Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

J. nr. 2017-6810-62026

En gravid markedsføringsmedarbejder blev afskediget 2½ måned før sin termin med henvisning til manglende markedsføringsresultater. Den indklagede arbejdsgiver havde ikke dokumenteret, at det forud for afskedigelsen var tilkendegivet over for medarbejderen, at hun ikke varetog sin stilling på tilfredsstillende vis. Det var heller ikke dokumenteret, at der under ansættelsen var givet hende påtaler eller advarsler.

Markedsføringsmedarbejderen fik medhold i sin klage over forskelsbehandling på grund af køn og blev tilkendt en godtgørelse svarende til ni måneders løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en gravid kvinde blev afskediget.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget under sin graviditet.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 190.000 kr. med procesrente fra den 13. november 2017, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Den 17. februar 2016 tiltrådte klager en stilling i det indklagede restaurationsselskab, hvor hun skulle arbejde med markedsføring. Det fremgår blandt andet af ansættelseskontrakten, at klager oppebar en fast månedsløn med tillæg af 10 procent af, hvad hun bragte til forretningen af omsætning fra betalende kunder.

Ved brev af 28. februar 2017 blev klager opsagt fra sin stilling med fratrædelse den 14. marts 2017. Begrundelsen for afskedigelsen var ifølge brevet: ”… lack of performance regarding marketing results. ”.

Klager var på afskedigelsestidspunkt gravid med termin den 15. maj 2017.

Klagers partsrepræsentant gjorde den 17. marts 2017 over for indklagede gældende, at afskedigelsen var i strid med funktionærloven og ligebehandlingsloven.

Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 13. november 2017.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Hun ønsker en godtgørelse.

Klager blev opsagt, mens hun var gravid og uden anden saglig grund.

Klagers månedsløn på 15.000 kr. blev fra april 2016 forhøjet til 18.500 kr. og derefter til 21.000 kr. fra oktober 2016. Den oprindelige aftale om en fast mindre løn og et omsætningsafhængigt tillæg bortfaldt i forbindelse med reguleringen af den faste løn. Lønsedler for december 2016, januar 2017 og februar 2017 angiver ferieberettiget løn til 21.000 kr.

I 2016 modtog klager en bonus, fordi indklagede var tilfreds med hendes arbejde. Klager modtog på intet tidspunkt advarsler, påkrav eller andet, der indikerede, at indklagede ikke fortsat var tilfreds med hendes indsats.

Klager bestrider, at der manglede marketingresultater. Hun fik ikke sat mål, som hun ikke holdt.

Klager var gravid med termin den 15. maj 2017. Hun var således højgravid på tidspunktet, hvor hun blev opsagt, hvilket alle på arbejdspladsen var bekendt med. Hun var seks måneder henne, da hun den 28. februar 2017 blev sagt op, og alle talte åbent om hendes graviditet.

Efter at have opsagt klager ansatte indklagede en anden person til at varetage hendes arbejdsopgaver. Dette understøtter klagers opfattelse af, at hendes funktion var nødvendig.

Indklagede afviser, at afskedigelsen havde noget med klagers graviditet at gøre. Afskedigelsen var alene begrundet i manglende opnåede markedsføringsresultater.

Klager modtog i tillæg til sin månedlige grundløn 10 % af den omsætning, som de betalende kunder, som hun tilførte restauranten, betalte.

Klagers marketingarbejde indebar desværre ikke nogen kundetilgang, hvilket blev påtalt over for klager. Dette var årsagen til, at indklagede så sig nødsaget til at afskedige hende.

Afskedigelsen var således ikke begrundet i klagers graviditet. Indklagede var ikke bekendt med graviditeten og havde ikke modtaget underretning herom. Klager var forpligtet til senest tre måneder forud for forventet fødselstidspunkt at give underretning om fødsel, hvilket hun ikke gjorde.

At der i en del af ansættelsesperioden blev udbetalt en højere løn end grundlønnen, beror alene på, at indklagede pr. kulance kompenserede klager for manglende markedsføringsresultater, hvilket klager var fuldt ud bekendt med. Den ændrede aflønning var ikke udtryk for, at klagers arbejdsopgaver var ændret, men alene begrundet i, at klager havde vanskeligt ved at leve af provisionslønnen.

En aflønning med eksempelvis kr. 6.000 mere pr. måned end grundlønnen ville fordre, at klager havde tilført kunder for at beløb på kr. 75.000 inkl. moms for den enkelte måned.

Klagers graviditet havde intet med opsigelsen at gøre. Opsigelsen var alene begrundet i, at hun – også efter højere aflønning – ikke tilførte restaurationsvirksomheden øget omsætning.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Klager var på afskedigelsestidspunktet den 28. februar 2017 gravid med termin medio maj 2017.

Da klager således blev afskediget under sin graviditet, finder reglerne om omvendt bevisbyrde anvendelse.

Ligebehandlingsnævnet vurderer, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at klagers graviditet ikke blev tillagt betydning ved beslutningen om at afskedige hende.

Klager blev ifølge opsigelsen afskediget på grund af manglende markedsføringsresultater. Indklagede har ikke dokumenteret, at det forud for afskedigelsen var tilkendegivet over for klager, at hun ikke varetog sin stilling på tilfredsstillende vis, eller at der under ansættelsen var givet klager påtaler eller advarsler om, at indklagede ikke var tilfreds med hendes arbejde.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 190.000 kr. svarende til ni måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 190.000 kr. til klager med procesrente fra den 13. november 2017, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 9, om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

§ 16, stk. 2, om godtgørelse

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

<2017-6810-62026>