Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om beregning af satsreguleringsprocenten m.v.

I medfør af § 7 i lov nr. 373 af 28. maj 2003 om en satsreguleringsprocent fastsættes:

§ 1. Satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og puljebeløbet, jf. lov om en satsreguleringsprocent, beregnes i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Ved beregningen anvendes den procentvise ændring i årslønnen i året to år forud for finansåret (lønåret) i forhold til årslønnen i året forud for lønåret. Årslønnen opgøres på grundlag af bruttoårslønnen som opgjort på baggrund af Dansk Arbejdsgiverforenings årlige lønstatistik (StrukturStatistikken), jf. § 2, og arbejdsmarkedsbidraget, jf. § 3.

Opgørelsen af bruttoårslønnen

§ 2. Den samlede, gennemsnitlige bruttoårsløn for arbejdere og funktionærer under ét opgøres i lønåret og året før lønåret ved at sammenveje den gennemsnitlige bruttoårsløn for henholdsvis arbejdere og funktionærer i det pågældende år. Som vægte anvendes i begge år den relative fordeling af antallet af præsterede arbejdsdage for henholdsvis arbejdere og funktionærer i året før lønåret. Efter sammenvejningen afrundes bruttoårslønnen i de to år til et kronebeløb med to decimaler.

Stk. 2. Bruttoårslønnen for henholdsvis arbejdere og funktionærer beregnes på grundlag af den gennemsnitlige timeløn for voksne arbejdere og funktionærer. Løn for lærlinge og elever indgår ikke i beregningen. Opgørelsen af timelønnen baseres på det størst mulige antal identiske virksomheder, således at der indgår de samme virksomheder i lønåret og året forud for lønåret.

Stk. 3. Timelønnen opgøres inklusive bruttotrækordninger samt udbetalinger fra fritvalgsordninger og særlig opsparing. Timelønnen opgøres eksklusive genetillæg og løn under fravær, således at timelønnen udtrykker lønnen per præsteret arbejdstime ekskl. overarbejdstillæg og øvrige genetillæg for beskæftigede uden fravær som følge af sygdom, barselsorlov og afholdelse af feriefridage m.v. Endvidere fratrækkes arbejdsgiveres og lønmodtageres bidrag til ATP samt arbejdsmarkedspensioner og andre pensionsordninger administreret af arbejdsgiveren.

Stk. 4. Bruttoårslønnen for henholdsvis arbejdere og funktionærer beregnes ved at gange timelønnen for hver af de to personalegrupper som opgjort efter stk. 2 og 3 med den årlige standardarbejdstid for fuldtidsbeskæftigede, således at bruttoårslønnen ikke påvirkes af forskelle i antallet af arbejdsdage i de enkelte år. Generelle aftalebaserede eller lovfastsatte ændringer i arbejdstiden, herunder længere ferie eller kortere arbejdsuge, indgår i fastsættelsen af standardarbejdstiden.

Opgørelsen af årslønnen

§ 3. Årslønnen for lønåret beregnes ved fra bruttoårslønnen for lønåret at trække arbejdsmarkedsbidraget beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats for finansåret. Årslønnen for året forud for lønåret beregnes ved fra bruttoårslønnen for året forud for lønåret at trække arbejdsmarkedsbidraget beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats for året før finansåret. De nævnte fradrag beregnes som et helt kronebeløb.

Tilpasningsprocenten

§ 4. Tilpasningsprocenten beregnes som afvigelsen mellem den procentvise ændring i årslønnen, jf. §§ 2 og 3, og 2,0. Tilpasningsprocenten opgøres med én decimal.

Satstilpasningsprocenten

§ 5. Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpasningsprocenten, hvis ændringen i årslønnen er 2,0 pct. eller lavere.

Stk. 2. Er ændringen i årslønnen højere end 2,0 pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3.

Stk. 3. Er tilpasningsprocenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0.

Satsreguleringsprocenten

§ 6. Satsreguleringsprocenten for et finansår er 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten.

Puljebeløbet

§ 7. Er ændringen i årslønnen, jf. §§ 2 og 3, højere end 2,0 pct., anvendes et beløb til en pulje. Puljebeløbet udgør en procentdel svarende til tilpasningsprocenten, dog højst 0,3 procent, af de samlede offentlige udgifter i lønåret til indkomstoverførsler, der reguleres med satsreguleringsprocenten. Puljebeløbet opgøres i millioner kroner med én decimal.

Stk. 2. I beregningsgrundlaget efter stk. 1 indgår:

1) børnetilskud, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelsesgodtgørelse (integrationsgrunduddannelse), uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse, fleksydelse, indtægtsreguleret fleksjobtilskud, revalideringsydelse, ledighedsydelse, sygedagpenge, barselsdagpenge, folkepension, supplerende pensionsydelse, førtidspension og delpension samt

2) arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge, efterløn inkl. skattefri præmie, deltagerstøtte ved arbejdsmarkedsuddannelserne og andre uddannelser (AMU-godtgørelse), kontante ydelser vedrørende flygtninge m.fl. og statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 3. De samlede årlige udgifter efter stk. 2, nr. 1, opgøres på grundlag af de opgjorte driftsudgifter ekskl. omkostninger i det kommunale budget- og regnskabssystem, suppleret med regnskabstal for indkomstoverførsler der er overgået til udbetaling fra Udbetaling Danmark. De samlede årlige udgifter efter stk. 2, nr. 2, opgøres på grundlag af regnskabstallene i statsregnskabet.

Ikrafttræden m.v.

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. august 2018.

Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning fra og med fastsættelsen af satsreguleringsprocenten m.v. for finansåret 2019.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1014 af 25. august 2017 om beregning af satsreguleringsprocenten m.v. ophæves.

Finansministeriet, den 15. august 2018

Kristian Jensen

/ Christina Knudsen