Bekendtgørelse af lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Herved bekendtgøres lov nr. 1164 af 19. december 2003 om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
med
de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 319 af 5. maj 2004, § 3 i
lov nr. 1431 af 22. december 2004, § 3 i lov nr. 1450 af 22. december
2004, § 2 i lov nr. 327 af 18. maj 2005, § 109 i lov nr. 428 af 6. juni
2005 og § 57 i lov nr. 431 af 6. juni 2005. Lov nr. 523 af 24. juni 2005
(§ 11) og lov nr. 545 af 24. juni 2005 (§ 13) er ikke indarbejdet i
denne lovbekendtgørelse, da ændringerne først træder i kraft den 1. januar
2007, jf. § 23 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 og § 18 i lov nr. 545
af 24. juni 2005.
Kapitel 1
Almindelige betingelser
§ 1.
Pension efter denne lov er førtidspension, invaliditetsydelse, bistands- og
plejetillæg og øvrige tillæg efter kapitel 2 og 11.
Stk. 2.
Reglerne i denne
lov finder anvendelse for personer, der er tilkendt førtidspension,
invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er
påbegyndt
sag herom før den 1. januar 2003.
Indfødsret
§ 2.
Retten til pension er
betinget af, at modtageren har dansk indfødsret.
Stk. 2.
Dette gælder dog
ikke:
1)
Personer, der har
haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. og det
fyldte
65. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen
ydes.
2)
Udlændinge, som har
fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i
udlændingeloven.
Stk. 3.
Socialministeren
kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde udsendt personale ved herværende
diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers
familiemedlemmer skal have adgang til ydelser efter loven.
Bopæl
§ 3.
Retten til pension er
betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk
skib.
Stk. 2.
Personer med
dansk indfødsret, som tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt
pension, bevarer retten til pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft
fast bopæl her i riget i mindst 10 år eller i mindst ¼ af tiden fra det
fyldte
15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Bopælskravet efter 1. pkt.
skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.
Stk. 3.
Når særlige
omstændigheder taler for det, kan direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse
tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i
udlandet
efter at have fået tillagt pension.
Stk. 4.
Retten til at
modtage pension i udlandet efter stk. 2 og 3 omfatter pensionens grundbeløb,
invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, tillæg efter
§§ 16, 17 og 60 og invaliditetsydelse.
§ 4.
Retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem
det fyldte 15. og det fyldte 65. år.
Optjening
§ 5.
Ret
til fuld pension for personer under 65 år er betinget af, at bopælstiden
udgør
mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra
pensionen
ydes.
Stk. 2.
Er betingelsen
for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter
forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det
tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension
nedsættes
til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension.
§ 6.
Når
en førtidspensionist overgår til folkepension fra det fyldte 65. år,
udbetales
folkepensionen med samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen
hidtil har været fastsat.
§ 7.
Ved
beregning af pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension
efter § 5, stk. 2, beregnes først en fuld pension ved anvendelse af
reglerne i kapitel 4. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de
beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter §§ 17 og 18 nedsættes dog
ikke.
Opgørelse af bopælstid m.v.
§ 8.
Ved
opgørelse af bopælstid efter bestemmelserne i §§ 3, 4 og 5 sidestilles
med
bopæl her i riget
1)
forhyring med dansk
skib,
2)
ophold i udlandet som
udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,
3)
ophold i udlandet i
øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse,
4)
ophold i udlandet som
ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og
5)
ophold i udlandet med
henblik på uddannelse.
§ 9.
Ved
opgørelse af bopælstid for en person omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2,
sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget. Det samme gælder
andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til
det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven. Bestemmelsen i 1. og 2. pkt.
finder anvendelse, uanset om den pågældende opnår dansk indfødsret.
Stk. 2.
Stk. 1 anvendes
kun, så længe den pågældende har fast bopæl her i riget.
Stk. 3.
Stk. 1 anvendes
ikke for perioder, hvor der er ret til pension fra oprindelseslandet og andre
lande, der er nævnt i stk. 1.
§ 10.
Ved opgørelse af bopælstid medregnes kun bopælsperioder mellem det fyldte 15.
år og det fyldte 65. år. Flere bopælsperioder sammenlægges, og den samlede
bopælstid afrundes til nærmeste hele antal måneder.
§ 11.
Efter overenskomst med andre stater kan socialministeren fastsætte regler om
fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening.
§ 12.
Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det
omfang, det er nødvendigt for anvendelsen af De Europæiske Fællesskabers
forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v.
Kapitel 2
Pensionssystemets opbygning
Førtidspension
§ 13.
Førtidspension kan udbetales til personer i alderen fra 18 til 65 år i form
af
1)
højeste
førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb,
erhvervsudygtighedsbeløb og pensionstillæg,
2)
mellemste
førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb og
pensionstillæg,
3)
forhøjet almindelig
førtidspension, der består af grundbeløb, førtidsbeløb og pensionstillæg,
eller
4)
almindelig
førtidspension, der består af grundbeløb og pensionstillæg.
§ 14.
Højeste førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 60 år, der
i
ethvert erhverv må anses for kun at have ubetydelig erhvervsevne i behold.
Stk. 2.
Mellemste
førtidspension kan tilkendes
1)
personer i alderen
fra 18 til 60 år, hvis erhvervsevne er nedsat med omkring 2/3, og
2)
personer i alderen
fra 60 til 65 år, hvis erhvervsevne er nedsat i det omfang, der er nævnt i
stk.
1.
Stk. 3.
Forhøjet
almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension kan tilkendes
1)
personer i alderen
fra 18 til 65 år, hvis erhvervsevne er nedsat på grund af helbredsmæssige
forhold med mindst halvdelen,
2)
personer i alderen
fra 18 til 65 år, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen, uden at
nedsættelsen alene skyldes helbredsmæssige forhold, og
3)
personer i alderen
fra 50 til 65 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det.
Stk. 4.
Pension efter
stk. 3 tilkendes som forhøjet almindelig førtidspension til personer under 60
år og som almindelig førtidspension til personer over denne alder.
Stk. 5.
Socialministeren
kan fastsætte nærmere regler om tilkendelse af pension efter stk. 3, nr. 2 og
3.
Stk. 6.
Alderen på det
tidspunkt, hvor en førtidspensionssag påbegyndes, eller hvor der er ansøgt om
pension efter §§ 16 og 21, er afgørende for, hvilken pension der kan
tilkendes. Er de øvrige betingelser for tilkendelse først opfyldt på et
senere
tidspunkt, er det alderen på dette tidspunkt, der er afgørende for, hvilken
pension der kan tilkendes.
Stk. 7.
Efter det fyldte
60. år kan pension uden pensionistens samtykke hverken frakendes eller
nedsættes til lavere form for pension, jf. § 13. Dette gælder dog ikke
for
invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg.
§ 15.
Tilkendelse af pension efter § 14, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 1 og 2, er
betinget af, at erhvervsevnen varigt er nedsat på grund af fysisk eller
psykisk
invaliditet. Med henblik på pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, skal der
dog også lægges afgørende vægt på andre omstændigheder, der klart viser, at
erhvervsevnen hos en ansøger, som ikke har andre forsørgelsesmuligheder, er
varigt nedsat. Der kan i helt ekstraordinære tilfælde tilkendes pension efter
§ 14, stk. 3, nr. 2, uden at nedsættelsen af erhvervsevnen skyldes
helbredsmæssige forhold.
Stk. 2.
Tilkendelse af
førtidspension efter § 14 forudsætter, at alle aktiverings-,
revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan
forbedre erhvervsevnen, har været afprøvet, og at erhvervsevnen ikke varigt
kan
forbedres.
Stk. 3.
Ved bedømmelsen
af, i hvilket omfang erhvervsevnen er nedsat, skal der foretages en
sammenligning mellem den indtægt, som den pågældende skønnes at kunne opnå
ved
et arbejde, der svarer til pågældendes kræfter og færdigheder, og som under
hensyn til uddannelse og tidligere virksomhed kan forlanges af den
pågældende,
og den indtægt, som personer med lignende uddannelse normalt opnår i samme
egn.
Der skal endvidere tages hensyn til alder, livsstilling, bopæl og
beskæftigelsesmuligheder og til sådanne andre omstændigheder, der i det
enkelte
tilfælde findes at burde tillægges vægt.
Stk. 4.
Socialministeren
fastsætter nærmere regler om vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen for
personer, der ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftigede.
Særlige tillæg
§ 16.
Bistandstillæg kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år sammen med
pension. Tillæg kan tilkendes personer, der er blinde eller stærkt
svagsynede,
eller hvis invaliditet medfører, at pågældende stadig må have personlig
bistand
af andre.
Stk. 2.
Plejetillæg kan
tilkendes i stedet for bistandstillæg, hvis invaliditeten kræver vedvarende
pleje eller tilsyn, der gør det nødvendigt, at der stadig er en anden person
til stede.
§ 17.
Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter. Socialministeren
fastsætter nærmere regler herom, herunder om egenbetaling. Socialministeren
fastsætter endvidere regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg
med
et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt.
Stk. 2.
Personligt
tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig
vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og
individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold.
Stk. 3.
Ud over
personligt tillæg efter stk. 1 ydes der til pensionister uanset deres
økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelse af
petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres
bolig.
Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift
af
mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter
med
tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om
året
pr. husstand.
Stk. 4.
Personligt
tillæg efter stk. 1-3 kan tidligst ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor
pensionen efter §§ 14 og 16 er tilkendt.
§ 18.
Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til
ydelser, som den offentlige sygesikring yder tilskud til efter lov om
offentlig
sygesikring, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold
til
tilskudsprisen efter § 7 d i lov om offentlig sygesikring.
Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel
af
udgiften.
Stk. 2.
Helbredstillæg
ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter
§ 6,
stk. 4, § 8 a og § 17 i lov om offentlig sygesikring.
Stk. 3.
Til
pensionister, der har valgt sikringsform 2 (gruppe 2-sikrede) efter lov om
offentlig sygesikring, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til
ydelser efter §§ 8 og 9 i lov om offentlig sygesikring svarende til det
beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsform 1
(gruppe 1-sikret).
Stk. 4. Der ydes desuden
helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser,
briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er
nødvendig.
Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af
udgiften.
Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører af tandproteser, briller og
fodbehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund for
beregningen
af helbredstillæg. Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den
eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke
indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske
pris på den nødvendige udgift.
Stk. 5.
Socialministeren
kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg, herunder hvilke udgiftstyper
der er omfattet af stk. 4.
§ 19.
Helbredstillæg efter § 18 udbetales ikke, hvis pensionistens og en
eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger
formuegrænsen, jf. § 48, stk. 1, nr. 13.
Stk. 2.
Ved opgørelsen
af likvid formue indgår
1)
indestående i
pengeinstitutter m.v.,
2)
kursværdien af
obligationer,
3)
pantebreve i depot,
4)
kursværdien af
deponerede børsnoterede aktier,
5)
kursværdien af
investeringsforeningsbeviser,
6)
kontant beholdning og
7)
andre værdipapirer,
herunder værdipapirer i udlandet.
Stk. 3.
Ved opgørelsen
af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr.
1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 48, stk. 1,
nr. 13, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7.
§ 20.
Ved opgørelse af formue efter § 19 bortses fra erstatning for tab af
erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter
1)
lov om erstatning fra
staten til ofre for forbrydelser,
2)
lov om
erstatningsansvar,
3)
lov om sikring mod
følger af arbejdsskade,
4)
lov om erstatning for
vaccinationsskader,
5)
lov om
patientforsikring,
6)
lov om
lægemiddelskader,
7)
cirkulære om statens
erstatningsordninger for deltagere i praktisk erhvervsorientering,
8)
lov om erstatning for
skadelidte værnepligtige m.fl. eller
9)
bestemmelser for
ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i beredskabskorpset i
forbindelse med humanitært hjælpearbejde.
Stk. 2.
Der ses desuden
bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for
varigt
mén og ikkeøkonomisk skade.
Stk. 3.
Endvidere
bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere
m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af
erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling.
Stk. 4.
Endelig bortses
fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte.
Invaliditetsydelse
§ 21.
Invaliditetsydelse kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år, der
ikke
modtager anden pension, men som ville have ret til højeste eller mellemste
førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde, jf. § 15.
Invaliditetsydelse kan også tilkendes personer, der på grund af alvorlig
høreskade har svære kontaktvanskeligheder.
Indtægtsregulering
§ 22.
Grundbeløb til førtidspensionister nedsættes på grund af indtægt efter
§ 25.
Stk. 2.
Pensionstillæg,
personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18
nedsættes på grund af indtægt efter § 26.
Stk. 3.
Invaliditetsbeløb,
erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, bistands- og plejetillæg og
invaliditetsydelse nedsættes ikke på grund af modtagerens økonomiske forhold.
Kapitel 4
Beregning
Indtægtsgrundlag
§ 25.
Indtægtsgrundlaget for grundbeløb opgøres således:
1)
Personlig indkomst
med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af
indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte
bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens
§ 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der
er indeholdt endelig udbytteskat.
2)
Opgørelsesperioden
for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår.
Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter
indkomstårets udløb.
3)
Ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der
indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den
forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter
lov
om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).
Stk. 2.
Socialministeren
fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er
skattepligtige
her i landet, og indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C,
skal indgå i indtægtsgrundlaget.
Stk. 3.
I
indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag:
1)
Fradrag for
skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt
efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet
efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i
et
land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.
2)
Socialministeren
fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i
nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.
3)
Pension udbetalt
efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fradrages.
4)
Ophørsstøtte efter
lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til
erhvervsfiskere
fradrages.
5)
Sygedagpenge,
arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode,
hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 30, stk. 1,
fradrages.
6)
Efterlevelseshjælp
efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik fradrages.
Stk. 4.
Indtægten
afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.
Stk. 5.
Den opgjorte
indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 48, stk. 1, nr. 2.
§ 26.
Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personligt tillæg efter § 17,
stk.
1, og helbredstillæg efter § 18, opgøres på grundlag af pensionistens og
en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægten opgøres
efter
§ 25, stk. 1-4. Ved opgørelsen efter § 25, stk. 3, foretages ikke
fradrag efter nr. 3. Ud over de i § 25, stk. 3, nævnte fradrag
foretages der fradrag for engangsbeløb udbetalt til en ægtefælle eller
samlever
efter § 15 d, stk. 4, i lov om social pension.
Stk. 2.
Personer, der
lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget social
pension
fra før den 1. marts 1999, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af
indtægtsgrundlaget efter stk. 1, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold
efter den 1. marts 1999.
Stk. 3.
Ved opgørelsen
af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for en pensionist, der
er
gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension,
nedsættes ægtefællens eller samleverens samtlige indtægter, der indgår i
indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 48, stk. 1, nr. 4.
Fradraget efter 1. pkt. skal dog som minimum svare til ægtefællens eller
samleverens indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, delpension,
kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn eller
overgangsydelse,
på op til 10.000 kr.
Stk. 4.
Den opgjorte
indtægt nedsættes ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf.
§ 48, stk. 1, nr. 5.
Stk. 5.
Den opgjorte
indtægt nedsættes ved beregning af personligt tillæg og helbredstillæg med et
fradrag, jf. § 48, stk. 1, nr. 6.
§ 27.
Formue efter §§ 19 og 20 opgøres ved ansøgning om helbredstillæg efter
§ 18.
Stk. 2.
Formue efter
§ 19, stk. 2, nr. 1-5, opgøres på ansøgningstidspunktet på grundlag af
de
oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet
til
skattemyndighederne. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have
betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag
af
pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den
aktuelle formue.
Stk. 3.
Formue efter
§ 19, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres på grundlag af pensionistens og en
eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om formuen på
ansøgningstidspunktet.
§ 28.
Den første beregning af pension sker på grundlag af den forventede fremtidige
indtægt opgjort efter §§ 25 og 26.
Nedsættelse af pension
§ 29.
Grundbeløb til førtidspensionister nedsættes med 60 pct. af
indtægtsgrundlaget,
jf. § 25.
Stk. 2.
Pensionstillæg
nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 26, dog med 15 pct.,
hvis pensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til social pension.
Stk. 3.
Personligt
tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18 nedsættes
afhængig af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent
beregnes på grundlag af indtægten efter § 26. Den personlige
tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hvert
beløb, jf. § 48, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget efter § 26,
stk.
1, overstiger fradragsbeløbet efter § 48, stk. 1, nr. 6.
Stk. 4.
Pensionen
udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb, jf. § 48,
stk. 1, nr. 14.
§ 30.
I
pension, der er tilkendt efter § 14, og som efterbetales for en periode,
der ligger forud for tilkendelsen, jf. § 31, stk. 2, fratrækkes
sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, der er udbetalt for
samme
periode.
Stk. 2.
For meget
udbetalt pension eller boligstøtte kan fratrækkes pensionen.
Kapitel 5
Udbetaling
§ 31.
Pension udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er
ansøgt
om pension, og at lovens betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Pension tilkendt
efter §§ 14, 16 og 21 udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter,
at der er truffet afgørelse om pension, dog senest med virkning fra den 1. i
måneden efter, at der er forløbet 3 måneder, fra behandlingen af
førtidspensionssagen er påbegyndt eller der er ansøgt om pension efter
§§ 16 eller 21. Pensionen, jf. 1. pkt., udbetales tidligst fra den 1. i
måneden efter, at betingelserne for tilkendelse af pension efter §§ 14,
16
og 21 er opfyldt.
Stk. 3.
Retten til
pension ophører med virkning fra dagen efter pensionistens dødsfald, jf. dog
stk. 7.
Stk. 4.
Er pensionen for
den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, ikke udbetalt, udbetales beløbet, jf.
stk. 3, til pensionistens ægtefælle, hvis ægtefællerne samlevede ved
dødsfaldet. For andre pensionister udbetales beløbet, jf. stk. 3, til
pensionistens dødsbo.
Stk. 5.
Er pensionen for
den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, udbetalt, og samlevede pensionisten
ved
sin død med sin ægtefælle, har ægtefællen krav på fra dødsboet at få udbetalt
et beløb svarende til det beløb, der er udbetalt i pension den måned, hvori
dødsfaldet
fandt sted, og senere.
Stk. 6.
Er der udbetalt
pension for tiden efter, at retten til pension er ophørt efter stk. 3, skal
det
for meget udbetalte tilbagebetales, jf. dog stk. 7. Kravet om tilbagebetaling
rettes mod pensionistens dødsbo.
Stk. 7.
Hvis den
pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud, skal der ikke ske
tilbagebetaling af for meget udbetalt for den måned, hvori pensionisten dør,
hvis pensionisten umiddelbart før dødsfaldet var samlevende med
1)
en ægtefælle,
2)
en samlever, der
modtager social pension, eller
3)
en samlever, der ikke
modtager social pension, men er indsat som arving efter afdøde.
Tilsvarende gælder, selv om samlivet med
en ægtefælle eller samlever, der er indsat som arving efter afdøde, er
ophævet
på tidspunktet for dødsfaldet, hvis ophævelsen skyldes, at den ene part har
fået ophold i boformer m.v. efter §§ 92-94 eller § 140 i lov om
social service eller § 5 i lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v.
Stk. 8.
Hvis den
pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud og var samlevende med en
ægtefælle eller samlever, der modtager social pension, indgår for meget
udbetalt pension for den måned, hvori pensionisten dør, jf. stk. 3, i
opgørelsen af efterlevelsespensionen, jf. § 47.
Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 32.
Personer, der modtager førtidspension, kan vælge på frivillig basis at være
omfattet af ATP-ordningen, jf. § 33 a i lov om social pension.
Supplerende arbejdsmarkedspension
§ 33.
Personer, der modtager førtidspension, kan vælge at være omfattet af en
supplerende arbejdsmarkedspension, jf. §§ 33 b-33 e i lov om social
pension.
Særlige udbetalingsregler
§ 34.
Hvis
pensionen ikke har været udbetalt under ophold i boformer m.v., jf.
§ 45,
genoptages udbetalingen med virkning fra 1 måned før opholdets ophør. Hvis
pensionisten før opholdet fik udbetalt sin pension forud, genoptages
udbetalingen dog med virkning fra opholdets ophør.
Stk. 2.
Hvis pensionen
ikke har været udbetalt under unddragelse, jf. § 45 a, genoptages
udbetalingen med virkning fra unddragelsens ophør. Udbetalingen genoptages
dog
ikke, hvis pensionisten i umiddelbar forlængelse af unddragelsens ophør
indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2
finder tilsvarende anvendelse ved varetægtsfængsel.
§ 35.
Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere
pensionen, afgør kommunalbestyrelsen, på hvilken måde pensionen skal
udbetales.
Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for
pensionisten, jf. værgemålslovens § 16.
§ 36.
Personer, der har ret til førtidspension eller invaliditetsydelse, overgår
uden
ansøgning fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år til at modtage
folkepension. Personer, der ved overgangen modtog bistands- eller
plejetillæg,
bevarer disse tillæg.
§ 37.
Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension,
herunder om størrelsen af personlige tillæg.
§ 37 a.
Udbetalingen af pension ophører med virkning fra den 1. i måneden efter, at
der
er truffet afgørelse om, at modtageren har ret til plejevederlag efter
§ 105, stk. 2, i lov om social service, når modtageren kan få
udbetalt plejevederlag fra tidspunktet for ophøret af pensionsudbetalingen.
Stk. 2.
Udbetalingen af pension, jf. stk. 1, genoptages med virkning fra den 1.
i
den måned, hvor den nærstående dør eller den pågældende anmoder om
genoptagelse.
Kapitel 6
Årlig fastsættelse, omregning, bortfald,
tilbagebetaling m.v.
§ 38.
Pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter
§§ 25 og 26.
Stk. 2.
Pensionen
omregnes i løbet af året,
1)
hvis
indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på
grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af
pensionens størrelse, eller
2)
hvis der sker en
ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse,
herunder
3)
hvis pensionistens
ægtefælle eller samlever dør.
Stk. 3.
Omregning, jf.
stk. 2, nr. 1 og 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at
kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede forhold.
Omregning,
jf. stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælles
eller
samlevers dødsfald. For en efterlevende ægtefælle eller samlever, der
modtager
efterlevelsespension, omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophør
af
udbetaling af efterlevelsespension, jf. § 47.
Stk. 4.
Hvis oplysning
om ændringer, jf. stk. 2, der medfører forhøjelse af pensionen, modtages af
kommunalbestyrelsen senere end tidspunktet for ændringen, omregnes pensionen
med tilbagevirkende kraft for tidspunktet for ændringen, dog højst for en
periode på 6 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne, jf.
stk.
3.
Stk. 5.
Socialministeren
kan fastsætte regler, der sikrer, at kommunalbestyrelsen modtager
oplysninger,
der har betydning for den årlige fastsættelse og omregning af pensionen.
§ 39.
Formue efter § 19, stk. 2, nr. 1-5, opgøres hver 1. januar på grundlag
af
de oplysninger, der senest foreligger indberettet til skattemyndighederne
efter
skattekontrollovens afsnit II. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil
have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på
grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
oplysninger
om den aktuelle formue.
Stk. 2.
Formue efter
§ 19, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres hver 1. januar på grundlag af de
senest
modtagne oplysninger fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller
samlever.
Stk. 3.
Formuen opgøres
på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at
den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 48, stk.
1, nr. 13. Udbetaling af helbredstillæg efter § 18 kan ske med virkning
fra tidspunktet for anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om
formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt.
§ 40.
Pensionen udbetales ikke, når den ikke er hævet i et år. Udbetalingen
genoptages efter anmodning herom.
§ 41.
Pensionisten skal oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der
kan
forventes at medføre ændringer af pensionen, jf. kapitel 3 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
kan afkræve pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever oplysninger
til
brug for beregning og udbetaling af pensionen. Hvis oplysningerne ikke
modtages
senest 3 måneder fra anmodningen, ophører pensionsudbetalingen helt eller
delvis med udgangen af den måned, hvori fristen er udløbet.
Pensionsudbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden efter, at
oplysningerne er modtaget. Hvis pensionisten på grund af særlige
omstændigheder
ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningerne inden for den i 1. pkt.
nævnte frist, kan fristen forlænges.
Stk. 3.
Pensionisten
skal oplyse om flytning. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal
henvendelse om fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen.
§ 42.
Hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i
øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten
eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.
§ 43.
Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling
af
personlige tillæg. Tilbagebetaling kan kræves,
1)
når der må ydes
personligt tillæg på grund af uforsvarlig økonomi,
2)
når der på det
tidspunkt, da der ydes personligt tillæg, foreligger forhold, der viser, at
pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale
hjælpen, eller
3)
når en pensionist,
der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker
samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg.
Stk. 2.
I de tilfælde,
der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, kan tilbagebetaling kun kræves, hvis
kommunalbestyrelsen ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten
bekendt med tilbagebetalingspligten.
§ 44.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om frakendelse eller overflytning
til
anden pension,
1)
hvis der er sket en
væsentlig forbedring eller forringelse af erhvervsevnen, jf. § 15,
2)
hvis den personlige
arbejdsindtægt for en pensionist, der har fået tilkendt pension efter
§ 14, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 1 og 2, vedvarende overstiger et beløb
svarende til det dobbelte af grundbeløbet, jf. dog § 15, stk. 3, eller
3)
hvis betingelserne
for pension efter § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, i øvrigt ikke længere er
opfyldt. Tilsvarende gælder for bistands- og plejetillæg og
invaliditetsydelse,
jf. § 16 og § 21.
Stk. 2.
Pensionen kan
bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter
stk. 1 kan ske.
Stk. 3.
Pensionisten kan
selv rejse sag om frakendelse eller ændring af pension.
§ 45.
Indsættes en person til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales
pensionen indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoningen påbegyndes. Hvis
pensionisten inden opholdet fik udbetalt sin pension forud, udbetales
pensionen
indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen
påbegyndes. 1. og 2. pkt. gælder også varetægtsfængsling.
Stk. 2.
Er der rimelig
udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af
omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan den pågældende
dog af pensionen få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og
lign. Under varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 1. pkt. forlænges.
Stk. 3.
Efterfølges
varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af
pensionen,
der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.
Stk. 4.
Får en person
varigt ophold i boformer m.v. efter §§ 92-94 eller § 140 i lov om
social service, udbetales et eventuelt bistands- eller plejetillæg indtil
udgangen af den måned, der følger efter indflytningsmåneden.
Stk. 5.
Socialministeren
kan fastsætte nærmere regler om
1)
udbetaling af
pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der har ophold i
de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1 og 4,
2)
udbetaling af
pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der er anbragt i
pleje i private hjem eller har ophold i et bofællesskab, jf. § 91 i lov
om
social service,
3)
udbetaling af pension
til personer, der har ophold i boformer omfattet af lov om social service,
men
for hvilke der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og
4)
udbetaling af pension
ydet efter lovgivning i et andet land.
§ 45 a.
Udbetaling af pension ophører for personer, som bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
1)
den pågældende er
varetægtsfængslet,
2)
politiet eftersøger
den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
3)
der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
Udbetaling af
pension ophører endvidere for personer, som bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Udbetaling af
pension ophører efter stk. 1 og 2 med virkning fra det tidspunkt, hvor
personen
unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Hvis personen inden
unddragelsen fik sin pension udbetalt forud, udbetales pensionen indtil
udgangen af den måned, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse.
Stk. 4.
Efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales den del af
pensionen, der ikke er udbetalt, mens personen unddrog sig strafforfølgning.
Pensionen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved
døden,
inden der er afsagt dom i sagen.
§ 45 b.
Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om unddragelsen,
når
myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig
strafforfølgning, jf. § 45 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf.
§ 45 a, stk. 2, samtidig modtager pension. For personer med bopæl i
udlandet skal Den Sociale Sikringsstyrelse underrettes.
§ 46.
Krav på pension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for
retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor
beløbet
kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
Stk. 2.
Tilbagebetalingskrav
efter § 42 og § 43, stk. 1, opkræves af kommunen efter regler
fastsat af socialministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder
fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav
udebliver med ydelser.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan inddrive misligholdte tilbagebetalingskrav efter stk. 2 ved
udpantning.
Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan endvidere inddrive misligholdte tilbagebetalingskrav efter stk. 2
ved
indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter
i
kildeskatteloven.
Stk. 5.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive tilbagebetalingskrav efter stk. 2 efter reglerne i
opkrævningsloven.
§ 47.
Dør den ene af to samlevende ægtefæller eller samlevere, der begge modtager
social pension, fortsætter udbetalingen af pensionisternes sammenlagte
pensioner (efterlevelsespension) i en periode svarende til 3 måneder fra
dagen
efter dødsfaldet. Udbetalingen af efterlevelsespension, jf. dog § 31,
stk. 8, sker til den længstlevende pensionist.
Kapitel 7
Beløb og regulering
§ 48.
Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:
1)
Grundbeløb efter
§ 13 udgør 54.204 kr. årligt.
2)
Fradragsbeløb i den
opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 25, stk. 5, udgør 230.300
kr.
for enlige og 156.200 kr. for gifte.
3)
Pensionstillæg efter
§ 13 udgør for enlige, jf. stk. 2, 2. pkt., 54.564 kr. årligt og
for
andre 25.464 kr. årligt.
4)
Fradragsbeløbet i den
opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social
pension, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op
til 159.000 kr.
5)
Fradragsbeløb i den
opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 26, stk. 4, udgør 50.800 kr.
for enlige og 102.000 kr. for gifte og samlevende.
6)
Fradragsbeløb i den
opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 26,
stk.
5, udgør 14.700 kr. for enlige og 29.100 kr. for gifte og samlevende.
7)
Invaliditetsbeløb
efter § 13, nr. 1 og 2, udgør 26.364 kr. årligt, dog 22.464 kr., hvis
pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller
2, eller invaliditetsydelse.
8)
Invaliditetsydelse
efter § 21 udgør 26.532 kr. årligt, dog 21.552 kr. årligt, hvis
pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller
2, eller invaliditetsydelse.
9)
Erhvervsudygtighedsbeløb
efter § 13, nr. 1, udgør 36.396 kr. årligt, dog 26.328 kr., hvis
pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1.
10)
Førtidsbeløb efter
§ 13, nr. 3, udgør 13.788 kr. årligt.
11)
Bistandstillæg efter
§ 16, stk. 1, udgør 27.540 kr. årligt.
12)
Plejetillæg efter
§ 16, stk. 2, udgør 54.972 kr. årligt.
13)
Formuegrænsen for
tildeling af helbredstillæg efter § 18 udgør 53.100 kr.
14)
Minimumsbeløb for
udbetalt pension efter § 29, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.
Stk. 2.
Ved fastsættelse
af pensionen anses gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem
parterne er ophævet. Personer, der lever i et samlivsforhold, betragtes ikke
som enlige ved udbetaling af pensionstillæg, jf. stk. 1, nr. 3, ved
opgørelse af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personligt tillæg og
helbredstillæg, jf. § 26, og ved fradrag i den opgjorte indtægt efter
stk. 1, nr. 5 og 6.
Stk. 3.
De beløb, der er
nævnt i stk. 1, samt i § 60, reguleres én gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen
sker første gang den 1. januar 2004.
Stk. 4.
De beløb, der er
nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 7-12 og 14, samt § 60, afrundes til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-6
og 13, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 5.
Det beløb, der
medfører, at personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg
efter
§ 18 nedsættes med 1 pct., jf. § 29, stk. 3, beregnes som
differencen
mellem fradragsbeløbet efter § 48, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet
efter
§ 48, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige
og et beløb for gifte og samlevende.
Kapitel 10
Administration m.v.
§ 53.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen varetager administrationen af denne
lov,
jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
Opgørelsen
af indtægtsgrundlag efter § 25, stk. 1, foretages af told- og
skatteforvaltningen
på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede indkomstår. Opgørelsen
anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
Stk. 3.
Skatteforvaltningslovens
regler om klage over afgørelser om forskudsregistrering af indkomst finder
tilsvarende anvendelse på afgørelser om indtægtsgrundlaget.
§ 54.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse og udbetaling af ydelser
efter denne lov, herunder
1)
fra hvilket tidspunkt
en sag er påbegyndt,
2)
om betingelserne er
opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af førtidspension,
invaliditetsydelse og tillæg efter §§ 16, 17 og 18,
3)
fra hvilket tidspunkt
betingelserne for tilkendelse, ændring eller frakendelse er opfyldt,
4)
om en sag skal
genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, der fastsættes af
kommunalbestyrelsen, eller
5)
om pension skal
bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse kan
ske.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
afgør, om betingelserne for tilkendelse af pension er opfyldt ved afgørelse
om
fortsat ret til dagpenge, jf. § 23, stk. 1, nr. 2 i lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
kan træffe afgørelse om, at retten til pension efter § 14 skal være
hvilende. En eventuel fastsat frist for genoptagelse af sagen efter
stk. 1, nr. 4, gælder uafhængigt af afgørelsen om hvilende pension.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen
kan bestemme, at sagen bortfalder, eller at ydelsen inddrages i de tilfælde,
hvor en person ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3
i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, optræning eller
andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre
erhvervsevnen væsentligt.
§ 55.
Socialministeren kan fastsætte regler om fradrag i pensionen for beløb, som
pensionisten har modtaget i pension efter udenlandsk lovgivning i det
tidsrum,
for hvilket der beregnes pension efter denne lov.
§ 56.
Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse kan udøve de beføjelser, som
kommunerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter afsnit
III, kapitel 3, i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale
sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres
familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Det samme gælder for
pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.
Stk. 2.
Ved udøvelse af
de beføjelser, der er nævnt i stk. 1, finder § 24, stk. 2 og 3, ikke
anvendelse på personer med bopæl i udlandet.
Stk. 3.
Socialministeren
fastsætter nærmere regler om varetagelse af administration af pension for
personer, der har bopæl i udlandet, herunder regler om overførsel af
kommunernes kompetence til Den Sociale Sikringsstyrelse.
Kapitel 11
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 57.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Samtidig ophæves
§ 6, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov
om
social pension og andre love. (Førtidspensionsreform).
Stk. 3.
Lovens
§ 25, stk. 1, nr. 1, har virkning for aktier, køberetter til aktier og
tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. juli 2003 eller senere, jf.
dog
§ 17, stk. 6, i lov nr. 394 af 28. maj 2003 om ændring af ligningsloven
og
forskellige andre love. (Forbedring af vilkårene for
medarbejderaktieordninger). For aktier, køberetter til aktier og
tegningsretter
til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, finder de hidtil gældende
regler i ligningsloven, herunder reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C,
fortsat anvendelse.
§ 58.
Administrative forskrifter udstedt efter den tidligere lov om invalidepension
og førtidspension m.v. forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler fastsat efter denne lov.
§ 59.
Personer under 67 år med dansk indfødsret, der den 1. oktober 1984 modtager
fuld førtidspension efter § 3, stk. 3 og 4, i lov om invalidepension og
førtidspension m. v., har ret til at få udbetalt pension i udlandet som
hidtil.
§ 60.
Husligt bistandstillæg udbetales til invaliditetsydelsesmodtagere, som havde
ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 9.732 kr. årligt, jf.
§ 48.
§ 61.
Til enlige personer, der i december 1993 modtog invaliditetsydelse samt
bistands- eller plejetillæg efter § 18, jf. § 16 og § 49, stk.
2, 2. pkt., i lov om social pension, som gældende indtil 1. januar 2003,
udbetales et tillæg, der årligt udgør 29.928 kr. Tillægget reguleres efter
reglerne i § 48, stk. 3, jf. stk. 4, og udgiften hertil afholdes efter
reglerne i § 52, stk. 1, jf. § 14 i lov nr. 399 af 6. juni 1991 om
ændring af den sociale styrelseslov og lov om social pension m.v.
(Omlægninger
af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestruktur
m.v.).
§ 62.
Til førtidspensionister, som den 1. januar er bosiddende i kommuner, hvor
summen af kommune, amts- og kirkeskatteprocenten overstiger 33,8, udbetales
et
tillæg, der årligt udgør 59 kr. for enlige og 34 kr. for andre for hver 0,1
procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter afrunding til en
decimal overstiger 33,8. Tillæg oprundes til nærmeste kronebeløb, der er
deleligt med 50. Tillæg udbetales ikke, hvis det før oprunding udgør mindre
end
250 kr. for enlige og 150 kr. for andre.
Stk. 2.
De procenter,
der er nævnt i stk. 1, forhøjes pr. 1. januar 2004 med 0,4 procentpoint og
herefter årligt pr. 1. januar med yderligere 0,4 procentpoint.
Stk. 3.
Beløbene i stk.
1 reguleres ikke efter reglerne i § 48, stk. 3, jf. stk. 4. Udgiften til
tillæg afholdes af staten.
§ 63.
Pensionstillæg til enlige efter § 48, stk. 1, nr. 3, og tillæg efter
§ 62 udbetales også til personer, der før den 26. april 1990 var ugifte
eller separerede og havde ret til førtidspension, medmindre et nyt
samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt eller senere.
§ 64.
Til personer, der har opnået ret til pension efter den 1. januar 1999,
udbetales pensionen månedsvis bagud. Til personer, der har opnået ret til
førtidspension den 1. januar 1999 eller tidligere, udbetales pensionen
månedsvis forud.
Stk. 2.
Til personer,
der har opnået ret til førtidspension efter den 1. januar 1999, og som forud
har modtaget forudbetalt løn eller forudbetalt offentlig forsørgelsesydelse,
udbetales en ekstra måneds pension for den første måned, for hvilken der
udbetales pension. Den ekstra måneds pension udbetales forud.
§ 65.
For personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, kan pension, jf.
§ 1, tilkendes indtil det 67. år.
Stk. 2.
Uanset § 36
overgår personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, og som har ret
til
førtidspension eller invaliditetsydelse, fra den 1. i måneden efter det
fyldte
67. år til at modtage folkepension.
Stk. 3.
Personer, der
fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, og som har ret til førtidspension
eller invaliditetsydelse, overgår fra den 1. i måneden efter det fyldte 65.
år
til at modtage folkepension.
Stk. 4.
Personer, der er
omfattet af stk. 3, som har fået tilkendt førtidspension eller
invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002, og som
umiddelbart
inden det fyldte 65. år modtager førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller
erhvervsudygtighedsbeløb, jf. § 13, bevarer fortsat disse tillæg som 65-
og 66-årige. Staten afholder udgifterne til de tillæg, der ydes til
folkepensionister som 65- og 66-årige. Erhvervsudygtighedsbeløbet indgår ikke
i
opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg
efter
§ 29 i lov om social pension.
§ 66.
For førtidspensionister, der inden den 1. januar 2001 har forringet deres
økonomiske stilling ved bortgivelse eller lignende dispositioner, finder
§§ 28 og 29 i lov om social pension som gældende indtil 1. januar 2001
anvendelse.
§ 67.
Staten afholder kommunernes udgifter til førtidspension, invaliditetsydelse
og
bistands- og plejetillæg til personer under 67 år, hvis afgørelse om ret til
pension er truffet inden den 1. januar 1992, samt hvis kommunen inden denne
dato har afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet.
Stk. 2.
Staten afholder
50 pct. af kommunernes udgifter til de i stk. 1 nævnte pensioner til personer
under 60 år, hvis afgørelse om ret til pension er truffet efter den 1. januar
1992, samt hvis kommunen efter denne dato har afgivet indstilling til
revaliderings- og pensionsnævnet. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 1.
januar 1992 afgiver indstilling om forhøjelse af en allerede tilkendt
pension,
afholder staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen. Staten afholder
kommunernes udgifter til de i stk. 1 nævnte pensioner til personer, der er
fyldt 60 år.
Stk. 3.
Staten afholder
udgifterne til pension til personer, der den 1. januar 1992 har ophold i en
institution efter bistandslovens § 112, stk. 1, og som får tilkendt
pension efter dette tidspunkt.
Stk. 4.
Staten afholder
50 pct. af kommunernes udgifter til de i stk. 1 nævnte pensioner til personer
under 67 år, hvis afgørelsen om pension er truffet den 12. juni 1997 eller
senere. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 12. juni 1997 træffer afgørelse
om forhøjelse af en allerede tilkendt pension, afholder staten 50 pct. af
udgifterne til forhøjelsen.
Stk. 5.
Staten afholder
35 pct. af kommunernes udgifter til de i stk. 1 nævnte pensioner til personer
under 67 år, hvis afgørelse om pension er truffet den 1. januar 1999 eller
senere. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 1. januar 1999 træffer
afgørelse
om forhøjelse af en allerede tilkendt pension, afholder staten 35 pct. af
udgifterne
til forhøjelsen.
§ 68.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 319 af 5. maj 2004 indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 26.
Lovændringen angår opsat pension og justering af optjeningsregler.)
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2004.
Stk. 2.
Anmodning om
opsætning af folkepension efter § 1, nr. 7, der indgives inden udgangen
af
juli måned 2004, kan få virkning fra den 1. juli 2004, dog tidligst fra det
tidspunkt, hvor folkepension kan udbetales, jf. § 33, stk. 1, i lov om
social pension.
Lov nr. 1431 af 22. december 2004 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§ 18. Lovændringen angår ændring af regler om tilskud til lægemidler.)
§ 5
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. april 2005. Dog træder § 7 b, stk. 3 og 4, og
§ 7 c, stk. 1, som indsat ved § 1, nr. 1, i kraft den 1.
januar
2005.
Stk. 2.
§ 2 i
lov nr. 290 af 28. april 2004 om ændring af lov om offentlig sygesikring.
(Ændring af medicintilskudsregler) ophæves den 1. april 2005.
Lov nr. 1450 af 22. december 2004 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§ 37 a. Lovændringen angår udvidelse af den personkreds, der er
berettiget
til plejevederlag ved pasning af nærstående døende.)
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 2005.
Lov nr. 327 af 18. maj 2005 indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 34,
45, 45 a, 45 b og 64. Lovændringen angår ophør af udbetaling af social
pension
og andre ydelser ved unddragelse af strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse.)
§ 13
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 2.
Loven har
virkning for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse den 1. juli 2005 eller senere.
Stk. 3.
Hvis
pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil
gældende
regler i § 46 i lov om social pension, genoptages pensionsudbetalingen
ved
opholdets ophør efter de hidtil gældende regler i lovens § 34.
Stk. 4.
Hvis
pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil
gældende
regler i § 45 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., genoptages pensionsudbetalingen ved opholdets
ophør efter de hidtil gældende regler i lovens § 34.
Lov nr. 428 af 6. juni 2005 indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 53.
Lovændringen angår konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.)
§ 125
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 69 træder dog
tidligst i kraft på det eller de tidspunkter, som skatteministeren fastsætter
som ikrafttrædelsestidspunkt for lov om beskatning af søfolk eller de
relevante
dele af den nævnte lov, jf. lovens § 17.
Stk. 2.
Loven ha
r
virkning fra den 1. november 2005. § 70, nr. 1, og
§ 104 har dog virkning fra lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Lov nr. 431 af 6. juni 2005 indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 46.
Lovændringen angår forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for
inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af
digitale lønsedler.)
§ 85
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.