Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Område, formål og struktur
Kapitel 2 Bacheloruddannelser
Kapitel 3 Kandidatuddannelse
Kapitel 4 2-4-årige uddannelser
Kapitel 5 Uddannelsernes længde og ECTS
Kapitel 6 Optagelse
Kapitel 7 Scenekunstuddannelsernes indhold
Kapitel 8 Tilmelding til fag
Kapitel 9 Bedømmelse m.v.
Kapitel 10 Bevis for gennemført uddannelse
Kapitel 11 Studieordning
Kapitel 12 Orlov
Kapitel 13 Andre bestemmelser
Kapitel 14 Merit
Kapitel 15 Dispensation og klageadgang m.v.
Kapitel 16 Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
Bilag 1 Behandling af klager over bedømmelser af studerende på Den Danske Scenekunstskole
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

I medfør af § 9, stk. 2, § 12, og § 21, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016, fastsættes:

Kapitel 1

Område, formål og struktur

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter ordinære videregående uddannelser samt efter- og videreuddannelse ved Den Danske Scenekunstskole.

Stk. 2. Formålet med uddannelserne ved Den Danske Scenekunstskole er at uddanne dimittender med viden, færdigheder og kompetencer inden for scenekunstområdet. Uddannelserne er baserede på et kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt videngrundlag.

Stk. 3. Kulturministeriet godkender institutionens udbud af uddannelser og linjer samt forsøgsuddannelse, jf. §§ 2, 4 og 6.

Kapitel 2

Bacheloruddannelser

§ 2. Den Danske Scenekunstskole udbyder 3-årige bacheloruddannelser til hele scenekunstområdet.

Stk. 2. De 3-årige bacheloruddannelser omfatter:

1) en uddannelse i skuespil,

2) en uddannelse i dans og koreografi,

3) en uddannelse i musical,

4) en uddannelse i scenekunstnerisk produktion og

5) en uddannelse i iscenesættelse.

Stk. 3. Bacheloruddannelsen i scenekunstnerisk produktion har linjer inden for ledelse og realisering. Den studerende kvalificerer sig inden for én linje.

Stk. 4. Bacheloruddannelsen i iscenesættelse har linjer inden for sceneinstruktion, scenografi, lys, lyd og dramatisk skrivekunst. Den studerende kvalificerer sig inden for én linje.

Stk. 5. De uddannelser, der har linjer eller undervisning på flere lokaliteter, er én uddannelse.

Stk. 6. De 3-årige bacheloruddannelser er normeret til 180 ECTS-point.

§ 3. Færdiguddannede, der har gennemført en bacheloruddannelse i henhold til § 2, får ret til følgende betegnelser:

1) Bachelor i skuespil (uddannelsessted). Den engelsksprogede betegnelse er Bachelor of Fine Arts in Acting.

2) Bachelor i dans og koreografi. Den engelsksprogede betegnelse er Bachelor of Fine Arts in Dance and Choreography.

3) Bachelor i musical. Den engelsksprogede betegnelse er Bachelor of Fine Arts in Musical Theatre.

4) Bachelor i scenekunstnerisk produktion (uddannelseslinje). Den engelsksprogede betegnelse er Bachelor of Fine Arts in Performing Arts Production (Management or Stagecraft).

5) Bachelor i iscenesættelse (uddannelseslinje). Den engelsksprogede betegnelse er Bachelor of Fine Arts in Theatre and Performance Making (Stage Directing, Scenography, Lighting, Sound or Playwriting).

Kapitel 3

Kandidatuddannelse

§ 4. Den Danske Scenekunstskole udbyder en 2-årig kandidatuddannelse, jf. dog § 39, stk. 5.

Stk. 2. Den 2-årige kandidatuddannelse omfatter en uddannelse i scenekunst.

Stk. 3. Adgangskravet til kandidatuddannelsen er en bestået optagelsesprøve samt en kunstnerisk uddannelse på bachelorniveau fra Den Danske Scenekunstskole eller en anden relevant dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution. Ansøgere bedømmes af et optagelsesudvalg, jf. § 9.

Stk. 4. Den 2-årige kandidatuddannelse er normeret til 120 ECTS-point.

§ 5. Færdiguddannede, der har gennemført en kandidatuddannelse i henhold til § 4, får ret til titlen kandidat i scenekunst. Den engelsksprogede betegnelse er Master of Fine Arts in Performing Arts.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen candidatus artis scenicae (cand.art.scen).

Kapitel 4

2-4-årige uddannelser

§ 6. Scenekunstuddannelserne omfatter endvidere følgende:

1) 4-årig uddannelse i skuespil (240 ECTS) i København, Odense og Aarhus.

2) 4-årig uddannelse i sceneinstruktion (240 ECTS) i København.

3) 4-årig uddannelse i scenografi (240 ECTS) i København.

4) 4-årig uddannelse i lys (240 ECTS) i København.

5) 4-årig uddannelse i lyd (240 ECTS) i København.

6) 4-årig uddannelse i sceneproduktion (240 ECTS) i København.

7) 4-årig uddannelse i forestillingsledelse og rekvisit (240 ECTS) i København.

8) 4-årig uddannelse i dans og koreografi (240 ECTS) i København.

9) 3-årig uddannelse i musicalperformance (180 ECTS) i Fredericia.

10) 3-årig uddannelse i dramatisk skrivekunst (180 ECTS) i Aarhus.

11) 2-årig overbygningsuddannelse i danseformidling (120 ECTS) i København.

§ 7. Færdiguddannede, der har gennemført en uddannelse i henhold til § 6, får ret til følgende betegnelser:

1) Skuespiller, DDSKS København, Odense eller Aarhus. Den engelsksprogede betegnelse er Actor.

2) Sceneinstruktør, DDSKS København. Den engelsksprogede betegnelse er Stage Director.

3) Scenograf, DDSKS København. Den engelsksprogede betegnelse er Scenographer.

4) Lystekniker og lysdesigner, DDSKS Købehavn. Den engelsksprogede betegnelse er Lighting Technician and Lighting Designer.

5) Lydtekniker og lyddesigner, DDSKS København. Den engelsksprogede betegnelse er Sound Technician and Sound Designer.

6) Produktionsleder og scenemester, DDSKS København. Den engelsksprogede betegnelse er Production Manager and Head of Stage.

7) Forestillingsleder og rekvisitør, DDSKS København. Den engelsksprogede betegnelse er Stage Manager and Props Designer.

8) Danser og koreograf, DDSKS København. Den engelsksprogede betegnelse er Dancer and Choreographer.

9) Dramatiker, DDSKS Aarhus. Den engelsksprogede betegnelse er Playwright.

10) Musicalperformer, DDSKS Fredericia. Den engelsksprogede betegnelse er Musical Theatre Performer.

11) Danseformidler, DDSKS København. Den engelsksprogede betegnelse er Postgraduate in Dance Partnership.

Kapitel 5

Uddannelsernes længde og ECTS

§ 8. De anførte uddannelseslængder i §§ 2, 4 og 6 angiver det antal studieårsværk, der skal lægges til grund ved planlægning af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Stk. 2. Et årsværk for en studerende svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Kapitel 6

Optagelse

§ 9. Afgørelse om optagelse træffes af institutionen på baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens talent og evner.

Stk. 2. Rektor nedsætter optagelsesudvalg, der som minimum består af den eller de ansvarlige for fagområdet, 1 fastansat underviser, 1 fuldtidsstuderende og minimum 1 ekstern censor. Rektor fastsætter efter høring af studenterrepræsentanterne i relevante studienævn nærmere vedrørende omfanget af den fuldtidsstuderendes deltagelse i optagelsesudvalget.

Stk. 3. Optagelsesudvalget foretager bedømmelse om optag.

Stk. 4. Optagelsesudvalget skal under voteringen gøre notat om præstationen til brug ved udarbejdelse af en eventuel klagesag. Notatet skal opbevares i mindst 1 år, og derudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet.

Stk. 5. Eksterne censorer beskikkes af Kulturministeriet efter indstilling fra institutionen. En censor er kun ekstern, såfremt vedkommende ikke er ansat på institutionen i det pågældende undervisningsår.

Stk. 6. Institutionen kan forlange, at udenlandske ansøgere inden studiestart skal dokumentere kundskaber i dansk på et niveau fastsat af institutionen selv.

Stk. 7. Adgangskravet til kandidatuddannelsen er desuden en kunstnerisk uddannelse på bachelorniveau fra Den Danske Scenekunstskole eller en anden relevant dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution, jf. § 4, stk. 3.

§ 10. Institutionen fastsætter inden for denne bekendtgørelses rammer nærmere regler om optagelsesproceduren.

Stk. 2. Reglerne skal omfatte:

1) adgangsgrundlag,

2) fremgangsmåde ved ansøgning og optagelse,

3) bedømmelseskriterier og bedømmelse,

4) dispensations- og klageadgang,

5) procedure ved ventelister og

6) gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med optagelsesproceduren.

§ 11. Institutionen optager herefter de ansøgere, den finder bedst egnet til optagelse ved anvendelse af de fastsatte bedømmelseskriterier.

Kapitel 7

Scenekunstuddannelsernes indhold

§ 12. Uddannelserne på Den Danske Scenekunstskole består af afrundede fagelementer og moduler, som tilsammen giver grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner inden for scenekunst og beslægtede områder.

Stk. 2. De 3-årige bacheloruddannelser, jf. § 2, og de 2-årige kandidatuddannelser, jf. § 4, opbygges af semestre, moduler og fagelementer.

Stk. 3. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give de studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere bedømmelser eller prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen, jf. § 28, stk. 2, nr. 5.

§ 13. Bacheloruddannelserne og de 2-4 årige uddannelser på Den Danske Scenekunstskole skal:

1) give de studerende kunstnerisk baseret viden om praksis, metoder og, hvor det er relevant, videnskabelig teori inden for scenekunstområdet,

2) sætte den studerende i stand til at kunne forstå og reflektere over kunstnerisk praksis, metoder og, hvor det er relevant, videnskabelig teori og

3) sætte den studerende i stand til at kunne anvende kunstneriske metoder, redskaber og udtryksformer samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for scenekunstområdet.

Stk. 2. Institutionen fastsætter nærmere regler om de enkelte uddannelseselementer i studieordninger, jf. § 28, stk. 2.

§ 14. Kandidatuddannelsen på Den Danske Scenekunstskole skal:

1) udbygge den studerendes bacheloruddannelse med videregående og specialiserede studier inden for scenekunstområdet og tilgrænsende relevante fagområder,

2) sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende fagets kunstneriske, og hvor det er relevant, videnskabelige teorier og metoder og

3) kvalificere den studerende til at kunne udvikle, formidle og reflektere over egen kunstnerisk praksis.

Stk. 2. Institutionen fastsætter nærmere regler om kandidatuddannelsen i studieordningen, jf. § 28, stk. 2.

§ 15. De 2-4-årige uddannelser, jf. § 6, afsluttes med et afgangsprojekt svarende til 15 ECTS-point.

Stk. 2. Den 2-årige overbygning i danseformidling afsluttes med et afgangsprojekt svarende til 30 ECTS-point.

Stk. 3. Den 3-årige bacheloruddannelse, jf. § 2, indeholder på 5. semester et bachelorprojekt svarende til 15 ECTS-point. Den 3-årige bacheloruddannelse afsluttes med et afgangsprojekt på 6. semester svarende til 15 ECTS-point.

Stk. 4. Den 2-årige kandidatuddannelse, jf. § 4, afsluttes på 4. semester med et speciale svarende til 30 ECTS-point.

Stk. 5. Institutionen fastsætter nærmere regler om afgangsprojektet, bachelorprojekt og speciale i studieordningerne, jf. § 28, stk. 2, nr. 4.

Praktik

§ 16. Elementer af de 2-4-årige uddannelser, jf. § 6, kan erstattes med gennemførelse af praktik i Danmark eller i udlandet. Praktikken kan være lønnet eller ulønnet.

Stk. 2. Institutionen fastsætter nærmere regler om praktik i studieordningerne, jf. § 28, stk. 2, nr. 7.

Stk. 3. For så vidt angår de 3-årige bacheloruddannelser, jf. § 2, og de 2 årige kandidatuddannelser, jf. § 4, kan der indgå praktik på uddannelserne i Danmark eller i udlandet. Praktikken kan være lønnet eller ulønnet. De nærmere retningslinjer herfor fastsættes i studieordningerne for de enkelte uddannelser, jf. § 28, stk. 2, nr. 7.

Stk. 4. Praktikopholdet skal give den studerende et grundlag for at tilrettelægge det videre studieforløb på baggrund af kendskab til praktisk virksomhed.

Stk. 5. Den studerende kan under ulønnet praktik i Danmark og i udlandet modtage en erkendtlighed, hvis:

1) den studerende ikke indgår som arbejdskraft under opholdet i en offentlig eller privat virksomhed,

2) den studerende selv – eventuelt i samarbejde med uddannelsesinstitutionen – fastlægger rammerne for opholdet,

3) der ikke er en instruktionsbeføjelse og dermed heller ikke et ansættelsesforhold, herunder ingen feriegodtgørelse,

4) erkendtligheden ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst, som den pågældende i lighed med løn kan påregne at modtage,

5) det er frivilligt for virksomheden, hvorvidt den vil give den pågældende en erkendtlighed, og

6) beløbet ikke er højere end svarende til 3.000 kr. om måneden.

Kapitel 8

Tilmelding til fag

§ 17. Institutionen skal fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer på bachelor- og kandidatuddannelsen, herunder om det er institutionen eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen. Institutionen kan fastsætte krav til tilmeldingen opgjort i ECTS-point. Tilmeldingskravet kan omfatte både nye fag og ikke beståede fag fra tidligere studieår. Ud over fag fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår. Reglerne skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Stk. 2. Hvis institutionen har fastsat et tilmeldingskrav efter stk. 1, kan den studerende frameldes et eller flere fag eller fagelementer, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, og hvis den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet.

Stk. 3. Hvis en studerende er frameldt et eller flere fag eller fagelementer i et studieår eller et semester, jf. stk. 2, vil institutionen kunne beslutte, at faget eller fagelementerne skal indgå i opgørelsen af ECTS-point efter stk. 1 i studerendes følgende studieår eller semester.

§ 18. Institutionen kan fravige regler, der er fastsat i medfør af § 17, stk. 1, hvis den studerende er iværksætter, jf. stk. 2, eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), og den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet.

Stk. 2. For at være iværksætter skal den studerende dokumentere enten at have selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter, eller at være en del af et iværksættermiljø, f.eks. anerkendte inkubator- og iværksættermiljøer samt regionale vækstmiljøer.

Stk. 3. Institutionen fastsætter interne regler for, hvilke studerende der er iværksættere efter stk. 2, og kan samtidig fastsætte, at perioden for fravigelse af regler fastsat i medfør af § 17, stk. 1, afgrænses tidsmæssigt for disse studerende.

Stk. 4. Regler fastsat efter stk. 1-3 skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Tilmelding til bedømmelser

§ 19. Institutionen skal fastsætte interne regler for placeringen af og tilmeldingen til uddannelsens ordinære bedømmelser (1. bedømmelsesforsøg) og til ombedømmelser (2. og 3. bedømmelsesforsøg), jf. § 23, stk. 1.

Stk. 2. Institutionen fastsætter, om det er institutionen eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen til bedømmelserne, herunder om tilmelding til et fag eller fagelement samtidig er tilmelding til bedømmelser og ombedømmelser, jf. § 17, stk. 1.

Stk. 3. Institutionen fastsætter, om den studerende har mulighed for at foretage rettidig framelding fra en bedømmelse eller ombedømmelse, herunder eventuelle frister herfor, jf. dog stk. 5. Den studerende har brugt et bedømmelsesforsøg, hvis den studerende ikke foretager rettidig framelding.

Stk. 4. Institutionen kan i reglerne, jf. stk. 1, fastsætte krav om tilmelding til bedømmelserne opgjort i ECTS-point. Ud over bedømmelser fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet for bedømmelser fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår.

Stk. 5. Institutionen kan dispensere fra de fastsatte regler, jf. stk. 1-4, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Stk. 6. Institutionen kan fravige de fastsatte regler, jf. stk. 1-4, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), jf. § 18.

Stk. 7. Institutionens internt fastsatte regler efter stk. 1-3, skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Studieaktivitetskrav

§ 20. Institutionen kan fastsætte regler om, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen løbende eller for enkelte studieår skal bestå bedømmelser opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til bedømmelser med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point hvert studieår. Institutionen skal sikre, at den studerende får mulighed for 3 bedømmelsesforsøg i de fag eller fagelementer, som indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav, jf. § 23, stk. 1.

Stk. 2. Institutionen kan tillige fastsætte efter stk. 1, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), jf. § 18.

Stk. 3. Institutionen kan dispensere fra et studieaktivitetskrav fastsat efter stk. 1, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Stk. 4. Regler fastsat efter stk. 1 og 2 skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Kapitel 9

Bedømmelse m.v.

§ 21. Bedømmelsen foretages på baggrund af en vurdering af den studerendes præstation i undervisningen eller ved en eksamen og kan være bestået/ikke bestået eller der kan gives karakterer efter 7-trinsskalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Studieordningerne giver nærmere regler herom, jf. § 28, stk. 2, nr. 5.

Stk. 2. Bedømmelsen skal indeholde en vurdering af den studerendes:

1) faglige udvikling i forhold til fagelementernes læringsmål og individuelle udviklingsmål og

2) deltagelse i undervisningsaktiviteterne og andre uddannelsesaktiviteter.

Stk. 3. I studieordningen fastsættes retningslinjer for, i hvilket omfang den studerende skal have deltaget i undervisningsaktiviteterne m.v., jf. § 28, stk. 2, nr. 5-6.

Stk. 4. For de 3-årige bacheloruddannelser, jf. § 2, og den 2-årige kandidatuddannelse, jf. § 4, gælder, at formålet med bedømmelserne er at vurdere, om den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål, som er fastsat for de enkelte fagelementer. Såfremt bedømmelsen indebærer, at den studerende ikke består uddannelsesmodulet, skal bedømmelsen foretages skriftligt.

Stk. 5. For de 2-4-årige uddannelser, jf. § 6, gælder, at formålet med bedømmelserne er at vurdere, om den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Såfremt bedømmelsen indebærer, at den studerende ikke består uddannelsesmodulet, skal bedømmelsen foretages skriftligt.

Stk. 6. For de 3-årige bacheloruddannelser, jf. § 2, og den 2-årige kandidatuddannelse, jf. § 4, gælder, at væsentlige områder af uddannelsen svarende til mindst 30 ECTS-point skal bedømmes med ekstern censur, herunder bachelorprojektet på bacheloruddannelsen og specialet på kandidatuddannelsen. De eksterne censorer beskikkes af Kulturministeriet efter indstilling fra institutionen.

Stk. 7. For de 2-4-årige uddannelser, jf. § 6, gælder, at ved midtvejsbedømmelsen, ved 1-årsbedømmelsen på musicaluddannelsen og ved afslutningsbedømmelsen skal deltage minimum 1 ekstern censor, som beskikkes af Kulturministeriet efter indstilling fra institutionen.

Stk. 8. Institutionen fastsætter nærmere regler om bedømmelse og evt. omprøve for ikke-beståede fagelementer i studieordningerne, jf. § 28, stk. 2, nr. 5.

§ 22. Ved semesterets afslutning gennemføres en samtale mellem den studerende og den ansvarlige for uddannelsen eller linjen og evt. en eller flere undervisere udpeget af den ansvarlige for uddannelsen eller linjen. Rektor eller anden leder udpeget af rektor kan deltage i samtalen.

Stk. 2. Samtalen skal omhandle bedømmelsen af den studerende og indeholde konkrete råd om arten og omfanget af den studerendes indsats i det efterfølgende semester, herunder evt. individuelle udviklingsmål.

Stk. 3. Ved afslutningen af hvert år udarbejdes en skriftlig opsamling på samtalen.

§ 23. En studerende kan højst 3 gange indstilles til den samme bedømmelse.

Stk. 2. Institutionen kan tillade indstilling en 4. gang, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold.

Stk. 3. Hvis den studerende gentagne gange udebliver fra undervisning eller andre obligatoriske uddannelsesaktiviteter, kan rektor eller anden leder udpeget af rektor efter samtale med den uddannelsesansvarlige og den studerende træffe afgørelse om bortvisning.

§ 24. Institutionen kan i forbindelse med bedømmelserne tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre ved bedømmelsen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af bedømmelsesniveauet.

Kapitel 10

Bevis for gennemført uddannelse

§ 25. Uddannelsesinstitutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og CPR-nummer (eller anden tilsvarende entydig identifikation) og den udstedende myndighed som minimum angive følgende:

1) Den betegnelse, som uddannelsen giver ret til.

2) De enkelte uddannelseselementer angivet i ECTS-point.

3) De opnåede bedømmelser efter:

a) afgangsbedømmelsen på de 3-årige bacheloruddannelser, jf. § 21, stk. 1,

b) bedømmelsen af specialet på den 2-årige kandidatuddannelse, jf. § 15, stk. 4, og

c) midtvejsbedømmelsen og ved afslutningsbedømmelsen på de 2-4-årige uddannelser, jf. § 21, stk. 8.

4) Meritoverførte uddannelseselementer angivet i ECTS-point.

5) Bedømmelsessproget, hvis bedømmelsen er foregået på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk.

6) Uddannelsens betegnelse oversat til engelsk.

Stk. 2. Den færdigudannede kan forlange at få sit bevis udfærdiget på engelsk.

Stk. 3. Som bilag til beviset udsteder institutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af Europa-Kommissionen, Europarådet og UNESCO/CEPES udviklede standardmodel beskriver uddannelsernes faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem.

Stk. 4. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår ved bedømmelsen, jf. § 24.

Stk. 5. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere uddannelsesinstitutioner, udstedes af den institution, hvor den studerende sidst har studeret.

Stk. 6. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen på foranledning af den studerende dokumentation for undervisningsdeltagelse og gennemførte dele af uddannelsen angivet i ECTS-point.

§ 26. Har institutionen godkendt, at beståede uddannelseselementer for en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, overføres bedømmelsen som bestået.

§ 27. Institutionen skal opbevare de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter eksamenens eller prøvens afslutning. Herefter skal oplysningerne afleveres til Statens Arkiver.

Kapitel 11

Studieordning

§ 28. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsernes indhold i hver uddannelses studieordning.

Stk. 2. Studieordningerne skal indeholde bestemmelser om følgende:

1) Adgangskrav og optagelsesprøver.

2) Faglig profil, der beskriver

a) uddannelsens formål,

b) formålsbeskrivelse for de enkelte moduler og

c) uddannelsens mål for læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer.

3) Regler om moduler, fagelementer og valgfag, jf. § 12, herunder

a) læringsmål for fagelementerne,

b) omfang angivet i ECTS-point,

c) undervisnings- og arbejdsformer og

d) tidsmæssig placering.

4) Deltagelse i produktioner og projekter, herunder afgangsprojekt.

5) Bedømmelse.

6) Merit.

7) Praktik.

8) Orlov.

9) Bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger.

Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen selv. Dispensationen forelægges det relevante studienævn til godkendelse.

Stk. 4. Studieordningerne og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved undervisningsårets begyndelse.

Stk. 5. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Kapitel 12

Orlov

§ 29. Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af uddannelsesinstitutionen, jf. dog § 30.

Stk. 2. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i bedømmelser eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov.

§ 30. Institutionen kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har gennemført første studieår på uddannelsen og har bestået de bedømmelser eller prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første studieår, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, jf. lov om forsvarets personel.

Stk. 3. Studerende, der tegner kontrakt med forsvaret om at stille sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet eller tegner kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet, følger reglerne i § 13 b i lov om forsvarets personel.

Stk. 4. Institutionen kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Kapitel 13

Andre bestemmelser

§ 31. Den studerende kan ikke være indskrevet ved mere end én heltidsuddannelse ad gangen, med mindre

1) den studerende er indskrevet på fag- og uddannelseselementer med henblik på merit i anden uddannelse, eller

2) den studerende er gæstestuderende.

Stk. 2. Institutionen kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 32. Der er mødepligt til institutionens undervisning.

Stk. 2. Institutionen fastsætter nærmere regler vedrørende fravær samt eventuelle sanktioner ved overtrædelse, jf. § 28, stk. 2, nr. 9.

§ 33. Institutionen kan tilrettelægge uddannelseselementer i samarbejde med andre videregående uddannelsesinstitutioner.

§ 34. Institutionen udbyder efteruddannelse og kan udbyde videreuddannelse inden for sine fagområder og tilgrænsende kunstneriske fagområder.

Kapitel 14

Merit

§ 35. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der må antages at kunne give merit. Institutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer, der står mål med uddannelseselementer og uddannelsesdele på den uddannelse, som den studerende er optaget på. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.

Stk. 2. For uddannelser, der har optag hvert år, kan der udelukkende gives merit for hele års uddannelse, dvs. minimum et års uddannelse svarende til 60 ECTS-point.

Stk. 3. For uddannelser, som kun har optag hvert andet eller hvert tredje år, kan der udelukkende gives merit for hele års uddannelse og minimum to års uddannelse svarende til 120 ECTS-point.

Stk. 4. For ansøgere, der optages på en uddannelse, sikrer institutionen, at der snarest muligt træffes afgørelse om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uddannelsesforløb på samme niveau, jf. stk. 1.

§ 36. Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte og beståede uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelse give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold, kan indhente de nødvendige oplysninger.

Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Kapitel 15

Dispensation og klageadgang m.v.

§ 37. Kulturministeriet kan undtagelsesvis godkende fravigelse af bekendtgørelsen som led i udviklings- og uddannelsesforsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Kulturministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold.

§ 38. Klager over institutionens afgørelser i medfør af denne bekendtgørelse indgives til institutionen.

Stk. 2. Klager over bedømmelse behandles som anført i bilag 1.

Stk. 3. Institutionens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål om en studerendes forhold, indbringes for Kulturministeriet. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på mindst 1 uge. Institutionen sender herefter klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Stk. 4. Fristen for at indgive klage efter stk. 1-3 er på 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 16

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 39. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2018.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 832 af 23. juni 2017 om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole ophæves.

Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 2-3 regulerer de studerende, der optages fra studieåret 2016/2017.

Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 6-7 regulerer de studerende, der er optaget på uddannelser ved Den Danske Scenekunstskole til og med studieåret 2015/2016.

Stk. 5. Bestemmelserne i §§ 4-5 regulerer de studerende, der optages fra studieåret 2019/2020. Den Danske Scenekunstskole kan udbyde kandidatuddannelsen, såfremt uddannelsen bliver positivt akkrediteret.

Stk. 6. Den 3-årige uddannelse i dans og koreografi, jf. § 2, stk. 2, nr. 2, betegnes som en bacheloruddannelse såfremt uddannelsen bliver positivt akkrediteret. Såfremt uddannelsen ikke bliver positivt akkrediteret betegnes uddannelsen som en 3-årig grunduddannelse på bachelorniveau. Studerende, der afslutter den 3-årige grunduddannelse på bachelorniveau, tildeles titlen scenekunstner med speciale i dans og koreografi, DDSKS København. Den engelsksprogede betegnelse er Performing Arts Professional, specialised in Dance and Choreography.

Kulturministeriet, den 19. september 2018

Mette Bock

/ Sussie Refnov


Bilag 1

Behandling af klager over bedømmelser af studerende på Den Danske Scenekunstskole

Ved Den Danske Scenekunstskole behandles klager over bedømmelser på følgende måde:

Klage

1) Klagen kan vedrøre indholdet af bedømmelsen vedr. den faglige udvikling, deltagelse i projekter/forestillinger mv. og om den pågældende del af uddannelsen er bestået/ikke bestået.

2) En klage indgives til Den Danske Scenekunstskole senest 2 uger efter, at resultatet af bedømmelsen er bekendtgjort. Institutionen kan dispensere fra denne frist, hvis usædvanlige forhold begrunder det. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Institutionen forelægger hurtigst muligt klagen for de oprindelige bedømmere.

3) Bedømmerne kan:

a) foretage en ny bedømmelse eller

b) afvise klagen.

Klagen kan kun afvises, hvis bedømmerne er enige om det.

4) Senest 2 uger efter at bedømmerne har modtaget klagen, skal klagen være færdigbehandlet og afgørelsen meddelt institutionen, der hurtigst muligt giver klageren meddelelse om resultatet. Foreligger der omstændigheder, der umuliggør klagens behandling inden for en frist på 2 uger, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af, hvornår klagen forventes færdigbehandlet.

Anke

5) Bedømmernes afgørelse efter pkt. 3, herunder en eventuel ny bedømmelse, kan klageren indbringe for et ankenævn. Klageren indgiver anken til institutionen. Anken skal være skriftlig og begrundet og være indgivet seneste 2 uger efter, at klageren er blevet gjort bekendt med bedømmernes afgørelse. Institutionen kan dispensere fra denne frist, hvis usædvanlige forhold begrundet det.

6) Ankenævnet nedsættes, når der er behov for det, og i øvrigt hurtigst muligt efter indgivelsen af anke. Der kan nedsættes et permanent ankenævn. Nævnet består af 2 censorer, der er beskikket af Kulturministeriet, en faglig relevant underviser og en studerende inden for fagområdet. Kulturministeriet udpeger den ene censor som formand for nævnet. Formanden udpeger den anden censor samt suppleant for denne.

7) For at ankenævnet er beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i afgørelsen. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, træffes afgørelsen ved afstemning. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

8) Ankenævnet kan:

a) ændre evalueringen bestået/ikke bestået,

b) beslutte, at der skal foretages en ny evaluering med nye censorer, eller

c) afvise anken.

Ankenævnet udpeger nye censorer. Minimum én censor skal være ministerielt beskikket.

9) Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog bekendtgørelsens § 38, stk. 3.

10) Ankenævnets afgørelse meddeles institutionen senest 2 måneder efter, at klagen er indgivet. Kan anken ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af begrundelse herfor og oplyse, hvornår anken forventes færdigbehandlet.

11) Institutionen giver hurtigst muligt klageren meddelelse om afgørelsen. Ny bedømmelse skal finde sted hurtigst muligt.