Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 47-18 om arbejdsskade - ulykke - bevisbedømmelse - dokumentation

Principafgørelsen fastslår

Efter arbejdsskadeloven kan en ulykke anerkendes som arbejdsskade, hvis personskaden er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Det er sikrede, der har bevisbyrden for, at lovens betingelser for at anerkende en ulykke som en arbejdsskade er opfyldte. Det betyder, at det er sikrede, som skal dokumentere, at der er tale om en personskade, en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage, og at der er årsagssammenhæng herimellem.

I vurderingen af, om dette er dokumenteret, kan følgende elementer indgå:

- Sikredes forklaring om, hvad der er sket, og hvornår det er sket.

- Er der søgt læge/behandler og hvornår er det sket.

- Hvad er der oplyst ved læge-/behandlerbesøgene om årsagen til besøgene.

- Er der oplyst om en hændelse eller påvirkning ved lægen/behandleren, og hvilken hændelse eller påvirkning er beskrevet.

- Er arbejdsgiver bekendt med hændelsen og/eller skaden.

- Har sikrede været sygemeldt, og hvor længe har sikrede været sygemeldt.

- Har sikrede fortsat sit arbejde, og er det sket med eller uden skånebehov.

- Er der vidneforklaringer, og hvornår er disse afgivet.

Andre elementer kan indgå, og myndighederne skal foretage en konkret afvejning af elementerne i de enkelte sager.

Sikrede kan godt løfte sin bevisbyrde ved sin egen forklaring, og der er ikke krav om, at man går til læge umiddelbart efter skaden. Men det styrker beviset, at der er lægelig dokumentation for en personskade og en arbejdsmæssig hændelse. Det styrker også beviset, at tredjemand, f.eks. arbejdsgiver eller vidne, kan bekræfte forløbet.

De konkrete sager

I sag nr. 1 havde sikrede anmeldt en støjskade som følge af en hændelse på arbejdet i januar 2015. Der var ikke angivet en konkret skadesdato, men fagforeningen mente, at det måtte være mellem den 9. og 16. januar 2015. Sikrede var ved ørelægen den 22. januar 2015, hvor det var angivet, at han var udsat for et lydbrag ca. 4 uger tidligere. Sikrede blev sygemeldt den 28. januar 2015. Der var i de lægelige oplysninger angivet forskellige hændelsesforløb.

Ankestyrelsen vurderede, at sikrede ikke havde dokumenteret, at han havde været udsat for en arbejdsskade. Vi lagde vægt på, at der ikke var overensstemmelse mellem det anmeldte og de lægelige oplysninger om hvad, der var sket. Vi lagde også vægt på, at det ikke var muligt ud fra sagens oplysninger at komme frem til en præcis dato for skaden.

I sag nr. 2 havde sikrede selv anmeldt smerter i lænden som følge af en hændelse på arbejdet den 25. marts 2015. Sikrede var hos en kiropraktor den 25. marts 2015, hvor han oplyste om lændesmerter gennem 2 dage efter hårdt træk i et rør, og hos egen læge den 31. marts 2015, hvor han oplyste om rygsmerter siden ugen forinden opstået efter tungt løft på arbejdet. Arbejdsgiver anfægtede, at der var sket en skade på arbejdet den 25. marts 2015, da sikrede var sygemeldt denne dag. Sikrede oplyste efterfølgende, at rette skadedato var den 24. marts 2015.

Ankestyrelsen vurderede, at sikrede havde dokumenteret, at han havde været udsat for en hændelse på arbejdet den 24. marts 2015. Vi lagde vægt på, at den nu oplyste skadedato passede både med de lægelige oplysninger om symptomdebut og årsag og arbejdsgivers oplysning om, at sikrede var gået hjem den 24. marts 2015 og havde afspadseret et par timer. Vi lagde derfor til grund, at skaden var sket den 24. marts 2015.

I sag nr. 3 havde sikrede anmeldt venstresidige håndledsgener som følge af en hændelse på arbejdet den 3. oktober 2013. Sikrede søgte behandling hos en fysioterapeut den 23. oktober 2013 og opsøgte sin praktiserende læge den 6. november 2013. Den 20. november 2013 oplyste sikrede sin praktiserende læge om, at skaden var sket på arbejdet.

Ankestyrelsen vurderede, at sikrede havde dokumenteret, at han været udsat for en arbejdsskade. Vi lagde vægt på, at der var tale om en type af skade, hvor det er naturligt at vente og se tiden an, før man henvender sig til læge eller andre behandlere. Vi lagde også vægt på, at der ikke kan stilles krav om, at det fremgår af journalnotatet for det første lægebesøg, at skaden er opstået på arbejdet. I sagen havde en kollega først bekræftet hændelsesforløbet omkring 2½ år efter hændelsen. Bekræftelsen blev dog i den konkrete sag tillagt vægt, da den stemte overens med de øvrige oplysninger i sagen.

Baggrund for at behandle sagerne principielt

Ankestyrelsen har behandlet 3 sager principielt. Det har vi gjort for at sikre en ensartet praksis for vurderingen af, om sikrede har godtgjort en personskade, en hændelse eller påvirkning og en årsagssammenhæng.

Love og bekendtgørelser

Lov om arbejdsskadesikring (arbejdsskadeloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017, som er ændret ved lov nr. 706 af 8. juni 2018.

§ 5, om hændelsen sket under arbejdet eller arbejdets forhold

§ 6, om anerkendelse af en ulykke som en arbejdsskade

Praksis

Gældende:

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

U-3-88, om at den oprindelige forklaring tillægges størst værdi ved bedømmelsen af sagen.

U-33-17, om bevisbedømmelsen af ulykker ved forudbestående sygdom, som ikke har givet symptomer før hændelsen.

Den konkrete afgørelse

Sag nr. 1, j.nr. 18-34896

Din arbejdsgiver har klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af en ulykke som en arbejdsskade. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 6. september 2017.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Din hørenedsættelse og højresidige tinnitus er ikke en arbejdsskade.

Det betyder, at vi ændrer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at det ikke er dokumenteret, at du har været udsat for en konkret arbejdsskade.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at der er tvivl om, hvornår den anmeldte skade er sket, og hvad der er sket.

Det fremgår af anmeldelsen og tilhørende journalnotat fra undersøgelse af 22. januar 2015, at du var udsat for et lydbrag ca. 4 uger tidligere. Dette er i overensstemmelse med den audiologiske speciallægeerklæring fra juli 2015, hvor der er henvist til et støjtraume i december 2014. Det er her angivet, at du har haft høre- og tinnitusgener siden 2014.

Det fremgår derimod af den arbejdsmedicinske undersøgelse fra februar 2015, at du i januar 2015 var udsat for en episode, hvor du skal lukke trykluft ud af en trykkerimaskine.

Du har selv oplyst, at du har haft gener siden midt i januar 2015, og du mener, at ulykken sker den 14. januar 2015, selv om du ikke kan huske den præcise dato. Men ud fra din ferie, projektopstart den 19. januar 2015 og konsultation ved ørelægen må ulykken være indtruffet mellem den 9. og 16. januar 2015.

Dit fagforbund har ved mail af 7. juni 2018 sendt os en kopi af mail fra dig til din arbejdsgiver dateret den 28. januar 2015. I mailen skriver du, at du torsdag i sidste uge (den 22. januar 2015), efter at have haft en hyletone i ørerne i ca. 14 dage, fik konstateret en høreskade på højre øre.

Oplysningerne i din mail om sygemelding stemmer ikke med en skadesdato den 14. januar 2015.

Dertil kommer, at der er forskellige forklaringer om, hvad du har været udsat for. Du oplyser selv, at du skulle udskifte en UV-lampe i en printer. Da du tog luften af maskinen, vendte du hovedet væk og mærkede et lille ”blop” i højre øre. Dette stemmer med oplysningerne i den arbejdsmedicinske journal fra februar 2015.

Af anmeldelsen fremgår det derimod, at du var udsat for et lydbrag fra en kompressor, og ifølge den audiologiske speciallægeerklæring var der tale om, at en trykluftslange sprang tæt på dig i december 2014.

Din arbejdsgiver har oplyst, at de ikke er bekendt med, at du skulle have været udsat for en arbejdsskade.

Det er således ikke tilstrækkeligt godtgjort, at du har været udsat for en konkret skadegørende hændelse på dit arbejde.

Oplysningerne fremgår særligt af journaludskrift fra Øreklinikken v/ Lasse Vinther, dine spørgeskemabesvarelser fra maj 2015 og september 2016, journaludskrift fra Arbejdsmedicinsk Klinik, AUH, audiologisk speciallægeerklæring fra juli 2015, din arbejdsgivers spørgeskemabesvarelse fra september 2016 og mails fra dit fagforbund af 13. oktober 2017 samt 7. juni 2018.

Om reglerne

Efter arbejdsskadeloven kan en ulykke anerkendes som arbejdsskade, hvis personskaden er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Det er sikrede, der har bevisbyrden for, at lovens betingelser for at anerkende en ulykke som en arbejdsskade er opfyldte. Det betyder, at det er sikrede, som skal dokumentere, at der er tale om en personskade, en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage, og at der er årsagssammenhæng herimellem.

I vurderingen af, om dette er dokumenteret, kan følgende elementer indgå:

Sikredes forklaring om, hvad der er sket, og hvornår det er sket.

Er der søgt læge/behandler og hvornår er det sket.

Hvad er der oplyst ved læge-/behandlerbesøgene om årsagen til besøgene.

Er der oplyst om en hændelse eller påvirkning ved lægen/behandleren, og hvilken hændelse eller påvirkning er beskrevet.

Er arbejdsgiver bekendt med hændelsen og/eller skaden.

Har sikrede været sygemeldt, og hvor længe har sikrede været sygemeldt.

Har sikrede fortsat sit arbejde, og det sket med eller uden skånebehov.

Er der vidneforklaringer, og hvornår er disse afgivet.

Myndighederne foretager en konkret afvejning af elementerne i de enkelte sager.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Sag nr. 2, j.nr. 2017-5010-17651

Du har klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om, at skaden ikke skyldes arbejdets forhold, hvorfor du ikke er omfattet af arbejdsskadeloven. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 17. februar 2017.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Skaden skete i forbindelse med arbejdet, eller de forhold det er foregået under.

Det betyder, at vi ændrer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, da vi vurderer, at du er kommet til skade på arbejdet den 24. marts 2015.

Du vil høre fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som nu vil tage stilling til, om du har fået en personskade, der kan anerkendes som en arbejdsskade efter arbejdsskadeloven, og eventuel ret til ydelser herfor.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kontakter dig.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at du er kommet til skade under arbejdets forhold den 24. marts 2015.

Hvad er afgørende for resultatet

Den 10. maj 2015 anmeldte du selv en arbejdsulykke med skadesdato den 25. marts 2015. Du beskrev, at du under løft af en ventil i et maskinrum på et skib fik et knæk i ryggen og fik smerter.

Du har oplyst, at du fortalte din tillidsrepræsentant på arbejdspladsen om ulykken den 25. marts 2015 og sygemeldte dig samme dato.

I uddybelsen af hændelsen har du forklaret, at du løftede en rund cylinderformet ventil, som skulle over et rør og derefter trækkes to meter hen til en kran. Ventilen vejede ca. 70-80 kilo og var ca. 70 centimeter i diameter. Løftet foregik under snæver plads i et maskinrum. Du fik under hændelsen et knæk i ryggen og smerter.

Du har også oplyst, at du gik til kiropraktor én gang to dage efter og til egen læge en uge efter skaden.

Din arbejdsgiver har omvendt oplyst, at de ikke er bekendt med en arbejdsskade. De blev først orienteret om en skade ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings høringsbrev af 2. juni 2015.

Arbejdsgiver har hertil forklaret, at du ikke har været sygemeldt på grund af en skade den 25. marts 2015. Din sidste arbejdsdag var den 24. marts 2015, hvor du holdt fri fra klokken 12.15. Du var derfor ikke på arbejde den 25. marts 2015, men meldte dig syg denne dato og fortalte intet om en skade.

Arbejdsgiver har efterfølgende indsendt dokumentation for, at du ikke var på arbejde den 25. marts 2015. Det fremgår af indsendt dagsseddel, at sidste arbejdsdag var den 24. marts 2015, hvor du var på arbejde fem timer. Du afspadserede de sidste tre timer.

I journalen fra kiropraktor af 25. marts 2015 er beskrevet lændesmerter gennem to dage. Smerterne er debuteret efter hårdt træk i et rør.

Første lægenotat fra egen læge er fra 31. marts 2015. Det er heri noteret, at du i sidste uge fik rygsmerter efter tungt løft på arbejdet.

I efterfølgende journal fra fysioterapeut fra 16. juni 2015 er gengivet, at smerterne i lænden blev udløst af et relevant traume.

Du har fastholdt, at du meldte dig syg efter, du var kommet til skade.

I klagen har du angivet skadesdato som tirsdag den 24. marts 2015.

I oktober 2017 har du forklaret til os, at skaden skete lige omkring frokosttid, hvor du var alene. Du blev så smerteforpint ved hændelsen, at du valgte at tage direkte hjem uden at informere dine kolleger, som sad i frokoststuen et stykke derfra. Du sygemeldte dig dagen efter. Da hændelsen er sket for så lang tid siden, kan du ikke huske præcist, hvem du talte med om skaden. Du kan derfor ikke med sikkerhed sige, hvornår du skulle have nævnt det over for tillidsrepræsentanten.

Tillidsrepræsentanten har over for os bekræftet, at du kom og fortalte, at du havde fået rygsmerter efter et forkert løft i forbindelse med arbejdet med ventiler. Det aftaltes, at du skulle søge læge for at få afklaret, om der skulle oprettes en arbejdsskadesag. Du henvendte dig ikke til tillidsrepræsentanten igen, hvorfor han ikke gik videre med sagen.

Vi finder, at det er ubestridt, at du ikke var på arbejde den 25. marts 2015.

Imidlertid har du nu forklaret, at skaden skete den 24. marts 2015.

Denne skadesdato passer med, hvad du oplyste om symptomdebut ved første besøg hos kiropraktor og egen læge om skadeårsag. Ved begge besøg er der også oplyst om en hændelse, som svarer til den anmeldte hændelse.

Skadesdatoen passer også med arbejdsgivers notering om, at du arbejdede fem timer den 24. marts 2015 og afspadserede tre timer, hvorefter du sygemeldte dig den 25. marts 2015.

Videre har tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen bekræftet, at du på et tidspunkt fortalte ham om smerter opstået efter et forkert løft på arbejdet. Dette understøtter også, at du er kommet til skade på arbejdet.

Vi lægger derfor afgørende vægt på, at din forklaring om rette skadesdato den 24. marts 2015 passer med sagens øvrige oplysninger, når denne lægges til grund ved gennemgang af sagens oplysninger.

Selv om du flere gange undervejs i sagsforløbet har oplyst, at skadesdato var den 25. marts 2015, ændrer det ikke ved resultatet, fordi vi mener, du har været i en undskyldelig faktisk vildfarelse.

Det er derfor tilstrækkeligt godtgjort, at der er sket en konkret skade på dit arbejde den 24. marts 2015.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil nu tage stilling til, og der er påvist en personskade, der kan anerkendes som en arbejdsulykke.

Oplysningerne fremgår særligt af din anmeldelse af 10. maj 2015, dit svar på spørgeskemaer af 26. maj 2015, arbejdsgivers svar på spørgeskema om anmeldelsen af 2. juni 2015, lægeerklæring I af 9. september 2015 med journal fra fysioterapeut, egen læges journal modtaget 29. oktober 2015, funktionsattest af 21. oktober 2015, egen læges journal om forudbestående modtaget 18. februar 2016, journal fra kiropraktor modtaget 11. marts 2016, arbejdsgivers klage over ophævet afgørelse af 9. juni 2016, arbejdsgivers brev af 27. juli 2016 vedlagt dokumentation for sygefravær, din mail af 23. august 2016, din klage af 20. februar 2017, mail af 11. oktober 2017 fra tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen, arbejdsgivers mail af 16. oktober 2017, notat af 17. oktober 2017.

Om reglerne

Efter arbejdsskadeloven kan en ulykke anerkendes som arbejdsskade, hvis personskaden er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Det er sikrede, der har bevisbyrden for, at lovens betingelser for at anerkende en ulykke som en arbejdsskade er opfyldte. Det betyder, at det er sikrede, som skal dokumentere, at der er tale om en personskade, en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage, og at der er årsagssammenhæng herimellem.

I vurderingen af, om dette er dokumenteret, kan følgende elementer indgå:

Sikredes forklaring om, hvad der er sket, og hvornår det er sket.

Er der søgt læge/behandler og hvornår er det sket.

Hvad er der oplyst ved læge-/behandlerbesøgene om årsagen til besøgene.

Er der oplyst om en hændelse eller påvirkning ved lægen/behandleren, og hvilken hændelse eller påvirkning er beskrevet.

Er arbejdsgiver bekendt med hændelsen og/eller skaden.

Har sikrede været sygemeldt, og hvor længe har sikrede været sygemeldt.

Har sikrede fortsat sit arbejde, og er det sket med eller uden skånebehov.

Er der vidneforklaringer, og hvornår er disse afgivet.

Myndighederne foretager en konkret afvejning af elementerne i de enkelte sager.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Sag nr. 3, j.nr. 2017-5012-11046

Forsikringsselskabet har klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af forvridning af venstre hånd samt følger af venstresidigt karpaltunnelsyndrom som en arbejdsskade. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 17. januar 2017.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Dine venstresidige håndledsgener er en arbejdsskade.

Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at du var udsat for en arbejdsskade den 3. oktober 2013, hvor du pådrog dig en forstrækning/forvridning af dit venstre håndled.

Hvad er afgørende for resultatet

Du har oplyst, at du den 3. oktober 2013 var ved at løfte en rundsav på cirka 30 kilo sammen med en kollega. Din kollega gav slip med den ene hånd, hvorved vægten blev skiftet rundt, og du fik et vrid i venstre hånd.

Vi lægger vægt på, at du henvendte dig til din praktiserende læge med venstresidige håndledsgener den 6. november 2013. Det fremgår af journalnotatet for dette besøg, at du vred dit venstre håndled cirka en måned tidligere, og at du havde gået til fysioterapi uden sikker effekt.

Du henvendte dig første gang til fysioterapeuten med venstresidige håndledsgener den 23. oktober 2013. Det fremgår af journalnotatet for dette besøg, at du havde forstrukket strukturer lateralt på din underarm.

Vi er i den forbindelse opmærksomme på, at du først nævnte, at dine venstresidige håndledsgener var opstået på arbejdet i forbindelse med et besøg hos din praktiserende læge den 20. november 2013.

Vi skal hertil bemærke, at der i arbejdsskadesikringsloven i relation til spørgsmålet om anerkendelse ikke stilles krav om, at der i forbindelse med lægebesøg nævnes noget om, hvorvidt en given skade er opstået på arbejdet.

Vi lægger også vægt på, at der er tale om en type af skade, hvor det er naturligt at vente og se tiden an, før man søger læge. Det er indgået i vores vurdering, at der var tale om en forvridning/forstrækning og ikke eksempelvis et brud eller et sår, der normalt ville fordre henvendelse til læge eller hospital inden for kortere tid. Det er indgået i vores vurdering, at du forud for henvendelsen til din praktiserende læge havde søgt behandling hos fysioterapeut, som imidlertid var uden sikker effekt.

Vi lægger også vægt på, at din tidligere kollega, som du flyttede rundsaven med den 3. oktober 2013, i sin besvarelse af spørgeskemaet modtaget hos Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) den 8. marts 2016 har bekræftet hændelsesforløbet.

Endelig har vi tillagt det vægt, at der er tale om en hændelse, der har medført en relevant påvirkning af dit venstre håndled, som er egnet til at forårsage venstresidige håndledsgener.

Vi finder således efter en samlet og konkret vurdering, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at du den 3. oktober 2013 var udsat for en arbejdsskade, hvor du pådrog dig en forvridning/forstrækning af dit venstre håndled.

Vi anerkender derfor dine venstresidige håndledsgener som en arbejdsskade.

Vi er opmærksomme på, at forsikringsselskabet i deres klage af 31. januar 2017 har oplyst, at du ifølge de kommunale oplysninger overbelastede din venstre hånd den 15. maj 2014, og da der ikke var fremgang i tilstanden, blev du opereret den 23. juni 2014, hvor der blev fjernet en bruskklump.

Vi skal hertil bemærke, at du den 15. maj 2014 var til indledende vurdering på ortopædkirurgisk ambulatorium. Det nævnes i journalnotatet for dette besøg, at du havde problemer med dit venstre håndled i forbindelse med et voldsomt vrid 7-8 måneder tidligere.

Der er hverken i journalen fra din praktiserende læge, journaloplysningerne fra hospitalet eller i speciallægeerklæringen af 16. november 2016 nævnt noget om en overbelastning af din venstre hånd den 15. maj 2014. Vi tillægger derfor ikke oplysningen om en overbelastning den 15. maj 2014 i de kommunale akter nogen betydning.

Oplysningerne fremgår særligt af journaludskrift fra din praktiserende læge, journaludskrift fra ortopædkirurgisk ambulatorium, ortopædkirurgisk speciallægeerklæring af 16. november 2016 samt din tidligere kollegas besvarelse af spørgeskemaet modtaget hos Arbejdsskadestyrelsen den 8. marts 2016.

Om reglerne

Når vi vurderer, om ulykkesbegrebet er opfyldt, foretager vi en konkret bevisbedømmelse og afvejer, hvilke beviser der taler henholdsvis for og imod en årsagssammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og personskaden.

De elementer, der indgår i bevisbedømmelsen, kan være:

tidsmæssig sammenhæng

kontakt til læge eller anden behandler - og hvornår

længerevarende gener, eller gener, der er svundet efter relevant behandling

relevante behandlinger

forudbestående sygdom, der gav symptomer før hændelsen/påvirkningen

forudbestående sygdom, der er konstateret efter hændelsen, og som ikke gav symptomer før

symptomernes udvikling efter hændelsen/påvirkningen

en relevant belastning i forhold til den beskadigede legemsdel (egnethed)

Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadeloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i arbejdsskadelovens forstand.

Det er den tilskadekomne, der skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en skade eller en forværring af en kronisk sygdom, der i sig selv udgør en personskade.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.