Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til øvrige EU dokumenter
32015L1535
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Område og definitioner
Kapitel 2 Krav til og egenkontrol med besætninger
Kapitel 3 Krav til slagterier
Kapitel 4 Krav til øvrige virksomheder
Kapitel 5 Krav til dyr og produkter fra andre lande
Kapitel 6 Mærkning og markedsføring
Kapitel 7 Ophør med deltagelse i og udelukkelse fra den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning
Kapitel 8 Ekstra kontrol og straf
Kapitel 9 Overgangsordning og ikrafttrædelse
Bilag 1 Dyrevelfærdsmærkets krav til svinebesætninger
Bilag 2 Dyrevelfærdsmærkets krav til slagtekyllingebesætninger
Bilag 3 Logoer Bedre Dyrevelfærd
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning1)

I medfør af § 17, stk. 1, § 20, stk. 1, § 21, stk. 1, § 22, § 23, § 37, stk. 1, § 50, § 51 og § 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 999 af 2. juli 2018, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1592 af 15. december 2017 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:

Kapitel 1

Område og definitioner

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler for produktion og mærkning af fersk og hakket kød samt tilberedt kød og kødprodukter fra de i bilag 1 og 2, nævnte dyrearter, som markedsføres under den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning, samt regler for egenkontrol i de af ordningen omfattede besætninger og virksomheder.

Stk. 2. Bekendtgørelsen fastsætter tillige regler for rugerier, der leverer daggamle slagtekyllinger eller æg til klækning til primærproducenten.

Stk. 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Belægningsgrad for slagtekyllinger: Den samlede levende vægt pr. m2 friareal for de kyllinger, der er til stede samtidig i et hus, jf. definitionen heraf i lov om hold af slagtekyllinger.

2) Besætning: En samling af dyr af samme dyreart, som anvendes til et bestemt formål, som er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person, jf. definitionen heraf i bekendtgørelse om registrering af besætninger i CHR.

3) Daggamle slagtekyllinger: Kyllinger, jf. nr. 9, med en alder på under 72 timer, og som endnu ikke er blevet fodret.

4) Egenkontrolprogram: En skriftlig beskrivelse af besætningens egenkontrol og af, hvordan egenkontrollens gennemførelse dokumenteres.

5) Egenkontrol i besætninger under den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning: Et system, som den ansvarlige for besætningen anvender til løbende at sikre, at de dyrevelfærdsmæssige krav opfyldes.

6) Flok: En gruppe kyllinger, som er anbragt i et hus og er til stede i dette hus samtidig, jf. definitionen heraf i lov om hold af slagtekyllinger.

7) Friareal: Areal, som kyllingerne har permanent adgang til, jf. definitionen heraf i lov om hold af slagtekyllinger.

8) Hus: Rum eller bygninger, hvori der holdes slagtekyllinger, jf. definitionen heraf i lov om hold af slagtekyllinger.

9) Kyllinger: Dyr af arten Gallus gallus fra klækning til kønsmodenhed, jf. definitionen heraf i lov om hold af slagtekyllinger.

10) Langsommere voksende race: Slagtekyllinger, hvor begge forældre er af langsommere voksende race, hvor gennemsnitlig daglig tilvækst (Average Daily Gain), jf. avlsselskabernes specifikationer på racen, er minimum 25 pct. mindre end Average Daily Gain for racen Ross 308. Hvor Average Daily Gain er angivet som et interval, anvendes gennemsnittet i beregningerne.

11) Overvågningsprogrammet for trædepudesvidninger: Den overvågning på slagterierne for trædepudesvidninger, der følger af bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion.

12) Samlet dødelighed: Det antal kyllinger, der, på det tidspunkt, hvor kyllingerne udtages af et hus for at blive solgt eller slagtet, er døde siden indsættelsen i huset, herunder dem, der er blevet aflivet enten på grund af sygdom eller af andre grunde, divideret med det totale antal kyllinger, der blev indsat i huset, ganget med 100, jf. definitionen heraf i lov om hold af slagtekyllinger.

13) Slagtekyllinger: Kyllinger, som holdes med henblik på kødproduktion, jf. definitionen heraf i lov om hold af slagtekyllinger.

14) Slagtesvin: Svin, der vejer over 30 kg og opfedes med henblik på slagtning, jf. definitionen heraf i bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder.

Kapitel 2

Krav til og egenkontrol med besætninger

§ 2. Primærproducenter, omfattet af niveau 1 i den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning, skal, udover de dyrevelfærdsmæssige krav fastsat i den til enhver tid gældende lovgivning, til enhver tid opfylde de i henholdsvis bilag 1 for svin og bilag 2 for slagtekyllinger fastsatte dyrevelfærdsmæssige grundkrav.

Stk. 2. Primærproducenter, omfattet af niveau 2 i den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning, skal, udover de dyrevelfærdsmæssige krav fastsat i den til enhver tid gældende lovgivning, til enhver tid opfylde de i henholdsvis bilag 1 for svin og bilag 2 for slagtekyllinger fastsatte dyrevelfærdsmæssige grundkrav samt de fastsatte supplerende dyrevelfærdsmæssige krav til niveau 2.

Stk. 3. Primærproducenter, omfattet af niveau 3 i den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning, skal, udover de dyrevelfærdsmæssige krav fastsat i den til enhver tid gældende lovgivning, til enhver tid opfylde de i bilag 1 for svin og bilag 2 for slagtekyllinger fastsatte dyrevelfærdsmæssige grundkrav i niveau 1 samt de supplerende dyrevelfærdsmæssige krav for niveau 2 og 3.

Stk. 4. For svinebesætninger kan Fødevarestyrelsen, uanset bestemmelsen i bilag 1, nr. 2, efter ansøgning fra primærproducenten meddele dispensation til, at pattegrise i en kortere periode halekuperes, såfremt særlige forhold taler herfor. Det er en betingelse for at opnå dispensation, at der udarbejdes en handlingsplan for, hvordan halekupering igen kan undgås.

§ 3. Primærproducenter, som vil have deres besætning omfattet af den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning, skal, udover at opfylde kravene i § 2, etablere et egenkontrolprogram og gennemføre egenkontrol for at sikre, at de dyrevelfærdsmæssige krav i ordningen opfyldes. Som led i egenkontrollen skal eventuelle afvigelser, og de dertil knyttede korrigerende handlinger, dokumenteres skriftligt.

Stk. 2. Primærproducenter skal forpligte sig til udelukkende at modtage dyr fra andre besætninger, som er godkendte og registrerede efter § 4, stk. 3.

Stk. 3. Rugerier, som vil have deres besætning omfattet af den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning, skal etablere et egenkontrolprogram og gennemføre egenkontrol for at sikre, at de dyrevelfærdsmæssige krav i ordningen opfyldes. Som led i egenkontrollen skal eventuelle afvigelser, og de dertil knyttede korrigerende handlinger, dokumenteres skriftligt. Rugerier er forpligtet til udelukkende at levere daggamle slagtekyllinger eller æg til klækning af langsommere voksende race til primærproducenter, som deltager i dyrevelfærdsmærkningsordningen. Endvidere er rugerier forpligtet til, jf. egenkontrolprogrammet, at sikre, at der er adskillelse og sporbarhed for kyllinger af langsommere voksende racer fra andre racer.

Stk. 4. Primærproducenten henholdsvis rugeriet skal endvidere have en aftale med et inspektionsorgan eller med Fødevarestyrelsen om, at besætninger med dertil knyttet egenkontrolprogram og egenkontrol auditeres mindst én gang om året.

Stk. 5. Primærproducenten henholdsvis rugeriet skal opbevare resultaterne af egenkontrollen og auditeringen i mindst 1 år, og disse skal til enhver tid være tilgængelige for Fødevarestyrelsen.

Stk. 6. Udgifter til godkendelse og auditering afholdes af den respektive primærproducent henholdsvis rugeri.

§ 4. Primærproducenten må påbegynde levering til slagteri, når et inspektionsorgan eller Fødevarestyrelsen har attesteret, at besætningen opfylder de relevante krav i § 2 samt de i § 3 fastsatte betingelser til at producere under den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning, og denne attestering er registreret i Det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR).

Stk. 2. Rugeriet må påbegynde levering til primærproducent, når et inspektionsorgan eller Fødevarestyrelsen har attesteret, at rugeriet opfylder de relevante krav i § 2 samt de i § 3, fastsatte betingelser til at producere under den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning, og denne attestering er registreret i Det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR).

Stk. 3. Når et inspektionsorgan har attesteret en besætning, jf. stk. 1 eller 2, skal inspektionsorganet indberette det til Fødevarestyrelsen med angivelse af besætningsejerens navn og adresse samt besætningens CHR-nr. og på hvilket niveau, jf. § 2, besætningen er attesteret til. Fødevarestyrelsen registrerer derefter i CHR, at den pågældende besætning er attesteret, med oplysning om niveau.

§ 5. Auditering, jf. § 3, og attestering af besætninger, jf. § 4, skal foretages af et certificeret inspektionsorgan eller af Fødevarestyrelsen. Det certificerede inspektionsorgan skal være akkrediteret af et akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA's (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Stk. 2. For at kunne foretage auditering og attestering er det endvidere en betingelse, at inspektionsorganet eller Fødevarestyrelsen gennemfører mindst 20 pct. af auditeringerne, jf. § 3, stk. 4, uanmeldt.

Stk. 3. Første gang et inspektionsorgan indberetter attestering af en besætning, jf. § 4, stk. 3, skal inspektionsorganet tillige fremsende dokumentation for, at det er certificeret i overensstemmelse med stk. 1 samt forpligte sig til at gennemføre uanmeldt auditering, jf. stk. 2.

Stk. 4. Observerer inspektionsorganet forhold, som giver grund til at antage, at der er sket overtrædelse af den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning, skal inspektionsorganet uden unødigt ophold informere Fødevarestyrelsen om dette, med mindre der er tale om en mindre væsentlig overtrædelse, som det ansvarlige rugeri eller den ansvarlige primærproducent retter op på hurtigst muligt.

§ 6. Økologiske svine- og slagtekyllingebesætninger anses for at overholde kravene til at producere til niveau 3 i den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning. Producenten kan tilmelde sig ved at indsende tilmeldingsblanket til Fødevarestyrelsen og bliver derefter registreret i CHR under den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning på niveau 3.

Stk. 2. Ved tilmeldingen accepterer økologiske producenter tillige at overholde kravene vedrørende transporttid, jf. henholdsvis bilag 1 og 2.

Stk. 3. For økologiske besætninger, tilmeldt den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning, varetages kontrollen med kravene i henhold til denne bekendtgørelse af Landbrugsstyrelsen i tilknytning til økologikontrollen.

Stk. 4. Observerer Landbrugsstyrelsen forhold, som giver grund til at antage, at der er sket overtrædelse af den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning, skal Landbrugsstyrelsen uden unødigt ophold informere Fødevarestyrelsen om dette, med mindre der er tale om en mindre væsentlig overtrædelse, som den ansvarlige primærproducent retter op på hurtigst muligt.

Kapitel 3

Krav til slagterier

§ 7. Slagterier, som vil slagte dyr og markedsføre kød under den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning, skal forinden anmelde denne aktivitet til registrering hos Fødevarestyrelsen, jf. § 15, stk. 1 i bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

Stk. 2. Slagterier tilmeldt den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning skal som led i egenkontrollen have skriftlige procedurer, som sikrer

1) at der inden for ordningen kun modtages dyr til slagtning fra besætninger, som er tilmeldt ordningen,

2) at der er adskillelse og sporbarhed for dyr og fersk kød omfattet af ordningen,

3) at transporttiden for svin på maksimalt 8 timer og for slagtekyllinger maksimalt 6 timer, er overholdt, og

4) at der i relation til slagterier for svin kun markedsføres kød fra grise uden halekupering og uden halebid under ordningen.

Stk. 3. Dokumentation for egenkontrollen, herunder sporbarhed, skal opbevares i mindst 1 år.

Stk. 4. Bliver et slagteri opmærksom på forhold, som giver grund til at antage, at den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning ikke bliver overholdt, skal slagteriet uden unødigt ophold informere Fødevarestyrelsen om dette.

Stk. 5. På slagterier for slagtekyllinger indberettes det til Fødevarestyrelsen, hvis der, jf. overvågningsprogrammet for trædepudesvidninger, opnås score på 41 eller derover for en flok slagtekyllinger. Disse indberetninger skal embedsdyrlægen gøre producenten opmærksom.

§ 8. For slagterier tilmeldt ordningen indgår kontrol med overholdelse af betingelserne i den gebyrfinansierede kontrol, jf. bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

Kapitel 4

Krav til øvrige virksomheder

§ 9. Detail- og engrosvirksomheder, der vil opskære eller hakke fersk kød, fremstille tilberedt kød eller kødprodukter, eller foretage indpakning heraf, og som vil mærke produkterne som omfattet af ordningen, skal forinden anmelde denne aktivitet til Fødevarestyrelsen, jf. § 15, stk. 2 i bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

Stk. 2. Engrosvirksomheder tilmeldt ordningen skal som led i egenkontrollen have skriftlige procedurer, som sikrer, at der er adskillelse og sporbarhed for fersk kød, hakket kød, tilberedt kød eller kødprodukter omfattet af ordningen.

Stk. 3. Detailvirksomheder tilmeldt ordningen skal som led i egenkontrollen have skriftlige procedurer, som sikrer, at der er adskillelse og sporbarhed for modtagelse af fersk kød, hakket kød, tilberedt kød eller kødprodukter omfattet af ordningen.

Stk. 4. Dokumentation for sporbarhed skal opbevares i mindst 1 år.

Stk. 5. Bliver en virksomhed opmærksom på forhold, som giver grund til at antage, at den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning ikke bliver overholdt, skal virksomheden uden unødigt ophold informere Fødevarestyrelsen om dette.

§ 10. For engrosvirksomheder tilmeldt ordningen indgår kontrol med overholdelse af betingelserne i den gebyrfinansierede kontrol, jf. bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

Kapitel 5

Krav til dyr og produkter fra andre lande

§ 11. Markedsføring under den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning af levende dyr, fersk kød, hakket kød eller tilberedt kød fra et andet land eller kødprodukter indeholdende kød fra et andet land skal godkendes af Fødevarestyrelsen, inden markedsføring må påbegyndes.

Stk. 2. Fødevarestyrelsen godkender markedsføringen, når den for indførslen til Danmark ansvarlige virksomhed i relevant omfang har dokumenteret

1) at primærproduktionen henholdsvis rugeriet opfylder dyrevelfærdsmæssige krav, der som minimum er sammenlignelige med de i §§ 2 og 3, nævnte krav,

2) at økologiske producenter opfylder krav, der som minimum er sammenlignelige med de i § 6, stk. 2, nævnte krav,

3) at slagterier opfylder krav, der som minimum er sammenlignelige med de i § 7, stk. 2, nævnte krav, og

4) at der i oprindelseslandet er kontrol med primærproduktionen henholdsvis rugeriet, slagterier og øvrige involverede virksomheder, som med hensyn til omfang, troværdighed og uafhængighed er sammenlignelig med kravene i § 4, § 6, stk. 3, § 7, stk. 2 og 3, § 8, § 9, stk. 2 og 3, og § 10.

Stk. 3. I det omfang den i stk. 2, nr. 4, nævnte kontrol gennemføres af myndigheder i oprindelseslandet, er de i bestemmelsen fastsatte betingelser med hensyn til kontrol opfyldt.

§ 12. Slagterier, som vil indføre de i medfør af § 11, godkendte levende dyr, skal være registreret hos Fødevarestyrelsen i henhold til § 7, og som led i egenkontrollen løbende sikre, at betingelserne, jf. § 11, stk. 2, til stadighed er opfyldt.

Stk. 2. Virksomheder, herunder slagterier, som vil indføre de i medfør af § 11, godkendte produkter, skal være registreret hos Fødevarestyrelsen i henhold til § 7 eller § 9 og som led i egenkontrollen løbende sikre, at betingelserne, jf. § 11, stk. 2, til stadighed er opfyldt.

Stk. 3. Får virksomheder, herunder slagterier, kendskab til forhold, som giver grundlag for at antage, at betingelserne for en godkendelse efter § 11 ikke er opfyldt, skal virksomheden uden unødigt ophold informere Fødevarestyrelsen om dette.

Kapitel 6

Mærkning og markedsføring

§ 13. Primærproducenter, slagterier og andre virksomheder, der er tilmeldt den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning, må ved mærkning og markedsføring anvende det for det enkelte niveau relevante logo, jf. bilag 3. Det relevante logo med dertil knyttede betegnelser og angivelser må alene anvendes på de af Fødevarestyrelsen fastsatte vilkår og betingelser.

Stk. 2. Tilberedt kød og kødprodukter kan mærkes med det for det enkelte niveau relevante logo, når det animalske indhold i produktet udelukkende består af kød, der opfylder kravene til det pågældende niveau, idet der dog kan anvendes tarme, gelatine og kollagen af anden oprindelse samt fisk.

Stk. 3. Tilberedt kød og kødprodukter kan udover de i stk. 2, nævnte tilfælde mærkes med det relevante logo, når vægtindholdet af dyrevelfærdsmærket kød udgør mindst 75 pct. af det samlede animalske indhold i det færdige produkt, og de øvrige animalske ingredienser opfylder kravene til økologi, idet der dog må anvendes tarme, gelatine og kollagen af anden oprindelse, og som ikke er økologiske, samt fisk, som ikke er økologiske.

Stk. 4. Vilkår og betingelser for anvendelsen med dertil knyttede betegnelser og angivelser vil være tilgængelig på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Dette materiale vil endvidere kunne blive tilsendt ved skriftlig henvendelse til Fødevarestyrelsen.

§ 14. Det er ikke tilladt at anvende de i § 13, stk. 1 nævnte logoer med dertil knyttede betegnelser og angivelser på produkter, der ikke opfylder de i bekendtgørelsen fastsatte krav.

Stk. 2. Det er ikke tilladt at anvende et logo, symbol, anden mærkning, betegnelser eller angivelser, der kan forveksles med de i stk. 1, nævnte logoer med dertil knyttede betegnelser og angivelser, på en måde, der er egnet til at vildlede forbrugerne eller andre virksomheder.

Kapitel 7

Ophør med deltagelse i og udelukkelse fra den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning

§ 15. Primærproducenter, slagterier eller andre virksomheder, som ikke længere ønsker at være tilmeldt den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning, skal meddele dette skriftligt til Fødevarestyrelsen.

§ 16. Fødevarestyrelsen kan udelukke primærproducenter, som ikke overholder de for den pågældende producent relevante krav og betingelser, jf. §§ 2, 3, 4, eller § 6, stk. 2, eller mærker eller markedsfører i strid med § 13 fra den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning. Fødevarestyrelsen kan endvidere udelukke primærproducenter af slagtekyllinger, hvis scoren i overvågningsprogrammet for trædepudesvidninger i en flok er 81 eller derover, eller i tre på hinanden følgende flokke fra samme hus er 41-80 pr. flok. Udelukkelsen, jf. 1. og 2. punktum, kan være midlertidig i op til 2 år eller i særlig grove tilfælde permanent.

Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan udelukke slagterier, som ikke overholder § 7, stk. 2 eller 3, § 12, stk. 1 eller 2, eller mærker eller markedsfører i strid med § 13, fra den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning. Udelukkelsen kan være midlertidig i op til 2 år eller i særlig grove tilfælde permanent.

Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan udelukke andre virksomheder, som ikke overholder § 9, stk. 1 og 2, eller § 12, stk. 2, eller mærker eller markedsfører i strid med § 13 fra den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning. Udelukkelsen kan være midlertidig i op til 2 år eller i særlig grove tilfælde permanent.

Stk. 4. Fødevarestyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse givet i medfør af § 11 til markedsføring under den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning af levende dyr, fersk kød, hakket kød eller tilberedt kød fra et andet land eller kødprodukter indeholdende kød fra et andet land, hvis betingelserne for godkendelsen, jf. § 11, stk. 2, ikke er opfyldt.

Kapitel 8

Ekstra kontrol og straf

§ 17. Gennemfører Fødevarestyrelsen kontrol som opfølgning på en indberetning efter § 16, stk. 1, 2. punktum eller indberetning om en mulig overtrædelse af § 5, stk. 4, § 7, stk. 4, § 9, stk. 4, eller § 12, stk. 3, og bekræftes det ved denne kontrol, at der er tale om en overtrædelse, skal den for overtrædelsen ansvarlige primærproducent eller virksomhed betale for denne kontrol i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om betaling for ekstra kontrol i bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

Stk. 2. Fødevarestyrelsen vurderer på baggrund af de indberetninger, som modtages fra embedsdyrlægerne, jf. § 7, stk. 4, om der er behov for at foretage et kontrolbesøg i bedriften, eller om forholdene kan søges udbedret ved en skriftlig henvendelse til producenten. En sådan henvendelse kan eventuelt indeholde påbud om enten at rette op på forholdene eller at udarbejde en nærmere redegørelse for tiltag, som er nødvendige for at udbedre de påpegede forhold. Redegørelsen indeholder som minimum en beskrivelse af indsatsområder og et forslag til en tidsplan for gennemførelsen af nødvendige tiltag. I sådanne tilfælde skal Fødevarestyrelsen løbende vurdere, om der opstår behov for at foretage et kontrolbesøg i bedriften.

§ 18. Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der

1) anvender et af de i § 13, stk. 1, nævnte logoer med dertil knyttede betegnelser og angivelser på produkter, der ikke opfylder de i bekendtgørelsen fastsatte krav, eller

2) anvender et logo, symbol, anden mærkning, betegnelser eller angivelser, der kan forveksles med et af de i § 13, stk. 1, nævnte logoer med dertil knyttede betegnelser og angivelser, på en måde, der er egnet til at vildlede forbrugere eller andre virksomheder.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 9

Overgangsordning og ikrafttrædelse

§ 19. Rugerier og primærproducenter af slagtekyllinger, som ved bekendtgørelsens ikrafttræden opfylder de i § 4, stk. 1 eller 2, nævnte krav og betingelser, kan umiddelbart efter registrering i CHR påbegynde levering til primærproducent henholdsvis slagteri, hvis

1) det til besætningen knyttede inspektionsorgan eller Fødevarestyrelsen attesterer besætningen, jf. § 4, stk. 1 eller 2, og indberetter dette til Fødevarestyrelsen, jf. § 4, stk. 3, inden levering til slagteri henholdsvis fra rugeri påbegyndes, dog senest 1 måned efter bekendtgørelsens ikrafttræden,

2) inspektionsorganet eller Fødevarestyrelsen ved indberetningen erklærer, at produktionsforholdene i besætningen også før bekendtgørelsens ikrafttræden til stadighed har været i overensstemmelse med de relevante krav og betingelser for de dyr, som ved godkendelsen, jf. nr. 1, er i besætningen,

3) inspektionsorganet eller Fødevarestyrelsen ved indberetningen i givet fald erklærer, at den eller de andre besætninger, som den aktuelle besætning har modtaget de i besætningen værende dyr fra, er attesteret og anmeldt til registrering efter nr. 1, og

4) inspektionsorganet eller Fødevarestyrelsen ved indberetningen endvidere erklærer, at besætningen også forud for bekendtgørelsens ikrafttræden har været omfattet af kontrol og auditering, som kan sidestilles med kravene i henhold til § 3, stk. 1 og 4.

§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. oktober 2018.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1369 af 1. december 2017 om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning ophæves.

Fødevarestyrelsen, den 23. oktober 2018

Esben Egede Rasmussen

/ Jacob Neumann Freisleben


Bilag 1

Dyrevelfærdsmærkets krav til svinebesætninger

Grundkrav for svinebesætninger, som er omfattet af niveau 1

Tildeling af rode- og beskæftigelsesmateriale

1) Alle svin skal tildeles halm som rode- og beskæftigelsesmateriale. Halmen skal tildeles dagligt og være permanent til stede i tilstrækkelig mængde.

Halekupering og halebid

2) Halekupering af pattegrise er ikke tilladt.

3) I tilfælde af udbrud af halebid kan halekupering af enkelte svin foretages, såfremt det vurderes nødvendigt af veterinære hensyn.

4) Uanset nr. 3, eller dispensation i henhold til § 2, stk. 4, må svin, der er halekuperet eller har halebid, ikke leveres til slagtning under ordningen. Besætningsejeren skal forud for levering til slagtning af halekuperede svin give oplysning herom til slagteriet.

Søer og gylte

5) Søer skal være løsgående i grupper fra fravænning og mindst indtil 7 dage før forventet faring. Tilsvarende gælder for gylte fra indsættelse i stald eller staldafsnit med henblik på løbning.

6) Uanset bestemmelsen i nr. 5 kan enkelte svin, som er aggressive, er blevet angrebet af andre svin, er syge eller kommet til skade, opstaldes i individuelle stier eller i aflastningsstier. I disse tilfælde finder reglerne i § 7 a i lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, anvendelse.

7) Søer og gylte skal være løsgående i farestalden.

8) For niveau 1 kan en sos eller en gylts bevægelsesfrihed uanset bestemmelsen i nr. 7, begrænses ved brug af farebøjle i tidsrummet fra faringen og til højst fire dage efter faring, såfremt det vurderes, at soens eller gyltens adfærd kan være til fare for pattegrisene.

9) Søer og gylte skal tildeles en tilstrækkelig mængde redebygningsmateriale i form af halm senest fem dage før forventet faring.

Arealkrav for smågrise og slagtesvin

10) Smågrise og slagtesvin skal tildeles et større frit tilgængeligt gulvareal end det, der følger af § 4 i bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Omfanget afhænger af den enkelte bedrifts konkrete produktionstilrettelæggelse, herunder kravet om, at halekupering ikke er tilladt.

Transport til slagtning

11) Transporttiden til slagtning må højst være 8 timer.

Supplerende krav for svinebesætninger, som er omfattet af niveau 2

Tildeling af rode- og beskæftigelsesmateriale

1) Halm som rode- og beskæftigelsesmateriale skal tildeles på gulv. Halmen skal tildeles dagligt og være permanent til stede i tilstrækkelig mængde.

Søer og gylte

2) Uanset bestemmelsen i nr. 7 ovenfor kan en sos eller en gylts bevægelsesfrihed begrænses ved brug af farebøjle i tidsrummet fra faringen og til højst to dage efter faring, såfremt det vurderes, at soens eller gyltens adfærd kan være til fare for pattegrisene.

Fravænning

3) Pattegrise må tidligst fravænnes, når de er 28 dage gamle, med mindre det går ud over soens eller pattegrisenes velfærd eller sundhed.

Arealkrav for smågrise og slagtesvin

4) Smågrise og slagtesvin skal tildeles et frit tilgængeligt gulvareal, der er mindst 30 pct. større end standardproduktionen, jf. tabel 1.

Tabel 1.

Svinenes gennemsnitsvægt
Frit tilgængeligt stiareal pr. dyr i m2 (minimum)
Fra fravænning til 10 kg
10 – 20 kg
20 – 30 kg
30 – 50 kg
50 – 85 kg
85 – 110 kg
Over 110 kg
0,20
0,26
0,39
0,52
0,72
0,85
1,30

Supplerende krav for svinebesætninger, som er omfattet af niveau 3

Strøet hvileareal

1) Alle svin skal have tildelt halm som strøelse på hvilearealet. Halmen skal tildeles dagligt og være permanent til stede i tilstrækkelig mængde. Halmen kan samtidig fungere som rode- og beskæftigelsesmateriale.

Søer og gylte

2) Søer og gylte skal være løsgående i grupper, jf. grundkrav nr. 5 og 7 ovenfor. De løsgående grupper kan holdes enten på friland med adgang til hytter eller indendørs i løsdrift.

3) Senest fem dage før forventet faring skal søer og gylte indsættes i hytter på friland med individuelt lejeareal. Søerne skal opholde sig på friland mindst indtil fravænning af pattegrisene.

Fravænning

4) Pattegrise må tidligst fravænnes, når de er 28 dage gamle, med mindre det går ud over soens eller pattegrisenes velfærd eller sundhed.

Smågrise og slagtesvin

5) Smågrise og slagtesvin kan opstaldes på friland med adgang til hytter eller indendørs i stier med strøet hvileareal og med fri adgang til et udeareal. Ved opstaldning indendørs skal svinene mindst have adgang til et frit tilgængeligt totalareal, hvileareal og udeareal, jf. tabel 2.

Tabel 2.

Svinenes gennemsnitsvægt
Totalareal pr. svin i m2 (minimum)
Hvileareal pr. svin i m2 (minimum)
Udeareal pr. svin i m2 (minimum)
Fra fravænning til 25 kg
25 – 35 kg
35 – 45 kg
45 – 55 kg
55 – 65 kg
65 – 75 kg
75 – 85 kg
85 – 95 kg
95 – 110 kg
Over 110 kg
0,40
0,52
0,60
0,72
0,82
0,90
1,00
1,10
1,20
1,30
0,18
0,24
0,28
0,33
0,38
0,41
0,46
0,50
0,55
0,60
0,17
0,22
0,25
0,30
0,34
0,38
0,42
0,46
0,50
0,54

6) Perioden fra fravænning til 25 kg kan det strøede hvileareal tilpasses grisenes størrelse for at skabe et ideelt miljø for grisene, dog således, at der minimum er 0,18 m2 pr. gris ved 25 kg.

7) Udearealet skal mindst være på 10 m2 for grise op til 40 kg. For øvrige grise skal udearealet være mindst 20 m2.


Bilag 2

Dyrevelfærdsmærkets krav til slagtekyllingebesætninger

Grundkrav for slagtekyllingebesætninger, som er omfattet af niveau 1

Race

1) Alle slagtekyllinger skal være af en langsommere voksende race.

Belægningsgrad

2) Belægningsgraden må på intet tidspunkt overstige 38 kg levende vægt pr. m2 friareal.

Dødelighed

3) Den samlede dødelighed har i de seneste syv på hinanden følgende kontrollerede flokke fra det hus, hvor der ønskes en maksimal belægningsgrad på op til 38 kg levende vægt pr. m2 friareal, været mindre end 1 pct. tillagt 0,06 pct. ganget med flokkens slagtealder i dage.

Delslagtninger

4) Det er ikke tilladt at udføre delslagtninger, hvor formålet med delslagtningen er at undgå at overstige den maksimalt tilladte belægningsgrad.

Trædepudesvidninger

5) Scoren i overvågningsprogrammet for trædepudesvidninger i en flok må højst være 41-80 i to på hinanden følgende flokke fra samme hus, men ikke 81 eller derover, jf. § 16, stk. 1, 2. punktum.

Transport til slagtning

6) Transporttiden til slagtning må højst være 6 timer (eksklusiv indfangning, på- og aflæsning).

Supplerende krav for slagtekyllingebesætninger, som er omfattet af niveau 2

Miljøberigelse

1) Slagtekyllingerne skal have grovfoder eller andre former for miljøberigelse. Miljøberigelsen skal være permanent til stede i tilstrækkeligt omfang.

Belægningsgrad

2a) Ved ren indendørsproduktion må belægningsgraden på intet tidspunkt overstige 32 kg levende vægt pr. m2 friareal.

2b) Ved produktion, hvor slagtekyllingerne har adgang til veranda eller udeareal, jf. nr. 3 nedenfor, må belægningsgraden indendørs på intet tidspunkt overstige 38 kg levende vægt pr. m2. Verandaen medregnes ikke i indendørsarealet.

Veranda og udearealer

3) Ved adgang til veranda eller udeareal jf. nr. 2b) ovenfor, skal disse udgøre minimum 15 pct. af indendørsarealet. De sidste 10–12 dage af produktionen skal adgangen til verandaen eller udearealet være permanent i dagtimerne. Det er dog tilladt at lade kyllinger være indendørs uden adgang til veranda eller udeareal, hvis vejrliget kan være skadeligt for dyrenes sundhed eller velfærd, eller ved udbrud af eller mistanke om smitsomme husdyrsygdomme, hvor myndighederne kræver fugle indelukket.

Indeklima

4) Indeklimaet skal leve op til kravet, der gælder for produktion af slagtekyllinger på over 33 kg levende vægt pr. m2 friareal, jf. lov om hold af slagtekyllinger.

Supplerende krav for slagtekyllingebesætninger, som er omfattet af niveau 3

Miljøberigelse

1) Slagtekyllingerne skal have grovfoder og andre former for miljøberigelse. Grovfoder og andre former for miljøberigelse skal være permanent til stede i tilstrækkeligt omfang.

Belægningsgrad

2) Belægningsgraden må indendørs på intet tidspunkt overstige 27,5 kg levende vægt pr. m2 friareal. En eventuel veranda medregnes ikke i indendørsarealet.

Udeareal

3) Udeareal skal udgøre mindst 1 m2 pr. slagtekylling. Mindst 25 pct. af minimumsarealkravet for udearealet skal være dækket af vegetation, heraf mindst 18 procentpoint beplantning med buske og/eller træer og mindst 7 procentpoint med bunddække. Der må højst være 15 m fra huset til den første beplantning af buske og/eller træer. For den beplantede del af arealet må der højst være 15 m mellem buske og/eller træer. Vegetationskravet skal som minimum være opfyldt i den del af udearealet, der ligger tættest på udgangshullerne.


Bilag 3

Logoer Bedre Dyrevelfærd

Logoer for de tre niveauer af dyrevelfærdsmærket

Niveau 1:

Bedre Dyrevelgærd niveau 1

Niveau 2:

Bedre Dyrevelfærd niveau 2

Niveau 3:

Bedre Dyrevelfærd niveau 3

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).