Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0150

En læserbrevsskribents anmodning om genoptagelse afvist

Berlingske bragte i december 2017 et læserbrev med overskriften ”Arrogance, dovenskab og dårligt håndværk – vi betaler”. Kort efter fjernede Berlingske læserbrevet, da det, efter Berlingskes vurdering, indeholdt påstande, som ikke umiddelbart kunne dokumenteres. Læserbrevsskribenten anmodede Pressenævnet om at få bragt et genmæle, hvilket Pressenævnet afslog med henvisning til, at der ikke var tale om faktiske oplysninger, der var egnet til at påføre læserbrevsskribenten skade af betydning.

Læserbrevsskribenten anmodende herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da læserbrevsskribenten hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2017-80-0068, [Klager] mod Berlingske, som nævnet traf afgørelse i den 19. juni 2018. Sagen vedrørte [Klager]s klage over Berlingskes afvisning af at bringe et genmæle i forhold til Berlingskes ”Rettelse”, der blev bragt i anledning af, at Berlingske fjernede et offentliggjort læserbrev skrevet af [Klager]. Ved kendelsen fandt Pressenævnet, at [Klager] ikke er berettiget til at få bragt et genmæle.

Sagsfremstilling

[Klager]s fik bragt læserbrevet ”Arrogance, dovenskab og dårligt håndværk – vi betaler” på Berlingskes hjemmeside b.dk den 11. december 2017 og i den trykte udgave den 12. december 2017.

Den 13. december 2017 fjernede Berlingske [Klager]s læserbrev fra hjemmesiden b.dk og bragte i den forbindelse følgende ”Rettelse”:

Rettelse: Berlingske.dk bragte den 12. december 2017 et læserbrev vedr. en aflyst audiens. Vi har valgt at afpublicere læserbrevet, da det efter vores vurdering indeholdt påstande, som ikke umiddelbart kunne dokumenteres - og derfor retteligt ikke burde (have) været publiceret i første omgang. Red. ”

Samme ”Rettelse” blev bragt i den trykte udgave af Berlingske den 15. december 2017.

[Klager] anmodede den 19. december 2017 Berlingske om at bringe følgende genmæle:

”[Klager] har i sit læserbrev publiceret på b.dk og i Berlingske 12/12 2017 ikke, som det fremgik af avisens begrundelse (b.dk 12/2 og Berlingske 15/12) for at afpublicere læserbrevet, fremsat ”påstande, som ikke umiddelbart kunne dokumenteres”. Berlingske har ikke bedt [Klager] om dokumentation for nogen del af læserbrevets indhold. Berlingske har trods anmodning fra [Klager] ikke identificeret hvilke påstande, der skal være tale om, og Berlingske har ikke dokumenteret, at nogen oplysning i læserbrevet er falsk, fejlbehæftet eller på anden måde forkert. ”

Berlingske afviste samme dag [Klager]s anmodning om genmæle.

[Klager] klagede den 13. februar 2018 til Pressenævnet over Berlingske afvisning af at bringe hans genmæle i forhold til Berlingskes ”Rettelse”.

I Pressenævnets kendelse af 19. juni 2018 hedder det det blandt andet:

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Genmæle

[Klager] har anmodet om at få bragt ovenstående genmæle i forhold til Berlingskes ”Rettelse” og særligt sætningen ”påstande, som ikke umiddelbart kunne dokumenteres”, som han mener, er ukorrekt. Han har i den forbindelse anført, at de faktiske oplysninger i hans læserbrev var dokumenterbare.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at oplysningerne i Berlingskes ”Rettelse”, herunder sætningen ”da det efter vores vurdering indeholdt påstande, som ikke umiddelbart kunne dokumenteres”, fremstår som Berlingskes vurdering af [Klager]s læserbrev og udøvelse af retten til at bestemme, hvad Berlingske vil bringe. Der er således ikke tale om faktiske oplysninger, ligesom oplysningerne ikke anses for at være af en sådan karakter, at de er egnede til at påføre [Klager] økonomisk eller anden skade af betydning. [Klager] er derfor ikke er berettiget til at få bragt et genmæle. ”

Den 3. juli 2018 anmodede [Klager] Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen. Af hans anmodning fremgår blandt andet følgende:

”Pressenævnet konkluderer i sin kendelse, at Berlingskes vurdering og anklage om, at de påstande, jeg skal have fremsat, ikke er faktiske oplysninger, og at de derfor ikke er egnede til at påføre mig skade. Iflg. Den Danske Ordbog er faktisk noget ”som findes, foregår eller gælder i virkeligheden”. Det betyder, at Berlingskes oplysninger, som ikke er faktiske, ikke har hjemme i virkeligheden.

Det er imidlertid en kendsgerning, at Berlingske har fortalt sine læsere, at jeg har fremsat påstande, som ikke umiddelbart kunne dokumenteres. Det er en faktisk oplysning, og det er en ukonkret, uberettiget og udokumenteret anklage. En anklage, som ikke bliver mindre faktisk af at være baseret på en vurdering.

Jeg har forsøgt at få Berlingskes chefredaktør og Pressenævnet til at forstå, at jeg ikke kræver, at mit læserbrev trykkes (igen), men at jeg alene ønsker, at avisen skal trykke et genmæle, fordi Berlingskes chefredaktør ikke på noget tidspunkt har identificeret de påstande, han i ”Rettelse” fortalte sine læsere, mit læserbrev indeholdte. Det er simpelthen uhæderligt, og det er et angreb på min integritet.

Berlingskes chefredaktør har skabt et falsk narrativ, og det har Pressenævnet købt. Pressenævnet går ovenikøbet så langt som til i sin begrundelse for sin kendelse at ”finde”, at Berlingske i sin afvisning af min anmodning om genmæle blot udøvede ”retten til at bestemme, hvad Berlingske vil bringe”. Jeg har ikke betvivlet avisens ret til at bestemme, hvad den bringer. Min klage over Berlingske går på avisens formulering af ”Rettelse”.

[…]”

[Klager] har herefter blandt andet henvist til Berlingske interne regler for journalistisk etik vedrørende sletning af artikler fra Berlingskes hjemmesider, hvorefter hans anmodning om genoptagelse fortsætter således:

”Det er min vurdering, at det er en skærpende omstændighed, at Pressenævnet de facto bistår chefredaktøren og Kongehuset med at holde hemmeligt for offentligheden, 1) hvilke ikke-beskrevne/-identificerede påstande (som ikke kunne - og ifølge chefredaktørens nær-guddommelige senere stramning - aldrig vil kunne dokumenteres) jeg skal have fremsat i mit læserbrev, og 2) hvorfor prins Joachim, der siden 2009 som ordenskansler har været chef for Ordenskapitlet, den 11. december 2017 ikke fik mulighed for, ikke ønskede eller ikke kunne leve op til sin funktion som rigsforstander og modtage de 76 fremmødte borgere i audiens. ”

Han har derudover fremført yderligere dokumentation for, at udsagnene i hans læserbrev kan dokumenteres. Han har i den forbindelse blandt andet henvist til en kundgørelse af 26. februar 2018 givet af dronning Margrethe, der er offentlig tilgængelig på hjemmesiden statstidende.dk, samt til lov nr. 25 af 11.02.1871 om regeringens førelse i tilfælde af Kongens umyndighed, sygdom eller fraværelse. [Klager] har derefter anført følgende:

”Det følger af § 7 i lov nr. 25 af 11. februar 1871, at ”Rigsforstanderen træder, saalænge han fører Regjeringen, i statsretlig Henseende i Kongens Sted. Han udøver den kongelige Myndighed og nyder den samme Ansvarsfrihed som Kongen; Ministrene ere ansvarlige for Regjeringens Førelse.

Det kan således på baggrund af offentligt tilgængelige fakta dokumenteres, at der ikke var formelle forhindringer for, at prins Joachim kunne forestå den til den 11. december 2017 om formiddagen annoncerede audiens, og at der jf. lov nr. 25 af 1871 i Majestætens og Kronprinsens fravær fra Danmark var en forventning om, at prins Joachim som udnævnt (og betalt, jf. årpengene) rigsforstander løftede Majestætens opgaver. En konklusion som heller ikke kræver viden om konkrete sagsgange i Kongehuset.

Det er muligt, at jeg i mine mails til Berlingske og Pressenævnet indtil nu ikke har dokumenteret samtlige mine udsagn/anbringender og forklaret baggrunden for mine refleksioner omkring den blamage og kritik Kongehuset løb ind i, da 76 hædrede undersåtter forgæves mødte op til en planlagt audiens på Christiansborg den 11. december 2017. I givet fald er ansvaret 100 procent chefredaktørens, fordi han ikke på noget tidspunkt har oplyst sine læsere og Pressenævnet om, hvilke påstande jeg skal have fremsat.

Når påstandene ikke identificeres, og når avisen ikke gør sig den ulejlighed at spørge ind til det nærmere indhold af/ baggrunden for ”påstande”, den ikke selv magter at verificere, så overholder avisen ikke god presseskik.

Enhver læser af Berlingskes ”Rettelse” kan kun være af den opfattelse, at jeg har fremsat påstande som ikke kunne dokumenteres. Det er en bevidst og ubeføjet beskyldning og krænkelse af min personlige integritet.

[…]”

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets kendelse af 19. juni 2018 i sag nr. 2018-80-0150, [Klager] mod Berlingske. Ved behandlingen af nævnets kendelse af 19. juni 2018 deltog følgende medlemmer: Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet, træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen træffer derfor også afgørelse i spørgsmålet om genoptagelse.

Spørgsmålet om genoptagelse

[Klager] har anmodet om, at behandlingen af nævnets sag genoptages, da hans klage over Berlingske ”går på avisens formulering af ”Rettelse”. Han har anført, at ”Pressenævnet konkluderer i sin kendelse, at Berlingskes vurdering og anklage om, at de påstande, jeg skal have fremsat, ikke er faktiske oplysninger, og at de derfor ikke er egnede til at påføre mig skade. Han har i den forbindelse anført, at det er en kendsgerning, at Berlingske har fortalt sine læsere, at han har fremsat påstande, som ikke umiddelbart kunne dokumenteres. Det betragter han som en faktisk oplysning samt en ukonkret, uberettiget og udokumenteret anklage, som ikke bliver mindre faktisk af at være baseret på en vurdering.

Pressenævnet bemærker generelt, at nævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parten undskyldeligt forhold. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

Af Pressenævnets kendelse af 19. juni 2018 fremgår følgende:

”Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at oplysningerne i Berlingskes ”Rettelse”, herunder sætningen ”da det efter vores vurdering indeholdt påstande, som ikke umiddelbart kunne dokumenteres”, fremstår som Berlingskes vurdering af [Klager]s læserbrev og udøvelse af retten til at bestemme, hvad Berlingske vil bringe. Der er således ikke tale om faktiske oplysninger, ligesom oplysningerne ikke anses for at være af en sådan karakter, at de er egnede til at påføre [Klager] økonomisk eller anden skade af betydning. [Klager] er derfor ikke er berettiget til at få bragt et genmæle. ”

Det bemærkes, at Pressenævnet ved afgørelsen tog stilling til [Klager]s klage over Berlingskes afslag af at bringe et genmæle efter medieansvarslovens § 36 i forhold til indholdet af teksten i Berlingskes ”Rettelse”.

Det bemærkes også, at nævnet ved afgørelsen både lagde vægt på, at indholdet af ”Rettelse” havde karakter af Berlingskes vurdering, samt at indholdet af ”Rettelse” ikke anses for at være af en sådan karakter, at det er egnet til at påføre [Klager] økonomisk eller anden skade af betydning.

Pressenævnet finder, at [Klager] hverken har påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller er fremkommet med nye faktiske oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse. Anmodningen om genoptagelse afslås derfor.

Afgjort den 6. august 2018