Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Endelig afgørelse om Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0139

Ikke kritik af Information for boganmeldelse

En person klagede til Pressenævnet over en boganmeldelse, der blev bragt i Information. Personen klagede over, at anmeldelsen indeholdt ukorrekte oplysninger, idet det blandt andet fremgik, at personen gentagne gange blev tvangsindlagt på grund af udeblivelse fra møder i forbindelse med hans behandlingsdom, hvilket ikke er i overensstemmelse med bogens handling. Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt forløbet havde været gengivet mere præcist, men fandt efter en samlet vurdering ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Information. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der var tale om en kort præsentation af et større værk, og udtalte, at en boganmeldelse er et udtryk for anmelderens subjektive vurdering.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en boganmeldelse med overskriften ”Fejlbehandlet” bragt i Information den 23. marts 2018 samt en forkortet udgave af samme boganmeldelse med overskriften ”[Klager]s ”[Bogtitel]” er mest interessant, når den løfter blikket fra enkeltsagen og beskriver livet som indlagt med behandlingsdom”, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Information har bragt ukorrekte oplysninger.

1 Sagsfremstilling

Information bragte den 23. marts 2018 en boganmeldelse med overskriften ”Fejlbehandlet” på side 9 i den trykte udgave af Information. Der er tale om en anmeldelse af [Klager]s bog ”[Bogtitel]”, der udkom den 13. marts 2018.

Boganmeldelsen havde underrubrikken:

”[Klager] anklager. ”

Af boganmeldelsen fremgik følgende:

”Det er ikke, fordi den ikke er nogenlunde velskrevet, [Klager]s nye bog [Bogtitel], alligevel giver det ikke meget mening at anmelde den som litteratur. Som han selv skriver, så er den snarere et vidnesbyrd, et anklageskrift mod et system, som gjorde en ung mand fortræd. Og det helt uden grund, i al fald når han selv fortæller om det.

I 2007 kom [Klager] i klammeri først med nogle dørmænd, siden et par politifolk.

For at slippe for at komme i fængsel, sådan må man forstå det, spiller han derefter psykisk syg. Det skulle han aldrig have gjort. Så får han en behandlingsdom på fem år, og bliver - fordi han glemmer at komme til møder med sine behandlere - igen og igen hentet af politiet og tvangsindlagt.

De indlæggelser strukturerer bogen. I løbet af dens knap 300 sider bevæger man sig fra den første til den sjette og sidste. Men fordi der alligevel ingenting sker på de forskellige afdelinger, og fordi [Klager]s beretning brydes op af udklip fra hans journal, som er placeret mere eller mindre hulter til bulter, så føles bogen som én lang stilstand. Som en kværn, det ikke er til at slippe ud af.

Det er ikke ment som en kritik. Det giver vel et godt billede af tiden som indlagt, følelsen af total formålsløshed, af at være fanget i et bureaukratisk mareridt. Intet kan ændre på ens situation. Har man først fået en behandlingsdom, så bliver enhver ansats til opsætsighed tolket som et sygdomstegn. Så er systemet ikke synderligt generøst i dets tolkning af ens adfærd.

Og [Klager] er, sådan fortæller han det, vred og aggressiv, fuld af foragt over for personalet.

”Kontakten har været præget af at pt. mener at have ”patent på sandheden”, og at alle andre er stort set nogle tabere” - sådan skriver en psykiater i hans journal, og det er svært ikke at give ham lidt ret. Der er noget rethaverisk og arrogant over den stemme, man møder i [Bogtitel]. Man aner konturerne af en provinsdesperado, der er helt uden vilje til at se sig selv udefra.

Uanset hvad: Som anklageskrift er [Bogtitel] selvfølgelig en ensidig historie, hvilket jo ikke vil sige, at den er usand. Men som bog er den mest interessant, når den løfter blikket fra enkeltsagen og beskriver livet som indlagt med behandlingsdom. [Klager] har et godt blik for, hvordan personalets joviale gemytlighed dækker over en magt, de ikke vil stå ved.

Deres forlorne venskabelighed dækker over deres forsøg på at afrette de indlagte. Og som indlagt kan man virkelig intet stille op, heller ikke når plejerne er smålige og urimelige.

Sådan er det, uanset om man er uskyldig eller ej. Anmeldes? Det skulle da være til politiet, sådan lyder den gamle vittighed. Men det har [Klager] prøvet, det fik han ikke noget ud af, nu prøver han at ændre noget ad denne vej.

[Bogtitel] [Klager] Gladiator 288 sider 300 kroner. ”

Boganmeldelsen blev desuden bragt den 23.marts 2018 på Informations hjemmeside information.dk i en forkortet udgave med overskriften ”[Klager]s ”[Bogtitel]” er mest interessant, når den løfter blikket fra enkeltsagen og beskriver livet som indlagt med behandlingsdom”.

Boganmeldelsen havde underrubrikken:

”[Bogtitel]” er et vidnesbyrd, et vredt og aggressivt anklageskrift mod et system, som gjorde en ung mand fortræd. ”

Til artiklen var der indsat et billede af [Klager], der ses siddende ved et bord med et glas og et askebæger foran sig.

Til billedet er der indsat følgende tekst:

”Som bog er ”[Bogtitel]” mest interessant, når den løfter blikket fra enkeltsagen og beskriver livet som indlagt med behandlingsdom. ”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 3. juni 2018.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har anført, at Informations anmelder har gengivet forkerte oplysninger i anmeldelsen af hans bog ”[Bogtitel]”.

[Klager] har anført, at når Informations anmelder skriver, at bogens hovedperson [[Klager], Pressenævnet] indlægges i henhold til sin behandlingsdom, fordi han udebliver fra sine møder, er det ikke i overensstemmelse med bogens handling. [Klager] har anført, at det tydeligt fremgår både af teksten i bogen samt af en grafisk fremstilling over forløbet, at der er tale om indlæggelser af seks vidt forskellige årsager.

[Klager] har oplyst, at han er klar over, at en boganmeldelse er af subjektiv karakter, men at det ikke er baggrunden for hans klage. Baggrunden for klagen er, at ”det forløb, der beskrives i bogen, er blevet maltrakteret og forsimplet til en ganske uvedkommende bagatelsag, der ikke har noget at gøre med den faktiske fortælling”.

[Klager] har anført, at når det af boganmeldelsen fremgår, at ”så får han en behandlingsdom på fem år, og bliver – fordi han glemmer at komme til møder med sine behandlere – igen og igen hentet af politiet og tvangsindlagt”, er det ikke korrekt.

Bogen handler ikke om ”en drivert, der ikke kan finde ud af at passe sine møder med sine ”behandlere””, men derimod en bog, der omhandler en serie af indlæggelser, der sker af mere og mere groteske årsager – en udlejers indgivelse af falsk anmeldelse om dødstrusler, sagen gået tabt i systemet, et digt publiceret på Facebook, en kommunikationsfejl mellem en underviser på journalisthøjskolen og Kriminalforsorgen.

[Klager] har henvist til et journalcitat, hvoraf det fremgår, at: ”29.08.2012, [Bynavn A]. Det viser sig, at der har været et behandlingsslip i mere end 6 måneder, efter at pt. flyttede fra [Bynavn B] til [Bynavn C]. Faktisk fra september 2011 til maj 2012 har han ikke haft kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. Han er til forvisitationssamtale i DPC [Distrikt Psykiatrisk Center, Pressenævnet] under PCK [Psykiatrisk Center [Bynavn C], Pressenævnet], men passer ikke sine tider, flytter i mellemtiden, og pt. mener selv, at han ikke har modtaget breve og indkaldelser.

[Klager] har i forlængelse heraf anført, at han konstant er i kontakt med det psykiatriske system – der naturligvis er gjort opmærksom på, at han, som det klart er beskrevet i bogen, flytter til [Bynavn C] – men at han ikke har hørt fra systemet i mange måneder, da han pludselig bliver hentet af politiet. Årsagen er, at han ikke har modtaget breve og indkaldelser, da han er flyttet til en anden adresse i [Bynavn C], hvor han ikke kunne have folkeregisteradresse.

[Klager] har anført, at det derfor ikke er korrekt, når det fremgår af anmeldelsen, at ”… [Klager] flytter fra [Bynavn B] til [Bynavn C] uden at tænke på at meddele det til det system, der varetager hans behandlingsdom, og at de derfor ikke har kunnet få fat i ham over længere tid”.

For så vidt angår den kommunikationsfejl, hvor en medarbejder i Kriminalforsorgen misforstod en henvendelse fra en underviser på Journalisthøjskolen, har [Klager] forklaret, at tekststykket er et journalcitat fra den første indlæggelsessamtale, og at det rettelig fremgår, at hovedpersonen ”medbringer et brev, han har modtaget i går med indkaldelse til samtale i lokalpsykiatrien den 12/3, og han forstår ikke, hvorfor han så skal indlægges nu.

[Klager] har endvidere anført, at anmeldelsens ”tilskæring” er så grov, at han ikke kan tro, at den falder under ”anmelderiets lod”.

[Klager] har præciseret, at det er korrekt, at bogens hovedperson i starten af bogen sørger for at få en behandlingsdom i stedet for en almindelig dom, fordi han får at vide, at det betyder, han blot vil skulle møde op til et møde en gang i mellem, men at hovedpersonen hurtigt lærer, at det ikke er sådan, det fungerer. At bruge dette som argument til at tro, at hovedpersonen udelukkende indlægges på baggrund af udeblivelser fra møder, tyder på en særdeles sløset læsning.

[Klager] har desuden henvist til – og vedlagt som bilag – en grafisk fremstilling fra bogen, der illustrerer hele behandlingsdommens forløb, hvoraf blandt andet hans indlæggelser fremgår. Det fremgår af oversigten, at han den 19. februar 2009 indlægges ”på foranledning af ledende overlæge [Person A]. ”, den 14. maj 2009 indlægges på ”baggrund af et digt publiceret på Facebook”, den 22. marts 2010 indlægges ”grundet udeblivelse fra møde i Kriminalforsorgen”, den 3. maj 2010 indlægges ”efter beslutning af overlæge [Person B]. ”, den 10. august 2012 indlægges ”efter sagen i forbindelse med flytning til Region Hovedstaden har været forsvundet i systemet” og den 3. november 2012 indlægges ”efter udlejers indgivelse af falsk anmeldelse om dødstrusler.

Afslutningsvis har [Klager] anført, at hans klage ikke er en klage over anmeldelsen som helhed, men det faktum, at anmeldelsen beskriver et forløb, der ikke finder sted, og erstatter selve bogens forløb med et selvopfundet forløb, der ”forekommer latterligt”.

2.2 Informations synspunkter

God presseskik

Korrekt information

Information har anført, at en anmeldelse er en subjektiv genre, hvor man ikke kan forvente, at få forelagt en eventuel kritik forud for offentliggørelsen.

Information har desuden anført, at Informations anmelder naturligvis har læst det anmeldte værk, inden han skrev anmeldelsen.

For så vidt angår beskyldningen om, at anmelderen skulle have fejllæst bogen, har Information anført, at anmelderens formulering om, at bogens hovedperson ”glemmer at komme til sine møder”, er en tilskæring af et forløb, der er udfoldet mere detaljeret i bogen, hvilket er anmelderiets lod. Der er dog ikke tale om en forkert fremstilling.

I forlængelse heraf har Information anført, at det allerede i bogens begyndelse [bogen s. 25, Pressenævnet] fremgår, at [Klager] og hans veninde har en forestilling om, at en behandlingsdom handler om, at ”dukke op til et møde en gang imellem”, og at så længe man gør det, vil man ikke blive generet af dommen. [Klager] og behandlingssystemet er allerede ved den første indlæggelse uenige om, hvornår og hvordan de skal mødes. Af bogens side 40 fremgår det, at en læge orienterer [Klager] om, at ”beslutningen for indlæggelsen ligger i dommen”, men at [Klager] på det tidspunkt mener, at han bare skal møde til en samtale en anden dag. Senere i bogen fremgår det, at [Klager] flytter fra [Bynavn B] til [Bynavn C] uden at tænke på at meddele det til det system, der varetager hans behandlingsdom, hvilket medfører, at [Klager] ikke har været mulig at komme i kontakt med. Dette understøttes af bogens side 114, hvoraf det fremgår, at ”Han er til forvisitationstider i DPC under PCK, men passer ikke sine tider, flytter i mellemtiden”, og at [Klager] på baggrund af dette forløb indlægges igen.

Information har desuden anført, at anmeldelsen stiller sig sympatisk over for [Klager]s sag og hans forestilling om, at han er offer for en slags ”selvpåført justitsmord”, og at anmeldelsen selvsagt også betoner, at bogen har karakter af et partsindlæg.

Afslutningsvis har Information anført, at [Klager] ikke på noget tidspunkt efter offentliggørelsen af anmeldelsen har anmodet om genmæle, og således ikke er blevet nægtet at formulere en indsigelse.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

God Presseskik

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at Information i forbindelse med en anmeldelse af hans bog ”[Bogtitel]” har bragt ukorrekte oplysninger.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1.

Det er Pressenævnets opfattelse, at boganmeldelser er udtryk for anmelderens subjektive oplevelse og vurdering af det anmeldte. En boganmeldelse er i sin form kommenterende og kan indeholde bemærkninger af kritisk og personlig karakter.

Af boganmeldelsen fremgår det blandt andet, at:

”… [Klager] flytter fra [Bynavn B] til [Bynavn C] uden at tænke på at meddele det til det system, der varetager hans behandlingsdom, og at de derfor ikke har kunnet få fat i ham over længere tid. ”

Og:

”Så får han en behandlingsdom på fem år, og bliver - fordi han glemmer at komme til møder med sine behandlere - igen og igen hentet af politiet og tvangsindlagt. ”

[Klager] har klaget over, at disse formuleringer ikke er i overensstemmelse med bogens handling.

Det fremgår af sagens oplysninger, at [Klager] flyttede fra [Bynavn B] til [Bynavn C], men at myndighederne var vidende herom, men også at han i en periode boede på en adresse, hvor han ikke kunne have folkeregisteradresse. Det fremgår desuden af sagens oplysninger, at [Klager] blev tvangsindlagt gentagne gange, heraf i hvert fald én gang på grund af udeblivelse fra et møde.

Pressenævnet finder, at formuleringen i anmeldelsen kan give et misvisende indtryk af, at [Klager] flyttede uden at give myndighederne besked herom, samt at samtlige af [Klager]s indlæggelser skyldtes udeblivelse fra møder. Nævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt årsagen til indlæggelserne havde været gengivet mere præcist, som beskrevet i bogen.

Nævnet må imidlertid lægge til grund, at [Klager] på et tidspunkt havde bopæl på en adresse, hvor han ikke havde folkeregisteradresse, og at han i hvert fald i et tilfælde blev indlagt på baggrund af udeblivelse fra et møde. På denne baggrund, og da en boganmeldelse er et udtryk for anmelderens subjektive vurdering, ligesom der er tale om anmelderens korte præsentation af et større værk, finder Pressenævnet efter en samlet vurdering ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Information.

Afgjort den 23. oktober 2018