Den fulde tekst

Fremsat den 3. oktober 2018 af kulturminister (Mette Bock)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, personskatteloven, lov om social pension og forskellige andre love

(Gennemførelse af aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.)

Kulturministeriet

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 444 af 8. maj 2018, foretages følgende ændringer:

1. § 11, stk. 7-9, ophæves.

2. § 15, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. DR's virksomhed finansieres gennem tilskud fra staten, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 3. De tilskud, der er nævnt i stk. 2, ydes af staten til medfinansiering af DR's public service-virksomhed og udgør 898,0 mio. kr. i 2019, 1.729,6 mio. kr. i 2020, 2.510,8 mio. kr. i 2021, 3.229,7 mio. kr. i 2022 og 3.092,5 mio. kr. i 2023 (2018-priser). Tilskuddet reguleres årligt med forbrugerprisindekset.

Stk. 4. Tilskud efter stk. 2 udbetales forskudsvist i lige store rater hver måned. Finansministeren kan efter aftale med DR fastsætte ændrede udbetalingsterminer.

Stk. 5. DR finansieres, udover det statslige tilskud, der er nævnt i stk. 2, i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021, tillige af DR's andel af licensafgifterne. DR kan også efter 31. december 2021 finansieres af licensmidler, i det omfang der er tale om overskydende licens samt inddrivelse af licensrelaterede restancer og indtægter fra perioden før 31. december 2021.

Stk. 6. DR's virksomhed finansieres, ud over det statslige tilskud, der er nævnt i stk. 2, og de licensafgifter, der er nævnt i stk. 5, gennem indtægter ved salg af programmer og andre produkter og ydelser, andre tilskud, udbytte, overskudsandele m.v. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter på internettet. DR kan ikke kræve brugerbetaling for public service-ydelser, bortset fra virksomhed i tilknytning til DR's ensembler og entrébetaling i forbindelse med større arrangementer.

Stk. 7. DR er ikke omfattet af de statslige budget- og bevillingsregler, de statslige regnskabsregler, og de statslige regler for så vidt angår personale- og overenskomstvilkår.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 8 og 9.

3. § 35 affattes således:

»§ 35. De regionale TV 2-virksomheder finansieres gennem tilskud fra staten, jf. dog stk. 3 og 4. Tilskuddet reguleres årligt med forbrugerprisindekset.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 udbetales forskudsvist i lige store rater hver måned. Finansministeren kan efter aftale med de regionale TV 2-virksomheder fastsætte ændrede udbetalingsterminer.

Stk. 3. De regionale TV 2-virksomheder finansieres, ud over det statslige tilskud, der er nævnt i stk. 1, i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021 tillige af de regionale TV 2-virksomheders andel af licensafgifterne.

Stk. 4. De regionale TV 2-virksomheder finansieres, ud over det statslige tilskud, der er nævnt i stk. 1, og de licensafgifter, der er nævnt i stk. 3, gennem indtægter ved salg af programmer og andre produkter og ydelser, andre tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.

Stk. 5. De regionale TV 2-virksomheder er ikke omfattet af de statslige budget- og bevillingsregler, de statslige regnskabsregler, og de statslige regler for så vidt angår personale- og overenskomstvilkår.«

4. Kapitel 10 ophæves.

§ 2

I lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1531 af 21. december 2010, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 6, indsættes efter »Designskolen Kolding«: », DR og de regionale TV 2-virksomheder«.

Skatteministeriet

§ 3

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 1, indsættes som 2.-5. pkt.:

»For indkomståret 2019 udgør grundbeløbet 41.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør grundbeløbet 40.600 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør grundbeløbet 39.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør grundbeløbet 39.350 kr. (2010-niveau).«

§ 4

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016, som ændret ved § 6 i lov nr. 474 af 17. maj 2017, § 18 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 8 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 13, stk. 1, indsættes som nr. 22:

»22) Offentlige radio- og fjernsynsforetagenders ikke-kommercielle virksomhed.«

Beskæftigelsesministeriet

§ 5

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, 3. pkt., ændres »og 14 a« til: », 14 a og 14 e«.

2. I § 14 b, stk. 1 og stk. 3, 2. pkt., ændres »nr. 7« til: »nr. 8«.

3. Efter § 14 d indsættes før overskriften før § 15:

»Mediecheck

§ 14 e. Til folkepensionister, som inden den 1. januar er berettiget til folkepension, jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, udbetales i januar måned en årlig mediecheck.

Stk. 2. Retten til mediecheck efter stk. 1 er betinget af, at pensionistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100, jf. § 31, stk. 3.

Stk. 3. Den personlige tillægsprocent fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter § 29.

Stk. 4. Afgørelse om ret til mediecheck kan ske uden partshøring.«

4. I § 29, stk. 1, ændres »og helbredstillæg efter § 14 a« til: », helbredstillæg efter § 14 a og mediecheck efter § 14 e«.

5. I § 29, stk. 5, 1. pkt., ændres »nr. 4« til: »nr. 5«.

6. I § 29, stk. 7, ændres »nr. 5« til: »nr. 6«.

7. I § 29, stk. 8, ændres »og helbredstillæg« til: », helbredstillæg og mediecheck«, og »nr. 6« ændres til: »nr. 7«.

8. I § 31, stk. 3, 3. pkt., ændres »nr. 6« til: »nr. 7«.

9. I § 32 a, stk. 4, ændres »nr. 9« til: »nr. 10«.

10. I § 32 a, stk. 5, ændres »nr. 11« til: »nr. 12«.

11. I § 32 a, stk. 7, ændres »nr. 10« til: »nr. 11«.

12. I 33 b, stk. 1, ændres »nr. 12« til: »nr. 13«.

13. I § 39 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »nr. 7« til: »nr. 8«.

14. I § 49, stk. 1, indsættes efter nr. 3, som nyt nummer:

»4) Mediecheck efter § 14 e udgør 230 kr. i 2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021 og 920 kr. i 2022 og frem.«

Nr. 4-12 bliver herefter nr. 5-13.

15. I § 49, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, ændres »og helbredstillæg« til: », helbredstillæg og mediecheck«.

16. § 49, stk. 3, 3. pkt. affattes således: »Reguleringen sker dog første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5-13, den 1. januar 2014 og første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, den 1. januar 2019.«.

17. I § 49, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 1, 3, 8, 9 og 12« til »stk. 1, nr. 1, 3, 9, 10 og 13«.

18. I § 49, stk. 4. 2. pkt., ændres »stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 11« til: »stk. 1, nr. 2, 5-8, 11 og 12«.

19. I § 49, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:

»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, afrundes til nærmeste kronebeløb.«

20. I § 49, stk. 5, 1. pkt., ændres »nr. 5« til: »nr. 6«, og »nr. 6« ændres til: »nr. 7«.

21. I § 49 a, stk. 1, ændres »nr. 1, 3 og 8« til: »nr. 1, 3 og 9«.

22. I § 52, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12« til: »§§ 12, 14 e«.

23. I § 56 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »petroleumstillæg,«: »mediecheck,«.

24. I § 72 d, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 7« til: »nr. 8«.

§ 6

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 17. november 2017, som ændret ved § 32 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 13 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 4 i lov nr. 558 af 29. maj 2018 og § 7 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, 3. pkt., ændres »og 18« til: », 18 og 20 a«.

2. I § 19, stk. 1 og stk. 3, 2. pkt., ændres »nr. 14« til: »nr. 15«.

3. Efter § 20 indsættes før overskriften før § 21:

»Mediecheck

§ 20 a. Til førtidspensionister, som inden den 1. januar er berettiget til førtidspension, jf. § 13, og som opfylder betingelserne i stk. 2, udbetales i januar måned en årlig mediecheck.

Stk. 2. Retten til mediecheck efter stk. 1 er betinget af, at pensionistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100, jf. § 29, stk. 3.

Stk. 3. Den personlige tillægsprocent fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter § 26.

Stk. 4. Afgørelse om ret til mediecheck kan ske uden partshøring.«

4. I § 26, stk. 1, 1. pkt., ændres »og helbredstillæg efter § 18« til: », helbredstillæg efter § 18 og mediecheck efter § 20 a«.

5. I § 26, stk. 5, ændres »og helbredstillæg« til: », helbredstillæg og mediecheck«.

6. I § 29, stk. 4, ændres »nr. 15« til: »nr. 16«.

7. I § 39, stk. 3, 1. pkt., ændres »nr. 14« til: »nr. 15«.

8. I § 48, stk. 1, nr. 6, ændres »og helbredstillæg« til: », helbredstillæg og mediecheck«.

9. I § 48, stk. 1, indsættes efter nr. 13 som nyt nummer:

»14) Mediecheck efter § 20 a, udgør 230 kr. i 2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021, 920 kr. i 2022 og frem.««

Nr. 14-15 bliver herefter nr. 15-16.

10. § 48, stk. 3, 3. pkt. affattes således:

»Reguleringen sker dog første gang for det beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 15, den 1. januar 2011 og første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, den 1. januar 2019.«

11. I § 48, stk. 4, 1. pkt., ændres »13 og 15« til: »13 og 16«.

12. I § 48, stk. 4, 2. pkt., ændres »og 14« til: »og 15«.

13. I § 48, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:

»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, afrundes til nærmeste kronebeløb.«

14. I § 50, stk. 2, indsættes efter »§ 13, nr. 3 og 4«: » og til mediecheck efter § 20 a«.

15. I § 52 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »og petroleumstillæg« til: », petroleumstillæg og mediecheck«.

§ 7

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 24. februar 2016, som ændret senest ved § 20 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, nr. 1, ændres »pension og« til: »pension,«, og i § 8, stk. 1, nr. 2, ændres »lsd-behandling.« til: »lsd-behandling og«.

2. I § 8, stk. 1, indsættes som nr. 3:

»3) mediecheck, jf. § 14 e i lov om social pension og § 20 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.«

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 4, og § 4, træder i kraft den 1. januar 2022. DR kan dog fortsat efter den 1. januar 2022 opkræve medielicens efter de hidtil gældende regler i kapitel 10 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed i det omfang, der er tale om opkrævning af medielicens vedrørende perioden før den 1. januar 2022.

Stk. 3. Lovens § 3 har virkning fra og med indkomståret 2019.

Stk. 4. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2019 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2019, der følger af denne lovs § 3.

Stk. 5. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 4 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2019, der foreligger pr. 1. maj 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Baggrund

3. Hovedpunkter i Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

3.1 Afskaffelse af medielicensen

3.1.1 Gældende ret

3.1.2 Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

3.2 Finansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder

3.2.1 Gældende ret

3.2.2 Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

3.3 Mindreregulering af personfradraget

3.3.1 Gældende ret

3.3.2 Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

3.4 Bortfald af moms på licens

3.4.1 Gældende ret

3.4.2 Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

3.5 Indførelse af mediecheck til folkepensionister efter lov om social pension og til førtidspensionister efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

3.5.1 Gældende ret

3.5.2 Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

3.6 Undtagelse af mediecheck fra målretning af boligstøtte

3.6.1 Gældende ret

3.6.2 Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

4. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

5. Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås det at afskaffe medielicensen gradvist over perioden 2019-2022, så hidtil licensfinansierede medie- og filmformål fra 2022 finansieres fuldt ud over finansloven. I takt med nedsættelsen og bortfald af medielicensen foreslås gennemført en mindreregulering af personfradraget for alle, der er fyldt 18 år. For at kompensere de pensionister, der hidtil har haft mulighed for kun at betale halv licens, foreslås en ny mediecheck indført.

Lovforslaget har til formål at gennemføre den politiske aftale af 16. marts 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen.

2. Baggrund

Mediebilledet undergår i disse år en hastig forandring, og nye aktører dukker op på digitale platforme, der medfører ændringer i borgernes medieforbrug. Der abonneres på filmtjenester, sportskanaler m.v. som aldrig før, da medieudbuddet er blevet større og mere varieret. Det åbner dørene for nye muligheder, men stiller samtidig store krav til produktion og distribution af dansk medieindhold og medieproducenter, der skal finde en rolle i et bredere og konkurrencepræget marked. Danmark har brug for moderne, varierede og stærke public service-tilbud, der leverer dansksprogede nyheder, historieformidling og kultur m.v. på de platforme, som danskerne bruger.

Samtidig er den nugældende medielicens socialt ubalanceret, eftersom enlige skal betale det samme som husstande med flere personer – uagtet at større husstande har et større medieforbrug. Dertil kommer, at der i det nuværende system er et betydeligt antal sortseere, der dermed i dag ikke bidrager til finansieringen af den fælles public service.

På denne baggrund indgik regeringen den 16. marts 2018 en aftale med Dansk Folkeparti om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen. Lovforslaget gennemfører denne politiske aftale.

3. Hovedpunkter i lovforslaget

3.1. Afskaffelse af medielicensen

3.1.1. Gældende ret

Medielicens er en apparatafhængig afgift, som blev indført i Danmark ved Statsradiofoniens (nu DR’s) grundlæggelse i 1925. Oprindelig var begrundelsen for en særafgift, at staten ikke skulle betale til noget, som blev brugt af så relativt få borgere. Først senere gjorde mere principielle betragtninger omkring politisk uafhængighed sig gældende. Disse hensyn har været afgørende for licenssystemets fortsatte eksistensberettigelse, også efter at størstedelen af befolkningen fik radio og tv.

Frem til 1951 opkrævedes alene radiolicens. I 1951 kom sort-hvid-licensen til og i 1971 farve-tv-licensen. I 2007 afskaffedes sort-hvid-licensen og farve-tv-licensen og erstattedes af en medielicens, der opkræves for alle apparater, der er i stand til at modtage og gengive billedprogrammer og -tjenester. Radiolicensen blev afskaffet pr. 1. juli 2013, og pr. 1. januar 2015 blev erhvervslicensen afskaffet.

I henhold til radio- og fjernsynsloven (LBK nr. 444 af 8. maj 2018, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed), samt bekendtgørelse om medielicens (bekendtgørelse nr. 1580 af 27. december 2014 med senere ændringer), fastsættes størrelsen af medielicensen af kulturministeren efter tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. I praksis er størrelsen af medielicensen blevet fastlagt i forudgående politiske aftaler – siden starten af 1990’erne de flerårige mediepolitiske aftaler. Før 2015 fastlagdes ud over medielicensen også en radiolicens (afskaffet medio 2013) og en erhvervslicenssats (afskaffet fra 2015). Folketingets Finansudvalg har på grundlag af aftalerne årligt fået forelagt aktstykker med satsen for medielicens mv. for det kommende år, hvorefter satsen/satserne efter Finansudvalgets godkendelse er blevet endeligt fastsat i en bekendtgørelse udstedt af Kulturministeriet.

Efter de gældende regler, jf. § 69 i radio- og fjernsynsloven og bekendtgørelsen om medielicens, skal der betales medielicens for apparater, som kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester, der er udsendt til almenheden. Det vil sige for 1) tv-modtagere eller andre former for billedfremvisere, 2) computere, mobiltelefoner, tablets eller andre enheder, der kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester, såfremt der via apparatet er internetadgang, eller 3) computere med modtageenheder, der kan modtage og gengive billedprogrammer og -tjenester via radiobølger (tv-tunere).

Medielicensen for husstande dækker alle husstandens licenspligtige apparater i bolig, fritidsbolig(er), biler og både. En husstand omfatter efter bekendtgørelsen licensbetaleren selv, dennes ægtefælle eller kæreste og hjemmeboende børn, forudsat at de er tilmeldt samme folkeregisteradresse som licensbetaleren. Dog kan en husstand også omfatte licensbetalerens ægtefælle eller kæreste, der har folkeregisteradresse i nærmere angivne botilbud. Andre samboende, f.eks. studerende og beboere i kollektiver, skal betale selvstændig licens, hvis de er i besiddelse af apparat(er) i egen bolig.

Medielicensen opkræves i dag af DR (DR Licens). Såfremt en licenspligtig hussstand er tilmeldt, men ikke betaler medielicens, kan DR efter en rykkerprocedure overlade inddrivelsen af det skyldige beløb til restanceinddrivelsesmyndigheden i Skatteforvaltningen eller alternativt sende kravet til retslig inkasso.

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige gælder også medielicens. Efter lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., forestås beregning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævninger m.v. af fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen. Tilsvarende gælder behandlingen af indsigelser om fordringen, jf. dog §§ 17 og 18. I § 2, stk. 3, 1. pkt., er bestemt, at fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført.

Medielicens udgør i 2018 halvårligt 1.263,50 kr. inkl. moms svarende til 210,58 kr. inkl. moms månedligt.

Medielicensen fordeles efter kulturministerens nærmere bestemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og eventuelle andre medie- og filmrelaterede formål. I praksis besluttes fordelingen i de flerårige medieaftaler samt eventuelle tillægsaftaler hertil.

Blinde eller stærkt svagtsynede personer, der bor alene eller i husstande med kun blinde eller stærkt svagtsynede personer og/eller hjemmeboende børn uanset alder, kan efter gældende ret efter ansøgning blive fritaget for medielicens. Ved blinde og stærkt svagtsynede personer forstås personer, der er medlem af Dansk Blindesamfund eller opfylder betingelserne for at kunne blive det.

3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Medielicensen er i dag socialt ubalanceret, eftersom enlige skal betale det samme som husstande med flere personer – uagtet at større husstande typisk har et større medieforbrug. Dertil kommer, at der i det nuværende system er et stort antal sortseere, der dermed i dag ikke bidrager til finansieringen af den fælles public service. Ifølge DR’s seneste skøn er der primo maj 2018 anslået ca. 270.000 sortseere.

I medfør af aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 16. marts 2018 er parterne enige om at afskaffe medielicensen, så medielicensen gradvist erstattes af finansiering gennem en mindreregulering af personfradraget for alle, der er fyldt 18 år, jf. afsnit 3.3. nedenfor.

Med ændringen kan sortseere ikke længere undgå at bidrage til finansieringen, ligesom særligt enlige vil opnå en lempelse. Samlet set indebærer omlægningen en gevinst på 1.242 kr. (2018-niveau) for enlige uden nedsat licens. Gevinsten for enlige pensionister, der i dag er berettiget til nedsat licens, vil blive ca. det halve.

Medielicensen vil være fuldt afskaffet fra 2022. Herefter vil der ikke længere være behov for at afholde omkostninger til licensadministration, ligesom finansieringen af det fælles gode (public service-radio og -tv) fremover vil være bedre socialt afbalanceret. Den gradvise overgang indebærer, at public service-institutionerne DR og de regionale TV 2-virksomheder i en overgangsperiode frem til 31. december 2021 vil modtage et statsligt tilskud, der i perioden 2019-2022 vil være stigende, samtidig med at institutionerne fortsat vil være finansieret af institutionernes andel af licensafgifterne, der i samme periode vil være faldende for at være helt udfaset fra 2022.

Det bemærkes, at det fremgår af den politiske aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti, at aftaleparterne noterer sig, at blinde og stærkt svagsynede i dag kan blive berettiget til fritagelse for medielicens. Isoleret set vil en omlægning af medielicensen således ikke tilgodese denne gruppe. Der afsættes derfor en pulje til initiativer målrettet blinde og stærkt svagsynede personer på 10 mio. kr. årligt fra 2019.

3.2. Finansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder

3.2.1. Gældende ret

DR finansieres efter gældende ret, jf. § 15, stk. 2, i radio- og fjernsynsloven og § 30 i bekendtgørelse om vedtægt for DR (bekendtgørelse nr. 1288 af 18. november 2015) af DR's andel af licensafgifterne samt gennem andre indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter på internettet. Bortset fra virksomhed i tilknytning til DR's ensembler og entrébetaling i forbindelse med større arrangementer, kan DR ikke kræve brugerbetaling for public service-ydelser.

De regionale TV 2-virksomheder finansieres efter gældende ret, jf. § 35 i radio- og fjernsynsloven og § 23 i bekendtgørelse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder (bekendtgørelse nr. 1648 af 18. december 2017), ligeledes gennem disses andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.

Der er ligeledes øvrige foretagender, der modtager andele af licensafgifterne, herunder bl.a. indehavere af tilladelser til public service-virksomhed på den fjerde FM-radiokanal, ligesom licensafgifterne også tildeles øvrige formål.

Fordeling af licensafgifterne sker efter gældende ret, jf. § 69 a i radio- og fjernsynsloven, efter ministerens nærmere bestemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og eventuelle andre medie- og filmrelaterede formål. DR forventes som udgangspunkt i 2018 at modtage 3.767,7 mio.kr., idet DR dog efter den gældende mediepolitiske aftale for 2015-2018 skal bære et eventuelt mindreprovenu i forhold til det i medieaftalen anslåede samlede licensprovenu.

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

På baggrund af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 16. marts 2018 om afskaffelse af medielicensen, foreslås finansieringsbestemmelserne i radio- og fjernsynsloven ændret, således at det specificeres, at DR og de regionale TV 2-virksomheder finansieres via tilskud fra staten, ligesom dette i praksis også vil være tilfældet for øvrige hidtidige modtagere af licens.

Den økonomiske ramme for finansieringen af DR er fastlagt i aftalen om afskaffelse af medielicensen og fokusering af DR af 16. marts 2018. Af aftalen fremgår:

"Aftaleparterne er enige om, at DR varetager opgaver, der er en kulturbærende del af det danske samfund, og at DR skal videreføres som Danmarks centrale udbyder af public service. Men der er behov for en bedre balance mellem DR og private medieudbydere. DR skal derfor fokusere klarere på grundlæggende public service og dermed et stærkere fokus på DR's kerneopgaver.

Den offentlige finansiering af DR reduceres derfor med 20 pct. i perioden 2019-2023 i forhold til 2023, når der er taget højde for den forventede licensudvikling. Reduktionen på 20 pct. af tilskuddet i 2023 indfases ligeligt over perioden."

Tilskuddets størrelse i lovforslaget afviger i årene 2019 til 2021 fra de beløb, der indgår i aftalen om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen. Det skyldes bl.a. en ændret fordeling af de samlede midler til DR på henholdsvis andel af licensprovenu og tilskud over finansloven, jf. medieaftalen for 2019-2023 af 29. juni 2018.

Den økonomiske ramme for finansieringen af de regionale TV 2-virksomheder er fastlagt i medieaftalen for 2019-2023, indgået mellem Regeringen og Dansk Folkeparti den 29. juni 2018.

Omlægningen fra licensfinansiering til finanslovfinansiering ændrer ikke ved DR og de regionale TV 2-virksomheders grundlæggende stilling og uafhængighed. De politiske og økonomiske rammer fastlægges således via flerårige medieaftaler (medieforlig) for hele medieområdet og via public service-kontrakter, der beskriver de konkrete opgaver, henholdsvis DR og de regionale TV 2-virksomheder forpligtes til at løfte. Derudover foreslås det præciseret, at DR og de regionale TV 2-virksomheder ikke er omfattet af de statslige budget- og bevillingsregler, de statslige regnskabsregler og de statslige regler for så vidt angår personale- og overenskomstvilkår.

Øvrige modtagere af licensmidler vil fremover finansieres over finansloven på baggrund af fastlæggelse via flerårige medieaftaler.

I en overgangsperiode frem til 31. december 2021 vil DR og de regionale TV 2-virksomheder delvist fortsat være finansieret af deres andel af licensafgifterne, som det er fastlagt i henholdsvis aftalen af 16. marts 2018 mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om afskaffelse af medielicensen og fokusering af DR samt i medieaftalen for 2019-2023, indgået mellem Regeringen og Dansk Folkeparti den 29. juni 2018. I overgangsperioden vil der ske en gradvis nedtrapning af licensandelen, således at denne erstattes af finanslovfinansiering. Mens finanslovsandelen af det samlede tilskud til DR foreslås fastsat i medfør af radio- og fjernsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 (lovens § 15, stk. 2), fastlægges det konkrete forhold mellem finanslovsmidler og licensmidler for de regionale TV 2-virksomheder som for andre formål på de årlige finanslove.

DR kan også efter 31. december 2021 finansieres af licensmidler i det omfang, der er tale om overskydende licens og licensrelaterede indtægter og restancer fra perioden før 31. december 2021.

3.3. Mindreregulering af personfradraget

3.3.1. Gældende ret

Personfradraget er et bundfradrag, der gives ved beregning af sundhedsbidraget, bundskatten samt kommune- og kirkeskatten. Det bemærkes, at sundhedsbidraget er under udfasning og vil være afskaffet fra og med indkomståret 2019. De nævnte skatter beregnes af den del af skatternes respektive beskatningsgrundlag, der overstiger personfradraget, dvs. i 2018 af indkomst ud over 46.000 kr. For personer, der ikke er fyldt 18 år ved udgangen af indkomståret, udgør personfradraget i 2018 34.500 kr.

Beregningsteknisk gives personfradraget ved at beregne skatteværdien af fradraget med skattesatserne for sundhedsbidraget, bundskatten og kommune- og kirkeskatten og herefter modregne denne skatteværdi i de beregnede indkomstskatter.

Hvis en gift persons skattegrundlag ikke er stort nok til, at hele skatteværdien af personfradraget kan modregnes i vedkommendes indkomstskat, kan den overskydende del af skatteværdien overføres til ægtefællen og nedsætte dennes skatter. Det er en betingelse for overførsel af uudnyttet personfradrag, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Er personens egne og en eventuel ægtefælles skatter ikke tilstrækkelig store til, at personfradraget kan udnyttes, udbetales en eventuel uudnyttet skatteværdi ikke, og der er ikke adgang til at fremføre det uudnyttede beløb til følgende år.

Personfradraget reguleres efter personskattelovens § 20, hvorved det stiger årligt.

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

For at finansiere afskaffelsen af medielicensen, jf. afsnit 3.1., foreslås det at mindreregulere personfradraget for personer på 18 år og derover. Personfradraget er fastsat som et grundbeløb på 42.000 kr. i 2010-niveau. Som følge af reguleringen efter personskattelovens § 20 stiger personfradraget efter gældende regler årligt og udgør 46.000 kr. i 2018.

Det foreslås at mindreregulere personfradraget, så personfradraget nedsættes realt men ikke nominelt.

Det foreslås at nedsætte personfradraget med 800 kr. (2018-niveau) i indkomståret 2019, 1.500 kr. (2018-niveau) i indkomståret 2020, 2.300 kr. i indkomståret 2021 (2018-niveau) og 2.900 kr. (2018-niveau) i indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår.

Teknisk gennemføres nedsættelsen ved gradvist at nedsætte det gældende grundbeløb for personfradraget på 42.000 kr.

Den nærmere udmøntning af midler til de tidligere licensfinansierede institutioner og formål vil blive fastlagt gennem medieaftalen for 2019-2023, indgået mellem Regeringen og Dansk Folkeparti den 29. juni 2018, jf. afsnit 3.2.

3.4. Bortfald af moms på licens

3.4.1. Gældende ret

Efter de fælles EU-regler i momsdirektivet (Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem) er offentlige radio- og fjernsynsforetagenders ikke-kommercielle virksomhed generelt fritaget for moms.

Fritagelsen findes i momsdirektivets artikel 132 (1), litra q, og indebærer, at de indtægter af ikke-kommerciel karakter, som radio- og fjernsynsforetagender opkræver til dækning af udgifterne til deres public service virksomhed, er momsfritaget. I praksis betyder dette, at licensafgifter er momsfritaget. Kommercielle indtægter som f.eks. abonnementsindtægter, reklameindtægter og indtægter fra salg af produktioner er ikke omfattet af direktivets momsfritagelse.

Det følger imidlertid af momsdirektivets artikel 370 og bilag X, del A, nr. 2, at de medlemsstater, der var medlem af fællesskabet den 1. januar 1978, og som pr. samme dato lagde afgift på den virksomhed, der er omfattet af direktivets momsfritagelsesbestemmelse, kan fortsætte med at gøre dette.

Danmark har siden momsens indførsel anset licensafgifter for momspligtige. Danmark har opretholdt denne retstilstand på baggrund af ovennævnte stand-still bestemmelse i direktivet.

Anvendelsen af stand-still bestemmelsen betyder, at såvel indtægter fra licensopkrævning som kommercielle indtægter, så som abonnementsindtægter, indtægter ved pay per view, reklameindtægter og indtægter fra salg af produktioner mv., efter gældende ret er momspligtige. Da der eventuelt kunne opstå tvivl om, hvorvidt visse radio- og fjernsynsudsendelser er ”kulturelle aktiviteter”, er det i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, som indeholder fritagelse af visse kulturelle aktiviteter, anført, at denne fritagelsesbestemmelse ikke omfatter radio- og fjernsynsudsendelser.

Eventuelle offentlige tilskud falder ikke ind under stand-still bestemmelsen og behandles efter momslovens almindelige regler. Da der ikke i gældende ret findes en fritagelsesbestemmelse, der omfatter sådanne tilskud, vil tilskud, der anses for vederlag for en konkret ydelse, være momspligtige. Generelle offentlige tilskud, der ikke kan anses for vederlag for en ydelse, falder uden for momslovens anvendelsesområde.

Det bemærkes, at EU-Domstolen i en præjudiciel sag vedrørende Tjekkiets licenssystem (dom af 22. juni 2016 i sag C-11/15, Český rozhlas) har fastslået, at den licens, der opkræves efter det tjekkiske system, ikke udgør betaling mod vederlag, og derfor ikke er økonomisk virksomhed. Med andre ord falder den tjekkiske licens uden for momsdirektivets anvendelsesområde. Der er efter afsigelsen af denne dom anlagt en række retssager ved danske domstole, hvor det er gjort gældende, at det strider mod momsdirektivet, når der i Danmark pålægges moms på licensen. Det er vurderingen, at Danmark fortsat kan opkræve moms på licens i overensstemmelse med momsdirektivets stand-still bestemmelse.

3.4.2. Kutlturministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Forslaget om, at der fra og med 1. januar 2022 ikke længere skal opkræves licensbetaling, jf. lovforslagets afsnit 3.2.2, betyder, at momsdirektivets stand-still bestemmelse ikke længere anvendes i Danmark. Det indebærer, at muligheden for at bringe stand still-bestemmelsen i anvendelse i Danmark bortfalder endeligt fra og med den 1. januar 2022. De almindelige regler i momsdirektivet skal derfor anvendes, hvilket indebærer, at direktivets artikel 132 (1) litra q, hvorefter offentlige radio- og fjernsynsforetagenders ikke-kommercielle virksomhed momsfritages, skal implementeres i dansk lovgivning.

Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt nr. 22 i momslovens § 13, stk. 1, som svarer til direktivets fritagelsesbestemmelse.

Da det i nærværende lovforslag foreslås, at der fra den 1. januar 2022 ikke længere vil blive opkrævet licens eller lignende, er det vurderingen, at den foreslåede indsættelse af momsfritagelsesbestemmelsen ikke i praksis vil blive anvendt her i landet. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at momsfritagelsen vil blive relevant i fremtiden, hvis der igen måtte blive indført en form for licensbetaling til finansiering af offentlig public service radio- og fjernsynsvirksomhed, der anses for at være vederlag for en ydelse i momsmæssig henseende og derfor inden for momslovens anvendelsesområde. En sådan licensbetaling vil automatisk være omfattet af momsfritagelsen.

For at undgå tvivl om, hvorvidt indtægter af kommerciel karakter kan være omfattet af fritagelsen for kulturelle aktiviteter, gælder efter i § 13, stk. 1, nr. 6, fortsat, at radio- og fjernsynsudsendelser ikke er omfattet af fritagelsen for kulturelle aktiviteter.

3.5. Indførelse af mediecheck til folkepensionister efter lov om social pension og til førtidspensionister efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

3.5.1. Gældende ret

Der er i gældende ret etableret en ordning, hvor visse særlige grupper kan få nedsat licensen eller helt blive fritaget for betaling. Således kan pensionister, der har en personlig tillægsprocent på 100 efter de sociale pensionslove, efter ansøgning få medielicensen nedsat til det halve.

Efter de gældende regler i § 10 i bekendtgørelse nr. 1580 af 27. december 2014 om medielicens er pensionister efter ansøgning til DR Licens berettiget til nedsættelse til halv medielicens, hvis pensionisten har en personlig tillægsprocent på 100, jf. § 31, stk. 3, i lov om social pension eller § 29, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

3.5.2. Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Efter aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 16. marts 2018 om at afskaffe medielicensen er parterne enige om, at medielicensen udfases gradvist fra 2019, og at den vil være fuldt afskaffet i år 2022. Parterne er også enige om, at der indføres en ny mediecheck til pensionister, som i dag er berettiget til nedsat licens. Det gælder for folkepensionister efter lov om social pension med en personlig tillægsprocent på 100 og for førtidspensionister efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammel ordning) med en personlig tillægsprocent på 100.

Efter aftalen indfases mediechecken gradvist i takt med udfasningen af medielicensen, og den udgør i 2025 ca. 900 kr. (2018-niveau).

Det er endvidere aftalt, at mediechecken er indkomstskattepligtig og reguleres årligt med satsreguleringsprocenten.

Det foreslås, at reglerne om mediechecken fremgår af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., som en varig pensionsydelse. Pensionsydelsen i form af mediechecken vil være omfattet af EF-forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det betyder, at den foreslåede mediecheck også vil skulle udbetales til pensionister omfattet af forordning 883/04, og som er berettiget til dansk social pension ved bopæl i andre EU/EØS-lande og Schweiz. Mediechecken vil efter lovforslaget ikke skulle udbetales til personer med ret til dansk social pension ved fast bopæl i øvrige udlande.

Det foreslås, at mediechecken udbetales med det fulde beløb til alle pensionister, der opfylder betingelserne herfor, uanset at der ikke er optjent ret til en fuld pension. Den afskaffede licens erstattes med finansiering gennem mindreregulering af personfradraget i skattesystemet. Den økonomiske konsekvens heraf vil dermed være den samme for pensionister med ens økonomiske vilkår, uanset om de har optjent ret til fuld pension eller ikke har optjent ret til fuld pension.

Det foreslås herudover, at mediechecken udbetales automatisk, det vil sige uden ansøgning, én gang årligt i januar måned, hvis betingelserne er opfyldt umiddelbart inden den 1. januar på samme måde, som gælder for den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) til folkepensionister.

Det foreslås, at mediechecken udbetales på baggrund af det samme opgjorte indtægtsgrundlag, som ligger til grund for udbetaling af den supplerende pensionsydelse (ældrechecken). Det indebærer, at personer, der bliver pensionister den 1. januar eller senere i løbet af året, først vil være berettiget til mediechecken det følgende år.

Det foreslås endvidere, at mediechecken indgår i den årlige endelige efterregulering af pensionen for det forudgående år på samme måde som den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) til folkepensionister.

3.6. Undtagelse af mediecheck fra målretning af boligstøtte

3.6.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i lov om individuel boligstøtte, jf. LBK nr. 174 af 24. februar 2016, ændret senest ved § 20 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, beregnes boligstøtten på baggrund af husstandsindkomsten. Husstandsindkomsten pr. måned opgøres som summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte skattepligtige indkomster m.v., jf. lovens § 8. Børns indkomster indgår dog ikke i den samlede husstandsindkomst, jf. lovens § 8, stk. 4. Supplerende pensionsydelse (ældrecheck) er undtaget fra at indgå i husstandsindkomsten ligesom visse godtgørelser og erstatninger og afkast heraf.

3.6.2. Kulturministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Efter aftalen er parterne enige om, at den skattepligtige indkomst i form af mediechecken - på samme måde som gælder for den supplerende pensionsydelse - ikke indgår i hustandsindkomsten for beregning af boligstøtten.

Det foreslås derfor i § 8 i lov om individuel boligstøtte, at den skattepligtige mediecheck til folkepensionister efter lov om social pension og til førtidspensionister efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ikke indgår i husstandsindkomsten for beregning af boligstøtte.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Medielicensen, hvor provenuet i 2018 er anslået at udgøre 4.525 mio. kr., foreslås gradvist nedsat over perioden 2019-2021.

Mindrereguleringen af personfradraget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 1.350 mio. kr. i 2019 og ca. 1.075 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Frem mod 2022 skønnes merprovenuet til ca. 4.875 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 3.925 efter tilbageløb og adfærd. Den varige virkning skønnes til ca. 3.825 mio. kr. efter adfærd og tilbageløb, jf. tabel 1. Lovforslaget indebærer et umiddelbart mindreprovenu fra moms på ca. 300 mio. kr. i 2019, stigende til ca. 1.100 mio. kr. i 2022. Heraf er ca. 275 mio. kr. i 2019 stigende til 1.000 mio. kr. dækket af merprovenuet fra mindrereguleringen af personfradraget.

Det vurderes med nogen usikkerhed, at omkring halvdelen af den samlede umiddelbare provenuvirkning af mindreregulering af personfradraget i 2019 fører til ændringer af forskudsregistreringen og dermed indkomstskatterne i løbet af 2019, mens den resterende del bliver opgjort i forbindelse med årsopgørelsen for 2019 i foråret 2020. På den baggrund skønnes mindrereguleringen af personfradraget i finansåret 2019 at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 675 mio. kr.

Den umiddelbare provenuvirkning for kommunerne skønnes at udgøre ca. 900 mio. kr. i 2019, stigende frem til 2022 til ca. 3.300 mio. kr. Forslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2019. Da det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af forslaget i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2019, vil der fsva. indkomstskatterne for de kommuner, der har valgt at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2019, ske en neutralisering af lovforslagets virkning i forbindelse med afregningen af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2019 i 2022.

 

Tabel 1. Mindreregulering af personfradraget
Mio. kr. (2018-niveau)
2019
2020
2021
2022
Varigt
Finansår 2019
Umiddelbar virkning
1.350
2.525
3.875
4.875
4.725
675
Virkning efter tilbageløb
1.025
1.900
2.925
3.675
3.575
-
Virkning efter tilbageløb og adfærd
1.075
2.025
3.125
3.925
3.825
-
Umiddelbar virkning for kommuneskatten
900
1.700
2.600
3.300
-
-

Anm. : Der er anvendt en selvfinansieringsgrad på -6,8 pct.

Den nye mediecheck til pensionister med en personlig tillægsprocent på 100 indfases gradvist i takt med, at medielicensen gradvist udfases frem mod år 2022. Mediechecken vil udgøre 230 kr. i 2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021 og 920 kr. i 2022 og frem (2018-niveau). Det vurderes, at ca. 355.000 folkepensionister og førtidspensionister (tilkendt efter de regler, der var gældende før 1. januar 2003) vil være berettiget til mediechecken. Dermed skønnes indførelsen af mediechecken at medføre offentlige merudgifter før skat og tilbageløb af afgifter på 81,9 mio. kr. i 2019, 163,7 mio. kr. i 2020, 245,5 mio. kr. i 2021 og 327,3 mio. kr. i 2022 og frem, svarende til 39,1 mio. kr. i 2019, 78,2 mio. kr. i 2020, 117,3 mio. kr. i 2021 og 156,4 mio. kr. i 2022 og frem efter skat og tilbageløb af afgifter.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget fsva. mediechecken skal forhandles med de kommunale parter.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

5. Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Fra 2022, hvor medielicensen er fuldt afskaffet, vil DR ikke længere skulle varetage licensadministration (opkrævning, licenskampagner m.v.), herunder licensadministration for pensionister, der i dag søger om nedsat licens. Disse omkostninger har brutto udgjort mellem 40 og 60 mio. kr. årligt. I overgangsperioden 2019-2021 må DR fortsat forventes at skulle afholde udgifter i samme størrelsesorden som nu, da antallet af licensbetalere alt andet lige er upåvirket af omlægningen, og da der må forventes minimum samme kontrolbehov. DR vil ikke efter afskaffelse af medielicensen have indtægter fra rykkergebyrer, renter m.v.

Lovforslaget vurderes samlet set at have positive administrative og it-relaterede konsekvenser, da der fra 2022 ikke længere vil skulle opretholdes et administrativt apparat (DR Licens) til opkrævning af licens, ligesom særlige IT-systemer til brug for licensopkrævningen vil kunne nedlægges. Med omlægningen vil al statslig støtte til medieformål blive finansieret over finansloven, hvilket gør finansieringen mere overskuelig.

Den del af lovforslaget, der vedrører mindreregulering af personfradraget, skønnes ikke at have implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Det skønnes, at forslaget vil medføre administrative merudgifter for Udbetaling Danmark i forbindelse med implementering og drift af mediechecken. Endelig vil forslaget medføre merudgifter til systemmæssige tilretninger hos Skatteforvaltningen på i alt 1,4 mio. kr. over en seksårig periode som følge af undtagelse af mediechecken fra at indgå i husstandsindkomsten for beregning af boligstøtten.

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning, da det bidrager til automatisk sagsbehandling og digital afregning.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om gradvis ophævelse af den momspligtige licensbetaling og indførelse af statslige tilskud kan ændre radio- og fjernsynsvirksomhedernes momsforhold. I perioden til og med den 31. december 2021, hvor der stadig opkræves licens, vil licensen fortsat være momspligtig.

Generelt anføres, at tilskud, der anses for vederlag for en ydelse, vil være momspligtige, mens generelle tilskud falder uden for momslovens anvendelsesområde. Såfremt en radio- eller fjernsynsvirksomhed til public service-virksomheden modtager både generelle tilskud (uden for momslovens anvendelsesområde) og licensfinansiering (momspligtig aktivitet), og den momspligtige aktivitet ikke kan adskilles fra den samlede public service-virksomhed, vil virksomhedens momsfradragsret ikke blive berørt.

Det fremgår af aftalen om afskaffelse af medielicensen af 16. marts 2018: "Der er taget højde for statens reducerede momsindtægter som følge af omlægningen. Det er endvidere forudsat, at de institutioner, der i dag har fradrag for købsmoms, kompenseres fuldt ud for tabet af momsfradrag." Så længe DR og de regionale TV 2-virksomheder m.fl. finansieres (delvist) med licensmidler, dvs. til og med 2021, vil der være fuld adgang for disse til at fradrage købsmoms. Der vil således ikke være behov for kompensation for tabet af fradragsret før fra 2022, hvor finansieringen alene sker via finanslovsmidler. Der er igangsat et arbejde med henblik på at udforme hensigtsmæssige modeller til sikring heraf.

Lovforslaget har ikke i øvrigt økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Det er vurderingen, at principperne for agil, erhvervsrettet regulering ikke er relevant i forbindelse med lovforslaget.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører – når licensen er fuldt afskaffet i 2022 – en administrativ lettelse for borgerne, der ikke længere skal til- og afmelde sig medielicens ved besiddelse af et licenspligtigt apparat.

Den del af lovforslaget, der vedrører mindreregulering af personfradraget, har ikke administrative konsekvenser for borgerne, da ændringerne vil blive gennemført automatisk.

Nedsættelsen af personfradraget kan af tidsmæssige årsager ikke indarbejdes i den ordinære forskudsopgørelse for 2019. Den vil i stedet blive indarbejdet i forskudsændringssystemet for 2019. Det indebærer, at borgerne vil få skatteforhøjelsen i løbet af 2019, hvis de får ændret deres forskudsopgørelse i løbet af indkomståret, mens den resterende del vil få skatteforhøjelsen i forbindelse med årsopgørelsen for 2019. Her vil nedsættelsen af personfradraget alt andet lige resultere i en større restskat eller en lavere overskydende skat.

Når mediechecken er fuldt indfaset, skal pensionister med en personlig tillægsprocent på 100 ikke længere ansøge DR Licens om nedsat medielicens. Pensionisterne vil i stedet automatisk få udbetalt mediecheck fra Udbetaling Danmark.

Lovforslaget har betydning for borgerens retssikkerhed, da man ved afgørelse om ret til mediecheck fraviger hovedreglen om partshøring. Det vurderes at være uden betydning for borgerens retssikkerhed, da retten til mediechecken fastsættes på baggrund af forskudsopgørelsen samt oplysninger om udenlandske indkomster, som medregnes i indtægtsgrundlaget, og som er registreret i pensionssystemet for det foregående kalenderår, samt pensionistens oplysninger om udenlandsk indkomst, og da mediechecken efter forslaget indgår i den årlige efterregulering af pensionen.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Provenu fra medielicens er i EU-retlig forstand karakteriseret som statsmidler, jf. bl.a. EU-Domstolens endelige dom af 9. november 2017 i et sagskompleks om den offentlige støtte til TV 2 i 1995-2002, som havde verseret siden 2004. Den foreslåede omlægning af den statslige finansiering af public service-institutioner (DR og de regionale TV 2-virksomheder) og -formål mv. fra medielicensfinansiering til finanslovsfinansiering ses derfor ikke i sig selv at rejse statsstøtteretlige eller øvrige konkurrenceretlige problemstillinger.

Ved en omlægning af den danske medielicens bortfalder den danske anvendelse af stand- still bestemmelsen, jf. momsdirektivets art. 370, hvorefter Danmark kan opretholde opkrævning af moms på licensbetaling. Europa-Kommissionen gives besked herom senest den 1. januar 2022, som er det tidspunkt, hvor bestemmelsen ikke længere skal finde anvendelse, og de almindelige regler i momsdirektivet finder anvendelse. Det bemærkes, at den danske anvendelse af stand-still bestemmelsen er genstand for en række søgsmål ved de danske domstole.

Social pension (folke- og førtidspension) er ydelser, som er omfattet af koordineringsreglerne i forordning 883/04 om koordinering af medlemslandenes sociale sikringsordninger i EU/EØS og Schweiz. Det væsentligste formål med koordineringsreglerne er at sikre, at personer ikke mister rettigheder, når de bevæger sig over landegrænserne. Dette sikres især gennem sammenlægning af tilbagelagte forsikringsperioder i medlemslandene, udbetaling af ydelser til personer, der bor i et andet medlemsland samt ligebehandling ved anvendelse af medlemslandenes lovgivning. Forordningen indeholder ikke bestemmelser om harmonisering af medlemslandenes lovgivning om social sikring. Det er op til det enkelte medlemsland selv at fastlægge indholdet af de sociale sikringsordninger, herunder betingelserne for ret til ydelser.

Det vurderes, at forslaget er i overensstemmelse med forordningens regler, idet ligebehandlingsreglerne og eksportretten sikres.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden den 29. juni 2018 til 14. august 2018 været i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Berlingske Media, BFE, Brancheforum Digitale Medier c/o BFE (sekretariat for BDM), Broadcast Partners, Business Denmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, DFI, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Medier, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Seniorer, Danske Universiteter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, DI Digital, DR, DTL, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Frie Funktionærer, FSR – danske revisorer, FTF, HK-Kommunal, HK-Privat, Horesta, Investering Danmark, IT-Branchen, Justitia, Kommunernes Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, KRAKA, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, LO, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Moderniseringsstyrelsen, Patientforeningen Danmark, Producentforeningen, Radio24syv, Radio- og tv-nævnet, Rigsrevisionen, RockwoolFonden, Rådet for Socialt Udsatte, Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seer organisationer, Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer, SEGES, Skatteankestyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, TV 2/Bornholm, TV 2 DANMARK A/S, TV 2/FYN, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/ØST, TV 2/Østjylland, TV MIDTVEST, TV SYD, Udbetaling Danmark, UBOD, Ældresagen.

11. Sammenfattende skema

 
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Stat:
Mindrereguleringen af personfradraget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 1.350 mio. kr. i 2019 og ca. 1.075 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Frem mod 2022 skønnes merprovenuet til ca. 4.875 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 3.925 efter tilbageløb og adfærd. Den varige virkning skønnes til ca. 3.825 mio. kr. efter adfærd og tilbageløb.
Kommuner:
Den umiddelbare provenuvirkning for kommunerne af mindrereguleringen skønnes at udgøre ca. 900 mio. kr. i 2019, stigende frem til 2022 til ca. 3.300 mio. kr.
Regioner:
Ingen
Stat:
2019: 81,9 mio. kr.
2020: 163,7 mio. kr.
2021: 245,5 mio. kr.
2022: 327,3 mio. kr.
Kommuner:
Ingen
Regioner:
Ingen
Implementeringskonse-kvenser for stat, kommuner og regioner.
Stat:
Ingen
Kommuner:
Ingen
Regioner:
Ingen
Stat:
2019: 0,6 mio. kr.
2020: 0,2 mio. kr.
2021: 0,2 mio. kr.
2022: 0,2 mio. kr.
Kommuner:
Lovforslaget kan forventes at medføre administrative merudgifter for kommunerne i forbindelse med implementering og drift af mediechecken.
Regioner:
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Når mediechecken er fuldt indfaset, skal pensionister med en personlig tillægsprocent på 100 ikke længere ansøge DR Licens om nedsat licens. Pensionisterne vil i stedet automatisk få udbetalt mediecheck fra Udbetaling Danmark.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Det er Kulturministeriets vurdering, at den foreslåede omlægning af den statslige finansiering af public service-institutioner (DR og de regionale TV 2-virksomheder) og -formål mv. fra medielicensfinansiering til finanslovsfinansiering ikke i sig selv rejser statsstøtteretlige eller øvrige konkurrenceretlige problemstillinger.
Skatteministeriet bemærker, at ved en omlægning af den danske medielicens bortfalder anvendelsen i Danmark af stand-still bestemmelse i momsdirektivets art. 370. Europa-Kommissionen gives besked herom senest den 1. januar 2022, som er det tidspunkt, hvor klausulen ikke længere skal finde anvendelse.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med reglerne i EF-forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, idet ligebehandlingsreglerne og eksportretten sikres.
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet -regulering (sæt X)EU
JA
NEJ
 
X

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Af den gældende radio- og fjernsynslov § 11, stk. 7-9, fremgår, at DR og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed finansieres gennem institutionernes andel af licensafgifterne samt gennem andre indtægter (stk. 7), at TV 2/DANMARK A/S' public service-virksomhed finansieres af TV 2/DANMARK A/S (stk. 8), og at public service-virksomhed på den fjerde og femte FM-radiokanal finansieres delvist af licensafgifterne (stk. 9). I den gældende radio- og fjernsynslov reguleres finansieringen af DR og de regionale TV 2-virksomheder samtidig i hhv. § 15, stk. 2, og § 35. Af hensyn til systematikken i loven foreslås det at ophæve stk. 7-9, idet det er vurderingen, at det alene er nødvendigt at regulere finansieringen af DR og de regionale TV 2-virksomheder i de afsnit i radio- og fjernsynsloven, der specifikt vedrører DR og de regionale TV 2-virksomheder, dvs. hhv. § 15 og § 35.

Som følge af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen ophæves de nuværende bestemmelser i den gældende radio- og fjernsynslovs § 11, stk. 7-9, der omhandler finansieringen af public service-virksomhed, idet de vurderes at være overflødige, da finansieringen af public service-virksomhed allerede fremgår andetsteds i radio- og fjernsynsloven eller ikke kræver særskilt regulering i radio- og fjernsynsloven, jf. umiddelbart nedenfor.

For så vidt angår finansieringen af øvrige virksomheders public service-virksomhed, herunder public service-virksomhed på den fjerde FM-radiokanal, fastlægges de økonomiske tilskud til disse i medfør af flerårige medieaftaler og vil herefter som hidtil fremgå af finansloven. Det er dermed ikke nødvendigt med en specifik regulering i radio- og fjernsynsloven heraf, hvorfor bestemmelserne foreslås ophævet.

Til nr. 2

Af den gældende radio- og fjernsynslov § 15, stk. 2-4, fremgår finansieringen af DR ved DR's andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v. (stk. 2), DR's muligheder for at optage lån (stk. 3), og en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte en vedtægt for DR (stk. 4.)

Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 2 (lovens § 15) er en konsekvens af aftalen af 16. marts 2018 om afskaffelse af medielicensen, hvormed finansieringen af DR ændres.

Det foreslås i stk. 2, at der indføres en bestemmelse, der fastlægger, at DR's virksomhed finansieres gennem tilskud fra staten, jf. dog nedenfor vedrørende stk. 5 og 6.

Omlægningen fra licensfinansiering til finanslovfinansiering ændrer ikke ved DR's grundlæggende uafhængighed, jf. lovens § 15, stk. 1, samt øvrige bestemmelser i den gældende radio- og fjernsynslov om DR. De politiske og økonomiske rammer for DR fastlægges således fortsat via flerårige medieaftaler (medieforlig) for hele medieområdet og via en public service-kontrakt, der beskriver de konkrete opgaver, DR forpligtes til at løfte. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2. samt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3 (lovens § 15, stk. 5).

Det foreslås i stk. 3, at størrelsen af det statslige tilskud til DR som følge af overgangsordningen i perioden 2019-2023 vil være stigende, samtidig med at DR's andel af licensafgifterne vil være faldende. Tilskuddets størrelse afviger i årene 2019 til 2021 fra de beløb, der indgår i aftalen af 16. marts 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen. Det skyldes bl.a. en ændret fordeling af de samlede midler til DR på henholdsvis andel af licensprovenu og tilskud over finansloven, jf. medieaftalen for 2019-2023 af 29. juni 2018. Tilskuddet reguleres årligt med forbrugerprisindekset. Det i bestemmelsen anførte statstilskud vil fremgå af de årlige finanslove.

Af den foreslåede stk. 4, fremgår, at det statslige tilskud til DR udbetales forskudsvist i lige store rater hver måned. Finansministeren kan efter aftale med DR fastsætte ændrede udbetalingsterminer. Af hensyn til den likviditetsmæssige styring, rentegevinster m.v. er udbetaling i fx tolvtedelsrater normal praksis for udbetalinger af statslige tilskud. Hvis man skal afvige herfra, vil der skulle ligge en velbegrundet anmodning, som finansministeren kan imødekomme. Det vil derfor være op til institutionerne at løfte argumentationen for, at den pågældende institution har et særligt afløb, der berettiger udbetaling i fx kvartalsvise rater.

Det er en del af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om afskaffelse af medielicensen, at medielicensen gradvist udfases. På den baggrund foreslås det i stk. 5, at DR i perioden 1. januar 2019-31. december 2021, ud over det i stk. 2-3 nævnte statslige tilskud samt den i stk. 6 nævnte mulighed for andre indtægter, medfinansieres af DR's andel af licensafgifterne, som de er fastlagt i medfør af aftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti af 16. marts 2018. Efter 31. december 2021 ophører overgangsperioden, og DR vil således som udgangspunkt være finansieret gennem tilskud fra staten, jf. lovens § 15, stk. 2-3 samt af DR's andre indtægter, jf. lovens § 15, stk. 6. DR's tilskud vil efter 2023 blive fastlagt via flerårige medieaftaler.

DR kan også efter 31. december 2021 efter kulturministerens bestemmelse finansieres af licensmidler, i det omfang der er tale om midler, som er indtægtsført, men ikke disponeret i 2021 eller før (”overskydende licensmidler”), eller midler, der stammer fra opkrævning eller inddrivelse af licensrelaterede restancer og indtægter fra perioden før 31. december 2021.

Den foreslåede stk. 6 er en videreførelse af gældende lovs § 15, stk. 2, dog sprogligt præciseret og justeret redaktionelt som følge af at DR's fremtidige finansiering sker via en finanslovbevilling. Det fremgår af bestemmelsen, at DR's virksomhed ud over de statslige tilskud og licensafgifter som hidtil kan finansieres gennem indtægter ved salg af programmer og andre produkter og ydelser, andre tilskud, udbytte, overskudandele m.v. Bestemmelsen indebærer, at DR som hidtil ikke kan oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service aktiviteter på internettet. Med andre tilskud er der dermed som hidtil tale om f.eks. adgang til sponsorering.

Af den foreslåede stk. 7 fremgår, at DR ikke er omfattet af de statslige budget- og bevillingsregler, jf. Finansministeriets budgetvejledning, samt de statslige regnskabsregler, jf. bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v. DR er endvidere ikke omfattet af statslige regler fsva. personale- og overenskomstvilkår. DR’s virksomhed vil dermed ikke være omfattet af fx budgetvejledningens regler for selvejende institutioner, og de nugældende regnskabsregler samt personale- og overenskomstvilkår i DR vil heller ikke blive påvirket af lovforslaget. Det forhold, at DR fremover modtager tilskud over finansloven, ændrer således ikke ved DR’s hidtidige selvstændighed på disse områder. I det omfang, DR pålægges regler for sin virksomhed, vil det som hidtil ske i bekendtgørelse om vedtægt for DR. Heri er for nærværende bl.a. fastsat, at årsregnskabet skal udarbejdes efter årsregnskabslovens principper.

Til nr. 3

Af den gældende radio- og fjernsynslov § 35 fremgår finansieringen af de regionale TV 2-virksomheder ved de regionale TV 2-virksomheders andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.

Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 3 (lovens § 35), er en konsekvens af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om afskaffelse af medielicensen.

Af den foreslåede stk. 1 fremgår, at de regionale TV 2-virksomheder finansieres gennem tilskud fra staten, jf. dog stk. 3 og 4. Omlægningen fra licensfinansiering til finanslovfinansiering ændrer ikke ved de regionale TV 2-virksomheders grundlæggende uafhængighed som selvejende institutioner. De politiske og økonomiske rammer for de regionale TV 2-virksomheder fastlægges således fortsat via flerårige medieaftaler for hele medieområdet og via en public service-kontrakt, der beskriver de konkrete opgaver, de regionale TV 2-virksomheder forpligtes til at løfte. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.2. Tilskuddet reguleres årligt med forbrugerprisindekset. Det i bestemmelsen anførte statstilskud vil fremgå af de årlige finanslove.

Af den foreslåede stk. 2 fremgår, at det statslige tilskud til de regionale TV 2-virksomheder udbetales forskudsvis i lige store rater hver måned. Finansministeren kan efter aftale med de regionale TV 2-virksomheder fastsætte ændrede udbetalingsterminer. Af hensyn til den likviditetsmæssige styring, rentegevinster m.v. er udbetaling i fx tolvtedelsrater normal praksis for udbetalinger af statslige tilskud. Hvis man skal afvige herfra, vil der skulle ligge en velbegrundet anmodning, som finansministeren kan imødekomme. Det vil derfor være op til institutionerne at løfte argumentationen for, at den pågældende institution har et særligt afløb, der berettiger udbetaling i fx kvartalsvise rater.

Det er en del af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om afskaffelse af medielicensen, at medielicensen gradvist udfases. På den baggrund er der i stk. 3 lagt op til at etablere en overgangsperiode, hvormed de regionale TV 2-virksomheder i perioden 1. januar 2019-31. december 2021, ud over det i stk. 1 nævnte statslige tilskud samt den i stk. 4 nævnte mulighed for andre indtægter, medfinansieres af de regionale TV 2-virksomheders andel af licensafgifterne. Efter 31. december 2021 ophører overgangsperioden, og de regionale TV 2-virksomheder vil således som udgangspunkt være finansieret gennem tilskud fra staten, jf. lovens § 35, stk. 1, samt af de regionale TV 2-virksomheders andre indtægter, jf. lovens § 35, stk. 4. De regionale TV 2-virksomheders tilskud vil efter 2023 blive fastlagt via flerårige medieaftaler (medieforlig).

Den foreslåede stk. 4 er en videreførelse af gældende lovs § 35, dog justeret redaktionelt som følge af at de regionale TV 2-virksomheders fremtidige finansiering sker via en finanslovbevilling. Det fremgår af bestemmelsen, at de regionale TV 2-virksomheders virksomhed ud over de statslige tilskud og licensafgifter som hidtil kan finansieres gennem indtægter ved salg af programmer og andre produkter og ydelser, andre tilskud, udbytte, overskudandele m.v.

Af den foreslåede stk. 5 fremgår, at de regionale TV 2-virksomheder ikke omfattes af de statslige budget- og bevillingsregler, jf. Finansministeriets budgetvejledning, samt de statslige regnskabsregler, jf. bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. De regionale TV 2-virksomheder omfattes endvidere ikke af statslige regler fsva. personale- og overenskomstvilkår. De regionale TV 2-virksomheders virksomhed vil dermed ikke være omfattet af fx budgetvejledningens regler for selvejende institutioner, og de nugældende regnskabsregler samt personale- og overenskomstvilkår i de regionale TV 2-virksomheder vil heller ikke blive påvirket af lovforslaget. Det forhold, at de regionale TV 2-virksomheder fremover modtager tilskud over finansloven, ændrer således ikke ved de regionale TV 2-virksomheders hidtidige selvstændighed på disse områder. I det omfang, de regionale TV 2-virksomheder pålægges regler for sin virksomhed, vil det som hidtil ske i bekendtgørelse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder. Heri er for nærværende bl.a. fastsat, at årsregnskabet skal udarbejdes efter årsregnskabslovens principper.

Til nr. 4

Radio- og fjernsynslovens kapitel 10 indeholder regler om medielicens, herunder regler om fastsættelse af medielicensens størrelse, opkrævning og fordeling af medielicensen, udøvelse af licenskontrol m.v.

Det foreslås, at kapitel 10 (§§ 69-70) vedrørende medielicens ophæves. Forslaget er en konsekvens af aftalen af 16. marts 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om afskaffelse af medielicensen.

I medfør af dette lovforslags § 8, stk. 2, træder ophævelsen af kapitel 10 om medielicens først i kraft fra 1. januar 2022.

Fra 1. januar 2022 vil der herefter ikke være hjemmel for DR til at opkræve medielicens, ligesom DR ikke længere kan udøve licenskontrol i forhold til husstande, herunder gennem husstandsbesøg m.v. Det foreslås, at DR fortsat efter 1. januar 2022 kan opkræve medielicens efter de hidtil gældende regler i kapitel 10 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, i det omfang der er tale om opkrævning af medielicens vedrørende perioden før 1. januar 2022, jf. lovforslagets § 8, stk. 2, således at det sikres, at DR fortsat kan foretage sædvanlig rykkerprocedure, inden fordringen overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. umiddelbart nedenfor.

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige gælder også medielicens. Efter lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., forestås beregning og opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævninger m.v. af fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen. Tilsvarende gælder behandlingen af indsigelser om fordringen, jf. dog §§ 17 og 18. I § 2, stk. 3, 1. pkt., er bestemt, at fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført.

Med lovforslaget ændres ikke på de gældende regler om opkrævning og inddrivelse af medielicens.

Til § 2

Til nr. 1

Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 21. december 2010 med senere ændringer, indeholder regler om vedtægter og ledelse, budget, regnskab, revision og tilsyn m.v. for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.

Det foreslås, at DR og de regionale TV 2-virksomheder undtages fra lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.

Med forslaget opretholdes gældende ret, idet DR og de regionale TV 2-virksomheder i dag, hvor institutionerne finansieres af deres andel af licensafgifterne, der udbetales af DR, ikke er omfattet af den generelle lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, idet økonomiske og administrative forhold for DR og de regionale TV 2-virksomheder er reguleret i særloven radio- og fjernsynsloven med tilhørende bekendtgørelser (bekendtgørelse om vedtægt for DR og bekendtgørelse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder). Der indgås derudover public service-kontrakter mellem kulturministeren og henholdsvis DR og de regionale TV 2-virksomheder.

Idet finansieringen for DR og de regionale TV 2-virksomheder med dette lovforslag ændres fra licensfinansiering til finansiering via tilskud fra staten på finansloven, er der behov for at undtage DR og de regionale TV 2-virksomheder fra de generelle regler for modtagere af driftstilskud.

Til § 3

Til nr. 1

Efter gældende regler i personskattelovens §§ 9 og 10 kan der fradrages et personfradrag. Personfradraget er et bundfradrag, der gives ved beregning af sundhedsbidraget, bundskatten samt kommune- og kirkeskatten. Det bemærkes, at sundhedsbidraget er under udfasning og vil være afskaffet fra og med indkomståret 2019. De nævnte skatter beregnes af den del af skatternes respektive beskatningsgrundlag, der overstiger personfradraget, dvs. i 2018 af indkomst ud over 46.000 kr., jf. nærmere nedenfor.

Beregningsteknisk gives personfradraget ved at beregne skatteværdien af fradraget med skattesatserne for sundhedsbidraget, bundskatten og kommune- og kirkeskatten og herefter modregne denne skatteværdi i de beregnede indkomstskatter.

Personfradraget for personer fra og med 18 år er fastsat til et grundbeløb på 42.000 kr. og reguleres efter personskattelovens § 20, det vil sige i takt med indkomstudviklingen. I 2018 udgør det 46.000 kr.

Det foreslås at mindreregulere personfradraget. Konkret foreslås det at indsætte nye 2.-5. pkt. i ligningslovens § 10, stk. 1, hvorved grundbeløbet nedsættes, så det for indkomståret 2019 foreslås at udgøre 41.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 foreslås grundbeløbet at udgøre 40.600 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 foreslås grundbeløbet at udgøre 39.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår foreslås grundbeløbet at udgøre 39.350 kr. (2010-niveau). Da personfradraget årligt forhøjes ved regulering efter personskattelovens § 20, betyder den foreslåede nedsættelse af grundbeløbet, at personfradraget ikke nedsættes nominelt, men vil stige mindre end efter gældende regler.

Den foreslåede mindreregulering af personfradraget foretages for at finansiere afskaffelsen af medielicensen, jf. de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.2 og 3.3.2.

Til § 4

Til nr. 1

Danmark har udnyttet muligheden for i medfør af stand still-bestemmelsen i momsdirektivets art. 370, og bilag X, del A, nr. 2, at fortsætte med at lægge moms på licensafgifterne, som også var afgiftspligtige her i landet forud for den 1. januar 1978. Momspligten fremgår indirekte af, at momsdirektivets momsfritagelse for licensbetaling i artikel 132 (1), litra q, ikke er gennemført i gældende momslov.

Når licensbetaling afskaffes pr. 1. januar 2022 som konsekvens af omlægningen af medielicensen til skattefinansiering, anvender Danmark ikke længere stand-still bestemmelsen, og momsdirektivets normale regler skal følges.

Det foreslås derfor, at direktivets momsfritagelse i artikel 132 (1) litra q, gennemføres ved indsættelse af et nyt nr. 22 i momslovens § 13, stk. 1.

Da det i nærværende lovforslag foreslås, at der fra den 1. januar 2022 ikke længere vil blive opkrævet licens eller lignende, er det vurderingen, at den foreslåede indsættelse af momsfritagelsesbestemmelsen ikke i praksis vil blive anvendt her i landet. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at momsfritagelsen vil blive relevant i fremtiden, hvis der indføres en form for licensbetaling, der anses for at være vederlag for en ydelse i momsmæssig henseende og derfor inden for momslovens anvendelsesområde. En sådan licensbetaling vil automatisk være omfattet af momsfritagelsen.

Til § 5

Til nr. 1

Når der ikke er optjent ret til en fuld pension, beregnes først en fuld pension, som herefter nedsættes i forhold til den optjente ret til pension. Personligt tillæg, varmetillæg, petroleumstillæg og helbredstillæg nedsættes dog ikke. Det fremgår af de gældende regler i § 7 i lov om social pension og § 6, stk. 1 og 2 i lov nr. 442 af 8. maj 2018 om ændring af lov om social pension m.fl.

Efter de gældende regler i lov om social pension, jf. § 5 og § 6, stk. 1 og 2 i lov nr. 442 af 8. maj 2018 om ændring af lov om social pension m.fl., optjenes ret til folkepension på baggrund af fast bopæl her i riget i optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen. Hvis der ikke er optjent ret til fuld pension, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 40 år (brøkpension) for de personer, der når folkepensionsalderen før den 1. juli 2025 og for personer, der når folkepensionsalderen fra den 1. juli 2025 efter forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen (procentandel). Der beregnes først en fuld pension, som herefter nedsættes enten til det beregnede antal fyrretyvendedele af fuld pension for personer, der når folkepensionsalderen før 1. juli 2025, eller ved at gange beløbet med den beregnede procent for personer, der når folkepensionsalderen fra den 1. juli 2025. Personligt tillæg, varmetillæg, petroleumstillæg og helbredstillæg nedsættes dog ikke.

Det foreslås i § 7, 3. pkt., at § 14 a ændres til § 14 a og § 14 e. Det indebærer, at mediechecken ikke nedsættes som følge af, at pensionisten ikke har optjent ret til fuld pension, men alene har optjent ret til en brøkpension eller fra 1. juli 2025 en procentandel af fuld pension.

Det foreslås, at mediechecken ikke nedsættes som følge af, at pensionisten ikke har optjent ret til fuld pension, men alene har optjent ret til en brøkpension eller fra 1. juli 2025 en procentandel af fuld pension.

Det fremgår af aftalen om afskaffelse af medielicensen, at pensionister, der i dag er berettiget til nedsat licens, oplever en gevinst ved omlægningen. Som følge af afskaffelse af medielicensen og det nedsatte personfradrag for alle, foreslås det at sikre, at alle økonomisk vanskeligt stillede pensionister – som hidtil har kunnet opnå ret til nedsat licens - kompenseres via mediechecken med det fulde beløb, uafhængigt af den optjente ret til brøkpension eller procentandel af fuld pension.

Med forslaget vil alle folkepensionister med en personlig tillægsprocent på 100 få ret til den fulde mediecheck, uafhængigt af størrelsen af den optjente ret til pension.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 14 b, stk. 1 og 3.

Til nr. 3

I dag eksisterer der ikke en mulighed for at få en mediecheck. Efter § 10 i BK nr. 1580 af 27. december 2014 om medielicens, er pensionister efter ansøgning til DR Licens berettiget til nedsættelse til halv medielicens, hvis pensionisten har en personlig tillægsprocent på 100, jf. § 31, stk. 3 i lov om social pension og § 29, stk. 3 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås i stk. 1, at der til folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til folkepension, jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, uden ansøgning i januar måned udbetales en årlig mediecheck. Det fremgår af lovens § 12, at folkepension, der består af grundbeløb og pensionstillæg, kan udbetales til personer, der har nået folkepensionsalderen.

Det indebærer, at pensionisten på samme måde som ved ret til den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) skal opfylde betingelserne for mediechecken inden den 1. januar. Mediechecken udbetales ikke, hvis betingelserne for retten til pension først opfyldes den 1. januar eller senere i det pågældende år. Mediechecken udbetales én gang årligt i januar måned, det vil sige på samme tidspunkt som den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), og mediechecken udbetales ligesom ældrechecken automatisk, det vil sige uden ansøgning.

Det foreslås i stk. 2, at retten til mediechecken er betinget af, at pensionistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100.

Efter de gældende regler, jf. § 31, stk. 3, nedsættes varmetillæg og helbredstillæg, og efter § 72 d, jf. § 31, stk. 3, nedsættes den supplerende pensionsydelse efter størrelsen af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 29. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hver 507 kr. for enlige og 1.022 kr. for gifte og samlevende, som indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1-4 overstiger fradragsbeløbet på 20.500 kr. årligt for enlige og 40.600 kr. for gifte eller samlevende.

Forslaget indebærer, at der ikke kan udbetales mediecheck, hvis folkepensionisten har supplerende indkomster opgjort på baggrund af lovens § 29, stk. 1-4, der overstiger henholdsvis 20.500 kr. årligt for enlige og 40.600 kr. for gifte eller samlevende. Efter § 29, stk. 1, nr. 7, foretages der også fradrag i indtægtsgrundlaget for en folkepensionists indtægt ved personligt arbejde på op til i alt 60.000 kr. i et kalenderår. Indtægtsgrundlaget opgøres på samme måde for ret til mediechecken og den supplerende pensionsionsydelse.

De nævnte tal ovenfor er angivet i 2018-niveau.

Det foreslås i stk. 3, at den personlige tillægsprocent fastsættes hvert år den 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter § 29.

Efter de gældende regler opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg efter § 14, stk. 2, helbredstillæg og supplerende pensionsydelse efter lovens § 29, når pensionen fastsættes hvert år den 1. januar, jf. § 39, stk. 1.

Det følger bl.a. af § 29, at indtægtsgrundlaget opgøres på baggrund af personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, jf. § 29, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af kapitel 8 i bekendtgørelse om social pension, hvordan udenlandske indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, indgår i indtægtsgrundlaget. Udgangspunktet er, at indtægterne opgøres på samme måde som indtægterne og fradragene i lovens § 29. Når pensionen fastsættes hvert år den 1. januar, er opgørelsesperioden et helt kalenderår, jf. § 29, stk. 1, nr. 2. Efter praksis parthøres der ikke over oplysningerne, når pensionen fastsættes hvert år den 1. januar.

Efter forslaget er det samme indtægtsgrundlag, som anvendes i dag, når pensionen fastsættes hvert år den 1. januar, der skal lægges til grund for beregningen af størrelsen af den personlige tillægsprocent ved fastlæggelsen af, om der er ret til mediechecken.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indtægtsgrundlaget for beregningen af den personlige tillægsprocent opgøres på grundlag af forskudsopgørelsen og de oplysninger om udenlandske indkomster, som medregnes i indtægtsgrundlaget, som er registreret i pensionssystemet for det foregående kalenderår. Pensionisten har endvidere pligt til at oplyse om indkomster, som ikke beskattes i Danmark. Det vil sige, at retten til mediechecken afgøres på baggrund af de oplysninger, der anvendes til brug for beregningen af pensionen for januar måned.

Det foreslås i stk. 4, at afgørelse om ret til mediecheck kan træffes uden forudgående partshøring.

Indtægtsgrundlaget, der ligger til grund for afgørelsen om retten til mediechecken, er knyttet til forskudsopgørelsen og indkomsten i kalenderåret ifølge indkomstregistret, og der foretages en årsopgørelse med efterregulering af pensionen.

Det fremgår af borger.dk, at det er forskudsopgørelsen, der ligger til grund for fastsættelsen af pensionen hvert år den 1. januar, ligesom pensionisten løbende orienteres om, at forskudsopgørelsen anvendes ved beregning af pensionen.

Forslaget indebærer, at det også ved fastsættelsen af retten til mediechecken er forskudsopgørelsen, der lægges til grund, samt oplysninger om udenlandske indkomster, som medregnes i indtægtsgrundlaget, og som er registreret i pensionssystemet for det foregående kalenderår, samt pensionistens oplysninger om udenlandsk indkomst.

Pensionisten har selv mulighed for at korrigere forskudsopgørelsen, således at pensionen kan fastsættes på det korrekte grundlag hvert år den 1. januar. Pensionisten skal vejledes om betydningen af en korrekt forskudsopgørelse og tidspunktet for, hvornår den skal foreligge, samt om betydningen af korrekte oplysninger om udenlandske indkomster, der ikke beskattes i Danmark og tidspunktet for, hvornår disse oplysninger skal foreligge, for at der kan fastsættes en korrekt pension hvert år den 1. januar.

Ved forskudsopgørelsen, der bliver udsendt af Skatteforvaltningen i november måned, er der indsat en tekst til pensionisterne, hvori der bl.a. er en opfordring til pensionisterne om at opdatere forskudsopgørelsen for at få den mest præcise beregning af pensionen i løbet af året.

Udbetaling Danmark foretager årligt en efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. § 39 b. Det vil også gælde for mediechecken.

På den baggrund findes det ubetænkeligt, at der af administrative grunde ikke vil skulle ske partshøring i forbindelse med Udbetaling Danmarks afgørelse om ret til mediecheck.

Til nr. 4

Efter de gældende regler opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt, jf. § 29.

Det foreslås, at retten til mediecheck opgøres på baggrund af det samme indtægtsgrundlag, som finder anvendelse for pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg, jf. § 29.

Indtægtsgrundlaget efter § 29 ligger til grund for fastsættelsen af den personlige tillægsprocent, jf. § 31, stk. 3.

Til nr. 5

Efter de gældende regler fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 29, stk. 5, 1. pkt., således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 4, henvises til § 49, stk.1, nr. 5.

Til nr. 6

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 29, stk. 7, således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 5, henvises til § 49, stk. 1, nr. 6.

Til nr. 7

Efter de gældende regler, jf. lovens § 29, stk. 8, nedsættes den opgjorte indtægt ved beregning af varmetillæg og helbredstillæg med et fradrag.

Det foreslås, at den opgjorte indtægt ved beregning af mediechecken tilsvarende nedsættes med et fradrag.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i ændring i lovens § 29, stk. 8, således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 6, henvises til § 49, stk. 1, nr. 7.

Til nr. 8

Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 33, stk. 1, 3. pkt., således at der i stedet for henvisning til § 49, stk.1, nr. 6, henvises til § 49, stk. 1, nr. 7.

Til nr. 9

Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 32 a, stk. 4, således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 9, henvises til § 49, stk.1, nr. 10.

Til nr. 10

Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 32 a, stk. 5, således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 11, henvises til § 49, stk.1, nr. 12.

Til nr. 11

Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 32 a, stk. 7, således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 10, henvises til § 49, stk.1, nr. 11.

Til nr. 12

Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 33 b, stk. 1, således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 12, henvises til § 49, stk.1, nr. 13.

Til nr. 13

Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, ændres nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1. Der foreslås derfor en konsekvensændring i lovens § 39 a, stk. 3, 1. pkt., således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 7, henvises til § 49, stk. 1, nr. 8.

Til nr. 14

Efter § 10 i bekendtgørelse nr. 1580 af 27. december 2014 om medielicens er pensionister efter ansøgning til DR Licens berettiget til nedsættelse til halv medielicens, hvis pensionisten har en personlig tillægsprocent på 100, jf. § 31, stk. 3 i lov om social pension og § 29, stk. 3 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås, at mediechecken efter § 14 e, udgør 230 kr. i 2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021 og 920 kr. i 2022 og frem i 2018-niveau.

Med forslaget sker der en gradvis indfasning af mediechecken i takt med udfasning af medielicensen.

Pensionister med en personlig tillægsprocent på 100 får automatisk og uden ansøgning fra 1. januar 2019 en mediecheck under udfasningen og afskaffelsen af den nedsatte medielicens fra DR Licens.

Til nr. 15

Efter de gældende regler er der i lovens § 49, stk. 1, nr. 6, fastsat et fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for varmetillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 8 for enlige og for gifte og samlevende.

Det foreslås, at et tilsvarende fradragsbeløb skal gælde i den opgjorte indtægt for mediecheck, hvor retten til mediecheck er betinget af, at den personlige tillægsprocent er 100, jf. § 49, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7.

Til nr. 16

Efter de gældende regler reguleres pensionsydelserne nævnt i § 49, stk. 1, én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten. De beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, reguleres dog 1. gang den 1. januar 2014, jf. § 49, stk. 3. Den supplerende pensionsydelse reguleres tilsvarende én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. § 72 d, stk. 7.

Det foreslås, at reguleringen sker første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5-13, den 1. januar 2014 og første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, den 1. januar 2019.

Det indebærer, at de beløb, der er nævnt i den hidtil gældende § 49, stk. 1, og som efter forslaget svarer til de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5-13 fortsat er beløb, som er reguleret første gang den 1. januar 2014, mens det nævnte beløb for størrelsen af den foreslåede mediecheck, jf. det foreslåede nyindsatte § 49, stk. 1, nr. 4, reguleres én gang årligt og første gang den 1. januar 2019 for de beløb, der er nævnt i nr. 4.

Til nr. 17

Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 49, stk. 4, 1. pkt., således at der i stedet for at henvise til § 49, stk. 1, nr. 1, 3, 8, 9 og 12, henvises til § 49, stk.1, nr. 1, 3, 9, 10 og 13.

Til nr. 18

Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 49, stk. 4, 2. pkt., således at der i stedet for at henvise til § 49, stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 11, henvises til § 49, stk.1, nr. 2, 5-8, 11 og 12.

Til nr. 19

Det foreslås i § 49, stk. 4, 2. pkt., at mediechecken ved opregning med satsreguleringsprocenten afrundes til nærmeste kronebeløb.

Da mediechecken udbetales en gang årligt, er der ikke særlige hensyn, der taler for en anden afrunding.

Til nr. 20

Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 49, stk. 5, således, at der henvises til § 49, stk.1, nr. 6, og til § 49, stk. 1, nr. 7.

Til nr. 21

Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås konsekvensændring i lovens § 49 a, stk. 1, således at der henvises til § 49, stk. 1, nr. 9.

Til nr. 22

Efter de gældende regler afholder staten udgifterne til folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, jf. lovens § 12, og udgifterne vedrørende kapitel 2 a om opsat folkepension. Derudover afholder staten udgiften til den supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d, stk. 8.

Det foreslås i § 52, stk. 1, 1. pkt., at staten tilsvarende afholder udgiften til mediechecken.

Til nr. 23

Efter de gældende regler, jf. lovens § 56 a, stk. 1, varetager Udbetaling Danmark bl.a. opgaverne vedrørende folkepension, petroleumstillæg, opsat pension, supplerende pensionsydelse og øvrige tillæg efter kapitel 11. Udbetaling Danmark træffer endvidere afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark også varetager opgaven vedrørende administration af mediechecken.

Til nr. 24

Efter de gældende regler i lov om social pension fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 72 b, stk. 2, 1. pkt., således at der henvises til § 49, stk.1, nr. 8.

Til § 6

Til nr. 1

Når der ikke er optjent ret til en fuld pension, beregnes først en fuld pension, som herefter nedsættes i forhold til den optjente ret til pension. Personligt tillæg, varmetillæg, petroleumstillæg og helbredstillæg nedsættes dog ikke. Det fremgår af de gældende regler, jf. § 7 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Efter § 5 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammel ordning efter regler gældende før 2003) optjenes ret til fuld førtidspension på baggrund af fast bopæl her i riget i mindst 4/5 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Hvis der ikke er optjent ret til fuld pension, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes, nedsat til nærmeste antal fyrretyvendedel af fuld pension.

Det foreslås, at mediechecken ikke nedsættes som følge af, at pensionisten ikke har optjent ret til fuld pension, men alene har optjent ret til en brøkpension.

Det fremgår af aftalen om afskaffelse af medielicensen, at pensionister, der i dag er berettiget til nedsat licens, oplever en gevinst ved omlægningen. Som følge af afskaffelse af medielicensen og det nedsatte personfradrag for alle foreslås det at sikre, at alle økonomisk vanskeligt stillede pensionister – som hidtil har kunnet opnå ret til nedsat licens - kompenseres via mediechecken med det fulde beløb, uafhængigt af den optjente ret til brøkpension.

Med forslaget vil alle førtidspensionister med en personlig tillægsprocent på 100 få ret til den fulde mediecheck, uafhængigt af størrelsen af den optjente ret til pension.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 48, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 48, stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 19, stk. 1 og 3.

Til nr. 3

I dag eksisterer der ikke en mulighed for at få en mediecheck. Efter § 10 i BK nr. 1580 af 27. december 2014 om medielicens er pensionister efter ansøgning til DR Licens berettiget til nedsættelse til halv medielicens, hvis pensionisten har en personlig tillægsprocent på 100, jf. § 31, stk. 3, i lov om social pension og § 29, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås i stk. 1, at der til førtidspensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til førtidspension, jf. § 13, og som opfylder betingelserne i stk. 2, i januar måned udbetales en årlig mediecheck. Det fremgår bl.a. af lovens § 13, at førtidspension kan udbetales til personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen i form af højeste førtidspension, mellemste førtidspension, forhøjet almindelig førtidspension og almindelig førtidspension.

Det indebærer, at pensionisten på samme måde som ved ret til det supplerende pensionsydelse (ældrechecken) for folkepensionister skal opfylde betingelserne for mediecheck inden 1. januar. Mediechecken udbetales ikke, hvis betingelserne for retten til pension først opfyldes den 1. januar eller senere i det pågældende år. Det kan være i tilfælde, hvor en modtager af invaliditetsydelse tilkendes førtidspension eller får genoptaget udbetalingen af en tidligere tilkendt førtidspension. Mediechecken udbetales én gang årligt i januar måned, det vil sige på samme tidspunkt som det supplerende pensionstillæg (ældrechecken) for folkepensionister efter lov om social pension, og mediechecken udbetales ligesom ældrechecken automatisk, det vil sige uden ansøgning.

Det foreslås i stk. 2, at retten til mediechecken er betinget af, at pensionistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100.

Efter de gældende regler, jf. § 29, stk. 3, nedsættes varmetillæg og helbredstillæg efter størrelsen af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 26. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hver 507 kr. for enlige og 1.022 kr. for gifte og samlevende, som indtægtsgrundlaget efter § 26, stk. 1, overstiger fradragsbeløbet på 20.500 kr. årligt for enlige og 40.600 kr. for gifte eller samlevende.

Forslaget indebærer, at der ikke kan udbetales mediecheck, hvis førtidspensionisten har supplerende indkomster opgjort på baggrund af lovens § 26, stk. 1, der overstiger henholdsvis 20.500 kr. årligt for enlige og 40.600 kr. for gifte eller samlevende. Indtægtsgrundlaget opgøres på samme måde for ret til det ekstra personlige tillæg og varme- og helbredstillæg.

De nævnte tal ovenfor er angivet i 2018-niveau.

Det foreslås i stk. 3, at den personlige tillægsprocent fastsættes hvert år den 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter § 26.

Efter de gældende regler opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18 efter lovens § 26, når pensionen fastsættes hvert år den 1. januar, jf. § 38, stk. 1.

Det følger bl.a. af § 26, at indtægtsgrundlaget opgøres på baggrund af personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, jf. § 26, stk. 1, jf. § 25, stk. 4. Det fremgår af kapitel 8 i bekendtgørelse om social pension, hvordan udenlandske indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, indgår i indtægtsgrundlaget. Udgangspunktet er, at indtægterne opgøres på samme måde som indtægterne og fradragene i lovens § 25. Når pensionen fastsættes hvert år den 1. januar, er opgørelsesperioden et helt kalenderår, jf. § 38.

Efter forslaget er det samme indtægtsgrundlag, der lægges til grund for fastsættelsen af den personlige tillægsprocent til 100, der skal lægges til grund for beregningen af størrelsen af den personlige tillægsprocent ved fastlæggelsen af, om der er ret til mediechecken.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indtægtsgrundlaget for beregningen af den personlige tillægsprocent opgøres på grundlag af forskudsopgørelsen og de oplysninger om udenlandske indkomster, som medregnes i indtægtsgrundlaget, som er registreret i pensionssystemet for det foregående kalenderår. Pensionisten har endvidere pligt til at oplyse om indtægter, som ikke beskattes i Danmark. Det vil sige, at retten til mediechecken afgøres på baggrund af de oplysninger, der anvendes til brug for beregningen af pensionen for januar måned.

Det foreslås i stk. 4, at afgørelse om ret til mediecheck kan træffes uden forudgående partshøring.

Indtægtsgrundlaget, der ligger til grund for afgørelsen om retten til mediechecken, er knyttet til forskudsopgørelsen og indkomsten i kalenderåret ifølge indkomstregistret, og der foretages en årsopgørelse med efterregulering af pensionen.

Det fremgår af borger.dk, at det er forskudsopgørelsen, der ligger til grund for fastsættelsen af pensionen hvert år den 1. januar, ligesom pensionisten løbende orienteres om, at forskudsopgørelsen anvendes ved beregning af pensionen.

Forslaget indebærer, at det også ved fastsættelsen af retten til mediechecken er forskudsopgørelsen, der lægges til grund, samt oplysninger om udenlandske indkomster, som medregnes i indtægtsgrundlaget og som er registreret i pensionssystemet for det foregående kalenderår, samt pensionistens oplysninger om udenlandsk indkomst.

Pensionisten har selv mulighed for at korrigere forskudsopgørelsen, således at pensionen kan fastsættes på det korrekte grundlag hver 1. januar. Pensionisten skal vejledes om betydningen af en korrekt forskudsopgørelse og tidspunktet for, hvornår den skal foreligge, samt om betydningen af korrekte oplysninger om udenlandske indkomster, der ikke beskattes i Danmark og tidspunktet for, hvornår disse oplysninger skal foreligge, for at der kan fastsættes en korrekt pension hvert år den 1. januar, herunder om der er ret til mediecheck. Pensionisten har således selv mulighed for at sørge for, at det korrekte grundlag for ret til mediecheck foreligger.

Ved forskudsopgørelsen, der bliver udsendt af Skatteforvaltningen i november måned, er der indsat en tekst til pensionisterne, hvori der bl.a. er en opfordring til pensionisterne om at opdatere forskudsopgørelsen for at få den mest præcise beregning af pensionen i løbet af året.

Udbetaling Danmark foretager årligt en efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. § 39 b. Det vil også gælde for mediechecken.

På den baggrund findes det ubetænkeligt, at der af administrative grunde ikke vil skulle ske partshøring i forbindelse med Udbetaling Danmarks afgørelse om ret til mediecheck.

Til nr. 4

Efter de gældende regler opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt, jf. § 26.

Det foreslås, at retten til mediechecken opgøres på baggrund af det samme indtægtsgrundlag, som finder anvendelse for pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg, jf. § 26.

Indtægtsgrundlaget efter § 26 ligger til grund for fastsættelsen af den personlige tillægsprocent, jf. § 29, stk. 3.

Til nr. 5

Efter de gældende regler, jf. lovens § 26, stk. 5, nedsættes den opgjorte indtægt ved beregning af varmetillæg og helbredstillæg med et fradrag.

Det foreslås, at den opgjorte indtægt ved beregning af mediechecken tilsvarende nedsættes med et fradrag.

Til nr. 6

Efter de gældende regler fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 48, stk. 1. Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 48, stk. 1, foreslås konsekvensændring i lovens § 29, stk. 4, således at der i stedet for henvisningen til § 48 a, stk. 1, nr. 15, henvises til § 48, stk. 1, nr. 16.

Til nr. 7

Efter de gældende regler fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 48, stk. 1. Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 48, stk. 1, foreslås konsekvensændring i lovens § 39, stk. 1. 1. pkt., således at der i stedet for henvisningen til § 48 a, stk. 1, nr. 14, henvises til § 48, stk. 1, nr. 15.

Til nr. 8

Efter de gældende regler er der i lovens § 48, stk. 1, nr. 6, fastsat et fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for varmetillæg og helbredstillæg efter § 26, stk. 5, for enlige og for gifte og samlevende.

Det foreslås, at et tilsvarende fradragsbeløb skal gælde i den opgjorte indtægt for mediecheck, hvor retten til mediecheck er betinget af, at den personlige tillægsprocent er 100.

Til nr. 9

Efter § 10 i bekendtgørelse om medielicens er pensionister efter ansøgning til DR Licens berettiget til nedsættelse til halv medielicens, hvis pensionisten har en personlig tillægsprocent på 100, jf. § 31, stk. 3, i lov om social pension og § 29, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås, at mediechecken efter § 20 a, udgør 230 kr. i 2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021 og 920 kr. i 2022 og frem i 2018-niveau.

Med forslaget sker der en gradvis indfasning af mediechecken i takt med udfasning af medielicensen.

Pensionister med en personlig tillægsprocent på 100 får automatisk og uden ansøgning fra 1. januar 2019 en mediecheck under udfasningen og afskaffelsen af den nedsatte medielicens fra DR Licens.

Til nr. 10

Efter de gældende regler reguleres pensionsydelserne nævnt i § 48, stk. 1, én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten. De beløb, der er nævnt i § 48, stk. 1, nr. 14, reguleres dog første gang den 1. januar 2011.

Det foreslås, at de nævnte beløb for størrelsen af mediechecken, jf. det foreslåede nyindsatte § 48, stk. 1, nr. 14, reguleres én gang årligt og første gang den 1. januar 2019 for de beløb, der er nævnt i nr. 14.

Det foreslås, at reguleringen sker første gang for det beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 15, den 1. januar 2011 og første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, den 1. januar 2019.

Det indebærer, at det beløb, der er nævnt i den hidtil gældende § 48, stk. 1, nr. 14, og som efter forslaget bliver stk. 1, nr. 15, fortsat er et beløb, som er reguleret første gang den 1. januar 2011, mens det nævnte beløb for størrelsen af den foreslåede mediecheck, jf. det foreslåede nyindsatte § 48, stk. 1, nr. 14, reguleres én gang årligt og første gang den 1. januar 2019.

Til nr. 11

Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 48, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 48, stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 48, stk. 4, 1. pkt., således at der i stedet for henvisningen til § 48, stk. 1, nr. 13 og 15, henvises til § 48, stk.1, nr. 13 og 16.

Til nr. 12

Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 48, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 14 i § 48, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 48, stk. 1, foreslås konsekvensændringer i lovens § 48, stk. 4, 2. pkt., således at der i stedet for henvisningen til § 48, stk. 1, nr. 14, henvises til § 48, stk. 1, nr. 15.

Til nr. 13

Det foreslås, at mediechecken ved opregning med satsreguleringsprocenten afrundes til nærmeste kronebeløb.

Da mediechecken udbetales én gang årligt, er der ikke særlige hensyn, der taler for en anden afrunding.

Til nr. 14

Efter de gældende regler afholder staten udgifterne til den ekstra tillægsydelse, som er en del af den forhøjede førtidspension og af den almindelige førtidspension, jf. lovens § 13, nr. 3 og 4.

Det foreslås i § 50, stk. 2, at staten tilsvarende afholder udgiften til mediecheck efter § 20 a.

Til nr. 15

Efter de gældende regler varetager Udbetaling Danmark bl.a. opgaverne vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension, bistandstillæg, plejetillæg, invaliditetsydelse, og tillæg efter kapitel 11 og alle opgaver vedrørende varmetillæg og petroleumstillæg. Udbetaling Danmark træffer endvidere afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark også varetager opgaven vedrørende administration af mediechecken.

Til § 7

Til nr. 1

Efter de gældende regler i lov om individuel boligstøtte indgår den supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, og godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling, ikke i hustandsindkomsten, der ligger til grund for beregning af boligstøtte.

Det foreslås at der i § 8, stk. 1, nr. 1, indsættes et ”og” efter lsd-behandling.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 7, nr. 2, hvorefter mediechecken ikke indgår i hustandsindkomsten ved beregning af boligstøtten.

Til nr. 2

Efter de gældende regler indgår den supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, og godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling, ikke i hustandsindkomsten, der ligger til grund for beregning af boligstøtte.

Det foreslås, at mediechecken, jf. § 14 e i lov om social pension og § 20 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., ikke indgår i hustandsindkomsten, der ligger til grund for beregning af boligstøtte.

Det fremgår af aftalen om at afskaffe medielicensen, at mediechecken er skattepligtig, men ligesom den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) ikke indgår i grundlaget for indkomstmålretning af boligstøtten. På den baggrund foreslås det, at den skattepligtige mediecheck på samme måde som den supplerende pensionsydelse undtages fra at indgå i hustandsindkomsten ved beregning af boligstøtte.

Efter forslaget vil en udbetalt mediecheck til pensionister på samme måde som en udbetalt supplerende pensionsydelse ikke påvirke størrelsen af boligstøtten.

Til § 8

Lovændringen træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2 og stk. 3, jf. nedenfor.

Det fremgår af stk. 2, at ophævelse af reglerne om medielicens i den gældende radio- og fjernsynslov træder i kraft fra 1. januar 2022, da der i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om afskaffelse af medielicensen indføres en overgangsperiode, således at medielicensen gradvist erstattes af finanslovsfinansiering. På denne baggrund er det nødvendigt at have hjemmel til opkrævning og fordeling af medielicens m.v. i overgangsperioden, hvorfor kapitel 10 foreslås opretholdt i overgangsperioden. Der henvises til de almindelige bemærkninger under punkt 3.1. og de specielle bemærkninger til dette lovforslags § 1, nr. 4 . Derudover fremgår det af stk. 2, at det foreslås, at DR fortsat efter 1. januar 2022 kan opkræve medielicens efter de hidtil gældende regler i kapitel 10 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, i det omfang der er tale om opkrævning af medielicens vedrørende perioden før 1. januar 2022, således at det sikres, at DR fortsat kan foretage sædvanlig rykkerprocedure, inden fordringen overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det fremgår derudover af stk. 2, at lovforslagets § 4 om ændring af momsloven ligeledes skal træde i kraft 1. januar 2022. Baggrunden herfor er, at den medielicens, der opkræves til og med den 31. december 2021, vil være omfattet af den gældende danske stand-still bestemmelse. Fra 1. januar 2022 vil der ikke længere blive opkrævet medielicens og stand-still bestemmelsen bortfalder. Det foreslås derfor, at momsloven ændres fra den 1. januar 2022, således at momsdirektivets almindelige regler anvendes fra dette tidspunkt. Der henvises til de almindelige bemærkninger under punkt 3.4.

Det fremgår af lovforslagets stk. 3, at reglerne i dette lovforslags § 3 om mindreregulering af personfradraget har virkning fra og med indkomståret 2019.

Det fremgår af lovforslagets stk. 4, at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af den del af lovforslaget, der vedrører § 3, neutraliseres for indkomståret 2019 for så vidt angår de kommuner, der for 2019 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat. Neutraliseringen for 2019 sker med baggrund i aktstykke 148, 2017/18, tiltrådt af Finansudvalget den 21. juni 2018, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2019 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2019 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Endelig foreslås det i stk. 5, at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 4 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2019, der foreligger pr. 1. maj 2021.

Herved foreslås det, at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2019 efter stk. 4, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2021. Efterreguleringen afregnes i 2022.

Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet de relevante hovedlove (lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov om indkomstskat for personer m.v., momsloven, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte) ikke gælder for Færøerne og Grønland.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 444 af 8. maj 2018, foretages følgende ændringer:
§ 11. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. DR’s public service-virksomhed finansieres gennem DR’s andel af licensafgifterne samt gennem andre indtægter, jf. § 15, stk. 2. De regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed finansieres gennem virksomhedernes andel af licensafgifterne samt gennem andre indtægter, jf. § 35.
Stk. 8. TV 2/DANMARK A/S’ public service-programvirksomhed finansieres af TV 2/DANMARK A/S.
Stk. 9. Public service-virksomhed på den fjerde og den femte FM-radiokanal finansieres af tilladelseshaverne. Finansiering af public service-virksomhed på den fjerde FM-radiokanal sker gennem tilladelseshaverens andel af licensafgifterne. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om finansieringen af public service-virksomheden på den fjerde FM-radiokanal.
 
1. § 11, stk. 7-9, ophæves.
§ 15. ---
Stk. 2. DR’s virksomhed finansieres gennem DR’s andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter på internettet. Bortset fra virksomhed i tilknytning til DR’s ensembler og entrébetaling i forbindelse med større arrangementer, kan DR ikke kræve brugerbetaling for public service-ydelser.
 
2. § 15, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. DR's virksomhed finansieres gennem tilskud fra staten, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 3. De tilskud, der er nævnt i stk. 2, ydes af staten til medfinansiering af DR's public service-virksomhed og udgør 898,0 mio. kr. i 2019, 1.729,6 mio. kr. i 2020, 2.510,8 mio. kr. i 2021, 3.229,7 mio. kr. i 2022 og 3.092,5 mio. kr. i 2023 (2018-priser). Tilskuddet reguleres årligt med forbrugerprisindekset.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 2 udbetales forskudsvist i lige store rater hver måned. Finansministeren kan efter aftale med DR fastsætte ændrede udbetalingsterminer.
Stk. 5. DR finansieres, udover det statslige tilskud, der er nævnt i stk. 2, i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021, tillige af DR's andel af licensafgifterne. DR kan også efter 31. december 2021 finansieres af licensmidler, i det omfang der er tale om overskydende licens samt inddrivelse af licensrelaterede restancer og indtægter fra perioden før 31. december 2021.
Stk. 6. DR's virksomhed finansieres, ud over det statslige tilskud, der er nævnt i stk. 2, og de licensafgifter, der er nævnt i stk. 5, gennem indtægter ved salg af programmer og andre produkter og ydelser, andre tilskud, udbytte, overskudsandele m.v. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter på internettet. DR kan ikke kræve brugerbetaling for public service-ydelser, bortset fra virksomhed i tilknytning til DR's ensembler og entrébetaling i forbindelse med større arrangementer.
Stk. 7. DR er ikke omfattet af de statslige budget- og bevillingsregler, de statslige regnskabsregler, og de statslige regler for så vidt angår personale- og overenskomstvilkår.«
Stk. 3. DR kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af institutionens investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte en vedtægt for DR.
 
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 8 og 9.
§ 35. De regionale TV 2-virksomheders virksomhed finansieres gennem disses andel af licensafgifterne samt gennem
indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.
 
3. § 35 affattes således:
»§ 35. De regionale TV 2-virksomheder finansieres gennem tilskud fra staten, jf. dog stk. 3 og 4. Tilskuddet reguleres årligt med forbrugerprisindekset.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 udbetales forskudsvist i lige store rater hver måned. Finansministeren kan efter aftale med de regionale TV 2-virksomheder fastsætte ændrede udbetalingsterminer.
Stk. 3. De regionale TV 2-virksomheder finansieres, ud over det statslige tilskud, der er nævnt i stk. 1, i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021 tillige af de regionale TV 2-virksomheders andel af licensafgifterne.
Stk. 4. De regionale TV 2-virksomheder finansieres, ud over det statslige tilskud, der er nævnt i stk. 1, og de licensafgifter, der er nævnt i stk. 3, gennem indtægter ved salg af programmer og andre produkter og ydelser, andre tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.
Stk. 5. De regionale TV 2-virksomheder er ikke omfattet af de statslige budget- og bevillingsregler, de statslige regnskabsregler, og de statslige regler for så vidt angår personale- og overenskomstvilkår.«
Kapitel 10
Licens
§ 69. For apparater, som kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester, der er udsendt til almenheden, skal der betales medielicens.
Stk. 2. Størrelsen af medielicensen fastsættes for et eller flere år ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.
Stk. 3. Efter forhandling med socialministeren kan kulturministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af licensen for grupper af personer. Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af det indkomsttab, sådanne regler medfører.
§ 69 a. Medielicensen opkræves af DR og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og eventuelle andre medie- og filmrelaterede formål.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om licenspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om gebyrer m.v. Der påløber renter af for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og tilbagebetaling af licens. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Renter samt rykkergebyrer fastsættes efter bestemmelserne i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Kulturministeren kan fastsætte regler om henstand og eftergivelse af restancer.
Stk. 3. Lovens § 17, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for DR’s afgørelser vedrørende opkrævning af afgifterne m.v.
§ 69 b. I forbindelse med opkrævning af licens kan DR udøve licenskontrol i forhold til husstande, herunder gennem husstandsbesøg m.v.
Stk. 2. Licensinspektører ansat af DR kan i forbindelse med kontrol som angivet i stk. 1 tilmelde en husstand som licenspligtig, hvis det konstateres, at husstanden er indehaver eller bruger af et licenspligtigt apparat.
Stk. 3. Hvis husstanden over for DR dokumenterer, at husstanden ikke er indehaver eller bruger af et licenspligtigt apparat, kan husstanden ikke tilmeldes som licenspligtig efter stk. 2.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol- og tilmeldingsvirksomhed, jf. stk. 1-3.
§ 70. Det påhviler indehaveren eller brugeren af et apparat, der kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester, der er udsendt til almenheden, at give DR meddelelse om besiddelsen af apparatet. Nærmere regler herom fastsættes af kulturministeren.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om kontrolafgift for overtrædelse af stk. 1, 1. pkt. Størrelsen af kontrolafgiften svarer til det unddragne licensbeløb, dog minimum 500 kr.
§ 71. (Ophævet)
§ 71 a. (Ophævet)
 
4. Kapitel 10 ophæves.
   
§ 2
I lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1531 af 21. december 2010, foretages følgende ændring:
§ 1. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Loven gælder ikke for Designskolen Kolding.
 
1. I § 1, stk. 6, indsættes efter »Designskolen Kolding«: », DR og de regionale TV 2-virksomheder«.
 
 
§ 3
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændring:
§ 10. For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb 42.000 kr. (2010-niveau).
Stk. 2.-7. ---
 
1. I § 10, stk. 1, indsættes som 2.-5. pkt.:
»For indkomståret 2019 udgør grundbeløbet 41.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør grundbeløbet 40.600 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør grundbeløbet 39.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør grundbeløbet 39.350 kr. (2010-niveau).«
 
 
§ 4
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016, som ændret ved § 6 i lov nr. 474 af 17. maj 2017, § 18 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og § 8 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 13, stk. 1, indsættes som nr. 22:
»22) Offentlige radio- og fjernsynsforetagenders ikke-kommercielle virksomhed.«
§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:
1)-21) ---
Stk. 2-3. ---
   
   
§ 5
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 7. Ved beregning af brøkpension, som er pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, beregnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 2 a, 4 og 4 a. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter §§ 14 og 14 a nedsættes dog ikke.
 
1. I § 7, 3. pkt., ændres »og 14 a« til: », 14 a og 14 e«.
§ 14 b. Helbredstillæg efter § 14 a udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7.
 
2. I § 14 b, stk. 1 og stk. 3, 2. pkt., ændres »nr. 7« til: »nr. 8«.
   
3. Efter § 14 d indsættes før overskriften før § 15:
»Mediecheck
§ 14 e. Til folkepensionister, som inden den 1. januar er berettiget til folkepension, jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, udbetales i januar måned en årlig mediecheck.
Stk. 2. Retten til mediecheck efter stk. 1 er betinget af, at pensionistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100, jf. § 31, stk. 3.
Stk. 3. Den personlige tillægsprocent fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter § 29.
Stk. 4. Afgørelse om ret til mediecheck kan ske uden partshøring.«
§ 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således:
1)-7) ---
Stk. 2-4 ---
 
4. I § 29, stk. 1, ændres »og helbredstillæg efter § 14 a« til: », helbredstillæg efter § 14 a og mediecheck efter § 14 e«.
Stk. 5. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 4. Fradraget efter 1. pkt. skal dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse, ledighedsydelse, efterløn eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.
 
5. I § 29, stk. 5, 1. pkt., ændres »nr. 4« til: »nr. 5«.
Stk. 7. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 5.
 
6. I § 29, stk. 7, ændres »nr. 5« til: »nr. 6«.
Stk. 8. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af varmetillæg og helbredstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6.
 
7. I § 29, stk. 8, ændres »og helbredstillæg« til: », helbredstillæg og mediecheck«, og »nr. 6« ændres til: »nr. 7«.
§ 31. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Varmetillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes afhængig af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 29. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hvert beløb, jf. § 49, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1-4, overstiger fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6.
 
8. I § 31, stk. 3, 3. pkt., ændres »nr. 6« til: »nr. 7«.
§ 32 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. For en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 9.
 
9. I § 32 a, stk. 4, ændres »nr. 9« til: »nr. 10«.
Stk. 5. Ægtefællens eller samleverens indtægt opgjort efter stk. 1-4 kan højst udgøre et fastsat beløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 11.
Stk. 6. ---
 
10. I § 32 a, stk. 5, ændres »nr. 11« til: »nr. 12«.
Stk. 7. Den opgjorte indtægt efter stk. 6 nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 10.
 
11. I § 32 a, stk. 7, ændres »nr. 10« til: »nr. 11«.
§ 33 b. Personer, der modtager førtidspension, kan betale bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 49, stk. 1, nr. 12.
 
12. I 33 b, stk. 1, ændres »nr. 12« til: »nr. 13«.
§ 39 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om formuens størrelse på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Udbetaling af helbredstillæg efter § 14 a kan ske med virkning fra tidspunktet for anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt.
 
13. I § 39 a, stk. 3, 1. pkt. ændres »nr. 7« til: »nr. 8«.
§ 49. Ved fastsættelse af pension for kalenderåret anvendes følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 12 udgør 69.648 kr. årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 7, udgør 295.900 kr.
3) Pensionstillæg efter § 12 udgør årligt for enlige 72.336 kr. i 2013, 72.336 kr. i 2014, 72.711 kr. i 2015 og 73.086 kr. i 2016 og følgende år. For gifte og samlevende udgør pensionstillægget årligt 34.968 kr. i 2013, 34.968 kr. i 2014, 35.343 kr. i 2015 og 35.718 kr. i 2016 og følgende år. I perioden 2016-2023 forhøjes pensionstillægget med et kompensationstillæg, jf. § 49 b.
4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 204.300 kr.
5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 65.300 kr. for enlige og 131.000 kr. for gifte og samlevende.
 
14. I § 49, stk. 1, indsættes efter nr. 3, som nyt nummer. :
»4) Mediecheck efter § 14 e udgør 230 kr. i 2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021 og 920 kr. i 2022 og frem.«
Nr. 4-12 bliver herefter nr. 5-13.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for varmetillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 8, udgør 18.800 kr. for enlige og 37.200 kr. for gifte og samlevende.
7) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 14 a udgør 78.900 kr.
8) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige 208.176 kr. årligt, heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg 57.000 kr. For gifte og samlevende udgør førtidspensionen 176.952 kr. årligt, heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg 49.000 kr.
9) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 176.952 kr.
10) Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør 70.900 kr. for enlige og 112.400 kr. for gifte eller samlevende.
11) For en ægtefælle eller samlever, der er pensionist, kan der maksimalt indgå 348.500 kr. i indtægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå 230.500 kr. i indtægtsgrundlaget.
12) Bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, udgør 5.760 kr. årligt.
Stk. 2. ---
 
15. I § 49, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, ændres »og helbredstillæg« til: », helbredstillæg og mediecheck«.
Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1 samt §§ 69-72, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent og jf. § 49 a. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 2002. De beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres dog første gang den 1. januar 2014.
 
16. I § 49, stk. 3, 3. pkt. affattes således: »Reguleringen sker dog første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5-13, den 1. januar 2014 og første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, den 1. januar 2019.«.
Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 8, 9 og 12-14, samt i §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 11, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
 
17. I § 49, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 1, 3, 8, 9 og 12« til »stk. 1, nr. 1, 3, 9, 10 og 13«.
18. I § 49, stk. 4. 2. pkt., ændres »stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 11« til: »stk. 1, nr. 2, 5-8, 11 og 12«.
19. I § 49, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4, afrundes til nærmeste kronebeløb.«
Stk. 5. Det beløb, der medfører, at varmetillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende.
Stk. 6. ---
 
20. I § 49, stk. 5, 1. pkt., ændres »nr. 5« til: »nr. 6«, og »nr. 6« ændres til: »nr. 7«.
§ 49 a. Ved den årlige regulering, jf. § 49, stk. 3, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2, ved reguleringen af de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 1, 3 og 8.
 
21. I § 49 a, stk. 1, ændres »nr. 1, 3 og 8« til: »nr. 1, 3 og 9«.
§ 52. Staten afholder udgifterne til pension efter § 12 og kapitel 2 a. Udgifterne til førtidspension tilkendt efter lov om social pension før den 1. juli 2014 afholdes af kommunen med 65 pct. og af staten med 35 pct.
 
22. I § 52, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12« til: »§§ 12, 14 e«.
§ 56 a. Udbetaling Danmark varetager opgaverne vedrørende folkepension, varmetillæg, petroleumstillæg, opsat pension, supplerende pensionsydelse og øvrige tillæg efter kapitel 11. Udbetaling Danmark varetager endvidere opgaver om retten til at medtage en tilkendt folkepension eller førtidspension ved fast bopæl i udlandet og opgaver om retten til at modtage folkepension ved fast bopæl i udlandet. Desuden varetager Udbetaling Danmark alle opgaver vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension.
 
23. I § 56 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »petroleumstillæg,«: »mediecheck,«.
§ 72 d. ---
Stk. 2. Den supplerende pensionsydelse udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Den likvide formue opgøres pr. 1. januar efter § 14 b, stk. 2 og 3, og § 14 c på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne, og på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om likvid formue.
 
24. I § 72 d, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 7« til: »nr. 8«.
   
§ 6
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 17. november 2017, som ændret ved § 32 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 13 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 4 i lov nr. 558 af 29. maj 2018 og § 7 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 7. Ved beregning af brøkpension, som er pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension efter § 5, stk. 2, beregnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 4. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter §§ 17 og 18 nedsættes dog ikke.
 
1. I § 7, 3. pkt., ændres »og 18« til: », 18 og 20 a«.
§ 19. Helbredstillæg efter § 18 udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen, jf. § 48, stk. 1, nr. 14.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 48, stk. 1, nr. 14, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7.
 
2. I § 19, stk. 1 og stk. 3, 2. pkt., ændres »nr. 14« til: »nr. 15«.
   
3. Efter § 20 indsættes før overskriften før § 21: »Mediecheck
§ 20 a. Til førtidspensionister, som inden den 1. januar er berettiget til førtidspension, jf. § 13, og som opfylder betingelserne i stk. 2, udbetales i januar måned en årlig mediecheck.
Stk. 2. Retten til mediecheck efter stk. 1 er betinget af, at pensionistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100, jf. § 29, stk. 3.
Stk. 3. Den personlige tillægsprocent fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter § 26.
Stk. 4. Afgørelse om ret til mediecheck kan ske uden partshøring.«
§ 26. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægten opgøres efter § 25, stk. 1-4. Ved opgørelsen efter § 25, stk. 1, foretages der fradrag efter § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension i en ægtefælles eller samlevers indtægt, hvis denne modtager folkepension. Ved opgørelsen efter § 25, stk. 3, foretages ikke fradrag efter nr. 3. Ud over de i § 25, stk. 3, nævnte fradrag foretages der fradrag for engangsbeløb udbetalt til en ægtefælle eller samlever efter § 15 d, stk. 4, i lov om social pension.
Stk. 2-4. ---
 
4. I § 26, stk. 1, 1. pkt., ændres »og helbredstillæg efter § 18« til: », helbredstillæg efter § 18 og mediecheck efter § 20 a«.
Stk. 5. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af varmetillæg og helbredstillæg med et fradrag, jf. § 48, stk. 1, nr. 6.
 
5. I § 26, stk. 5, ændres »og helbredstillæg« til: », helbredstillæg og mediecheck«.
§ 29. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Pensionen udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb, jf. § 48, stk. 1, nr. 15.
 
6. I § 29, stk. 4, ændres »nr. 15« til: »nr. 16«.
§ 39. ---
Stk 2. ---
Stk. 3. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om formuens størrelse på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 48, stk. 1, nr. 14. Udbetaling af helbredstillæg efter § 18 kan ske med virkning fra tidspunktet for anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt.
 
7. I § 39, stk. 3, 1. pkt., ændres »nr. 14« til: »nr. 15«.
§ 48. Ved fastsættelse af pension for kalenderåret anvendes følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 13 udgør 54.204 kr. årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 25, stk. 5, udgør 230.300 kr. for enlige og 156.200 kr. for gifte.
3) Pensionstillæg efter § 13 udgør for enlige 56.292 kr. årligt og for gifte og samlevende 27.204 kr. årligt.
4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 159.000 kr.
5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 26, stk. 4, udgør 50.800 kr. for enlige og 102.000 kr. for gifte og samlevende.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for varmetillæg og helbredstillæg efter § 26, stk. 5, udgør 14.700 kr. for enlige og 29.100 kr. for gifte og samlevende.
7) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør 26.364 kr. årligt.
8) Invaliditetsydelse efter § 21 udgør 26.532 kr. årligt.
9) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, udgør 36.396 kr. årligt.
10) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 13.788 kr. årligt.
11) Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3, udgør differencen mellem invaliditetsbeløbet og førtidsbeløbet. Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 4, udgør et beløb svarende til invaliditetsbeløbet.
12) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 27.540 kr. årligt.
 
8. I § 48, stk. 1, nr. 6, ændres »og helbredstillæg« til: », helbredstillæg og mediecheck«.
13) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 54.972 kr. årligt.
14) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 18 udgør 74.100 kr.
15) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 29, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.
Stk. 2. ---
 
9. I § 48, stk. 1, indsættes efter nr. 13, som nyt nummer:
»14) Mediecheck efter § 20 a, udgør 230 kr. i 2019, 460 kr. i 2020, 690 kr. i 2021, 920 kr. i 2022 og frem.«
Nr. 14-15 bliver herefter nr. 15-16.
Stk 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1, samt i § 60, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent og jf. § 48 a. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2004. Det beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, reguleres dog første gang den 1. januar 2011.
 
10. I § 48, stk. 3, 3. pkt. affattes således:
»Reguleringen sker dog første gang for det beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 15 den 1. januar 2011 og første gang for de beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, den 1. januar 2019.«
Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 7-10, 12, 13 og 15, samt § 60, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-6 og 14, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 5-6. ---
 
11. I § 48, stk. 4, 1. pkt., ændres »13 og 15« til: »13 og 16«.
12. I § 48, stk. 4, 2. pkt., ændres »og 14« til: »og 15«.
13. I § 48, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, afrundes til nærmeste kronebeløb.«
§ 50. ---
Stk. 2. Staten afholder udgifterne til den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3 og 4.
 
14. I § 50, stk. 2, indsættes efter »§ 13, nr. 3 og 4«: » og til mediecheck efter § 20 a«.
§ 52 b. Udbetaling Danmark varetager opgaverne vedrørende beregning af udbetaling af førtidspension, bistandstillæg, plejetillæg, invaliditetsydelse og tillæg efter kapitel 11 og alle opgaver vedrørende varmetillæg og petroleumstillæg. Udbetaling Danmark varetager endvidere opgaver om retten til at medtage en tilkendt førtidspension ved fast bopæl i udlandet.
 
15. I § 52 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »og petroleumstillæg« til: », petroleumstillæg og mediecheck«.
   
§ 7
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 24. februar 2016, som ændret senest ved § 20 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 8. Husstandsindkomsten pr. måned, jf. § 8 b, opgøres som summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster. Indkomsterne opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr. I husstandsindkomsten indgår ikke
1) supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension og
2) godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling.
 
1. I § 8, stk. 1, nr. 1, ændres »pension og« til: »pension,«, og i § 8, stk. 1, nr. 2, ændres »lsd-behandling.« til: »lsd-behandling og«.
   
2. I § 8, stk. 1, indsættes som nr. 3:
»3) mediecheck, jf. § 14 e i lov om social pension og § 20 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.«