Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

J.nr. 18-8213

En kvinde, der havde orienteret sin arbejdsgiver om sin graviditet, blev afskediget fra sin stilling som medarbejder i en minkvirksomhed. Arbejdsgiveren havde ikke dokumenteret, at kvindens graviditet ikke var blevet tillagt betydning ved beslutningen om at afskedige hende. Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring ni måneders løn.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget, mens hun var gravid.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 75.000 kr. med procesrente fra den 29. januar 2018, hvor klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Fra medio 2011 og frem til medio 2016 var klagers ægtefælle beskæftiget som medhjælper i den indklagede virksomhed, som driver en minkfarm som en enkeltmandsvirksomhed. Klager kom til Danmark i 2014, og medio 2014 flyttede parret ind i ejendommens tidligere stuehus, som indklagede udlejede til dem.

Fra den 11. juni 2014 var klager beskæftiget på en chinchillafarm, der blev drevet som en enkeltmandsvirksomhed af indklagedes ægtefælle (X virksomhed) beliggende i tilknytning til ejendommen. Klager arbejdede ifølge ansættelseskontrakten med fodring af chinchilla og forefaldende arbejde på gården. Hun var timelønnet med gennemsnitligt 2 til 8 timers daglig beskæftigelse eller 20 til 40 timer ugentligt.

Den 2. juni 2016 blev chinchilladyr og -bure mv. solgt.

Klager var herefter beskæftiget med arbejde relateret til mink.

I oktober 2016 orienterede klager indklagede om, at hun var gravid.

Ved brev af 30. november 2016 blev klager afskediget fra X virksomhed med fratræden den 31. december 2016. Begrundelsen for opsigelsen var ifølge brevet:

”Because the production has stopped and we no longer need help”

Klager ophørte med udgangen af 2016 med at arbejde i X virksomhed og i den indklagede virksomhed.

Klagers advokat fremsatte efterfølgende over for indklagede krav om godtgørelse. Indklagede har bestridt kravet.

Ved brev af 10. november 2017 oplyste indklagedes advokat, at afskedigelsen skyldtes nedskæringer i personalet grundet minkfarmens økonomiske forhold. Indklagede var bekendt med klagers graviditet, men afskedigelsen var ikke foranlediget heraf.

Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 29. januar 2018.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at afskedigelsen er i strid med ligebehandlingsloven. Afskedigelsen skete som følge af, at klager havde oplyst, at hun var gravid.

Klager er som følge af afskedigelsen berettiget til en godtgørelse, som henset til hendes anciennitet på 2,5 år samt omstændighederne i øvrigt skal fastsættes til ni måneders løn. Klager har henvist til landsretsdommene U. 2012.1388Ø og U. 2014.647V.

Chinchillaproduktionen var ophørt et år forud for afskedigelsen af klager. I den mellemliggende periode havde klager udelukkende arbejdet med mink på den indklagede minkfarm. Klager bestrider derfor, at afskedigelsen skete som følge af ophør af chinchillaproduktionen.

Klagers arbejdsopgaver bestod – ud over arbejdet på minkfarmen - desuden af rengøring af indklagedes hus og omklædningsrum til minkfarmens medarbejdere, blodprøvetagning, klargøring af reder, vaccination af syge mink samt forefaldende arbejde hos bisonokser, herunder bl.a. tildeling af vand.

Inden klager blev afskediget, havde indklagedes ægtefælle i flere tilfælde kommenteret hendes opslag på Facebook med scanningsbillede. På tidspunktet for afskedigelsen var indklagede derfor fuldt ud bekendt med hendes graviditet.

Klager bestrider, at afskedigelsen skete grundet virksomhedens begrænsede indtjening, idet hendes ægtefælles bror blev ansat hos indklagede kort tid efter afskedigelsen. Fra den 1. til den 30. april 2017 arbejdede han 243 timer. Efter indklagedes oplysninger ligger april måned uden for parringssæsonen og de øvrige spidsbelastningsperioder, der er på en minkfarm.

Klager har for nævnet fremlagt ægtefællens brors lønseddel for april 2017.

Med et ønske om at reducere omkostningerne på minkfarmen er det i modstrid med indklagedes svarskrift, at klagers ægtefælles bror arbejdede i det omfang, som det fremgår af den fremlagte lønseddel for april 2017. Efter parringssæsonen udførte klagers ægtefælles bror flere arbejdsopgaver, som tidligere havde været udført af klager.

Klagers ægtefælle var desuden ansat hos indklagede og arbejdede mere end fuldtidsstillingens forudsatte 160,33 timer.

Klager har for nævnet fremlagt kopi af ægtefællens lønsedler for juni, juli og september 2016 samt for marts, juni og juli 2017. Lønsedlerne viser en konsekvent overskridelse af normsatsen på 160,33 timer pr. måned også uden for de perioder, som ifølge indklagede er spidsbelastninger.

Afskedigelsen af klager skyldtes hverken ophør i chinchillaproduktionen eller nedskæringer i personalet grundet dårlig økonomi.

Klager bestrider indklagedes oplysning om, at samtlige arbejdsopgaver relateret til parring af mink blev udført af mandligt personale. Bevisbyrden herfor påhviler indklagede.

Der er tale om modstridende oplysninger, når indklagede har oplyst, at indklagedes ægtefælle i december 2016 måtte påtage sig arbejde uden for farmen på 25 timer pr. uge samtidig med, at klager blev opsagt. Det savner ræsonnement, at både indklagedes ægtefælle og klagers ophør på farmen næsten samtidig ikke ville medføre et væsentligt øget arbejdspres, eller at der ikke i et vist omfang havde været behov for den hjælp, som klager kunne tilbyde, herunder bl.a. - men ikke udelukkende - tildeling af mad, rengøring hos mink og klargøring af redekasser.

Parringssæsonen i perioden fra den 1. til den 20. marts 2016 blev udført af indklagede, indklagedes ægtefælle, klager og klagers ægtefælle. Indklagede har oplyst, at han arbejdede 100 % på farmen i den efterfølgende periode i 2017. Klager bestrider derfor, at det var nødvendigt med yderligere arbejdskraft, som ikke kunne udføres af en kvindelig ansat.

I forlængelse af afskedigelsen begrundet i den ophørte produktion på chinchillafarmen, som reelt var stoppet cirka 1 år forud for afskedigelsen, blev der ansat nye medarbejdere uden for spidsbelastede perioder, og flere medarbejdere havde væsentligt overarbejde. Dette skete således på trods af indklagedes påstand om et ønske om at reducere omkostninger.

Indklagede har anerkendt at være bekendt med klagers graviditet forud for afskedigelsen.

Indklagede har ikke ved sine skriftlige tilkendegivelser løftet sin bevisbyrde for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Samtlige anbringender om økonomi, arbejdets omfang og opgaver er udokumenterede.

Indklagede afviser, at afskedigelsen af klager havde sammenhæng med hendes graviditet. Klager er derfor ikke berettiget til godtgørelse efter ligebehandlingsloven.

På afskedigelsestidspunktet var indklagede bekendt med klagers graviditet.

Indklagedes minkfarm er beliggende sammen med indklagedes bolig. På et jordtilliggende på 80 ha opdrætter indklagede bisonokser, som slagtes, og kødet bliver solgt i en gårdbutik på adressen.

Minkfarmens besætning blev i 2015 ramt af plasmacytose og blev saneret i november-december 2015. Alle dyr blev aflivet. I februar 2016 blev der indkøbt nye avlsdyr i mindre omfang end tidligere.

Klager var beskæftiget fortrinsvis på chinchillafarmen, hvor hun forestod fodring af dyrene og deltog i rengøring hos chinchillaerne. Hun var ikke beskæftiget med at flytte dyr eller håndtere dem på anden måde.

Chinchillafarmen blev afhændet i første halvår af 2016, da denne ikke var rentabel, og indklagede ønskede at fokusere på mink og bison. Indklagede har for nævnet fremlagt to fakturaer af 2. juni 2016 om salg af chinchilla avlsdyr, bure, sand og svovlpulver.

Da chinchillafarmen blev afhændet, overgik klager til alene at arbejde på minkfarmen. På minkfarmen deltog hun i pakning af redekasser med halm, rengøring af omklædningsrum, blodprøvetagning, udmugning og forefaldende arbejde. Hun håndterede ikke dyr eller foretog maskinkørsel.

Klagers ægtefælle var ansat som landbrugsmedhjælper og arbejdede fortrinsvis på minkfarmen, hvor han foretog alle arbejdsopgaver relateret til pasning og pelsning af mink. Han flyttede dyr i forbindelse med parring i marts, ved fravænning i juni-juli og ved pelsning i november.

Navnlig håndtering af mink kræver kræfter og bliver i minkbranchen nærmest udelukkende udført af mænd. Mink er et rovdyr med skarpe tænder og klør, og det er ikke uden fare at håndtere dyrene.

Avlsarbejdet og forædling af mink sker i forbindelse med parringen af mink. Selve det håndværksmæssige kræver to personer med kræfter, hvilket typisk er mandlige medarbejdere. Samtidig med flytning af dyrene mellem burene foregår der en registrering, der skal forestås af en person, der har uddannelse inden for pelsbranchen. Registrerings-opgaven har altid været foretaget af indklagede eller dennes hustru.

Klager deltog ikke i parring af mink, ligesom hun aldrig håndterede mink, da hun ikke har det lovpligtige minkhåndteringskursus. Indklagede har for nævnet fremlagt oplysninger om medicinforbrug som viser, at medicingivning i maj 2016 blev foretaget af indklagede og klagers ægtefælle.

Arbejdsopgaverne blev i 2015 udført af indklagede, klagers ægtefælle og en tredje mandlig ansat, i 2016 af indklagedes hustru, indklagede og klagers ægtefælle, og i 2017 af indklagede, klagers ægtefælle og dennes bror.

I slutningen af 2015 var alle faste medhjælpere på nær klager og klagers ægtefælle blevet afskediget som følge af den tabsgivende sanering af besætningen. Klager kunne kun beholde sin ansættelse på grund af mange ekstra blodprøver og andre små opgaver som følge af saneringen. Indklagede blev sygemeldt med stress primo 2016, og hans ægtefælle havde brug for ekstra hjælp til at klargøre til den nye besætning.

Ved udgangen af november 2016 kunne indklagede konstatere, at driften af minken ville give underskud. Det var derfor nødvendigt at reducere omkostningerne ved driften.

Indklagedes ægtefælle begyndte derfor primo december 2016 at arbejde 25 timer ugentligt uden for farmen for på denne måde at bidrage til familiens økonomi. Indklagede har for nævnet fremlagt kopi af ansættelsesbevis mellem ægtefællen og en arbejdsgiver indgået den 23. november 2016 til ansættelse som lager- og forsendelsesmedhjælper med tiltrædelse den 5. december 2016. Ægtefællen varetog ligeledes pasningen af bisonbesætningen, så indklagede kunne arbejde 100 % på minkfarmen. Vandforsyningen til bisonkvæget sker automatisk. I enkelte indhegninger anvendes i stedet en opstillet vandtank med minilæsser. Indklagede har for nævnet fremlagt billeder heraf. For at kunne føre en minilæsser kræves truckførercertifikat, hvilket klager ikke har.

Indklagede havde tidligere presset hø/halm for andre landmænd. Dette blev ligeledes sat i bero, så han kunne være fuldtid på farmen.

Da der alene var klager og hendes ægtefælle som ansatte medarbejdere, skulle en af disse afskediges for at reducere omkostningerne yderligere.

Klagers ægtefælle kunne varetage samtlige arbejdsopgaver, og han var ansat på fuld tid. Klager kunne kun udføre en mindre del af de arbejdsopgaver, som kræves for at kunne forestå driften af en minkfarm.

Da indklagede ikke kunne sætte klager til andre arbejdsopgaver, og da det var nødvendigt for virksomhedens drift at reducere omkostningerne, blev hun afskediget med fratrædelse pr. 31. december 2016.

Virksomhedens resultat for de relevante år er som følger:

2015 kr. -578.000 - hvor den første medarbejder blev afskediget

2016 kr. -971.000 - her blev klager afskediget, og indklagedes hustru tog ansættelse uden for farmen

2017 kr. -845.000

Klagers ægtefælle havde overarbejde i marts 2017, fordi der i denne måned bliver parret mink. Dette foregår hver dag fra den 1. til den 20. marts otte til ti timer dagligt. Klagers ægtefælles bror arbejdede som medhjælper på gården i forbindelse med parring af mink i marts måned.

Ægtefællen skulle finde en person, han kunne arbejde sammen med den pågældende sæson, og han valgte sin bror. Broderen er anført med mange arbejdstimer i april 2017, fordi han først havde et skattekort på dette tidspunkt. Han udførte imidlertid også arbejde i februar og marts måned, hvilket kom på lønsedlen for april måned. Der er således tale om en forskydning af arbejdstimerne. Indklagede har for nævnet fremlagt arbejdssedler for denne medarbejder.

Klagers ægtefælle var ansat indtil den 1. august 2017. Herefter blev arbejdsopgaverne varetaget af indklagede sammen med en fastansat, idet der dog i perioder ikke var nogen ansatte som følge af virksomhedens anstrengte økonomi.

Indklagede bestrider, at klagers ægtefælle havde konstant overarbejde. Arbejdsrytmen på en minkfarm gør, at der er ekstra arbejdstimer for personalet i forbindelse med parring, fravænning/udsætning af hvalpe, sortering af dyr og pelsning. Uden for disse perioder er arbejdsbyrden mindre end 37½ time ugentligt, således at antal arbejdstimer over et år går op.

I 2016 var der desuden yderligere arbejdsopgaver i form af blodprøveudtagning, da hele områdets minkbesætninger var i risiko for plasmacytose. Der var derfor ekstra arbejdsopgaver i foråret og efteråret 2016 som følge af blodprøveudtagning. Da indklagedes farm blev konstateret sygdomsramt, var der endvidere arbejde med sanering af besætningen og klargøring af farmen til nye dyr.

Klager og hendes ægtefælle havde indrettet deres arbejdstid, således at de kunne få fri i længere perioder til at rejse til deres hjemland Rumænien. Indklagede har for nævnet fremlagt parrets lønsedler for hele 2016.

Indklagede og hans familie afholdt ikke ferie i 2017 på grund af den økonomiske situation.

Indklagede bestrider, at klager udførte rengøring i indklagedes hjem. Indklagedes hustru var kræftsyg i 2014, og hendes familie bistod med rengøringsopgaver under sygdomsforløbet.

Indklagede har løftet sin bevisbyrde for, at afskedigelsen af klager ikke havde nogen sammenhæng med det faktum, at hun var gravid. Afskedigelsen var forårsaget af de økonomiske udfordringer, som indklagede og hele minkbranchen gennemgår i disse år.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselsorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Den 11. juni 2014 tiltrådte klager en stilling som ”farmworker” i X virksomhed med chinchillaproduktion, hvor hun fodrede chinchilladyrene og foretog andet forefaldende arbejde. Den 30. november 2016 blev klager afskediget fra X virksomhed, idet produktionen af chinchilla var ophørt. Klager fratrådte ifølge opsigelsen den 31. december 2016.

Chinchilladyr og -bure mv. var blevet afhændet den 2. juni 2016.

Nævnet lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at klager i hvert fald fra dette tidspunkt overgik til at være beskæftiget med mink i den indklagede virksomhed. Nævnet lægger videre til grund, at klager blev afskediget og fratrådte sin stilling hos indklagede den 31. december 2016.

Inden klager blev afskediget, havde hun i oktober 2016 orienteret indklagede om, at hun var gravid.

Indklagede har herefter bevisbyrden for, at klagers graviditet ikke blev tillagt betydning ved beslutningen om at afskedige hende.

Indklagede har anført, at afskedigelsen af klager skyldtes, at driften af minkvirksomheden gav underskud.

Indklagede har oplyst om minkvirksomhedens resultater for 2015, 2016 og 2017, men har ikke fremlagt dokumentation for det oplyste om virksomhedens økonomi. Endvidere har indklagede ikke dokumenteret, at en ønsket besparelse ikke kunne opnås på anden vis end ved at afskedige klager, ligesom indklagede ikke har dokumenteret nødvendigheden af, at afskedigelse af klager netop skulle ske på det tidspunkt.

På denne baggrund og henset til den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem klagers orientering om sin graviditet og afskedigelsen har indklagede efter en samlet vurdering ikke dokumenteret, at klagers graviditet ikke blev tillagt betydning ved beslutningen om at afskedige hende.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 75.000 kr. svarende til omkring ni måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde, herunder den tætte forbindelse mellem de to ansættelsesforhold, og det i øvrigt oplyste i sagen, herunder klagers indtægt i 2016.

Indklagede skal herefter betale 75.000 kr. til klager med procesrente fra den 29. januar 2018, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

§ 16, stk. 2 om godtgørelse

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

<18-8213>