Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

J.nr. 18-8249

En kvinde, der var ansat i en stilling som Senior Art Director, blev afskediget kort tid efter, at hun havde oplyst sin arbejdsgiver om, at hun var gravid. Arbejdsgiveren begrundede afskedigelsen med nedgang i omsætningen. Nævnet fandt det dokumenteret, at virksomheden havde været i økonomiske vanskeligheder, og at det derfor havde været nødvendigt at opsige en eller flere medarbejdere. Nævnet lagde dog vægt på, at det først var efter opsigelsen af kvinden, at der var skriftlige oplysninger om virksomhedens økonomiske situation, og at der ikke var tilstrækkelige oplysninger til at antage, at virksomheden ikke kunne have opnået den ønskede besparelse på anden vis, eller om nødvendigheden af at afskedige kvinden frem for andre medarbejdere. Når nævnet sammenholdt dette med den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem kvindens oplysning om sin graviditet og afskedigelsen, havde virksomheden ikke løftet sin bevisbyrde. Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse svarende til seks måneders løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget under sin graviditet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget under sin graviditet.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 290.000 kr. med procesrente fra den 2. februar 2018, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. juli 2016 ansat som Senior Art Director hos indklagede.

Den 28. februar 2017 meddelte klager under et møde med indklagede, at hun var gravid.

Den 29. marts 2017 modtog klager en skriftlig opsigelse. Af opsigelsen fremgår blandt andet:

”Som forklaret på vores møde i dag, skal jeg med dette brev skriftligt bekræfte, at du er opsagt fra din stilling i [indklagede] med 3 måneders varsel, således at opsigelsesvarslet udløber med udgangen af juni 2017.

Begrundelsen for opsigelsen er som forklaret, at [indklagede] grundet en væsentllg nedgang i omsætningen og aktiviteterne gennem det seneste halve år og dermed også en reduceret mængde af arbejdsopgaver har tabt et betydeligt økonomisk beløb. Der har stort set ikke været opgaver til at udfylde din rolle som AD'er.

Som følge af den økonomiske situation i selskabet og de manglende arbejdsopgaver er der truffet en beslutning om at nedlægge din stilling. Grundet det lave aktivitetsniveau er det ikke muligt at omplacere dig.

Eneste tilbageværende AD stilling er områdets leder og [indklagedes] kreative chef [person A]. ”

Klager blev fritstillet i opsigelsesperioden og fratrådte sin stilling den 30. juni 2017.

Indklagede har under sagens behandling fremlagt referat fra indklagedes bestyrelsesmøder den 5. april 2017, den 21. juni 2017 og den 6. september 2017. Af referat fra den 5. april 2017 fremgår blandt andet:

”Der var forud for bestyrelsesmødet fremsendt dagsorden for dette, men ved bestyrelsesmødets indledning var der enighed om at koncentrere drøftelserne på mødet til drøftelser af likviditet samt fremtidig drift i selskaberne.

Til bestyrelsesmødet orienterede [person B] om, at der på kreditten i [bank] pr. bestyrelsesmødedagen 5. april 2017 er trukket kr. 583.000,00. Der er en trækningsret i henhold

til kreditkontrakten på kr. 2.000.000,00.

Indholdet af kreditkontrakten drøftedes, herunder hvorvidt [bank] kan opsige kreditten.

I henhold til kreditkontrakten, kan denne af [bank] opsiges med øjeblikkelig virkning, men der er ikke grundlag for at forvente, at [bank] skulle opsige kreditten.

Såfremt dette måtte ske, må der tages en forhandling med [bank] med henblik på at drøfte sikkerheder fra selskabet.

Herefter gennemgik bestyrelsen likviditetsbudgettet frem til og med uge 28.

Største træk på kreditten i [bank] er i uge 26, hvor der efter budgettet skulle trækkes kr. 2.494.000,00.

Bestyrelsen drøftede indgående likviditetsbehovet, og maksimumtræk på kassekreditten. ”

Af referat fra den 6. september 2017 fremgår blandt andet:

”Bestyrelsesmødet indledtes med, at [person B] oplyste, at likviditetsbudgetterne stort set (i den forgangne del af indeværende år) har været konservativt forstået på den måde, at likviditeten har været bedre end budgetteret.

Herefter gennemgik [person B] det senest udarbejdede likviditetsbudget, der viste et stort træk på likviditeten i uge 43.

Bestyrelsen drøftede indgående likviditeten og efter drøftelse af de enkelte poster i likviditetsbudgettet samt drøftelse af mulige besparelser, var der enighed om, at likviditeten vil hænge sammen i den resterende del af året med den aktuelle likviditetressource i form af kredit i [bank].

Med hensyn til driften bemærkedes det, at nedskrivninger på igangværende arbejder for tidligere år og for indeværende år vil medføre et stort negativt resultat i indeværende år.

Der var dog også enighed om, at likviditeten er det vigtigste, hvorfor driften må komme i anden række.

I forbindelse med drøftelse af likviditeten orienterede [person D] og [person E] om, at [person C] har meddelt, at denne ønsker at gå på pension med øjeblikkelig virkning.

Dette medfører, at lønudgiften til [person C] fremover vil falde bort, hvilket yderligere vil styrke likviditeten.

[…]

Som yderligere afslutning på bestyrelsesmødet aftaltes det, at [person D] og [person E] eksekverer de aftalte besparelser, herunder nødvendige afskedigelser. ”

Den 14. juli 2017 rettede klager henvendelse til indklagede, og bad inklagede om en uddybende og dokumenteret redegørelse for opsigelsens saglighed. Klager forbeholdt sig samtidig retten til at kræve godtgørelse eller reetablering af ansættelsesforholdet.

Den 9. august 2017 besvarede indklagede klagers henvendelse, og gjorde gældende, at opsigelsen ikke var begrundet i klagers graviditet, men i driftsmæssige forhold. Indklagede fremlagde i forbindelse hermed en graf over likviditetsudviklingen fra uge 13 og forventeligt frem til uge 52 i 2017.

Der foregik herefter en korrespondance mellem klager og indklagede ved klagers skrivelse af 6. september 2017, indklagedes skrivelse af 20. september 2017, og klagers skrivelse af 7. november 2017.

Ved skrivelse af 7. november 2017 oplyste indklagede klager, at indklagede ikke så, at der var grundlag for forligsdrøftelser.

Klagen er indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 2. februar 2018.

Indklagede har under sagens behandling fremlagt årsrapport for regnskabsperiode 1. oktober 2016 til 30. september 2017, som har været fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 28. februar 2018. Af den uafhængige revisors erklæringer fremgår blandt andet:

Fremhævelse af forhold i regnskabet

Usikkerhed ved going concern

Uden at modificere vores konklusion, skal vi gøre opmærksom på, at der usikkerhed omkring selskabets fortsatte drift. Vi henviser til note i 14 årsregnskabet, hvor det fremgår at ledelsen forventer positive resultater for 2017/18 og de kommende år. Selskabets fortsatte drift er på den korte bane fortsat afhængig af, at selskabet opretholder sin nuværende finansiering og at der opnås anden yderligere ekstern finansiering. Det er ledelsens vurdering at finansieringen kan opretholdes og yderligere finansiering kan opnås. På den baggrund har ledelsen aflagt årsregnskabet under forudsætning af selskabets fortsatte drift.

Usikkerhed ved indregning eller måling

Vi skal gøre opmærksom på, at der er usikkerhed forbundet med selskabets indregning af et skatteaktiv på tkr. 1.532. Vi henviser til note i 13 årsregnskabet, hvor det er beskrevet, at indregningen af værdien er forbundet med usikkerhed. Det er ledelsens vurdering af skatteaktivet kan udnyttes, hvorfor ledelsen har valgt at indregne skatteaktivet. Vores konklusion er ikke modificeret vedrørende dette forhold. ”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at afskedigelsen er i strid med ligebehandlingsloven.

Klager har i forbindelse hermed gjort gældende, at indklagede skal betale 430.822,26 kr. til klager i godtgørelse med tillæg af almindelig procesrente fra klagens indbringelse til betaling sker.

Klager blev opsagt efter, hun havde afgivet meddelelse om, at hun var

gravid, hvorfor bevisbyrden for, at opsigelsen ikke er begrundet helt

eller delvist heri, påhviler indklagede.

Indklagede har ikke løftet denne bevisbyrde, idet indklagede ikke har dokumenteret, at indklagede på opsigelsestidspunktet var i sådanne økonomiske vanskeligheder, at det var objektivt nødvendigt at afskedige klager, samt at klager var den dårligst kvalificerede til at varetage funktionen fremadrettet.

De fremlagte bestyrelsesreferater vedrører møder afholdt efter opsigelsen af klager. De tjener derfor ikke som dokumentation for, at det var påkrævet at opsige klager.

Der er først omtale af ”besparelser” og ”nødvendige afskedigelser” i bestyrelsesreferatet vedrørende mødet af 6. september 2017, dvs. næsten et halvt år efter opsigelsen af klager.

Person C’s fratrædelse kan ikke ses som en følge af indklagedes økonomiske situation, da fratrædelsen havde været forberedt gennem længere tid bl.a. som følge af sygdom. Person C havde således med henblik på sin pensionering erhvervet en bolig i Spanien.

Indklagede har heller ikke dokumenteret, at klager ikke kunne omplaceres i en anden stilling.

Der er et tidsmæssigt sammenfald mellem klagers meddelelse om graviditet og opsigelsen af klager.

Et eventuelt besparelseshensyn kunne have været imødekommet på andre måder end ved at afskedige klager.

Klager har fremlagt tidsregistreringsskemaer, der dokumenterer, at der skete en stigning i hendes arbejdstid og dermed omfanget af arbejdsopgaverne i månederne forud for opsigelsen.

Til indklagedes oplysning om, at afskedigelse af enkelte medarbejdere ikke er et bestyrelsesanliggende, bemærkes, at indklagede imidlertid som dokumentation har fremlagt referat af bestyrelsesmøde dateret 6. september 2017, hvorefter det blev aftalt, at der skulle igangsættes ”nødvendige afskedigelser”. En sådan dokumentation foreligger ikke forud for opsigelsen af klager.

Det er usandsynligt, at ikke foreligger forudgående skriftlig dokumentation for grundlaget for opsigelsen af klager.

Klager bestrider ikke, at der på et tidspunkt opstod økonomiske og likviditetsmæssige udfordringer for indklagede, men indklagede har imidlertid ikke dokumenteret, at det var påkrævet at opsige klager.

Opsigelsen af klager strider derfor mod ligebehandlingslovens § 9, og

klager er berettiget til en godtgørelse herfor, jf. ligebehandlingslovens

§ 16, stk. 2 og 3. Godtgørelsen bør fastsættes til ni måneders løn, henset til klagers ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises, da sagens afgørelse kræver, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ligebehandlingsnævnet.

Indklagede gør desuden gældende, at det ikke var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget.

Klager blev udelukkende opsagt af økonomiske årsager. Der var mangel på arbejdsopgaver på klagers område og i virksomheden generelt. Der var derfor et driftsmæssigt behov for at reducere antallet af medarbejdere inden for dette område, samt andre områder i virksomheden, hvor der også blev foretaget afskedigelser.

I 2017 var indklagede og er fortsat i 2018 økonomisk nødlidende. Virksomheden manglede fakturerbare opgaver, og tabte derfor løbende penge med en presset likviditet til følge.

Bestyrelsen var opmærksom på situationen og drøftede løbende situationen, jf. referater fra bestyrelsesmøder i 2017. Likviditeten var genstand for løbende bestyrelsesmøder og på møde den 29. august 2017 orienterede indehaveren (person C) om, at han gik på pension med øjeblikkelig virkning.

Som følge af den pressede økonomiske situation foretog ledelsen en række tiltag, der skulle reducere de faste omkostninger. Der blev afskediget personale, ligesom ejerne ikke fik løn i en periode.

Den økonomiske situation blev drastisk forværret som følge af en regnskabsmæssig fejlpostering i tidligere regnskaber, som blev implementeret i årsregnskabet for 2017. Indklagede henviser i forbindelse hermed til det fremlagte årsregnskab for 2016/2017. Det fremgår også heraf, at revisor tog forbehold for selskabets fortsatte drift. I ledelsesberetningen er usikkerheden om fortsat drift også anført, ligesom det supplerende er anført, at årets resultat er meget utilfredsstillende, og at der var væsentlige fejl i regnskabsåret 15/16. Dette er specificeret med, at de væsentlige fejl påvirkede egenkapitalen negativt med cirka to millioner kroner. I regnskabet fremgår årets resultat. Bruttofortjenesten er ni millioner kroner lavere end foregående regnskabsår, og resultatet er et underskud på mere end seks millioner kroner. Denne er reduceret til 1/10 af det foregående års egenkapital.

Der blev ikke afholdt nogen bestyrelsesmøder i perioden umiddelbart efter klagers meddelelse om graviditeten udover bestyrelsesmøde den 5. april 2017, hvorfra der er fremlagt referat. Indklagede kan derfor ikke imødekomme klagers opfordring om at fremlægge referater fra bestyrelsesmøder umiddelbart efter klager meddelte indklagede, at hun var gravid.

I øvrigt er afskedigelse af enkelte medarbejdere ikke et bestyrelsesanliggende, men et anliggende for den daglige ledelse. Beslutningen om at opsige klager blev da også alene truffet af den daglige ledelse i selskabet.

Bestyrelsen fulgte som naturlig konsekvens af den pressede økonomiske situation, som selskabet befandt sig i i perioden, udviklingen i selskabet tæt, men involverede sig ikke i enkeltstående afskedigelser.

I forbindelse med valget af, hvem der skulle afskediges, var klager ikke ligestillet med ledelsen, hvorfor det er underordnet, at person A arbejdede inden for samme område, da person A var ansvarlig for det område, som klager arbejdede inden for.

Det er påvist, at indklagede havde et driftsmæssigt behov for at opnå besparelser i form af afskedigelse af personale, og der blev ved valget af klager lagt vægt på, at der stort set ikke var opgaver inden for hendes område.

Derfor er det også bevist, at indklagede i forbindelse med udvælgelsen af klager til afskedigelse ikke har lagt vægt på hendes graviditet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselsorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Det er ubestridt, at indklagede var bekendt med klagers graviditet på tidspunktet for afskedigelsen.

Det er derfor indklagede, der skal bevise, at man ved beslutningen om at opsige klager hverken helt eller delvist tillagde det betydning, at klager var gravid.

Der er for nævnet ikke tvivl om, at indklagede var og fortsat er i økonomiske vanskeligheder, og at det derfor har været nødvendigt at opsige en eller flere medarbejdere.

Det er imidlertid først efter opsigelsen af klager, at der foreligger skriftlige oplysninger om indklagedes økonomiske situation. Der foreligger ikke tilstrækkelige oplysninger til at antage, at indklagede ikke kunne have opnået den ønskede besparelse på anden vis, eller om nødvendigheden af at afskedige klager frem for andre medarbejdere. Når dette sammenholdes med den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem klagers oplysning om sin graviditet og opsigelsen af klager, er det nævnets vurdering, at indklagede ikke har løftet sin bevisbyrde.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 290.000 kr., svarende til seks måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 290.000 kr. til klager med procesrente fra den 2. februar 2018, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence

§ 8, om nævnets afvisning af klagen

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 9, om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

§ 16, stk. 2, om godtgørelse

§ 16, stk. 4 om omvendt bevisbyrde

<18-8249>