Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn og alder - ansættelse - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 18-22888

En kvindelig psykolog klagede over forskelsbehandling på grund af køn og alder i forbindelse med, at hun havde fået afslag på en stilling ved en skole. Hun oplyste, at hun under samtalen havde fået at vide, at arbejdsgiveren ville være nervøs for at ansætte hende på grund af en eventuel kommende barsel. Dette bestred skolen. Nævnet vurderede, at en afklaring af, om skolen havde henvist til kvindens køn og frygt for, at hun ville blive gravid, forudsatte bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn og alder i forbindelse med, at klager søgte en stilling ved den indklagede skole.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen. En afgørelse af sagen kræver mundtlig bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

I februar 2018 søgte den indklagede skole en uddannet socialpædagog til at varetage pædagogiske opgaver.

Lederen af den indklagede skole fik via en bekendt kontakt med klager, som er psykolog. Indklagede indkaldte herefter klager til jobsamtale.

Den 12. februar 2018 deltog klager i en jobsamtale ved den indklagede skole, hvor blandt andet afdelingslederen og forstanderen var til stede. Klager har oplyst, at forstanderen under samtalen udtalte:

”Jeg vil være bange for at ansætte dig, da vi havde en psykolog tidligere, som efter to år blev gravid og gik på barsel, og kort tid efter fandt et andet arbejde, og det vil jeg være bange for skete igen hvis vi ansatte dig. ”

Indklagede bestrider udtalelsen.

Klager fik den 13. februar 2018 mundtligt afslag på stillingen.

Klagers faglige organisation rettede samme dag henvendelse til den indklagede skole med anmodning om en uddybende begrundelse for afslaget.

Den 14. februar 2018 besvarede lederen af den indklagede skole henvendelsen. Af besvarelsen fremgår blandt andet:

”Jeg vil først og fremmest understrege at [klager] ikke er blevet fravalgt pga. køn eller alder.

Pågældende møde var etableret på baggrund af en personlig anbefaling - mødet havde til formål at se om vi kunne passe hendes profil ind i organisation.

Stillingen her og nu har vi efterfølgende fundet ud af skal besættes af en pædagog.

I vores overvejelse var selvfølgelig også, at vi fandt, at [klager] var for pædagogisk uerfaren i forhold til vores målgruppe, specielt i forhold til en ny klient der fremtræder voldelig og er seksuel krænkende. Vi kan se en vanskelighed i den manglende erfaring i grænsesætning overfor en verbal og krænkende klient. Et ansættelsesforhold, med døgnvagter uden den nødvendige erfaring, vil kunne være både til skade for den ansatte og den anbragte. ”

Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 12. marts 2018.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af køn og alder.

Klager var til jobsamtale ved den indklagede skole, hvor afdelingslederen og forstanderen deltog. Under samtalen udtalte forstanderen, at hun ville være bange for at ansætte klager, da indklagede tidligere havde ansat en psykolog, som efter to år blev gravid og gik på barsel. Kort tid efter fandt den omhandlede psykolog et andet arbejde, hvilket forstanderen ville være bange for skete igen, hvis indklagede ansatte klager.

Dagen efter fik klager afslag på jobbet med den begrundelse, at indklagede ikke ville byde klager at arbejde pædagogfagligt, når klager talte så passioneret om det psykologfaglige. Klager havde imidlertid søgt stillingen med pædagogfaglige opgaver, og hun havde lagt vægt på, at hun gerne ønskede at varetage den. Klager oplyste afdelingslederen om, at hun følte sig kønsdiskrimineret, og at forstanderens udtalelse til samtalen var i strid med loven. Til dette svarede han i telefonen, at det var noget, som de før havde haft problemer med.

Klagers veninde, som er uddannet pædagog, var efterfølgende til en jobsamtale til den samme stilling. Forstanderen deltog ikke i venindens samtale, og afdelingslederen havde oplyst, at årsagen dertil var, at forstanderen "sagde upassende ting".

I indklagedes svar til klagers faglige organisation angiver indklagede en ny begrundelse for afslaget, men afviser ikke udtalelsen til selve samtalen.

Indklagedes oplysninger om, at de øvrige deltagere til jobsamtalen kan bevidne, at den kønsdiskriminerende sætning ikke er blevet udtalt, er ikke i overensstemmelse med virkeligheden.

Klager har under hele forløbet tilkendegivet over for indklagede, at hun godt kan lide pædagogarbejde, men blot ønskede, at der skulle stå ’psykolog’ på ansættelseskontrakten med mulighed for psykologarbejde, også efter nogen tid, da det ellers ikke ville give klager faglig erfaring på papiret. Klager har ikke nævnt, at hun ville have et sluttidspunkt for pædagogopgaverne. Klager kom heller ikke med forslag til pædagogiske tiltag under samtalen, og indklagede kendte til klagers erfaring gennem den fælles bekendte. Desuden sidder indklagedes afdelingsleder i bestyrelsen ved klagers nuværende arbejdssted, som er bosteder, hvor mange af de samme problemstillinger indgår.

Klager ønskede ikke på noget tidspunkt at stille sig selv i et dårligt lys på arbejdsmarkedet. Hun indbragte alene klagen, fordi det oplyste er sandt. Sagen har desuden påvirket klager psykisk i forhold til efterfølgende jobsøgning.

Efter telefonsamtalen med afdelingslederen ringede klager til afdelingslederen på sin nuværende arbejdsplads, som havde henvist hende til at søge jobbet. Klager fortalte ham, at hun havde fortalt afdelingslederen, at hun havde følt sig dårligt behandlet. Klager snakkede desuden med psykologen på sin daværende praktikplads om hændelsen umiddelbart efter samtalen, idet klager var så ked af det, at hun tog resten af dagen fri.

Klager udtrykte derudover direkte efter samtalen over for venner og sin kæreste, at hun ikke længere ønskede stillingen, grundet den dårlige behandling til samtalen.

Indklagede gør gældende, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling.

Indklagede er et privat opholdssted for børn og unge med sociale problemer. På den indklagede skole er der 25 ansatte, der for langt størstedelens vedkommende er uddannet socialpædagoger.

Indklagede afviser, at klager blev valgt fra på grund af alder og køn. Dette underbygges af, at klagers veninde, som har cirka samme alder som klager, blev ansat hos indklagede i stillingen.

Det er ikke sandt, at forstanderen under jobsamtalen skulle have udtalt, at hun grundet graviditet og barsel ville være bange for at ansætte klager. Dette kan bevidnes af to andre, der også deltog i jobsamtalen.

Det er heller ikke sandt, at afdelingslederen i samtalen med klagers veninde skulle have udtalt, at forstanderen ikke deltog grundet hendes udtalelser. Forstanderen var deltidssygemeldt og kunne derfor ikke deltage i samtalen med klagers veninde.

Indklagedes afdelingsleder fik kontakt med klager via en bekendt. Da afdelingslederen første gang talte med klager, var klager i tvivl om, hvorvidt det gav mening for hende at deltage i en jobsamtale, da hun gerne ville fokusere på sin profession som psykolog. Men da afdelingslederen talte med hende om en eventuel delt stilling (pædagog- og psykologopgaver), valgte hun at komme til en jobsamtale.

Inden selve jobsamtalen kendte indklagede ikke noget til klager, da indklagede hverken havde modtaget CV eller lignede fra klager. Til selve samtalen startede indklagede med at fortælle lidt om skolen, og at der i starten af en eventuel ansættelse ville være tale om flest pædagogopgaver. Til denne oplysning virkede klager meget splittet, og hun sagde flere gange, at det ville hun nok være interesseret i, men samtidig nævnte hun, at hun ville have et sluttidspunkt for de mange pædagogopgaver, så hun kunne være sikker på at få nogle psykologopgaver. Hvis indklagede valgte at ansætte klager, ville indklagede ikke definitivt eller præcist kunne indfri dette krav om få pædagogopgaver.

Dernæst var mange af klagers forslag til pædagogiske tiltag, som hun kom med under samtalen, ikke relevante for indklagedes målgruppe. Da indklagede spurgte ind til klagers erfaring, viste det sig, at hendes erfaring var langt fra indklagedes målgruppe.

Klager gav på intet tidspunkt i samtalen udtryk for, at der skulle være blevet sagt noget, som hun følte stødende eller krænkende.

Indklagedes ledelse overvejede nøje, hvorvidt klager kunne være aktuel til det ledige job, og nåede frem til, at indklagede ikke ville tilbyde klager stillingen. Indklagede kunne ikke efterkomme klagers ønsker om en stilling, der var en psykologstilling i højere grad end indklagede havde brug for.

I den efterfølgende telefonsamtale med klager var afdelingslederen ikke grundig nok i forklaringen på afslaget. Klager nævnte heller ikke i den forbindelse over for indklagede, at hun skulle være blevet udsat for noget krænkende eller stødende. Indklagede oplevede derimod, at klager under telefonsamtalen var lidt fornærmet over, at hun havde taget fri fra sin praktikplads og havde brugt tid på en jobsamtale uden at få et job.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse blandt andet på grund af alder.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Klager har oplyst, at indklagedes forstander under jobsamtalen udtalte, at indklagedes tidligere ansatte psykolog var blevet gravid efter to år, og at forstanderen ville være bange for, at det samme skete, hvis indklagede ansatte klager. Dagen efter samtalen har klager skriftligt beskrevet sin oplevelse af samtalen.

Indklagede bestrider, at ovenstående blev udtalt under jobsamtalen. Indklagede har oplyst, at årsagen til, at klager ikke fik tilbudt stillingen var, at indklagede efterfølgende havde vurderet, at en pædagog bedst kunne varetage stillingen, og at klager ikke i tilstrækkelig grad havde erfaring med området.

En afklaring af, om indklagede under ansættelsessamtalen henviste til klagers køn og frygt for, at hun ville blive gravid, forudsætter bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke ske for nævnet, men må ske ved domstolene.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

§ 8, stk. 1, om afvisning

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

§ 16 a om delt bevisbyrde

Forskelsbehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

§ 7 a, om delt bevisbyrde

<18-22888>