Opfølgning / Opfølgning til
Oversigt (indholdsfortegnelse)
1 Ombudsmandens udtalelse
Den fulde tekst

2018-24. Afslag på aktindsigt, fordi kravet om angivelse af tema ikke var opfyldt

En journalist havde anmodet Statsministeriet om aktindsigt i eventuelle e-mails vedrørende ministerielle anliggender, som ministeriet havde modtaget fra statsministerens og to ansattes private e-mailkonti i en nærmere angivet periode.

Statsministeriet gav afslag på aktindsigt og henviste til, at anmodningen om aktindsigt ikke opfyldte kravet i offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2, om, at en anmodning skal angive det tema, som sagen eller dokumentet vedrører.

Ombudsmanden bemærkede, at anmodningen om aktindsigt som det klare udgangspunkt ikke opfyldte kravet i offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2. Det skyldtes, at anmodningen ikke indeholdt en nærmere angivelse af et tema for eventuelle e-mails af den omhandlede karakter.

Spørgsmålet var herefter, om der i den foreliggende sag var tale om et sådant ”helt særligt tilfælde” som beskrevet i Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven, hvor brevveksling i sig selv vil kunne anses for et tema for anmodningen.

Ombudsmanden mente, at der måtte anlægges en snæver forståelse af, hvornår sådanne tilfælde foreligger. Ombudsmanden havde herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Statsministeriets vurdering om, at der i den pågældende sag ikke var tale om et ”helt særligt tilfælde”, hvor brevvekslingen i sig selv kunne anses for et tema for anmodningen. Det var tilfældet, selv om journalisten – som følge af formålet med hans anmodning – ikke havde mulighed for at angive et nærmere tema for eventuelle e-mails.

(Sag nr. 17/04551)

I det følgende gengives ombudsmandens udtalelse i sagen (oprindelig stilet til journalisten):

 

Ombudsmandens udtalelse

 

1. Hvad handler sagen om

Den 27. september 2017 anmodede du Statsministeriet om aktindsigt på følgende måde:

”Har ministeriet modtaget e-mails fra statsministerens private e-mailkonto vedrørende ministerielle anliggender i perioden fra 1. januar 2016 til dags dato?

Har ministeriet modtaget e-mails fra ministerens særlige rådgivers private e-mailkonto vedrørende ministerielle anliggender i perioden fra 1. januar 2016 til dags dato?

Har ministeriet modtaget e-mails fra departementschefens private e-mailkonto vedrørende ministerielle anliggender i perioden fra 1. januar 2016 til dags dato? ”

Den 28. september 2017 gav Statsministeriet dig afslag på aktindsigt, idet anmodningen efter ministeriets opfattelse ikke opfyldte kravet i offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2, om at angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører. Samtidig bemærkede Statsministeriet, at dette ikke var til hinder for, at du præciserede din anmodning om aktindsigt, således at den opfyldte identifikationskravet i § 9, stk. 1, nr. 2.

Du rettede den 29. september 2017 på ny henvendelse til Statsministeriet, hvor du gentog og uddybede din anmodning om aktindsigt. Samtidig redegjorde du for, hvorfor anmodningen efter din opfattelse opfyldte temakravet i offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2.

Den 10. oktober 2017 gav Statsministeriet dig på ny afslag på aktindsigt, idet anmodningen efter ministeriets opfattelse stadig ikke opfyldte kravet i offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2.

Den 12. oktober 2017 klagede du til mig over Statsministeriets afgørelser af 28. september og 10. oktober 2017.

Jeg anmodede den 23. november 2017 Statsministeriet om en udtalelse om sagen.

Jeg modtog herefter en udtalelse af 10. januar 2018 fra Statsministeriet.

I det følgende vil jeg tage stilling til Statsministeriets afgørelser af 28. september og 10. oktober 2017 om afslag på aktindsigt.

 

2. Retsgrundlaget (offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2)

2.1. I § 9, stk. 1, i offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013) er der bestemt følgende:

”§ 9. En anmodning om aktindsigt efter §§ 7 og 8 skal

1) indeholde de oplysninger, som er nødvendige, for at den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, kan identificeres, og

2) angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører. ”

I de almindelige bemærkninger til offentlighedsloven (lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013) er der i pkt. 4.4.1.2 bl.a. anført følgende om bestemmelsen i offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2:

”I stedet for det subjektive krav foreslås med lovudkastets § 9, stk. 1, nr. 2, indført et nyt krav om, at den aktindsigtssøgende skal angive temaet for den sag eller det dokument, som den pågældende ønsker aktindsigt i. Kravet om angivelse af temaet indebærer, at ansøgeren må præcisere sin anmodning om aktindsigt, således at det offentliges ressourcer kan koncentreres om de relevante sager eller dokumenter, og kravet indebærer dermed en mere ligelig fordeling af arbejdsbyrden mellem ansøgeren og den offentlige myndighed, uden at dette begrænser ansøgerens adgang til aktindsigt i de relevante sager eller dokumenter. ”

I de specielle bemærkninger til § 9 (lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013) er der bl.a. anført følgende:

”Der indføres i stk. 1, nr. 2, endvidere et krav om, at en aktindsigtsanmodning skal angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører. Dette krav vil være opfyldt, hvis det f.eks. anføres, at der ønskes aktindsigt i den pågældende forvaltningsmyndigheds ’sager om udstedelse af jagttilladelser’. Den aktindsigtssøgende kan således – i modsætning til, hvad der følger af den gældende offentlighedslov – få aktindsigt i sager af en bestemt art eller sager journaliseret i en bestemt periode, hvis betingelsen om angivelse af tema er opfyldt. Temakravet vil derimod i almindelighed ikke være opfyldt, hvis der f.eks. anmodes om aktindsigt i brevvekslingen de seneste 2 år mellem den pågældende forvaltningsmyndighed og en nærmere angivet privat erhvervsvirksomhed.

Der henvises om bestemmelsen i § 9, stk. 1, til pkt. 4.4.1.1 og pkt. 4.1.1.2 [4.4.1.2; min bemærkning] i lovforslagets almindelige bemærkninger. Om bestemmelsens nærmere rækkevidde og kommissionens overvejelser henvises desuden til betænkningens kapitel 12, pkt. 8.4 og pkt. 8.5 (side 396 ff.). ”

2.2. I betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, s. 397, er der bl.a. anført følgende om bestemmelsen i § 9, stk. 1, nr. 2:

”Det er kommissionens opfattelse, at en aktindsigtsanmodning – udover at opfylde det objektive identifikationskrav – skal angive, hvilket tema sagen eller dokumentet vedrører, og en manglende angivelse af tema kan således begrunde et afslag på at behandle anmodningen om aktindsigt, jf. lovudkastets § 9, stk. 1, nr. 2.

Et krav om angivelse af et tema indebærer, at en anmodning om aktindsigt i f.eks. ’brevveksling mellem en minister og en navngiven person i en afgrænset periode’ i almindelighed ikke vil være tilstrækkelig. Det kan således yderligere kræves, at ansøgeren angiver, hvilket tema eller emne den brevveksling, der ønskes aktindsigt i, omhandler, f.eks. ’sager om spildevand’. Der vil dog kunne tænkes helt særlige tilfælde, hvor brevvekslingen i sig selv vil kunne anses for et tema for ansøgningen. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis formålet med en aktindsigtsbegæring er at belyse omfanget af kontakten mellem parterne. I sådanne tilfælde vil anmodningen efter omstændighederne kunne afslås med henvisning til, at behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug hos myndigheden, jf. pkt. 8.5.2 nedenfor.

Kravet om angivelse af tema indebærer således, at ansøgeren må præcisere sin anmodning om aktindsigt, således at det offentliges ressourcer kan koncentreres om de relevante sager eller dokumenter, og kravet indebærer dermed en mere ligelig fordeling af arbejdsbyrden mellem ansøgeren og den offentlige myndighed, uden at dette begrænser ansøgerens adgang til aktindsigt i de relevante sager eller dokumenter. ”

2.3. I Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer (2014), s. 211 ff., er der anført bl.a. følgende:

”3. Kravet om temaangivelse

Efter § 9, stk. 1, nr. 2, gælder – foruden det objektive identifikationskrav i nr. 1 – et krav om, at en aktindsigtsanmodning skal angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører.

Dette krav vil være opfyldt, hvis der ønskes aktindsigt i en myndigheds sager af en bestemt art, f.eks. hvis der ønskes aktindsigt i den pågældende forvaltningsmyndigheds ’sager om udstedelse af jagttilladelser’ eller ’sager om afslag på aktindsigt’. Temakravet er imidlertid ikke kun opfyldt i de tilfælde, hvor aktindsigtsanmodningen vedrører sager eller dokumenter, der isoleret set handler om præcist det samme tema (’udstedelse af jagttilladelser’), idet temakravet også vil være opfyldt, hvis temaet er angivet som et ’tværgående spørgsmål’, f.eks. hvis en anmodning om aktindsigt til Fødevarestyrelsen omfatter ’brevveksling, der vedrører smiley-ordningen’.

Der kan også anmodes om aktindsigt i sager journaliseret i en bestemt periode, hvis betingelsen om angivelse af tema er opfyldt, f.eks. ’breve, der er modtaget den seneste måned vedrørende lockouten’. Temakravet vil dog ikke være opfyldt, hvis der blot anmodes om aktindsigt i ’alle breve, der er modtaget eller afsendt i uge 10’.

Temakravet vil i almindelighed ikke være opfyldt, hvis der f.eks. anmodes om aktindsigt i brevvekslingen de seneste 2 år mellem den pågældende myndighed og en nærmere angivet privat erhvervsvirksomhed, f.eks. ’al brevveksling mellem Statsministeriet og Mærsk for de seneste 2 år’. Dette skyldes, at anmodningen ikke indeholder et tema for brevvekslingen, og anmodningen må således præciseres nærmere, f.eks. således, at der anmodes om aktindsigt i ’al brevveksling mellem Statsministeriet og Mærsk for de seneste 2 år vedrørende Nordsøaftalen’. I betænkning nr. 1510/2009 – men ikke i de specielle bemærkninger til § 9, stk. 1, nr. 2 – er det anført, at der kan tænkes helt særlige tilfælde, hvor selve brevvekslingen i sig selv vil kunne anses for et tema for ansøgningen. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis formålet er at belyse kontakten mellem parterne (f.eks. mellem en minister og en navngiven person), jf. betænkning nr. 1510/2009, side 397 samt pkt. 4.3.1 i Justitsministeriets vejledning til offentlighedsloven. En sådan anmodning vil efter omstændighederne kunne afvises med henvisning til § 9, stk. 2, nr. 1, om uforholdsmæssigt ressourceforbrug. ”

 

3. Din opfattelse

I din aktindsigtsanmodning af 29. september 2017 anførte du, at temaet for din anmodning var de pågældende personers brug af private e-mails i ministerielle anliggender. Temaet var at belyse brugen af private e-mails ved behandling af ministerielle opgaver. Det var således brugen af private e-mails, der havde din interesse, uanset hvilke ministerielle opgaver der var tale om.

Du anførte også, at du i sagens natur ikke havde kendskab til, om de pågældende personer havde sendt e-mails fra deres private e-mailkonto i relation til ministeriets arbejde, og at du derfor ikke kunne afgrænse anmodningen til en bestemt sag eller et indholdsmæssigt tema. Derimod var temaet i din anmodning ”fænomenet – i fald det finder sted – at de ovennævnte personer benytter deres private e-mailkonto i arbejdsøjemed”.

Du bemærkede samtidig, at det måtte være muligt for Statsministeriet at søge på eventuelle e-mails, som var modtaget fra de pågældende personers private e-mailkonto, og at disse e-mails derfor burde være mulige at identificere.

Du bemærkede også, at det var i offentlighedens interesse at få indsigt i, om de pågældende personer havde benyttet deres private e-mailkonto i forbindelse med deres arbejde i ministeriet.

I din klage af 12. oktober 2017 til mig har du bl.a. anført, at det havde stor offentlig interesse og relevans at få indsigt i de tre personers eventuelle brug af private e-mailkonti i ministerielle anliggender, og at der derfor var helt særlige grunde til at give aktindsigt.

 

4. Statsministeriets opfattelse

Statsministeriet anførte i afgørelsen af 10. oktober 2017 bl.a. følgende:

”Det bemærkes i tilknytning hertil, at det er anført i betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, side 397, at et krav om angivelse af et tema indebærer, at en anmodning om aktindsigt i fx ’brevveksling mellem en minister og en navngiven person i en afgrænset periode’ i almindelighed ikke vil være tilstrækkelig. Endvidere er anført, at der dog vil kunne tænkes helt særlige tilfælde, hvor brevvekslingen i sig selv vil kunne anses for et tema for ansøgningen, og at dette eksempelvis vil være tilfældet, hvis formålet med en aktindsigtsbegæring er at belyse omfanget af kontakten mellem parterne.

Det er Statsministeriets opfattelse – efter høring af Justitsministeriet som ressortansvarlig myndighed for offentlighedsloven – at der konkret ikke foreligger et sådant helt særligt tilfælde, som indebærer, at spørgsmålet om brugen af private e-mailkonti i sig selv må anses for et tema for aktindsigtsanmodningen, uanset det forhold, at du i forbindelse med din fornyede aktindsigtsanmodning over for Statsministeriet anfører, at formålet er at afdække tre konkrete medarbejderes brug af private e-mails ved behandling af ministerielle opgaver.

Statsministeriet finder således ikke, at spørgsmålet om, hvilke kommunikationskanaler de pågældende medarbejdere har anvendt i intern korrespondance om ministerielle anliggender, er sammenligneligt med det eksempel, som er indeholdt i betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven.

Det bemærkes i den forbindelse, at det efter Statsministeriets vurdering ikke kan antages, at enhver henvisning til, at formålet med en anmodning om aktindsigt er at belyse omfanget af en given brevveksling, kan føre til, at identifikationskravet i offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2, er opfyldt. ”

I en udtalelse af 10. januar 2018 til mig har Statsministeriet bl.a. anført følgende:

”3.3. Statsministeriet kan i det hele henholde sig til den begrundelse, som er anført i ministeriets afgørelse af 10. oktober 2017, jf. nærmere ovenfor pkt. 3.2.

Statsministeriet bemærker imidlertid uddybende, at det efter offentlighedsloven er en betingelse for, at en anmodning om aktindsigt skal realitetsbehandles, at anmodningen angiver temaet for den sag eller det dokument, som der ønskes aktindsigt i, jf. § 9, stk. 1, nr. 2. Samtidig følger det af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at temakravet i almindelighed ikke vil være opfyldt, hvis der fx anmodes om aktindsigt i brevvekslingen de seneste 2 år mellem den pågældende forvaltningsmyndighed og en nærmere angivet privat erhvervsvirksomhed.

Det er med baggrund heri således Statsministeriets klare opfattelse, at den fornyede aktindsigtsanmodning af 29. september 2017 ikke som udgangspunkt opfylder kravet om angivelse af et tema for de sager eller dokumenter, som journalist A ønskede aktindsigt i, jf. offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2.

Statsministeriet fandt som nævnt heller ikke, at temakravet var opfyldt med den begrundelse, at en undersøgelse af omfanget af brugen af private e-mailkonti i forbindelse med ministerielle anliggender i sig selv måtte anses som et tema, der opfyldte identifikationskravet i § 9, stk. 1, nr. 2.

Statsministeriet har i den forbindelse først og fremmest lagt vægt på, at det fremgår af betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, at det alene er i ’helt særlige tilfælde’, at det kan tænkes, at eksempelvis omfanget af en brevveksling i sig selv vil kunne anses for et tema, der opfylder identifikationskravet i § 9, stk. 1, nr. 2. Denne undtagelse må derfor efter ministeriets vurdering have et meget snævert anvendelsesområde.

Det er i den forbindelse Statsministeriets vurdering, at spørgsmålet om konkrete personers brug af private e-mailkonti i forbindelse med ministerielle anliggender ikke er sammenligneligt med det eksempel, som er indeholdt i betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven. Formålet med den pågældende aktindsigtsanmodning var at belyse, hvilke kommunikationskanaler (medie) de pågældende personer har anvendt i intern korrespondance om ministerielle anliggender, mens eksemplet i betænkningen angår en situation, hvor formålet med en aktindsigtsanmodning er at belyse omfanget af en brevveksling mellem en minister og en navngiven person i en afgrænset periode.

Statsministeriet finder således, at aktindsigtsanmodningen i nærværende sag mest oplagt kan sammenlignes med, at der søges om aktindsigt i eksempelvis de pågældende personers interne korrespondance, der er sendt som sms, eller i alle interne e-mails sendt af de pågældende personer fra en e-mailkonto, der tilhører Statsministeriet. Kravet om temaangivelse i offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2, vil efter Statsministeriets opfattelse (heller) ikke i disse tilfælde være opfyldt.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke i sig selv er problematisk, hvis en offentligt ansat har benyttet en privat e-mailkonto i forbindelse med korrespondance med andre ansatte i myndigheden. Der vil endvidere være aktindsigt i en sådan e-mailkorrespondance efter de almindelige regler i offentlighedsloven. Afgørende for, om et bestemt materiale er omfattet af lovens dokumentbegreb er således i almindelighed ikke, i hvilken form eller på hvilket informationsbærende medie materialet optræder, men derimod, om materialet kan sidestilles med egentlige skriftlige dokumenter og aktstykker, og i givet fald om materialet har været undergivet administrativ sagsbehandling i den pågældende myndighed, jf. bl.a. betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, side 336 ff. Hvis disse betingelser er opfyldt, er spørgsmålet om, hvorvidt den ansatte fx har anvendt en tjenstlig eller privat e-mailadresse, som udgangspunkt uden betydning for, om det pågældende materiale er omfattet af reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven, jf. således også Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer (2014), side 185 f.

Det ændrer ikke ved Statsministeriets opfattelse i sagen, at A over for ministeriet har anført, at han i øvrigt ikke har kendskab til, om de pågældende personer har sendt e-mails fra deres private e-mailkonti til ministeriet, hvorfor han ikke har været i stand til at afgrænse anmodningen til en konkret sag eller et indholdsmæssigt tema. Det anførte har efter Statsministeriets opfattelse ingen betydning for vurderingen af, om temakravet er opfyldt i den konkrete sag.

Som det er nævnt i Statsministeriets afgørelse, kan det således efter ministeriets opfattelse ikke antages, at enhver henvisning til, at formålet med en anmodning om aktindsigt er at belyse omfanget af en given brevveksling, kan føre til, at identifikationskravet i § 9, stk. 1, nr. 2, er opfyldt. Noget andet ville være ensbetydende med, at temakravet i offentlighedsloven meget enkelt ville kunne tænkes omgået, og at kravet om temaangivelse ikke længere ville have nogen realitet.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, side 397, at kravet om angivelse af tema skal tjene det formål, at ansøgeren må præcisere sin anmodning om aktindsigt. Herved kan det offentliges ressourcer koncentreres om de relevante sager eller dokumenter med henblik på at skabe en mere ligelig arbejdsfordeling mellem den aktindsigtssøgende og den pågældende myndighed. Offentlighedskommissionen foreslog temakravet indført som en direkte konsekvens af, at kommissionen ikke fandt det hensigtsmæssigt at videreføre det subjektive identifikationskrav fra 1985-offentlighedsloven, men dog samtidig ønskede at tilgodese hensynet til myndighedernes ressourcer. I det subjektive identifikationskrav lå således, at den aktindsigtssøgende skulle have et forhåndskendskab til den sag eller det dokument, der blev anmodet om aktindsigt i. ”

 

5. Min vurdering

5.1. En anmodning om aktindsigt skal angive temaet for den sag eller det dokument, der ønskes aktindsigt i, jf. offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2.

I de specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 9, stk. 1, nr. 2, er det bl.a. anført, at kravet om angivelse af tema vil være opfyldt, hvis det ”f.eks. anføres, at der ønskes aktindsigt i den pågældende forvaltningsmyndigheds ’sager om udstedelse af jagttilladelser’”. Derimod vil temakravet ”i almindelighed ikke være opfyldt, hvis der f.eks. anmodes om aktindsigt i brevvekslingen de seneste 2 år mellem den pågældende forvaltningsmyndighed og en nærmere angivet privat erhvervsvirksomhed”.

I betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, som de specielle bemærkninger henviser til, er det bl.a. anført, at kravet om angivelse af et tema indebærer, at en anmodning om aktindsigt i ”f.eks. ’brevveksling mellem en minister og en navngiven person i en afgrænset periode’ i almindelighed ikke vil være tilstrækkelig”. Det kan således ifølge betænkningen ”yderligere kræves, at ansøgeren angiver, hvilket tema eller emne den brevveksling, der ønskes aktindsigt i, omhandler, f.eks. ’sager om spildevand’”.

Der vil dog ifølge betænkningen ”kunne tænkes helt særlige tilfælde, hvor brevvekslingen i sig selv vil kunne anses for et tema for ansøgningen”, og dette ”vil eksempelvis være tilfældet, hvis formålet med en aktindsigtsbegæring er at belyse omfanget af kontakten mellem parterne”.

5.2. Du anmodede Statsministeriet om aktindsigt i e-mails, som ministeriet måtte have modtaget fra statsministerens, statsministerens særlige rådgivers eller departementschefens private e-mailkonti ”vedrørende ministerielle anliggender” i en bestemt periode.

5.3. Det er min opfattelse, at dine anmodninger om aktindsigt af 27. og 29. september 2017 som det klare udgangspunkt ikke opfyldte kravet i offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2, om, at der skal angives et tema. Det skyldes, at de ikke indeholdt en nærmere angivelse af temaer for eventuelle e-mails af den omhandlede karakter.

Spørgsmålet er derfor efter min opfattelse, om der i den foreliggende sag er tale om et sådant ”helt særligt tilfælde” som beskrevet i Offentlighedskommissionens betænkning, hvor brevveksling i sig selv vil kunne anses for et tema for anmodningen.

Om dette spørgsmål bemærker jeg, at det kan være vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang en anmodning som den foreliggende kan sidestilles med eksemplet i betænkningen om tilfælde, hvor ”formålet med en aktindsigtsbegæring er at belyse omfanget af kontakten mellem parterne”.

Efter min opfattelse må det under disse omstændigheder indgå i vurderingen, at forbeholdet om ”helt særlige tilfælde” ikke er nærmere omtalt i hverken de almindelige eller specielle bemærkninger til forslaget til offentlighedsloven, men kun i form af en generel henvisning til Offentlighedskommissionens betænkning. Det må således for mig at se give anledning til tvivl om, i hvilken nærmere udstrækning det har været tilsigtet at videreføre Offentlighedskommissionens betragtninger på dette punkt.

Dette taler efter min opfattelse for at anlægge en snæver forståelse af, hvornår de nævnte tilfælde kan anses for at foreligge. Det kan i den forbindelse også anføres, at det ellers i praksis kan vise sig vanskeligt at fastholde det grundlæggende krav om angivelse af et tema, som bestemmelsen i § 9, stk. 1, nr. 2, bygger på.

Bl.a. i dette lys har jeg ikke grundlag for at tilsidesætte Statsministeriets vurdering om, at der ikke i din sag er tale om et ”helt særligt tilfælde”, hvor brevvekslingen i sig selv kan anses for et tema for anmodningen. Det gælder, selv om du – efter formålet med din anmodning – ikke havde mulighed for at angive et nærmere tema for eventuelle e-mails.

Jeg tilføjer i øvrigt, at det – som også anført af Statsministeriet – ikke i sig selv er problematisk, at f.eks. en minister, en særlig rådgiver eller en departementschef anvender sin private e-mailkonto i tjenstlig sammenhæng. Der vil – som ligeledes anført af Statsministeriet – være aktindsigt i en sådan e-mailkorrespondance efter de almindelige regler i offentlighedsloven. Om disse spørgsmål henviser jeg nærmere til bl.a. Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer (2014), s. 185 f.

Jeg har ved min gennemgang af sagens akter konstateret, at Statsministeriet i forbindelse med behandlingen af dine anmodninger om aktindsigt har overvejet at meddele dig aktindsigt efter princippet om meroffentlighed, men at ministeriet ikke har fundet grundlag herfor.

Jeg foretager mig herefter ikke mere i sagen.

(…)