Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Registret for udenlandske tjenesteydere (RUT)

Revideret 13. marts 2015

1. Overblik og tjekliste

I forbindelse med sigtelse og tiltalerejsning skal du være opmærksom på følgende:

Skal der rejses sigtelse mod en/flere fysiske og eller juridiske personer?

Har en udenlandsk tjenesteyder – udover pligt til at foretage anmeldelse til enten RUT-registret, jf. udstationeringslovens § 7 a, stk. 1, eller Erhvervsstyrelsen, jf. lovens § 7 a, stk. 2 – pligt til at dokumentere overfor hvervgiver, at der er foretaget pligtig anmeldelse, jf. lovens § 7 d, stk. 1? Se pkt. 4.1.

Tjenesteyders eventuelle lettere forsinkelse påtales ikke. Se pkt. 4.2.

Private ikke-erhvervsdrivende hvervgivers overtrædelse af § 7 d, stk. 2, skal ikke påtales i førstegangstilfælde. Se pkt. 4.2.

Hvis den udenlandske tjenesteyder har foretaget korrekt anmeldelse efter § 7 a, straffes tjenesteyderens overtrædelser af § 7 d, stk. 1 og hvervgivers overtrædelser af stk. 2 ikke. Se pkt. 4.2.

Efter dom skal du være opmærksom på følgende:

Arbejdstilsynet skal underrettes om sagens udfald indenfor ankefristen, hvis anmeldelsen er modtaget af Arbejdstilsynet. Se pkt. 6.1.

Dommen skal eventuelt indberettes til Vidensbasen. Se pkt. 6.2.

2. Politiets efterforskning og sagsbehandling

2.1. Hvornår skal der sigtes?

Tjenesteyder

Udenlandske tjenesteydere, der tilsidesætter pligten til at anmelde oplysninger om arbejdets udførelse til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) eller Erhvervsstyrelsen, skal sigtes for overtrædelse af udstationeringslovens § 7 a, stk. 1, eller stk. 2.

Hvornår der skal rejses sigtelse efter stk. 1, og hvornår der skal rejses sigtelse efter stk. 2, gennemgås nærmere i pkt. 4.1. og pkt. 4.3.

I forbindelse med levering af visse tjenesteydelser, skal en udenlandsk tjenesteyder desuden overfor hvervgiver dokumentere, at der er foretaget anmeldelse efter § 7 a. Pligten fremgår af § 7 d, stk. 1. Se nærmere om pligten efter § 7 d, stk. 1, i pkt. 4.1. og pkt. 4.3.

Hvervgiver

En hvervgiver, der modtager en tjenesteydelse fra en virksomhed, der har pligt til at foretage anmeldelse til RUT-registret efter § 7 a, stk. 1, skal medvirke til at sikre, at der sker anmeldelse. Dette følger af lovens § 7 d, stk. 2.

Hvad hvervgivers pligt nærmere består i, og hvornår hvervgiver skal sigtes for tilsidesættelse af hvervgivers pligt gennemgås nærmere i pkt. 4.2.-4.3.

2.2. Opgavefordelingen mellem politi og Arbejdstilsynet i sager om RUT

Tilsynet med tjenesteyders overholdelse af pligten til at foretage anmeldelse til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) varetages af Arbejdstilsynet.

Politiet er – udover at forestå selve efterforskningen af sager om manglende overholdelse af pligter i henhold til anmeldelse til RUT – ansvarlig for den operative politimæssige indsats og yder i den forbindelse bistand til Arbejdstilsynet.

Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Arbejdstilsynet har i fællesskab udarbejdet et notat om best practice i RUT-sager med det formå at optimere sagsbehandlingen. Der henvises til dette notat for en nærmere gennemgang af retningslinjerne for samarbejdet mellem Arbejdstilsynet, politiet og anklagemyndigheden.

Efter bestemmelsen i § 10 d kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet kan tilkendegive i et bødeforelæg, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Arbejdstilsynet kan udstede bødeforelæg i sager om overtrædelser af udstationeringsloven og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg Denne bestemmelse blev indsat i loven ved lov nr. 611 af 12. juni 2013.

Hjemlen i § 10 d er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 800 af 20. juni 2013 om udstedelse af administrative bødeforelæg for visse overtrædelser af anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Efter bekendtgørelsen kan Arbejdstilsynet udstede administrative bødeforelæg i sager om overtrædelse af udstationeringslovens § 7 a, stk. 1-2, eller § 7 d, stk. 1.

I de sager, hvor Arbejdstilsynet kan udstede administrative bødeforelæg, skal der generelt være tale om overtrædelser, der er klare og umiddelbart konstaterbare, og at sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, skal være uden skønsmæssige elementer af betydning. Det forudsættes i modsat fald, at Arbejdstilsynet overgiver sagen til politiet og anklagemyndigheden til videre foranstaltning. Dette fremgår af forarbejderne til lov nr. 611 af 12. juni 2013 (L 195 af 20. marts 2013, de specielle bemærkninger til § 10 d).

3. Forberedelse

4. Jura

4.1. Tjenesteyders pligter, jf. udstationeringslovens § 7 a, stk. 1-2, og § 7 d, stk. 1

Udenlandske tjenesteydere, som udstationerer lønmodtagere i Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelser, har pligt til i medfør af udstationeringslovens § 7 a, stk. 1, at anmelde en række oplysninger om bl.a. dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen, sted for levering af tjenesteydelsen og identiteten af den eller de udstationerede lønmodtagere til Erhvervsstyrelsen. Disse oplysninger registreres i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Anmeldelsen skal ske senest samtidig med påbegyndelse af levering af tjenesteydelsen.

På tilsvarende måde skal en udenlandsk virksomhed, der ved udførelse af arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser i Danmark, men som ikke udstationerer lønmodtagere, anmelde en række oplysninger til Erhvervsstyrelsen i medfør af § 7 a, stk. 2.

Tjenesteyders eventuelle lettere forsinkede opfyldelse af anmeldelsespligten i henhold til § 7 a på baggrund af hvervgivers henvendelse skal ikke påtales. Se nærmere i pkt. 4.2.

En tjenesteyder har efter § 7 d, stk. 1, når levering af tjenesteydelser angår visse brancher (herunder bygge- og anlægsvirksomhed) pligt til over for hvervgiver at dokumentere, at anmeldelse til RUT er foretaget.

Formålet med RUT-registret er at sikre, at myndighederne kan føre et mere effektivt og målrettet tilsyn med, om udenlandske virksomheder og deres ansatte overholder f.eks. arbejdsmiljølovgivningen og skatte- og afgiftslovgivningen.

Udenlandske tjenesteyderes anmeldelsespligt efter lovens § 7 a, stk. 1, blev indført ved lov nr. 263 af 23. april 2008. Reglerne om tjenesteyders anmeldelsespligt fremgik af lovens dagældende §§ 5 a - 5 c.

Anmeldelsespligten blev ved lov nr. 509 af 19. maj 2010 udvidet med indførelsen af udstationeringslovens § 7 a, stk. 2, og § 7 d, stk. 1.

Juridiske personer kan straffes efter kapitel 5 i straffeloven. Dette følger af udstationeringslovens § 10 c.

4.2. Hvervgiverpligten, jf. udstationeringslovens § 7 d, stk. 2

En hvervgiver, der modtager en tjenesteydelse, der er nævnt i udstationeringslovens § 7 d, stk. 1, fra en anmeldelsespligtig virksomhed, har pligt til at medvirke til at sikre, at der sker anmeldelse til RUT, jf. § 7 d, stk. 2. Hvervgiver skal senest 3 dage efter, at levering af tjenesteydelsen er påbegyndt, rette henvendelse til Arbejdstilsynet, såfremt hvervgiver ikke har modtaget dokumentation for anmeldelsespligtens opfyldelse, eller der er tale om visse forkerte eller mangelfulde oplysninger.

Ved lov nr. 509 af 19. maj 2010 blev §§ 5 a - 5 c i udstationeringsloven ophævet og erstattet af §§ 7 a - 7 e. Ved lovændringen skete der en række udvidelser af pligten til at anmelde oplysninger til RUT.

Ved den tidsfrist på 3 dage, som er angivet i § 7 d, stk. 2, skal forstås 3 arbejdsdage. Det forudsættes i den forbindelse, at tjenesteyderens eventuelt lettere forsinkede opfyldelse af anmeldelsespligten i henhold til § 7 a på baggrund af hvervgivers henvendelse, ikke vil blive påtalt. Hermed kriminaliserer hvervgiveren ikke sin medkontrahent ved at gøre opmærksom på tjenesteyderens anmeldelsespligt. Dette fremgår af forarbejderne til lov nr. 509 af 19. maj 2010 (L 157 af 17. marts 2010, de specielle bemærkninger til § 7 d, stk. 2).

Endvidere fremgår det, at for private, ikke-erhvervsdrivende, hvervgivere, der ikke er vant til at indgå kontrakter, forudsættes det, at manglende opfyldelse af hvervgiverpligten i førstegangstilfælde som udgangspunkt ikke påtales.

Endvidere er det forudsat, at hvis den udenlandske tjenesteyder har foretaget korrekt anmeldelse til Erhvervsstyrelsen efter § 7 a, straffes tjenesteyderens overtrædelser af § 7 d, stk. 1 og hvervgivers overtrædelser af stk. 2 ikke.

Juridiske personer kan straffes efter kapitel 5 i straffeloven. Dette følger af udstationeringslovens § 10 c.

4.3. Undtagelse fra anmeldelsespligten

Anmeldelsespligten gælder ikke for virksomheder, der i en periode på ikke over 8 dage leverer tjenesteydelser i forbindelse med levering af et teknisk anlæg eller en teknisk installation, når den udstationerede lønmodtager eller virksomheden har særlige kvalifikationer inden for dette arbejdsfelt, jf. udstationeringslovens § 7 b, stk. 1.

Bekendtgørelse nr. 1517 af 16. december 2010 om undtagelser fra anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) (Kortvarige udstationeringer) indeholder regler om, at visse andre kortvarige leveringer af tjenesteydelser undtages fra anmeldelsespligten.

Som eksempler på undtagelse fra anmeldelsespligten kan nævnes

deltagelse i seminarer og konferencer,

professionelle artisters deltagelse i enkeltstående kunstneriske begivenheder,

visse branchers virksomhedsintern udstationering i op til 8 dage og

carbotagekørsel.

5. Straf og andre retsfølger

5.1. Strafpåstand (tjenesteyders overtrædelse af udstationeringslovens § 7 a, stk. 1-2, og § 7 d, stk. 1)

Straffen for manglende overholdelse af reglerne om anmeldelsespligt mv. er bøde, jf. § 10 a i udstationeringsloven. Bestemmelsen blev indsat i loven ved lov nr. 509 af 19. maj 2010. Med lovændringen tilsigtedes en skærpelse af bødestraffen for manglende overholdelse af tjenesteyders og hvervgivers pligter.

Det fremgår af forarbejderne til loven (L 157 af 17. marts 2010, de specielle bemærkninger til § 10 a), at det forudsættes, at bødeniveauet i normaltilfælde er 10.000 kr.

Det er anført i forarbejderne, at det tilkommer domstolene ud fra en samlet vurdering at fastsætte bøden i den enkelte sag, og at bøden kan fastsættes til et større eller mindre beløb end bødeniveauet i normaltilfælde afhængigt af sagens konkrete omstændigheder. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget bør bøden gradueres afhængigt af overtrædelsens grovhed, undskyldelige omstændigheder mv., f.eks. antal af ansatte eller kort udstationeringsperiode.

Det fremgår videre af bemærkningerne til lovforslaget, at der i den ene ende af spektret er f.eks. den lille håndværksmester med en enkelt eller få udstationerede, som ved en fejl har givet mangelfulde oplysninger. I den anden ende af spektret er der den store virksomhed med mange udstationerede, som med forsæt har undladt at indsende oplysninger, eller som bevidst har givet forkerte oplysninger om f.eks. kontaktperson. Det er anført, at i vurderingen af bødens størrelse i den konkrete sag indgår både virksomhedens størrelse og den planlagte udstationeringsperiode. Det anføres tillige, at den omstændighed, at overtrædelsen opdages på et tidligt tidspunkt, ikke bør føre til en lempelse af bøden.

Endelig fremgår det, at det i relation til tjenesteyderens pligter ikke vil være en undskyldende omstændighed, hvis tjenesteyderen ikke har modtaget en henvendelse fra hvervgiveren vedrørende manglende anmeldelse eller vedrørende mangelfulde eller forkerte oplysninger.

5.2. Strafpåstand (hvervgivers overtrædelse af udstationeringslovens § 7 d, stk. 2)

Vedrørende bødeniveauet for overtrædelse af hvervgiverpligten efter udstationeringslovens § 7 d, stk. 2, fremgår det af forarbejderne, at der som hovedregel bør tages udgangspunkt i samme niveau som for den udenlandske tjenesteyder. Det vil sige, at bøden i normaltilfælde er 10.000 kr. Se herom nærmere under pkt. 5.1.

5.3. Skærpende/formildende omstændigheder

Efter udstationeringslovens § 10 a, stk. 3, er det ved straffastsættelsen en skærpende omstændighed, hvis

overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt,

der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller

overtrædelsen i øvrigt er af grovere karakter.

Bøden skal som udgangspunkt forhøjes med 100 procent ved overtrædelser af grovere karakter. Det vil sige, at bøden normalt er 20.000 kr. i disse tilfælde. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 175 af 24. februar 2015 (L 102 af 17. december 2014). Ændringsloven trådte i kraft den 1. marts 2015.

Overtrædelser af grovere karakter omfatter bl.a. gentagelsestilfælde. Hvis virksomheden/tjenesteyderen eller hvervgiveren tidligere er straffet for overtrædelse af udstationeringslovens § 7 a eller § 7 d, vil bøden således som udgangspunkt være 20.000 kr. Dette gælder både den første gentagne overtrædelse af udstationeringsloven og efterfølgende overtrædelser, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1.

Straffastsættelsen i sager af grovere karakter vil ifølge forarbejderne fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde og samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Med lovændringen i 2015 er der ikke i øvrigt lagt op til en ændring af udstationeringslovens § 10 a, stk. 3. Der skal således fortsat nedlægges påstand om en skærpet bøde, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, eller hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Det er imidlertid ikke med lovændringen forudsat, at der skal ske en fordobling af bødestraffen i disse situationer.

I de tilfælde, hvor der – hvis forholdet ikke er af ”grovere karakter” – er grundlag for at fravige normalbøden på 10.000 kr., må bødepåstanden bero på en konkret vurdering, hvor bl.a. virksomhedens størrelse og den planlagte udstationeringsperiode indgår.

En omgåelse af anmeldelsespligten ved at camouflere ansatte som selvstændige virksomheder skal anses som en særligt skærpende omstændighed. Dette fremgår af forarbejderne til lov nr. 509 af 19. maj 2010 (L 157 af 17. marts 2010, de specielle bemærkninger til § 10 a). Der er ikke i forarbejderne angivet et bødeniveau, når der er tale om særligt skærpende omstændigheder.

Som formildende omstændighed kan navnlig henvises til straffelovens § 82, nr. 4, hvorefter det betragtes som en formildende omstændighed, hvis lovovertrædelsen er begået i undskyldelig uvidenhed eller misforståelse af retsreglerne.

Der er ikke i udstationeringsloven eller i lovens forarbejder fastsat retningslinjer for den samlede bødepåstand, når der er tale om flere lovovertrædelser til samlet pådømmelse. Den samlede bødepåstand ved flere overtrædelser af udstationeringsloven beror således på en konkret vurdering, hvor der skal tages udgangspunkt i en modereret kumulation.

6. Efter dom

6.1. Underretning af Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet skal underrettes om sagens udfald, hvis sagen er rejst på baggrund af en anmeldelse fra Arbejdstilsynet.

Underretningen skal ske i så god tid, at myndigheden kan få lejlighed til at tage stilling til ankespørgsmålet og skal derfor ikke afvente forkyndelse af dommen.

6.2. Domme til Vidensbasen

Det skal overvejes, om dommen er egnet til at indgå i anklagemyndighedens Vidensbase.

En dom kan være egnet til Vidensbasen, hvis den belyser strafniveauet eller praksis for rettighedsfrakendelse mv. inden for et sagsområde, eller hvis dommen belyser problemstillinger af generel/principiel betydning for retstilstanden. Samtidig kan en dom være egnet, hvis den vedrører et område, som ikke allerede er dækket på Vidensbasen.

Kun endelige domme må indsendes til Vidensbasen.

Skemaer til indsendelse af domme til Vidensbasen findes i Vidensbasen på AnklagerNet.

7. Love og forarbejder

Seneste lovbekendtgørelse

Lovbekendtgørelse nr. 342 af 3. april 2014 om udstationering af lønmodtagere mv. (Udstationeringsloven) som ændret ved lov nr. 175 af 24. februar 2015

Relevante ændringslove og forarbejder

Lov nr. 175 af 24. februar 2015 om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Forhøjelse af straffen for overtrædelser af grovere karakter af anmeldelsespligten til Register for Udenlandske Tjenesteydere)

Lov nr. 611 af 12. juni 2013 om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere mv. (Flere oplysninger i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) og ændring af fristen for at anmelde ændringer heri, hjemmel til administrative bødeforelæg mv.) (L 195 af 28. maj 2013)

Lov nr. 509 af 19. maj 2010 ændring af lov om udstationering af lønmodtagere (Udvidelse af anmeldelsespligten for udenlandske tjenesteydere samt pligt for hvervgiver til at medvirke til at sikre, at der sker anmeldelse til RUT) (L 157 af 17. marts 2010)

Lov nr. 263 af 23. april 2008 om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere (Anmeldelsespligt i forbindelse med udstationering) (L 70 af 6. februar 2008)

Anden relevant lovgivning

Lovbekendtgørelse nr. 1204 af 14. oktober 2013 om fremgangsmåden ved anmeldelse mv. af visse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen

Relevante bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 800 af 6. juni 2013 om udstedelse af administrative bødeforelæg for visse overtrædelser af anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)

Bekendtgørelse nr. 1517 af 16. december 2010 om undtagelser fra anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) (Kortvarige udstationeringer)

Relevante vejledninger

Rigspolitiets, Rigsadvokatens og Arbejdstilsynets ”Best practice i RUT-sager til brug for sagsbehandlingen i Arbejdstilsynet, politiet og anklagemyndigheden”

Relevante hjemmesider

www.arbejdstilsynet.dk

www.virk.dk

www.erhvervsstyrelsen.dk

Rigsadvokaturen, den 24. september 2018

Rigsadvokaten

/ Rigsadvokaten