Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 49-18 om hjælpemiddel - varigt nedsat psykisk funktionsevne - væsentlighed - servicehund

Principafgørelsen fastslår

En hund der er særligt trænet til at afhjælpe en borgers nedsatte funktionsevne er en servicehund, der kan bevilliges som et hjælpemiddel. En servicehund kan enten være en hund, der er udvalgt og trænet fra hvalp eller borgers egen hund, der gennemgår træning til servicehund.

Kommunen yder støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet eller forbrugsgodet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendig for udøvelse af erhverv.

Hjælpemidler er produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne, mens forbrugsgoder er produkter, der fremstilles og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe. Produktet er således ikke fremstillet specielt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne, som det er tilfældet med hjælpemidler. Er et forbrugsgode så almindeligt udbredt, at det normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske det, indgår forbrugsgodet i sædvanligt indbo.

Der kan ikke ydes støtte til forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo.

Almindelig hund eller servicehund

Formålet med en almindelig hund er ikke at afhjælpe en nedsat funktionsevne. Den kan findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Der kan derfor ikke ydes støtte efter servicelovens regler om hjælpemidler og forbrugsgoder til en almindelig hund, da denne er omfattet af begrebet sædvanligt indbo.

En hund, der er udvalgt og trænet fra hvalp med henblik på at afhjælpe en nedsat psykisk funktionsevne er en servicehund. En almindelig hund, der gennemgår særlig træning med henblik på at kunne afhjælpe borgere med varig nedsat psykisk funktionsevne, er også en servicehund.

Når borgers egen almindelige hund gennemgår træning til servicehund, ændrer hunden karakter i servicelovens forstand. Hunden går fra at være omfattet af begrebet sædvanligt indbo til at have til formål at afhjælpe en nedsat funktionsevne. Selv om hunden ikke er udvalgt og særligt trænet fra hvalp med det formål at afhjælpe en nedsat funktionsevne, kan det ikke udelukkes, at den på et senere tidspunkt kan trænes til servicehund. I den situation er det træningen af hunden, som kommunen kan bevillige som et hjælpemiddel. Det forudsætter dog, at borger ikke er påbegyndt træning af egen hund til servicehund inden, borger har ansøgt kommunen om bevilling.

Kommunen skal ved ansøgning om en servicehund tage stilling til følgende forhold:

1. personkreds,

2. væsentlighed - herunder borgers evne til at være ejer af en servicehund.

1. Personkreds

Det er en betingelse for, at der kan ydes støtte til hjælpemidler til borgere med nedsat psykisk funktionsevne, at funktionsevnen er varigt nedsat.

For at funktionsevnen anses for varigt nedsat skal alle behandlingsmuligheder være udtømt, og følgerne af den nedsatte funktionsevne skal være af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Afgørelsen heraf beror på en konkret vurdering af, om borger profiterer tilstrækkeligt af medicinske, ikke-medicinske og/eller andre pædagogiske tiltag. Hvis kommunen har iværksat andre former for hjælp eller støtte, skal virkningen heraf vurderes inden der træffes afgørelse om bevilling af servicehund.

Hvis alle behandlingsmuligheder er udtømt, og andre former for hjælp ikke er tilstrækkelige til at afhjælpe følgerne af borgers nedsatte funktionsevne, er borger omfattet af den personkreds, der kan have ret til bevilling af hjælpemidler.

Ved en ansøgning om en servicehund til et barn eller ung, vil der ofte være iværksat andre behandlingstiltag eller anden støtte, fx familiebehandling, kontaktpersonordning, særlige skoletilbud eller andre pædagogiske tiltag, hvor virkningen heraf først skal vurderes.

2. Væsentlighed

Hvis borger er i personkredsen, skal kommunen konkret vurdere, om en servicehund i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne.

Kommunen kan i væsentlighedsvurderingen inddrage oplysninger om:

- borgers helbredsmæssige forhold.

- sociale forhold.

- borgers mulighed for at leve et liv som andre på samme alder og i samme livssituation.

- borgers mulighed for at undgå isolation i hjemmet eller fra sociale arrangementer.

- borgers evne til at opholde sig og sove alene i hjemmet.

- borgers mulighed for at færdes selvstændigt til daglige aktiviteter fx indkøb, på arbejde eller uddannelse, til læge og andre behandlinger mv.

- borgers mulighed for at få eller fastholde et arbejde eller en uddannelse.

- andre måder at kompensere for funktionsnedsættelsen på, fx borgers behov for en servicehund i forhold til en almindelig hund.

- borgers evne til at være ejer af en servicehund

Kommunen skal i væsentlighedsvurderingen inddrage, hvordan en servicehund kan afhjælpe borgers psykisk nedsatte funktionsevne, og om der er andre måder at kompensere for funktionsnedsættelsen på. Borgers behov for en servicehund i forhold til en almindelig hund bør inddrages i vurderingen.

Ved vurderingen af om en almindelig hund kan kompensere borger tilstrækkeligt for den nedsatte psykiske funktionsevne, må der lægges vægt på lidelsens sværhedsgrad, og hvilket behov hunden primært skal afhjælpe. Det kan fx være, at en borger med en svær psykisk lidelse har behov for at have hund med sig for at komme ud af hjemmet og opholde sig på offentlige steder, hvor en almindelig hund ikke må komme. Det kan også være, at hunden kan hjælpe borger til at abstrahere fra fx angstanfald.

Det forhold, at borger oplyser, at en hund vil give tryghed eller vil medvirke til, at borger kommer mere ud af hjemmet, kan ikke i sig selv føre til, at en servicehund er en væsentlig afhjælpning for borger. En almindelig hund kan dække et sådant behov.

For børn og unges vedkommende kan kommunen inddrage oplysninger om barnets eller den unges helbredsmæssige forhold, sociale forhold og evne til selvstændigt at udføre aktiviteter som andre børn eller unge på samme alder.

Kommunen skal også sikre sig, at borger kan bruge hjælpemidlet (servicehunden) forsvarligt. Kommunen må derfor inden bevilling vurdere, om borger i forhold til sine helbredsmæssige problemer kan indgå i træning med hunden, om borger er i stand til generelt at varetage omsorgen for en hund i forhold til pasning og økonomi, samt om borgers netværk kan passe hunden, hvis borger i en periode ikke er i stand til det.

Borgers økonomiske forhold inddrages normalt ikke i vurderingen af, om der kan bevilges et hjælpemiddel. De løbende udgifter i forbindelse med bevilling af en servicehund fx udgifter til foder, forsikring og dyrlæge er driftsudgifter, som ikke afholdes af kommunen, men af borger selv. Det er derfor nødvendigt, at borgers økonomiske forhold inddrages ved bevilling af servicehund, da dette også er en forudsætning for, at borger kan tage forsvarligt vare på servicehunden. Udgifterne til drift af en servicehund kan som udgangspunkt ikke dækkes som nødvendige merudgifter. Det er fordi, der alene kan ydes dækning af nødvendige merudgifter til drift af et hjælpemiddel, når det vurderes, at der er tale om en udgift, som er helt uforholdsmæssig eller urimelig for borger.

For børn og unges vedkommende skal familiens samlede forhold indgå i vurderingen, fx om familien kan indgå i træning af en servicehund, og om familien har tid, kræfter og økonomi til at have en hund.

Leverandørvalg

Kommunen yder støtte til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Dette gælder også ved bevilling af servicehund og bevilling af træning af borgers egen hund til servicehund.

Kommunen kan vælge, at servicehunden skal leveres af en bestemt leverandør. Hvis kommunen har indgået en leverandøraftale, og borger ønsker en anden leverandør, indkøber borger selv servicehunden og får de udgifter, kommunen kunne have købt servicehunden for, refunderet. Dette princip gælder også i de tilfælde, hvor borger bevilges træning af sin egen hund til servicehund.

Kommunen er forpligtet til at sikre, at servicehunden opfylder borgers behov for hjælp. Kommunen skal derfor undersøge, om leverandøren af servicehunden eller træningen af borgers egen hund til servicehund har den nødvendige fagkundskab. Kommunen kan i den forbindelse stille fagspecifikke krav til leverandøren af servicehunden samt krav til træningen, herunder at borgers egen hund er egnet til træning til servicehund.

I sag nr. 1 havde borger ret til en servicehund som hjælpemiddel. Ankestyrelsen vurderede, at alle behandlingsmuligheder var udtømt, at borger havde afprøvet andre former for hjælp og støtte, og at en servicehund i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af borgers nedsatte psykiske funktionsevne. Ankestyrelsen lagde særlig vægt på, at borger med en servicehund kunne opretholde stabilitet i sin praktik, og at han ville blive i stand til at bryde isolationen i hjemmet samt færdes selvstændigt til daglige aktiviteter.

I sag nr. 2 hjemviste Ankestyrelsen kommunens afgørelse til ny behandling hos kommunen, da sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst i forhold til, om borger var omfattet af den personkreds, der havde ret til servicehund.

I sag nr. 3 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse om servicehund til et barn. Ankestyrelsen vurderede, at alle behandlingsmuligheder ikke var udtømt, og at virkningen af kommunens iværksatte hjælp og støtte ikke kunne vurderes endeligt endnu.

Baggrund for at behandle sagerne principielt

Ankestyrelsen har behandlet tre sager principielt. Det har vi gjort for at præcisere, hvornår der kan bevilliges en servicehund som et hjælpemiddel til borgere med varigt nedsat psykisk funktionsevne, og om der kan bevilliges træning af borgers egen hund til servicehund. Vi ønsker også at give en nærmere vejledning til kommunerne om, hvilke forhold der kan indgå i vurderingen af, om servicelovens væsentlighedskriterium er opfyldt, samt hvilke krav der kan stilles til borgere, der bevilliges en servicehund i forhold til den pågældendes evne til at varetage pasning, træning og de økonomiske udgifter, der er forbundet med at have hund. Vi ønsker desuden en tydeliggørelse af kommunernes mulighed for at stille krav ved leverandørvalg.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om social service, serviceloven, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018.

§ 112, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 3, om støtte til hjælpemidler.

§ 112, stk. 2, om leverandøraftaler.

§ 112, stk. 3 og 4, om frit valg.

§ 113, stk. 1, om støtte til forbrugsgoder.

Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder, hjælpemiddelbekendtgørelsen, nr. 1247 af 13. november 2017.

§ 4, stk. 3, og stk. 6, om driftsudgifter.

§ 5, om valg af leverandør.

§ 6, stk. 1 og 2, om frit valg af leverandør.

§ 6, stk. 4, om krav til hjælpemidlets egnethed.

§ 17, stk. 1, om sædvanligt indbo.

§ 20, stk. 6, om forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo.

Praksis

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

58-09: hvor en servicehund måtte anses for et hjælpemiddel, selv om servicehunden ikke i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af ansøgers nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kunne lette den daglige tilværelse i hjemmet, vurderes det i den konkrete sag, at servicehunden var nødvendig for at ansøger kunne udføre sit erhverv som jurist, da ansøger primært benyttede servicehunden til at bære sin taske i forbindelse med varetagelse af sit arbejde.

225-11: hvor udgifter til el til opladning af hjælpemidler ikke kunne ydes som en merudgift, da der var tale om en almindelig driftsudgift. Reglen om merudgifter kan alene anvendes i de situationer, hvor der er tale om en udgift som følge af brug af hjælpemidlet, som er helt uforholdsmæssig eller urimelig for borgeren.

76-17: hvor det fastslås, at kommunen vælger hvem, der skal udføre det tilbud om støtte, som er bevilliget. Kommunen har ansvaret for og beslutter, hvordan den skal planlægge og udføre sine opgaver på det sociale område. Kommunen er forpligtet til at sikre, at støtten er tilrettelagt på en sådan måde, at borgeren får opfyldt sit behov for hjælp, og borgeren reelt kan modtage støtten, da formålet med støtten ellers ikke kan opfyldes. Kommunen bør overveje, om leverandøren har den nødvendige fagkundskab i forhold til borgerens funktionsnedsættelse.

Kasserede:

Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere (historisk):

93-15: hvor det fastslås, at en servicehund til en person med en psykisk funktionsnedsættelse kan være et hjælpemiddel. Afgørelsen heraf beror på en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt en servicehund i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. Har kommunen iværksat andre former for hjælp eller støtte skal virkningen heraf vurderes, forinden der træffes afgørelse om bevilling af en servicehund til en person med psykisk funktionsnedsættelse.

Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse.

Vejledninger

Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, hjælpemiddelvejledningen, nr. 10324 af 14. december 2017.

Pkt. 7, 8 og 9, om væsentlighed, den daglige tilværelse i hjemmet og udøvelse af erhverv.

Pkt. 22 om børn med funktionsnedsættelse.

Pkt. 36, om drift.

Pkt. 37, om leverandørvalg.

Pkt. 40, 41 og 42 om frit valg af hjælpemidler.

Den konkrete afgørelse

Sag nr. 1, j.nr. 2017-2140-48945

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om servicehund. X Kommune afgjorde sagen den 8. august 2017.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Du har ret til en servicehund.

Det betyder, at vi ændrer kommunes afgørelse.

Kommunen skal derfor bevillige dig en servicehund som hjælpemiddel.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at du har en varig funktionsnedsættelse, og at alle behandlingsmulighederne er udtømt.

Vi vurderer også, at en servicehund er et hjælpemiddel, der i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette din daglige tilværelse i hjemmet. Du opfylder derfor betingelserne for bevilling af servicehund.

Hvad er afgørende for resultatet

Personkreds

Vi lægger vægt på, at du har ADHD, borderline, posttraumatisk hjernesyndrom, angst, paranoid personlighedsstruktur og dyssocial personlighed. Du har som følge heraf både svært ved at være alene og sammen med andre mennesker. Du udtrættes, når du er ude blandt andre mennesker, hvilket tager hårdt på dig fysisk og psykisk. Du kan ikke deltage i møder alene og er afhængig af, at nogen kan komme med. Du føler stærkt ubehag, når du skal færdes udenfor alene og isolerer dig derfor ofte i din lejlighed.

Vi lægger også vægt på, at du har været i behandlingsforløb hos psykiater, hvor du har afprøvet forskellig medicinsk behandling for din ADHD men uden effekt og nogle med stærkt ubehag. Du får medicin, Rivotril, mod angst, som du har gavn af. Du anbefales forsat forløb hos psykiater med henblik på at styre den medicinske behandling. Du er tilbudt gruppe-psykoedukativt forløb for personer med ADHD, men du er for angstpræget til at deltage. Det vurderes lægeligt, at der ikke er andre behandlingstilbud end de allerede afprøvede, og at behandlingsmulighederne er udtømt.

Vi lægger desuden vægt på, at du i sommeren 2017 er startet i forløb hos psykolog med henblik på at afklare din kognitive funktion særligt om koncentrationsevne og hukommelse er velfungerende nok til, at samtaleterapi giver mening. Forløbet hos psykolog forventes ikke at ændre i din personlighed, og der forventes forsat at være brug for støtte fremover. Prognosen for, om du kan komme til at leve et liv mindre styret af angst og være sammen med flere mennesker, er usikker. Det fremgår, at få tiltag har hjulpet dig bl.a. bostøtte siden den 1. august 2016, og særligt det at have hund. Din bostøtte hjælper dig med at opbygge daglige rutiner, men du er forsat meget isoleret og har svært ved at komme ud.

Væsentlighed

Vi lægger vægt på, at du er paranoid og angst, når du går ud alene, og derfor isolerer du dig ofte i din lejlighed, og skal have en ledsager med, når du skal til møder. Du køber ind i ydertimerne, når der er færrest mennesker.

Vi lægger også vægt på, at du på nuværende tidspunkt har hund, som er med næsten alle steder, da hunden giver dig et holdepunkt, så du får ro til at færdes ude til dine aktiviteter.

Vi lægger desuden vægt på oplysningerne i status fra psykologen om, at din hund har en afledende og beroligende effekt for dig, hvilket har øget dit funktionsniveau betragteligt. Du har svært ved at skabe kontakt med andre mennesker, men det lykkes gennem hunden. Det forventes, at effekten af det at have hund vil blive større for dig, hvis hunden gennemgår træningsprogram for at blive servicehund, da de her trænes til at give føreren endnu mere ro.

Vi lægger endvidere vægt på, at du er i ressourceforløb, da det vurderes, at din arbejdsevne kan udvikles yderligere. Jobcenteret har ved denne vurdering lagt vægt på, at der forsat ses at være såvel sundhedsmæssige, sociale og beskæftigelsesmæssige uprøvede muligheder, herunder at du på længere sigt etableres i skånsom virksomhedspraktik startende på lavt timetal og med mulighed for, at din hund kan komme med i en opstartsfase. Det fremgår af rehabiliteringsplanen, at du går lange ture med din hund, og at det anbefales, at dette opretholdes, dels med henblik på at bryde isolationen i hjemmet. Kommunen har, ved at anbefale at din hund skal med i opstartsfasen på en eventuel virksomhedspraktik, og at du opretholder gåturene med hunden for at bryde isolationen i hjemmet, anerkendt, at hunden har en effekt på din hverdag i forhold til din nedsatte funktionsevne.

Vi lægger særligt vægt på, at du i forbindelse med dit ressourceforløb er i praktik, hvor du har brug for at have din hund med. Det fremgår, at praktikforløbet ind til videre har været en succes, og du har været stabil gennem hele forløbet. Du har altid din hund med på arbejdspladsen og vurderingen fra din mentor er, at du ikke vil være i stand til at passe din praktik og fastholde din stabilitet i arbejdsprøvningen, hvis ikke du har haft mulighed for at medbringe din hund.

Vi lægger yderligere vægt på, at din nuværende hund er en almindelig hund, som du ikke kan tage med de steder du har behov for fx til møder, behandlinger, i butikker, på en eventuel arbejdsplads og i offentlig transport. Din nuværende hund kan desuden ikke afhjælpe dig, hvis du får angstanfald, da den ikke er trænet til at forudse dette. Du er derfor ikke tilstrækkeligt afhjulpet med en almindelig hund, men har behov for en servicehund til at afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne.

Vi lægger endelig vægt på, at du har haft hund før, og at du formår at indgå i træning af hund. Du har et netværk med venner og kæreste, som vil kunne passe hunden, hvis du ikke selv er i stand til det. Det fremgår desuden, at du er anbefalet servicehund af læger og psykolog, og der ikke er oplysninger herfra om bekymring for, at du ikke helbredsmæssigt kan varetage opgaven med at have hund. Der er heller ikke nævnt forhold i din økonomiske situation, som gør, at du ikke vil kunne varetage omsorgen for en hund.

Om reglerne

Der kan ydes støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse.

Det er en betingelse for støtte til hjælpemidler, at der er tale om en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Det indebærer, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Sag nr. 2, j.nr. 2017-2140-47350

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om træning og certificering af din hund til servicehund. X Kommune afgjorde sagen den 27. juli 2017.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Kommunen skal behandle din sag igen.

Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling, og at kommunen skal afgøre sagen på ny. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.

Kommunen skal, inden den afgør sagen, vurdere om du opfylder betingelserne for bevilling af hjælpemidler i servicelovens § 112, stk. 1, nr. 1 og nr. 2. Kommunen skal først vurdere, om du er i personkredsen for at få hjælpemidler, særligt om alle behandlingsmuligheder er udtømt, og om andre former for hjælp eller støtte kan afhjælpe dig. Kommunen skal til brug for denne vurdering indhente oplysninger om, du profiterer af dit behandlingsforløb i psykiatrien og en forventet prognose for, om dine problemer med at færdes kan bedres gennem behandlingen. Kommunen kan også indhente oplysninger om, det vil være muligt for dig at træne flere ruter med din hjemmevejleder, så du kan færdes til dine dagligdagsaktiviteter.

Hvis kommunen kommer frem til, at du er i personkredsen for bevilling af hjælpemidler, skal kommunen herefter foretage en væsentligheds-vurdering. Kommunen skal herved vurdere dit behov for en servicehund i forhold til en almindelig hund.

Hvis du opfylder væsentlighedskriteriet, skal det afklares med kommunen, hvor din hund kan gennemgå træning til servicehund. Kommunen er forpligtet til at sikre, at træningen af egen hund til servicehund vil betyde, at hunden kan opfylde dit behov for hjælp. Kommunen kan i den forbindelse stille fagspecifikke krav til træningen af hunden.

Kommunen kontakter dig.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke kunne meddele dig afslag på servicehund med den begrundelse, at almindelige hunde ikke efterfølgende kan modtage træning til servicehund, da servicehunde er hunde, som er særligt udvalgt som hvalpe blandt særlige racer og har modtaget specifik træning.

Vi vurderer også, at sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan vurdere, om du opfylder betingelserne for bevilling af servicehund som hjælpemiddel.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at en servicehund til personer med psykisk funktionsnedsættelse både kan være hunde, der er udvalgt og trænet fra hvalp og personers egne hunde, der trænes til servicehund. Ved ansøgning om servicehund skal det altid vurderes, om personen opfylder betingelserne for bevilling af hjælpemidler efter servicelovens § 112, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 3.

Det fremgår, at din hund, Y, er vurderet af adfærdskonsulent og træner af psykiatriske servicehunde. Hans temperament og adfærd er fuldt foreneligt med opgaven som servicehund. Selv om han ikke er udvalgt af foreningen A, har han de egenskaber, der skal til for at komme til at fungere godt som støtte for dig i hverdagen.

Vi lægger også vægt på, at kommunen ikke har lavet en konkret vurdering af om du opfylder betingelserne for bevilling af servicehund efter servicelovens § 112. Kommunen har ikke vurderet, om du er i den personkreds, der kan have ret til bevilling af hjælpemidler, og om alle behandlingsmuligheder er udtømte.

Det fremgår, at du har meget alvorlige psykiske relationelle og sociale vanskeligheder og er diagnosticeret med Asperger, ADHD, borderline og depression. Du er medicineret med en række præparater for disse lidelser, og du deltager i adfærdsterapeutiskforløb bestående af færdighedstræning og individuel terapi med godt udbytte. Du kan som følge af dine lidelser ikke færdes alene uden ledsagelse til terapi, læge, møder med offentlige myndigheder, indkøb, skole og generelt i det offentlige rum. På grund af din emotionelle ustabile personligheds-struktur, har du mange stærke følelser med frustration, afmagt og vrede over, at du ikke kan klare dig alene.

Vi lægger desuden vægt på, at der ikke er tilstrækkelige oplysninger i sagen om alle behandlingsmulighederne for dig er udtømt, om du profiterer af din nuværende behandling, og hvilken prognose, der er for at behandlingen kan hjælpe på dine problemer med at færdes. Det fremgår desuden ikke, om du kan afhjælpes med anden støtte fx ved træning af ruter til dine aktiviteter med hjemmevejleder.

Vi er opmærksomme på, at din hund Y giver dig ro, og at du kan færdes alene, når du har ham med. Han må ikke komme med dig til bl.a. terapi, i skole og til læge, da han ikke er en servicehund. På nuværende tidspunkt bliver du fulgt af din mor eller hjemmevejleder til dine aktiviteter, men du har et stort ønske om at kunne færdes selvstændigt. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi kommunen ikke har lavet en konkret vurdering af, om du opfylder betingelserne for bevilling af hjælpemidler. Der er desuden ikke tilstrækkelige oplysninger i sagen til, at vi kan vurdere, om du opfylder betingelserne for bevilling af servicehund.

Hvad skal kommunen

Kommunen skal vurdere, om du opfylder betingelserne i servicelovens § 112, stk. 1, nr. 1, nr. og nr. 2. Kommunen skal først vurdere, om du er i personkredsen for at få hjælpemidler, særligt om alle behandlingsmulighederne er udtømte, og om andre former for hjælp eller støtte kan afhjælpe dig. Kommunen skal til brug for denne vurdering indhente oplysninger om, du profiterer af dit behandlingsforløb i psykiatrien og en forventet prognose for, om dine problemer med at færdes i dagligdagen kan bedres gennem behandlingen. Kommunen kan også indhente oplysninger om, det vil være muligt for dig at træne flere ruter med din hjemmevejleder, så du kan færdes til dine dagligdagsaktiviteter. Hvis kommunen kommer frem til, at du er i personkredsen for bevilling af hjælpemidler, skal kommunen foretage en væsentlighedsvurdering. I denne vurdering kan kommunen inddrage helbredsmæssige forhold, sociale forhold og hjælpemidlets betydning for at leve som andre på samme alder og i samme livssituation. Det kan fx indgå i væsentlighedsvurderingen, om du har svært ved at færdes alene på offentlige steder, om du på grund af dine psykiske lidelser er afskåret fra at deltage i dine daglige aktiviteter, om du kan komme i skole, om du kan være alene og færdes uden ledsagelse, samt behovet for at hunden kan aflede dig, når du er ude alene eller hjemme alene.

Hvis kommunen kommer frem til, at du opfylder betingelserne for bevilling af træning af din hund til servicehund efter servicelovens § 112, skal det afklares med kommunen, hvor din hund kan gennemgå træning til servicehund. Kommunen er forpligtet til at sikre, at træningen af egen hund til servicehund vil betyde, at hunden kan opfylde dit behov for hjælp. Kommunen kan i den forbindelse stille fagspecifikke krav til dem, der skal træne hunden.

Kommunen skal desuden vejlede om muligheden for frit valg af leverandør. Adgangen til frit valg gælder alle typer hjælpemidler, også valget af hvem der skal træne borgers egen hund til servicehund. Det er en betingelse for, at kommunen kan yde støtte til træning af egen hund til servicehund efter reglerne om frit valg, at den træning, som ansøgeren har valgt, opfylder de faglige specifikationer og krav til egnethed, som kommunen har opstillet. Det er ansøgerens ansvar at sikre dette.

Kommunen skal herefter træffe en ny afgørelse. Hvis kommunen ikke fuldt ud imødekommer din ansøgning, skal kommunen i afgørelsen angive de hovedhensyn og de faktiske oplysninger, der er indgået i kommunens vurdering.

Vi bemærker, at du kan klage over kommunens nye afgørelse efter de almindelige regler. Det betyder, at du kan klage til kommunen inden fire uger efter du har modtaget den nye afgørelse fra kommunen.

Om reglerne

Der kan ydes støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Sag 3, j.nr. 2017-2140-54882

Du har klaget over B Kommunes afgørelse om servicehund til din datter D, cpr. nr. xxxxxx-xxxx. B Kommune afgjorde sagen den 13. september 2017.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

D har ikke ret til en servicehund.

Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at alle behandlingsmulighederne og andre former for hjælp og støtte ikke er udtømt på nuværende tidspunkt. D opfylder derfor ikke betingelserne for bevilling af en servicehund.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at D har infantil autisme og forstyrrelse af aktivitet og adfærd (ADHD). D er normalt begavet og fysisk alderssvarende, men hun viser grundlæggende vanskeligheder i forhold til kommunikation og socialt samspil. Hun har desuden vanskeligheder i form af motorisk uro samt vanskeligheder ved at opretholde opmærksomhed og koncentration.

Vi lægger særligt vægt på de lægelige oplysninger om, at der er indikation for behandling med psykoedukation til D´s forældre og pædagogisk støtte i hverdagen til D. Forældrene tilbydes et kortere forældregruppeforløb i børnepsykiatrisk regi, og der kan overvejes medicinering af D efter en længere stabil periode med pædagogisk støtte i forhold til hendes autisme. D har været i medicinsk behandling for ADHD med Elvanse siden sommeren 2016.

Vi lægger også vægt på, at der i hjemmet er indført belønningssystem og timeout, hvilket har haft god effekt. D kommer i skole hver dag, hvor hun modtager særlig støtte. Det fremgår, at D får støtte i dansk og matematik, deltager i gruppe, hvor der er fokus på at arbejde med struktur omkring opgaver og social træning i samspil med jævnaldrende. D modtager endvidere daglig støtte 1:1 med adfærd, kontakt- og trivselspædagog, hvor der er fokus på støtte til overblik, overgange og forberedelse til nye situationer.

Vi lægger desuden vægt på, at kommunen har vejledt D’s forældre om mulighederne for dækning af merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og aflastning. D’s forældre har deltaget i kommunalt kursus for forældre til børn med autisme, og der har været tilbudt individuel rådgivning hos kommunens autismekonsulent. D’s lillesøster er endvidere tilbudt deltagelse i søskendegruppeforløb.

Vi lægger endvidere vægt på, at D har fokal epilepsi, som hun har været i medicinsk behandling for i kort tid men betragtes som velbehandlet dog stadig med risiko for anfald. D’s epileptiske anfald kræver voksenopsyn til at varetage akut behandling.

Vi lægger særligt vægt på de lægelige oplysninger om, at en servicehund (epilepsihund) ikke anbefales lægeligt, selv om visse familier kan have glæde af en sådan.

Vi vurderer på den baggrund, at der er sat andre former for hjælp og støtte i værk for D og familien, og at virkningen heraf først skal vurderes. Alle behandlingsmuligheder herunder ikke-medicinske og pædagogiske tiltag er derfor ikke udtømt på nuværende tidspunkt.

Om reglerne

Der kan ydes støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.