Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 51-18 om midlertidigt botilbud - mindre indgribende foranstaltninger - kompensationsprincip

Principafgørelsen fastslår

Servicelovens bestemmelser om ydelser til børn og voksne indeholder et kompensationsprincip. Efter det skal borgere med en betydelig funktionsnedsættelse i videst muligt omfang kompenseres for følgerne af funktionsnedsættelsen og stilles lige med andre borgere.

Kommunen kan ikke i sager om handicapkompenserende ydelser henvise til et princip om mindre indgribende foranstaltninger som begrundelse for, at borgeren skal have et andet tilbud end det, som bedst muligt kompenserer for følgerne af funktionsnedsættelsen.

Mindsteindgrebsprincippet fremgår af servicelovens kapitel om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne og indebærer, at anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, skal disse anvendes. Dette princip finder alene anvendelse i sager om anvendelse af magt eller tvang.

Kommunen skal sørge for, at sagen er tilstrækkelig oplyst til, at kommunen kan foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp og støtte som følge af borgerens funktionsnedsættelse. Kommunen kan ikke undlade at oplyse sagen og undlade at vurdere, hvilket behov for hjælp og støtte, borgeren har behov for, under henvisning til et princip om mindsteindgreb, da kommunen skal sørge for, at borgeren bliver kompenseret for følgerne af den nedsatte funktionsevne.

I den konkrete sag havde borger søgt om et botilbud, hvorefter kommunen traf afgørelse om, at borgerens behov for hjælp og støtte kunne imødekommes i egen bolig med socialpædagogisk støtte. Kommunen henviste til et princip om iværksættelse af den mindst muligt indgribende foranstaltning. Kommunen henviste til, at den ville bruge den mindre indgribende foranstaltning som led i sagsbehandlingen for at se, om det var tilstrækkeligt til at kompensere for borgerens hjælpebehov.

Ankestyrelsen hjemviste afgørelsen, da sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at det kunne afgøres, om borgeren opfyldte betingelserne for et midlertidigt botilbud. Ankestyrelsen vurderede, at kommunen ikke i tilstrækkeligt omfang havde undersøgt borgerens funktionsniveau og behov for hjælp og støtte. Ankestyrelsen vurderede, at kommunen ikke havde foretaget en konkret og individuel vurdering af sagen, idet kommunen ikke havde søgt sagen tilstrækkelig oplyst.

Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare, om princippet om mindre indgribende foranstaltninger kan anvendes i kommunens sagsbehandling om handicapkompenserende ydelser.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om social service (serviceloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018.

§ 107, om midlertidigt botilbud.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018.

§ 10, om sagens oplysning.

Praksis

Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.

Den konkrete afgørelse

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om afslag på ansøgning om botilbud. X Kommune afgjorde sagen den 25. september 2017.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

X Kommune skal behandle din sag igen.

Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling, og at X Kommune skal afgøre sagen på ny. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.

Kommunen skal, inden den afgør sagen, indhente yderligere oplysninger om dit funktionsniveau og herefter vurdere dit behov for et midlertidigt botilbud.

Kommunen kontakter dig.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at det kan afgøres, om du opfylder betingelserne for ophold på midlertidigt botilbud.

Vi vurderer, at kommunen ikke i tilstrækkeligt omfang har undersøgt dit aktuelle hjælpebehov, funktionsniveau og behov for støtte.

Vi finder, at de manglende oplysninger udgør en så væsentlig del af beslutningsgrundlaget, at vi ikke kan træffe afgørelse i sagen.

Hvad er afgørende for resultatet

Det fremgår af sagen, at du er diagnosticeret med infantil autisme, Tourettes og ADHD og heraf har eksekutive vanskeligheder. Du lægger stor afstand til dine diagnoser, og du har ingen realitetssans i forhold til de begrænsninger dine diagnoser giver dig.

Det fremgår af udtalelse fra Center For Autisme (CFA), at du er rigid i din tankegang og opfatter situationer meget konkret, og at du kan være svær at overbevise om andet, hvis du har truffet din beslutning. Du mangler realitetssans i forhold til egne evner, og du foretager dig kun noget, hvis du kan se et formål med det.

Kommunen oplyser, at den ikke har nogen oplysninger om din botræning, da du har afsluttet din særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), inden den var færdig. Det har ikke været muligt for kommunen at vurdere dit behov for hjælp til praktiske opgaver, da du indtil nu er blevet kompenseret af din mor.

Kommunen lægger vægt på princippet om mindst mulig indgribende foranstaltning og vurderer, at dine behov for hjælp og støtte kan imødekommes i egen bolig med socialpædagogisk støtte.

Du oplyser, at du kan lave mad, handle ind og gøre rent, men at du ikke gør det, blandt andet fordi din mor gør det. Du oplyser, at du selv sørger for egenomsorg.

Din mor oplyser derimod, at du på ingen måde kan lave mad, at du kun kan handle ind, hvis du får en seddel med, og at du ikke gør rent, selvom dit værelse er meget beskidt, og din mor opfordrer dig til det. Din mor oplyser, at hvis du har en huslig opgave, skal hun guide dig igennem den, da du ikke går i gang af dig selv og kan finde på at stoppe, hvis du ikke bliver fastholdt. Du mener, at du bidrager til de hjemlige opgaver, din mor har en anden oplevelse.

Din mor oplyser, at du har vendt om på dag og nat og ikke kommer ud af en dør derhjemme. Du har svært ved sociale relationer, og du har ikke et socialt liv. Du ser ingen og kommer ikke ud. Din mor mener, at du mangler evne til at planlægge og strukturere din hverdag, og at du fremstår initiativløs. Du oplyser selv, at du har én god ven, og at du har haft en kæreste, der boede i Polen. Det fremgår af sagen, at du er rejst til Polen på egen hånd og har været af sted i en længere periode uden hjælp og støtte fra din mor.

Vi lægger vægt på, at der er modstridende oplysninger om dit funktionsniveau, og at denne tvivl ikke er afklaret. Du og din mor er ikke enige om hvilke personlige og praktiske opgaver, du kan varetage og i hvilket omfang. Det foreligger i sagen ikke objektive oplysninger, eksempelvis observationer i eget hjem, der kan afklare denne tvivl. Det kan derfor ikke afgøres, hvilke oplysninger, der kan lægges til grund for afgørelsen.

Vi finder, at kommunen ikke har foretaget en konkret og individuel vurdering af sagen, idet kommunen ikke har søgt sagen tilstrækkelig oplyst, men derimod har henvist til et princip om mindre indgribende foranstaltning for som led i sagsbehandlingen at se, om det er tilstrækkeligt for at kompensere for dit hjælpebehov.

Vi finder, at kommunen skal sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, jf. retssikkerhedslovens § 10. Kommunen kan ikke undlade at oplyse sagen med henvisning til et princip om mindsteindgreb, som gælder i magt- og tvangsregi, for som led i sagsbehandlingen at se, om det er tilstrækkeligt til at kompensere for borgers hjælpebehov.

Kommunen skal konkret og individuelt begrunde, hvilken form for hjælp og støtte, der er nødvendig for at kompensere for din funktionsnedsættelse.

På grund af de manglende oplysninger er det ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere dit behov for hjælp og støtte.

Vi er opmærksomme på, at kommunen i vurderingen har lagt særlig vægt på, at du er rejst til Polen på egen hånd og har været af sted i en længere periode, uden hjælp og støtte fra din mor. Vi finder, at kommunen ikke har underbygget dette, herunder er det uafklaret, om du har fået hjælp fra andre under din rejse.

Oplysningerne fremgår særligt af kommunens udredning og samlede faglige vurdering.

Vi lægger til grund, at du bor hjemme hos din mor med støtte fra

hende.

Hvad skal kommunen gøre

Kommune skal indhente yderligere oplysninger, der kan belyse, om du har behov for et midlertidigt botilbud.

Kommunen skal indhente oplysninger, der kan belyse, hvilke opgaver, du selv kan klare, og hvilke opgaver, du har behov for hjælp til. Dette kan ske ved inddragelse af viden fra fagpersoner eller observationer i hjemmet. Derudover skal kommunen vurdere på hvilken måde, du vil kunne få dækket dit behov for hjælp. Kommunen skal konkret forholde sig til, om det er realistisk, at du vil kunne klare opgaverne i egen bolig, herunder om en eventuel udredning i egen bolig vil være tilstrækkelig til at dække dit behov.

Kommunen skal sammenholde oplysningerne og vurdere dit behov for hjælp og støtte. Kommunen skal konkret forholde sig til, hvilke foranstaltninger, der er behov for, så dine støttebehov kan dækkes, og på hvilken måde, du vil kunne modtage denne form for hjælp. Kommunen skal således konkret og individuelt begrunde, hvilken form for hjælp og støtte, der er nødvendig for at kompensere for din funktionsnedsættelse.

Kommunen skal herefter træffe en ny afgørelse. Hvis kommunen ikke fuldt imødekommer din ansøgning, skal kommunen i afgørelsen angive de hovedhensyn og de faktiske oplysninger, der er indgået i kommunens vurdering.

Du kan klage over den nye afgørelse efter de almindelige regler. Det betyder, at du kan klage til kommunen inden fire uger efter, du har modtaget den nye afgørelse fra kommunen.

Om reglerne

Midlertidigt botilbud kan tilbydes personer som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for et sådant ophold. Det kan være på grund af behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller et behov i en periode for særlig behandlingsmæssig støtte, f.eks. i form af aflastning, behandling, optræning og udslusning.

Personer kun med nedsat psykisk funktionsevne med behov for pleje eller behandling kan også være i berettiget til et midlertidigt ophold. Botilbud til midlertidigt ophold adskiller sig fra længerevarende botilbud ved, at borgerens behov for et botilbud ikke er varigt, men f.eks. har til formål at sikre rammen om en behandlingsmæssig indsats eller at udrede borgerens behov for hjælp. Derudover er det en forudsætning, at borger vil kunne vende tilbage til egen bolig.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er ikke enighed om afgørelsen. En mødedeltager afgav dissens.

Redaktionel note
  • I afgørelsens sagstekst er ordet [kompensere] den 12. oktober 2018 korrigeret til: [kompenserer].