Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om registrering af og underretning om offentlige og private behandlingssteder samt offentliggørelse af tilsynsrapporter m.v.

Indholdsfortegnelse
1.
Anvendelsesområde
 
1.1.
Rammerne for tilsynet og formålet med registrering af og underretning om behandlingssteder
 
1.2.
Behandlingssteder omfattet af registrerings- og tilsynsordningen og ansvaret for registrering
   
1.2.1.
Behandling
   
1.2.2.
Sundhedspersoner
   
1.2.3.
Selvstændig virksomhed
 
1.3.
Virksomhed, der ikke er omfattet af registrerings- eller underretningspligt
 
1.4.
Registrering af ét eller flere behandlingssteder
 
1.5.
Behandlingssteder undtaget fra registreringspligt, som i stedet har underretningspligt
2.
Registrering af eller underretning om behandlingssted
 
2.1.
Fremgangsmåden ved registrering
   
2.1.1.
Private behandlingssteder
   
2.1.2.
Kommunale behandlingssteder
   
2.1.3.
Regionale behandlingssteder
   
2.1.4.
Statslige behandlingssteder
 
2.2.
Fremgangsmåden ved underretning
3.
Registrering af ændringer og afregistrering m.v.
4.
Registreringskategorier og gebyr
 
4.1.
Registreringskategorier
 
4.2.
Gebyrer og gebyropkrævning
   
4.2.1.
Behandlingssteder med frivilligt ulønnet sundhedspersonale, som er undtaget fra gebyr
   
4.2.2.
Dispensation for registrering og betaling af gebyr
5.
Offentliggørelse af oplysninger fra Behandlingsstedsregistret samt tilsynsrapporter og sammenfatninger
 
5.1.
Styrelsen for Patientsikkerheds offentliggørelse af tilsynsrapporter og sammenfatninger
 
5.2.
Behandlingssteders pligt til at offentliggøre tilsynsrapporter
6.
Straffebestemmelser
7.
Overgangsregler

Denne vejledning præciserer reglerne i bekendtgørelse nr. 976 af 27. juni 2018 om registrering af, underretning om og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v., (RBT-bekendtgørelsen) der trådte i kraft den 1. juli 2018. Vejledningen erstatter vejledning nr. 10202 af 1. december 2017 om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder samt offentliggørelse af tilsynsrapporter m.v., der hermed ophæves.

1. Anvendelsesområde

Reglerne om registrering af, underretning om og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder samt offentliggørelse af tilsynsrapporter m.v. er fastsat i §§ 213-213 e og § 272 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019, samt i RBT-bekendtgørelsen.

Vejledningen handler om registreringspligt, registreringskategorier, registreringsgebyr og underretningspligt. Vejledningen omhandler også offentliggørelse af registrerede behandlingssteder, tilsynsrapporter og sammenfatninger m.v.

1.1. Rammerne for og formålet med registrering af og underretning om behandlingssteder

Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og et reaktivt tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet, herunder på behandlingssteder. Styrelsen gennemfører desuden løbende planlagte tilsyn med udvalgte behandlingssteder ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for patientsikkerheden. Reglerne herom er fastlagt i sundhedsloven § 213, stk. 1 og 2.

Formålet med Styrelsen for Patientsikkerheds planlagte sundhedsfaglige tilsynsbesøg er at vurdere og sikre patientsikkerheden på behandlingsstederne.

For at styrelsen kan få overblik over alle behandlingssteder, skal de registrere sig i styrelsens Behandlingsstedsregister eller underrette styrelsen om virksomheden. Styrelsen anvender registeret som led i udvælgelsen af behandlingssteder, der skal have tilsynsbesøg. Valget af behandlingssteder, der skal have tilsynsbesøg, sker på baggrund af temaer, som styrelsen fastlægger og udmelder hvert år. De udmeldte temaer kan ses på styrelsens hjemmeside www.stps.dk.

1.2. Behandlingssteder omfattet af registrerings- og tilsynsordningen og ansvaret for registrering

Alle offentlige og private behandlingssteder, hvor eller hvorfra sundhedspersoner udfører behandling, er omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyns- og registreringsordning med undtagelse af nærmere bestemte behandlingssteder.

Nye behandlingssteder skal være registreret i Behandlingsstedsregistret, inden behandlingsstedet påbegynder behandling af patienter. Se RBT-bekendtgørelsen § 1, stk. 3.

Ved et behandlingssted forstås en selvstændig virksomhed, hvor eller hvorfra en eller flere sundhedspersoner udfører behandling, jf. RBT-bekendtgørelsen § 2, stk. 1. Der er således tre betingelser, der alle skal være opfyldt, for at der er tale om et behandlingssted omfattet af registrerings- og tilsynsordningen. Se om de enkelte betingelser afsnit 1.2.1-1.2.3 nedenfor.

Behandlingssteder, hvor der udføres behandling, kan eksempelvis være sygehusafdelinger, plejecentre, plejehjem, sociale tilbud, centre for misbrugsbehandling, sundhedscentre, genoptræningscentre, hjemmesygepleje, sundhedspleje, almene lægepraksisser, speciallægepraksisser, internetbaserede lægetjenester, lægevagtordninger, præhospitale enheder, vaccinationsklinikker, herunder på apoteker, tandlægepraksisser, kiropraktorklinikker, fysioterapiklinikker, jordemoderklinikker, ergoterapeutklinikker, fodterapeutklinikker, bandagistklinikker, tandplejeklinikker, klinisk tandteknikklinikker, klinisk diætistklinikker, optikervirksomheder, osteopatvirksomheder og kosmetiske klinikker, jf. RBT-bekendtgørelsen § 2, stk. 1. Der kan også være tale om kaserner samt fængsler og arresthuse, hvor sundhedspersoner udfører behandling.

Ved offentlige behandlingssteder forstås kommunale, regionale og statslige behandlingssteder.

Kommunale behandlingssteder kan eksempelvis være hjemmesygepleje, sundhedspleje, sundhedscentre, plejecentre, genoptræningscentre, sociale tilbud, herunder bosteder, botilbud, opholdssteder, specialskoler samt centre for misbrugsbehandling.

Regionale behandlingssteder kan eksempelvis være sygehusenheder, herunder sygehusafdelinger, og det kan være psykiatriske bosteder, centre for misbrugsbehandling og sundhedshuse m.v.

Statslige behandlingssteder er eksempelvis Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse og Forsvarets tjenestesteder m.v., hvor der foregår sundhedsfaglig behandling.

Private behandlingssteder er behandlingssteder, der ikke er offentligt ejet. Dette gælder også, hvor det private behandlingssted udfører opgaver efter aftale eller overenskomst med det offentlige. Private behandlingssteder kan være personligt ejede eller ejet af et selskab, f.eks. et ApS, I/S eller A/S, og de kan være selvejende organisationer, eller ejet af fonde og foreninger m.v.

Behandlingsstederne skal selv registrere sig i Styrelsen for Patientsikkerheds Behandlingsstedsregister. Dog skal hvert regionsråd registrere sine sygehusenheder. Se RBT-bekendtgørelsen § 1, stk. 2.

Behandlingsstedet – en fysisk eller juridisk person - skal foretage registreringen, men i praksis er det ofte ejeren, der gør det. Behandlingsstedet er også selv ansvarlig for løbende at opdatere registrerede oplysninger om behandlingsstedet.

Statslige, regionale og kommunale myndigheder samt private sygehuse m.v. kan i kraft af deres ejerskab vælge at foretage registreringen på vegne af nogle eller alle deres behandlingssteder.

De nærmere bestemte behandlingssteder, der er undtaget fra registrering og dermed fra planlagte risikobaserede tilsyn skal i stedet underrette Styrelsen for Patientsikkerhed om deres virksomhed, se afsnit 2.2. og afsnit 7 om overgangsregler.

1.2.1. Behandling

Registreringspligten påhviler steder, hvor eller hvorfra der udføres behandling, jf. RBT-bekendtgørelsen § 2, stk. 1. Behandling omfatter al sundhedsfaglig behandling, som udføres af autoriserede sundhedspersoner eller på deres ansvar, herunder undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient, jf. RBT-bekendtgørelsen § 2, stk. 3. Der er tale om det samme behandlingsbegreb som efter sundhedslovens § 5.

Behandling efter bestemmelsen forudsætter, at der er tale om et konkret patient-behandler forhold. Der skal således være tale om en behandling, der er målrettet den enkelte patient.

Holdundervisning eller holdtræning f.eks. i sund levevis eller rygøvelser anses sædvanligvis ikke som sundhedsfaglig behandling.

Behandling efter bestemmelsen forudsætter, at der er tale om et konkret patient-behandlerforhold. Der skal være tale om en behandling målrettet den enkelte patient. Det er ikke afgørende, om behandlingen eksempelvis genoptræning, forebyggelse og sundhedsfremme, kun omfatter en patient ad gangen, eller sker på et hold af patienter. Behandlingsformen er således ikke afgørende.

Eksempelvis vil et fitnesscenter udføre sundhedsfaglig behandling, hvis centret ved fysioterapeuter tilbyder holdtræning/holdgenoptræning målrettet patienter, herunder personer med et sundhedsfagligt begrundet behov for at bevare eller forbedre deres funktioner. Derfor er fitnesscentret omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds registrerings- og tilsynsordning.

Generel undervisning og træning f.eks. i sund levevis eller rygøvelser, som retter sig til borgere i almindelighed, kan derimod ikke siges at være målrettet en enkelt patient - heller ikke selvom den bliver udført af sundhedspersoner. Der er her ikke tale om sundhedsfaglig behandling.

Hvis eksempelvis et fitnesscenter kun tilbyder generel undervisnings- og træningsvirksomhed på hold, er centret derfor ikke omfattet af styrelsens registrerings- og tilsynsordning.

Alternativ behandling

Et sted, der tilbyder alternativ behandling, skal ikke registreres som behandlingssted, medmindre den alternative behandling bliver udført af autoriserede sundhedspersoner eller på deres ansvar.

En autoriseret sundhedsperson, f.eks. en sygeplejerske, der udfører behandling, er efter sundhedslovgivningen pålagt ansvar og pligter af hensyn til patientsikkerheden - og vedkommende er derfor underlagt styrelsens tilsyn. Dette gælder, når sundhedspersonen udfører behandling, herunder alternativ behandling.

Det er ikke behandlingsmetoden i sig selv, men formålet med behandlingen (undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, etc.), og at den udføres af en sundhedsperson, jf. sundhedslovens § 5, der er afgørende for, om der er tale om behandling i lovgivningens forstand. Akupunkturbehandling udført af en sundhedsperson med henblik på f.eks. at afhjælpe symptomer ved migræne anses derfor som behandling. Omvendt er massage ved en sundhedsperson med henblik på at give velvære ikke behandling.

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn har fokus på patientsikkerheden og ser derfor på, om sundhedspersonen lever op til sit ansvar, uanset den benyttede behandlingsmetode.

Et behandlingssted for alternativ behandling er derfor kun omfattet af registrerings- eller underretningspligten, hvis den alternative behandler er en autoriseret sundhedsperson eller behandler på en autoriseret sundhedspersons ansvar. Se afsnit 1.2.2.

Lægeerklæringer

Udarbejdelse af lægeerklæringer anses som sundhedsfaglig behandling, hvis lægen undersøger patienten til brug for erklæringen eller udarbejder erklæringen på grundlag af sit forudgående kendskab til patienten, jf. bekendtgørelse om afgivelse af erklæringer m.v. Lægen udfører herved sundhedsfaglig behandling. Sådan selvstændig virksomhed anses derfor som et registreringspligtigt behandlingssted.

Se afsnit 1.3.b. om visse former for lægeerklæringsvirksomhed, der ikke anses som behandlingssted.

Laboratorievirksomhed

Nogle laboratorier udfører behandling, f.eks. tager de blodprøver af patienter, som de analyserer i diagnostisk øjemed. Sådanne laboratorier anses som registreringspligtige behandlingssteder.

1.2.2. Sundhedspersoner

Det er en betingelse for registreringspligten, at behandlingen udføres af sundhedspersoner. Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriseret af Styrelsen for Patientsikkerhed til at varetage sundhedsfaglige opgaver og personer, der handler på disses ansvar, jf. RBT-bekendtgørelsen § 2, stk. 4. Læger, tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker, jordemødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytikere, kliniske diætister, radiografer, bandagister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere, kontaktlinseoptikere, optometrister, fodterapeuter, og social- og sundhedsassistenter, osteopater, behandlerfarmaceuter og ambulancebehandlere er autoriserede sundhedspersoner efter lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Modsat er f.eks. fodplejere ikke autoriserede, og de falder derfor uden for begrebet sundhedspersoner, medmindre de handler på en sundhedspersons ansvar.

Private behandlingssteder uden sundhedspersoner er således ikke omfattet af registrerings- eller underretningspligten. Det gælder, selvom de bliver offentligt finansieret eller modtager tilskud fra det offentlige.

Eksempelvis er alternative behandlingssteder, hvor alternative behandlere udfører f.eks. manipulationsbehandling, zoneterapi eller akupunktur, ikke behandlingssteder, medmindre de alternative behandlere tilhører en af ovennævnte autorisationsgrupper eller udfører delegerede opgaver. Se afsnit 1.3. om virksomhed, der ikke er omfattet af registrerings- og underretningspligten.

Delegation af forbeholdt virksomhed

Visse autoriserede sundhedspersoner har efter autorisationsloven et forbeholdt virksomhedsområde. Det gælder bl.a. læger, tandlæger, tandplejere og jordemødre. De kan i almindelighed delegere udførelsen af undersøgelser og behandlinger, der efter lovgivningen som udgangspunkt kun må udføres af dem (forbeholdt virksomhed), til andre sundhedspersoner. Forbeholdt virksomhed kan også delegeres til personer, der ikke har en sundhedsfaglig baggrund. Disse personer bliver medhjælp for den autoriserede sundhedsperson og derved selv til en sundhedsperson i sundhedslovgivningens forstand. Når en medhjælp udfører f.eks. lægedelegeret behandling, sker det således som medhjælp for lægen og på lægens ansvar.

Udførelsen af vaccinationer, blodprøvetagning og håndtering af medicin er eksempler på sundhedsfaglig virksomhed, som primært er forbeholdt læger. Lægedelegation af sådan behandling kan blandt andet forekomme på vaccinationsklinikker, herunder apoteker, på laboratorier, bosteder og plejecentre.

Nogle behandlingssteder udfører kun sådan delegeret virksomhed.

Når f.eks. farmakonomer udfører influenza- og rejsevaccinationer på vaccinationsklinikker, herunder apoteker m.v., sker det efter lægedelegation, og disse klinikker skal derfor være registreret som behandlingssteder.

Sociale tilbud, herunder bosteder, misbrugsbehandlingssteder, botilbud for personer med psykiatriske diagnoser, som har læger, der er ansvarlige for beboeres psykiatriske behandling og misbrugsbehandling m.v., eller har sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der håndterer beboernes lægeordinerede medicin, anses som behandlingssteder, idet de tilbyder behandling ved autoriserede sundhedspersoner.

Nogle sociale tilbud, f.eks. bosteder har personale uden sundhedsfaglig uddannelse men med en socialpædagogisk baggrund, der håndterer beboernes lægeordinerede medicin. Da personalet herved udfører lægedelegeret behandling, virker de som sundhedspersoner. Disse bosteder anses derfor også som behandlingssteder.

Det samme gælder sædvanligvis andre sociale tilbud som opholdssteder samt specialskoler for børn og voksne med funktionsnedsættelser af fysisk, psykisk og sansemæssig karakter og STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) m.v., hvis disse steder som en fast del af tilbuddet tilbyder sundhedsfaglig behandling, herunder håndtering af lægeordineret medicin for deres brugere (patienter).

Et socialt tilbud, der udfører sundhedsfaglig behandling i form af medicinhåndtering for alle eller nogle af sine beboere, skal registreres som behandlingssted.

Se dog om dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger og sociale dagtilbud for børn og under m.v. i afsnit 1.3. om virksomheder, der ikke anses som behandlingssteder.

Også på kosmetiske klinikker, hvor sygeplejersker, kosmetologer eller andre udfører kosmetisk behandling med Botulinumtoxin eller fillers m.v., sker det efter lægedelegation. Disse klinikker udfører således lægedelegeret behandling, og de skal derfor også registreres som behandlingssteder.

1.2.3. Selvstændig virksomhed

Registreringspligten gælder kun for selvstændig virksomhed, jf. RBT-bekendtgørelsen § 2, stk. 1. Ved selvstændig virksomhed forstås her en virksomhed, der drives af en fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende eller af en juridisk person. En selvstændig virksomhed er typisk kendetegnet ved at have sin egen selvstændige ledelse og i mange tilfælde eget CVR-nummer og/eller P-nummer. Det er dog ikke en forudsætning, at der er tale om en virksomhed, som er registreret i CVR-registret (virk.dk).

Hvis en sundhedsperson, f.eks. en fysioterapeut, udelukkende udfører behandling som led i et ansættelsesforhold, anses den pågældendes virksomhed ikke som en selvstændig virksomhed. Fysioterapeuten vil være omfattet af ansættelsesstedets registrering i Behandlingsstedsregistret, og skal derfor ikke selv registrere en virksomhed.

Konsulentvirksomhed

En sundhedspersons konsulentvirksomhed, hvorfra sundhedspersonen kører ud til patienter og udfører behandling eller kører ud på andre behandlingssteder og udfører patientbehandling, anses som en selvstændig virksomhed, der skal registreres som behandlingssted. Det skyldes, at konsulenten er selvstændigt ansvarlig for sin egen (enkeltmands)virksomhed og den behandling, der ydes i virksomheden.

Honorar for behandlingen bliver udbetalt enten til virksomheden (uanset om virksomheden har et CVR-nummer eller ej) eller udbetalt som B-indkomst.

Regionale lægevagtordninger

Regionale lægevagtordninger anses som selvstændige behandlingssteder.

Det er udelukkende lægevagtordningen som organisation, der skal lade sig registrere. De enkelte vagtlæger knyttet til de regionale lægevagtordninger skal ikke lade sig registrere, fordi de enkelte vagtlægers virksomhed ikke anses som behandlingssteder efter RBT-bekendtgørelsen § 2, stk. 7. Se nærmere herom i afsnit 1.3.a. om virksomhed, der ikke anses som behandlingssteder.

Behandling af patienter i udlandet via internettet

En selvstændig virksomhed, der er etableret i Danmark, hvorfra den tilbyder internetbaseret behandling af patienter i udlandet via digital kommunikation, herunder i form af telemedicin, er omfattet af dansk lovgivning og dermed af registrerings- og tilsynsordningen. Virksomheden skal derfor registreres som behandlingssted.

Medicinsk ledsagelse af patienter mellem Danmark og udlandet

En selvstændig virksomhed, der er etableret i Danmark, og som tilbyder medicinsk ledsagelse af patienter mellem Danmark og udlandet, er omfattet af tilsyns- og registreringsordningen. Ledsagelsen sker helt eller delvist på dansk territorium.

1.3. Virksomhed, der ikke er omfattet af registrerings- eller underretningspligt

Visse typer af virksomhed anses efter RBT-bekendtgørelsens regler ikke for behandlingssteder. Ligeledes anses en række bestemte typer af virksomhed efter praksis - som beror på en fortolkning af de i afsnit 1.2.1, 1.2.2. og 1.3. nævnte betingelser - ikke som behandlingssteder. Sådan virksomhed skal derfor ikke registreres i Behandlingsstedsregistret, og der skal ikke underrettes om den til Styrelsen for Patientsikkerhed.

a. Virksomhed, der ikke anses som behandlingssteder efter RBT-bekendtgørelsen

Familie og venner

Behandlingssteder omfatter ifølge RBT-bekendtgørelsen § 2, stk. 6, ikke sundhedspersoners lejlighedsvise og ulønnede behandling af familie og venner m.v. Typisk er der tale om en håndsrækning i ny og næ til familie, venner og kolleger uden modydelse. Denne type virksomhed anses ikke for at være en selvstændig virksomhed, og den er derfor ikke omfattet af registrerings- eller underretningspligt.

Virksomheder der udfører behandling for regionale lægevagtordninger.

Behandlingssteder omfatter efter RBT-bekendtgørelsen § 2, stk. 7, ikke virksomheder, der udelukkende udfører sundhedsfaglig behandling for registrerede regionale lægevagtordninger. Vagtlægerne sidestilles her med ansatte, da de bliver ledet af ledelsen i lægevagtordningen, og er undergivet lægevagtordningens bindende instrukser, uddannelseskrav og sanktionssystem.

Autoriserede psykologer

Det følger af RBT-bekendtgørelsen § 2, stk. 8, at klinikker, som udfører behandling udelukkende ved autoriserede psykologer, ikke anses som behandlingssteder. Hvis en psykolog udfører behandling i en praksis på delegation af en læge, eller efter dennes anvisning, anses psykologen som en sundhedsperson. Praksissen skal derfor registreres som behandlingssted.

Hvis et behandlingssted tilbyder både psykologisk behandling ved psykologer og f.eks. psykiatrisk behandling ved speciallæger i psykiatri, er behandlingsstedet registreringspligtigt, fordi det tilbyder behandling ved læger, der er sundhedspersoner, og som er underlagt Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn.

b. Virksomhed, der ikke anses som behandlingssteder efter administrativ praksis

I det følgende gennemgås eksempler på virksomhed, der efter praksis ikke anses som behandlingssteder, og dermed ikke skal registreres i Behandlingsstedsregistret eller underrettes om til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Private hjem

Patienters private hjem anses ifølge praksis ikke som behandlingssteder. Udfører eksempelvis hjemmesygeplejen eller sundhedsplejen behandling af en borger i dennes private hjem, skal dette private hjem ikke særskilt registreres, da det ikke anses som et selvstændigt behandlingssted.

Behandling i akutte situationer

En sundhedsperson kan f.eks. være træner, leder eller publikum, og i den egenskab yde førstehjælp eller anden indledende behandling i en akut situation. Sundhedspersonen udfører ikke herved en virksomhed, der ifølge praksis anses som en selvstændig virksomhed.

Hvis eksempelvis en kiropraktor eller en fysioterapeut er træner for et sportshold og i en akut situation bruger sin sundhedsfaglige baggrund til at yde førstehjælp eller indledende behandling til en spiller, der falder og forvrider anklen, skal kiropraktoren og fysioterapeuten ikke registrere en virksomhed som behandlingssted af den grund.

Eksempelvis skal en læge heller ikke registrere en virksomhed som behandlingssted, fordi lægen som forbipasserende yder førstehjælp ved en ulykke eller er med på en spejderlejrtur som leder eller forældre, og der opstår en akut situation, hvor en af spejderne f.eks. får et epileptisk anfald, og lægen bruger sin sundhedsfaglige baggrund til at afhjælpe situationen.

Visse former for erklæringsvirksomhed

I nogle tilfælde udarbejder læger udelukkende erklæringer, der ikke er baseret på lægens egen undersøgelse af patienten, men kun på foreliggende journaloplysninger m.v. Erklæringerne udstedes til administrative formål, f.eks. til brug for kommuners eller forsikrings- og pensionsselskabers behandling af sager om sociale ydelser, førtidspension, erstatning m.v. Sådanne erklæringer er ikke omfattet af bekendtgørelse om afgivelse af erklæringer m.v. Her er ikke tale om sundhedsfaglig behandling. Virksomheden skal derfor ikke registreres i Behandlingsstedsregistret eller underrette om virksomheden til Styrelsen for Patientsikkerhed. Se afsnit 1.2.1. om lægeerklæringsvirksomhed, der anses som registreringspligtig virksomhed.

Sociale tilbud, der ikke udfører sundhedsfaglig behandling

Nogle sociale tilbud udfører ikke sundhedsfaglig behandling som en fast del af deres tilbud, og de anses derfor ikke som behandlingssteder. Det kan f.eks. være bosteder, hvor alle beboerne selv har kontakt med egen læge m.v. og selv opbevarer og doserer egen medicin. Se om bosteder, der udfører sundhedsfaglig behandling i afsnit 1.2.2.

Dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger og sociale dagtilbud til børn og unge

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens skrivelse nr. 9575 af 25. oktober 2010 om medicingivning til børn i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger, at når den behandlende læge har vurderet, at medicinen kan administreres af forældre/personer, der ikke er sundhedsuddannede, vil personalet i pasningsordningen eller skolen også kunne påtage sig dette.

Dagtilbud (daginstitutioner og dagpleje), skoler og skolefritidsordninger, der efter konkret aftale med forældrene således påtager sig at håndtere børns og unges medicin på deres vegne, anses efter denne vejledning ikke som behandlingssteder, fordi de ikke udfører behandling, herunder medicinhåndtering, efter delegation fra den behandlingsansvarlige læge. De fungerer som forældrenes forlængede arm.

Sociale dagtilbud, der modtager hjemmeboende børn og unge, kan også efter konkret aftale med forældre påtage sig at give barnet eller den unge medicin. Det forudsætter dog, at den behandlende læge ikke har vurderet, at medicinen kun kan administreres af forældrene eller af personer med en sundhedsuddannelse. Det sociale dagtilbud fungerer da på samme måde som forældrenes forlængede arm. Det anses derfor ikke som et behandlingssted, og er derfor ikke omfattet af registrerings- og tilsynsordningen.

Alternativ behandling

Klinikker, hvor personer, der ikke er autoriserede sundhedspersoner, udfører alternativ behandling, f.eks. akupunktur og zoneterapi, anses ikke som behandlingssteder. De udfører ikke sundhedsfaglig behandling efter RBT-bekendtgørelsen, og er derfor ikke omfattet at Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige organisationstilsyn.

Bliver den alternative behandling derimod udført af autoriserede sundhedspersoner, f.eks. læger, sygeplejersker eller fysioterapeuter, er der tale om sundhedsfaglig behandling, der er omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn, og behandlingsstedet skal derfor registreres i Behandlingsstedsregistret eller underrette om virksomheden til Styrelsen for Patientsikkerhed, se afsnit 1.2.1. Behandling.

Virksomheder, f.eks. holdingselskaber, der kun ejer anden virksomhed

Virksomheder, der ikke udfører sundhedsfaglig behandling, men udelukkende har til formål at eje en anden virksomhed, der udfører sundhedsfaglig behandling, anses ikke som behandlingssteder. Det kan f.eks. være holdingselskaber eller andre selskaber.

1.4. Registrering af ét eller flere behandlingssteder

Hvis en virksomhed selvstændigt udfører behandling på flere adresser, betragtes hver faste lokalitet til behandling som udgangspunkt for et registreringspligtigt behandlingssted, jf. RBT-bekendtgørelsen § 2, stk. 2.

I vurderingen af, om der er tale om en fast lokalitet indgår bl.a., om lokaliteten er en filial, har faste åbningstider, om der regelmæssigt og jævnligt udføres behandling på lokaliteten, om lokaliteten har behandlingsudstyr, og om lokaliteten bliver markedsført som et behandlingssted.

Der er omvendt ikke tale om en fast lokalitet, når f.eks. et bibliotek et par gange om året stiller et lokale til rådighed for et behandlingssted til udførelse af influenzavaccinationer.

Når eksempelvis en kommunal tandpleje har klinikker på forskellige lokaliteter i kommunen, anses hver af disse klinikker som et registreringspligtigt behandlingssted.

Når en kæde, f.eks. en optikerkæde, omfatter en række behandlingssteder i forskellige byer, anses hvert selvstændige behandlingssted på hver sin adresse, typisk med hvert sit CVR-nummer eller P-nummer, som et registreringspligtigt behandlingssted.

En vaccinationsvirksomhed kan have ansatte, eksempelvis sygeplejersker eller farmakonomer, til at udføre lægedelegerede influenza- og rejsevaccinationer på forskellige faste lokaliteter rundt i landet, herunder på vaccinationsklinikker, apoteker m.v. Hver af disse vaccinationslokaliteter anses som et selvstændigt behandlingssted, der skal registreres af vaccinationsvirksomheden.

Et apotek kan f.eks. også selvstændigt tilbyde influenza- og rejsevaccinationer ved sine ansatte farmakonomer efter delegation fra f.eks. en lokal praktiserende læge. Apoteker, der både tilbyder sådane vaccinationer samt genordinationer ved ansatte behandlerfarmaceuter, skal kun registre ét behandlingssted. Har et apotek også en filial, hvor der tilbydes vaccinationer, skal filialen ligeledes registreres som et behandlingssted. Pligten til at foretage registrering påhviler i praksis apoteksejeren.

Forskellig sundhedsfag virksomhed med samme daglige faglige ledelse

I nogle tilfælde skal regioner, kommuner og private virksomheder kun registrere ét behandlingssted, uagtet de udfører forskellig sundhedsfaglig virksomhed.

Det forudsætter, at den forskellige sundhedsfaglige virksomhed udføres på eller fra samme adresse eller matrikel, under det samme CVR-nummer og har samme ledelse med dagligt fagligt ansvar for den sundhedsfaglige behandling på stedet.

Eksempelvis kan et sygehus have to afdelinger med samme ledende overlæge, som har det daglige faglige ansvar for behandlingen på disse afdelinger. En kommune kan f.eks. på samme adresse have en (udkørende) hjemmesygepleje og hjemmepleje med samme ledende sygeplejerske, som har det daglige faglige ansvar for den sundhedsfaglige behandling, som hjemmesygeplejen og hjemmeplejen udfører.

Private behandlingssteder, f.eks. sociale tilbud, der har både botilbud og værested m.v. på samme matrikel eller i nær tilknytning til hinanden, anses også som ét behandlingssted i de tilfælde, hvor botilbud og værested har den samme daglige faglige ledelse.

Sundhedspersoner på et registreret behandlingssted, f.eks. en speciallægepraksis, kan med mellemrum udføre behandlinger på en anden fast lokalitet (klinik) på en anden adresse, som tilhører behandlingsstedet. Der kan være tale om en såkaldt satellitklinik i en anden by. Denne klinik skal da også registreres som et behandlingssted, jf. dog nedenfor om enkeltmandsvirksomhed på flere faste lokaliteter.

Samarbejdsklinikker

I nogle tilfælde samarbejder eksempelvis flere læger, tandlæger eller fysioterapeuter under samme kliniknavn i samme lejemål på samme adresse, men i hver deres virksomhed med hver deres CVR-nummer. Disse virksomheder anses hver især som selvstændige virksomheder, skønt de helt eller delvist måtte dele behandlingsstedsnavn, klinikpersonale, sekretær, udstyr og/eller journalsystem. De skal derfor hver især registreres som et behandlingssted eller underrette om virksomheden.

Enkeltmandsvirksomhed på flere faste lokaliteter

Hvis en sundhedsperson, f.eks. en fysioterapeut, udfører behandling på flere faste behandlingssteder, som sundhedspersonen er ejer eller medejer af, er der som udgangspunkt tale om selvstændig virksomhed på flere registreringspligtige lokaliteter. Sundhedspersonen er da som ejer eller medejer ansvarlig eller medansvarlig for registrering af hver af behandlingsstederne.

Hvis sundhedspersonen er den eneste i virksomheden, der udfører sundhedsfaglig behandling (enkeltmandspraksisser), dvs. uden brug af medhjælp eller andre sundhedspersoner, men denne virksomhed udøves på flere faste lokaliteter, hvor der således ikke er nogen sundhedsfaglig aktivitet, når sundhedspersonen ikke er til stede, så anses lokaliteterne dog som ét behandlingssted. Det er i så fald kun det sted, hvor sundhedspersonens hovedaktivitet foregår, der skal registreres eller underrettes om, mens lokaliteterne, hvor biaktiviteten foregår, ikke skal registreres eller underrettes om som selvstændige behandlingssteder.

Sygehusenheder

Et sygehus anses efter denne vejledning som en sundhedsproducerende enhed, der danner ramme for behandling under lægeligt ansvar, hvor behandlingen skal kunne varetages under indlæggelse. Enheden kan værre placeret på en eller flere geografisk adskilte matrikler.

Ved sygehusenheder forstås en særskilt enhed af et offentligt eller privat sygehus, hvor der udføres en specialiseret form for sundhedsfaglig behandling under lægelig ledelse. Det kan eksempelvis være en ortopædkirurgisk afdeling, en medicinsk afdeling og en intensiv afdeling.

Afdelingen (sygehusenheden) har en selvstændig klinisk ledelse, der har det faglige ansvar for den sundhedsfaglige behandling på afdelingen. Afdelingen kan være opdelt i flere funktionsenheder, herunder sengeafsnit og ambulatorier.

Alle enheder på et sygehus, med en sådan selvstændig klinisk faglig ledelse, skal registreres som behandlingssteder. Tilhørende afsnit og ambulatorier er omfattet af afdelingens registrering.

Et sygehus med flere afdelinger, f.eks. en ortopædkirurgisk afdeling, en medicinsk afdeling og en intensiv afdeling med hver sin selvstændige kliniske faglige ledelse, skal registrere hver afdeling som et selvstændigt behandlingssted. Har flere afdelinger den samme klinisk faglige ledelse, skal de dog kun registreres som ét behandlingssted, jf. overfor om forskellig sundhedsfaglig virksomhed med samme daglige faglige ledelse.

Der gælder de samme principper for registrering, uanset om der er tale om et offentligt eller privat sygehus.

Bosteder og tilknyttede læger

Nogle sociale tilbud i form af bosteder tilbyder selv f.eks. psykiatrisk behandling og håndtering af beboernes medicin som en fast del af tilbuddet. Bostederne kan have aftaler med praktiserende læger m.v. om psykiatrisk behandling af beboerne på bostedet. I sådanne tilfælde, hvor både den praktiserende læge og bostedet yder sundhedsfaglig behandling, anses både lægens virksomhed og bostedet som behandlingssteder, der hver især skal være registreret i Behandlingsstedsregistret.

Kosmetisk behandling

Klinikker, der udfører behandling i henhold til bekendtgørelse om kosmetisk behandling, anses som behandlingssteder. Kosmetiske behandlingssteder skal således registreres i Behandlingsstedsregistret, uanset at læger og deres eventuelle medhjælp på behandlingsstedet enkeltvis også skal være registreret i Styrelsen for Patientsikkerhed til at udføre kosmetisk behandling.

Enhver klinik, hvor en læge eller dennes medhjælp udfører kosmetisk behandling, anses således som et behandlingssted, og klinikkerne skal hver især registreres i Behandlingsstedsregistret. Uanset, om det er lægen, medhjælpen eller en tredje part, der ejer klinikken, skal ejeren af klinikken sørge for at registrere den som behandlingssted.

Udkørende virksomhed

Med behandlingssteder, hvorfra sundhedspersoner udfører behandling, forstås eksempelvis behandlingssteder, der tilbyder udkørende virksomhed. I praksis kører sundhedspersoner ud fra et behandlingssted og udfører akut eller planlagt behandling på steder, som ikke fast fungerer som behandlingssteder. Det kan eksempelvis være i en borgers hjem, på en virksomhed, ved ulykker eller i forbindelse med transport af en patient. Det kan ligeledes være virksomheder, der tilbyder at varetage behandling på festivaller, landsstævner, spejderlejre, sportslige begivenheder m.v. Det er i denne sammenhæng kun behandlingsstedet, der køres ud fra, som er registreringspligtigt.

Nogle virksomheder tilbyder kun behandling i form af udkørende virksomhed fra en lokalitet. Denne lokalitet anses som ét registreringspligtigt behandlingssted. Det gælder f.eks. præhospital virksomhed som en ambulancevirksomhed, herunder ambulancehelikopter- og ambulanceflyvirksomhed, mobile klinikker samt virksomheder, der tilbyder medicinsk ledsagelse af patienter. Det gælder f.eks. også hjemmesygepleje og sundhedspleje, hvorfra sundhedspersoner tager på ude- eller hjemmebesøg samt selvstændig anæstesilægevirksomhed, hvorfra anæstesilæger tager ud på kirurgiske klinikker og tandklinikker og bedøver patienter i forbindelse med operation.

Hvis sundhedspersoner kører ud fra et behandlingssted og udfører behandling på et andet fast behandlingssted, skal begge behandlingssteder registreres i Behandlingsstedsregistret. Kører eksempelvis en anæstesilæge ud på en tandklinik og udfører anæstesi på tandklinikkens patienter, skal både anæstesilægens virksomhed og tandklinikken registreres. Anæstesilægens virksomhed er således selvstændig ansvarlig for anæstesibehandlingen, mens tandklinikken er selvstændig ansvarlig for tandbehandlingen.

Andre virksomheder tilbyder behandling både på en fast lokalitet og som udkørende virksomhed. Det kan f.eks. være almen praksis, private lægevagtordninger, jordemoderklinikker, fysioterapeutklinikker og fodterapeutklinikker. Uanset dette anses en sådan virksomhed også som ét registreringspligtigt behandlingssted.

En eller to virksomheder under samme virksomhedsnavn

Nogle virksomheder driver under samme behandlingsstedsnavn og CVR-nummer både sundhedsfaglig virksomhed og anden virksomhed. Det kan være et apotek, som også udfører vaccinationer eller en jordemoderklinik, som også sælger babytøj. De skal registrere sig som ét behandlingssted. Er virksomheden derimod opdelt i to selvstændige virksomheder, typisk med hvert sit CVR-nummer, er det dog kun den virksomhed, som udfører sundhedsfaglig behandling, der skal registreres som behandlingssted.

Digital behandlingsvirksomhed/E-sundhed

En selvstændig virksomhed etableret i Danmark, der over internettet eller via en app tilbyder sundhedsfaglig behandling i form af konsultationer ved hjælp af digital kommunikation m.v., f.eks. lægekonsultationer, anses som ét behandlingssted. Dette gælder uanset, at virksomheden ikke har en besøgsadresse, hvor den modtager patienter i behandling, og heller ikke kører ud og behandler patienter, og uanset at kontakten mellem læge og patient kun sker på baggrund af telefonisk eller skriftlig kontakt, typisk pr. mail.

1.5. Behandlingssteder undtaget fra registreringspligt, som i stedet har underretningspligt

Alle offentlige og private behandlingssteder skal registreres som behandlingssted i Styrelsen for Patientsikkerheds Behandlingsstedsregister, medmindre de er omfattet af nærmere bestemte undtagelser fra registreringspligten efter RBT-bekendtgørelsen § 3, stk. 1. De undtagne behandlingssteder skal i stedet underrette Styrelsen for Patientsikkerhed om virksomheden, se nærmere om underretningsformen i afsnit 2.2.

Behandlingssteder, der er undtaget fra at skulle registre sig i Behandlingsstedsregistret, skal ikke betale gebyr til Styrelsen for Patientsikkerhed, og de er ikke omfattet af styrelsens planlagte sundhedsfaglige tilsyn med behandlingssteder.

Følgende behandlingssteder, der er undtaget fra registreringspligt, skal underrette Styrelsen for Patientsikkerhed om virksomheden, jf. afsnit 2.2. :

1) Enkeltmandsvirksomheder, der kun udfører frivillig og ulønnet sundhedsfaglig behandling i forbindelse med arrangementer som festivaler, landsstævner, spejderlejre, sportslige begivenheder samt for humanitære organisationer, sportsklubber m.v.

2) Midlertidige behandlingssteder på arrangementer som festivaler, landsstævner, spejderlejre, sportslige begivenheder m.v. med op til 1.000 deltagere, hvor kun frivillige, ulønnede sundhedspersoner udfører sundhedsfaglig behandling.

3) Behandlingssteder, der har en årlig omsætning på 25.450 kr. eller derunder (i 2019 pris- og lønniveau) opgjort for kalenderåret.

4) Interessentskaber, der er ejet i fællesskab af registrerede behandlingssteder, når interessentskabet ikke udfører sundhedsfaglig behandling ud over den aktivitet, som foregår i ejerkredsens behandlingssteder.

Undtagelserne fra registreringspligt gælder dog ikke for virksomheder, som udfører operative indgreb, medmindre der er tale om mindre indgreb som vaccinationer, blodsukkermålinger, syning af rifter og lignende, jf. RBT-bekendtgørelsen § 3, stk. 2.

Ad nr. 1) Enkeltmandsvirksomhed med én frivillig ulønnet sundhedsperson

En sundhedsperson, f.eks. en læge eller sygeplejerske, der selvstændigt på frivillig og ulønnet basis udfører sundhedsfaglig behandling på et midlertidigt arrangement, f.eks. et sportsstævne, spejderlejr eller for en humanitær organisation eller sportsklub m.v. anses at have en enkeltmandsvirksomhed, som vedkommende skal underrette om til Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. RBT-bekendtgørelsen § 3, stk. 1, nr. 1.

Udfører en sundhedsperson blandt publikum, f.eks. en forælder, sundhedsfaglig behandling i en force majeure situation på et sådan arrangement, i sportsklubben m.v., anses vedkommende ikke at drive enkelmandsvirksomhed af den grund, og skal derfor ikke underrette styrelsen herom.

Ad nr. 2) Midlertidigt arrangement med 1.000 deltagere eller derunder og udelukkende frivillige ulønnede sundhedspersoner

Er der tale om et midlertidigt behandlingssted, eksempelvis på en festival, er det afgørende for henholdsvis registrerings- og underretningspligten, om der forventes over eller under 1.000 deltagere. Udgangspunktet er i denne forbindelse behandlingsstedets rimelige forventning til det samlede antal deltagere.

Forventes der at være over 1.000 deltagere, skal behandlingsstedet registreres i Behandlingsstedsregistret, jf. afsnit 4.2.1. Forventes der at være 1.000 deltagere eller derunder, skal behandlingsstedet ikke registreres i Behandlingsstedsregistret, men der skal underrettes om behandlingsstedet til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Deltagere omfatter dem, som behandlingsstedet har målrettet sit behandlingstilbud til. Det er typisk de optrædende kunstnere og sportsudøvere samt personale og tilskuere.

Hvis et arrangement, f.eks. et sportsstævne arrangerer et midlertidigt behandlingssted, som alene er målrettet til f.eks. sportsudøverne, og som ikke er målrettet tilskuere m.fl., er det dog alene antallet af sportsudøvere, f.eks. boksere, der skal medregnes i deltagerantallet.

Hvis et arrangement, f.eks. en spejderlejr, selv etablerer og driver et behandlingssted med frivillige ulønnede sundhedspersoner, skal arrangøren af spejderlejren underrette Styrelsen for Patientsikkerhed om behandlingsstedet. De frivillige ulønnede sundhedspersoner, som virker på dette behandlingssted, skal ikke underrette om deres virksomhed der, idet de er omfattet af spejderlejrens underretning om behandlingsstedet.

Spejderlejren kan alternativt aftale med et allerede registreret behandlingssted, f.eks. Røde Kors, at Røde Kors skal være ansvarligt for etablering og drift af et behandlingssted under spejderlejren. Spejderlejren skal da ikke underrette om behandlingsstedet, idet behandlingsstedet da vil være omfattet af Røde Kors' registrering. Røde Kors anses således at udføre udkørende virksomhed på lejren, jf. afsnit 1.4.

Ad nr. 3) Omsætning på 25.450 kr. eller derunder (2019 pris- og lønniveau)

Den i nr. 3, nævnte omsætning omfatter behandlingsstedets samlede nettoomsætning, uanset om denne hidrører fra sundhedsfaglig behandling eller andre ordinære aktiviteter, jf. afsnit 1.4. om registrering af en eller flere virksomheder. Omsætningen opgøres som nettoomsætningen, der efter årsregnskabsloven er et udtryk for virksomhedens samlede salg eksklusiv moms, afgift og skat. Nettoomsætning defineres i Årsregnskabsloven som:

»Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v., der henhører under selskabets ordinære aktiviteter med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet.«

Viser det sig senere, at omsætningen mod forventet overstiger 25.450 kr., skal behandlingsstedet registrere sig og betale gebyr for det pågældende år, jf. dog reglerne om halvt gebyr som omtalt i afsnit 4.2.

Da offentlige behandlingssteder typisk ikke har en omsætning, vil reglen om undtagelse fra registrering og gebyr ved en årlig omsætning på højst 25.450 i praksis i almindelighed ikke kunne finde anvendelse på offentlige behandlingssteder.

Omsætningsbeløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med Finansministeriets indeks for pris- og lønudviklingen, og offentliggøres på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, www.stps.dk.

Ad nr. 4) Interessentskaber ejet i fællesskab af registrerede behandlingssteder

De i nr. 4 nævnte interessentskaber, der er ejet i fællesskab af registrerede behandlingssteder, der betaler gebyr, skal ikke også registreres og betale gebyr. Undtagelsen fra registrering og gebyr forudsætter dog, at interessentskabet ikke udfører sundhedsfaglig behandling ud over den aktivitet, som foregår i ejerkredsens behandlingssteder. Eksempelvis kan nogle praksis med læger, tandlæger, fysioterapeuter m.fl. sammen have etableret et fællesejet interessentskab med ansatte sygeplejersker, laboranter eller andet sundhedspersonale, der udelukkende udfører behandling i ejerkredsens praksisser.

Det er en forudsætning, at det fælles interessentskab er beliggende på samme adresse som mindst en af ejerkredsens enkeltmandsvirksomheder, for at være undtaget fra at skulle registrere sig.

2. Registrering af eller underretning om behandlingssted

Styrelsen for Patientsikkerhed har oprettet et Behandlingsstedsregister, som skal indeholde følgende oplysninger om det registrerede behandlingssted (Behandlingsstedsregister-oplysninger), jf. RBT-bekendtgørelsen § 5:

1) Behandlingsstedets navn.

2) Behandlingsstedets adresse (besøgsadresse og aktivitetsadresse).

3) Om der udføres behandling på behandlingsstedets adresse.

4) Behandlingsstedets telefonnummer.

5) Behandlingsstedets hjemmesideadresse, når behandlingsstedet har en hjemmeside.

6) Behandlingsstedets CVR-nummer, når behandlingsstedet har et.

7) Behandlingsstedets P-nummer, når behandlingsstedet har et.

8) Behandlingsstedets enhedstype, jf. RBT-bekendtgørelsen § 2, stk. 1.

9) Behandlingsstedets hovedspeciale og bispeciale, når der er tale om et lægeligt behandlingssted eller en tandklinik.

10) Behandlingsstedets organisatoriske tilhørsforhold.

11) Behandlingsstedets registreringskategori, jf. RBT-bekendtgørelsen § 15.

12) Om behandlingsstedet har en forventet årlig nettoomsætning på mellem 25.451 og 50.900 kr. (i 2019 pris- og lønniveau), når behandlingsstedet er omfattet af reglerne om halvt gebyr efter RBT-bekendtgørelsen § 16, stk. 3. Se nærmere om beregning af nettoomsætning i afsnit 1.5.

13) Om behandlingsstedet kun udfører frivillig, ulønnet sundhedsfaglig behandling, når det er tilfældet.

14) Autorisations-id og navn på behandlingsstedets virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge, når behandlingsstedet skal have en sådan efter lov om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger.

15) Behandlingsstedets EAN-nummer, når der er tale om et offentligt behandlingssted.

16) Behandlingsstedets reference-id, når behandlingsstedet ønsker at faktura for gebyr, jf. RBT-bekendtgørelsen § 18, stk. 1, skal henvise dertil.

17) Behandlingsstedets e-mailadresse til modtagelse af den i RBT-bekendtgørelsen § 18, stk. 1, nævnte faktura og henvendelser om registrering og gebyr, herunder når behandlingssteder ikke har en e-Boks.

18) Behandlingsstedets SOR-id.

Behandlingsstedets adresse er som udgangspunkt den, hvor eller hvorfra behandlingen bliver udført.

Behandlingssteder, herunder privat konsulentvirksomhed, der udelukkende tilbyder udkørende behandling, skal derfor registrere adressen, hvorfra behandlingen sker. Det vil i mange tilfælde også være virksomhedens adresse. Desuden skal det oplyses, at der ikke udføres behandling på adressen.

Det er behandlingsstedets egen forventning til nettoomsætning, der sigtes til med oplysningen i nr. 12. Et behandlingssted, som har angivet en forventet årlig nettoomsætning på mellem 25.451 og 50.900 kr. skal snarest ændre sin registrering, hvis behandlingsstedet bliver opmærksom på, at nettoomsætningen kommer til at ligge under 25.451 kr. eller over 50.900 kr. Det er fordi, styrelsen udsender en faktura på gebyr ud fra disse oplysninger.

Behandlingsstedet får automatisk et SOR-id ved oprettelse i SOR (Sundhedsvæsenets Organisationsregister). Registrering i Styrelsen for Patientsikkerheds Behandlingsstedsregister via en selvregistreringsløsning sker på dette SOR-id for behandlingssteder oprettet i SOR.

Oplysninger om et behandlingssted, som er registreret i SOR, vil løbende blive overført elektronisk til selvregistreringsløsningen. Oplysninger om registreringskategori m.v., som behandlingsstederne registrerer i selvregistreringsløsningen, vil også blive overført løbende til Behandlingsstedsregistret.

Se om krav til underretning under pkt. 2.2.

2.1. Fremgangsmåden ved registrering

Det er en betingelse for registrering i Behandlingsstedsregistret, at behandlingsstedet er blevet oprettet i SOR.

Ved registrering i Behandlingsstedsregistrets selvregistreringsløsning skal behandlingssteder og regioner anvende deres medarbejdersignatur. Behandlingssteder uden CVR-nummer skal bruge ejerens personlige Nem ID.

Et behandlingssted, der er blevet oprettet i SOR, skal via Styrelsen for Patientsikkerheds selvregistreringsløsning på styrelsens hjemmeside (www.stps.dk) kontrollere, om oplysningerne om behandlingsstedet er registreret korrekt og tilføje relevante oplysninger om registreringskategori m.v. Når denne kontrol og registrering er gennemført, er behandlingsstedet registreret i Behandlingsstedsregistret. Dette gælder uanset, at registreringsoplysningerne først bliver gjort offentligt tilgængelige nogle dage efter registreringen.

Et behandlingssted er registreret, når det er oprettet i SOR og har tilføjet oplysninger om behandlingsstedet i Behandlingsstedsregistret (behandlingsstedsregister-oplysninger 1-17).

Fremgangsmåden for registrering afhænger af typen af behandlingssted. På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside er der nærmere information om, hvordan behandlingsstederne praktisk registrerer sig i Behandlingsstedsregistret via selvregistreringsløsningen.

2.1.1. Private behandlingssteder

Nogle private behandlingssteder er allerede oprettet i SOR, mens andre skal oprettes som led i deres registrering i Behandlingsstedsregistret. Oprettelsen i SOR skal ske på forskellig måde, afhængig af om der er tale om et privat behandlingssted med CVR-nummer, et privat sygehus med sygehusafdelinger eller et privat behandlingssted uden CVR-nummer.

Private behandlingssteder med CVR-nummer

Private behandlingssteder med CVR-nummer, der ikke er oprettet i SOR, skal oprette behandlingsstedet i SOR med de i nr. 1 og 2 og 4-10 nævnte behandlingsstedsregister-oplysninger via selvregistreringsløsningen eller direkte i SOR.

Dernæst skal behandlingsstedet elektronisk registrere de i nr. 3 og 11-17 nævnte relevante oplysninger i selvregistreringsløsningen. Herefter er behandlingsstedet registreret i Behandlingsstedsregistret.

Private sygehuse

Det er de private sygehuses sygehusafdelinger, der skal registreres som et behandlingssted. Private sygehuse, der ikke er oprettet i SOR, skal anmode Sundhedsdatastyrelsen om at oprette sygehuset med sine sygehusafdelinger i SOR og med de i nr. 1 og 2 og 4-10 nævnte oplysninger (for hver sygehusafdeling).

Sundhedsdatastyrelsen skal senest 2 uger efter modtagelse af anmodning herom oprette det private sygehus i SOR.

Er behandlingsstedet registreret i SOR, skal behandlingsstedet sørge for, at oplysningerne (nr. 1 og 2, og 4-10) er registreret korrekt. Dernæst skal det private sygehus for hver sygehusafdeling i selvregistreringsløsningen i forhold til sygehuset registrere behandlingsstedsregister-oplysningerne nr. 3 og 11-17, som nævnt i RBT-bekendtgørelsen § 5, der er relevante. Herefter er hver sygehusafdeling registreret som behandlingssted i Behandlingsstedsregistret.

Oplysning om virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge

Private lægeklinikker og tandklinikker med mere end én læge eller tandlæge skal oplyse navn og autorisations-id på den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge (behandlingsstedsregister-oplysning nr. 11), hvis klinikken skal have en sådan efter lov om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger. For lægeklinikker kræves dette dog ikke, hvis alle læger på klinikken arbejder efter overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Undtaget fra kravet om virksomhedsansvarlig læge er desuden de i sundhedsloven § 79, stk. 2, nævnte private specialsygehuse.

Private behandlingssteder uden CVR-nummer

Private behandlingssteder, der ikke har et CVR-nummer, skal anmode Sundhedsdatastyrelsen om at oprette behandlingsstedet i SOR med behandlingsstedsregister-oplysningerne nr. 1 og 2, og 4-10, som nævnt i RBT-bekendtgørelsens § 5. Sundhedsdatastyrelsen skal senest 2 uger efter anmodningen oprette behandlingsstedet i SOR. Når behandlingsstedet er oprettet i SOR, skal behandlingsstedet anmode Styrelsen for Patientsikkerhed om at registrere behandlingsstedet i Behandlingsstedsregistret med behandlingsstedsregister-oplysningerne nr. 1 og 2, og 4-10 fra SOR samt relevante oplysninger i nr. 3 og 11-17. Herefter er behandlingsstedet registreret i Behandlingsstedsregistret.

Et behandlingssted uden CVR-nummer registrerer sig ved at udfylde en elektronisk blanket med de relevante behandlingsstedsoplysninger (nr. 1-18).

Styrelsen vil i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen overføre de angivne behandlingsstedsregister-oplysninger (nr. 1 og 2, og 4-10) til SOR. Når behandlingsstedet er registreret i SOR vil styrelsen påføre behandlingsstedsoplysninger til registreringen (nr. 3 og 11-17).

Herefter er behandlingsstedet registreret i Behandlingsstedsregistret.

2.1.2. Kommunale behandlingssteder

Alle kommunale behandlingssteder skal oprettes i SOR.

Kommunale behandlingssteder, der ikke er oprettet i SOR, skal anmode Sundhedsdatastyrelsen om, at blive oprettet i SOR, med oplysningerne i nr. 1 og 2 og 4-10, som nævnt i RBT-bekendtgørelsen § 5. De kommunale behandlingssteder skal herefter via selvregistreringsløsningen kontrollere, at oplysningerne nr. 1 og 2 og 4-10 er registreret korrekt. Herefter skal de kommunale behandlingssteder registrere de i nr. 3 og 11-17 nævnte relevante oplysninger om gebyrkategori m.v.

Ovennævnte selvregistreringsløsning forventes at gælde fra starten af 2020 for alle kommunale behandlingssteder. Styrelsen for Patientsikkerhed vil orientere den enkelte kommne, når den er overgået til selvregistreringsløsningen.

Midlertidig blanketløsning

Kommunale behandlingssteder skal registreres i Behandlingsstedsregistret. Det skal, inden ovennævnte selvregistreringsløsning er til rådighed, ske via en midlertidig elektronisk blanketløsning på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, www.stps.dk.

Blanketten skal udfyldes med de relevante behandlingsstedsregister-oplysninger (nr. 1-17). Herefter er behandlingsstedet registreret i Behandlingsstedsregistret.

2.1.3. Regionale behandlingssteder

Regionale behandlingssteder omfatter regionale sygehusenheder i registreringskategori 1, typisk sygehusafdelinger, samt præhospitale enheder og andre regionale behandlingssteder i registreringskategori nr. 2-5.

Regionale sygehusenheder (afdelinger)

De regionale sygehusenheder (typisk afdelinger) er allerede oprettet i SOR, men på forskellige måder, der ikke er entydige eller direkte sammenlignelige. Derfor skal regionsrådene selv via selvregistreringsløsningen angive de i SOR oprettede sygehusafdelinger, hvor eller hvorfra der bliver udført behandling, men f.eks. ikke enheder, der kun varetager administrative opgaver. Efter angivelse af sygehusafdelingen i selvregistreringsløsningen bliver den registreret i Behandlingsstedsregistret.

Andre regionale behandlingssteder

De andre regionale behandlingssteder i registreringskategori nr. 2-5, f.eks. sociale tilbud, som bosteder, botilbud og opholdssteder, misbrugsbehandlingssteder, psykiatriske behandlingssteder, sundhedshuse og præhospitale enheder m.v. skal oprette sig i SOR med behandlingsstedsregister-oplysningerne nr. 1 og 2, og 4-10, som nævnt i RBT-bekendtgørelsen § 5.

Efterfølgende skal de registrere behandlingsstedsregister-oplysningerne nr. 3 og 11-17 i selvregistreringsløsningen. Herefter er behandlingsstedet registreret i Behandlingsstedsregistret.

2.1.4. Statslige behandlingssteder

Statslige behandlingssteder skal anmode Sundhedsdatastyrelsen om at oprette behandlingsstedet i SOR med de i nr. 1 og 2 og 4-10 nævnte behandlingsstedsregister-oplysninger, jf. RBT-bekendtgørelsen § 5.

Sundhedsdatastyrelsen skal senest 2 uger efter modtagelse af anmodning herom oprette behandlingsstedet i SOR, jf. RBT-bekendtgørelsen § 12, stk. 2. De i SOR oprettede statslige behandlingssteder skal i selvregistreringsløsningen kontrollere, at behandlingsstedsregister-oplysningerne nr. 1 og 2 og 4-10 er registreret korrekt i SOR. Dette skal også kontrolleres for hver af de statslige sygehusenheder (afdelinger). De statslige behandlingssteder skal sørge for, at oplysningerne bliver rettet i SOR, hvis de ikke er registreret korrekt.

Dernæst skal det statslige behandlingssted, herunder for sine sygehusenheder (afdelinger), registrere behandlingsstedsregister-oplysningerne nr. 3 og 11-17, som er relevante, i selvregistreringsløsningen. Herefter er hvert behandlingssted, herunder sygehusenhed (afdeling), registreret i Behandlingsstedsregistret.

2.2. Fremgangsmåden ved underretning

Behandlingssteder, herunder selvstændige virksomheder, som er undtaget fra registreringspligt, jf. afsnit 1.5., skal underrette Styrelsen for Patientsikkerhed om deres virksomhed på styrelsens hjemmeside (www.stps.dk), jf. RBT-bekendtgørelsen § 4.

Nye behandlingssteder, herunder virksomheder, er forpligtet til at underrette om virksomheden, inden de påbegynder behandling, jf. RBT-bekendtgørelsen § 4, stk. 4. Det er i praksis ejeren af behandlingsstedet, der skal sørge for denne underretning og for at opdatere de oplysninger, der er underrettet om. Opdateringen skal navnlig ske ved ændringer, som kan indebære, at behandlingsstedet ikke længere opfylder betingelserne for at være undtaget fra registrering og planlagt sundhedsfagligt tilsyn.

Underretning om virksomheden skal ske på en elektronisk blanket på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside (www.stps.dk). Underretningen skal oplyse om, hvorfor virksomheden mener, at den er undtaget fra registreringspligt.

Behandlingsstedet/virksomheden skal ved underretningen give nedenstående oplysninger:

1)
Enkeltmandsvirksomheder, der kun udfører frivillig og ulønnet sundhedsfaglig behandling i forbindelse med arrangementer som festivaler, landsstævner, spejderlejre, sportslige begivenheder samt for humanitære organisationer, sportsklubber m.v., skal oplyse;
 
virksomhedens eventuelle CVR-nummer og sundhedspersonens autorisations-id.
2)
Midlertidige behandlingssteder på arrangementer som festivaler, landsstævner, spejderlejre, sportslige begivenheder m.v. med op til 1.000 deltagere, hvor kun frivillige, ulønnede sundhedspersoner udfører sundhedsfaglig behandling, skal oplyse;
 
behandlingsstedets eventuelle CVR-nummer, arrangementets navn og adresse samt perioden, hvor der udføres sundhedsfaglig behandling på det midlertidige behandlingssted.
3)
Behandlingssteder, der har en årlig omsætning på højst 25.450 kr. eller derunder (i 2019 pris- og lønniveau) opgjort for kalenderåret, skal oplyse;
 
virksomhedens eventuelle CVR-nummer, autorisations-id på behandlingsstedets sundhedspersoner samt behandlingsstedets kontaktoplysninger.
4)
Interessentskaber, der er ejet i fællesskab af registrerede behandlingssteder, og som ikke udfører sundhedsfaglig behandling ud over den aktivitet, som foregår i ejerkredsens behandlingssteder, skal oplyse;
 
virksomhedens CVR-nummer, CVR-nummer for ejerkredsens registrerede behandlingssteder, virksomhedens adresse og hvilke sundhedsprofessioner, der er tilknyttet selskabet.

Behandlingsstederne skal underrette Styrelsen for Patientsikkerhed, når deres virksomhed, herunder deres frivillige ulønnede virksomhed, ophører.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter sundhedsloven 213 e, stk. 2, afkræve ethvert behandlingssted oplysninger, som er nødvendige for styrelsens kontrol med, om undladelse af registrering er berettiget. Se afsnit 6 om strafbarhed ved undladelse af at efterkomme en pligt til registrering af behandlingssted.

3. Registrering af ændringer og afregistrering m.v.

Styrelsen skal til enhver tid via Behandlingsstedsregistret have et aktuelt overblik over eksisterende behandlingssteder.

Behandlingsstedet - i praksis ejeren af behandlingsstedet - er ansvarligt for de oplysninger, der er registreret i Behandlingsstedsregistret, og for at oplysningerne til stadighed er opdaterede.

Viser det sig, at nogle af de registrerede oplysninger, f.eks. om hoved- eller bispecialer, registreringskategori m.v., ikke længere er korrekte, fordi en enkeltmandspraksis udvides til en flermandspraksis, eller fordi en flermandspraksis får flere specialer, skal behandlingsstedet rette oplysningerne snarest efter, at forholdene er ændret. Hvis behandlingsstedet ikke retter dem, kan Styrelsen for Patientsikkerhed efter høring af behandlingsstedet foranledige, at oplysningerne bliver rettet.

Et behandlingssted, der er ophørt, må ikke længere være registreret i Behandlingsstedsregistret, og den for behandlingsstedet registreringsansvarlige skal derfor foretage afregistrering senest 2 uger efter, at behandling på behandlingsstedet er ophørt. Sker det ikke, og bliver Styrelsen for Patientsikkerhed opmærksom på, at behandlingsstedet er ophørt, kan styrelsen afregistrere behandlingsstedet.

Hvis der ikke sker afregistrering ved ophør af et behandlingssted, vil Styrelsen for Patientsikkerhed automatisk en gang årligt sende faktura for gebyr til behandlingsstedet.

Et behandlingssted, som er omfattet af underretningspligt, skal underrette Styrelsen for Patientsikkerhed senest 2 uger efter, at behandling på behandlingsstedet er ophørt. Underretter et ophørt behandlingssted ikke Styrelsen for Patientsikkerhed om ophøret, kan Styrelsen for Patientsikkerhed slette behandlingsstedet af sit register.

4. Registreringskategorier og gebyr

4.1. Registreringskategorier

Behandlingssteder omfattet af registreringspligten er i forhold til registrering og fastsættelse af gebyrer inddelt i følgende kategorier:

1)
Private, regionale og statslige sygehusenheder med og uden sengepladser.
2)
Andre behandlingssteder end de i nr. 1 nævnte med flere læger eller tandlæger.
3)
Andre behandlingssteder end de i nr. 1 og 2 nævnte,
 
a)
med én læge eller én tandlæge eller flere læger eller tandlæger, som sammenlagt udfører lægelig behandling eller tandbehandling maksimalt svarende til én fuldtidsstilling, og
 
b)
kiropraktorklinikker, apoteker, herunder filialer med behandlerfarmaceuter, vaccinationsklinikker, lægevagtordninger og præhospitale enheder.
4)
Andre behandlingssteder end de i nr. 1-3 nævnte, hvor flere sundhedspersoner udøver behandling (flermandspraksisser), herunder fysioterapiklinikker, jordemoderklinikker, tandplejeklinikker, klinisk tandteknikklinikker, ergoterapiklinikker, fodterapeutklinikker, bandagistklinikker, klinisk diætistklinikker, optikervirksomheder samt plejehjem, plejecentre, hjemmesygepleje, sociale tilbud, herunder bosteder, botilbud og opholdssteder, genoptræningscentre, sundhedscentre, og centre for misbrugsbehandling.
5)
Andre behandlingssteder end de i nr. 1-4 nævnte, hvor én sundhedsperson udøver behandling (enkelmandspraksisser), herunder fysioterapiklinikker, jordemoderklinikker, tandplejeklinikker, klinisk tandteknikklinikker, ergoterapiklinikker, fodterapeutklinikker, bandagistklinikker, klinisk diætistklinikker og optikervirksomheder.

Det har ikke betydning for registreringskategorien, om det er sundhedspersonen, dennes medhjælp, en tredje person, eller en juridisk person i form af f.eks. et selskab, der er ejer eller medejer af klinikken.

En enkeltmandspraksis i kategori nr. 3 a eller kategori nr. 5 ændrer ikke kategori, fordi der i praksissen kortvarigt er en vikar pga. ejers barsel, sygdom, uddannelse og lignende, heller ikke selvom dette indebærer, at vikaren i begyndelsen og slutningen af vikarperioden kortvarigt er i enkeltmandspraksissen samtidigt med ejer.

Det er afgørende for vurderingen af, om et behandlingssted hører under henholdsvis gebyrkategori nr. 2 eller nr. 3 a, at læger og tandlæger er tilknyttet behandlingsstedet og udfører behandling der. Det er uden betydning, om læger og tandlæger er tilknyttet i form af ansættelse eller leverer ydelser til behandlingsstedet på grundlag af en aftale eller kontrakt.

Er en læge med egen virksomhed A eksempelvis tilknyttet det selvstændige behandlingssted B som behandler på kontraktmæssig basis, skal lægen registrere virksomhed A som et behandlingssted, idet der da er tale om, at lægen udøver en selvstændig virksomhed. Desuden skal behandlingssted B registreres i kategori nr. 2 eller nr. 3 a afhængig af, hvor mange læger behandlingsstedet har tilknyttet.

Registreringskategorierne er opbygget trinvist. Det indebærer, at et behandlingssted, der f.eks. opfylder kriterierne i kategori 2, vil skulle registreres i denne kategori, uanset om behandlingsstedstypen er nævnt i kategori nr. 3 eller 4. Dog skal kiropraktorklinikker, vaccinationsklinikker, lægevagtordninger og præhospitale enheder altid registreres i kategori nr. 3 b. Selvom vaccinationsklinikken eller lægevagtordningen har tilknyttet flere læger, der sammenlagt udfører lægelig behandling svarende til mere end en fuldtidsstilling, skal de således registreres i kategori nr. 3 b.

Ved opgørelsen af, om behandlingsstedet sammenlagt udfører lægelig behandling eller tandbehandling maksimalt svarende til en fuldtidsstilling, medregnes ikke behandling, som udføres af læger eller tandlæger, som ikke har ret til selvstændigt virke, eller som er under uddannelse til speciallæge eller specialtandlæge, jf. RBT-bekendtgørelsen § 15, stk. 2.

Læger, der arbejder i en solopraksis som led i deres hoveduddannelse, skal således ikke indgå i opgørelsen af antal årsværk ved opgørelsen af gebyrkategori. Det betyder, at en solopraksis, der ansætter læger under speciallægeuddannelse, skal registreres i kategori nr. 3 a og således kun betale gebyr som en enkeltmandsvirksomhed. Tilsvarende gælder, hvis en solopraksis ansætter en læge uden ret til selvstændigt virke. Denne skal heller ikke indgå i opgørelsen af antal årsværk ved opgørelse af gebyrkategori.

Hvis f.eks. et plejecenter, socialt tilbud, misbrugsbehandlingssted, sundhedscenter, optikervirksomhed eller andet behandlingssted har ansat eller i øvrigt tilknyttet flere læger, der er ansvarlige for patientbehandling på stedet, og som sammenlagt udfører behandling svarende til mere end én fuldtidsstilling, er behandlingsstedet omfattet af kategori nr. 2. Hvis bostedet har tilknyttet én læge, eller flere læger som sammenlagt udfører arbejde maksimalt svarende til én fuldtidsstilling, er behandlingsstedet omfattet af kategori nr. 3 a.

En fysioterapiklinik, der f.eks. også tilbyder kiropraktorbehandling, skal registreres som kiropraktorklinik i kategori nr. 3 b.

Flermandspraksis uden læger, tandlæger eller kiropraktorer, skal altid registreres i kategori nr. 4.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter sundhedsloven § 213 e, stk. 2, afkræve ethvert behandlingssted oplysninger, som er nødvendige for Styrelsen for Patientsikkerheds kontrol med, om der er sket korrekt registrering af behandlingsstedet eller undladelse deraf.

Kosmetiske klinikker

Efter bekendtgørelse om kosmetisk behandling skal den registrerede læge ved brug af medhjælp være tilknyttet behandlingsstedet på en sådan måde, at vedkommende kan påse, at virksomheden, der udføres på vedkommendes vegne, udføres i overensstemmelse med god faglig praksis og med den lovgivning, som lægen er forpligtet til at overholde. En kosmetisk klinik, der har tilknyttet én læge, der varetager supervisionen af den kosmetiske medhjælp i et omfang svarende til maksimalt en fuldtidsstilling, skal registreres i kategori nr. 3 a. Er der flere læger tilknyttet den kosmetiske klinik, som sammenlagt udfører behandling svarende til mere end en fuldtidsstilling, herunder superviserer medhjælpen, skal den kosmetiske klinik registreres i kategori nr. 2.

Varetager en læge, fra lægens virksomhed på kontraktsbasis, supervisionen af en medhjælp på en kosmetisk klinik, som ejes af en anden end lægen, anses selve lægens virksomhed også som en selvstændig virksomhed, der skal registreres i henholdsvis kategori nr. 2 eller nr. 3 a afhængigt af, om lægens virksomhed har én eller flere læger tilknyttet.

4.2. Gebyrer og gebyropkrævning

Et behandlingssted, der er registreret i Behandlingsstedsregistret, skal betale et årligt gebyr til styrelsen til dækning af styrelsens udgifter til registreringsordningen efter sundhedsloven § 213 c, stk. 1, og tilsynet efter sundhedsloven § 213, stk. 1 og 2. Det gælder også, hvor et behandlingssted kun er registreret en del af året.

Gebyret udgør, jf. RBT-bekendtgørelsen § 16, stk. 2, årligt i grundbeløb pr. 1. januar 2019 for behandlingssteder i kategori nr. :

1) 11.362 kr.

2) 7.578 kr.

3) 4.164 kr.

4) 2.344 kr.

5) 2.009 kr.

Dog skal hvert regionsråd betale et samlet årligt gebyr for sine behandlingssteder i kategori 1 (sygehusenheder). Det samlede gebyr for de 5 regioner udgør i 2019-pris- og lønniveau 18.827.111 kr. jf. RBT-bekendtgørelsen § 16, stk. 6. Gebyret fordeles mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen.

Registrerede behandlingssteder med en årlig omsætning på mellem 25.451 kr. og 50.900 kr. (i 2019-pris- og lønniveau) skal kun skal betale halvdelen af det gebyr, som behandlingsstedet ellers skulle have betalt afhængig af kategori, jf. RBT-bekendtgørelsen § 16, stk. 3. Omsætningen omfatter behandlingsstedets samlede nettoomsætning, uanset om denne hidrører fra sundhedsfaglig behandling eller andre aktiviteter. Se afsnit 1.5. om beregning af nettoomsætningen og afsnit 1.4. om registrering af en eller flere virksomheder.

Da offentlige behandlingssteder typisk ikke har en omsætning, vil reglen om betaling af halvdelen af gebyret i praksis i almindelighed ikke kunne finde anvendelse på offentlige behandlingssteder.

Osteopater kan fra 1. juli 2018 blive autoriseret i henhold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven). Personer, der på dette tidspunkt udøver virksomhed som osteopat her i landet, kan uden autorisation fortsat betegne sig som osteopat frem til den 30. juni 2023. Behandlingssteder, omfattet af registreringspligten, hvor autoriserede osteopater udøver behandling, skal senest 6 måneder efter, at osteopaten er meddelt autorisation, registrere den osteopatiske virksomhed i Behandlingsstedsregistret, jf. lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 70 b, stk. 3.

Med reglernes indførelse blev det forudsat, at Styrelsen for Patientsikkerhed som noget nyt skal føre et indledende tilsyn med alle behandlingssteder med autoriserede osteopater, der registrerer sig i perioden fra 1. juli 2018 til og med 31. december 2021 – og ikke blot et udsnit af osteopatvirksomheder.

Behandlingssteder med autoriserede osteopater skal, ud over det ovennævnte gebyr, betale et engangsgebyr i registreringsåret til dækning af Styrelsen for Patientsikkerheds udgifter til forberedelse og gennemførelse af dette tilsyn, jf. § 17 i RBT-bekendtgørelsen. Udgifterne dækker tilsynsbesøg, herunder udvikling af et relevant sæt af målepunkter. Engangsgebyret udgør 6.022 kr. i grundbeløb pr. 1. januar 2018 for behandlingssteder med autoriserede osteopater, der registrerer sig i perioden til og med 30. juni 2021. Reglerne om dette engangsgebyr og styrelsens tilsyn med alle registrerede behandlingssteder med autoriserede osteopater vil automatisk blive ophævet per 30. juni 2021, medmindre andet måtte blive bestemt inden denne dato, jf. RBT-bekendtgørelsen § 26, stk. 8. Behandlingssteder med autoriserede osteopater, som registrerer sig efter denne dato, skal ikke betale dette engangsgebyr.

Alle de nævnte gebyrer og omsætningsbeløbene reguleres en gang årligt den 1. januar med Finansministeriets indeks for pris- og lønudviklingen.

Gebyrerne og omsætningsbeløbene offentliggøres på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside www.stps.dk.

Et kosmetisk behandlingssted skal også betale gebyr, uanset at den til kosmetisk behandling registrerede læge også har betalt gebyr til Styrelsen for Patientsikkerhed for sin registrering til at udføre kosmetisk behandling, herunder for eventuel medhjælp, efter bekendtgørelse om kosmetisk behandling.

Gebyropkrævning

Styrelsen udsender i registreringsåret en faktura til behandlingssteder på gebyret med 30 dages betalingsfrist. De efterfølgende år udsender styrelsen faktura på gebyret i årets første kvartal med 30 dages betalingsfrist.

Faktura sendes til det private sygehus for dets sygehusafdelinger.

Styrelsen udsender hvert år til hvert regionsråd en faktura for det samlede gebyr for alle regionens sygehusenheder.

Hvis behandlingsstedet ikke betaler et forfaldent gebyr, kan beløbet inddrives af restancemyndigheden efter reglerne herom i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

4.2.1. Behandlingssteder med frivilligt ulønnet sundhedspersonale, som er undtaget fra gebyr

Registreringspligtige behandlingssteder, der kun har frivillige ulønnede sundhedspersoner til at udføre behandling, skal registrere behandlingsstedet, men de er undtaget fra betaling af gebyr. Det drejer sig om:

1) Større midlertidige behandlingssteder på arrangementer som festivaler, landsstævner, spejderlejre, sportslige begivenheder, humanitære organisationer, sportsklubber m.v. med forventet over 1.000 deltagere, hvor kun frivillige ulønnede sundhedspersoner udfører sundhedsfaglig behandling.

2) Andre behandlingssteder, dvs. større eller mindre faste behandlingssteder, f.eks. humanitære behandlingstilbud, der kun udfører sundhedsfaglig behandling ved frivillige ulønnede sundhedspersoner.

Enkeltmandsvirksomheder og mindre midlertidige behandlingssteder med op til 1000 deltagere, der alene udfører behandling ved frivillige og ulønnede sundhedspersoner er undtaget fra registrering og dermed fra betaling af gebyr, se afsnit 1.5.

Ad nr. 1) Større midlertidige behandlingssteder med over 1000 deltagere

Hvis et større arrangementet, f.eks. en festivalarrangør selv etablerer og driver et behandlingstilbud på en festival med frivillige ulønnede sundhedspersoner, skal festivalarrangøren registrere behandlingsstedet i Behandlingsstedsregistret. De frivillige ulønnede sundhedspersoner, som virker på dette behandlingssted, skal ikke underrette om eller registrere deres virksomhed der, idet de er omfattet af arrangørens registrering af behandlingsstedet.

Festivalarrangøren kan alternativt aftale med et allerede registreret behandlingssted, f.eks. Røde Kors, at Røde Kors skal være ansvarligt for etablering og drift af et behandlingssted under festivalen. Festivalarrangøren skal da ikke underrette om eller registrere behandlingsstedet, idet det da vil være omfattet af Røde Kors' registrering. Røde Kors anses således at udføre udkørende virksomhed på festivallen, jf. afsnit 1.4. om udkørende virksomhed.

Se nærmere om beregning af deltagerantal m.v. i afsnit 1.5.

Ad nr. 2) Faste behandlingssteder

Et fast behandlingssted med udelukkende frivillige ulønnede sundhedspersoner kan eksempelvis være en velgørende institutions sundhedsklinik for udsatte grupper, som hjemløse, flygtninge m.v. eller det kan være et fysioterapitilbud til sportsudøvere i en sportsklub m.v.

Hvis der er tale om et fast behandlingssted med udelukkende frivillige ulønnede sundhedspersoner, skal det registreres som behandlingssted i Behandlingsstedsregistret, men er undtaget fra betaling af gebyr.

De frivillige ulønnede sundhedspersoner, som virker på disse behandlingssteder, skal ikke underrette om eller registrere deres virksomhed der.

Er en sportsklub ansvarlig for etablering og drift af behandlingstilbuddet med frivillige sundhedspersoner, så er det sportsklubben, der skal registrere det som behandlingssted.

Er det et allerede etableret behandlingssted, f.eks. en fysioterapiklinik, der lejer sig ind eller låner lokaler i f.eks. en sportsklub, er det fysioterapiklinikken, som skal registrere behandlingsstedet. En sundhedsperson, f.eks. en kiropraktor, der fast og selvstændigt udfører behandling i lånte lokaler i sportsklubben, skal registrere et behandlingssted i Behandlingsstedsregistret. Sportsklubben er ikke ansvarlig for disse behandlingssteder, og klubben skal derfor ikke registrere et behandlingssted.

4.2.2. Dispensation for registrering og betaling af gebyr

Et behandlingssted skal registreres, medmindre det er undtaget fra registrering, jf. afsnit 1.5. Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter sundhedsloven § 213 c, stk. 4, i særlige tilfælde bestemme, at et behandlingssted ikke skal lade sig registrere.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan desuden efter ansøgning i særlige tilfælde meddele dispensation til et behandlingssted for hel eller delvis betaling af gebyr, jf. sundhedslovens § 213 d, stk. 3, og RBT-bekendtgørelsens § 18, stk. 3.

Dispensation fra betaling af gebyr vil efter omstændighederne kunne gives f.eks. i tilfælde, hvor et behandlingssted ophører ganske kort ind i det nye år, eller ganske kort tid efter sin registrering.

5. Offentliggørelse af oplysninger fra Behandlingsstedsregistret samt tilsynsrapporter og sammenfatninger

Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør på styrelsens hjemmeside oplysninger fra Behandlingsstedsregistret, herunder hvilke behandlingssteder, som er registreret , jf. RBT-bekendtgørelsen § 21.

5.1. Styrelsen for Patientsikkerheds offentliggørelse af tilsynsrapporter og sammenfatninger

Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør efter tilsyn på et behandlingssted den seneste tilsynsrapport på sin hjemmeside i 3 år, jf. RBT-bekendtgørelsen §§ 22 og 23.

Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør herudover på sin hjemmeside en årlig sammenfatning af observationer og vurderinger som følge af det risikobaserede tilsyn efter sundhedslovens § 213, stk. 2.

5.2. Behandlingssteders pligt til at offentliggøre tilsynsrapporter

Behandlingssteder skal efter et tilsyn offentliggøre Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsrapport, jf. RBT-bekendtgørelsen § 24. I praksis er det ejeren af behandlingsstedet, som er ansvarlig for offentliggørelse af tilsynsrapporten.

Behandlingsstedet skal offentliggøre den seneste tilsynsrapport let tilgængeligt, så den er let at finde på behandlingsstedets hjemmeside, hvis behandlingsstedet har en hjemmeside. Desuden skal en skriftlig version af tilsynsrapporten være umiddelbart tilgængelig på behandlingsstedet, så patienterne let kan se den. Har behandlingsstedet en reception, hvor patienterne kommer, vil tilsynsrapporten typisk kunne ligge der.

Offentliggørelse af tilsynsrapporten skal ske i samme 3-årige periode, som rapporten er offentliggjort på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. Offentliggørelsen på behandlingsstedets hjemmeside kan ske ved et link til rapporten på styrelsens hjemmeside.

Behandlingssteder, som f.eks. ambulancetransportvirksomhed, internet-sundhedstjenester og lignende, som ikke har et behandlingssted, hvor patienterne kommer, skal have den skriftlige version af tilsynsrapporten liggende fremme på den lokalitet, hvorudfra behandlingen sker, så besøgende let kan se den. Det kan f.eks. være i en kontorreception eller i virksomhedens indgangsparti.

Reglerne om offentliggørelse af tilsynsrapporter gælder alle rapporter om tilsyn udført efter 1. januar 2017.

Om strafbarhed for undladelse af at offentliggøre tilsynsrapporten, se afsnit 6.

6. Straffebestemmelser

Et behandlingssted har forpligtelsen til at registrere behandlingsstedet og til at offentliggøre tilsynsrapporter. Ejer kan være en fysisk person eller en juridisk person, eksempelvis i form af et selskab.

Den, der undlader at efterkomme en forpligtelse til at registrere et behandlingssted eller offentliggøre en tilsynsrapport vedrørende det seneste tilsyn, straffes med bøde, medmindre højere straf er fastsat i lovgivningen. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. RBT-bekendtgørelsen § 25.

Ved overtrædelse af ovennævnte regler kan Styrelsen for Patientsikkerhed bede politiet om at rejse tiltale mod behandlingsstedet med henblik på bødestraf.

7. Overgangsregler

Registrerede behandlingssteder skal, jf. RBT-bekendtgørelsen § 26, stk. 7, senest den 15. december 2019 registrere, om der udføres behandling på behandlingsstedets adresse (behandlingsstedsregister-oplysning nr. 3). Behandlingssteder skal desuden, hvis det er relevant for dem af hensyn til gebyropkrævningen, registrere:

Om behandlingsstedet har en forventet årlig omsætning på mellem 25.451 og 50.900 kr. (i 2019 pris- og lønniveau), når behandlingsstedet er omfattet af reglerne om halvt gebyr.

Om behandlingsstedet kun udfører sundhedsfaglig behandling ved frivillige ulønnede sundhedspersoner, når det er tilfældet.

Behandlingsstedets e-mailadresse til modtagelse af faktura på gebyr og henvendelser vedrørende registrering og gebyr, herunder når behandlingsstedet ikke har en e-Boks.

Behandlingssteder, der ikke længere anses som behandlingssteder, jf. afsnit 1.2.4., eller er undtaget fra registrering, jf. afsnit 1.5., og som er registreret i Behandlingsstedregistret og har betalt gebyr for 2017 og/eller 2018, kan ved henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed få refunderet dette gebyr. Det forudsætter dog, at de forinden har afregistreret behandlingsstedet. For behandlingssteder undtaget fra registrering forudsætter det endvidere, at de har underrettet styrelsen om virksomheden, jf. RBT-bekendtgørelsen § 26, stk. 5.

Registreringspligtige behandlingssteder, som er omfattet af reglerne om halvt gebyr eller er undtaget fra gebyr, jf. afsnit 2. og afsnit 4.2.1., og som er registreret i Behandlingsstedregistret og har betalt gebyr for 2017 og 2018, kan ved henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed få refunderet halvdelen af det betalte gebyr eller hele gebyret. Det forudsætter dog, at de forinden har registreret oplysninger om virksomhedens omsætning i Behandlingsstedsregistret, jf. behandlingsstedsregister-oplysning nr. 12, som nævnt i RBT-bekendtgørelsen § 5, eller om, at virksomheden kun udfører frivillig ulønnet sundhedsfaglig behandling, jf. behandlingsstedsregister-oplysning nr. 13.

Styrelsen for Patientsikkerhed, den 17. oktober 2019

Birgitte Drewes

/ Jette Vind Blichfeldt