Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0132

Ikke kritik af Dagbladet Arbejderen for at bringe kritisk lederartikel

Dagbladet Arbejderen udtalte sig kritisk om en virksomhed i avisens lederartikel ”Ikke styr på en skid”. Virksomheden klagede over lederartiklens skadelige og krænkende udsagn. Pressenævnet fandt, at lederartiklen klart fremstod som Dagbladet Arbejderens subjektive holdning. Til trods for stærkt sprogbrug fandt nævnet ikke, at de vide rammer for frisprog i en lederartikel var overskredet og udtalte således ikke kritik af Dagbladet Arbejderen.

[Klager] (herefter [Klager]) har ved advokat [Advokaten] klaget til Pressenævnet over Dagbladet Arbejderens artikel ”Ikke styr på en skid”, som blev bragt den 12. februar 2018, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information og udsagn, der er skadelige og krænkende. [Klager] har også klaget over, at de ikke fik mulighed for at kommentere beskyldningerne mod [Klager] forud for artiklens offentliggørelse.

1 Sagsfremstilling

Dagbladet Arbejderen bragte den 12. februar 2018 lederartiklen ”Ikke styr på en skid” på deres hjemmeside arbejderen.dk. Artiklen blev bragt under bjælken ”Arbejderen MENER”. Af artiklen fremgår følgende:

”16-timers-vagter og skiftende arbejdstider – nat, dag og aften – i op til 15 dage uden fri.

Det har været virkeligheden for ansatte i vikarfirmaet Adecco, udlejet til hovedentreprenøren på [Byggeriet] [Klager] ([Klager]).

Hvor mange af Adeccos ansatte, man har behandlet på denne umenneskelige måde, vides endnu ikke, da den københavnske byggefagforening 3F BJMF i første omgang har kørt en prøvesag på vegne af to polske ansatte, som efter et forlig ved voldgiftsretten nu får efterbetalt henholdsvis 30.000 og 80.000 kroner i skyldig løn.

Efter den dom planlægger 3F BJMF nu at føre en række lignende sager mod Adecco. Faglig sekretær i fagforeningen [Person 1] forudser, at det bliver en dyr fornøjelse for Adecco.

Selvom de ansvarlige politikere og [Klager]s ledelse gang på gang bedyrer, at trods tidligere problemer på [Byggeriet] så har [Klager] og deres utallige underentreprenører nu set lyset og er begyndt at følge reglerne for det danske arbejdsmarked, er der stadig ikke styr på en skid.

[Person 2] udtalelser til Fagbladet 3F illustrerer mentaliteten. For ham er det ganske vist ”ikke hensigtsmæssigt, at man arbejder så meget”, men som han påpeger: ”De er ikke blevet tvunget. De har selv sagt ja til overarbejde”. . .

[Byggeriet] er som et løg. For hvert lag man piller af, dukker et nyt krast eksempel på grov udbytning op. Og uden de ansatte i 3F BJMF var vi aldrig kommet under den første blanke overflade på det enorme prestigebyggeri, som har kostet milliarder af skattekroner.

Vedholdende og med store personlige ofre har de knoklet for at rette op på de ansattes horrible forhold. I den udstrækning at der rent faktisk er sket forbedringer, er det ene og alene et resultat af, at 3F BJMF har holdt fast og har kæmpet med næb og klør for – bid for bid – at få styr på [Arbejderne]s forhold.

Det er beundringsværdigt og et eksempel på godt fagligt arbejde, som vi får brug for, når der skal bygges nye broer, letbaner, hospitaler og flere metrostrækninger. ”

Til artiklen var der indsat en tekstboks med følgende citat:

”[Byggeriet] er som et løg. For hvert lag man piller af, dukker et nyt krast eksempel på grov udbytning op”.

Artiklen blev desuden bragt i den trykte udgave af Dagbladet Arbejderen den 13. februar 2018 på side 18 (bagsiden). Artiklen blev bragt under bjælken ”Arbejderen MENER”. Den trykte artikel har samme indhold som artiklen, der blev bragt på Dagbladet Arbejderens hjemmeside arbejderen.dk den 12. februar 2018.

Klagen over artiklen er modtaget i Pressenævnet den 7. maj 2018.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har anført, at Dagbladet Arbejderens artikel ”Ikke styr på en skid” er i strid med god presseskik.

[Klager] har oplyst, at [Klager] er hovedentreprenør på anlægsdelen af [Byggeriet], og at artiklen omhandler medarbejdere, der af vikarbureauet Adecco har været udlejet til [Klager].

[Klager] har anført, at artiklen indeholder skadelige, krænkende og agtelsesforringende beskyldninger, hvis rigtighed ikke er blevet efterprøvet af Dagbladet Arbejderen. Hvis oplysningerne havde været forelagt [Klager], ville [Klager] have haft mulighed for at imødegå beskyldningerne og komme med deres bemærkninger hertil.

[Klager] har anført, at artiklen giver læserne det indtryk, at [Klager] er ansvarlig for umenneskelig behandling af medarbejderne, hvilket ikke er tilfældet. Både i henhold til vikarbureauets kontrakt med deres vikarer og i henhold til vikarbureauets kontrakt med [Klager] er vikarerne udelukkende ansat hos vikarbureauet, der har indgået de overenskomster, som er gældende for vikarbureauets medarbejdere. Det er vikarbureauet, der kontraktmæssigt er ansvarlig for overholdelse af dansk lovgivning og overenskomster for deres ansatte.

I forlængelse heraf har [Klager] oplyst, at såfremt vikarbureauet har sendt vikarer til en arbejdsplads, som ikke har haft den i overenskomsten fastsatte hviletid, så er dette vikarbureauets ansvar, idet de er forpligtet til at sende vikarer, som opfylder lovens og overenskomstens krav. Det er vikarbureauet, der er vikarernes arbejdsgiver.

For så vidt angår udsagnet ”Ikke styr på en skid”, har [Klager] anført, at dette udsagn er urigtigt og ubegrundet, og ses alene at have til formål at virke krænkende og give udtryk for ringeagt.

[Klager] har desuden anført, at selv om der i lederartikler kan være en højere grad af frisprog end i nyhedsreportager, giver dette ikke ret til nedsættende og krænkende omtale af andre, som der ikke er belæg for, og som heller ikke er forsøgt efterprøvet. For så vidt angår Dagbladet Arbejderens synspunkt om, at den indklagede artikel er skrevet ud fra Dagbladet Arbejderens synspunkt om, at der er i Danmark bør indføres ”kædeansvar”, synes dette at være en efterrationalisering, der ikke kommer til udtryk i artiklen. Selv om synspunktet kom til udtryk i artiklen, ville dette alligevel ikke berettige Dagbladet Arbejderen til at bringe den skadelige, agtelsesforringende og krænkende omtale af [Klager].

[Klager] har anført, at Dagbladet Arbejderen har blandet tingene sammen, da Dagbladet Arbejderen beskylder [Klager] for forhold, som [Klager] ikke er ansvarlige for.

[Klager] har desuden anført, at Dagbladet Arbejderen burde have afdækket denne sammen-

blanding ved udarbejdelse af artiklen i stedet for kritikløst at bringe urigtige beskyldninger. Dagbladet Arbejderen burde have indset, at der kunne foreligge en sammenblanding, idet artiklen tager udgangspunkt i en voldgiftssag mellem vikarbureauet og 3F BJMF, som [Klager] ikke var part i.

[Klager] har henvist til en artikel fra Fagbladet 3F, som Dagbladet Arbejderen har angivet som sin kilde og anført, at beskyldningerne fra Dagbladet Arbejderens artikel om, at selv om [Klager] og deres ”utallige underleverandører nu [har] set lyset og er begyndt at følge reglerne for det danske arbejdsmarked, er der stadig ikke styr på en skid” og at [Byggeriet], som [Klager] er hovedentreprenør på, ”er som et løg, der for hvert lag, som man piller af indeholder et nyt krast eksempel på grov udbytning”, ikke finder støtte i Fagbladet 3Fs artikel.

2.2 Dagbladet Arbejderens synspunkter

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

Dagbladet Arbejderen har anført, at den påklagede artikel er en lederartikel, og at dette tydeligt fremgik både i den trykte artikel, ligesom det fremgår af artiklen på Dagbladet Arbejderens hjemmeside. Begge steder er artiklen bragt under en tydelig bjælke ”Arbejderen MENER”.

Dagbladet Arbejderen har dertil anført, at det i den påklagede lederartikel gengives korrekt, at det er Adecco, som har fået bøden, men at de ligeledes påpeger, at der er en sammenhæng mellem hovedentreprenør og underentreprenør.

For så vidt angår overskriften ”Ikke styr på en skid” samler den hele problemstillingen og henviser til, at der bliver ved med at dukke sager op i forbindelse med [Byggeriet], hvor der er tale om grov underbetaling. Man kan således ikke sige, at der henvises specifikt til [Klager].

Dagbladet Arbejderen har oplyst, at artiklen er skrevet på baggrund af en ny sag, der blev afsløret få dage forinden i Fagbladet 3F og henviser i den forbindelse til en artikel i Fagbladet 3F bragt den 10. februar 2018, hvoraf det blandt andet fremgår, at:

“Vikarfirmaet Adecco servicerer blandt andet [Byggeriet]s hovedentreprenør [Klager] ([Klager]) med arbejdskraft.

[Klager] har 21 forskellige arbejdspladser på [Byggeriet] - alle med forskellige arbejdstider.

I 2015 og 2016 udsendte Adecco omkring 500 vikarer til [Klager] for at arbejde på [Byggeriet].

I sagen fra voldgiftsretten fastslår [Person 3], at de to polakker er blevet budt nogle arbejdsforhold, der ligger helt uden for overenskomsten.

- Der er alt for mange afvigelser i forhold til overenskomstens bestemmelser om arbejdets tilrettelæggelse, ændring og ophør, som ikke har fornøden baggrund i overenskomstens bestemmelser om arbejdstid, står der i dommen.

Det er blandt andet bestemmelserne om skifteholdsarbejde og varsling af arbejdstid, der har været i centrum i sagen.

[Person 2], der er direktør for Adecco i Danmark, medgiver, at overenskomsten er blevet brudt, og at de to vikarer har arbejdet for meget. Han erkender også, at det er Adeccos ansvar, at reglerne bliver fulgt, selvom de har sendt vikarerne videre til [Klager] og underentreprenørerne på

[Byggeriet].

Dagbladet Arbejderen har i forlængelse heraf anført, at Dagbladet Arbejderen samme dag, som den påklagede lederartikel blev bragt, bragte en lille citatartikel på side 2 med overskriften ”Adecco skal efterbetale 110.000 kr.”, og at der i denne artikel tydeligt gøres opmærksom på, at kilden til notitsen er en artikel i Fagbladet 3F.

Lederartiklen henviser også til Fagbladet 3F, hvilket ses af følgende citat: ”[Person 2] udtalelser til Fagbladet 3F illustrerer mentaliteten. For ham er det ganske vist ”ikke hensigtsmæssigt, at man arbejder så meget”, men som han påpeger: ”De er ikke blevet tvunget. De har selv sagt ja til overarbejde””.

Dagbladet Arbejderen har oplyst, at Dagbladet Arbejderen løbende har beskæftiget sig med forholdene på [Byggeriet], og at Dagbladet Arbejderen også har bragt selvstændige artikler om arbejdsforholdene på byggeriet, ligesom Dagbladet Arbejderen flere gange har skrevet om de fagforeninger, som har arbejdet med at få styr på forholdene på byggeriet.

Dagbladet Arbejderen har desuden oplyst, at Dagbladet Arbejderen er af den opfattelse, at der burde indføres ”kædeansvar” på det danske arbejdsmarked, således at også hovedentreprenører er ansvarlige for underentreprenørernes løn- og arbejdsforhold, hvilket er et spørgsmål Dagbladet Arbejderen har beskæftiget sig med i mange artikler og ledere. Dagbladet Arbejderen har anført, at Dagbladet Arbejderen mener [Klager] bærer et moralsk ansvar for forholdene hos deres underentreprenører, hvilket er det synspunkt de forfægter i den påklagede lederartikel.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at lederartiklen ”Ikke styr på en skid” indeholder skadelige, krænkende og agtelsesforringende oplysninger, som burde have været forelagt [Klager] til kommentar forud for offentliggørelsen. [Klager] har særligt klaget over artiklens udsagn om, at selv om [Klager] og deres ”utallige underleverandører nu [har] set lyset og er begyndt at følge reglerne for det danske arbejdsmarked, er der stadig ikke styr på en skid” og at [Byggeriet], som [Klager] er hovedentreprenør på, ”er som et løg, der for hvert lag, som man piller af indeholder et nyt krast eksempel på grov udbytning”.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende og skadelige udsagn, jf. punkt A. 1, A. 3 og A. 4.

Det bemærkes, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren for et medie er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift. Det forhold, at en artikel eller oplysning er offentliggjort af et andet medie, ændrer således ikke redaktørens ansvar for at overholde reglerne om god presseskik og genmæle. Et medie skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andre mediers nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.

Det er Pressenævnets opfattelse, at en lederartikel i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler.

Den påklagede lederartikel blev bragt under en bjælke med teksten ”Arbejderen MENER” både i den trykte udgave af avisen samt på hjemmesiden. Pressenævnet finder på baggrund heraf, at det fremgik tilstrækkeligt klart, at der var tale om en lederartikel. Teksten vurderes derfor efter de videre rammer for frisprog.

Som sagen er oplyst for nævnet, lægges det til grund, at [Klager] som hovedentreprenør for [Byggeriet] i København har anvendt vikarer fra vikarfirmaet Adecco i forbindelse med [Byggeriet]. Dertil er de faktiske oplysninger om voldgiftsagen samt oplysningerne om arbejdsvilkårene hos vikarfirmaet Adecco ikke bestridt. Det bemærkes i den relation, at Pressenævnet ikke har modtaget en klage fra vikarfirmaet Adecco over omtalen.

Pressenævnet finder, at lederartiklen klart fremstår som Dagbladet Arbejderens subjektive holdning til arbejdsforholdene på [Byggeriet]. Nævnet finder i den forbindelse også, at de påklagede udsagn vedrørende [Klager] fremstår som Dagbladet Arbejderens vurdering. Nævnet finder yderligere, at det tilstrækkeligt klart fremgår af lederartiklen, at [Klager] er hovedentreprenør for [Byggeriet] i København, og at [Klager] har anvendt vikarer fra vikarfirmaet Adecco, ligesom det tilstrækkeligt klart fremgår, at det er vikarfirmaet Adecco, der som arbejdsgiver er ansvarlig for de omtalte polske arbejderes arbejdsvilkår, herunder at voldgiftssagen mellem Adecco og 3F BJMF endte med et forlig, hvor Adecco skal betale henholdsvis 30.000 kroner og 80.000 kroner i efterbetaling til de to polske vikarer. På denne baggrund, og til trods for lederartiklens stærke sprogbrug i blandt andet overskriften ”Ikke styr på en skid”, finder nævnet efter en samlet vurdering ikke grundlag for at anse de vide rammer for frisprog i en lederartikel for at være overskredet.

Dagbladet Arbejderen anses heller ikke for at have tilsidesat god presseskik ved ikke at forelægge [Klager] lederartiklen forud for offentliggørelsen. Nævnet har i den relation lagt vægt på, at lederartiklen ikke indeholder ukorrekte faktuelle oplysninger, ligesom resten af indholdet klart fremstår som Dagbladet Arbejderens vurdering.

Nævnet udtaler således ikke kritik af Dagbladet Arbejderen.

Afgjort den 25. september 2018

Redaktionel note
  • Titlen er den 27. august 2019 berigtiget ved, at ”Endelig afgørelse om” er fjernet fra titelangivelsen på Retsinformation