionsordningens positivliste, budgetteres og regnskabsføres på gruppering 003. Endvidere budgetteres og regnskabsføres på gruppering 003 tilbagebetaling af momsrefusion i forbindelse med indtægtsdækket driftsvirksomhed (huslejeindtægter), købsmoms af anlægsudgifter ved salg af anlæg, samt tilbagebetaling af 17,5 pct. af tilskud fra fonde, private foreninger og institutioner m.v. Reglerne er omtalt nedenfor.

Refusion af købsmoms

De momsbeløb, der refunderes gennem refusionsordningen, omfatter afholdte momsudgifter på hovedkonto 1-4, bortset fra registreret moms, jf. afsnit 2.6.1.

Fra denne hovedregel er der følgende specifikke undtagelser:

Momsudgifter vedrørende drifts- og anlægsudgifter på funktion 3.10.01 Tilskud til trafikselskaber og funktion 2.10.30 Almene ældreboliger.

– Momsudgifter vedrørende anlægsudgifter for selvejende eller private institutioner på hovedkonto 2, såfremt institutionen har lejet sig ind eller vil leje sig ind i lokaler, der ejes eller opføres af andre end institutionen, eller hvis der ikke er indgået overenskomst med regionen inden anlægsarbejdets igangsætning

– Momsudgifter vedrørende tilsvarende anlægsudgifter for selvejende eller private institutioner på funktion 1.10.01 Sygehuse og 2.10.01 Sociale tilbud, specialundervisning og rådgivning, i det omfang disse efter konteringsreglerne skal optages i regionernes budgetter og regnskaber

De nævnte momsudgifter kan ikke anmeldes til refusion. Som følge heraf skal der i disse tilfælde som undtagelser fra hovedreglen ske registrering af udgifterne inklusive moms i regionernes budgetter og regnskaber.

De momsbærende arter

Administrationen af momsrefusionsordningen er tilrettelagt således, at regionerne månedligt indberetter afholdte udgifter til købsmoms til Økonomi- og Indenrigsministeriet med henblik på refusion.

For at sikre en ensartet og entydig bestemmelse af de udgifter til købsmoms, som indgår i refusionsordningen, er artsinddelingen opbygget således, at der kun på nogle bestemte arter registreres udgifter med købsmoms.

Det drejer sig om:

Art 2.2 Fødevarer

Art 2.3 Brændsel og drivmidler

Art 2.5 Køb af jord og bygninger (inkl. moms)

Art 2.7 Anskaffelser

Art 2.9 Øvrige varekøb

Art 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser

Art 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v.

Denne opdeling af arterne indebærer, at der på art 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. kun må konteres momsbelagte ydelser.

Tjenesteydelser, som ikke er momsbelagte, skal derimod konteres på art 4.0 Tjenesteydelser uden moms. Det afgørende for kontering på art 4.0 er altså, at der er tale om ikke-momsbelagte tjenesteydelser. Hvorvidt art 4.0 eller art 4.9 skal anvendes i forbindelse med registreringen af godtgørelser (telefongodtgørelse, hotelgodtgørelse osv.), beror på, om godtgørelsen ydes efter regning, hvor der i beløbet indgår momsudgifter.

På art 4.0 skal endvidere konteres visse udgifter, som ikke er egentlige tjenesteydelser, men varekøb og anskaffelser, som ikke er belagt med moms. Som eksempler herpå kan nævnes avisabonnementer og køb af visse kunstgenstande.

Som omtalt i afsnit 2.5 er det frivilligt for regionerne, om de vil anvende arterne under hovedart 9 Interne udgifter og indtægter ved registreringen af interne afregninger, bortset fra ved overførsel af andele af udgifter til fælles formål fra hovedkonto 4 og 5 til hovedkonto 1-3.

Af hensyn til administrationen af momsrefusionsordningen er det imidlertid nødvendigt, at regionerne som udgangspunkt foretager registrering på de eksterne arter i forbindelse med afregning af momsbelagte ydelser mellem konti vedrørende momsregistreret virksomhed og konti vedrørende momsrefusionsordningen. Det skyldes, at opgørelsen af moms i momsrefusionsordningen sker på grundlag af registreringen på de eksterne arter.

Intern afregning af ydelser, som er momsbelagte, må således kun registreres med anvendelse af hovedart 9, når afregningen sker mellem konti, som i relation til momsafregning er ens. Ved afregning af momsbelagte ydelser mellem konti, som i relation til momsafregning er forskellige, skal beløbet debiteres kontoen, hvortil der flyttes, ved anvendelse af en ekstern art. Den konto, hvorfra der flyttes, krediteres beløbet ved anvendelse af den samme eksterne art.

Administrationen af momsrefusionsordningen indebærer endvidere, at køb af varer eller tjenesteydelser hos staten eller andre regioner, der på det pågældende aktivitetsområde er momsregistrerede og altså afregner deres leverancer inklusive moms, skal konteres på en af de momsbærende udgiftsarter og ikke på art 4.6, 4.7 eller 4.8.

En region kan dog godt, når den køber varer og tjenesteydelser i udlandet til levering i Danmark, anmelde importmoms og erhvervelsesmoms, der er afregnet hos SKAT, til refusion i Økonomi- og Indenrigsministeriet. Momsafløftningen sker her på samme måde, som hvis købet var foretaget i Danmark (dvs. gennem kontering på de momsbærende arter).

Positivlisten

Ud over udgifter på de momsbærende arter kan regionerne anmelde en procentdel af visse betalinger og tilskud til refusion under refusionsordningen. Baggrunden for dette er, at en række regioner lader aktiviteter udføre af private eller foreninger. Såfremt den del af disse betalinger eller tilskud, der dækker momsudgifter, ikke kunne anmeldes til refusion, ville det modvirke den tilsigtede konkurrenceneutralitet og begunstige udførelse af opgaver i regionalt regi.

De tilskud m.v., der kan anmeldes til refusion, beregnes som en procent af de bogførte udgifter på bestemte funktioner og arter. Reglerne herom er fastlagt i Økonomi- og Indenrigsministeriet bekendtgørelse om den kommunale og regionale momsrefusionsordning, og listen over betalinger og tilskud, der kan anmeldes til refusion – den såkaldte positivliste – er optaget som bilag til dette afsnit (udarbejdes i efteråret 2006).

Den del af de tilskud, som kan anmeldes til refusion, bogføres ikke på hovedkonto 1-4, men på funktion 5.80.95. Refusion af købsmoms.

Fællesregional virksomhed

Af hensyn til refusionsordningen gælder for fællesregional virksomhed, som i én af fællesskabets regioner regnskabsføres med fuld artsspecifikation på hovedkonto 1-4, at de andre regioner i fællesskabet skal udgiftsføre betalinger til dette på art 4.7. Momsudgifterne anmeldes da til refusion af den regnskabsførende region, der herefter fremsender regninger eksklusive moms til de øvrige regioner i fællesskabet.

Dette gælder dog ikke, hvis den regnskabsførende region er momsregistreret på det pågældende område. I dette tilfælde skal der afregnes inklusive moms, jf. bemærkningerne ovenfor om anvendelse af en ekstern udgiftsart, hvis der er tale om afregning af leverancer inklusive moms.

Fællesregionale virksomheder, der af administrative grunde er selvstændigt regnskabsførende, kan - såfremt der foreligger godkendelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet - anmelde købsmoms til refusion gennem fællesskabets regioner.

Er der ikke tale om et tilskud eller overførsler, der skal konteres på art 5.9, kan fællesskabets købsmoms refunderes på følgende måde. Regionernes betalinger til fællesskabets specificeres på en momsbærende betaling, der konteres på art 4.9, og en ikke-momsbærende betaling, der konteres på art 4.0. Opdelingen på momsbærende og ikke-momsbærende betaling foretages på grundlag af, hvor stor en del af betalingen der vedrører momsbelagte, henholdsvis ikke-momsbelagte, udgifter. Er der tale om en aconto-afregning med fællesskabet, må fordelingen foretages på grundlag af, hvor stor en del af betalingen der vedrører momsbelagte, henholdsvis ikke-momsbelagte udgifter. Ved den endelige regnskabsaflæggelse må beløbene på art 4.9, henholdsvis art 4.0 reguleres, således at de kommer til at svare til den rent faktiske fordeling af fællesskabets udgifter på momsbærende og ikke-momsbærende udgifter.

Ved egentlige køb af varer og tjenesteydelser hos et fællesskab, der er selvstændigt regnskabsførende, konteres der på en af de sædvanlige udgiftsarter.

Særligt om selvejende/private institutioner

På selvejende og private institutioner, som er selvstændigt regnskabsførende efter regionens standardkontoplan, kan regnskabsføringen foretages inklusive købsmoms.

Ved overdragelsen af budgettet til institutionen kan de momsbærende arter tillægges købsmoms, således at bevillingskontrol i institutionen løbende sker på grundlag af udgifter inklusive købsmoms.

Institutionens budget optages i regionens årsbudget uden købsmoms, og ved institutionens aflæggelse af regnskabet til regionen skal udgifterne registreres på de relevante arter på normal vis, hvorved købsmoms automatisk udskilles og henføres til funktion 5.80.95.

Optagelse af anlægsposterne for selvejende og private institutioner (bortset fra private lederejede institutioner), med hvem der er indgået driftsoverenskomst før anlægsarbejdernes påbegyndelse, indebærer, at der kan ydes momsrefusion af afholdte anlægsudgifter. I de tilfælde, hvor en institution har lejet sig ind eller vil leje sig ind i bygninger ejet af andre end institutionen, kan der ikke ydes momsrefusion af anlægsudgifterne, jf. også ovenfor.

Tilbagebetalingsregler vedrørende momsrefusionsordningen

For indtægtsdækket driftsvirksomhed skal købsmoms, der dækkes af huslejeindtægter, undtages fra refusion. Det sker ved, at 7,5 pct. af de bogførte egne huslejeindtægter på art 7.1 fragår ved den månedlige saldoopgørelse af købsmomsen til refusion. Huslejeindtægter registreret på art 7.1.

For øvrige former for indtægtsdækket driftsvirksomhed foretages der ikke modregning.

Af hensyn til en korrekt opgørelse af tilbagebetalingsgrundlaget og af afstemningsmæssige årsager er det nødvendigt at anvende en særlig art til registrering af egne huslejeindtægter.

Konteringsreglerne er derfor udformet således, at art 7.1 forbeholdes huslejeindtægter, der ikke stammer fra fremlejemål. Indtægter i form af varmebidrag (herunder aconto-bidrag) i forbindelse med de nævnte lejemål skal ligeledes registreres på art 7.1. Alle øvrige lejeindtægter skal registreres på art 7.2 eller art 7.9.

Tilbagebetalingsbeløbet, der vil indgå som minuspost i den månedlige saldoopgørelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet af beløb til momsrefusion, skal registreres på funktion 5.80.95, gruppering 003. Registreringen af modposterne til tilbagebetalingsbeløb skal ske på relevant funktion, hvor indtægten, der har forårsaget tilbagebetalingen, konteres.

For anlægsudgifter gælder, hvis et anlæg, for hvilket der er opnået momsrefusion, sælges eller overdrages, skal den refunderede købsmoms tilbagebetales til refusionsordningen.

For grunde og bygninger skal der ske tilbagebetaling inden for en periode af 10 år fra ibrugtagningstidspunktet. For øvrige anlæg skal der ske tilbagebetaling inden for en periode af fem år fra ibrugtagningstidspunktet.

For grunde og bygninger afskrives det tilbagebetalingspligtige beløb efter stk. 1 lineært med 1/10 årligt fra ibrugtagningstidspunktet. For øvrige anlæg afskrives det tilbagebetalingspligtige beløb efter stk. 1 lineært med 1/5 årligt fra ibrugtagningstidspunktet.

Afståelsen af et anlæg, anses for sket på det tidspunkt, hvor der mellem køber og sælger er indgået en endelig og bindende aftale om overdragelse.

Tilbagebetalingen opføres på saldoopgørelsen ultimo regnskabsåret.

Ved udbetaling af erstatninger for skader eller lignende skal købsmoms refunderet i forbindelse med udbedring af den pågældende skade ikke tilbagebetales.

Købsmomsudgifter afholdt ved køb af varer og tjenesteydelser, finansieret af tilskud til regionen fra fonde, private foreninger, institutioner mv. er ikke omfattet af refusion. Tilskud fra offentlige myndigheder og andre offentlige instanser er som udgangspunkt ikke omfattet af refusionsordningens tilbagebetalingsregel.

Denne regel administreres ved, at et beløb svarende til 17,5 pct. af de nævnte typer af tilskud tilbagebetales til momsrefusionsordningen.

Det gælder dog som en undtagelse, at tilskud registreret på funktion 1.10.01 Sygehuse ikke er omfattet af tilbagebetalingsreglen.

Tilbagebetalingen opføres på saldoopgørelsen ultimo regnskabsåret.

Eksempel:

 
Eksemplet viser kontering af udgifter og købsmoms samt refusion heraf i forbindelse med sundhedsområdet
Konto for sygehuse (på funktion 1.10.01)
 
Kassekonto
(på funktion 6.10.01)
 
Konto for købsmoms (på funktion 5.80.95, gruppe 003)
 
Konto for refusion af købsmoms (på funktion 5.80.95, (gruppe 002)
                     
6001)
     
6001)
           
3002)
     
1501)
           
5003)
     
3002)
           
3004)
     
752)
           
       
5003)
           
       
1253)
           
       
3004)
           
       
754)
           
           
4255)
       
       
4256)
       
4256)
 
 

Noter til kontoskitserne:

1) Udgifter til øvrige varekøb - art 2.9

2) Udgifter til anskaffelser - art 2.7

3) Udgifter til entreprenør og håndværkerydelser - art 4.5

4) Udgifter til øvrige tjenesteydelser m.v. - art 4.9

5) Udgifter til købsmoms

6) Refusion af købsmoms - opføres som »negativ udgift« på funktion 5.80.95, gruppering 002

BILAG

Positivliste for regioner

gældende fra og med regnskab 2018

         
Artkonto
Funktion
 
Moms- og lønsumsandelsprocent
 
         
     
(Drift: DR1)
(Anlæg: DR3)
 
Regioner
     
4.01)
1.10.01
Sygehuse
39*
-
4.7 og 4.89)
1.10.01
Sygehuse
21*
-
4.010)
1.10.01
Sygehuse
61*
-
4.010)
1.20.10
Almen lægehjælp
61*
-
4.010)
1.20.11
Speciallægehjælp
61*
-
5.2
1.20.25
Høreapparater
75
-
4.01)
2.10.01
Sociale tilbud, specialundervisning og rådgivning
23
-
5.9
3.20.10
Tilskud til kulturelle aktiviteter
40
85
 
*
Momsandelsprocenten indeholder en lønsumsandelsprocent.
1)
Gælder alene ikke-momsbelagte tjenesteydelser fra private leverandører og selvejende institutioner mv. uden driftsoverenskomst, der er et alternativ til kommunale eller regionale tilbud og som derfor registreres med ejerforholdskode 4 private.
9)
Gælder ikke for udgifter til højt specialiseret behandling (lands- og landsdelspatienter).
10)
Gælder kun for ydelser købt hos Statens Serum Institut.
   

Beregning af moms- og lønsumsandelsprocenter:

For hver funktion på positivlisten er der beregnet en momsandelsprocent, der afspejler, hvor stor en andel af udgifterne til den pågældende ydelse, der er momsbelagt. Tilsvarende er der, for de med * markerede relevante ydelser, beregnet en lønsumsandelsprocent, der afspejler, hvor stor en andel af de samlede udgifter til den pågældende ydelse, der er lønudgifter.

Lønsumsandelsprocenten er efterfølgende omregnet til momsandelsprocenten ved at gange lønsumsandelsprocenten med (4,12/104,12)/(25/125), idet private leverandører, på de relevante områder, betaler en lønsumsafgift på 4,12 pct. af lønsummen+overskud/underskud. Herefter er den omregnede lønsumsandelsprocent og momsandelsprocenten lagt sammen til én moms- og lønsumsandelsprocent.

Regneeksempel for beløbet til refusion for kommuner:

Bogføring af en faktura på 1.000 kr. (funktion 1.10.01 Sygehuse, art 4.0).

Beløb til refusion: 1.000 kr. x 39 pct. x 25/125 = 78 kr.

Der registreres i eksemplet følgende i budget- og regnskabssystemet for regioner:

Udgiften, excl. den beregnede momsudgift dvs. 1.000 kr. – 78 kr. = 922 kr. registreres på funktion 1.10.01 Sygehuse, art 4.0.

Den beregnede momsudgift, dvs. 78 kr. registreres på funktion 5.80.95, gruppering 003.

Momsrefusionen, dvs. 78 kr. registreres på funktion 5.80.95, gruppering 002

3 DEN AUTORISEREDE KONTOPLAN

     
Indhold
 
Side
     
1
Sundhed
3.1 – 1
2
Social og specialundervisning
3.2 – 1
3
Regional udvikling
3.3 – 1
4
Fælles formål og administration
3.4 – 1
5
Renter m.v.
3.5 – 1
6
Balance
3.6 - 1
     

     
3
DEN AUTORISEREDE KONTOPLAN
     
1
Sundhed
 
     
SYGEHUSVÆSEN
1.10.01
Somatiske sygehuse
 
 
1
Drift
     
 
120
Medicin
 
130
Implantater
 
140
Øvrige lægelige artikler
 
150
Kliniske analyser
 
210
Patientforsikringer
 
220
Patientskadeerstatning, sygehuse
 
230
Patientskadeerstatning, praksis og privat sygehus
     
 
3
Anlæg
 
3035
Nyt Aalborg Universitetshospital
 
9000
Det nye Universitetshospital i Aarhus - DNU
 
7699
Regionshospitalet Viborg, RHV
 
6599
Det Nye hospital i Vest, DNV-Gødstrup
 
1671
Nyt Universitetshospital i Odense – Nyt OUH, somatik
 
1672
Kolding Sygehus
 
1673
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
 
1911
Det nye Rigshospital
 
1711
Nyt Hospital Herlev
 
1811
Nyt Hospital Hvidovre
 
1211
Nyt Hospital Bispebjerg
 
2211
Nyt Hospital Nordsjælland
 
8004
Projekt Universitetshospital Køge
 
8003
Slagelse Sygehus, fase 1, Akutmodtagelse
     
1.10.02
Psykiatriske sygehuse og afdelinger
 
 
1
Drift
     
 
120
Medicin
 
130
Implantater
 
140
Øvrige lægelige artikler
 
150
Kliniske analyser
 
210
Patientforsikringer
 
220
Patientskadeerstatning, sygehuse
 
230
Patientskadeerstatning, praksis og privat sygehus
     
 
3
Anlæg
 
5181
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
 
8002
Nyt psykiatrisygehus i Slagelse
     

SYGESIKRING M.V.

1.20.10 Almen lægehjælp

1.20.11 Speciallægehjælp

1.20.12 Medicin

1.20.13 Tandlægebehandling

1.20.14 Fysiurgisk behandling

1.20.15 Kiropraktor

1.20.16 Briller

1.20.17 Rejsesygeforsikring

1.20.18 Fodterapeuter

1.20.19 Psykologbehandling

1.20.20 Øvrige sygesikringsudgifter

1.20.21 Ernæringspræparater

1.20.22 Profylaktiske svangerundersøgelser

1.20.23 Lægeundersøgelser af børn

1.20.24 Vaccinationer

1.20.25 Høreapparater

1.20.30 specialiserede tandplejetilbud

ADMINISTRATION AF SUNDHEDSOMRÅDET

1.50.33 Central administration af sundhedsområdet (ekskl. psykiatri)

1.50.34 Decentral administration af sundhedsområdet (ekskl. psykiatri)

1.50.35 Administration af det psykiatriske område

1.50.36 IT – sundhedsområdet (ekskl. psykiatri)

1.50. 37 IT – sundhedsområdet (psykiatri)

DIVERSE UDGIFTER OG INDTÆGTER

1.60.41 Øvrige udgifter og indtægter

1.60.42 Generelle reserver

ANDEL AF FÆLLES FORMÅL OG ADMINISTRATION

1.70.50 Fælles formål og administrationsudgifter vedr. sundhed

ANDEL AF RENTER M.V.

1.80.60 Renter m.v.

     
FINANSIERING
1.90.90
Bloktilskud fra staten
1.90.92
Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag
 
7
Finansiering
 
833
Somatik
 
835
Stationær psykiatri
 
836
Ambulant psykiatri
 
837
Praksissektoren (Sygesikring)
     
1.90.93
   
Aktivitetsbestemte tilskud fra staten
     
2
Social og specialundervisning
     
SOCIALE TILBUD OG SPECIALUNDERVISNING
     
2.10.01
Sociale tilbud, specialundervisning og rådgivning
2.10.30
Almene ældreboliger
 
1 Drift
 
 
501
Ydelsesstøtte vedrørende private ældreboliger
 
502
Lejetab
 
503
Lejeindtægter
     
DIVERSE OMKOSTNINGER OG INDTÆGTER
     
2.60.40
Central og decentral administration af det sociale område
2.60.50
Øvrige omkostninger og indtægter
     
ANDEL AF FÆLLES FORMÅL OG ADMINISTRATION
     
2.70.60
Fælles formål og administrationsomkostninger vedr. sociale tilbud og specialundervisning
     
RENTER M.V.
     
2.80.70
Renter m.v.
     
SÆRLIGE ADMINISTRATIVE OPGAVER
     
2.85.80
Særlige administrative opgaver
     
FINANSIERING
     
2.90.90
Objektive finansieringsbidrag
 
7
Finansiering
 
831 Objektiv finansiering – socialområdet
 
832 Objektiv finansiering – specialundervisningsområdet
     
2.90.91
Bloktilskud fra staten
     
3
Regional udvikling
     
KOLLEKTIV TRAFIK
     
3.10.01
   
Tilskud til trafikselskaber
 
1 Drift
 
 
001
Tilskud til trafikselskaber vedrørende ydelser udført af private leverandører
     
KULTUREL VIRKSOMHED
     
3.20.10
Tilskud til kulturelle aktiviteter
 
1 Drift
 
 
001
Projekttilsagn
     
ERHVERVSUDVIKLING
     
3.30.20
Vækstfora
 
1 Drift
 
 
001
Projekttilsagn
3.30.21
Turisme
 
 
1 Drift
 
 
001
Projekttilsagn
3.30.22
Innovation og ny teknologi
 
1 Drift
 
 
001
Projekttilsagn
3.30.23
Erhvervsservice og iværksætteri
 
1 Drift
 
 
001
Projekttilsagn
3.30.24
Udvikling af menneskelige ressourcer
 
1 Drift
 
 
001
Projekttilsagn
3.30.25
Udvikling af yder- og landdistriktsområder
 
1 Drift
 
 
001
Projekttilsagn
     
UDDANNELSE
     
3.40.30
Regionale udviklingsopgaver på undervisningsområdet
 
1 Drift
 
 
001
Projekttilsagn
     
MILJØ
     
3.50.40
Jordforurening
3.50.41
Råstoffer
     
DIVERSE OMKOSTNINGER OG INDTÆGTER
     
3.60.50
Øvrige omkostninger og indtægter
3.60.51
Central og decentral administration af regional udvikling.
     
ANDEL AF FÆLLES FORMÅL OG ADMINISTRATION
     
3.70.63
Fællesomkostninger og administrationsomkostninger vedr. regionale udviklingsopgaver
     
ANDEL AF RENTER M.V.
     
3.80.70
Renter
 
     
FINANSIERING
     
3.90.90
Bloktilskud fra staten
3.90.91
Kommunale udviklingsbidrag
     
4
 
Fælles formål og administration
     
POLITISK ORGANISATION
 
4.10.01
 
Fælles formål
4.10.02
 
Regionsrådsmedlemmer
   
1 Drift
   
040 Vederlag mv. til politikere
     
4.10.04
   
     
ADMINISTRATIV ORGANISATION
4.20.12
 
Sekretariat og forvaltninger
4.20.13
 
Fælles IT
     
LØNPULJER m.v.
     
4.30.21
 
Løn- og barselspuljer
     
TJENESTEMANDSPENSIONER
     
4.40.31
 
Tjenestemandspensioner
   
1 Drift
   
050 Udbetaling af pension til tjenestemænd fratrådt før 1.1.2007
   
2 Statsrefusion
   
050 Refusion af pensionsudbetalinger vedr. tjenestemænd fratrådt før 1.1.2007
     
     
DIVERSE OMKOSTNINGER OG INDTÆGTER
 
4.60.51
Øvrige omkostninger og indtægter
4.60.52
Interne forsikringspuljer
     
OVERFØRSEL TIL HOVEDKONTO 1-3
 
4.70.99
Overførsel - Fælles formål og administration
   
Renter m.v.
   
     
RENTER AF LIKVIDE AKTIVER
     
5.10.05
Indskud i pengeinstitutter m.v
5.10.07
Investerings- og placeringsforeninger
5.10.08
Realkreditobligationer
5.10.09
Kommunekreditobligationer
5.10.10
Statsobligationer m.v.5.10.11 Udenlandske obligationer
     
RENTER AF KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER I ØVRIGT
     
5.28.14
Tilgodehavender i betalingskontrol
5.28.15
Andre tilgodehavender vedrørende hovedkonto 1-4
5.28.18
Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med driftsoverens
 
Komst
 
5.28.19
Tilgodehavender hos kommuner og andre regioner
     
RENTER AF LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER
     
5.32.20
Pantebreve
5.32.21
Aktier og andelsbeviser m.v.
5.32.22
Tilgodehavender hos grundejere
5.32.23
Udlån til beboerindskud
5.32.25
Andre langfristede udlån og tilgodehavender
5.32.26
Ikke-likvide obligationer
5.32.27
Deponerede beløb for lån m.v.
     
 
4
Renter
   
930 Kvalitetsfondsinvesteringer
   
3035 Nyt Universitetssygehus i Aalborg
   
9000 Det nye universitetshospital i Århus, DNU
   
7699 Regionshospitalet Viborg, RHV
   
6599 Det nye Vest, DNV
   
1671 Odense Universitets hospital
   
1672 Sygehus Lillebælt, Kolding
   
1673 Sygehus Sønderjylland
   
1911 Det ny Rigshospitalet
   
1711 Nyt Hospital Herlev
   
1811 Nyt Hospital Hvidovre
   
1211 Nyt Hospital Bispebjerg
   
2211 Nyt Hospital Nordsjælland
   
5181 Nybyggeri ved Psykiatrisk center Sct. Hans
   
8004 Køge Sygehus
   
8002 Psykiatri i Slagelse
   
8003 Slagelse Sygehus (akutmodtagelse)
     
RENTER AF UDLÆG VEDRØRENDE HOVEDKONTO 2
     
5.35.31
Renter af udlæg vedr. hovedkonto 2
     
RENTER AF KORTFRISTET GÆLD TIL PENGEINSTITUTTER
     
5.50.50
Kassekreditter og byggelån
     
RENTER AF KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN
     
5.51.52
Anden gæld
     
RENTER AF KORTFRISTET GÆLD I ØVRIGT
     
5.52.54
Kommuner og andre regioner
5.52.56
Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager
5.52.57
Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager
5.52.59
Mellemregningskonto
5.52.61
Selvejende institutioner med driftsoverenskomst
     
RENTER AF LANGFRISTET GÆLD
     
5.55.63
Selvejende institutioner med driftsoverenskomst
5.55.64
Stat og hypotekbank
5.55.65
Kommuner og andre regioner
5.55.66
Kommunernes Pensionsforsikring
5.55.67
Andre forsikringsselskaber
5.55.68
Realkredit
 
4 Renter
 
 
001 Regionale ældreboliger
5.55.70
Kommunkredit
 
4 Renter
 
 
001 Regionale ældreboliger
5.55.71
Pengeinstitutter
 
4 Renter
 
 
001 Regionale ældreboliger
5.55.74
Offentligt emitterede obligationer i udland
 
4 Renter
 
 
001 Regionale ældreboliger
5.55.75
Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor
 
4 Renter
 
 
001 Regionale ældreboliger
5.55.76
Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor
 
4 Renter
 
 
001 Regionale ældreboliger
5.55.78
Gæld vedr. kvalitetsfondsinvesteringer
 
4
Renter
   
930 Kvalitetsfondsinvesteringer
   
3035 Nyt Universitetssygehus i Aalborg
   
9000 Det nye universitetshospital i Århus, DNU
   
7699 Regionshospitalet Viborg, RHV
   
6599 Det nye Vest, DNV
   
1671 Odense Universitets hospital
   
1672 Sygehus Lillebælt, Kolding
   
1673 Sygehus Sønderjylland
   
1911 Det ny Rigshospitalet
   
1711 Nyt Hospital Herlev
   
1811 Nyt Hospital Hvidovre
   
1211 Nyt Hospital Bispebjerg
   
2211 Nyt Hospital Nordsjælland
   
5181 Nybyggeri ved Psykiatrisk center Sct. Hans
   
8004 Køge Sygehus
   
8002 Psykiatri i Slagelse
   
8003 Slagelse Sygehus (akutmodtagelse)
     
KURSTAB OG KURSGEVINSTER
 
5.75.78
Kurstab og kursgevinster i øvrigt
     
REFUSION AF KØBSMOMS
     
5.80.95
Refusion af købsmoms
 
2 Statsrefusion
 
002 Refusion af købsmoms
 
003 Udgifter til købsmoms
     
OVERFØRSEL TIL HOVEDKONTO 1 og 3
     
5.90.99
Overførsel – Renter m.v.
Balance
   
     
LIKVIDE AKTIVER
 
6.10.01
Kontante beholdninger
6.10.05
Indskud i pengeinstitutter m.v.
6.10.07
Investerings- og placeringsforeninger
6.10.08
Realkreditobligationer
6.10.09
Kommunekreditsobligationer
6.10.10
Statsobligationer m.v.
6.10.11
Udenlandske obligationer
     
TILGODEHAVENDER HOS STATEN
     
6.15.13
Tilgodehavender hos staten
 
8
Aktiver
 
001
Kontant tilgodehavende hos staten som følge af delingsaftalen
     
KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER I ØVRIGT
     
6.28.14
Tilgodehavender i betalingskontrol
6.28.15
Andre tilgodehavender
6.28.17
Mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår
6.28.18
Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med driftsoverenskomst
6.28.19
Tilgodehavender hos kommuner og andre regioner
 
8
Aktiver
 
001
Kontant tilgodehavender hos kommuner som følge af delingsaftalen
 
002
Kontant tilgodehavender hos regioner som følge af delingsaftalen
     
LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER
     
6.32.20
Pantebreve
6.32.21
Aktier og andelsbeviser m.v.
6.32.24
Indskud i Landsbyggefonden m.v.
 
8
Aktiver
 
001
Grundkapitalindskud (Indskud i Landsbyggefonden)
 
002
Grundkapital til ældreboliger
6.32.25
Andre langfristede udlån og tilgodehavender
 
8
Aktiver
 
001
Udlån til kommuner som følge af delingsaftalen
 
002
Udlån til regioner som følge af delingsaftalen
 
003
Udlån til staten som følge af delingsaftalen
6.32.26
Ikke-likvide obligationer
6.32.27
Deponerede beløb for lån m.v.
 
8
Aktiver
 
901
Hensættelser vedr. kvalitetsfonden
 
900
Renter af hensatte beløb
 
901
Hensættelser vedr. kvalitetsfonden
 
902
Overført til projektspecifik egenfinansiering
 
903
Tilskud vedr. kvalitetsfondsinvesteringer
 
904
Lån vedr. kvalitetsfondsinvesteringer
 
905
Egenfinansiering vedr. kvalitetsfondsinvesteringer
 
906
Frigivelse vedr. kvalitetsfondsinvesteringer
 
907
Renter af deponerede beløb vedr. kvalitetsfondsinvesteringer
   
3035
Nyt Aalborg Universitetshospital
   
9000
Det nye Universitetshospital i Aarhus - DNU
   
7699
Regionshospitalet Viborg, RHV
   
6599
Det Nye hospital i Vest, DNV - Gødstrup
   
1671
Det Nye Universitetshospital i Odense – Nyt OUH, somatik
   
1672
Kolding Sygehus
   
1673
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
   
1911
Det nye Rigshospital
   
1711
Nyt Hospital Herlev
   
1811
Nyt Hospital Hvidovre
   
1211
Nyt Hospital Bispebjerg
   
2211
Nyt Hospital Nordsjælland
   
5181
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
   
8004
Projekt Universitetshospital Køge
   
8002
Nyt psykiatrisygehus i Slagelse
   
8003
Slagelse Sygehus, fase 1, Akutmodtagelse
     
AKKUMULERET RESULTAT HOVEDKONTO 2
     
6.35.31
Akkumuleret resultat vedr. hovedkonto 2
     
AKTIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING ELLER UDBETALING FOR ANDRE
     
6.38.36
Kommuner og regioner m.v.
6.38.37
Staten
     
AKTIVER TILHØRENDE FONDS OG LEGATER
     
6.42.42
Legater
6.42.43
Deposita
     
PASSIVER TILHØRENDE FONDS OG LEGATER
     
6.45.46
Legater
6.45.47
Deposita
     
PASSIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING ELLER UDBETALING FOR ANDRE
     
6.48.48
Kommuner og regioner m.v.
6.48.49
Staten
     
KORTFRISTET GÆLD TIL PENGEINSTITUTTER
     
6.50.50
Kassekreditter og byggelån
     
KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN
     
6.51.52
Gæld til staten
 
9
Passiver
 
001
Kontant kompensation til staten som følge af delingsaftalen
6.51.53
Periodeafgrænsning – kvalitetsfondsmidler
 
9
Passiver
 
903
Tilskud vedr. kvalitetsfondsinvesteringer
 
906
Frigivelse vedr. kvalitetsfondsinvesteringer
   
3035
Nyt Aalborg Universitetshospital
   
9000
Det nye Universitetshospital i Aarhus - DNU
   
7699
Regionshospitalet Viborg, RHV
   
6599
Det nye hospital i Vest, DNV - Gødstrup
   
1671
Det Nye Universitets hospital, Nyt OUH, somatik
   
1672
Kolding sygehus
   
1673
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
   
1911
Det nye Rigshospital
   
1711
Nyt Hospital Herlev
   
1811
Nyt Hospital Hvidovre
   
1211
Nyt Hospital Bispebjerg
   
2211
Nyt Hospital Nordsjælland
   
5181
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
   
8004
Projekt Universitetshospital Køge
   
8002
Nyt psykiatrisygehus i Slagelse
   
8003
Slagelse Sygehus, fase1, Akutmodtagelse
     
KORTFRISTET GÆLD I ØVRIGT
     
6.52.54
   
Kommuner og andre regioner
     
 
9
Passiver
 
001
Kontant kompensation til kommuner som følge af delingsaftalen
 
002
Kontant kompensation til andre regioner som følge af delingsaftalen
6.52.55
Feriepenge
 
6.52.56
Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager
6.52.57
Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager
6.52.59
Mellemregningskonto
6.52.61
Selvejende institutioner med driftsoverenskomst
6.52.62
Afstemnings- og kontrolkonto
     
LANGFRISTET GÆLD
 
6.55.63
Selvejende institutioner med driftsoverenskomst
6.55.64
Stat og hypotekbank
 
9
Passiver
001
Lån fra staten som følge af delingsaftalen
6.55.65
Kommuner og andre regioner
 
9
Passiver
001
Lån fra kommuner som følge af delingsaftalen
 
002
Lån fra andre regioner som følge af delingsaftalen
6.55.66
Kommunernes Pensionsforsikring
6.55.67
Andre forsikringsselskaber
6.55.68
Realkredit
6.55.70
Kommunekredit
6.55.71
Pengeinstitutter
6.55.74
Offentligt emitterede obligationer i udland
6.55.75
Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor
6.55.76
Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor
6.55.77
Langfristet gæld vedrørende ældreboliger
6.55.78
Gæld vedr. kvalitetsfondsinvesteringer
 
9
Passiver
 
920
Afdrag
 
921
Lånoptagelse
   
3035
Nyt Aalborg Universitetshospital
   
9000
Det nye Universitetshospital i Aarhus - DNU
   
7699
Regionshospitalet Viborg, RHV
   
6599
Det nye hospital i Vest, DNV - Gødstrup
   
1671
Det Nye Universitets hospital, Nyt OUH, somatik
   
1672
Kolding sygehus
   
1673
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
   
1911
Det nye Rigshospital
   
1711
Nyt Hospital Herlev
   
1811
Nyt Hospital Hvidovre
   
1211
Nyt Hospital Bispebjerg
   
2211
Nyt Hospital Nordsjælland
   
5181
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
   
8004
Projekt Universitetshospital Køge
   
8002
Nyt psykiatrisygehus i Slagelse
   
8003
Slagelse Sygehus, fase1, Akutmodtagelse
     
6.55.79
Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver
     
MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER
     
6.58.80
Grunde
 
 
8
Aktiver
 
001
Sygehuse og sundhedsområdet – regionale
 
002
Sygehuse og sundhedsområdet – selvejende institutioner
 
003
Sociale opgaver – regionale
 
004
Sociale opgaver – selvejende institutioner
 
005
Regionale udviklingsopgaver
 
006
Ikke fordelte aktiver
     
     
6.58.81
Bygninger
 
 
8
Aktiver
 
001
Sygehuse og sundhedsområdet – regionale
 
002
Sygehuse og sundhedsområdet – selvejende institutioner
 
003
Sociale opgaver – regionale
 
004
Sociale opgaver – selvejende institutioner
 
005
Regionale udviklingsopgaver
 
006
Ikke fordelte aktiver
     
6.58.82
Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler
 
8
Aktiver
 
001
Sygehuse og sundhedsområdet – regionale
 
002
Sygehuse og sundhedsområdet – selvejende institutioner
 
003
Sociale opgaver – regionale
 
004
Sociale opgaver – selvejende institutioner
 
005
Regionale udviklingsopgaver
 
006
Ikke fordelte aktiver
     
6.58.83
Inventar – herunder computere og andet IT-udstyr
 
8
Aktiver
 
001
Sygehuse og sundhedsområdet – regionale
 
002
Sygehuse og sundhedsområdet – selvejende institutioner
 
003
Sociale opgaver – regionale
 
004
Sociale opgaver – selvejende institutioner
 
005
Regionale udviklingsopgaver
 
006
Ikke fordelte aktiver
     
6.58.84
Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver
 
8
Aktiver
 
001
Sygehuse og sundhedsområdet – regionale
 
002
Sygehuse og sundhedsområdet – selvejende institutioner
 
003
Sociale opgaver – regionale
 
004
Sociale opgaver – selvejende institutioner
 
005
Regionale udviklingsopgaver
 
006
Ikke fordelte aktiver
     
IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER
     
6.62.85
Udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver
 
8
Aktiver
 
001
Sygehuse og sundhedsområdet – regionale
 
002
Sygehuse og sundhedsområdet – selvejende institutioner
 
003
Sociale opgaver – regionale
 
004
Sociale opgaver – selvejende institutioner
 
005
Regionale udviklingsopgaver
 
006
Ikke fordelte aktiver
     
OMSÆTNINGSAKTIVER-VAREBEHOLDNINGER
     
6.65.86
Varebeholdninger/-lagre
 
8
Aktiver
 
001
Sygehuse og sundhedsområdet – regionale
 
002
Sygehuse og sundhedsområdet – selvejende institutioner
 
003
Sociale opgaver – regionale
 
004
Sociale opgaver – selvejende institutioner
 
005
Regionale udviklingsopgaver
 
006
Ikke fordelte aktiver
     
OMSÆTNINGSAKTIVER – FYSISKE ANLÆG TIL SALG
     
6.68.87
Grunde og bygninger bestemt til videresalg
 
8
Aktiver
 
001
Sygehuse og sundhedsområdet – regionale
 
002
Sygehuse og sundhedsområdet – selvejende institutioner
 
003
Sociale opgaver – regionale
 
004
Sociale opgaver – selvejende institutioner
 
005
Regionale udviklingsopgaver
 
006
Ikke fordelte aktiver
     
PASSIVER
     
HENSATTE FORPLIGTELSER
     
6.72.90
Hensatte forpligtelser
 
9
Passiver
   
001
Ikke-forsikringsdækkede tjenestemandspensioner
   
002
Tilsagn vedrørende kulturel virksomhed
   
003
Tilsagn vedrørende erhvervsudvikling
   
004
Tilsagn vedrørende uddannelse
     
EGENKAPITAL
     
6.75.94
Modpost for donationer
6.75.95
Reserve for opskrivninger
6.75.96
Akkumuleret resultat for sundhedsområdet
6.75.98
Akkumuleret resultat for det regionale udviklingsområde
6.75.99
Balancekonto
   

4 KONTERINGSREGLER

   
Indhold
Side
   
Hovedkonto 1 Sundhed
4.1 - 1
Hovedkonto 2 Social og specialundervisning
4.2 - 1
Hovedkonto 3 Regional udvikling
4.3 - 1
Hovedkonto 4 Fælles formål og administration
4.4 - 1
Hovedkonto 5 Renter m.v.
4.5 - 1
Hovedkonto 6 Balance
4.6 - 1
     

4 KONTERINGSREGLER

Hovedkonto 1 Sundhed

Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner m.v., samt udgifter og indtægter vedrørende sygesikring. Endvidere registreres udgifter og indtægter forbundet med administration af sundhedsområdet.

I forbindelse med bevillingsafgivelsen anvendes på hovedkontoen omkostningsbaserede principper, mens der i regnskabet anvendes både udgifts- og omkostningsbaserede principper.

SYGEHUSVÆSEN

1.10.01 Somatiske sygehuse

På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende regionens somatiske sygehuse samt udgifter og indtægter vedrørende sygehusydelser, der leveres uden for regionens sygehuse, f.eks. hospiceophold og behandling i andre regioner eller i udlandet. Udgifter og indtægter vedrørende regionens psykiatriske sygehuse og afdelinger registreres på funktion 1.10.02.

Registrering på omkostningssted er autoriseret. Udgifter og indtægter på sygehusområdet registreres i regnskabet på omkostningssted i overensstemmelse med Sygehusvæsenets Organisationsregister, SOR, på lavest muligt relevant niveau. Det betyder, at de udgiftstyper, der kan registreres på et givent niveau uden anvendelse af fordelingsnøgler, skal registreres på dette niveau, jf. afsnit 2.3.

I budgettet skal der registreres på sygehusniveau i overensstemmelse med SOR, hvilket vil sige en selvstændig organisatorisk enhed. Et sygehus kan udgøre en eller flere geografiske enheder afhængig af, hvordan sygehusvæsenet er organiseret.

Den tværgående grupperingsstruktur er autoriseret på funktionen, ligesom den er det på de øvrige funktioner i kontoplanen for regionerne. Herudover er der på funktionen en række autoriserede grupperinger, som er specifikke for funktionen, f.eks. gruppering 120 Medicin.

Registrering på de enkelte sygehuse

Udgifter og indtægter vedrørende de enkelte sygehuse registreres på omkostningsstedsnumre i overensstemmelse med SOR på lavest mulige relevante niveau. Regionerne skal sikre, at det er muligt for de centrale myndigheder for hvert omkostningsstednummer at udlede oplysninger om den organisatoriske enheds adresse, afdelingsspeciale o.s.v.

Betaling for ydelser, der udveksles mellem regionens egne sygehuse omposteres mellem omkostningsstederne for de pågældende sygehuse ved anvendelse af de interne arter under hovedart 9 eller plus-/minusposteringer på samme art. Dog registreres ressourceanvendelsen ved ambulant behandling og undersøgelser, der er resultatet af henvisninger mellem regionens egne sygehuse, kun på det sygehus, hvor aktiviteten foregår.

Indtægter fra andre regioner for indlæggelser, ambulant behandling eller undersøgelser registreres ligeledes på de enkelte sygehuse, under anvendelse af art 7.8.

Der er på funktionen særskilt autoriseret omkostningssteder på dranst 3 til sygehusbyggerier, der finansieres via kvalitetsfondsmidlerne. Følgende omkostningssteder er autoriserede:

   
3
Anlæg
 
3035 Nyt Aalborg Universitetshospital
 
9000 Det nye Universitetshospital i Aarhus - DNU
 
7699 Regionshospitalet Viborg, RHV
 
6599 Det Nye hospital i Vest, DNV - Gødstrup
 
1671 Det Nye Universitetshospital i Odense – Nyt OUH, somatik
 
1672 Kolding Sygehus
 
1673 Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
 
1911 Det nye Rigshospital
 
1711 Nyt Hospital Herlev
 
1811 Nyt Hospital Hvidovre
 
1211 Nyt Hospital Bispebjerg
 
2211 Nyt Hospital Nordsjælland
 
8004 Projekt Universitetshospital Køge
 
8003 Slagelse Sygehus, fase 1, Akutmodtagelse
   

Fælleskonto

Fællesudgifter og -indtægter vedrørende sygehuse registreres på omkostningssted 0001. På fælleskontoen registreres udgifter og indtægter, som ikke objektivt kan fordeles på de enkelte sygehuse.

Betalinger til andre regioner vedrørende indlæggelser, ambulant behandling eller undersøgelser på somatiske sygehuse skal ligeledes registreres på det fælles omkostningssted og ved anvendelse af gruppering 810 Betalinger – andre regioner. Såfremt det enkelte sygehus disponerer over udgifter til andre regioner i forbindelse med indlæggelser, ambulant behandling eller undersøgelser, kan dette registreres ved at underopdele fælleskontoen og lade det enkelte sygehus disponere over en del heraf. Registreringen må ikke ske på omkostningsstederne for de enkelte sygehuse.

Betalinger til andre offentlige myndigheder registreres under ejerforholdskode 3 Andre offentlige myndigheder. Betaling for indlæggelse på private sygehuse og for indlæggelse på udenlandske sygehuse registreres under ejerforholdskode 4 Private leverandører af ikke-momsbelagte tjenesteydelser og ved anvendelse af gruppering 820 Betalinger – private sygehuse og institutioner.

Selvejende og private sygehuse, hvormed regionen har driftsoverenskomst, optages i regionens budget og regnskab efter de regler om selvejende og private institutioner, der er anført i afsnit 2.3.

Det understreges, at der skal være tale om en egentlig driftsoverenskomst, dvs. at regionen skal have indflydelse på en lang række forhold omkring driften, jf. hvad der er gældende for selvejende og private institutioner med driftsoverenskomster på det sociale område. Benyttelsesaftaler alene berettiger således ikke til, at selvejende/private sygehuse optages i regionens budget eller regnskab. Optages et privat/selvejende sygehus i budgettet og regnskabet, gælder de almindelige regler om mellemregionale betalinger (anvendelse af art 4.8 henholdsvis 7.8) i tilfælde af, at andre regioner benytter pladser på det pågældende sygehus.

Bestemmelserne vedrørende optagelse af selvejende og private sygehuse i regionens budget og regnskab gælder også institutioner med driftsoverenskomst, såfremt de henhører under et sygehus. Det er i denne henseende underordnet, om de modtager patienter til indlæggelse eller ambulant behandling.

Hjælpefunktioner

På funktionen registreres endvidere en række hjælpeaktiviteter, der løses på fælles grundlag inden for regionens sygehusvæsen, og som ikke direkte har med patientbehandling at gøre. Det drejer sig om aktiviteter, der ofte varetages af selvstændige organisatoriske enheder, f.eks. apoteker, kursusafdelinger, centralvaskerier, centralkøkken, befordring af patienter, vaskerier, facility management. Hjælpeaktiviteter vedr. det psykiatriske område registreres dog på funktion 1.10.02.

1.10.02 Psykiatriske sygehuse og afdelinger

På funktionen registreres samtlige omkostninger og indtægter for psykiatriske sygehuse, der er organiseret som selvstændige enheder. For psykiatriske afdelinger registreres de direkte henførbare omkostninger samt en andel af fællesomkostninger efter regionens nærmere bestemmelse. På denne funktion registreres også særlige pladser på psykiatrisk afdeling, jf. sundhedslovens § 238a.

Registreringsprincipperne anført under funktion 1.10.01 gælder også på det psykiatriske område, fx registrering på omkostningssted.

Hjælpeaktiviteter (service og kliniske ydelser) vedr. det psykiatriske område registreres på gruppering 730. Det er tilstrækkeligt, at registreringen foretages i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

Der er på funktionen særskilt autoriseret omkostningssteder på dranst 3 til psykiatriske sygehusbyggerier, der finansieres via kvalitetsfondsmidlerne. Følgende omkostningssteder er autoriserede:

   
3
Anlæg
 
5181 Ny Retspsykiatri Sct. Hans
 
8002 Nyt psykiatrisygehus i Slagelse
   

Omkostninger til uafsluttede og igangværende byggerier vedr. psykiatriske sygehuse kan registreres på funktion 1.10.01. Nye byggerier vedr. psykiatriske sygehuse skal registreres på funktion 1.10.02.

SYGESIKRING M.V.

På denne hovedfunktion registreres de regionale udgifter og indtægter i medfør af lov om offentlig sygesikring.

Der er autoriseret følgende udtømmende funktioner til registrering af de forskellige udgiftskategorier:

   
1.20.10
Almen lægehjælp
1.20.11
Speciallægehjælp
1.20.12
Medicin
1.20.13
Tandlægebehandling
1.20.14
Fysiurgisk behandling
1.20.15
Kiropraktor
1.20.16
Briller
1.20.17
Rejsesygeforsikring
1.20.18
Fodterapeuter
1.20.19
Psykologbehandling
1.20.20
Øvrige sygesikringsudgifter
1.20.21
Ernæringspræparater
1.20.22
Profylaktiske svangerundersøgelser
1.20.23
Lægeundersøgelser af børn
1.20.24
Vaccinationer
1.20.25
Høreapparater
1.20.30
Specialiserede tandplejetilbud
   

Det bemærkes, at der på funktion 1.20.20 registreres alle øvrige udgifter, f.eks. tilskud til rideterapi, tilskud til optræning og behandling samt udgifter til tolkebistand i forbindelse med lægebehandling.

I forbindelse med offentlig sygesikring anvendes som udgangspunkt art 5.2.

Art 5.2 anvendes således til registrering af udgifter til betaling af regninger, som kan specificeres på den enkelte patient, herunder udgifter til medicin og tilskud til briller. Herudover gælder for funktionerne de generelle regler for artskontering.

I forbindelse med anvendelse af art 5.2 skal der ved overførsler af ydelser eller produkter fra et andet kontoområde i regionen til hovedfunktionen foretages en indtægtsregistrering af salget på det kontoområde, hvorfra salget foretages (f.eks. funktion 1.10.01) ved anvendelse af art 7.2 eller 7.9. For øvrige overførsler finder de generelle regler for interne afregninger anvendelse.

Kun sygesikringsudgifter til regionens egne borgere må fremgå af hovedfunktionen. Udlæg til sygesikringsudgifter for andre regioner må derfor enten registreres på en mellemregningskonto eller udlignes ved kreditering.

Det bemærkes, at udgifter og indtægter vedrørende sygesikringsbeviser registreres på funktion 1.60.41

ADMINISTRATION AF SUNDHEDSOMRÅDET

1.50.33 Central administration af sundhedsområdet (ekskl. psykiatri)

Den centrale administration af sundhedsområdet omfatter den generelle ledelse af sundhedsområdet (direktør og dennes kontor/sekretariat) og centraladministrative funktioner på området, der entydigt kan henføres, til denne vedr. HR, økonomi, regnskab, indkøb, kommunikation, ejendomsadministration, IT og telefoni. Såfremt sidstnævnte opgaver løses på tværs af de regionale aktivitetsområder, registreres omkostninger og indtægter på funktionerne 4.20.12.

Herudover omfattes administrative omkostninger vedr. sundhedsadministrativt IT (fx sundhedsjournalen, sygesikringssystem, sundhedsplatform, løn- og personalesystemer på sundhedsområdet), forskningsadministration og administration vedr. sygehusbyggeri, der ikke er kvalitetsfondsbyggerier. Administrative omkostninger vedr. kvalitetsfondsbyggerier på det somatiske område registreres på funktion 1.50.36.

Endvidere omfattes omkostninger til kontorhold i de centraladministrative enheder samt drift og vedligeholdelse af fysiske rammer, herunder vand, varme, el, rengøring, vagt, intern service, kantinedrift mv. Omkostninger til bygningsdrift og vedligeholdelse registreres på funktionerne 4.20.12, såfremt der i ejendommen varetages opgaver vedr. flere af de regionale aktivitetsområder.

Herudover omfattes omkostninger til kurser, seminarer, rejseomkostninger mv. vedr. ansatte i centraladministrative funktioner.

Lønomkostninger vedr. den centrale administration af sundhedsområdet opgøres med udgangspunkt i, at alle medarbejdere i de dedikerede centrale administrative enheder betragtes som administrative medarbejdere.

Omkostninger til sundhedsplanlægning (fx psykiatriplan og sundhedsberedskabsplan), kvalitet og udvikling af sundhedsområdet (fx det fælles medicinkort), patientvejledning og sundhedsfaglige råd og udvalg (fx samrådet for abort og sterilisation og lægemiddelkomitéer) registreres på funktionerne 1.10.01 og 1.10.02.

Særskilte servicefunktioner knyttet til den direkte patientbehandling på sundhedsområdet (fx vaskerier, køkkener, transport af varer og patienter, medicoteknik) betragtes ikke som administration og registreres på funktionerne 1.10.01 og 1.10.02.

Andelen af omkostninger, der vedrører det psykiatriske område, fordeles senest ved regnskabsafslutningen til funktion 1.50.35.

1.50.34 Decentral administration af sundhedsområdet (ekskl. psykiatri)

Den decentrale administration af sundhedsområdet kan fx være placeret i centre, afdelinger/klinikker mv. på sygehuse og omfatter som udgangspunkt de samme opgaveområder, som er anført under funktion 1.50.33 Central administration af sundhedsområdet (ekskl. psykiatri). Den decentrale administration er afgrænset til HR, økonomi, regnskab, indkøb, kommunikation, ejendomsadministration, IT og telefoni.

Herudover omfattes decentrale administrative omkostninger vedr. byggeri, der ikke er kvalitetsfondsbyggerier, sundhedsadministrativt it og forskningsadministration. Administrative omkostninger vedr. kvalitetsfondsbyggerier på det somatiske område registreres på funktion 1.50.36.

Den decentrale administration er den administration, der ikke er placeret centralt i fx regionshuset.

Lønomkostninger til de dedikerede administrative decentrale enheder (fx økonomi- og regnskabsfunktion på et sygehus) kan opgøres ud fra de årsværk, der kan henføres til de dedikerede decentrale administrative enheder via løndata fra KRL, som er kodet med en eller flere bestemte LOS-koder (afdelingskoder).

Endvidere omfattes omkostninger til kontorhold, IT og telefoni i de decentraladministrative enheder samt drift og vedligeholdelse af fysiske rammer, herunder vand, varme, el, rengøring, vedligeholdelse af bygninger, vagt, intern service, kantinedrift mv.

Herudover omfattes omkostninger til kurser, seminarer, rejseomkostninger mv. vedr. ansatte i decentralt administrative funktioner.

Omkostninger vedrørende drift og vedligeholdelse af fysiske rammer, der opgøres ved hjælp af en fordelingsnøgle, skal dokumenteres.

Den decentrale administration i form af personale ansat på sygehusafdelinger, der løser administrative opgaver og som ikke er ansat i dedikerede administrative enheder, omfatter følgende stillingsgrupper:

Administrative chefer

Kontor- og it-personale

Administrative akademikere defineret som:

Jurister og økonomer

Civiløkonomer

Handelsjurister

Chef- og specialkonsulenter

Såfremt listen fraviges, skal det dokumenteres. Det er tilstrækkeligt, at registreringen foretages i regnskabet, dvs. som en ompostering fra funktion 1.10.01.

Lønomkostninger vedrørende administrative medarbejdere, der ikke er ansat i dedikerede administrative enheder, registreres på funktionen, mens omkostninger vedrørende øvrig drift registreres på funktion 1.10.01.

Andelen af omkostninger, der vedrører det psykiatriske område, fordeles senest ved regnskabsafslutningen til funktion 1.50.35.

1.50.35 Administration af det psykiatriske område

På funktionen registreres omkostninger og indtægter, der afholdes af både centrale og decentrale enheder i forbindelse med administrationen af det psykiatriske område.

Administrationen på det psykiatriske område omfatter den generelle ledelse af området (direktør og dennes kontor/sekretariat) og administrative funktioner på området, der kan henføres, til denne vedr. HR, økonomi, regnskab, indkøb, kommunikation, ejendomsadministration, IT og telefoni.

Herudover omfattes administrative omkostninger vedr. sundhedsadministrativt IT (fx sundhedsjournalen, sygesikringssystem, sundhedsplatform, løn- og personalesystemer på sundhedsområdet), forskningsadministration og administration sygehusbyggeri, der ikke er kvalitetsfondsbyggerier. Administrative omkostninger vedr. kvalitetsfondsbyggerier på det psykiatriske område registreres på funktion 1.50.37.

Endvidere omfattes omkostninger til kontorhold i enheder på det psykiatriske område samt drift og vedligeholdelse af fysiske rammer, herunder vand, varme, el, rengøring, vagt, intern service, kantinedrift mv.

Herudover omfattes omkostninger til kurser, seminarer, rejseomkostninger mv. vedr. ansatte i administrative funktioner på det psykiatriske område.

Andelen af omkostninger, der vedrører det somatiske sundhedsområde fordeles senest ved regnskabsafslutningen til funktionerne 1.50.33 og 1.50.34.

1.50.36 IT – sundhedsområdet (ekskl. psykiatri)

1.50.37 IT – sundhedsområdet (psykiatri)

På disse funktioner registreres omkostninger og indtægter vedrørende applikationsdrift og –udvikling på sundhedsområdet, fx sundheds-IT-systemer, der understøtter det kliniske arbejde, herunder elektronisk patientjournal og dedikerede parakliniske/kliniske systemer, fx til patologi, apotek eller blodprøver.

Endvidere registreres omkostninger og indtægter til drift og anskaffelser vedrørende IT-support og –drift, netværksinfrastruktur (herunder telefoni), data center services (herunder server, lagerplads, backup) mv. på sundhedsområdet. Endvidere registreres omkostninger og indtægter vedrørende generelle IT-relaterede aktiviteter som fx IT-strategi, styring og planlægning på sundhedsområdet.

Omkostninger til IT, der vedrører flere regionale aktivitetsområder registreres på funktion 4.20.13.

Omkostninger til uafsluttede og igangværende IT-anlægsprojekter kan registreres på funktion 1.10.01. Nye IT-anlægsprojekter skal registreres på funktionerne 1.50.36 og 1.50.37.

DIVERSE UDGIFTER OG INDTÆGTER

1.60.41 Øvrige udgifter og indtægter

På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der ikke kan fordeles på funktionerne 1.10.01-1.60.40, bl.a. udgifter til Patientombuddet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

1.60.42 Generelle reserver

Denne funktion benyttes til budgettering af udgifter på sundhedsområdet, der ikke kan fordeles ved budgettets vedtagelse. Udgifterne overføres til de respektive funktioner på hovedkonto 1, når der er klarhed om udgifternes fordeling. Der kan ikke regnskabsføres på funktionen.

De generelle reserver kan maksimalt udgøre 1 % af regionens budgetterede nettoserviceudgifter til sundhed, der er omfattet af det regionale udgiftsloft, jf. § 11 i lov om en budgetlov.

ANDEL AF FÆLLES FORMÅL OG ADMINISTRATION

1.70.50 Fælles formål og administrationsudgifter vedr. sundhed

I forbindelse med både budget og regnskab debiteres funktionen ved brug af art 0.5 eller art 9.1-9.4 og gruppering 730, Interne overførsler, en andel af fælles formål og administration fra funktion 4.70.99. Fordelingsnøglen fastsættes af regionerne under hensyntagen til de tre regionale aktivitetsområders belastning af fællesområdet.

ANDEL AF RENTER M.V.

1.80.60 Renter

I forbindelse med både budget og regnskab debiteres funktionen ved brug af dranst 1, art 0.5 eller art 9.4 og gruppering 730, Interne overførsler, en andel af renteudgifter og –indtægter fra funktion 5.90.99, jf. den anførte fordelingsnøgle i afsnit 5.2.5.

FINANSIERING

Denne hovedfunktion omfatter de generelle og aktivitetsafhængige tilskud fra stat og kommuner til finansiering af sundhedsområdet. Tilskuddene registreres under dranst 7 og ved anvendelse af hovedart 8 Finansindtægter. Ved tilskud fra staten anvendes art 8.6 Statstilskud. Øvrige indtægter registreres på funktion 1.10.01-1.60.41.

1.90.90 Bloktilskud fra staten

På denne funktion registreres det generelle statstilskud til finansiering af sundhedsområdet, jf. § 3 i lov om regionernes finansiering. Ved brug af plus-/minuspostering på art 8.6 overføres den del af bloktilskuddet, der vedrører social- og specialundervisningsområdet til funktion 2.90.91.

1.90.92 Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag

På denne funktion registreres det kommunale aktivitetsafhængige bidrag, der består i, at en kommune betaler en andel af regionens udgifter

   
pr. stationær og ambulant behandling på sygehuse for patienter fra kommunen,
pr. leveret sygesikringsydelse til patienter fra kommunen,
   

jf. §§ 13 og 14 i lov om regionernes finansiering.

Der er autoriseret en driftsgruppering for hvert af de aktivitetsafhængige bidrag:

   
Somatik
Stationær psykiatri
Ambulant psykiatri
Praksissektoren (Sygesikring)
   

1.90.93 Aktivitetsbestemte tilskud fra staten

På denne funktion registreres det statslige aktivitetsafhængige tilskud til regionernes sygehusvæsen, jf. § 15 i lov om regionernes finansiering.

Hovedkonto 2 Social og specialundervisning

Denne hovedkonto omfatter omkostninger og indtægter i forbindelse med regionernes lovbestemte leverandørpligt i forhold til kommunerne for en række sociale og undervisningsmæssige tilbud. Regionerne modtager betaling fra kommunerne for de driftsopgaver, som de varetager for dem.

Betalingerne fra kommunerne registreres på gruppering 830 og med anvendelse af art 7.7 Betalinger fra kommuner, dog registreres objektive finansieringsbidrag vedrørende det sociale område og specialundervisningsområdet, jf. funktion 2.90.90, på henholdsvis gruppering 831 og 832 og ved anvendelse af hovedart 8.

Aktiviteterne på funktion 2.85.80 - Særlige administrative opgaver - finansieres som en undtagelse ved overførsel af dele af sundhedsbloktilskuddet fra staten til funktion 2.90.91 Bloktilskud fra staten. Ved opgørelsen af balancekravene i budget og regnskab for de tre aktivitetsområder, som regionernes økonomi er opdelt i, henregnes de to funktioner til hovedkonto 1 Sundhed.

I forbindelse med bevillingsafgivelsen anvendes på hovedkontoen omkostningsbaserede principper, mens der i budgettet og regnskabet anvendes både udgifts- og omkostningsbaserede principper.

SOCIALE TILBUD OG SPECIALUNDERVISNING

2.10.01 Sociale tilbud, specialundervisning og rådgivning

På denne funktion registreres omkostninger og indtægter vedrørende:

   
særlige dagtilbud og særlige klubber efter § 32 og § 36 i serviceloven,
plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge efter § 66 i serviceloven,
forebyggende foranstaltninger for børn og unge, herunder til unge fra 18 til 22 år, efter § 52, stk. 3, nr. 1-7 og 9-10, § 52, stk. 4 og 5, § 54 og § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2 og 3 i serviceloven,
vedrørende døgninstitutioner for børn og unge der er anbragt uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 8, § 58 og § 75 i serviceloven, jf. § 66 i serviceloven,
døgnophold i døgninstitutioner for 18-22-årige, jf. § 76, stk. 3, nr. 1 i lov om social service,
udslusningsophold i døgninstitutioner for 18-22-årige, jf. § 76, stk. 3, nr. 4 i serviceloven,
sikrede døgninstitutioner for børn og unge, herunder til sikrede afdelinger i tilknytning til en døgninstitution, efter § 123 i serviceloven,
personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) efter § 83 i serviceloven,
afløsning, aflastning, og hjælp mv. til personer med betydelig nedsat funktionsevne, jf. servicelovens §§ 84, 85 og 102,
støtte til hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. servicelovens §§ 112 – 117,
rådgivningsinstitutioner, herunder lands- og landsdækkende rådgivningsinstitutioner og videnscentre for børn og unge, jf. servicelovens § 11, samt børnepsykiatrisk rådgivning, der ikke er en sygehusydelse,
behandling af stofmisbrugere efter servicelovens § 101 og sundhedslovens § 142,
botilbud for længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. servicelovens § 108,
botilbud for midlertidigt ophold for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. servicelovens § 107,
kontaktperson- og ledsagerordninger til personer med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, jf. servicelovens §§ 45 og 96-99,
beskyttet beskæftigelse til personer under 65 år med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. servicelovens § 103,
aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
 
eller særlige sociale problemer, jf. servicelovens § 104,
   

Omkostninger til genoptræning og vedligeholdelsestræning, jf. servicelovens § 86, konteres under funktion 1.10.01 Sygehuse

Endvidere registreres på funktionen omkostninger og indtægter vedrørende de lands- og landsdelsdækkende tilbud om specialundervisning og undervisningsinstitutioner med specialundervisning for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder (kommunikationscentre).

2.10.30 Almene ældreboliger

De tidligere amtskommunalt ejede almene ældreboliger er som udgangspunkt i henhold til lov om almene boliger m.v. overført til regionerne pr. 1. januar 2007. Med hensyn til etablering af nye almene ældreboliger til denne persongruppe er det alene kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning herom. Den enkelte kommunalbestyrelse kan dog beslutte, at boligerne skal bygges og drives af regionsrådet, som igen kan beslutte at overlade bygge- og driftsopgaven til en almen boligorganisation eller en selvejende institution.

Der er på funktionen autoriseret følgende driftsgrupperinger, der afhængigt af ejerforholdet anvendes som anført nedenfor:

   
 
501 Ydelsesstøtte vedrørende private ældreboliger
 
502 Lejetab
 
503 Lejeindtægter
   

Regionalt ejede almene ældreboliger:

Følgende omkostninger registreres på funktion 2.20.30:

   
Lejetab m.v., herunder manglende udlejning, registreres på gruppering 502 med modpost på gruppering 503.
Beboernes fulde huslejebetalinger registreres på gruppering 503. Der anvendes art 7.1. Det bemærkes, at derpå funktion 6.52.60 foretages en særskilt registrering af den del af beboernes husleje, der vedrører henlæggelser til vedligeholdelse, med modpost på balancekontoen. Saldoen skal kunne specificeres efter reglerne i lov om almene boliger m.v. og lejeloven.
Ejendommens almindelige driftsomkostninger.
Anlægsomkostninger, herunder jordværdien, overtaget fast ejendom og beregnet forrentning og administrationsbidrag.
   

Øvrige regionale omkostninger og indtægter, herunder finansiering af boligerne, registreres på følgende måde:

   
Hjemtagne indekslån registreres på hovedkonto 6 under funktion 6.55.77 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger. Ved årets udgang nedskrives og indekseres lånene på funktion 6.55.77 med modpost på balancekontoen.
Regionens indskud af grundkapital opskrives på funktion 6.32.24, gruppering 002 med modpost på balancekonto 6.75.99. Beboernes tilbagebetaling indgår som en del af huslejen, og der reguleres efterfølgende på status.
   

Afdrag på lån vedrørende regionale almene ældreboliger debiteres funktion 6.55.77.

Renter af gæld vedrørende regionale almene ældreboliger optages på en af funktionerne 5.55.68-5.55.76 afhængig af lånekreditor

Ældreboliger ejet af almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner eller pensionskasser

Følgende omkostninger registreres på funktion 2.20.30:

   
Eventuelt tab på garanti for indekslån registreres på gruppering 502.
   

Øvrige regionale omkostninger og indtægter registreres således:

   
Regionens indskud af grundkapital registreres på funktion 6.32.24, gruppering 002. Ved påbegyndelse af tilbagebetaling af grundkapital krediteres funktion 6.32.24 for de årlige afdrag.
   

Det bemærkes, at drifts- og anlægsomkostninger vedrørende almene ældreboliger ikke kan anmeldes til momsrefusion.

DIVERSE OMKOSTNINGER OG INDTÆGTER

2.60.40 Central og decentral administration af det sociale område

Den centrale administration af social- og specialundervisningsområdet omfatter den generelle ledelse af området (direktør og dennes kontor/sekretariat) og centraladministrative funktioner på området, der entydigt kan henføres, til denne vedr. HR, økonomi, regnskab, indkøb, kommunikation, ejendomsadministration, it og telefoni. Såfremt sidstnævnte opgaver løses på tværs af de regionale aktivitetsområder, registreres omkostninger og indtægter på funktionerne 4.20.12.

Herudover registreres administrative omkostninger vedr. byggeri på social- og specialundervisningsområdet.

Lønomkostninger vedr. den centrale og decentrale administration af social- og specialundervisningsområdet opgøres med udgangspunkt i, at alle medarbejdere i de dedikerede administrative enheder betragtes som administrative medarbejdere.

Endvidere registreres omkostninger til kontorhold i de centrale og decentrale administrative enheder vedr. social- og specialundervisningsområdet samt drift og vedligeholdelse af fysiske rammer, der anvendes til administration af området, herunder vand, varme, el, rengøring, vagt, intern service, kantinedrift mv. Omkostninger til bygningsdrift og vedligeholdelse registreres på funktionerne 4.20.12, såfremt der i ejendommen varetages opgaver vedr. flere af de regionale aktivitetsområder.

Herudover omfattes omkostninger til kurser, seminarer, rejseomkostninger mv. vedr. ansatte dedikerede i administrative funktioner på området.

Den decentrale administration i form af personale ansat på institutioner, der løser administrative opgaver og som ikke er ansat i dedikerede administrative enheder, omfatter følgende stillingsgrupper:

Administrative chefer

Kontor- og it-personale

Administrative akademikere defineret som:

Jurister og økonomer

Civiløkonomer

Handelsjurister

Chef- og specialkonsulenter

Såfremt listen fraviges, skal det dokumenteres. Det er tilstrækkeligt, at registreringen foretages i regnskabet, dvs. som en ompostering fra funktion 2.10.01

Lønomkostninger vedrørende administrative medarbejdere, der ikke er ansat i dedikerede administrative enheder, registreres på funktionen, mens omkostninger vedrørende øvrig drift registreres på funktion 2.10.01.

2.60.50 Øvrige omkostninger og indtægter

På denne funktion registreres omkostninger og indtægter, der ikke kan fordeles på funktionerne 2.10.01 og 2.60.40.

ANDEL AF FÆLLES FORMÅL OG ADMINISTRATION

2.70.60 Fælles formål og administrationsomkostninger vedr. sociale tilbud og specialundervisning

I forbindelse med både budget og regnskab debiteres funktionen ved brug af art 9.1-9.4 og gruppering 730, Interne overførsler, en andel af fælles formål og administration fra funktion 4.70.99. Fordelingsnøglen fastsættes af regionerne under hensyntagen til de tre regionale aktivitetsområders belastning af fællesområdet.

RENTER M.V.

2.80.70 Renter m.v.

I forbindelse med både budget og regnskab registreres på funktionen ved brug af hovedart 6 forrentningen af det likviditetsmæssige mellemværende med regionen, jf. funktion 5.35.31 Renter af udlæg vedrørende hovedkonto 2.

SÆRLIGE ADMINISTRATIVE OPGAVER

2.85.80 Særlige administrative opgaver

På funktionen registreres omkostninger til bearbejdning af kommunale redegørelser, udarbejdelse af og opfølgning på rammeaftaler, koordinering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud mv. på social. – og specialundervisningsområdet. Omkostninger finansieres af sundhedsbloktilskuddet fra staten, jf. funktion 2.90.91.

FINANSIERING

2.90.90 Objektive finansieringsbidrag

På funktionen registreres den objektive finansiering fra kommunerne for at kunne benytte de lands- og landsdelsdækkende tilbud på både det sociale område og specialundervisningsområde.

Der er på funktionen autoriseret følgende grupperinger:

831 Objektiv finansiering – socialområdet

832 Objektiv finansiering – specialundervisningsområdet

Registreringen foretages under dranst 7 og ved anvendelse af hovedart 8 Finansindtægt.

2.90.91 Bloktilskud fra staten

På funktionen registreres den del af bloktilskuddet på sundhedsområdet, som regionsrådet bestemmer skal anvendes til særlige administrative opgaver på social- og specialundervisningsområdet (udarbejdelse af rammeaftaler m.v). Overførelsen sker fra funktion1. 90.90 Bloktilskud fra staten ved brug af plus-/minusposteringer på art 8.6.

Hovedkonto 3 Regional udvikling

På hovedkonto 3 registreres omkostninger og indtægter vedrørende regionens opgaver i relation til kollektiv trafik, kulturel virksomhed, erhvervsudvikling og vækstfora, uddannelse og miljø.

I forbindelse med bevillingsafgivelsen anvendes på hovedkontoen omkostningsbaserede principper, mens der i regnskabet anvendes både udgifts- og omkostningsbaserede principper.

På hovedfunktionerne 3.20 Kulturel virksomhed, 3.30 Erhvervsudvikling og 3.40 Uddannelse budgetteres og udgiftsføres tilsagn om tilskud med hele det beløb, der gives tilsagn for i det år, hvor retligt bindende tilsagn gives, uanset om en del af udbetalingen falder i senere år. Retligt bindende tilsagn om projekttilskud bogføres resultatopgørelsen på relevant funktion, gruppering 001 og ved brug af art 5.9. I tilfælde af et projekt er medfinansieret af EU, indtægtsføres den forventede EU-refusion samtidig med afgivelse af retligt bindende tilsagn.

KOLLEKTIV TRAFIK

3.10.01 Tilskud til trafikselskaber

Her registreres regionens tilskud til trafikselskabet, jf. § 3 i lov om trafikselskaber.

Regionens tilskud registreres med art 5.9 Øvrige tilskud og overførsler.

På funktionen er følgende autoriseret gruppering:

   
 
001 Tilskud til trafikselskaber, der vedrører ydelser udført af private leverandører
   
 
Her registreres den del af regionens tilskud til trafikselskaber, der vedrører ydelser udført af private leverandører. Trafikselskabet skal udspecificere hvor stor en del af regionens tilskud til trafikselskabet, der vedrører betaling for ydelser udført af private leverandører.
   

KULTUREL VIRKSOMHED

3.20.10 Tilskud til kulturelle aktiviteter

På funktionen registreres tilskud til enkeltstående kulturelle aktiviteter. Der er autoriseret gruppering 001 til registrering af retligt bindende tilsagn om tilskud.

ERHVERVSUDVIKLING

3.30.20 Vækstfora

På funktionen registreres omkostninger i forbindelse med afholdelse af møder, konferencer, o.lign. i regionens vækstfora. De administrative omkostninger i forbindelse med vækstfora, herunder sekretariatsbetjeningen, skal registreres på funktion 3.60.51.

På funktionen er autoriseret gruppering 001 til registrering af retligt bindende tilsagn om tilskud.

3.30.21 Turisme

På denne funktion registreres omkostninger og indtægter vedrørende turismefremmende aktiviteter, f.eks. tilskud til turismeudviklingsselskaber, udstillings- og konferencefaciliteter rettet mod erhvervsturisme og turismemarkedsføring, jf. lov om erhvervsfremme § 9.

Endvidere registreres tilsagn om EU-tilskud til tilsvarende aktiviteter samt tilsagn om projektstøtte i tilknytning hertil. Retligt bindende tilsagn om tilskud registreres på gruppering 001.

Regionens centrale administrationsomkostninger i forbindelse med turisme registreres på 3.60.51.

3.30.22 Innovation og ny teknologi

På denne funktion registreres omkostninger og indtægter vedrørende fremme af innovation (og anvendelse af ny teknologi), fx tilskud til udviklingsparker, samarbejde mellem virksomheder og vidensinstitutioner og faciliteter til fremme af kultur-erhverv-samspil samt tilknyttede analyser, jf. lov om erhvervsfremme § 9.

Endvidere registreres tilsagn om EU-tilskud til tilsvarende aktiviteter samt tilsagn om projektstøtte i tilknytning hertil. Retligt bindende tilsagn om tilskud registreres på gruppering 001.

Regionens centrale administrationsomkostninger i forbindelse med innovation og anvendelse af ny teknologi registreres på 3.60.51.

3.30.23 Erhvervsservice og iværksætteri

På denne funktion registreres omkostninger og indtægter vedrørende erhvervsservice og iværksætteri, f.eks. tilskud til erhvervsråd, investeringsfremmeorganisationer og iværksætterrådgivning, jf. lov om erhvervsfremme § 9.

Endvidere registreres tilsagn om EU-tilskud til tilsvarende aktiviteter samt tilsagn om projektstøtte i tilknytning hertil. Retligt bindende tilsagn om tilskud registreres på gruppering 001.

Regionens centrale administrationsomkostninger i forbindelse med erhvervsservice og iværksætteri registreres på 3.60.51.

3.30.24 Udvikling af menneskelige ressourcer

På denne funktion registreres omkostninger og indtægter vedrørende udvikling af menneskelige ressourcer med henblik på at fremme erhvervsudviklingen f.eks. medfinansiering af socialfondsprojekter (eksempelvis kompetenceudviklingsaktiviteter der ligger udover de generelle tilbud), jf. lov om erhvervsfremme § 9.

På funktionen er autoriseret gruppering 001 til registrering af retligt bindende tilsagn om tilskud.

3.30.25 Udvikling af yder- og landdistriksområder

På denne funktion registreres omkostninger og indtægter vedrørende erhvervsfremmende aktiviteter, som har til hovedformål at styrke udviklingen i yderområder (svage områder), samt landdistriktsudvikling, f.eks. projekter under EU’s landdistriktsprogrammer og IT-huse i yderområder, jf. lov om erhvervsfremme § 9.

Regionens centrale administrationsomkostninger i forbindelse med udvikling i yderområder og landdistriktsudvikling registreres på 3.60.51.

På funktionen er autoriseret gruppering 001 til registrering af retligt bindende tilsagn om tilskud.

UDDANNELSE

3.40.30 Regionale udviklingsopgaver på undervisningsområdet

Her registreres regionens omkostninger til uddannelsesinstitutioner (gymnasier, VUC, social- og sundhedsskoler m.v.) i forbindelse med finansiering af lokale udviklingsprojekter og andre typer af projekter med udviklende og uddannelsesfremmende sigte på institutionerne.

På funktionen er autoriseret gruppering 001 til registrering af retligt bindende tilsagn om tilskud.

Administration i forbindelse med koordinations- og planlægningsfunktioner registreres på 3.60.51.

Tilskud til institutioner registreres med art 5.9 Øvrige tilskud og overførsler.

MILJØ

3.50.40 Jordforurening

Her registreres regionens omkostninger til jordforurening. Administration i forbindelse med koordinations- og planlægningsfunktioner registreres på hovedkonto 3.60.51.

3.50.41 Råstoffer

Her registreres regionens driftsomkostninger vedrørende råstofområdet. Administrations- og planlægningsopgaver i forbindelse hermed registreres på 3.60.51.

DIVERSE OMKOSTNINGER OG INDTÆGTER

3.60.50 Øvrige omkostninger og indtægter

På denne funktion registreres omkostninger og indtægter, der ikke kan fordeles på funktionerne 3.10.01-3.50.41.

3.60.51 Central og decentral administration af regional udvikling.

Administrationen af regional udvikling omfatter centrale og decentrale enheder i forbindelse med administrationen af det regionale udviklingsområde fx direktøren for det regionale udviklingsområde og dennes kontor/sekretariat og funktioner på området, der entydigt kan henføres, til dette vedr. HR, økonomi, regnskab, indkøb, kommunikation, ejendomsadministration, it og telefoni. Såfremt sidstnævnte opgaver løses på tværs af de regionale aktivitetsområder, registreres udgifter og indtægter på funktionerne 4.20.12.

Herudover registreres udgifter til sekretariatsbetjeningen af de regionale vækstfora, jf. § 8 i lov om erhvervsfremme.

Varetagelsen af de øvrige faglige opgaver på det regionale udviklingsområde betragtes ikke som administration, da de ikke vedrører den overordnede ledelse og styring eller støttefunktioner knyttet hertil. Det samme gælder for myndighedsopgaver på fx råstof- og miljøområdet.

Lønomkostninger vedr. den centrale og decentrale administration af det regionale udviklingsområde opgøres med udgangspunkt i, at alle medarbejdere i de dedikerede administrative enheder betragtes som administrative medarbejdere.

Endvidere registreres udgifter til kontorhold i de centrale og decentrale administrative enheder vedr. det regionale udviklingsområde samt drift og vedligeholdelse af fysiske rammer, der anvendes til administration af området, herunder vand, varme, el, rengøring, vagt, intern service, kantinedrift mv. Udgifter til bygningsdrift og vedligeholdelse registreres på funktionerne 4.20.12, såfremt der i ejendommen varetages opgaver vedr. flere af de regionale aktivitetsområder.

Herudover omfattes udgifter til kurser, seminarer, rejseomkostninger mv. vedr. ansatte dedikerede i administrative funktioner på området.

Den decentrale administration i form af personale ansat på institutioner, der løser administrative opgaver og som ikke er ansat i dedikerede administrative enheder, omfatter følgende stillingsgrupper:

Administrative chefer

Kontor- og it-personale

Administrative akademikere defineret som:

Jurister og økonomer

Civiløkonomer

Handelsjurister

Chef- og specialkonsulenter

Såfremt listen fraviges, skal det dokumenteres.

Omkostninger vedrørende øvrig drift for personer, der ikke er ansat i dedikerede enheder, registreres kun, hvis disse direkte kan henføres til de decentrale administrative årsværk.

ANDEL AF FÆLLES FORMÅL OG ADMINISTRATION

3.70.63 Fællesomkostninger og administrationsomkostninger vedr. øvrige regionale udviklingsopgaver

I forbindelse med både budget og regnskab debiteres funktionen ved brug af art 0.5 og art 9.1-9.4 og gruppering 730, Interne overførsler, en andel af fælles formål og administration fra funktion 4.70.99.

Fordelingsnøglen fastsættes af regionerne under hensyntagen til de regionale aktivitetsområders belastning af fællesområdet.

ANDEL AF RENTER

3.80.70 Renter

I forbindelse med både budget og regnskab debiteres funktionen ved brug af dranst 1, art 0.5 eller art 9.4 og gruppering 730, Interne overførsler, en andel af renteomkostninger og –indtægter fra 5.90.99, jf. den anførte fordelingsnøgle i afsnit 5.2.5.

FINANSIERING

3.90.90 Bloktilskud fra staten

På denne funktion registreres det generelle statstilskud til finansiering af de regionale udviklingsopgaver, jf. § 3 i lov om regionernes finansiering.

Registreringen foretages under dranst 7 og ved anvendelse af art 8.6 Statstilskud

3.90.91 Kommunale udviklingsbidrag

På denne funktion registreres udviklingsbidrag til finansiering af de regionale udviklingsopgaver, der betales af kommunerne i regionen, jf. § 7 og 19 i lov om regionernes finansiering.

Registreringen foretages under dranst 7 og ved anvendelse af hovedart 8 Finansindtægter

Hovedkonto 4 Fælles formål og administration

Denne hovedkonto omfatter omkostninger og indtægter vedrørende regionens politiske virksomhed, den centrale tværgående administration og planlægningsvirksomhed, diverse omkostninger og indtægter samt lønpuljer og valg.

For registreringen af administrative omkostninger og indtægter gælder følgende hovedregler:

   
Omkostninger og indtægter vedrørende den centrale tværgående administration registreres alene på hovedkonto 4, såfremt der er tale om tværgående opgavetyper, der ikke entydigt kan henføres til ét af de tre områder. Dette gælder, uanset om den centrale administration er samlet på regionsgården, eller om den er opdelt på flere geografiske enheder.
Omkostninger og indtægter vedrørende den administration, som foregår på og vedrører den enkelte institution, registreres under institutionen.
Lønomkostninger til medarbejdere med administrative opgaver registreres på hovedkonto 4, såfremt medarbejderen fuldt ud eller i overvejende grad er beskæftiget med tværgående opgaver, der ikke entydig kan henføres til ét af tre regionale hovedområder.
   

De tre regionale hovedområders andele af regionens omkostninger til fælles formål og administration overføres i forbindelse med budgetlægning og regnskabsaflæggelse fra hovedkonto 4 til de enkelte områder på hovedkonto 1-3, hvor beløbene debiteres ved brug af art 0.5 eller art 9.1-9.4. På hovedkonto 4 krediteres beløbene funktion 4.70.99 ved brug af art 0.9 eller debiteres ved brug af art 9.7 Interne indtægter (negativ udgift).

I forbindelse med bevillingsafgivelsen anvendes på hovedkontoen omkostningsbaserede principper, mens der i budgettet og regnskabet anvendes både udgifts- og omkostningsbaserede principper.

POLITISK ORGANISATION

4.10.01 Fælles formål

På denne funktion registreres omkostninger og indtægter, der ikke kan fordeles på funktionerne 4.10.02-4.10.04, f.eks. modtagelse af delegationer m.v.

4.10.02 Regionsrådsmedlemmer

På denne funktion registreres alle omkostninger vedrørende regionsrådsmedlemmer, herunder vederlag, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelser, diæter, rejseomkostninger, omkostninger til kurser, møder og repræsentation samt pension og efterløn til formænd, m.v. Funktionen omfatter såvel omkostninger vedrørende medlemmernes deltagelse i regionens egen virksomhed som medlemskab af råd og nævn.

Vederlag m.v., som er skattepligtig indkomst hos modtageren, registreres under hovedart 1, mens andre ikke-skattepligtige godtgørelser og lignende registreres under art 4.0.

Der er autoriseret en driftsgruppering 040 til registrering af vederlag mv. til politikere.

4.10.04 Valg m.v.

På denne funktion registreres omkostninger og indtægter vedrørende regionsrådsvalg.

Diæter til valgstyrere, valgsbestyrelsesmedlemmer og tilforordnede registreres under hovedart 1, såfremt disse er ansat i regionen, og under art 4.0, såfremt disse ikke er ansat i regionen.

ADMINISTRATIV ORGANISATION

4.20.12 Sekretariat og forvaltninger

På denne funktion registreres omkostninger og indtægter vedrørende tværgående funktioner, som ikke kan henføres på ét de tre regionale aktivitetsområder. Det gælder bl.a. for:

   
regionsrådets sekretariat,
regionsdirektørens kontor og sekretariat,
forskellige centrale funktioner vedrørende alle regionens sektorer (HR, økonomi, regnskab, indkøb (herunder Regionernes Fælles Indkøb (RFI)), kommunikation, ejendomsadministration, IT og telefoni)
   

På funktionen registreres endvidere omkostninger til løn til ansatte i tværgående og fællesadministrative enheder samt omkostninger til kontorhold, herunder kontorinventar, kontorartikler mv., for disse tværgående administrative enheder.

Herudover registreres omkostninger til drift og indre og ydre vedligeholdelse af ejendomme, der anvendes til tværgående og fælles administration, herunder vand, varme, el, rengøring, vagt, intern service, kantinedrift mv.

Endvidere omfattes omkostninger til kurser, seminarer, rejseomkostninger mv. vedr. regionrådets sekretariat, regionsdirektøren og de tværgående administrative enheder.

Derudover omfattes omkostninger til tværgående administrationen - fx revision og kontingent til Danske Regioner.

De direkte henførbare omkostninger, der entydigt kan relateres til ét af de tre regionale aktivitetsområder, skal registreres på relevant funktion på de enkelte hovedkonti.

4.20.13 Fælles IT

På denne funktion registreres omkostninger og indtægter vedrørende IT i tværgående og fællesadministrative enheder, der vedrører flere regionale aktivitetsområder. Det kan fx være løn- og økonomisystemer.

Udgifter til IT på sundhedsområdet registreres på funktion 1.50.36 (ekskl. psykiatri) og 1.50.37 (psykiatri), mens udgifter til IT på det sociale område registreres på funktion 2.60.40 og udgifter til IT på det regionale udviklingsområde registreres på funktion 3.70.63.

IT omfatter applikationsdrift og –udvikling, IT-support og –drift, netværksinfrastruktur (herunder telefoni), data center services (herunder server, lagerplads, backup) mv. Endvidere omfattes generelle IT-relaterede aktiviteter som fx IT-strategi, styring og planlægning.

LØNPULJER m.v.

4.30.21 Løn- og barselspuljer

Denne funktion benyttes til budgettering af omkostningerne vedrørende særlige overenskomstmæssige puljer, der ikke kan fordeles ved budgettets vedtagelse, f.eks. lokal- og cheflønspuljer samt barselsudligningspuljer. Omkostningerne overføres til de respektive funktioner, når puljerne fordeles. Det bemærkes, at øvrige omkostninger til løn, herunder f.eks. omkostninger til vikarer, over/merarbejde m.v., skal registreres på de funktioner, som omkostningerne vedrører.

Ikke fordelte omkostninger til lønpuljer skal i forbindelse med budgetvedtagelse og regnskabsaflæggelse fordeles på områderne på hovedkonto 1-3 med en af regionen fastsat fordelingsnøgle.

TJENESTEMANDSPENSIONER

4.40.31 Tjenestemandspensioner

På funktionen registreres udgifter til udbetalte tjenestemandspensioner ved brug af art 5.1. Udbetalingerne registreres således centralt og skal ikke følge ansættelsesområdet.

En indbetaling fra et pensionsselskab til hel eller delvis dækning af pensionsudbetalinger skal krediteres funktionen med anvendelse af art 5.1. I omkostningsregnskabet indebærer dette for forsikrede regioner, at funktionen skal krediteres med nettoudbetalingen (pensionsudbetaling til tjenestemænd minus indbetaling fra forsikring) og debiteres 6.72.90 Hensatte forpligtelser med art 0.9.

Evt. nettoudgift til pensionsforsikringspræmier (inkl. bonus) registreres også på funktionen men med brug af art 1. Ligeledes registreres på funktionen pensionsoverførsler ved tjenestemænds jobskifte (i omkostningsregnskabet betalende region: kredit, modtagende region: debet). Begge typer af kontering har modpost på opgørelsen af pensionsforpligtelsen for tjenestemænd på funktion 6.72.90 Hensatte forpligtelser.

Idet pensionsudbetaling ikke indebærer en omkostning i omkostningsregnskabet, men blot at pensionsforpligtelsen nedbringes, neutraliseres udbetalingerne ved at kreditere funktionen med anvendelse af art 0.3 og debitere funktion 6.72.90 Hensatte forpligtelser.

På funktionen er der autoriseret følgende driftsgruppering:

   
050
Udbetaling af pension til tjenestemænd fratrådt før 1.1.2007
 
Her registreres omkostninger til udbetaling af pensioner til tjenestemænd, der er fratrådt de tidligere amtskommuner før 1.1.2007 med ret til aktuel eller opsat pension, jf. § 3 i bekendtgørelse om tjenestemandsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen.
   

Der er ligeledes under dranst 2 autoriseret en gruppering 050 til registrering af den refusion, som staten yder regionerne for omkostninger, der registreres på driftsgruppering 050, jf. § 4 i bekendtgørelse om tjenestemandsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen.

Omkostningerne til tjenestemænd svarende til ændringen i pensionsforpligtelsen debiteres på de relevante omkostningssteder, hvor disse er autoriserede, ellers på funktionen under hovedkonto 1-4 ved anvendelse af art 0.3. Omkostningerne beregnes som et procenttillæg på 20,3 % af den pensionsgivende løn for den tjenestemandsansatte medarbejder. Omkostningerne krediteres på funktion 6.72.90, gruppering 001, Ikke-forsikringsdækkede tjenestemandspensioner.

Undtaget fra autoriseringen af en skønsmæssigt fastsat omkostning til tjenestemandspension på 20,3 % af den pensionsgivende løn til tjenemandsansatte er de institutioner, som leverer ydelser under rammeaftalerne på social- og specialundervisningsområdet. Her gælder den fastsatte omkostning via de indgåede rammeaftaler. Disse omkostninger konteres derudover i overensstemmelse med reglerne i Budget- og regnskabssystem for regioner.

DIVERSE OMKOSTNINGER OG INDTÆGTER

4.60.51 Øvrige omkostninger og indtægter

På denne funktion registreres omkostninger og indtægter, der ikke kan fordeles på funktionerne 4.20.12-4.40.31.

4.60.52 Interne forsikringspuljer

Denne funktion benyttes, hvis regionen har etableret en tværgående intern forsikringsordning. Forsikringspræmien skal fastsættes således, at forsikringen hviler i sig selv på længere sigt. Fastsættelsen af forsikringspræmien skal ske på et dokumenteret grundlag, der skal fremgå af bemærkningerne til budgettet og regnskabet. Indtægter og udgifter vedrørende forsikringsordningerne kan registreres ved brug af hovedart 0 beregnede omkostninger.

I stedet for at anvende interne arter kan forsikringsordningen håndteres ved, at der forlods i forbindelse med budgetudarbejdelsen foretages en reduktion af bevillingerne svarende til værdien af forsikringspræmierne, der placeres på funktion 4.60.52.

Udgifter til skadesudbedringer, erstatninger mv. registreres ved brug af eksterne arter på de relevante grupperinger på funktion 4.60.52 eller direkte på funktionen.

Det præciseres, at de administrative omkostninger vedrørende de interne forsikringsordninger skal registreres på funktion 4.20.12 Sekretariat og forvaltninger.

På funktionen anvendes de autoriserede tværgående grupperinger til henholdsvis arbejdsskader, patientskader, inventar- og tyveriforsikringer samt forsikring vedrørende ejendomme:

030 Arbejdsskader

Her registreres udgifter og indtægter forbundet med ansattes arbejdsskader

220 Patientskadeerstatning, sygehuse

Her registreres udgifter og indtægter forbundet med skadeserstatning for patienter på de regionale sygehuse.

230 Patientskadeerstatning, praksis og privat sygehus

Her registreres udgifter og indtægter forbundet med skadeserstatning for patienter i behandling hos praktiserende læger og på private hospitaler.

320 Drift og vedligeholdelse

Her registreres bl.a. udgifter og indtægter vedrørende inventar- og tyveriforsikringer.

410 Ejendomsudgifter og ejendomsvedligehold

Her registreres bl.a. udgifter og indtægter vedrørende forsikringer relateret til regionens ejendomme.

OVERFØRSEL TIL HOVEDKONTO 1-3

4.70.99 Overførsel - Fælles formål og administration

De tre regionale hovedområders andele af regionens omkostninger og indtægter til fælles formål og administration overføres i forbindelse med budgetlægning og regnskabsaflæggelse fra hovedkonto 4 til de enkelte områder på hovedkonto 1-3.

For at vise en korrekt opdeling af hovedkonto 1- 3 på de udgiftsbaserede poster (hovedart 1-9) og de omkostningsbaserede poster (hovedart 0), er det nødvendigt at fordelingen/omposteringen af de omkostningsbaserede poster fra hovedkonto 4 skal ske via hovedart 0, mens de udgiftsbaserede poster fordeles ved brug af hovedart 9. Overførelsen sker på gruppering 730 Interne overførsler. I forhold til hovedkonto 2 sker overførslen i alle tilfælde ved brug af hovedart 9.

Endvidere anvendes dranst 1 ved overførsel af drift og dranst 3 ved overførsel af anlæg.

På denne funktion krediteres beløbene ved brug af art 0.9 eller debiteres ved brug af art 9.7 Interne indtægter (negativ udgift), gruppering 730 Interne overførsler og relevant dranst-værdi. Fordelingsnøglen fastsættes af regionerne under hensyntagen til de regionale aktivitetsområders belastning af fællesområdet.

De finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6

Kontoplanens hovedkonto 1-4 omfatter regionens egentlige drifts- og anlægsvirksomhed. I modsætning hertil vedrører hovedkontiene 5 og 6 det finansielle område og balancen.

Hovedkonto 5 anvendes til registrering af renter m.v., herunder finansindtægter.

Hovedkonto 6 viser beholdningerne på regionernes balance. Aktiverne fremgår af funktionerne 6.10.01-6.42.43 og 6.58.81-6.58.87. Forpligtelserne fremgår af funktionerne 6.45.46-6.55.79 og 6.72.90. Forskellen mellem aktiver og forpligtelser fremgår af hovedfunktionen ”Egenkapital” (funktionerne 6.75.91- 6.75.99).

I forbindelse med regnskabsafslutningen foretages visse op- og nedskrivninger af statusposterne under hovedkonto 6 med modpost på balancekonto. Som eksempel kan nævnes regulering af obligationsbeholdninger efter kursen pr. 31. december.

På hovedkonto 5 og 6 er så vidt muligt anvendt en parallel hovedfunktions- og funktionsopbygning.

Funktionerne:

5.10.05 Indskud i pengeinstitutter m.v.

6.10.05 Indskud i pengeinstitutter m.v.

anvendes således til registrering af henholdsvis:

– Renter af indskud i pengeinstitutter m.v. (5.10.05)

– Beholdninger af indskud i pengeinstitutter m.v. (6.10.05)

Hovedkonto 5 Renter m.v.

Hovedkonto 5 anvendes til registrering af renteindtægter og -udgifter samt kurstab og kursgevinster samt refusion af købsmoms.

I relation til renter anvendes kun hovedart 6 og 8, således at hovedart 6 anvendes i forbindelse med renteudgifter og kurstab og hovedart 8 i forbindelse med renteindtægter og kursgevinster. Ved registrering af indtægter og udgifter vedrørende momsrefusionsordningen anvendes dranst 2, hovedart 8.

De tre regionale hovedområders andele af regionens udgifter og indtægter vedrørende renter overføres i forbindelse med budgetlægning og regnskabsaflæggelse fra hovedkonto 5 til hovedkonto 1 og 3, hvor beløbene debiteres ved brug af hovedart 9. På hovedkonto 5 krediteres beløbene funktion 5.90.99 ligeledes ved brug af hovedart 9.

RENTER AF LIKVIDE AKTIVER

5.10.05 Indskud i pengeinstitutter m.v.

På denne funktion registreres renteindtægter af indskud i pengeinstitutter m.v.

Endvidere registreres her gebyrer knyttet til indskud i pengeinstitutter.

Registreringen sker på tidspunktet for tilskrivning af renter. Renter, der tilskrives senest 31. december, henføres til gammelt regnskabsår.

5.10.07 Investerings- og placeringsforeninger

5.10.08 Realkreditobligationer

5.10.09 Kommunekreditobligationer

5.10.10 Statsobligationer m.v.

5.10.11 Udenlandske obligationer

På disse funktioner registreres renteindtægter af de pågældende værdipapirer.

Registreringen sker ved betalingen. Ved køb eller anden erhvervelse af obligationer mellem to terminer registreres eventuel betalt rente som negativ indtægtsrente ved erhvervelsen.

Funktion 5.10.10 omfatter såvel statsobligationer som statsgældsbeviser, statslån med variabel rente og skatkammerbeviser.

Funktion 5.10.11 omfatter forrentning af udenlandske realkredit- og statsobligationer, som er udstedt i et EU/EØS-land, i en EU/EØS-møntenhed og noteret på en fondsbørs i et EU/EØS-land, jf. § 6, stk. 1 i bekendtgørelse om anbringelse af fondes midler og bestyrelsesvederlag.

RENTER AF KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER I ØVRIGT

5.28.14 Tilgodehavender i betalingskontrol

5.28.15 Andre tilgodehavender vedrørende hovedkonto 1-4

5.28.18 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med driftsoverenskomst

5.28.19 Tilgodehavender hos kommuner og andre regioner

På disse funktioner registreres renteindtægter af de pågældende tilgodehavender.

Registreringen sker ved regningsudsendelse eller ved betaling, afhængig af forholdene for de forskellige rentebærende fordringer - for funktion 5.28.18 dog senest i forbindelse med registreringen af regnskabet for den selvejende institution.

Forrentning af udlæg vedrørende det sociale område og det regionale udviklingsområde registreres ikke på funktion 5.28.15, men på funktion 5.35.31

RENTER AF LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER

5.32.20 Pantebreve

5.32.21 Aktier og andelsbeviser m.v.

5.32.22 Tilgodehavender hos grundejere

5.32.23 Udlån til beboerindskud

5.32.25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender

5.32.26 Ikke-likvide obligationer

5.32.27 Deponerede beløb for lån m.v.

På disse funktioner registreres regionens renteindtægter af de pågældende langfristede tilgodehavender, herunder aktieudbytte m.v.

Registreringen sker på terminsdato, hvad enten betaling skal ske kontant, eller renten skal tilskrives hovedstolen (resttilgodehavendet).

Renteindtægter for deponerede beløb for lån m.v. kan - for at undgå arbitrære fordelinger - indtægtsføres på de respektive funktioner i stedet for på funktion 5.32.27. Dog skal renteindtægter for deponerede beløb vedrørende kvalitetsfondsinvesteringer registreres på en særskilt gruppering 930 på funktion 5.32.27.

Såfremt regionen yder tilskud til en institution m.v. til betaling af renter af et af regionen ydet lån, er dette at betragte som rentefritagelse. Det betyder, at der ikke sker registrering af tilskud og renteindtægt.

RENTER AF UDLÆG VEDRØRENDE HOVEDKONTO 2

5.35.31 Renter af udlæg vedr. hovedkonto 2

På denne funktion registreres regionens renteindtægter og -udgifter af udlæg det sociale område. Tilgodehavender og gæld forrentes med markedsrenten.

Registreringen sker senest ved regnskabsafslutningen, og modposteringen foregår på hovedkonto 2.

RENTER AF KORTFRISTET GÆLD TIL PENGEINSTITUTTER

5.50.50 Kassekreditter og byggelån

Registrering af renteudgifter og provision sker ved tilskrivning af renter i pengeinstituttet. Renter, der tilskrives senest 31. december, henføres til gammelt regnskabsår.

På funktionen registreres renten (kurstab) af certifikater og REPO-forretninger.

RENTER AF KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN

5.51.52 Anden gæld

Registrering af renteudgifter sker ved betaling.

RENTER AF KORTFRISTET GÆLD I ØVRIGT

5.52.54 Kommuner og andre regioner

5.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager

5.52.57 Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager

5.52.59 Mellemregningskonto

5.52.61 Selvejende institutioner med driftsoverenskomst

På disse funktioner registreres renteudgifter vedrørende de pågældende gældsposter.

På funktion 5.52.56 registreres bl.a. renter af kontante deposita og af mellemregning med legater m.v.

Registreringen sker på forfaldstidspunkt eller ved betaling, afhængig af forholdene for de enkelte forpligtelser; for funktion 5.52.61 dog senest i forbindelse med registrering af regnskabet for den selvejende institution.

RENTER AF LANGFRISTET GÆLD

5.55.63 Selvejende institutioner med driftsoverenskomst

5.55.64 Stat og hypotekbank

5.55.65 Kommuner og andre regioner

5.55.66 Kommunernes Pensionsforsikring

5.55.67 Andre forsikringsselskaber

5.55.68 Realkredit

5.55.70 Kommunekredit

5.55.71 Pengeinstitutter

5.55.74 Offentligt emitterede obligationer i udland

5.55.75 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor

5.55.76 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor

5.55.78 Gæld vedr. kvalitetsfondsinvesteringer

På disse funktioner registreres regionens renteudgifter vedrørende langfristet gæld, herunder administrationsbidrag og andel af reservefonde.

Registreringen sker på terminsdato, hvad enten betaling sker samtidig, eller renten hensættes til betaling over en restancekonto. Foretages opkøb af obligationer, udstedt af kommunen selv, før forfaldsdato med henblik på amortisation, registreres renteudgiften ved opkøbet. Modtagelse af renter i forbindelse med lånoptagelse mellem to renteterminer anses for negative udgiftsrenter.

På funktion 5.55.78 er der autoriseret gruppering 929 til registrering af renteudgifter vedrørende kvalitetsfondsprojekter.

KURSTAB OG KURSGEVINSTER

Under denne hovedfunktion registreres kurstab og kursgevinster, dog registreres kurstab i forbindelse med lånoptagelse direkte på balancekonto 6.75.99.

5.75.78 Kurstab og kursgevinster i øvrigt

Registreringen sker som udgangspunkt på tidspunktet for afhændelsen og beregnes som forskellen mellem bogført værdi og afhændelsesværdi efter fradrag af handelsomkostninger, dvs. kurtage, gebyrer m.v.

Registreringen foretages under dranst 4.

Efter etableringen af Værdipapircentralen kan kursværdien af de enkelte udtrukne obligationer ikke konstateres. Dette indebærer, at en region ikke kan skelne mellem, om en udtrukket eller afhændet obligation er erhvervet før 1. januar eller i det indeværende regnskabsår.

Kursgevinsten ved udtrækning eller afhændelse af obligationer inden for en serie, hvor regionen pr. 31. december havde en beholdning og senere har erhvervet yderligere obligationer, skal derfor beregnes i forhold til et vejet gennemsnit af værdien pr. 31. december og værdien af senere erhvervede obligationer inden for den pågældende serie. Det bemærkes, at regioner, der ønsker at registrere kursgevinsten/-tabet i forhold til den oprindelige købskurs frem for den regulerede kursværdi pr. 31. december, har mulighed for at anvende følgende fremgangsmåde:

Ved afhændelse eller udtrækning af obligationer registreres forskellen mellem købsværdi (købskurs) og salgsværdi/udtrækningsværdi som kursgevinst eller kurstab på funktion 5.75.78, og samtidig tilbageføres forskellen mellem købskurs og kursværdi pr. foregående års 31. december som en op, eller nedskrivning over status på hovedkonto 6 med modpost på balancekonto 6.90.99.

Samme regler gør sig gældende ved realiserede tab og gevinster i forbindelse med afhændelse af swaps.

Jf. det i afsnit 7.0 omtalte kontinuitetsprincip, hvorefter der af hensyn til vurdering af det kommunale regnskab ikke bør gennemføres hyppige ændringer i registreringen, vil det være hensigtsmæssigt, at regionen beslutter at lægge sig fast på den ene af de beskrevne registreringsmåder.

REFUSION AF KØBSMOMS

5.80.95 Refusion af købsmoms

På denne funktion registreres indtægter og udgifter vedrørende den statslige refusionsordning af købsmoms.

Registreringen foretages under dranst 2, hovedart 8, på efterfølgende udtømmende, autoriserede grupperinger Til de enkelte grupperinger skal knyttes følgende bemærkninger.

Gruppering 002 Refusion af købsmoms og gruppering 003 Udgifter til købsmoms budgetlægges med lige store beløb.

Det bemærkes, at da refusionsindtægterne på gruppering 002 registreres som »negative udgifter«, vil gruppering 002 og gruppering 003 for ét bestemt regnskabsår opveje hinanden.

Indholdet af grupperingerne 002 og 003 bestemmes af udgifterne på hovedkonto 1-4, idet refusionsberettiget købsmoms skal opføres på gruppering 003 - og ikke på de enkelte funktioner under hovedkonto 1-4.

Vedrørende regnskabsføringen i supplementsperioden gælder følgende:

Købsmomsrefusion opgjort på grundlag af supplementsregnskabet skal - i det omfang refusionen først udbetales efter supplementsperiodens afslutning - restanceføres i regnskabet for foregående regnskabsår.

OVERFØRSEL TIL HOVEDKONTO 1 og 3

5.90.99 Overførsel – Renter m.v.

De regionale hovedområders andele (inkl. fælles formål og administration) af regionens udgifter og indtægter til renter mv. overføres i forbindelse med budgetlægning og regnskabsaflæggelse fra hovedkonto 5 til hovedkonto 1 og 3, hvor beløbene debiteres ved brug af dranst 1, art 9.1-9.4 og gruppering 730 Interne overførsler. På denne funktion krediteres beløbene ved brug af dranst 1, art 9.7 Interne indtægter og gruppering 730 Interne overførsler. Fordelingen sker i henhold til den anførte fordelingsnøgle i afsnit 5.2.5.

Regionens renteindtægter og -udgifter vedrørende udlæg for det sociale område fordeles ikke, idet modposteringen til 5.35.31 foretages direkte på hovedkonto 2.

Hovedkonto 6 Balance

Hovedkonto 6 udgør regionens samlede balance. Overordnet består balancen af materielle, immaterielle aktiver samt finansielle aktiver og passiver, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser.

Balancen indeholder oplysninger om værdien af regionens grunde og bygninger, tekniske anlæg, maskiner og større specialudstyr, inventar, transportmidler mv. Ligeledes indeholder den oplysninger om regionens finansielle aktiver og værdien af forpligtelser.

Hovedkonto 6 finder ikke anvendelse ved budgetlægningen, idet budgettering og registrering af forskydninger på statuskontiene fremgår af balancen og pengestrømsopgørelsen, som regionsrådet skal godkende i forbindelse med både budgettet og regnskabet. Funktionerne 6.10.01-6.42.43 samt 6.58.81-6.68.87 er aktivkonti, der registreres under dranst 8. Funktionerne 6.45.46-6.55.79 og 6.72.90-6.75.99 er passivkonti, der registreres under dranst 9.

Det er ikke obligatorisk at anvende arter i balancen, bortset fra hovedart 0, som der i visse tilfælde i henhold til konteringsreglerne er krav om at anvende. Det gælder f.eks. ved omkontering af investeringer, registrering af afskrivninger og pensionsomkostninger.

LIKVIDE AKTIVER

Med henblik på mulighederne for kontrol af overholdelse af kassekreditreglen, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., skal kasseopgørelsen tilrettelægges således, at der kan ske en rekonstruktion af saldiene på funktion 6.10.01-6.10.11 dagligt i den forløbne 12 måneders periode (se også funktion 6.50.50).

6.10.01 Kontante beholdninger

Saldoen skal svare til den tilstedeværende beholdning. Forskudskasser vil ofte i årets løb indeholde bilag for udgifter (og eventuelt indtægter) som en del af beholdningen.

Det bemærkes, at det sociale områdes og det regionale udviklingsområdes gæld til regionen ikke på noget tidspunkt må overstige regionens likvide beholdninger (summen af saldiene på funktionerne 6.10.01-6.10.11) tillagt ledigt træk på regionens kassekredit. Der henvises til afsnit 10.3.1 og 10.3.2.

6.10.05 Indskud i pengeinstitutter m.v.

Saldoen på denne funktion skal svare til, hvad der er kendt som disponibelt på kontoen. Udenlandske bankkonti omregnes ultimo regnskabsåret til ny valutakurs med modpost på balancekonto 6.75.99.

6.10.07 Investerings- og placeringsforeninger

6.10.08 Realkreditobligationer

6.10.09 Kommunekreditsobligationer

6.10.10 Statsobligationer m.v.

6.10.11 Udenlandske obligationer

Funktion 6.10.07 omfatter anbringelse i andele i udbyttegivende investerings- og placeringsforeninger, jf. bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler.

Funktion 6.10.08 omfatter obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter m.v. Funktion 6.10.09 omfatter obligationer udstedt af Kommunekredit samt andre dansk møntede obligationer udstedt af danske kommuner. Funktion 6.10.10 omfatter værdipapirer udstedt af den danske stat, herunder statsobligationer, statsgældsbeviser, statslån med variabel rente og skatkammerbeviser.

Funktion 6.10.11 omfatter rentebærende obligationer, som handles på et reguleret marked, jf. bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler. Alene udenlandske obligationer skal registres på funktionen.

Tilgang af værdipapirer registreres til kursværdien på den dag, hvor der er rådighed over værdipapirerne. Kursgevinst og kurstab ved afgang registreres på funktion 5.75.78.

Beholdningens værdi omregnes ved årsafslutningen til kursværdien pr. 31. december med modpost på 6.75.99 Balancekonto, gruppering 002 Modpost for værdireguleringer.

TILGODEHAVENDER HOS STATEN

6.15.13 Tilgodehavender hos staten

Saldoen skal svare til det samlede tilgodehavende, der altid skal kunne specificeres på enkeltposter.

Der er autoriseret følgende gruppering:

001 Kontant tilgodehavender som følge af delingsaftalen

Der er på funktionen autoriseret gruppering 001 til registrering af kontante tilgodehavender hos staten som følge af reglerne om kompensation til myndigheder i forbindelse med delingsaftalen, jf. § 41, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen.

KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER I ØVRIGT

6.28.14 Tilgodehavender i betalingskontrol

6.28.15 Andre tilgodehavender

Saldoen på disse funktioner skal svare til det samlede tilgodehavende, der altid skal kunne specificeres på enkeltposter.

Uerholdelige beløb afgangsføres over balancekonto 6.75.99 eller over den konto, hvor indtægten i sin tid blev konteret.

6.28.17 Mellemregninger med følgende regnskabsår

Denne funktion anvendes ved årsskiftet som periodeafgrænsningskonto for udgifter og indtægter, som vedrører nyt regnskabsår.

Funktionen skal anvendes til periodisering mellem regnskabsår af f.eks. forudbetalt løn, husleje, abonnementsudgifter, m.v.

Udgifter og indtægter, der ifølge mere specifikke regler henføres til øvrige funktioner på hovedkonto 6 skal ikke registreres på denne funktion.

Tilgodehavender, der eksisterer ved årets udgang, men som først indbetales i nyt regnskabsår skal registreres på funktion 6.28.14 Tilgodehavender i betalingskontrol, mens kort gæld, der eksisterer ved årets udgang, men som først betales i nyt regnskabsår registreres som en forskydning under kortfristet gæld på f.eks. funktion 6.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager.

6.28.18 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med driftsoverenskomst

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til de samlede finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst.

6.28.19 Tilgodehavender hos kommuner og andre regioner

Saldoen skal svare til det samlede tilgodehavende, der altid skal kunne specificeres på enkeltposter.

På funktionen registreres kontante tilgodehavender hos kommuner og regioner i forbindelse med delingsaftalen, jf. § 41, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen. Kompensationsbeløbet registreres direkte på funktionen med modpost på 6.75.99 Balancekonto.

Der er autoriseret to grupperinger:

001 Kontant tilgodehavender hos kommuner som følge af delingsaftalen

002 kontante tilgodehavender hos regioner som følge af delingsaftalen

LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER

6.32.20 Pantebreve

Saldoen skal svare til det aktuelle resttilgodehavende. Uerholdelige tilgodehavender eller tilgodehavender, der er konverteret til tilskud, afgangsføres over balancekonto 6.75.99.

6.32.21 Aktier og andelsbeviser m.v.

Saldoen skal for noterede aktier svare til kursværdien pr. 31. december. Kursregulering foretages over balancekonto 6.75.99.

Modtagelse af fondsaktier samt op, og nedskrivning af aktiernes påtrykte værdi registreres alene på hovedkonto 6 - med modpost på balancekonto 6.75.99.

For ikke-noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser, indskudsbeviser o.l.) foretages indregningen efter den indre værdis metode opgjort i henhold til senest aflagte årsregnskab eller foreløbigt regnskab for de selskaber, som regionen har kapitalandele i. Et selskabs indre værdi er dets egenkapital. Metoden indebærer, at regionen i balancen skal indregne en andel af selskabets indre værdi svarende til regionens ejerandel. Indre værdis metode finder ligeledes anvendelse på ejerandele i fællesregionale selskaber. Dette gælder dog ikke for selskaber, som regionen skal deltage i ved lov. I bemærkningerne til regnskabet vises beregningen af den indre værdi for hvert enkelt selskab. Værdireguleringen foretages med modpost på balancekonto 6.75.99.

6.32.24 Indskud i Landsbyggefonden m.v.

Som følge af de meget gunstige lånevilkår, med bl.a. rentefrihed og betydelig afdragsfrihed, der ydes vedrørende indskud Landsbyggefonden mv. skal saldoen ultimo regnskabsåret markeres med »-« i regionens balance. Reguleringen af de uafviklede indskud i Landsbyggefonden m.v. sker med modpost på balancekonto 6.75.99.

I bemærkningerne til regnskabet skal der redegøres for den nominelle værdi af regionens uafviklede indskud i Landsbyggefonden m.v.

I balancen opgjort primo for det følgende år skal værdireguleringen tilbageføres, så kontoen igen viser det nominelle tilgodehavende.

Der er autoriseret følgende grupperinger hertil:

–001 Grundkapitalindskud (indskud i Landsbyggefonden)

Herunder registreres grundkapitalindskud i alment byggeri, jf. § 120 i lov om almene boliger. I forbindelse med salg af almene boliger, vil der ske tilbagebetaling af grundkapitalindskud.

–002 Grundkapital til almene ældreboliger

Herunder registreres grundkapitalindskud til ældreboliger, der opføres af regionen, men ikke af en almen boligorganisation, jf. § 121 i lov om almene boliger.

6.32.25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender

Nye udlån og tilgodehavender optages til nominel værdi.

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til det samlede resttilgodehavende tilgodehavenderne med nedskrivning af forventet tab på tilgodehavenderne. Nedskrivningen kan ved regnskabsårets slutning foretages som en procentdel af de forskellige typer af tilgodehavender baseret på historiske erfaringer og skal kunne dokumenteres.

Nedskrivningen foretages direkte på balancen ved at kreditere 9.32.25 med modpost på balancekonto 6.75.99

I bemærkningerne til regnskabet skal der redegøres for den nominelle værdi af tilgodehavender og udlån.

I balancen opgjort primo for det følgende år skal værdireguleringen tilbageføres, så kontoen igen viser det nominelle tilgodehavende.

Styring af tilbagebetalingspligtige ydelser kan foregå på funktion 6.32.25 med modpost på balancekonto 6.75.99.

Der er på funktionen autoriseret følgende grupperinger:

001 Udlån til kommuner som følge af delingsaftalen

002 Udlån til regioner som følge af delingsaftalen

003 Udlån til staten som følge af delingsaftalen

På grupperingerne registreres udlån til andre myndigheder, jf. § 41, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen. Kompensationsbeløbet registreres direkte på funktionen med modpost på 6.75.99 Balancekonto.

6.32.26 Ikke-likvide obligationer

Primosaldoen samt forskydningerne i årets løb skal svare til beholdningen opgjort efter kursen ved foregående års slutning eller købskursen ved tilgang i året. Ved regnskabsårets slutning reguleres værdien efter den aktuelle kursværdi med modpost på balancekonto 6.75.99.

Efter den enkelte regions bestemmelse kan beholdningen i stedet enten registreres til erhvervelsesværdien eller til den nominelle værdi. Kursregulering i forbindelse hermed sker over balancekonto 6.75.99.

6.32.27 Deponerede beløb for lån m.v.

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen svare til det samlede beløb, der er deponeret i forbindelse med optagelse af lån, garantistillelse, indgåelse af lejemål og leasingaftaler eller hensættelser vedr. kvalitetsfonden m.v.

Der er på funktionen autoriseret gruppering 901 Hensættelser vedrørende kvalitetsfonden. Midler fra kvalitetsfonden til delvis finansiering af investeringer i en moderne sygehusstruktur i perioden 2009-2012 udbetales til en øremærket konto i regionen, betinget af, at regionen har hensat den forudsatte egenfinansiering. Regionerne hensætter i 2010 og 2011 årligt 1 mia. kr. efter bloktilskudsnøglen. Denne hensættelse registreres på gruppering 901. Renter af den generelle hensættelse registreres på autoriseret gruppering 900 Renter af hensatte beløb.

Investeringer i en moderne sygehusstruktur forudsættes finansieret med tilskud fra kvalitetsfonden, regional egenfinansiering og låneadgang. Disse midler deponeres på en særskilt konto i et pengeinstitut og frigives i takt med at udgifterne, der følger af det endelige statslige tilsagn til det pågældende projekt, afholdes.

Der er autoriseret grupperinger til registrering af henholdsvis tilskud fra kvalitetsfonden, regional egenfinansiering og låneadgang. Ligeledes er der autoriseret grupperinger til registrering af frigivne midler og tilskrevne renter af deponerede midler. Grupperingerne er følgende:

     
 
903
Tilskud vedr. kvalitetsfondsinvesteringer
 
904
Lån vedr. kvalitetsfondsinvesteringer
 
905
Egenfinansiering vedr. kvalitetsfondsinvesteringer
 
906
Frigivelse vedr. kvalitetsfondsinvesteringer
 
907
Renter af deponerede beløb vedr. kvalitetsfondsinvesteringer
     

Herudover krediteres gruppering 902 Overført til projektspecifik egenfinansiering ved overførsel af generel egenfinansiering til projektspecifik egenfinansiering. Grupperingen 905 debiteres ved overførelsen.

AKKUMULERET RESULTAT VEDRØRENDE HOVEDKONTO 2

6.35.31 Akkumuleret resultat vedr. hovedkonto 2

På funktionen registreres det akkumulerede resultat vedrørende hovedkonto 2. Det akkumulerede resultat er enten et tilgodehavende eller en gæld, da der er tale om et mellemværende med kommunerne som via takstbetaling finansierer området. Det akkumulerede resultat for sundhedsområdet og det regionale udviklingsområde registreres som en del af egenkapitalen, da der er tale om et mellemværende med de regionale aktivitetsområder.

AKTIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING ELLER UDBETALING FOR ANDRE

6.38.36 Kommuner og regioner m.v.

6.38.37 Staten

Saldiene består af krav på tredjemand samt af beholdning af aktiver (postgiro-anvisninger).

AKTIVER TILHØRENDE FONDS OG LEGATER

6.42.42 Legater

Saldoen skal svare til indskud i pengeinstitutter samt den nominelle værdi eller kursværdien af legatkapitalens beholdninger af værdipapirer. Endvidere indeholder saldoen ejendomsværdier af fondens faste ejendomme. Ved omvurdering reguleres på denne funktion med modpost på funktion 6.45.46.

6.42.43 Deposita

På denne funktion registreres aktiver vedrørende deposita. Alternativt kan registreringen, efter regionens beslutning, ske i kontrolkartoteket eller på funktion 6.45.47, hvortil der i øvrigt henvises.

Registreringen af debetbevægelser sker ved modtagelse af aktivet og registrering af kreditbevægelser ved tilbagelevering.

Saldoen skal svare til den nominelle værdi af aktiverne.

PASSIVER TILHØRENDE FONDS OG LEGATER

6.45.46 Legater

Saldoen er et udtryk for summen af legatkapitalens nominelle værdi eller kursværdi med tillæg af eventuel prioritetsgæld i ejendomme og af uforbrugte driftsbeløb og med fradrag for eventuelt overforbrug af driftsbeløb.

Forskellen mellem 6.45.46 og 6.42.42 svarer til legaternes mellemregning med regionen.

6.45.47 Deposita

På denne funktion registreres kapital, som regionen modtager:

Til opbevaring
Som depositum for tilbudsmateriale
Som sikkerhed for betaling til regionen af vareleverancer og arbejde samt for leverandørers opfyldelse
af kontrakter.

Regionen kan beslutte, at kapital, der enten modtages til opbevaring eller som depositum for tilbudsmateriale, ikke skal registreres i regionens regnskab, men i kontrolkartotek eller lignende.

Kapital til opbevaring og deposita, der i henhold til beslutning skal registreres i regionens regnskab, samt kapital, der tjener som sikkerhed, skal registreres (kredit) på denne funktion.

Såfremt der er tale om andre aktiver end kontanter, kan regionen selv bestemme, om modposteringen skal ske på funktion 6.42.43 eller på nærværende funktion.

Registreringen af debetbevægelser sker ved tilbagebetaling eller frigivelse samt ved indlevering af deposita i form af aktiver, når det er besluttet at modpostere disse på nærværende funktion.

Registrering af kreditbevægelser sker ved modtagelse, uanset om der er tale om kontanter eller andre aktiver.

Saldoen er et udtryk for summen af kontante deposita og den nominelle værdi af andre deposita.

Forskellen mellem 6.45.47 og 6.42.43 svarer til, hvad regionen har modtaget som kontante deposita.

PASSIVER VEDRØRENDE BELØB TIL OPKRÆVNING ELLER UDBETALING FOR ANDRE

6.48.48 Kommuner og regioner m.v.

Saldoen skal svare til det for pågældende region uafviklede tilsvar, hvad enten det er opkrævet hos tredjemand eller ej. . Forskellen mellem funktion 6.48.48 og 6.30.36 svarer til summen af, hvad regionen har opkrævet hos tredjemand, men endnu ikke afregnet til den anmodende kommune.

6.48.49 Staten

Saldoen skal svare til det over for staten uafviklede tilsvar, hvad enten krav hos tredjemand er opkrævet eller ej.

Forskellen mellem funktion 6.48.49 og 6.30.37 svarer til summen af opkrævede, endnu ikke afregnede beløb, og modtagne, men endnu ikke udbetalte statstilskud.

KORTFRISTET GÆLD TIL PENGEINSTITUTTER

6.50.50 Kassekreditter og byggelån

Saldoen skal svare til det aktuelle mellemværende med pengeinstituttet vedrørende pågældende lånekonto.

Med henblik på mulighederne for kontrol af overholdelse af kassekreditreglen, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om regionernes låntagning og meddelelse af garantier mv., skal opgørelsen af kassekreditter og byggelån tilrettelægges således, at der kan ske en rekonstruktion af funktionens daglige saldi (eksklusive byggelån, der senere konverteres til langfristede lån) i den forløbne 12 måneders periode.

KORTFRISTET GÆLD TIL STATEN

6.51.52 Gæld til staten

På funktionen registreres kortfristet gæld til staten.

Der er autoriseret en gruppering til registrering af kontant kompensation til staten i forbindelse med delingsaftalen, jf. § 41, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen. Kompensationsbeløbet registreres direkte på funktionen med modpost på 6.75.99 Balancekonto.

6.51.53 Periodeafgrænsning - kvalitetsfondsmidler

Udbetalingen af kvalitetsfondsmidler til investeringer i sygehusvæsenet deponeres med modpost på denne funktion, der krediteres. Kvalitetsfondsmidlerne indtægtsføres i takt med det faktiske forbrug ved at debitere denne funktion - som minimum en gang månedligt. Der er autoriseret en gruppering for henholdsvis hensatte kvalitetsfondstilskud og frigivne kvalitetsfondstilskud.

     
 
903
Tilskud vedr. kvalitetsfondsinvesteringer
 
906
Frigivelse vedr. kvalitetsfondsinvesteringer
     

KORTFRISTET GÆLD I ØVRIGT

6.52.54 Kommuner og andre regioner

Saldoen skal svare til det skyldige beløb, der skal kunne specificeres på enkeltposter.

Der er autoriseret grupperinger til registrering af kontant kompensation til kommuner og andre regioner i forbindelse med delingsaftalen, jf. § 41, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen. Kompensationsbeløbet registreres direkte på funktionen med modpost på 6.75.99 Balancekonto.

6.52.55 Feriepenge

Feriepenge fra tidligere optjeningsår for ferie, som endnu ikke er afholdt, skal registreres og opgøres på funktionen ved regnskabsårets afslutning.

Vedr. personale, som har ret til ferie med løn

Feriepengeregistreringen skal i omkostningsregnskabet omfatte alle optjente feriepenge for denne personalegruppe. Dette vil sige de almindelige feriepenge på 12,5 % af lønsummen og de 5 særlige feriedage.

Feriedage optjenes i kalenderåret og afholdes i ferieåret, som går fra den 1. maj til 30. april året efter. Det betyder, at der er mulighed for 16 måneders optjening før ferien kan afvikles og dermed tilbageføres i balancen. Dette indebærer, at de skyldige feriepenge ved hver regnskabsafslutning skal omfatte:

   
Feriepenge optjent i indeværende kalenderår samt
Feriepenge fra tidligere optjeningsår som endnu ikke er afholdt, men som skal afholdes i perioden fra regnskabsafslutningsdatoen og til 30. april året efter, såfremt der ingen aftaler er om overførsel af ferie.
   

Feriepenge omkostningsføres ved brug af art 0.7 på de relevante funktioner med modpost på funktion 6.52.55, Skyldige feriepenge. Feriepengeudbetaling omfatter enten løn under ferie, godtgørelse for de fem særlige feriedage eller indbetaling til Arbejdsmarkedets Feriefond. I omkostningsregnskabet indebærer feriepengeudbetalingen ikke en omkostning for regionen, men blot at feriepengeforpligtelsen nedbringes. Det indebærer, at udbetalingerne neutraliseres ved at kreditere de relevante funktioner med anvendelse af art 0,7 og debitere funktion 6.52.55 Feriepenge.

Vedr. personale, som ikke har ret til løn under ferie

Skyldige feriepenge ved hver regnskabsafslutning skal omfatte:

   
Feriepenge optjent i indeværende kalenderår samt
Feriepenge fra tidligere optjeningsår som endnu ikke er afholdt, men som skal afholdes i perioden fra regnskabsafslutningsdatoen og til 30. april året efter, såfremt der ingen aftaler er om overførsel af ferie.
   

Skyldige feriepenge udgør 12,5 % af lønsummen og registreres løbende på de relevante funktioner med modpost på 6.52.55, Skyldige feriepenge. Udbetalingen af feriepenge foretages som en balanceforskydning ved at debitere 6.52.55, Skyldige feriepenge, og kreditere de likvide aktiver. For denne personalegruppe er udgifts- omkostningsregnskabet identisk.

6.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager

6.52.57 Anden kortfristet gæld med udenlandsk betalingsmodtager

6.52.59 Mellemregningskonto

Saldoen skal svare til det skyldige beløb, der skal kunne specificeres på enkeltposter. Kursregulering af eventuel gæld i udenlandsk valuta sker ved regnskabsafslutningen med modpost på balancekonto 6.75.99.

6.52.61 Selvejende institutioner med driftsoverenskomst

I årsregnskabet er saldoen udtryk for gæld hos selvejende institutioner med overenskomst. Endvidere optræder her mellemregninger med overenskomstregionen.

6.52.62 Afstemnings- og kontrolkonto

Saldoen skal ved regnskabsafslutningen være bragt i nul.

LANGFRISTET GÆLD

6.55.63 Selvejende institutioner med driftsoverenskomst

Saldoen udgør ved årsafslutningen restgælden vedrørende selvejende institutioners langfristede gæld.

6.55.64 Stat og hypotekbank

6.55.65 Kommuner og andre regioner

6.55.66 Kommunernes Pensionsforsikring

6.55.67 Andre forsikringsselskaber

6.55.68 Realkredit

6.55.70 Kommunekredit

6.55.71 Pengeinstitutter

6.55.64 Stat og hypotekbank

6.55.65 Kommuner og andre regioner

6.55.66 Kommunernes Pensionsforsikring

6.55.67 Andre forsikringsselskaber

6.55.68 Realkredit

6.55.70 Kommunekredit

6.55.71 Pengeinstitutter

Saldoen på de ovennævnte funktioner skal svare til størrelsen af restgælden vedrørende de pågældende lån. Alle lån registreres således med den nominelle værdi, idet et eventuelt kurstab registreres på balancekonto 6.75.99.

Regulering af restgæld som følge af udlodning af reservefondsandele i forbindelse med ordinære betalinger af terminsydelser sker direkte på hovedkonto 6 med modpost på balancekonto 6.75.99. Indbetaling fra kreditforening af reservefondsandele ud over restgæld indtægtsføres på funktion 5.75.78.

Ved brug af swaps eller andre finansielle instrumenter kursjusteres ultimo året, såfremt anvendelsen af de finansielle instrumenter har betydning for værdien af restgælden. Kursjusteringen foretages på den funktion, hvor det oprindelige lån er registreret med modpost på balancekonto 6.75.99.

Al lånoptagelse er tilknyttet regionen. Såfremt der på de omkostningsbaserede aktivitetsområder er behov for finansiering af investeringer forudsættes dette dækket af et internt lån, der forrentes med markedsrenten.

På funktion 6.55.64 er der autoriseret følgende gruppering:

   
 
001
Lån fra staten som følge af delingsaftalen
   

Her registreres gæld på lån fra staten i relation til delingsaftalen, jf. jf. § 41, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen.

På funktion 6.55.65 er der autoriseret følgende grupperinger:

     
 
001
Lån fra kommuner som følge af delingsaftalen Her registreres gæld på lån fra kommuner som følge af reglerne om kompensation til myndigheder i forbindelse med delingsaftalen, jf. § 41, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen.
     
 
002
Lån fra andre regioner som følge af delingsaftalen Her registreres gæld på lån fra regioner som følge af reglerne om kompensation til myndigheder i forbindelse med delingsaftalen, jf. § 41, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen.
     

6.55.74 Offentligt emitterede obligationer i udland

Restgælden på udenlandske lån (funktion 6.55.74) reguleres ultimo hvert regnskabsår over balancekonto 6.75.99 efter valutakurserne pr. 31. december, hvorfor kun restgælden ultimo regnskabsåret kan påregnes at være registreret til aktuelle valutakurser.

6.55.75 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor

Saldoen skal svare til restgælden vedrørende de pågældende lån.

6.55.76 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor

Saldoen svarer til den aktuelle restgæld, omregnet til danske kroner. Restgælden reguleres ultimo hvert regnskabsår over balancekonto 6.75.99 efter valutakurserne pr. 31. december, hvorfor kun restgælden ultimo regnskabsåret kan påregnes at være registreret til aktuelle valutakurser.

6.55.77 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger

Saldoen skal svare til restgælden vedrørende de pågældende lån. Reguleringen sker ved årets udgang med modpost på 6.75.99.

6.55.78 Gæld vedrørende kvalitetsfondsinvesteringer

På funktionen er autoriseret grupperinger for henholdsvis henholdsvist afdrag og lånoptagelse for hvert kvalitetsfondsprojekt. Grupperingerne fastsættes af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Saldoen skal for hvert projekt svare til restgælden vedrørende de pågældende lån, der er optaget til finansiering af projektet.

Der er autoriseret følgende grupperinger:

     
 
920
Afdrag
 
921
Lånoptagelse
     

6.55.79 Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver

Forpligtelsen over for leasinggiver indregnes i balancen som en leasingforpligtelse på samme måde, som et almindeligt lån skal indregnes som en gældsforpligtelse.

Størrelsen af gældsforpligtelsen svarer på indgåelsestidspunktet til værdien af det indregnede aktiv. Aktiv og leasingforpligtelsen er derfor lige store på indgåelsestidspunktet. Leasingforpligtelsen krediteres funktion 6.55.79 og debiteres funktion 6.75.99. Aktivet debiteres funktion 6.58.81-6.68.87 og krediteres funktion 6.75.91-6.75.93.

Leasingydelserne opdeles i finansieringsomkostninger (renter), og afdrag der reducerer leasingforpligtelsen. Renten skal fordeles således, at der indregnes en konstant periodisk rente på restgælden i hvert regnskabsår. Leasingomkostningerne i det omkostningsbaserede regnskab udgøres af renter og afskrivninger, mens leasingudgifterne i det udgiftsbaserede regnskab er renter og afdrag (=leasingydelse).

Den regnskabsmæssige værdi af aktivet og leasingforpligtelsen vil udvikle sig forskelligt over leasingperioden afhængigt af afskrivninger på aktivet og beregnede afdrag på leasinggælden, hvorfor de indregnede aktiver og forpligtelser sjældent vil have samme størrelse gennem leasingperioden.

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

Materielle anlægsaktiver defineres som et anlægsaktiv med fysisk substans til vedvarende brug, og som er anskaffet til brug for produktion af varer og tjenesteydelser, udlejning eller til administrative formål. Eksempler herpå er fast ejendom, maskiner, transportmidler og inventar.

6.58.80 Grunde

Funktionen er opdelt i 6 grupperinger.

Primo åbningsåret vil værdien på 6.58.80 være et udtryk for den aktuelle samlede værdi af regionens grunde, opgjort i overensstemmelse med de valgte regnskabsprincipper. Det vil som hovedregel sige oprindelig anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Denne værdi vil herefter hvert år ved regnskabsafslutningen blive reguleret med evt. op- og nedskrivninger. Herefter skal værdien reguleres for tilgange og afgange af grunde.

Til- og afgange ved køb og salg af grunde registreres direkte på 6.58.80.

Ved tilgang af aktiver debiteres først den relevante funktion/sted under hovedkonto 1-4 med anvendelse af den autoriserede artskontering. Modposten vil være en likvidkonto eller en kreditorkonto.

Næste skridt er »omkontering« af anskaffelsen, så den kommer rigtigt med i balancen som et aktiv. Dette sker ved brug af art 0.0. Den relevante funktion /omkostningssted under hovedkonto 1-4 krediteres, mens konto 6.58.80 debiteres.

Det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem registreringerne i regnskabet og anlægskartoteket.

Nedskrivninger omkostningsføres ved at debitere under hovedkonto 1-4 med anvendelse af art 0.1. Modposten er en kreditering på 6.58.80 med anvendelse af art 0.9.

Evt. opskrivning foretages ved at debitere 6.58.80 og kreditere 6.75.99.

Saldoen for funktion 6.58.80 skal ved regnskabsårets afslutning være identisk med den bogførte værdi, der fremgår af kategori »00 Grunde« i anlægskartoteket.

6.58.81 Bygninger

Funktionen er opdelt i 6 grupperinger.

Primo åbningsåret vil værdien på 6.58.81 være et udtryk for den aktuelle samlede værdi af regionens bygninger, opgjort i overensstemmelse med de valgte regnskabsprincipper. Det vil som hovedregel sige oprindelig anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Denne værdi vil herefter løbende eller ved regnskabsafslutningen blive reguleret med afskrivninger samt evt. op- og nedskrivninger. Herefter skal værdien reguleres for tilgange og afgange af aktiver.

Til- og afgange ved køb og salg af bygninger registreres på 6.58.81.

Ved tilgang af aktiver debiteres først den relevante funktion/sted under hovedkonto 1-4 med anvendelse af den autoriserede artskontering. Modposten vil være en likvidkonto eller en kreditorkonto.

Næste skridt er »omkontering« af anskaffelsen, så den kommer rigtigt med i balancen som et aktiv. Dette sker ved brug af art 0.0. Den relevante funktion /omkostningssted under hovedkonto 1-4 krediteres, mens konto 6.58.80 debiteres.

Det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem registreringerne i regnskabet og anlægskartoteket.

Af- og nedskrivninger omkostningsføres ved at debitere under hovedkonto 1-4 med anvendelse af art 0.1. Modposten er en kreditering på 6.58.80 med anvendelse af art 0.9.

Evt. opskrivning foretages ved at debitere 6.58.80 og kreditere 6.75.95.

Saldoen for funktion 6.58.80 skal ved regnskabsårets afslutning være identisk med den bogførte værdi, der fremgår af kategori »01 Bygninger« i anlægskartoteket.

Ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 skal i åbningsbalancen 2007 måles til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2004 korrigeret for af- og nedskrivninger samt opskrivninger, der er foretaget i perioden 2004-2006.

6.58.82 Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler

6.58.83 Inventar – herunder computere og andet IT-udstyr

Der henvises til konteringsreglerne vedrørende funktion 6.58.81.

6.58.84 Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver

Funktionen er en interimspost, en mellemregningskonto, hvor forudbetalinger og omkostninger vedrørende ikke ibrugtagne anskaffelser samt aktiver under udførelse midlertidigt placeres. Afskrivninger påbegyndes ikke, før aktiverne tages i brug, dvs. samtidig med, at de betalinger, der er opført under denne funktion, overføres til 6.75.99 balance konto.

Funktionen er i lighed med for de øvrige materielle anlægsaktiver opdelt i 4 grupperinger.

Der henvises til konteringsreglerne vedrørende funktion 6.58.81-83.

IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

Immaterielle anlægsaktiver defineres som identificerbare ikke-finansielle aktiver uden fysisk substans til vedvarende brug.

Immaterielle anlægsaktiver kan typisk være erhvervede IT-software programmer, større investeringer i IT-systemer, herunder opgraderinger af eksisterende standardsystemer, patenter, licenser.

Internt oparbejdede immaterielle aktiver, f.eks. interne udviklingsprojekter, herunder IT-systemer, kan aktiveres, hvis aktivet er centralt og væsentligt for opgavevaretagelsen. Immaterielle aktiver skal kun aktiveres, såfremt værdien kan opgøres pålideligt. Det er således et krav, at projektet kan afgrænses og ressourceudnyttelsen opgøres pålideligt f.eks. ved hjælp af et tidsregistreringssystemer eller lignende. Det er alene udgifter afholdt i udviklingsfasen og efterfølgende udgifter afholdt i driftsfasen i form af forbedret funktionalitet, der skal aktiveres. Udgifter i driftsfasen må ikke aktiveres, idet disse ikke bidrager til en værdiforøgelse.

Det skal understreges, at aktivering af internt oparbejde immaterielle aktiver stiller betydelige krav til dokumentation af det faktiske ressourceforbrug.

6.62.85 Udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver

Der henvises til konteringsreglerne vedrørende funktion 6.58.81.

OMSÆTNINGSAKTIVER

Omsætningsaktiver defineres som alle andre aktiver end anlægsaktiver.

VAREBEHOLDNINGER

Varebeholdninger omfatter lagre af råvarer og hjælpematerialer, produkter under forarbejdning og færdigvarer af enhver art til videresalg. Varebeholdninger omfatter ligeledes beredskabslagre og omkostningsvarer, der er ikke er møntet på videresalg

6.65.86 Varebeholdninger/-lagre

Varelagre med en værdi, der overstiger 1 mio. kr., skal altid registreres. Varebeholdninger omfatter i den sammenhæng varekategorier, der registreres på samme funktion.

Varelagre mellem bagatelgrænsen og 1 mio. kr. skal registreres, hvis der sker forskydninger i varelagret, som vurderes at være væsentlige. Væsentlighedskriteriet skal kunne dokumenteres. Det er frivilligt at registrere varelagre under bagatelgrænsen på 100.000 kr.

Primo åbningsåret vil værdien på 6.65.86 være et udtryk for den aktuelle samlede værdi af regionens varebeholdninger, opgjort i overensstemmelse med de valgte regnskabsprincipper. Denne værdi vil herefter hvert år ved regnskabsafslutningen blive reguleret med evt. op- og nedskrivninger, såfremt disse vurderes at være væsentlige. Herudover skal værdien reguleres for evt. tilgang eller afgang. Der kan ikke afskrives på varebeholdninger.

Varebeholdninger skal opgøres i forbindelse med åbningsbalancen. Regulering af varebeholdninger skal herefter ske ultimo hvert år. Der henvises i øvrigt til konteringsreglerne vedrørende funktion 6.58.81, idet dog ændringer i varebeholdninger registreres ved anvendelse af art 0.2.

6.68.87 Grunde og bygninger bestemt til videresalg

Der henvises til konteringsreglerne vedrørende funktion 6.58.81.

HENSATTE FORPLIGTELSER

6.72.90 Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser er opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele. Hensatte forpligtelser er i modsætning til finansielle forpligtelser uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid, og de skal vedrøre regnskabsåret eller tidligere regnskabsår.

Hensatte forpligtelser kan indregnes i balancen når:

   
regionen på balancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse som resultat af en tidligere begivenhed, og
det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på regionens økonomiske ressourcer, og
der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen
   

Ved sandsynlighed forstås, at der skal være større risiko for et træk på de økonomiske ressourcer end for det modsatte.

Som eksempel på regionale hensatte forpligtelser kan der peges på tjenestemandspensioner. Øvrige regionale hensatte forpligtelser kan f.eks. være forpligtelser afledt af en retssag, erstatningskrav, miljøforurening mv.

Forpligtelser, der knytter sig til et aktiv skal ikke medregnes som en hensættelse, f.eks. skal en forurenet grund nedskrives med de omkostninger, der er forbundet med indfrielsen af forpligtelsen.

Da hensatte forpligtigelser er uvisse mht. til størrelse eller forfaldstidspunkt, kan de ikke opgøres præcist på balancedagen. Hensatte forpligtigelser skal derfor indregnes som det bedste skøn over de omkostninger, der på balancedagen er nødvendige for at afvikle forpligtigelsen.

Hensatte forpligtelser adskiller sig fra eventualforpligtelser ved, at sidstnævnte ikke kan opgøres med tilstrækkelig pålidelighed, og at det ikke er sandsynligt, at afviklingen vil medføre et træk på regionens økonomiske ressourcer.

Det er obligatorisk at indregne hensatte forpligtelser, der enkeltvis overstiger 100.000 kr., i balancen.

Der er autoriseret følgende grupperinger til hensatte forpligtelser:

Gruppering 001 Ikke-forsikringsdækkede tjenestemandspensioner:

Grupperingen skal vise regionens gældsforpligtelser i form af pensionstilsagn, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket.

Pensionsforpligtelsen opgøres på baggrund af de ydelser, som tjenestemanden og/eller efterladte er berettiget til i henhold til det enhver tid gældende pensionsregulativ for regioner.

Pensionsforpligtelsen skal opgøres på baggrund af følgende forudsætninger:

En pensionsalder svarende til 2 år efter tidligste pensionsudbetalingsalder iht. Pensionsregulativet for regioner.

Forventet levealder baseres på Finanstilsynets senest offentliggjorte Benchmark for levetidsforudsætninger inkl. benchmark for forventede fremtidige levetidsforbedringer.

Renteniveau baseres på European Insurance Occupational Pensions Aut-hority’s (EIOPA) risikofrie diskonteringsrentekurve uden volatilitetsjustering, som Finanstilsynet kræver anvendt i forbindelse med måling af forsikringsforpligtelser.

Inflationsniveau og dermed ydelsesreguleringsniveau baseres på samfundsforudsætningerne, som årligt offentliggøres af Forsikring og Pension. Inflationen fastsættes ud fra det langsigtede skøn.

For alle tjenestemænd beregnes forpligtelsen som den tilbagediskonterede kapitalværdi af de forventende fremtidige udbetalinger. For erhvervsaktive skal der indregnes anciennitetsstigninger indtil pensionering, mens øvrige regnes som opsatte pensioner.

Ovenstående svarer til de gængse forudsætninger, der oftest anvendes ved en aktuarmæssig beregning af den ikke-forsikrede pensionsbyrde.

Forpligtelsen skal opgøres både for pensionerede, fraflyttede og erhvervsaktive tjenestemænd. Ligeledes opgøres forpligtelsen for samtlige kommunale og amtskommunale områder. Regioner, der er genforsikret, skal ikke indregne pensionsforpligtelsen i balancen, såfremt denne er fuldt afdækket. Er der elementer af selvforsikring i forsikringsaftalen, f.eks. i forbindelse med afskedigelse af tjenestemænd eller tidlig pensionering skal den ikke-afdækkede forpligtelse opgøres.

Opgørelsen af den ikke-afdækkede pensionsforpligtelse foretages aktuarmæssigt og på baggrund af de angivne forudsætninger. Pensionsforpligtelsen skal opgøres årligt, og som minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert 5. år.

Ændringer i pensionsforpligtelsen sker løbende på følgende måde:

a) Ændring som følge af forventet ændret dødelighed, invaliditetsforløb, inflationsforventninger og diskonteringsrente.

b) Ændring som følge af forventet ændret afgangsalder, afskedigelse m.v. blandt erhvervsaktive, fraflyttede og pensionerede tjenestemænd.

c) Nedbringelse via løbende udbetalinger til pensionerede og fraflyttede tjenestemænd.

Ændringen i pensionsforpligtelsen, som den opgøres efter punkt a) og b), svarer til omkostningen ved tjenestemandspensioner i resultatopgørelsen i det omkostningsbaserede regnskab, mens pkt. c) svarer til udgiften i det udgiftsbaserede driftsregnskab.

Omkostningerne debiteres på de relevante omkostningssteder, hvor dette er autoriseret, ellers direkte på funktionen under hovedkonto 1-4 ved anvendelse af art 0.3. Omkostningerne beregnes som et procenttillæg svarende til 20.3 % af den pensionsgivende løn for den tjenestemandsansatte. Omkostningerne krediteres funktion 6.72.90 Hensatte forpligtelser, gruppering 001, Ikke forsikringsdækkede tjenestemandspensioner.

Undtaget fra autoriseringen af en skønsmæssigt fastsat omkostning til tjenestemandspension på 20,3 % af den samlede lønudgift til tjenemandsansatte er de institutioner, som leverer ydelser under rammeaftalerne på social- og specialundervisningsområdet. Her gælder den fastsatte omkostning via de indgåede rammeaftaler. Disse omkostninger konteres derudover i overensstemmelse med reglerne i Budget- og regnskabssystem for regioner.

Ved den aktuarmæssige opgørelse af pensionsforpligtelsen for tjenestemænd op- eller nedskrives den bogførte værdi på nærværende funktion, således at der er overensstemmelse mellem den bogførte værdi på funktionen og den aktuarmæssigt opgjorte forpligtelse. Op- eller nedskrivningen foretages med modpost på balancen. Der foretages således ingen fordeling tilbage på omkostningsstederne af den korrigerede opgørelse af omkostningerne på baggrund af den aktuarmæssigt beregnede hensatte pensionsforpligtelse på funktionen.

Løbende pensionsudbetalinger, der nedbringer pensionsforpligtelsen, skal registreres ved brug af art 5.1 på funktion 4.40.31. Det bemærkes at i omkostningsregnskabet, indebærer pensionsudbetalinger ikke en omkostning for regionen, men blot at pensionsforpligtelsen nedbringes, idet denne allerede er hensat i regnskabet. Det indebærer, at udbetalingerne neutraliseres ved at kreditere funktion 4.40.31 med anvendelse af art 0.3 og debitere funktion 6.72.90, Hensatte forpligtelser.

     
002
Tilsagn vedrørende kulturel virksomhed
003
Tilsagn vedrørende erhvervsudvikling
004
Tilsagn vedrørende uddannelse
     

Retligt bindende tilsagn om projekttilskud udgiftsføres på hovedfunktion 3.20 Kulturel virksomhed, 3.30 Erhvervsudvikling og 3.40 Uddannelse afhængigt af formål. Modposten hertil er gruppering 002-004 afhængigt af formål. Ved udbetaling af tilsagn nedbringes de hensatte forpligtelser.

EGENKAPITAL

Egenkapitalen udgør differencen mellem regionens aktiver og forpligtelser. Egenkapitalen er på denne måde et udtryk for regionens formue. Egenkapitalen skal specificeres på funktionerne 6.75.94-6.75.99. Bevægelserne på egenkapitalen skal fremgå af noterne i regnskabet.

6.75.94 Modpost for donationer

Ved donationer af aktiver eller modtagelse af tilskud på 100.000 kr. eller derover til helt eller delvis finansiering af aktiver, der indgår i regionens serviceproduktion, skal aktivet indregnes til den kostpris, som regionen skulle betale for det, hvis det ikke var modtaget som en donation (dagsværdi). Samtidig optages en tilsvarende passivpost på denne funktion.

Herefter skal der løbende foretages afskrivninger på aktivets bogførte værdi på den relevante funktion på hovedkonto 1-4. Imidlertid gælder det, at regionen ikke skal have nogen driftsmæssige omkostninger i form af afskrivninger på noget, regionen har fået doneret. Derfor registreres der en indtægt ved brug af art 0.8 svarende til afskrivningerne på den relevante funktion på hovedkonto 1-4. Indtægten/afskrivningerne modsvares af en tilsvarende nedbringelse af denne funktion.

Ved donation af ejendom med tilhørende grund behandles bygningsdelen som beskrevet i ovenstående. Grunden optages som et aktiv på funktion 6.58.80 Grunde med modpost på funktion 6.75.94. Der skal ikke afskrives på grunden, og der skal derfor heller ikke bogføres en indtægt svarende til afskrivningerne, som det gælder for øvrige donerede aktiver.

6.75.95 Reserve for opskrivninger

Funktionen er en slags ikke-finansiel egenkapital. Formålet med funktionen er at kunne opgøre, hvor stor en del af værdien af de ikke-finansielle aktivers værdi, der kan tilskrives ikke realiserede opskrivninger.

Opskrivningerne skal i øvrigt fremgå af en særskilt anlægsoversigt til regionens regnskab.

6.75.96 Akkumuleret resultat for sundhedsområdet

6.75.98 Akkumuleret resultat for det regionale udviklingsområde

Kontiene skal ved regnskabsafslutningen udtrykke det akkumulerede årsresultat opgjort efter omkostningsbaserede principper.

6.75.99 Balancekonto

Senest i forbindelse med regnskabsafslutningen optages nettoforskellen mellem særskilte aktiv- og passivposter på balance-kontoen.

Det skal i forbindelse med regnskabsafslutningen sikres, at årets ændring på balancekontoen -med modsat fortegn- svarer til summen af øvrige ændringer på hovedkonto 6.

     
 
DEL II
 
BEVILLINGSREGLER,
 
PROCEDURER OG
 
OVERSIGTER

5 FORM- OG PROCEDUREKRAV TIL BUDGETTET

     
Indhold
 
Side
     
0
Indledning til del II
5.0 - 1
1
Procedurekrav i forbindelse med budgetvedtagelsen
5.1 - 1
2
Formkrav til budgettet
5.2 - 1
3
Oversigt over tidsfrister i forbindelse med budgetvedtagelsen
5.3 - 1
4
Bilag til kapitel 5
5.4 - 1
     

5.1 Procedurekrav i forbindelse med budgetvedtagelsen

Regionsloven og bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. indeholder en række bestemmelser om procedurer og tidsfrister i forbindelse med budgettets udarbejdelse og vedtagelse:

     
 
Senest 15. august udarbejder forretningsudvalget til regionsrådet forslag til regionens årsbudget for det kommende regnskabsår, som løber fra den 1. januar til den 31. december. Forslaget ledsages af budgetoverslag for en 3-årig periode.
 
Forretningsudvalgets forslag til årsbudget og budgetoverslag skal undergives to behandlinger i regionsrådet med mindst tre ugers mellemrum. Første behandlingen foretages senest den 24. august.
 
Det forslag til kommunernes årlige udviklingsbidrag, som er indeholdt i forslaget til årsbudget, jf. §§ 6 og 7 i lov om regionernes finansiering, skal drøftes i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen senest den 1. september.
 
Kommunalbestyrelserne i regionen skal senest den 10. september skriftlig meddele regionsrådet deres stillingtagen til forslaget til udviklingsbidrag.
 
Ved anden behandling, som foretages senest den 1. oktober, vedtages forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag af regionsrådet.
     

Regionerne har en lovbestemt leverandørpligt i forhold til kommunerne for en række sociale tilbud og visse specialundervisningstilbud. Regionsrådet skal i henhold til sektorlovgivningen senest den 15. oktober indgå en årlig rammeaftale med kommunerne beliggende i regionen om bl.a. det samlede antal pladser og tilbud, regionsrådet stiller til rådighed for kommunerne i regionen. Da rammeaftalerne er en central forudsætning for både kommunernes og regionernes budgetlægning er det dog hensigtsmæssigt, at drøftelsen og vedtagelsen af rammeaftalerne tilrettelægges og indpasses i budgetprocessen på en hensigtsmæssig måde for både regionsråd og kommunalbestyrelser.

Bekendtgørelsen indeholder endvidere regler om specifikation af de områder, inden for hvilke der skal være balance mellem indtægter og udgifter/omkostninger på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag, jf. nærmere herom i afsnit 5.2.

Bekendtgørelsen indeholder også enkelte procedureregler. Efter § 3, stk. 2 i bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. skal ændringsforslag til budgetforslaget angive, hvilken bevilling forslaget retter sig imod, samt med hvilket beløb bevillingen ønskes ændret. Denne regel hænger sammen med kravet om, at budgettet skal være umiddelbart egnet til realisering. Det udelukker, at der kan fremsættes ændringsforslag holdt i mere almindelige vendinger såsom: »regionsrådets ønsker en opprioritering af kræftområdet i forhold til forretningsudvalgets budgetforslag«. Tilsvarende regler gælder for budgetoverslagene.

Det er et krav, at ethvert omkostningsforøgende ændringsforslag skal ledsages af et forslag til finansiering af de øgede omkostninger, jf. § 3, stk. 4, i bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv.

Det fremgår i øvrigt af regionslovens § 20, at det endeligt vedtagne årsbudget og de flerårige budgetoverslag skal være tilgængelige for regionens beboere. En kort redegørelse for indholdet af årsbudgettet og budgetoverslagene skal inden det kommende regnskabsårs begyndelse offentliggøres efter regionsrådets nærmere bestemmelse.

5.2 Formkrav til budgettet

Der er fastsat en række bestemmelser om, hvordan de regionale budgetter skal opstilles, hvilke poster de skal omfatte m.v. Disse formkrav skal ses i sammenhæng med de forskellige opgaver, som budgettet skal løse. Der skelnes i reglen mellem den finansielle opgave, den bevillingsmæssige opgave og informationsopgaven.

Den finansielle opgave

At budgettet har en finansiel funktion vil sige, at budgettet ikke alene indeholder en oversigt over regionens indtægter og udgifter/omkostninger, men at der i tilknytning hertil udarbejdes et finansieringsbudget/pengestrømsopgørelse, der viser, hvorledes finansieringen af den budgetterede aktivitet tilvejebringes inden for hvert af de tre aktivitetsområder, jf. nedenfor. Budgettet er således udtryk for en samlet afvejning af omkostningsønsker over for indtægtsmuligheder. Bloktilskud fra staten, grund- og udviklingsbidrag fra kommunerne og takster på social- og specialundervisningsområdet kan ikke sættes op i løbet af året, og der er ligeledes fastsat restriktioner vedrørende kassekredit og lånoptagelse. Budgettets finansielle funktion spiller derfor en mere central rolle for regionerne, end det f.eks. er tilfældet i private virksomheder.

Den bevillingsmæssige opgave

Ifølge regionslovens § 21, stk. 1, angiver de poster på årsbudgettet, hvortil regionsrådet ved budgetvedtagelsen har taget bevillingsmæssig stilling, den bindende regel for næste års regionale forvaltning.

Bevillingsangivelsen i budgettet er således udtryk for den af regionsrådet vedtagne fordeling af de økonomiske ressourcer mellem de forskellige regionale opgaveområder. Budgettet angiver dermed størrelsen af det spillerum, der er overladt til regionsrådet, forretningsudvalget og til forvaltningen og institutionerne, når de i årets løb skal foretage økonomiske dispositioner på regionens vegne.

Spillerummet for prioriteringen af regionernes økonomi begrænses af, at den er opdelt i tre adskilte dele: Sundhedsområdet, udviklingsopgaver og drift af institutioner på social- og specialundervisningsområdet. De tre aktivitetsområder skal hvile i sig selv, således at udgifterne på sundhedsområdet, herunder andele af administrative og finansielle fællesudgifter, finansieres af indtægter øremærket til dette område – og tilsvarende for de øvrige to områder.

Den informationsmæssige opgave

Budgettet retter sig som informationskilde mod regionens borgere, leverandører, ansatte med flere samt mod de centrale myndigheder. De centrale myndigheder indsamler budgetdata med henblik på at opgøre det samlede ressourceforbrug i den regionale sektor. Det er bl.a. med henblik på denne dataindsamling, at der er indført fælles konteringsregler, som er obligatoriske for alle regioner.

Som et særligt aspekt af informationsopgaven indgår, at budget og budgetforslag skal være velegnede redskaber for politikerne i forbindelse med beslutninger om den økonomiske prioritering. Denne prioriteringsopgave er bl.a. søgt tilgodeset ved, at kontoplanen så vidt muligt er opbygget, så beløb til sammenhængende formål optræder samlet.

5.2.1 OMRÅDEOPDELTE BUDGETTER

5.2.1.1 Driftsbudgetter og balancekrav

Ifølge § 3 i bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. er der fastsat regler om specifikation af de områder, inden for hvilke der skal være balance mellem indtægter og udgifter/omkostninger på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag.

Regionernes økonomi er opdelt i tre aktivitetsområder: Sundhedsområdet, social- og specialundervisningsområdet samt det regionale udviklingsområde, jf. § 1 i lov om regionernes finansiering.

Opgjort efter udgiftsbaserede principper skal der på sundhedsområdet være balance mellem indtægter og udgifter på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag.

Opgjort efter omkostningsbaserede principper skal indtægterne være større end eller lig med omkostningerne på social- og specialundervisningsområdet. Tilsvarende gælder det regionale udviklingsområde.

Selv om der på sundhedsområdet er et udgiftsbaseret balancekrav, er der ligesom på de øvrige regionale aktivitetsområder, krav om anvendelse af omkostningsbaserede bevillinger, jf. kapitel 6.

Opdelingen af regionernes økonomi i tre aktivitetsområder indebærer, at der ved brug af fordelingsnøgler skal foretages en opdeling af regionernes administrative fællesomkostninger og finansielle omkostninger, og at de efter nærmere regler skal fordeles på tre områder, jf. afsnit 5.2.5.

Regionernes løbende indtægter er som udgangspunkt reserveret til et af de tre områder. Det gælder både for tilskuddene fra staten og bidragene fra kommunerne.

Driften af institutioner på social- og specialundervisningsområdet er bortset fra nogle særlige administrative opgaver finansieret fuldt ud gennem takstbetaling fra kommunerne. Disse opgaver hviler således i sig selv og medfører ikke nettoomkostninger eller -indtægter for regionerne. Området skal budgetteres med et forventet årsresultat, der er lig med eller større end nul. Størrelsen af det forventede årsresultat og det samlede akkumulerede resultat drøftes i kontaktudvalget. Over- og underskud vedrørende tidligere år betragtes som henholdsvis indtægter og omkostninger.

Nettoomkostninger på det regionale udviklingsområde skal finansieres af de øremærkede bloktilskud fra staten og bidrag fra kommunerne og skal dermed budgetteres med et forventet årsresultat, der er lig med eller større end nul. Over- og underskud vedrørende tidligere år betragtes som henholdsvis indtægter og omkostninger.

Ved underskud i et år skal dette udlignes senest efter 2 år.

Kravet om et årsresultat, der er større end eller lig med nul, er et udtryk for, at årets driftsomkostninger svarer til driftsindtægterne, og at årets ressourceforbrug er finansieret, og at ændringen i kapitalgrundlaget (afskrivninger) kan reetableres, og at eventuelt underskud fra tidligere år er udlignet. Ved opgørelsen af årsresultatet indgår ikke de to områders likviditetsmæssige træk eller overskud (mellemregningskonto) i forhold til regionens samlede virksomhed.

For så vidt angår sundhedsområdet skal årets nettoudgifter finansieres af de øremærkede bloktilskud fra staten og bidrag fra kommunerne og dermed budgetteres i balance. Ved underskud i et år er der ikke krav om, at dette skal udlignes i efterfølgende år.

I modsætning til social- og specialundervisningsområdet og det regionale udviklingsområde indgår likvide midler fra regionens finansieringsvirksomhed, f.eks. forbrug af likvide aktiver og lånoptagelse, ved opgørelsen af balancekravet.

Det vedtagne budget skal være et udtryk for det bedst mulige skøn over det kommende års udgifter/omkostninger og indtægter. Der må ikke på budgettet forekomme poster, som savner en nærmere forklaring eller begrundelse, hvad enten årsagen er tidsmæssige problemer, manglende kapacitet ved budgetlægningen, manglende enighed i regionsrådet eller lignende. Dog er der i henhold til budget- og regnskabsbekendtgørelsens § 3, stk. 7, adgang til at budgettere med generelle reserver på sundhedsområdet, der maksimalt kan udgøre 1 % af regionens budgetterede nettoserviceudgifter til sundhed, der er omfattet af det regionale udgiftsloft, jf. § 11 i lov om en budgetlov.

Undervejs i budgetbehandlingen kan der fremkomme ændringsforslag, der ændrer forudsætningen for balancen i det oprindelige budgetforslag. I § 3, stk. 4, i bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. er det fastsat, at der i denne situation skal tilvejebringes balance i det reviderede budgetforslag inden for det aktivitetsområde, ændringsforslaget vedrører. Balancekravet indebærer i forhold til social- og specialundervisningsområdet og det regionale udviklingsområde, at et ændringsforslag, der medfører øgede omkostninger skal modsvares af merindtægter eller mindre omkostninger inden for samme område, såfremt det forventede årsresultat er budgetteret til nul. På sundhedsområdet kan balancekravet også honoreres på anden vis, f.eks. ved forbrug af likvide aktiver.

På sundhedsområdet er der i § 3, stk. 6, i bekendtgørelsen fastsat bestemmelser om, at der i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag skal være overskud på den løbende drift, dvs. at indtægter fra bloktilskud fra staten, kommunale bidrag og statsligt aktivitetsbestemte tilskud mv. skal være større end nettoserviceudgifterne på sundhedsområdet, der er omfattet af det regionale udg