Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige - ej medhold

J.nr. 18-21428

En mand klagede over, at et fitnesscenter havde byttet om på lokalerne til dame- og herreomklædning efter, at centret havde modtaget klager fra kvinder over, at deres lokale var for koldt. Nævnet fandt efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at manden på grund af sit køn var blevet udsat for ringere behandling i ligestillingslovens forstand.

Han fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et træningscenter byttede om på lokalerne til herre– og dameomklædning.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at indklagede byttede om på lokalerne til dame– og herreomklædning.

Sagsfremstilling

Klager, der er mand, er medlem af det indklagede træningscenter.

Træningscenteret byttede på et tidspunkt om på lokalerne til herre- og dameomklædning.

Det nuværende lokale til herreomklædning, der tidligere fungerede som lokale til dameomklædning, er placeret i et gavlrum og er ifølge klager koldere end det andet lokale til omklædning.

Klager har fremlagt en udateret Facebook-korrespondance med indklagede. Det fremgår af korrespondancen, at klager rettede henvendelse til indklagede og udtrykte sin undren over, at indklagede havde valgt at bytte om på lokalerne til herre- og dameomklædning. Af klagers henvendelse til indklagede fremgår blandt andet:

”Problemstillingen som jeg har fået af flere, går på at der er udpræget koldt i hvad der nu er herreomklædningen, da den ligger ud til gavlen af bygningen.

Jeg kunne ligeledes forstå at I havde modtaget talrige klager fra kvinder før ombytningen, der har udtrykt utilfredshed med temperaturen i kvindernes tidligere omklædning, som nu er herreomklædningen.

Det svar jeg får, når jeg spørger indtil baggrunden og årsagen er, at mænd ikke brokker sig lige meget, som kvinder. ”

Indklagede besvarede klagers henvendelse. Af svaret fremgår:

”Hej [klager], vi har valgt at bytte om da mænd generelt ikke er ligeså kulde påvirkelige som kvinder og vi har også oplevet at de færreste mænd har oplevet gener ved denne løsning.

Det er en ændring der ikke bliver lavet om på. MVH [N]. Ejer. [Indklagede] ”

Klager skrev herefter til indklagede:

Hej [N], jeg læser dit svar, og er lidt ked af holdningen.

Jeg mangler svar på følgende: Når jeg får svar fra den

daglige leder i [X-by], at I og bygningsejer [ER] ved at få kigget på problemstillingen med det kolde lokale ud til gavlen, så går jeg ud fra at det indbefatter at løse det (hvilket det er ikke er pt) hvorfor så overhovedet bytte omklædningerne? ”

Hertil svarede [medarbejder M] hos indklagede blandt andet:

”Jeg har sammen med ham der står for vedligehold af bygningen ledt efter en her og nu løsning på problemet.

Det er der desværre ikke, da det er et større omfang, som vi ikke kan bare lige kan få gjort.

Vi har gjort hvad vi kunne og har skruet op for varmen på

ventilationen, på varmen i vandet og radiatoren. ”

Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 6. marts 2018.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af køn i forbindelse med, at indklagede byttede om på lokalerne til dame– og herreomklædning.

Indklagedes beslutning om at bytte lokalerne til herre- og dameomklædning blev taget efter flere klager fra kvinder, der mente, at deres lokale var for koldt.

Indklagede flyttede herreomklædningen til det dårlige lokale, fordi indklagede mente, at mændene ikke beklagede sig så meget.

Klager har flere gange drøftet situationen med indklagede, som har bekræftet denne holdning over for klager.

Indklagede har desuden oplyst klager om, at problemstillingen med kulde var drøftet med bygningsejeren, men at det ville være for omfattende at løse det. I stedet havde indklagede iværksat tiltag for at mindske kulden fra gavlvæggen blandt andet ved at skrue op for varmen.

Hvis indklagede kunne løse problemet ved at skrue op for varmen, undrer det klager, at det var nødvendigt at flytte kvindeomklædningen fra lokalet.

Der er de samme faciliteter i begge lokaler, og lokalerne har samme størrelse, samme antal skabe, brusere, toiletter mm. Der er imidlertid betydeligt koldere i det nye lokale til herreomklædning.

At det er samme klimaanlæg, der regulerer temperaturen i begge lokaler, taler for, at der netop er en forskel, da et sådant anlæg ikke kan differentiere forskelligheden i lokalerne, såsom kolde vægge og træk. Begge dele påvirker temperaturen.

Indklagede gør gældende, at der ikke er tale om forskelsbehandling på grund af køn.

Beslutningen om at ændre på lokalerne for herre- og dameomklædning i træningscentret blev truffet ud fra hensyn til brugen af lokalerne, da flere mænd end kvinder bruger bade- og omklædningsfaciliteterne.

Indklagede har 1600 brugere og forventer en stigning af antallet af brugere til cirka 3000 inden for de næste 12 måneder. Indklagede har planlagt at etablere to nye saunaer. Indklagede besluttede at bytte omklædningslokalerne, så der er mest plads der, hvor faciliteterne bliver brugt mest.

Beslutningen blev ikke taget for at genere eller tilgodese det ene eller det andet køn, men ud fra et behov for forbedret logistik.

Temperaturen i de to lokaler til omklædning er ens. Temperaturen bliver reguleret over samme klimaanlæg og kan ikke justeres forskelligt fra rum til rum.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter ligestillingsloven.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det fremgår af betragtning 17 i Rådets direktiv 2004/113, der ligger til grund for ligestillingsloven, at princippet om ligebehandling i forbindelse med adgang til varer og tjenesteydelser ikke kræver, at der altid leveres faciliteter til mænd og kvinder på et fælles grundlag, så længe de ikke leveres på gunstigere betingelser til medlemmer af det ene køn.

Det indklagede træningscenter byttede om på lokalerne til herre– og dameomklædning. Nævnet lægger efter det oplyste til grund, at der er de samme faciliteter i begge omklædningslokaler, og at lokalerne blandt andet har samme antal skabe, brusere og toiletter.

Oplysningerne om, at det nye lokale til herreomklædning er koldere end det lokale, som nu er tildelt kvinderne, kan efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen ikke føre til, at der er påvist faktiske

omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager på grund af sit køn er blevet udsat for ringere behandling i ligestillingslovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligestillingsloven

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

§ 2, stk. 4, om bevisbyrden

<18-21428>