Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Endelig afgørelse om Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0101

Sundhedspolitisk Tidsskrift får kritik for artikelserie om professor

Sundhedspolitisk Tidsskrift udsendte i en periode fra marts 2017 til februar 2018 flere kritiske artikler om en professor. Professoren klagede til Pressenævnet over en lang række forhold i artikelserien.

Under Pressenævnssagen erkendte Sundhedspolitisk Tidsskrift, at mediet havde bragt faktuelt forkerte oplysninger i nogle af artiklerne. Sundhedspolitisk Tidsskrift bragte i den anledning en berigtigelse på sin hjemmeside. Pressenævnet fandt, at den foretagne berigtigelse var utilstrækkelig, og nævnet udtalte kritik. Nævnet kritiserede også Sundhedspolitisk Tidsskrift for i en enkelt af artiklerne unødvendigt at have bragt helbredsoplysninger vedrørende professoren, samt for ikke at have forelagt kritiske udsagn for professoren forud for offentliggørelsen af en anden af de påklagede artikler.

Pressenævnet fandt ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Sundhedspolitisk Tidsskrift.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over 13 artikler bragt på sundhedspolitisktidsskrift.dk i perioden fra den 31. marts 2017 til den 23. februar 2018, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at de påklagede artikler og kommentarer indeholder ukorrekte og krænkende oplysninger.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 2018-80-0107, [Klager] mod Medicinsk Tidsskrift. Sundhedspolitisk Tidsskrift og Medicinsk Tidsskrift udgives af samme medievirksomhed og har samme chefredaktører.

1 Sagsfremstilling

Den 31. marts 2017 bragte Sundhedspolitisk Tidsskrift fem artikler om [Klager]; artiklerne ”Privat hjemmeside for offentlige midler”, ”Privat forsikring – betalt af det offentlige”, ”Scorer privat genvist på skattelydernes regning- må man det [Klager]? og kommentarerne ”PR-ture på statens regning” og ”[Klager] bruger [Forskningscenteret]-penge til at fremme private forretninger”.

Kommentaren ”PR-ture på statens regning” har følgende underrubrik:

”KOMMENTAR: Når professor [Klager] rejser verden rundt, er det i høj grad for at promovere sine egne bøger. Imidlertid betales hans rejseudgifter af det offentlige. Og der går ingen indtægter den anden vej.

Herefter fremgår blandt andet:

”En af Danmarks mest berejste læger er professor [Klager]. Han er konstant på farten og ofte for at tale om sine egne bøger og de budskaber, han sender med dem – men flyudgifter og andre transportudgifter er betalt af den finanslovsbevilling, som årligt gives til [Forskningscenteret], hvor han er direktør.

[…]

[Klager] er en af dansk forsknings mest internationalt kendte og citerede profiler, der – som vi har dokumenteret i en tidligere artikel – i årevis har anvendt skatteydernes penge på at promovere salget af de bøger, han har skrevet som privatperson. Alle indtægter er gået til ham selv, og har samlet set indbragt ham forfatterhonorarer på skønsmæssigt mindst en halv mio. kr., men mere sandsynligt over en mio. kr.

På rejserne til oversøiske lande rejser [Klager] ofte på business class eller 1. klasse. Det tillader Rigshospitalets regler ganske vist ikke. Men [Klager] har en lægeerklæring, han kan henvise til, og som angiveligt handler om en reumatologisk lidelse.

Når Rigshospitalet har betalt for rejser, der også vedrører hans bøger, er det, fordi [Klager] tilsyneladende ikke har fortalt hele sandheden om, hvad de handlede om. En af de ture, hvor det er tydeligt, at det primære formål med rejsen er promovering af hans egne bøger, gik i 2015 til Australien. Her turnerede han landet rundt og nåede bl.a. til Adelaide, Melbourne, Sydney og Brisbane. Han var bortrejst – på fuld løn – fra 7. til 21. februar, i alt 15 dage, plus at han tilbragte en ekstra dag i Dubai. Om sin turne rundt i Australien skriver han selv til Rigshospitalets ledelse, at det handler om ’møder med mine kollegaer i [Forskningsnetværket]’, og at han skulle ’undervise på universiteter i fem byer’. ”

I kommentaren er indsat en faktaboks med følgende indhold:

Flere rejser

Blandt [Klager]s øvrige rejseaktiviteter i disse år, som også primært handler om hans bøger, men betales af det offentlige, er bl.a. ture til Irland, London og Aarhus. Her ser det ud som følger:

[…]

Aarhus

4. marts 2014 kl. 17 holder [Klager] et foredrag for Jyllands-Postens læsere i Den Gamle By. Det handler om: ’[Bogtitel 1]. ’ [Forskningscenteret] betaler alle transportomkostninger fra [Klager]s bopæl i Rungsted til Aarhus Hovedbanegård. Han rejser på 1. klasse og bliver i Aarhus en dag.

London

30. april 2014 er [Klager] i London for bl.a. at holde et foredrag om sin bog. Til Rigshospitalet oplyser han, at han er til ’arbejdsmøde’ med [Professor 1] og [Professor 2], om vort forskningssamarbejde om antidepressiva. ’ Alt betales af Rigshospitalet. ”

Kommentaren ”[Klager] bruger [Forskningscenteret]-penge til at fremme private forretninger” indledes med følgende underrubrik:

”KOMMENTAR. I årevis har professor og direktør for [Forskningscenteret], [Klager], fået finansieret en lukrativ privat forretning med bogudgivelser m.m. ved hjælp af penge hentet i skatteydernes lommer. ”

Af kommentaren fremgår herefter blandt andet:

”[…]

Tilsammen har udgifterne været betragtelige. For i de senere år har [Klager] rejst jorden rundt med fly på business class eller 1. klasse, hvor turene langt hen ad vejen har handlet om at promovere hans egne bøger. Samtidig kan det konstateres, at der aldrig er gået en eneste indtægtskrone retur til Rigshospitalet.

[…]”

Den 24. april 2017 bragte Sundhedspolitisk Tidsskrift artiklerne ”Rigshospitalet gransker [Klager]s regnskaber” og ”Ekspert: Skatteproblemer hvis [Klager] får dækket promotion”.

Herefter bragte Sundhedspolitisk Tidsskrift den 7. december 2017 tre artikler om [Klager]. Artiklen ”EU-ombudsmanden tilbageviser [Klager]s klager” har følgende underrubrik:

” og tre andre personer med [Klager] i spidsen får den ene afvisning efter den anden af EU´s ombudsmand. ”

Af artiklen fremgår blandt andet:

”Dels får de ikke medhold i kritikken af den måde, som EMA har behandlet HPV-rapport fra 2015 på. EMA var hverken partisk eller lukket, som klagen lød på, lyder det i afgørelse fra Ombudsmanden. Og dels får de ikke medhold i deres kritik af, at direktøren for det europæiske lægemiddelagentur EMA, den italienske professor Guido Rasi, manglede at deklarere sine interesser i medicinalindustrien, da han kom til EMA i 2011. Guido Rasi havde ingen økonomiske interesser, som burde deklareres, fastslår Ombudsmanden i en anden afgørelse.

[…]”

I artiklen er der indsat en boks med følgende rubrik: ”[Klager]s kommentar til kritikken i Sundhedspolitisk Tidsskrift”. Herefter fremgår følgende:

”[Klager] har ikke ønsket at kommentere denne artikel. Sundhedspolitisk Tidsskrift sendte alle artiklerne til ham fredag 1. december kl. 08.48 om morgenen med frist til at svare tirsdag 5. december kl. 12.00. Vores telefoniske henvendelser er ikke blevet besvaret, og vi har også på [Forskningscenteret] forsikret os om, at vi har anvendt den rigtige emailadresse. Derefter vi igen sendt artiklerne tirsdag 5. december med ny frist onsdag 6. december kl. 12.00, men vi har stadig ikke hørt fra [Klager]. Derfor publicerer vi nu artiklerne uden hans kommentarer - så snart vi modtager kommentarer, vil de blive publiceret. ”

Den 7. december 2017 blev artiklen ”Kræftens Bekæmpelse: [Forskningscenteret] manipulerer og vildleder bevidst danske kvinder” endvidere bragt. Til artiklen er indsat en tilsvarende boks med overskriften ”[Klager]s kommentar til kritikken i Sundhedspolitisk Tidsskrift”. Af artiklen fremgår blandt andet:

”[…]

En oplysningsstrategi om mammografiscreening, herunder en pjece rettet til kvinder om brystkræft, får nu Niels Kroman til at bruge ord som ’manipulation, vildledning og at tale mod bedre vidende. ’

[Forskningscenteret] har bl.a. på sin hjemmeside liggende en pjece, som henvender sig til kvinder, som han mener indeholder konklusioner, som kan være direkte skadelige for kvinderne og derfor ikke må stå uimodsagt.

Centret argumenterer bl.a. for, at ingen screenings- eller vaccinationsprogrammer har nogen effekt, og den holdning er dybt useriøs, mener han.

Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse, har dissekeret den alternative pjece for fejl og mangler, og han bakkes op i kritikken af Elsebeth Lynge, professor på Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet.

Niels Kroman siger, at der i pjecen bruges tal, som ingen andre forskere kender til.

Pjecen fra [Forskningscenteret], der er en del af centrets informationsstrategi til den danske befolkning, er ikke opdateret siden 2012, selvom der er kommet adskillige nye forskningsresultater siden. I den seneste udgave refereres f.eks. til en undersøgelse fra 2002, selv om denne er opdateret i 2009 – og faktisk yderligere opdateret i 2016.

”Når de holder fast i tallene fra 2002, kan jeg ikke se anden forklaring, end at de hænger bedre sammen med deres dagsorden. Men det er simpelthen manipulation og vildledning at beholde gamle oplysninger, som sidenhen er ændret i nyere undersøgelser. Det er ikke i orden,” siger Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse.

Hans konklusioner på gennemgangen af den alternative pjece er især tre:

Det er vildledning konsekvent at måle på, hvordan går det med hele befolkningen, uanset at hele befolkningen ikke tager imod screening.

Det er ikke i orden konsekvent at frasortere de undersøgelser, der ikke understøtter deres egne synspunkter.

Og det er ikke i orden konsekvent at referere til sig selv, sig selv og sig selv igen. Af deres referenceliste kan man se, at ikke færre end 13 af 27 referencer er til egne undersøgelser.

[…]

FAKTA

Den alternative pjece med titlen ’Screening for brystkræft med mammografi’ er skrevet af [Klager], professor, overlæge, dr.med. og direktør for [Forskningscenteret], [Forfatter 1], overlæge, dr.med. og tidligere formand for Det Etiske råd, [Forfatter 2], jordemoder og adjunkt på Professionshøjskolen Metropol, samt [Forfatter 3], praktiserende læge, ph.d. og lektor ved Københavns Universitet. Den er udgivet første gang i 2008 og senest i 2012 som alternativ til den officielle pjece.

Den officielle pjece har titlen ’Mammografi – Screening for brystkræft’ og er senest revideret i 2013 af Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. '”

Den 7. december 2017 offentliggjorde Sundhedspolitisk Tidsskrift endelig kommentaren ”Det herreløse [Forskningscenteret] og den ustyrlige chef”. Til kommentaren er faktaboksen ”[Klager]s kommentar til kritikken i Sundhedspolitisk Tidsskrift” ligeledes indsat, ligesom artiklen er ledsaget af et billede af [Klager] med billedteksten:

”Sundhedspolitisk Tidsskrift har i forbindelse med denne kommentar i sidste uge forelagt [Klager] alle kritikpunkter. Han har ikke reageret indenfor deadlinen i denne uge. Sundhedspolitisk Tidsskrift har derefter mailet og ringet - og ringet til centeret sekretær, som ville bede ham ringe tilbage, men [Klager] har stadig ikke reageret. ”.

Af artiklen fremgår følgende underrubrik:

”KOMMENTAR: Denne sommer dukkede [Klager] atter op i de danske medier og denne gang med en ny sag. ”

Herefter fremgår blandt andet følgende:

”Han havde været en tur i Grækenland, og dér i restauranten på et luksushotel på Peloponnes lavede han optællinger under morgenmaden. ”Ni ud af ti voksne var klart overvægtige, og mange var virkelig fede. Det kom ikke af ingenting. De fedeste var dem, der kom mest på tallerkenen og fyldte den op flest gange,” skrev han i en kommentar i Berlingske, og pointen i indlægget var såmænd, at de overvægtige selv er skyld i deres sundhedsproblemer, og derfor skal de ikke have skatteyderbetalt hjælp af det offentlige.

En af Danmarks mest omtalte meningsdannere på sundhedsområdet har tilsyneladende kastet sig over overvægt og fedme. I mange år har [Klager] sat dagsordner, når det gælder psykiatri, mammografi, helbredstjek og medicinalindustriens troværdighed - nu skal det åbenbart handle om overvægt, som da også netop er det nye ekspanderende område i danske – og internationale - sundhedsvæsen.

Det er der grund til at notere sig. For [Klager] har magt. Fra sin stilling som uhørt autonom direktør for [Forskningscenteret] har han igennem årene fået politikere til at ændre holdning, forpurret ambitiøse sundhedsplaner, fået patienter på barrikaderne og provokeret medicinalindustrien.

Han praktiserer sin indflydelse under en paraply med en usædvanlig struktur, og hvor Rigshospitalets ledelse er hans officielle – men tilsyneladende fuldstændig magtesløse - chef. Han har ingen bestyrelse, som han skal stå til ansvar for, ingen sparringspartnere, ingen chefer – han lytter reelt ikke til nogen som helst, og han pålægges heller ikke at lytte til nogen som helst.

[Klager] er ikke bare [Klager] – han er suveræn, når det gælder om at styre pressen og den offentlige mening. Han taler i overskrifter. Mestrer den kritik, som medierne skaber sensationer af. Evidens eller ej.

I felttog med en ofte uforberedt presse kører [Klager] benhårdt på lægekolleger, der har den mindste berøring med medicinalindustrien. Han mistænkeliggør standen. Hans påstand er, at over 1.000 danske læger er købt og betalt af industrien, og det er vel at mærke enten professorer eller ledende overlæger – lavere rangerende læger interesserer ikke industrien, siger han, og dele af pressen og mange patienter slubrer det i sig.

Resultatet er, at hans synspunkter ofte står uimodsagt, fordi der i dag er meget få læger, som tør tage til genmæle mod [Klager]. De frygter hans ekstremt aggressive facon, en retorisk rocker-stil, som få kan håndtere. Derfor får hans synspunkter i øvrigt ofte lov at stå uimodsagt – ingen orker at tage kampen op mod ham.

Hans synspunkter er efterspurgte i pressen – men det er også holdninger, som kræver noget af bannerførerens egen personlige integritet. Beskylder man andre for uretmæssigt at tage imod penge og for at lade sig korrumpere, må man forventes at være hvidere end hvid.

Men [Klager] er ikke pletfri. Ingenlunde, og det har Sundhedspolitisk Tidsskrift vist fra flere vinkler.

Sommerens fedme-kommentar er kun et lille illustrerende og meget aktuelt eksempel på [Klager]s sammenblanding af kasketter – og sammenblanding af videnskab og personlig holdning.

Fedme – Næste station for [Klager]

[Klager] underskrev ikke sit indlæg i Berlingske som privatperson. Nej, han brugte sin professortitel og den troværdighed, den er forbundet med, og som har sine rødder på Københavns Universitet.

Han skrev heller ikke som hvem som helst, næh, han brugte sin doktorgrad i medicin og den faglighed, netop den titel er forbundet med. Han har ellers ingen som helst lægefaglig viden om fedme.

Nok så vigtigt. Han tilføjede også sit arbejdssted, [Forskningscenteret], som efter manges opfattelse, især politikere, er selve templet for evidensbaseret forskning her til lands. Hensigten med at bruge centeret var at løfte troværdigheden af indlægget.

Fedme tegner til at blive næste station i [Klager]s felttog mod lægefaglige autoriteter. Fedme er under alle omstændigheder et kommende varmt emne i den danske sundhedsdebat. Fedmekirurgi bliver i dag direkte anbefalet til bestemte patienter i f.eks. diabeteslægers guidelines, både herhjemme og internationalt. Og danske Novo Nordisk har enorme interesser med en række nye lægemidler, og det samme har en række andre af de store pharmavirksomheder.

Det vil være typisk for [Klager] at slå til akkurat der, akkurat som han har det med mammografi screening, helbredstjek, medicin i al almindelighed og psykofarmaka i særdeleshed. Hans taktik har hver gang været den samme, nemlig at bearbejde eksisterende dokumentation og konkludere, at ingen interventioner fungerer, ja, de skader mere, end de gavner.

Hans argumenter har vægt, ikke mindst fordi [Klager] er en del af det internationale [Forskningsnetværket]. Slagordene bag denne organisation er:

Trusted evidence * Informed decisions * Better health.

Det er forklaringen på, at [Klager] overalt, hvor det er muligt, anvender sin tilknytning til [Forskningsnetværket] og dets tankegang, og det gælder uanset, hvor langt han egentlig er fra sit internationale bagland, således også [Klager]s uortodokse dokumentation fra en luksusrestaurant i Grækenland. [Forskningsnetværket] er nemlig det mest troværdige, man overhovedet kan forestille sig på det medicinske område. [Forskningsnetværket]s bibliotek har en helt særlig betydning på det område. Det rummer videnskabelig litteratur, som har stærk dokumentation bag sig. Det er den troværdighed, [Klager] smykker sig med.

Også på de højeste steder herhjemme giver det genlyd. [Forskningscenteret] er ligefrem på finansloven, og blandt politikere er der tilfredshed med bevillingen. Derfor modtager [Klager]s center hvert år omkring seks mio. kr. i støtte, primært til lønninger og personalerelaterede udgifter. Pengene administreres af Rigshospitalet, som også lægger kvadratmeter til centerets organisation.

Men [Forskningsnetværket], som har hovedkvarter i London, kender næppe til den danske direktørs kommentar om personer med stærk overvægt, eller rettere læserbrev, til Berlingske. Gjorde den det, ville den højest sandsynligt lægge afstand til så bizar evidens, som direktørens private optællinger fra et græsk luksushotel.

Derimod kender [Forskningsnetværket] i London alt til [Klager]s videnskabelige produktion, og det har ved flere lejligheder ført til, at den internationale organisation, som [Klager] ustandselig anvender til at skabe troværdighed om sine udfald, lægger afstand til sin danske direktør.

Mest bemærkelsesværdigt skete da, [Klager] beskæftigede sig med sin yndlingsaversion, psykofarmaka. Det blev til en bog, og med den som udgangspunkt skrev [Klager] om at lægemidler til psykiatriske lidelser ikke bare var spild af penge, de var dødelige.

Så greb [Forskningsnetværket] ind. Det ville verdens mest troværdige og evidensbaserede organisation simpelthen ikke lægge navn til, og derfor ligger der nu en permanent frarådelse på [Forskningsnetværket]s hjemmeside. Den slår fast, at [Forskningsværket] ikke bakker op om [Klager]s synspunkter om psykofarmaka, og at han i fremtiden ikke skal inkludere [Forskningscenteret] i den kamp.

In his article ‘Prescription pills are Britain’s third biggest killer’ (Mail Online, 15 September 2015) Professor [Klager] writes that: ‘As an investigator for the independent [Forskningsnetværket – an international body that assesses medical research – my role is to look forensically at the evidence for treatments’ and goes on to make a series of statements about the effects of psychiatric drugs and their use by doctors in the UK. These comments could be misconstrued as indicating that Professor [Klager] is conducting this work on behalf of [Forskningscenteret].

[Forskningscenteret] wishes to state unequivocally that the views Professor [Klager] has expressed on the benefits and harms of psychiatric drugs are not those of the organization. As primarily a research organization [Forskningscenteret] does not make clinical recommendations and we have not done so on this issue.

Professor [Klager] is an experienced researcher and he is the Director of [Forskningscenteret]. He is free to interpret the evidence as he sees fit. He has an obligation, however, to distinguish sufficiently in public between his own research and that of [Forskningscenteret] – the organization to which he belongs. There is a wide range of views within [Forskningscenteret] on the benefits and harms of psychiatric drugs, of which Professor [Klager]’s is one.

Denne barske udtalelse fra 18. september 2015 er underskrevet af de øverste folk i [Forskningsnetværket], nemlig:

[Leder 1] and [Leder 2], Steering Group Co-Chairs

[Leder 3], CEO

[Leder 4], Editor in Chief

Det har dog ikke fået den danske direktør til at holde sig tilbage. Han anvender igen og igen sin relation til [Forskningsnetværket] til sin private kamp med medicinsk behandling i psykiatrien. Han anvendte den som nævnt også til at skabe troværdighed om sin kommentar om fedmebehandling.

Året før, i 2014, tog [Forskningsnetværket] også afstand fra [Klager], da han gik amok over anvendelsen af psykofarmaka i en kronik i Politiken [Ordene ”en kronik i Politiken” udgør et link til kronikken ”Psykiatri på afveje” af [Klager], som blev bragt i Politiken den 6. januar 2014, Pressenævnet]. Det klagede Dansk Psykiatrisk Selskab sammen med en række professorer inden for psykiatrien over i en henvendelse til det internationale [Forskningsnetværket], og det førte til denne bredside fra den administrerende direktør for [Forskningsnetværket], [Leder 3]:

"Jeg ønsker at fastslå udtrykkeligt, at det ikke er [Forskningsnetværket]s synspunkter på dette spørgsmål, og vi støtter dem ikke," sagde han til Altinget.

Videre hed det i [Forskningscenteret]s svar:

”Vi har derfor skrevet til professor [Klager] og beder ham om at gøre det klart i alle fremtidige meddelelser til enhver læser eller lytter, at disse synspunkter om psykofarmaka er hans egne og ikke kan anses for at repræsentere synspunkter i [Forskningsnetværket]."

Advisory board – har aldrig mødtes

Det forandrer ikke, at [Klager] overalt, hvor det er muligt – således også læserbrevet om de overvægtige grækere, anvender sin tilknytning til [Forskningscenteret] til at løfte sin troværdighed. Samme formål har det, at [Klager] inddrager centerets finanslovsbevilling, som han tydeligvis opfatter som en blåstempling af sit arbejde – og egentlig med fuld ret. Man må da gå ud fra, at en finanslovsbevilling borger for en slags kvalitet. På den måde stiller Folketinget sig bag [Klager]s ofte voldsomme udfald om korrupte læger og en morderisk medicinalindustri.

Man kan derfor spørge sig selv, om Folketinget gør sit hjemmearbejde godt nok, når [Klager]s center år ud og år ind får sin million-bevilling via finansloven. Der er absolut intet, der tyder på, at centraladministrationen tjekker, hvad der sker med pengene. Sundhedspolitisk Tidsskrift har gentagne spurgt statsrevisorerne, om [Klager]s håndtering af [Forskningscenteret]s økonomi er i overensstemmelse med reglerne. Men uden held.

[…]

Årsrapport fyldt med pralerier

[Klager] har således ikke har nogen bestyrelse at stå til ansvar for, men centeret laver trods alt en årsrapport, som det hører sig til. Nogen normal årsrapport er der dog ikke tale om. Årsrapporten fra [Forskningscenteret] er en lang opremsning af egne fortræffeligheder, og de fleste er ikke aktuelle, men flere år gamle. Her er heller ingen tilløb til seriøs refleksion over udviklingen i evidensbaseret forskning, sådan som man burde forvente.

Til gengæld kan man f.eks. læse at ordet “[Forskningscenteret]” er dukket op 511 gange i 2016, og heraf var 35 i landsdækkende dagblade. Det anser centeret åbenbart for at være en succesparameter. Det er bare ikke sandt. I 2016 blev [Forskningscenteret] derimod nævnt i 483 artikler, og mere end halvdelen var i web-medier, som hovedsageligt var opkog af de samme dagblades artikler i de trykte udgaver.

[Klager] skulle nok også have korrigeret for intet mindre end 148 gange, hvor ordet [Forskningscenteret] dukkede op i forbindelse med en kendt modefotograf, [Modefotografen], som bl.a. fotograferer til Alt for Damerne og andre dameblade. Det er lige før, at denne fotograf har lige så mange citater som [Klager]s center. I hvert tilfælde er han oftere nævnt i pressen end chefen selv. [Klager] har 42 færre citater end modefotografen, nemlig 106 i 2016.

Men ellers fejrer årsrapporten [Forskningscenteret]s sejre, og blandt dem er [Klager]s egne og private bøger, som han har fået udgivet på Peoples Press, og hvor han selv har modtaget alle honorarer, og som [Forskningsnetværket] ikke vil acceptere, at han henviser til, hvis han nævner sin tilknytning til [Forskningsnetværket].

Centeret opgør selv værdien af sin indsats til mindst en halv mia. kr. En af sejrene er, at det på grund af centerets rådgivning lykkedes at forpurre indførelsen af mammografiscreening, som Sundhedsstyrelsen ellers ville rulle ud landsdækkende. Men inden da blev [Forskningscenteret] bedt om en vurdering, og konklusionen var, at screening gjorde mere skade end godt. Derfor besluttede Danske Regioner at udskyde introduktionen af mammografiscreening i de dele af landet, som ikke havde indført dem. Derved forsinkedes processen, indtil programmet endelig var rullet ud i hele landet. Men gevinsten ved forsinkelsen – og den skyldtes altså [Forskningscenteret] – kan gøres op til ”more than 200 mio. Danish crowns every year. ” Bortset fra det lidt ubehjælpsomme engelsk, så er regnearbejdet vist heller ikke helt pålideligt.

Centerets indsats for at miskreditere effekten af mammografiscreening har ført til udarbejdelsen af en pjece, som danske kvinder kan bruge til at træffe beslutning om, hvorvidt de skal få en screening eller ej. Pjecen fraråder det. Men rådet er baseret på gammel og fordrejet dokumentation. I en artikel andet sted på Sundhedspolitisk Tidsskrift kritiserer Kræftens Bekæmpelses cheflæge, Niels Kroman, pjecen. Han mener, at den ”manipulerer, vildleder og taler mod bedre vidende”.

Man kunne føje til, at den også er gammel og baseret på gamle data, som siden er ændret – til fordel for screening. Men det ikke fået [Klager] eller [Forskningscenteret] til at fjerne pjecen eller stoppe markedsføringen af den.

I årsberetningen slås det fast, at denne indsats altså skulle have sparet det danske samfund for mange mio. kr., men sandheden er, at den mere sandsynligt har kostet liv.

[Klager]s center tager også æren for enorme besparelser, fordi centeret advarede sundhedsministeren mod at indføre generelle helbredstjek. [Forskningscenteret] nævner ganske vist, at et studie fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed nok også har haft betydning – og det er en historisk underdrivelse. Alligevel tager centeret æren for den fulde besparelse: ”Our review has saved over 200 mio. Danish crowns annually,” skriver [Klager] i sin årsrapport.

Og på den måde bliver det hurtigt til mange, mange mio. kr., [Forskningscenteret] har sparet det danske samfund for.

Normalt ville en sådan årsrapport skulle godkendes af en bestyrelse, og så ville den have indeholdt oversigter over årets arbejde. Men her er hverken en bestyrelse – eller bedømmelse af årets arbejde. Hvis Folketinget skulle få lyst til at tjekke, hvad det danske samfund egentlig – og helt konkret – har fået ud af sin millioninvestering i centeret, så er årsrapporten uanvendelig. Den er kemisk renset for uafhængige vurderinger, kun en opremsning af de sejre, som centeret med tvivlsom berettigelse smykker sig af, og som i øvrigt er jo flere år gamle.

Rigshospitalets afmagt

Da [Forskningscenteret] i sin tid skulle lokaliseres, valgte man at placere det på Rigshospitalet, og af samme grund fik Rigshospitalet også ansvaret for budgetkontrollen. Siden har Rigshospitalet siddet på [Forskningscenteret] pengekasse, og det har ikke været sjovt. [Klager] har – viser Sundhedspolitisk Tidsskrifts aktindsigter – gang på gang udfordret Rigshospitalets bogholderi. Han har forlangt, at finanslovsbevillingen skulle betale alt fra parkeringsbøder til parkeringsafgifter, når [Klager] forhandlede med sit private forlag. Gang på gang har Rigshospitalet strittet imod og kæmpet indædt med [Klager], som har været usædvanlig stædig, f.eks. da han forlangte to gange kilometerpenge, fordi hans chauffør jo også skulle hjem igen.

I april 2015 gik [Klager] for alvor til angreb mod Rigshospitalets indblanding i hans forvaltning af centerets penge. Lejligheden bød sig, da Rigshospitalets viste sig at have et medansvar for svindelaffæren i hospitalets hjertecenter. Det førte til en voldsom reaktion: ”Rigshospitalet har ingen kompetence til at intervenere i centrets forskningsmæssige opgaver, prioriteringer m.v.” skriver [Klager], og så henviser han til svindelsagen, som han ikke ønsker sit center blandet ind i. ”Jeg mener, at hospitalet går for langt i sine bemærkninger til mine dispositioner, herunder især når hospitalet afviser at refundere beløb, som jeg har lagt ud, og som jeg har brugt på ting, der er væsentlige for mit arbejde,” skriver han.

Selve sagens strid var et tilgodehavende på 18.134,44 kr. Derefter lister [Klager] op, hvad han anser for urimeligheder, f.eks. at Rigshospitalet havde afvist at betale for hjemmesiden, [Hjemmesiden], som ellers udelukkende blev anvendt til at markedsføre [Klager]s bøger og hans person.

[…]

Dernæst bruger [Klager] en halv, tæt beskrevet A4 side på at forklare, at det er dybt urimeligt, at Rigshospitalet ikke vil betale en parkeringsbøde, som han havde fået, da han parkerede i indre by i København. ”Jeg er sikker på, at der stod en P-vagt på lur og kun ventede på, at den næste skulle gå i fælden,” skriver han til Rigshospitalets direktion. [Klager] henviser til, at Danmarks Radio betaler bøderne for sine journalister (og det må man ikke håbe – det er ulovligt) ”Jeg skal derfor bede hospitalet om at refundere både de 25 kr. for selve parkeringen, og bøden på 510 kr.” Og der fik han også et nej.

Denne ordveksling er ganske typisk for [Klager],

Måske er det disse idelige skænderier, der fik Rigshospitalet til at overse, at [Klager] grundigt sammenblandede centerets økonomi og hans privatøkonomi. Det skete, da han – privat – udgav sine tre bøger. De blev udgivet på alle hovedsprog, og ifølge Sundhedspolitisk Tidsskrifts oplysninger har de seneste solgt 8000 eksemplarer hver, og de har derfor givet hans privatøkonomi et gevaldigt løft. Siden er de oversat til samtlige hovedsprog, og også har der de solgt i et omfang, så de er landet i toppen af Amazons ranking på deres respektive områder.

Selv om bøgerne er [Klager]s egne, opfatter han dem som en integreret del af [Forskningscenteret]. I dag markedsføres bøgerne således stadig på [Forskningscenteret] officielle hjemmeside (se her [Ordet ”her” er et link til den omtalte side på [Forskningscenteret]s hjemmeside, Pressenævnet). Her listes hans private bøger op under overskriften: [Bogtitel 2]. Den ene bog, nemlig “[Bogtitel 2]” har [Forskningsnetværket] ellers taget afstand fra: “[Forskningsnetværket] wishes to state unequivocally that the views Professor [Klager] has expressed on the benefits and harms of psychiatric drugs are not those of the organization. As primarily a research organization [Forskningscenteret] does not make clinical recommendations and we have not done so on this issue. ”

[…]

[Klager]s driver også en privat hjemmeside, [Hjemmesiden]. Den forsøgte han som nævnt at få Rigshospitalet til at finansiere, men det blev afvist, fordi den er indlysende hans egen. Den anvendes da også alene til at markedsføre [Klager]s bøger og hans synspunkter – og nu også hans tilknytning til organisationen [Organisationen], hvor han er blandt stifterne, og som har til formål at hjælpe psykiatriske patienter til at udfase deres medicin.

Hjemmesiden anvendes også til at markedsføre [Klager] dagskurser i afmedicinering af psykiatriske patienter. [---]

Alligevel kan den øverste chef ikke holde sig fra at bruge sit [Forskningsnetværket] bagland – i øvrigt uagtet, at [Forskningsnetværket] specifikt har gjort ham opmærksom på, at ”[Forskningsnetværket] does not make clinical recommendations and we have not done so on this issue. Men den ordre fra hovedkvarteret kan chefen for det dansk-baserede center simpelt hen ikke overholde, så i de mails han udsendte for at markedsføre sit dagskursus om noget så klinisk som udfasning af psykiatriske lægemidler, underskriver han sig:

[Klager]

Professor, dr. med.

[Forskningscenteret]

Det koster 1200 kr. at være med på kurset. Det fremgår ikke, om der er inkluderet moms. Selv om kurset er [Klager]s, så skal deltagerne ikke desto mindre skrive til en medarbejder på centeret for at blive tilmeldt, dog ikke på den officielle [Forskningscenteret] mail, men på en privat mail, så lidt hjælp får direktøren for centeret altså.

Derfor er der en lille smule af Folketingets finanslovsbevilling, som går til afmedicinering af personer med psykiatriske sygdomme i Indre Missions ejendom.

Helt konkret har finanslovsbevillingen bidraget til at finansiere [Klager]s turné i Australien, og den handlede ifølge det australske [Forskningsnetværket] hovedsagelig om at markedsføre [Klager]s private bøger. Det fremgår også af [Klager]s egen turneplan, hvor det møjsommeligt er oplyst hvilken bog, der er på programmet de steder, hvor han har optrådt, ”psychiatry”, ”crime” eller ”mamma”, der tydeligvis refererer til [Klager]s private bøger om netop de tre emner. Det fremgår, at en af bøgerne var på programmet hver eneste dag, og altså ikke bare lejlighedsvis eller tilfældige aftener.

Denne plan brugte [Klager] til at overbevise Rigshospitalet om rimeligheden af hans rejseønske, så Rigshospitalet har haft kendskab til programmet, men altså uden at gennemskue det (se programmet her [Ordet ”her” er et link til det omtalte program, som er offentliggjort på sundhedspolitisktidsskrift.dk, Pressenævnet]).

Rejsen til Australien foregik på business class med flyselskabet Emirates. Flyet fra København til Adelaide via Dubai retur kostede 27.626 kr [Ordene ”Adelaide via Dubai retur kostede 27.626 kr.” er et link til et dokument med titlen ”Afregning af udlæg / Rejseafregning 2015”, som er offentliggjort på sundhedspolitisktidsskrift.dk, Pressenævnet]. Dertil skal lægges yderligere mindst 4.000 kr. for at flyve indenrigs i Australien. [Klager] spørger Rigshospitalet, om det med business class kan godkendes, hvortil svaret lyder: ’Det er OK, du har dispensation af helbredsmæssige grunde til denne rejse. Jeg gør opmærksom på, at rejsen skal bestilles via Rigshospitalets rejsekontor. ’ Svaret kom fra [Person 1], der på det tidspunkt var lægelig direktør på Rigshospitalet og dermed øverste ansvarlige for [Forskningscenteret]-regnskaberne. Det sidste bemærkning fra [Person 1] respekterede [Klager] i øvrigt ikke, idet [Forskningscenteret] bestiller rejsen.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har bragt disse sammenhænge frem, men i første omgang afviste Rigshospitalet, at der var tale om en turné med henblik på at sælge bøger.

Afvisningen baserede sig på en såkaldt tro-og-love erklæring fra [Klager] fra 27. maj 2017, og her afviser han kategorisk, at rejsen overhovedet skulle have haft noget at gøre med bøgerne. Ikke en eneste flig åbner han for, at bøgerne skulle spille en rolle.

Siden gennemgik Rigshospitalet dokumentationen fra Sundhedspolitisk Tidsskrift, og så blev vurderingen ændret:

”I Australien har [Klager] undervist flere steder på universiteter og hospitaler, og han har holdt møder med samarbejdspartnere som direktør for [Forskningscenteret]. Udgifter med tilknytning til disse aktiviteter er afholdt.

”Enkelte dage på turen er der også arrangementer, typisk aften, hvor der i tilknytning til arrangementet er mulighed for at købe bog om emnet skrevet af [Klager]. Disse arrangementer ville ikke, hvis de stod alene, give anledning til betaling af rejse mv. ”

Sådan skriver hospitalets ledelse i sin nye vurdering og erkender dermed, at finanslovsbevillingen er gået til at pleje [Klager]s private formål.

Men selv den nye erkendelse er utilstrækkelig, når man eksempelvis ser denne video [Ordene ”denne video” er et link til en video af et foredrag, [Klager] hold i Melbourne, Australien, den 11. februar 2015, som er offentliggjort på youtube.com, Pressenævnet]fra en af [Klager]s oplæg i Australien, tjek bare de første minutter. Det er tilstrækkeligt til at se, at denne præsentation skal markedsføre hans bog.

Her indleder en af [Klager]s kolleger med at sige, at [Klager] ”vil have specielt fokus på sin seneste bog, som kigger nærmere på industriens indflydelse på vores verden, og som I så, da I kom ind, så er denne bog til salg, og hvis I ikke har læst den, så vil jeg give den nye bedste anbefalinger. Den er fantastisk.

[Klager]s egne kolleger i Australien har også en helt anden udlægning [Ordene ”helt andet udlægning” er et link til en beskrivelse af [Klager]s rejse til Australien, som er offentliggjort på [Hjemmeside] , Pressenævnet] af, hvad der foregik på den danske professors turne i Australien end Rigshospitalet og [Klager] selv. Her gøres rejsens formål op, og det flugter bestemt ikke med [Klager]s udlæg, og derfor heller ikke med Rigshospitalets:

“[Klager] was greeted by keen audiences and much media attention during his recent whirlwind visit to Australia. The Director of [Forskningscenteret] undertook the one-off lecture tour at the behest of one of his readers, whose 19 year old son committed suicide. The grieving father wrote to [Klager] asking him to come to Australia to raise awareness of the profound public health issues canvassed in his latest book, [Bogtitel 1].

‘I receive letters like this from around the world all the time,’ says [Klager]. ‘It’s really very sad. The issues I raise in my book really resonate with so many people, many of whom approach me and tell me of their terrible experiences with psychiatry and psychiatric drugs. This is one of the reasons I wrote my book. I wanted to ensure people know more about the lethal harms these drugs can cause. They need to be better informed about the treatments they’re being prescribed. This is what I came to Australia to talk about and it's what I found people wanted to hear more about. ’”

Derfor rejser der sig også det spørgsmål, om Rigshospitalet overhovedet er en troværdig part i denne sag. Hvis [Klager] har fået udbetalt uretmæssige rejseomkostninger, så er det netop Rigshospitalet, der har ansvaret – og fejlen. Derfor er Rigshospitalet ikke upartisk.

Den mistanke bekræftes man i, når man ser Rigshospitalets håndtering af to mindre sager, nemlig disse:

I 2014 fik [Klager] betalt en rejse til New York for at blive interviewet i The Daily Show, alt blev betalt af showet, bortset fra, at [Klager] valgte at tage en overnatning i byen, inden han tog hjem. Denne overnatning blev betalt af Rigshospitalet, uagtet at hele besøget drejede sig om at promovere [Klager]s bog, ovenikøbet i et show som må have givet professoren betydelige indtægter.

Sundhedspolitisk Tidsskrifts spørgsmål til Rigshospitalet var i den forbindelse: ”Er det OK? ”

Rigshospitalets svar:

[Klager] var inviteret på baggrund af sin forskning i [Forskningscenteret] regi. Rejse og overnatning er betalt af The Daily Show. Der er imidlertid en betaling til hotellet for ekstra ophold, grundet tidspunkt for hjemrejse. Rigshospitalet har godkendt udgiftsbilaget.

Den regning på et par tusinde kr., som så entydigt skulle betales af [Klager] selv, bruger Rigshospitalets ledelse altså skatteydernes penge på, og [Klager] føler sig altså berettiget til at bede om pengene, som han burde have betalt af egen lomme. I øvrigt er det ganske enkelt ikke rigtigt, når Rigshospitalet noterer sig, at [Klager] var inviteret på baggrund af sin forskning i [Forskningscenteret] regi. Det er grebet ud af luften – han optrådte alene på grund af hans private bog.

[…]

På mange måder minder hospitalets håndtering af [Klager]s økonomi om den håndtering, som hospitalet anvendte overfor kardiologerne på Rigshospitalet - altså dem, der misbrugte deres forsknings bevillinger til private formål.

Der gik det galt, og lægerne berigede sig selv for næsen af hospitalets ledelse. Ja, lægerne var ovenikøbet sikre på, at mange andre læger opførte sig på samme måde.

Helt så primitiv er sagen om [Klager] ikke. Han beriges i kraft af en række bøger, bestsellere, som Rigshospitalet accepterer, at han kan markedsføre for danske skatteyderes penge.

Det er også kritisabelt, at han anvender skatteyderne penge på kampagner, som savner dokumentation.

Mest i iøjnefaldende sker det i hans felttog mod anvendelsen af lægemidler til psykiatriske sygdomme. Der vender selv hans eget opland, [Forskningsnetværket], ham ryggen. Men det har ikke stoppet [Klager] og hans uansvarlige påstande, som med sikkerhed har fået patienter med behov for medicinen til at fravælge den.

Men det sker også i centerets miskreditering af mammografiscreeninger. Der medvirker [Klager] til at få at danske kvinder til at fravælge screening, som ellers kunne hjælpe dem til et længere liv.

Den slags kampagner burde være tilstrækkeligt til at stoppe den økonomiske opbakning til [Forskningscenteret], i det mindste så længe [Klager] er chef. Det egner han sig ikke til.

Folketinget burde forlange, at [Forskningscenteret] får en professionel bestyrelse, som kan tumle [Klager], eventuelt afskedige ham, når han går for vidt.

Administrationen af centeret burde også flyttes væk fra Rigshospitalet. Hospitalets ledelse og dets økonomifolk evner ikke at håndtere en person som [Klager]. ”

Den 23. februar 2018 bragte Sundhedspolitisk Tidsskrift endelig tre artikler om [Klager]. Af artiklen ”Region beder regionscentre tage afstand fra [Klager]s holdning til psykofarmaka” fremgår blandt andet:

”[…]

Region Hovedstaden er tydelige i deres officielle udmelding, når sagen drejer som om regioncentrenes holdning til [Klager]s forskning, litteratur og kurser omkring psykofarmaka. Bl.a. [Klager]s dagskurser i afmedicinering, som psykiatriske patienter kan betale for at komme med på. I en officiel skrivelse, som Sundhedspolitisk Tidsskrift har modtaget fra Region Hovedstadens Administration, skriver de:

"Region Hovedstadens Psykiatri har informeret alle regionens centre om de i artiklen nævnte aktiviteter via mail og via hospitalets Forum for Rationel Farmakoterapi, hvor alle centre er repræsenteret ved deres klinikchef. Klinikken er herigennem blevet informeret om, at Region Hovedstadens Psykiatri forholder sig kritisk til tilbuddet og bedt om, at der udvises opmærksomhed ift. at patienter kan modtage tilbuddet."

[…]

På trods af, at [Forskningsnetværket] officielt har meldt ud, at den ikke deler [Klager]s holdninger til psykofarmaka som potentielt livstruende, så har han alligevel markedsført sine holdninger om, at psykofarmaka er dødelig, i [Forskningsnetværket]-regi.

Eksempelvis da [Klager] rejste til Australien på første klasse for at markedsføre sine private bøger om emnet. Rejserne blev betalt af [Forskningscenteret], som er på finanslovbevillingen – og dermed var det altså skatteydernes penge – som blev brugt på at markedsføre [Klager]s bøger om ’dødelig psykofarmaka’. Sundhedspolitisk Tidsskrift har tidligere dokumenteret dette i en række artikler - bl.a. artiklen PR-ture på statens regning. [Artiklens overskrift er et link til artiklen ”PR-ture på statens regning”, som blev offentliggjort på Sundhedspolitisk Tidsskrift den 31. marts 2017, Pressenævnet]. Se oversigt over artikler nederst i artiklen.

[…]

[Forskningscenteret] har fysiske lokaler på Rigshospitalet, hvorfra centeret også administreres, og [Forskningscenteret] har fået en finanslovsbevilling, som også administreres af Rigshospitalet. Derfor har en væsentlig del af kritikken i Sundhedspolitisk Tidsskrift af [Klager] og [Forskningscenteret] også være kritik af Rigshospitalet. En kritik, som Rigshospitalet afviser - i en officiel skrivelse fra Region Hovedstadens administration, som Sundhedspolitisk Tidsskrift har modtaget, skriver Region Hovedstaden følgende om [Forskningscenteret]s økonomi:

"[Forskningscenteret] er administrativt tilknyttet Rigshospitalet og er underlagt samme regler som resten af regionen ift. økonomi, hvilket indebærer

controlling og revision på samme måde som andre projekter og forskningsprojekter. På baggrund af den løbende administration samt gennemgang af materiale i forbindelse med henvendelser fra Sundhedspolitisk Tidsskrift kan Rigshospitalet ikke genkende Sundhedspolitisk Tidsskrifts fremstilling af, at der foregår en sammenblanding af private midler, offentlige midler og fondsmidler."

Men Region Hovedstaden er også part i sagen. Den er regionen, der skal sørge for, at finanslovsbevillingen anvendes efter hensigten. På det punkt har regionen tidligere dummet sig, f.eks. ved sin håndtering af midler til forskning på det kardiologiske området. Dér fejlede regionen fatalt. Men det afviser regionen altså skulle være tilfældet med [Forskningscenteret].

Direktionen på Rigshospitalet skrev dog i sommeren 2017 til Sundhedspolitisk Tidsskrift, at [Klager] i Australien havde arrangementer, hvor der i tilknytning til arrangementet er mulighed for at købe en bog om emnet, skrevet af [Klager]. "Disse arrangementer ville ikke, hvis de stod alene, give anledning til betaling af rejse mv.," skrev direktionen 21. juni 2017.

[…]

[Klager] har fået mulighed for at kommentere denne artikel, men har ikke ønsket det. ”

Den 23. februar 2018 bragte Sundhedspolitisk Tidsskrift endvidere artiklen ”Liselott Blixt: Stærkt kritisk, at [Klager] bruger [Forskningscenteret]s penge på markedsføring af egne bøger”. Artiklen har følgende underrubrik:

”Får [Klager] ikke styr på grænserne mellem, hvad skatteyderne skal betale for, og hvad han selv skal finansiere, kan det til sidst ende med, at han ikke kan bestride stillingen som leder for [Forskningscenteret]. Det mener formand for Folketingets sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF). Det er bagvaskelse, mener [Klager] selv. ”

Af artiklen fremgår herefter:

”Professor [Klager], leder af [Forskningscenteret], er ude på en slingrekurs, når han lader [Forskningscenteret] betale for sine udgifter i forbindelse med udgivelse og markedsføring af sine private bøger. Sådan siger sundhedsordfører for Dansk Folkeparti og formand for Folketingets sundhedsudvalg, Liselott Blixt.

Den internationalt kendte professor har blandt andet rejst til Australien på første klasse - og rejserne har langt hen ad vejen handlet om at profilere hans private bøger. Sundhedspolitisk Tidsskrift har tidligere dokumenteret dette i en række artikler - bl.a. artiklen PR-ture på statens regning. [Artiklens overskrift er et link til artiklen ”PR-ture på statens regning”, som blev offentliggjort på Sundhedspolitisk Tidsskrift den 31. marts 2017, Pressenævnet]. Se oversigt over artikler nederst i artiklen.

Hvor meget bøgerne har indbragt [Klager] vides ikke - men i forhold til, hvad andre bøger har indbragt andre forfattere, er et gæt imellem en halv og en hel million kroner realistisk. Alle indtægter i den forbindelse er gået til [Klager] selv - og ikke en krone er gået retur til [Forskningscenteret].

”Det er klart, at det ikke går at forfægte noget privat og bruge offentlige penge på det. Det vil i bedste fald være noget rod, og i værste fald misbrug af statens midler. Problemet er, at det kan være rigtig svært at skelne imellem, hvornår et ærinde er privat, og hvornår det er begrundet i medarbejderens sikre viden som forsker. Men så meget desto mere nødvendigt er det, at medarbejderen rider på den høje moralske heste," sagde professor Anders Drejer, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet, da Sundhedspolitisk Tidsskrift talte med ham i marts 2017.

Tre kontroversielle bøger

[Klager] har forfattet tre bøger, som bygger på hans egen og [Forskningscenteret]s forskning. Nemlig: ’[Bogtitel 3’, ’[Bogtitel 1]´ samt `[Bogtitel 2]’. Samtlige bøger har været med til at generere interesse, forundring og blandt både læger og psykiatere forargelse. Blandt flere anerkendte læger og psykiatere har man nemlig taget afstand fra bøgernes indhold.

Og det er ikke kun de lægefaglige, som tager afstand til indholdet i [Klager]s bøger – også [Forskningsnetværket] var i september 2015 ude med et statement: ”[Forskningscenteret] ønsker utvetydigt at fastslå, at de synspunkter professor [Klager] har udtrykt om fordele og ulemper ved psykofarmaka ikke er udtryk for organisationens holdning . . . . . . Han har en forpligtelse udadtil klart at skelne mellem sin egen forskning og [Forskningscenteret]’s. ”

Forkert at blande privat økonomi med [Forskningscenteret]s

Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for Socialdemokratiet, mener, at det bør være op til ministeren at reagere på, hvordan økonomien forvaltes på [Forskningscenteret].

”Der bør løbende fra være en dialog med [Forskningscenteret] omkring, hvordan økonomien forvaltes,” siger Flemming Møller Mortensen.

Liselott Blixt mener, at den sammenblanding, der er sket mellem private og offentlige midler, er kritisabel:

”[Klager] skal have en advarsel, for det bør ikke kunne ske, at markedsføring af private projekter på den måde finansieres af [Forskningscenteret]. Det er forkert,” siger Liselott Blixt.

Hun uddyber ved at sige, at det i sidste ende kan betyde, at [Klager] ikke kan bestride hans stilling som leder for [Forskningscenteret], hvis han ikke får styr på grænserne mellem, hvad skatteyderne skal betale for, og hvad han selv skal finansiere.

Også sundhedsordfører for Venstre, Jane Heitmann, understreger, at [Forskningscenteret]s penge ikke må bruges på [Klager]s private interesser:

”Jeg har en klar forventning om, at modtager man midler via Finansloven, så forvaltes pengene med ordentlighed og i overensstemmelse med det formål, som midlerne er tiltænkt. De må ikke bruges på egne private formål, der ligger uden for rammen af bevillingsformålet. Jeg har også en forventning om, at modtager man offentlige penge til eksempelvis forskning, så pågår forskningen både sagligt og seriøst. Sidst, men ikke mindst, så er det vigtigt at huske på, der jo hvert år aftales ny finanslov, og derfor ikke nødvendigvis per automatik bevilges midler fremadrettet til alle projekter,” siger Jane Heitmann.

Nederst i artiklen er indsat følgende afsnit, som er adskilt fra resten af artiklen, idet mellemrubrikken er skrevet med en anden skrifttype:

”Kommentar fra [Klager]:

Jeg kan konstatere, at artiklen ifølge straffelovens § 267 er injurierende og udtryk for bagvaskelse. Den er behæftet med så mange usandheder, spekulationer og fordrejninger, at det ikke giver nogen mening at kommentere konkret. Den er stort set ikke kildebaseret. På den baggrund ønsker jeg ikke at medvirke med konkrete kommentarer, men henviser til Region Hovedstadens administration, som over for Sundhedspolitisk Tidsskrift har gjort opmærksom på følgende: ”På baggrund af den løbende administration samt gennemgang af materiale i forbindelse med henvendelser fra Sundhedspolitisk Tidsskrift kan Rigshospitalet ikke genkende Sundhedspolitisk Tidsskrifts fremstilling af, at der foregår en sammenblanding af private midler, offentlige midler og fondsmidler”. ¬Du kan læse artiklen, hvor Region Hovedstadens administration forholder sig til økonomien på [Forskningscenteret] , HER [Ordet ”HER” er et link til artiklen ”Region beder regionscentre tage afstand fra [Klager]s holdning til psykofarmaka”, gengivet ovenfor, Pressenævnet]

Den 23. februar 2018 bragte Sundhedspolitisk Tidsskrift endelig artiklen ”Flemming Møller Mortensen: ”Det er smerteligt og foruroligende, hvis [Forskningscenteret] mister sin troværdighed””. Artiklen har følgende underrubrik:

”Flemming Møller Mortensen er dybt bekymret for [Forskningscenteret]s autoritet, som han mener bliver kraftigt påvirket, når lægefaglige gang på gang går ind og sætter et stort spørgsmålstegn ved professor og leder for [Forskningscenteret], [Klager]s forskning. ”

Herefter fremgår blandt andet følgende:

”[Klager] har i årevis fremført forskning, som er i direkte opposition til mange lægefagliges viden om de berørte områder. Han har bl.a. opponeret mod forebyggende mammografiscreeninger, psykofarmaka og hpv-vacciner, som han mener sætter borgernes sundhed på spil.

”Det er smerteligt og dybt foruroligende, at [Forskningscenteret] åbenbart mister autoritet, når ikke uvæsentlige aktører inden for sundhedsområdet gang på gang stiller sig kritiske over for [Klager]s forskningsresultater,” siger Flemming Møller Mortensen. Flemming Møller Mortensen mener, at selve forskningens hjerte er at udfordre og stille spørgsmålstegn ved den viden, der allerede er kortlagt. Og derfor mener han, at [Forskningscenteret] spiller en central og vigtig rolle for det danske sundhedsvæsen.

Smerteligt hvis det går ud over borgerne

Flemming Møller Mortensen fortæller, at det er sjældent, at han bruger en retorik, hvor han kalder noget for ”smerteligt. ” Ikke desto mindre, er det, hvad han kalder hele sagen omkring [Forskningscenteret], som er i fare for at miste sin instans som et troværdighedsbarometer til glæde for borgerne. ”Der sker nogle ting med [Klager]s forskningsresultater i [Forskningscenteret]-regi, som virker foruroligende. Jeg lytter løbende til dem, der er lægefaglige, som har stillet spørgsmålstegn ved [Klager]s forskningsresultater. Derfor mener jeg også, at det vil give god mening, hvis ministerstyrelsen tager aktion på at følge op på, hvad der foregår på [Forskningscenteret],” siger Flemming Møller Mortensen. Flemming Møller Mortensen er i sidste ende bekymret for, at det kan gå ud over de danske borgeres sundhed, hvis de prøver at tage beslutninger om at droppe forebyggende hpv-vacciner, mammografiscreeninger eller psykofarmaka baseret på [Klager]s ofte karismatiske og meget appellerende forskningsformidling om emnerne.

[…]. ”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 28. februar 2018.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

2.1.1 God presseskik

[Klager] har anført, at Sundhedspolitisk Tidsskrift siden marts 2017 har offentliggjort 13 artikler og kommentarer, i hvad der ligner en nøje planlagt kampagne, hvis ultimative formål synes at være at få lukket [Forskningscenteret] og få [Klager] fyret. [Klager] har hertil bemærket, at han er bevidst om, at klagefristen til Pressenævnet på 12 uger, som følger af medieansvarsloven, er overskredet for så vidt angår de af mediets artikler, der blev offentliggjort i foråret 2017.

[Klager] har anført, at de tre nyeste artikler, bragt den 23. februar 2018, synes at være den foreløbige kulmination på mere end ét års journalistisk arbejde med systematiske, ensidige og løgnagtige ærekrænkelser, der har karakter af bagvaskelske, og hvor alt, uanset hvad [Klager] har foretaget sig og hvorfor, bliver vendt og drejet, så han fremstår som en moralsk anløben person. [Klager]s videnskabelige indsats bliver i Sundhedspolitisk Tidsskrift behandlet på samme måde for at skabe et falsk billede af, at han endvidere ikke har forstand på videnskaben. Da det er videnskaben, [Klager] lever af, og da [Forskningscenteret] er på finansloven, er disse, ifølge [Klager], falske anklager både alvorlige og skadelige. Efter Sundhedspolitisk Tidsskrifts kampagne er [Klager] nu truet på sit levebrød på et ikkeeksisterende grundlag, hvilket [Klager]s medarbejdere i [Forskningscenteret] også er, og hvilket de selvsagt er meget bekymrede over. I værste fald risikerer [Klager] derfor, at de søger væk.

[Klager] har anført, at det er rimeligt at spørge sig, hvorfor chefredaktør [Chefredaktøren] går så indædt efter [Klager]s person, selv efter [Klager] på opfordring af Rigshospitalet havde kontaktet advokat Michael Christiani Havemann, som advarede Sundhedspolitisk Tidsskrifts chefredaktører i et brev af 4. april 2017:

”Som advokat for [Forskningscenteret] og professor [Klager] retter jeg henvendelse til Dem i anledning af Deres omtale af mine klienter i flere artikler af den 31. marts. Artiklerne indeholder en række usande beskyldninger om forhold, der er injurierende. Jeg har forstået, at De har haft aktindsigt i et omfattende bilagsmateriale og derfor må være vidende om, at beskyldningerne er usande. Der er derfor tale om bagvaskelse, jf. straffelovens§§ 268, jf. 267. Jeg gennemgår nu nøje Deres artikler og vender herefter tilbage med krav om mortifikation. For nærværende skal jeg blot indskærpe, at De vil blive holdt retligt ansvarlig og derfor opfordre Dem til at begrænse udbredelsen og dermed skadevirkningerne af Deres handlinger mest muligt”.

Efter [Klager]s opfattelse er det en skærpende omstændighed, at Sundhedspolitisk Tidsskrift er fortsat med sine usande og injurierende beskyldninger efter modtagelsen af dette brev.

[Klager] har bemærket, at Sundhedspolitisk Tidsskrifts chefredaktør [Chefredaktøren]s omtale af sig selv som ”en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet” ikke harmonerer med [Chefredaktøren]s markante mangel på kildekritik. Således ligger Sundhedspolitisk Tidsskrifts karakteristik af [Klager] langt fra, hvad han ellers oplever. Hvis mediet havde haft ønske om at skrive oplysende artikler, kunne man således have fortalt, at [Klager] har modtaget stor også international anerkendelse, og at det således ikke tyder på, at han ikke skulle have styr på videnskaben, hvilket de påklagede artikler og kommentarer ellers giver udtryk for. Som forsker vil [Klager] gerne være med til at fremme en bedre behandling og forebyggelse i sundhedsvæsenet. Det er derfor, han skriver bøger, hvilket mange forskere gør netop for at formidle bredt og ikke kun til en fagligt afgrænset gruppe.

2.1.1.1 Forelæggelse

[Klager] har anført, at det helt fra starten har været en håbløs opgave at kommentere på de manuskripter, Sundhedspolitisk Tidsskrift har sendt til ham. I de første fem artikler, som blev bragt i den 31. marts 2017, optalte [Klager] således 63 usandheder. Efter at have forhørt sig med Rigshospitalets direktion og pressechef fremsendte [Klager] derfor følgende til mediet, som blev offentliggjort i én af de påklagede artikler, ”Rigshospitalet gransker [Klager]s regnskaber”, bragt den 24. april 2017:

”Jeg kan konstatere, at de (artiklerne, red.) ifølge straffelovens § 267 er injurierende og udtryk for bagvaskelse. De er behæftede med så mange usandheder, spekulationer og fordrejninger, at det ikke giver nogen mening at kommentere konkret. De er stort set ikke kildebaserede. På den baggrund ønsker jeg ikke at medvirke med konkrete kommentarer. ”

[Klager]s mail til Sundhedspolitisk Tidsskrift indeholdt også følgende bemærkning, som mediet undlod at offentliggøre: ”Det kan jo ikke være min opgave at skrive jeres artikler eller at gøre jeres arbejde”.

[Klager]s har videre oplyst, at han rådførte sig med en højtstående medarbejder på Rigshospitalet, da Sundhedspolitisk Tidsskrifts chefredaktør [Chefredaktøren] begyndte at stille ham spørgsmål i mails. Den højtstående medarbejder gav ham følgende svar: ”Det er meget voldsomt – hvis man skulle besvare det, ville man jo ikke vide, hvor man skulle ende og begynde. Det ligner mest af alt bagvaskelse. Jeg ville ikke besvare sådan noget. Hvis man ikke reagerer, vil han til sidst kun have to muligheder: Enten at holde op eller kamme helt over (gå over til injurier)”. Dette er også baggrunden for, at [Klager] ikke har henvendt sig til mediet med anmodning om genmæle eller berigtigelse eller anden klage over for de konkrete artikler. [Klager] har hertil bemærket, at den højtstående medarbejder fra Rigshospitalet fik ret, da [Chefredaktøren] efterhånden gik over til injurier, der med tiden blev ganske omfattende.

I relation til Sundhedspolitisk Tidsskrifts forelæggelse har [Klager] tilføjet, at han finder det påfaldende, at en artikel, han fik til gennemsyn den 19. februar 2018, sammen de øvrige tre, der alle blev udgivet den 23. februar, ikke er blevet offentliggjort. [Klager] formoder, at dette skyldes, at [Repræsentanten] fra Forbrugerrådet, som bliver interviewet i artiklen, udtaler sig positivt om [Klager]s virke.

2.1.1.2 [Klager]s rejseudgifter

[Klager] har anført, at Sundhedspolitisk Tidsskrift har bragt faktuelt forkerte oplysninger om hans rejseudgifter.

Således er det ikke korrekt, som eksempelvis oplyst i udsagnet ”[…] i de senere år har [Klager] rejst jorden rundt med fly på business class eller 1. klasse”, som fremgår af artiklen ”[Klager] bruger [Forskningscenteret]-penge til at fremme private forretninger”, bragt den 31. marts 2017, at [Klager] nogensinde har fløjet på 1. klasse. [Klager] har rejst på business class efter at have fået tilladelse til dette af Rigshospitalet.

Den forkerte oplysning om [Klager]s lange flyrejser på 1. klasse er gentaget i flere af de påklagede artikler, blandt andet i artiklen ”Region beder regionscentre tage afstand fra [Klager]s holdning til psykofarmaka”, som blev bragt den 23. februar 2018:

”Eksempelvis da [Klager] rejste til Australien på første klasse for at markedsføre sine private bøger om emnet. Rejserne blev betalt af [Forskningscenteret], som er på finanslovbevillingen – og dermed var det altså skatteydernes penge – som blev brugt på at markedsføre [Klager]s bøger om ’dødelig psykofarmaka’. ”

Det er endvidere ikke korrekt, som oplyst blandt andet i kommentaren ”PR-ture på statens regning”, bragt den 31. marts 2017, at [Klager] ikke respekterede den lægelige direktør på Rigshospitalets anvisning om, at en rejse til Australien skulle bestilles via Rigshospitalets rejsekontor. Faktum er, at rejsen, i overensstemmelse med reglerne, blev bestilt via Rigshospitalets rejsekontor.

2.1.1.2.1 Berigtigelse af ukorrekte oplysninger

[Klager] har bemærket, at Sundhedspolitisk Tidsskrift, da mediet over for Pressenævnet oplyste, at mediet ”allerede” havde berigtiget faktuelt forkerte oplysninger om [Klager]s rejseudgifter, ikke oplyste, at berigtigelsen blev offentliggjort den 20. marts 2018. Hertil har [Klager] anført, at når man udgiver et elektronisk tidsskrift, kan man ikke kalde tre uger til at rette en fejl ”umiddelbart”.

2.1.1.3 Sammenblanding af privatøkonomi og offentlige midler

I forbindelse med de påklagede artikler og kommentarer har Sundhedspolitisk Tidsskrift fået aktindsigt i bilag vedrørende [Forskningscenteret] for flere år tilbage i tiden. På baggrund af disse bilag har mediet i de omtalte artikler og kommentarer konsekvent hævdet, at [Klager] misbruger offentlige midler på finansloven til at fremstille og markedsføre sine bøger. Mange af påstandene i artiklerne og kommentarerne må, ifølge [Klager], karakteriseres som ondsindede løgne, fordi Rigshospitalet i omfattende mailkorrespondancer forud for offentliggørelserne har informeret mediets journalister om, at deres påstande er forkerte.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har i deres bemærkninger til Pressenævnet afvist, at en sådan korrespondance eksisterer. Hertil har [Klager] oplyst, at Rigshospitalet har brugt meget tid, gennem mange måneder, på at finde bilag frem og sende dem til mediet, og at det fremgår med al ønskelig tydelighed af den korrespondance, at [Klager] ikke har misbrugt sin finanslovsbevilling. [Klager] har hertil bemærket, at han i øvrigt ikke kan se relevansen af mediets oplysninger i de påklagede artikler og kommentarer om enkelte gamle sager, hvor Rigshospitalet ikke har villet refundere udgifter, [Klager] mente, var relevante for sit arbejde.

I de påklagede artikler og kommentarer omtales flere tilfælde, hvor [Klager] efter Sundhedspolitisk Tidsskrifts overbevisning har misbrugt offentlige midler i forbindelse med sine udenlandsrejser.

Hertil har [Klager] indledningsvist anført, at det ikke er korrekt, at han ikke har fortalt Rigshospitalet ”hele sandheden” om sine omtalte rejser. Rigshospitalet har således været fuldt informeret om [Klager]s rejser og deres formål, inden hospitalet bestilte dem. I den forbindelse har [Klager] blandt andet henvist til følgende udsagn, som fremgår af kommentaren ”PR-rejser for statens regning”, bragt den 31. marts 2017:

”30. april 2014 er [Klager] i London for bl.a. at holde et foredrag om sin bog. Til Rigshospitalet oplyser han, at han er til ’arbejdsmøde’ med [Professor 1] og [Professor 2], om vort forskningssamarbejde om antidepressiva. ’ Alt betales af Rigshospitalet. ”

[Klager] har anført, at udsagnet er ukorrekt og krænkende, fordi det påstås, at han har afgivet falske oplysninger til Rigshospitalet om, hvor han var. Hertil kommer, at Sundhedspolitisk Tidsskrift havde set de omtalte bilag og derfor skrev mod bedre vidende. Mødet med professorerne [Professor 1] og [Professor 2] fandt sted fire dage forinden i København. Det er endvidere ikke korrekt, at alt blev betalt af Rigshospitalet, da [Klager] var i London på invitation fra en kunstner, der refunderede klagers rejse.

For så vidt angår [Klager]s rejse til Australien i 2015, som er omtalt i flere af de påklagede artikler og kommentarer, har [Klager] afvist, at formålet med rejsen var at promovere sine bøger, hvilket heller ikke dokumenteres af de forhold, som Sundhedspolitisk Tidsskrift har henvist til. På turen til Australien underviste [Klager] meget, også over for sine kollegaer, hvilket Sundhedspolitisk Tidsskrift er bekendt med, da mediet har modtaget en oversigt over [Klager]s aktiviteter i forbindelse med rejsen. [Klager] gav også interviews til aviser, radio og TV, hvilket fremgår af hans australske kollegaers artikel om turen, som chefredaktør [Chefredaktøren] har læst.

Fordi [Klager] har været meget aktiv på de områder, han har holdt foredrag om, og fordi han har publiceret megen forskning, er han internationalt kendt og en efterspurgt foredragsholder. At [Klager] sidenhen har skrevet bøger om sine forskningsemner er en naturlig følge af, at han ved meget om disse emner.

[Klager] har herefter anført, at det er usandt, at hans hjemmeside, [Hjemmesiden], udelukkende anvendes til at markedsføre hans bøger og ham selv. Således er der eksempelvis på forsiden, hvilket [Klager] lagde op mange måneder før, [Chefredaktøren] skrev kommentaren ”Det herreløse [Forskningscenteret] og den ustyrlige chef”, en mængde materiale om, hvordan man trapper patienter ud af psykofarmaka, både på dansk og på engelsk, hvilket både patienter og læger sætter stor pris på, og han henviser til [Organisationen], hvor han sidder i bestyrelsen.

Herefter har [Klager] anført, at hans bøger naturligvis omtales på [Forskningscenteret]s hjemmeside, idet de er evidensbaserede og udspringer af [Klager]s mangeårige [Forskningscenteret]-arbejde. Endvidere er de forskningsmæssigt tunge bøger meget relevante for [Forskningsnetværket]s formål, som er at hjælpe patienter, læger og andre til at træffe beslutninger på et evidensbaseret grundlag. [Forskningsnetværket]s internationale ledelse ved godt, at bøgerne omtales på [Forskningscenteret]s hjemmeside, og ledelsen har intet imod dette. Det er i øvrigt ikke anderledes, end når for eksempel [Professor 3]s bøger findes i hans publikationsliste under hans profil på Aalborg Universitets hjemmeside. Indtægterne fra [Klager]s bøger er gået til ham selv, hvilket [Chefredaktøren] har fremstillet som et gigantisk problem, der vidner om en anløben moral. Således omtales dette i syv af Sundhedspolitisk Tidsskrifts artikler.

[Klager] har endelig anført, at beskrivelsen i kommentaren ”Det herreløse [Forskningscenteret] og den ustyrlige chef” af hans optræden i The Daily Show i en nøddeskal viser, hvad der er galt, uetisk og ærekrænkende i [Chefredaktøren]s form for journalistik. Det drejede sig således ikke om en ekstra overnatning, hvilket Rigshospitalet heller ikke oplyste i artiklen, idet det blev omtalt som et ekstra ophold. Hertil har [Klager] oplyst, at udgiften rent teknisk blev kaldt en ekstra overnatning i et internt bilag, men at der, som oplyst af Rigshospitalet, var tale om et ekstra ophold. Sagen var, at [Klager] først skulle hjem med fly sent om aftenen, hvorfor han manglende et sted at være, hvor han kunne arbejde hele dagen, til han skulle hjem. [Klager] betalte derfor for et dagophold på sit hotel, men først efter forgæves at have bedt The Daily Show om at gøre det. Ved at kalde det en ekstra overnatning giver Sundhedspolitisk Tidsskrift læserne det indtryk, at [Klager] tog en ekstra overnatning for at fornøje sig i New York. Oplysningen i artiklen var både ærekrænkende og usand, og det må [Chefredaktøren] have været klar over, da det fremgik af bilagene, at [Klager] skulle hjem samme dag, hvorfor det umuligt kunne dreje sig om en ekstra overnatning.

På samme måde blev det oplyst i kommentaren ”PR-ture på statens regning” af 31. marts 2017, at [Klager] på vej til Australien ”tilbragte en ekstra dag i Dubai”. Bemærkningen antyder, at [Klager] nok har opholdt sig privat i Dubai og har brugt en arbejdsdag på dette. Dette var imidlertid ikke tilfældet, hvilket fremgår af bilag, som Sundhedspolitisk Tidsskrift har modtaget. Således mellemlandede [Klager] i Dubai og tilbragte to timer og 50 minutter i lufthavnen midt om natten, fra kl. 23.15 til 02.05, før han kunne komme videre med et andet fly, hvilket i øvrigt var den billigste forbindelse til Australien. De ukorrekte oplysninger i Sundhedspolitisk Tidsskrift om New York og Dubai har kun ét formål: bagvaskelse.

Det er endvidere ikke korrekt, at besøget i The Daily Show drejede sig om at promovere [Klager]s bog, eller at deltagelsen gav [Klager] betydelige indtægter. [Klager] er meget kendt, også internationalt, for sin kritik af medicinalindustrien i videnskabelig sammenhæng, og invitationen havde ikke med hans bog at gøre. [Klager] blev inviteret til at spille rollen som Deep Throat, hvor han skulle komme med afsløringer om en kriminel medicinalindustri i en skummel garage, ganske som da den rigtige Deep Throat kom med afsløringer i en garage, der førte til Watergate-skandalen. [Klager]s bog blev ikke omtalt i showet, og hans medvirken varede kun et par minutter. Besøget havde intet at gøre med at promovere hans bog, og det har [Klager] bekendt ikke givet ham indtægter, hvilket i artiklen heller ikke dokumenteres men alene påstås.

2.1.1.4 Helbredsoplysninger

I kommentaren ”PR-ture på statens regning”, som blev offentliggjort den 31. marts 2017, oplyses det, at [Klager] har rejst på business class eller 1. klasse, og det påstås, at Rigshospitalet ikke tillader dette, hvilket ikke er korrekt. Af artiklen fremgår videre ”Men [Klager] har en lægeerklæring, han kan henvise til, og som angiveligt handler om en reumatologisk lidelse”.

[Klager] har anført, at ordet ”angiveligt” stiller spørgsmålstegn ved, om det er korrekt, at han har en reumatologisk lidelse, hvormed det indikeres, at har snydt sig til diagnosen for at rejse mere komfortabelt på statens regning. Det fremgår imidlertid af de bilag fra Rigshospitalet, som Sundhedspolitisk Tidsskrift har fået aktindsigt i, at [Klager] har sådan en lidelse. Hertil har [Klager] videre anført, at det er uetisk at skrive om en persons sygdom eller karakteren af en sygdom. Oplysningen har ingen relevans for historien om, hvordan [Klager] forvalter sine statslige midler, og offentliggørelsen strider mod de presseetiske regler om ”respekt for den personlige integritet og privatlivets fred”.

2.1.1.5 Kommentaren ”Det herreløse [Forskningscenteret] og den ustyrlige chef”

2.1.1.5.1 Baggrunden for den kritiske omtale

I kommentarens indledning fremgår følgende udsagn:

”[Klager] har magt. Fra sin stilling som uhørt autonom direktør for [Forskningscenteret] har han igennem årene fået politikere til at ændre holdning, forpurret ambitiøse sundhedsplaner, fået patienter på barrikaderne og provokeret medicinalindustrien […] I felttog med en ofte uforberedt presse kører [Klager] benhårdt på lægekolleger, der har den mindste berøring med medicinalindustrien”.

Hertil har [Klager] bemærket, at det er relevant at påpege, at Sundhedspolitisk Tidsskrift og Medicinsk Tidsskrift overvejende er industrifinansierede. Da det er velkendt, at [Forskningscenteret] forskningsresultater ofte er særdeles upopulære i medicinindustrien, har mange rejst den mistanke, at [Chefredaktøren]s smædekampagne mod [Klager] er bestilt arbejde, hvilket, ifølge [Klager], er en velkendt metode, medicinalindustrien benytter, hvis nogen truer deres indtjening.

2.1.1.5.2 [Klager]s kommentar ”Din overvægt er en selvskabt plage – derfor skal du selv betale”

[Klager] har henvist til kommentarens udsagn vedrørende [Klager]s kommentar ”Din overvægt er en selvskabt plage – derfor skal du selv betale”, som blev bragt i Berlingske den 12. august 2017:

”[Klager] underskrev ikke sit indlæg i Berlingske som privatperson. Nej, han brugte sin professortitel og den troværdighed, den er forbundet med, og som har sine rødder på Københavns Universitet. Han skrev heller ikke som hvem som helst, næh, han brugte sin doktorgrad i medicin og den faglighed, netop den titel er forbundet med. Han har ellers ingen som helst lægefaglig viden om fedme. Nok så vigtigt. Han tilføjede også sit arbejdssted, [Forskningscenteret], som efter manges opfattelse, især politikere, er selve templet for evidensbaseret forskning her til lands. Hensigten med at bruge centeret var at løfte troværdigheden af indlægget. ”

Hertil har [Klager] anført, at påstandene i ovenstående udsagn er forkerte, da han har lægefaglig viden om fedme. Således har [Klager] arbejdet ét år på en gastrokirurgisk afdeling, hvor der blev lavet fedmeoperationer, ligesom [Klager] har produceret fem artikler om fedme. To af artiklerne blev publiceret i to af verdens allerfineste tidsskrifter, BMJ og PLoS Medicine, og den nyeste indgik i førsteforfatterens ph.d.-afhandling, der blev forsvaret i 2015. [Klager] har afvist, at de konkrete, videnskabelige artikler handler om videnskabelig metode. Endvidere fungerede [Forskningscenteret]s vicedirektør og overlæge som metodekonsulent på den nationale kliniske retningslinje om fedmekirurgi fra Sundhedsstyrelsen i 2017.

[Klager] har herefter afvist, at han tilføjede sit arbejdssted for at løfte troværdigheden af sin kommentar i Berlingske. Når [Klager] skriver om sundhedsfaglige emner, er det hans opfattelse, at det er naturligt som en god forbrugeroplysning at forklare for læserne, hvem han er. Hvis han havde skrevet en artikel om golf, havde han naturligvis ikke underskrevet sig som professor, dr.med., [Forskningscenteret]. Denne praksis er i øvrigt ganske almindelig, når forskere formidler forskning, hvilket han gjorde i indlægget. For eksempel omtalte [Klager] i indlægget centerets [Forskningscenteret] review om helbredstjek. Dette gjorde det kun endnu mere naturligt, at han fortalte, at han arbejder i [Forskningscenteret].

For så vidt angår kommentaren om fedme har [Klager] herefter henvist til følgende udsagn i den påklagede kommentar:

”Fedme tegner til at blive næste station i [Klager]s felttog mod lægefaglige autoriteter. […] Og danske Novo Nordisk har enorme interesser med en række nye lægemidler, og det samme har en række andre af de store pharmavirksomheder”.

Hertil har [Klager] anført, at chefredaktør [Chefredaktøren] intet belæg har for sin påstand om, at fedme er [Klager]s næste ”felttog mod lægefaglige autoriteter”. Samtidig er det interessant, at [Chefredaktøren] omtaler Novo Nordisks enorme økonomiske interesser i slankemidler samtidig med, at [Klager] bliver kritiseret, fordi han tillader sig at mene noget ud fra sin forskningsmæssige baggrund på området.

2.1.1.5.3 [Klager]s kronik ”Psykiatri på afveje”

[Klager] har anført, at følgende udsagn, som fremgår af den påklagede kommentar, ikke er korrekt, og at [Chefredaktøren] er vidende herom:

”Året før, i 2014, tog [Forskningsnetværket] også afstand fra [Klager], da han gik amok over anvendelsen af psykofarmaka i en kronik i Politiken. Det klagede Dansk Psykiatrisk Selskab sammen med en række professorer inden for psykiatrien over i en henvendelse til det internationale [Forskningsnetværket], og det førte til denne bredside fra den administrerende direktør for [Forskningsnetværket], [Leder 3]: "Jeg ønsker at fastslå udtrykkeligt, at det ikke er [Forskningsnetværket]s synspunkter på dette spørgsmål, og vi støtter dem ikke," sagde han til Altinget.

[Klager] har henvist til, at han selv skrev en artikel om sagen, ”[Forskningsnetværket]-fjeren der blev til fem høns”, som blev bragt i Dagens Medicin den 11. april 2014. Endvidere sendte [Forskningsnetværket] ledelse en berigtigelse til Altinget.dk om, at den var blevet misforstået, hvilket blev offentliggjort i debatindlægget ”[Klager]-artikel var upræcis”, som blev bragt den 8. april 2014, og som havde følgende underrubrik: ”DEBAT: Altinget.dk og andre medier har misfortolket [Forskningscenteret]s kritik af [Klager], skriver lederne af [Forskningsnetværket]”.

2.1.1.5.4 [Forskningscenteret]s økonomi

For så vidt angår den påklagede kommentars udsagn vedrørende [Forskningscenteret]s økonomi har [Klager] bemærket, at det vel ikke er så underligt, at statsrevisorerne ikke finder det umagen værd at beskæftige sig med centerets økonomi, når der ikke er noget at komme efter. Dette selv efter, at Sundhedspolitisk Tidsskrift har gransket [Klager]s bilag med lup flere år tilbage i tiden så nidkært, at han tvivler på, at Rigsrevision kunne have gjort det mere omhyggeligt. For så vidt angår bemærkningen i artiklen om, at der blandt politikerne er tilfredshed med [Forskningscenteret] bevilling på finansloven, har [Klager] anført, at [Chefredaktøren] ved konstant at sprede usandheder håber at kunne vende denne tilfredshed til utilfredshed.

2.1.1.5.5 [Forskningscenteret]s årsrapport

[Klager] har anført, at der ikke er dækning for den ifølge ham sensationsprægede og ærekrænkende mellemrubrik ”Årsrapport fyldt med pralerier”, ligesom at afsnittet, hvori det underkendes, at [Forskningscenteret] har sparet danske skatteydere for omkring 500 mio. kroner i en længere årrække, rummer mange misvisende og ærekrænkende oplysninger. Af kommentaren fremgår følgende:

”Centeret opgør selv værdien af sin indsats til mindst en halv mia. kr. En af sejrene er, at det på grund af centerets rådgivning lykkedes at forpurre indførelsen af mammografiscreening, som Sundhedsstyrelsen ellers ville rulle ud landsdækkende. Men inden da blev [Forskningscenteret] bedt om en vurdering, og konklusionen var, at screening gjorde mere skade end godt. Derfor besluttede Danske Regioner udskyde introduktionen af mammografiscreening i de dele af landet, som ikke havde indført dem. Derved forsinkedes processen, indtil programmet endelig var rullet ud i hele landet. Men gevinsten ved forsinkelsen – og den skyldtes altså [Forskningscenteret] – kan gøres op til ”more than 200 mio. Danish crowns every year. ” Bortset fra det lidt ubehjælpsomme engelsk, så er regnearbejdet vist heller ikke helt pålideligt”.

Hertil har [Klager] anført, at man som journalist er forpligtet til at dokumentere en påstand om, at en beregning, en forsker har gjort, er upålidelig. Dette gør [Chefredaktøren] ikke i kommentaren. [Klager]s beregning bygger i øvrigt på officielle tal for omkostningerne af mammografiscreening, hvorfor beregningen er pålidelig. Det er også yderst misvisende at skrive, at [Forskningscenteret] blev bedt om ”en vurdering”. En vurdering kan være så meget, eller så lidt, men [Forskningscenteret] gennemførte den mest omfattende analyse af lodtrækningsforsøgene, der nogensinde er lavet, på Sundhedsstyrelsens foranledning, og centeret publicerede den som et [Forskningsnetværket] review. Dette [Forskningsnetværket] review er et af de mest citerede [Forskningsnetværket] reviews overhovedet og har været grundlaget for flere internationale gennemgange af mammografiscreening, eksempelvis den store uvildige Marmot-rapport fra Storbritannien publiceret i The Lancet i 2012.

Herefter har [Klager] henvist til følgende udsagn:

”Centerets indsats for at miskreditere effekten af mammografiscreening har ført til udarbejdelsen af en pjece, som danske kvinder kan bruge til at træffe beslutning om, hvor vidt de skal få en screening eller ej. Pjecen fraråder det. Men rådet er baseret på gammel og fordrejet dokumentation. I en artikel andet sted på Sundhedspolitisk Tidsskrift kritiserer Kræftens Bekæmpelses cheflæge, Niels Kroman, pjecen. Han mener, at den ’manipulerer, vildleder og taler mod bedre vidende’. Man kunne føje til, at den også er gammel og baseret på gamle data, som siden er ændret – til fordel for screening. Men det ikke fået [Klager] eller [Forskningscenteret] til at fjerne pjecen eller stoppe markedsføringen af den”.

[Klager] har anført, at oplysningerne i udsagnet er misvisende. [Forskningscenteret]s forskning om mammografiscreening er højt anset internationalt, og forskningen er publiceret i nogle af verdens fineste medicinske tidsskrifter. Der er ikke tale om en indsats for at miskreditere screening, men om at komme så tæt på sandheden som muligt, hvilket er enhver forskers opgave. [Forskningscenteret]s pjece er evidensbaseret, og den er så populær, at frivillige har oversat den til 16 sprog, inklusive arabisk, russisk og kinesisk, i desperation over, at der heller ikke i deres egne lande findes nogen troværdig information fra myndighederne om mammografiscreening. I øvrigt har uvildige gennemgange af mammografiscreening i Schweiz og Frankrig for nyligt konkluderet det samme som [Forskningscenteret]: de skadelige virkninger overstiger de gavnlige.

[Klager] har også anført, at det er misvisende at skrive, at pjecen er gammel og baseret på gamle data, som siden er ændret – til fordel for screening. Det konkrete [Forskningsnetværket] review er baseret på samtlige lodtrækningsforsøg, der er lavet af mammografiscreening, hvilket er de mest pålidelige studier, der findes. Det nyeste af forsøgene blev påbegyndt allerede i 1991, hvilket betyder, at reviewet - sidst opdateret i 2013 - stadig er up to date. Det er også usandt, at de gamle data siden er ændret til fordel for screening. Der er sket præcis det modsatte. Den lille effekt, der sås i de gamle forsøg, har ikke kunnet påvises i nyere opgørelser. Igen har [Chefredaktøren] ikke udøvet den fornødne kildekritik.

Herefter har [Klager] henvist til følgende udsagn ”I årsberetningen slås det fast, at denne indsats altså skulle have sparet det danske samfund for mange mio. kr., men sandheden er, at den mere sandsynligt har kostet liv” og bemærket, at [Forskningscenteret] og andre til overflod har dokumenteret, at mangel på screening ikke kan have kostet liv.

[Klager] har videre anført, at følgende udsagn i artiklen ikke er retvisende:

”[Klager]s center tager også æren for enorme besparelser, fordi centeret advarede sundhedsministeren mod at indføre generelle helbredstjek. [Forskningscenteret] nævner ganske vist, at et studie fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed nok også har haft betydning – og det er en historisk underdrivelse. Alligevel tager centeret æren for den fulde besparelse: ’Our review has saved over 200 mio. Danish crowns annually,’ skriver [Klager] i sin årsrapport.

Og på den måde bliver det hurtigt til mange, mange mio. kr., [Forskningscenteret] har sparet det danske samfund for”.

[Klager] har oplyst, at han, da resultaterne af centerets [Forskningsnetværket] review om helbredstjek forelå, bad daværende sundhedsminister Astrid Krag om et møde, fordi den på daværende tidspunkt nye regering havde planer om at indføre et sundhedstjek. [Klager] inviterede [Forskeren] fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed med til mødet, fordi han vidste, at [Forskeren] var i gang med et studie om helbredstjek. Mødet fandt sted i december 2011. [Forskeren]s studie var ikke afsluttet på det tidspunkt og blev først publiceret to et halvt år senere, i juni 2014. [Forskningscenteret] havde 11.940 dødsfald i sin metaanalyse; i [Forskeren]s studie var der 3.163 dødsfald. Disse ekstra dødsfald er så få, at de ikke har nogen som helst betydning i forhold til de data, [Forskningscenteret] allerede lå inde med i 2011, idet de alene bekræftede centerets konklusioner. Hvis [Klager] ikke havde kontaktet ministeren, ville hun have indført helbredstjek. Så det var entydigt [Klager]s fortjeneste, at generelle helbredstjek ikke blev indført.

[Klager] har endelig anført, at det ikke er korrekt, at [Forskningscenteret]s årsrapport er uanvendelig for Folketinget for at få dokumentation for, hvad det danske samfund har fået ud af millioninvesteringen i centeret. I rapporten dokumenteres det således, at centeret har sparet samfundet for omkring 500 millioner kroner om året i en længere årrække. Det fremgår ikke af årsrapporten, men beregningen er baseret på officielt tilgængelige tal for, hvad tre interventioner ellers ville have kostet samfundet om året. Disse tal fik [Klager] fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.

2.1.1.5.6 Generel kritik af [Klager]

[Klager] har anført, at udsagnet ”Det er også kritisabelt, at han anvender skatteyderne penge på kampagner, som savner dokumentation” er krænkende og faktuelt forkert.

[Klager] har omfattende dokumentation for sine konklusioner om psykofarmaka. Alt for mange patienter behandles med psykofarmaka, og der er solid dokumentation for, at der også anvendes doser, der langt overstiger de maksimalt anbefalede, hvilket ikke giver øget effekt kun øget risiko for alvorlige skadevirkninger, inklusive dødsfald.

For så vidt angår kommentarens afsluttende udsagn:

”Den slags kampagner burde være tilstrækkeligt til at stoppe den økonomiske opbakning til [Forskningscenteret], i det mindste så længe [Klager] er chef. Det egner han sig ikke til. Folketinget burde forlange, at [Forskningscenteret] får en professionel bestyrelse, som kan tumle [Klager], eventuelt afskedige ham, når han går for vidt. Administrationen af centeret burde også flyttes væk fra Rigshospitalet. Hospitalets ledelse og dets økonomifolk evner ikke at håndtere en person som [Klager]”,

har [Klager] anført, at han ikke andre steder har set, at en journalist skriver om nogen, at de er arge modstandere af vedkommende. Hertil har [Klager] også henvist til artiklen ”[Klager] tromler og patienter betaler prisen”, bragt på Medicinsk Tidsskrift den 14. december 2015, hvor [Chefredaktøren] blandt andet skriver ”Jeg er nemlig arg modstander af [Klager] […]. Efter [Klager]s opfattelse er dette en form for personangreb, der ikke hører hjemme i lødig journalistik.

Til Sundhedspolitisk Tidsskrifts bemærkninger under sagen har [Klager] anført, at journalister selvfølgelig må have meninger, men at dette ikke har noget med sagen at gøre. At [Klager]s synspunkter undertiden kan virke stærke skyldes, at den underliggende videnskab er stærk. [Klager] udsætter ikke sine kritikere for personangreb, som Sundhedspolitisk Tidsskrift gør over for ham.

Han har herefter afvist at have udtrykt det synspunkt, at langt de fleste læger er købt og betalt af medicinalindustrien. [Klager] har i den forbindelse henvist til, at det fremgår af hans bog, ”[Bogtitel 1]” fra 2013, at ca. 4.000 ud af over 20.000 læger i Danmark arbejder for medicinalindustrien. Når Sundhedspolitisk Tidsskrift fabrikerer et urigtigt synspunkt og derefter anfører dette som baggrunden for, at mediet har interesseret sig for [Klager]s moralske habitus, er der ifølge klager tale om bagvaskelse.

2.1.1.6 Artiklen ”Kræftens bekæmpelse: [Forskningscenteret] manipulerer og vildleder bevidst danske kvinder”

[Klager] har anført, at artiklen er ærekrænkende, herunder i rubrikken, og at den indeholder faktuelt forkerte oplysninger.

[Klager] har indledningsvist henvist til følgende udsagn:

”Centret argumenterer bl.a. for, at ingen screenings- eller vaccinationsprogrammer har nogen effekt, og den holdning er dybt useriøs, mener han [Niels Kroman, Pressenævnet]. ”

Hertil har [Klager] oplyst, at han i en artikel bragt i Politiken den 10. februar 2015 oplyste, at han har vaccineret sine egne børn, og at han i artiklen kaldte det ”utroligt trist”, at nogle fravælger børnevacciner. Endvidere har [Forskningscenteret] aldrig argumenteret for, at der ikke findes screeningsprogrammer, der har effekt, ligesom [Klager] i en ny bog udtaler sig positivt om flere, konkrete screeningsprogrammer.

Det er heller ikke korrekt, som oplyst af Niels Kroman i artiklen, at der i [Forskningscenteret]s pjece om mammografiscreening bruges tal, som ingen andre forskere kender til. I pjecen beskrives det således nøje, hvor tallene stammer fra, med referencer. [Klager] har oplyst, at Niels Kromans udtalelse dannede grundlag for to opfølgende artikler i Weekendavisen bragt henholdsvis den 12. januar og 2. februar 2018, hvor Niels Kroman fremkom med alvorlige anklager om, at [Forskningscenteret] skulle have udvalgt den forskning, der passer til centerets dagsorden, og at centeret manipulerer. Dette viser, ifølge [Klager], hvor skadelige usande og ærekrænkende oplysninger kan være, fordi de ukritisk gentages i andre medier.

2.1.1.7 Artiklen ”Liselott Blixt: Stærkt kritisk, at [Klager] bruger [Forskningscentret] penge på markedsføring af egne bøger”

[Klager] har anført at konsekvenserne af de faktuelt forkerte oplysninger, som fremgår af de påklagede artikler og kommentarer, kan være alvorlige, hvis de præsenteres som sandheder over for politikere, der stoler på journalisternes påstande men i situationen ikke har mulighed for at kontrollere sandhedsværdien.

[Klager] har i den forbindelse henvist til følgende udsagn, som fremgår af den påklagede artikel:

”Liselott Blixt mener, at den sammenblanding, der er sket mellem private og offentlige midler, er kritisabel: ’[Klager] skal have en advarsel, for det bør ikke kunne ske, at markedsføring af private projekter på den måde finansieres af [Forskningscenteret]. Det er forkert,’ siger Liselott Blixt. Hun uddyber ved at sige, at det i sidste ende kan betyde, at [Klager] ikke kan bestride hans stilling som leder for [Forskningscenteret], hvis han ikke får styr på grænserne mellem, hvad skatteyderne skal betale for, og hvad han selv skal finansiere.

Også sundhedsordfører for Venstre, Jane Heitmann, understreger, at [Forskningscenteret]s penge ikke må bruges på [Klager]s private interesser:

”Jeg har en klar forventning om, at modtager man midler via Finansloven, så forvaltes pengene med ordentlighed og i overensstemmelse med det formål, som midlerne er tiltænkt. De må ikke bruges på egne private formål, der ligger uden for rammen af bevillingsformålet. Jeg har også en forventning om, at modtager man offentlige penge til eksempelvis forskning, så pågår forskningen både sagligt og seriøst. Sidst, men ikke mindst, så er det vigtigt at huske på, der jo hvert år aftales ny finanslov, og derfor ikke nødvendigvis per automatik bevilges midler fremadrettet til alle projekter,” siger Jane Heitmann. ”

[Klager] har anført, at disse to politikere næppe ville have udtrykt sig på denne måde, hvis de havde vidst, at Rigshospitalet ikke har fundet noget at udsætte på hans embedsførelse, og at ministeriet er fuldt orienteret om ”sagen” - som slet ikke er nogen sag - af Rigshospitalet, og at ministeriet er tilfreds med, at der ikke er noget at komme efter.

Hertil har [Klager] bemærket, at det næppe er nogen tilfældighed, at de tre politikere, der udtaler sig i den konkrete artikel, repræsenterer et politisk flertal i Folketinget som medlemmer af henholdsvis Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet. Det forekommer [Klager], at Sundhedspolitisk Tidsskrifts chefredaktør omhyggeligt har lagt op til en finale i kampagnen mod [Klager], hvor disse tre partier skulle sørge for, at [Forskningscenteret] blev lukket.

[Klager] har anført, at Sundhedspolitisk Tidsskrift har manipuleret med de folk, der udtaler sig. Nogle af udtalelserne i artiklen har denne hypotetiske karakter: ”Hvis Hansen har kvalt sin kone, vil det så have strafferetslige konsekvenser? Vi har talt med en ekspert i strafferet, og han bekræfter, at det vil have konsekvenser”. Men hvis Hansens kone lever i bedste velgående, er denne teknik udtryk for bagvaskelse. Ved at fremture med den slags ting, skaber mediet guilt by association, dvs. i den offentlige mening gør man en person skyldig i noget, den person ikke har gjort.

Denne teknik blev eksempelvis brugt over for en professor på Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet, som i artiklen udtaler: ”Det er klart, at det ikke går at forfægte noget privat og bruge offentlige penge på det. Det vil i bedste fald være noget rod, og i værste fald misbrug af statens midler”. Hertil har [Klager] bemærket, at problemet er, at der jo netop ikke har været et sådant misbrug, hvorfor der er tale om bagvaskelse.

Ligeledes er de medvirkende politikere øjensynlig blevet ført bag lyset af Sundhedspolitisk Tidsskrift, som politikerne har stolet på, trods mediets usande påstande. [Klager] har anført, at det er uden betydning, om de rent teknisk er blevet fejlciteret, men når politikerne af mediet er blevet præsenteret for en række løgne, som de har troet på, så får deres svar karakter af fejlcitering.

Som eksempel herpå har [Klager] henvist til, at Liselott Blixt i artiklen citeres for, at [Klager] ”er ude på en slingrekurs, når han lader [Forskningscenteret] betale for sine udgifter i forbindelse med udgivelse og markedsføring af sine private bøger”. I artiklen anføres det kort herefter: ”Den internationalt kendte professor har blandt andet rejst til Australien på første klasse”. Ifølge [Klager] er journalisterne bag artiklen klar over, at begge påstande er ukorrekte, hvilket fremgår af [Klager]s bilag.

Hertil har [Klager] oplyst, at én af de citerede politikere efterfølgende har skrevet til ham i en mail, at vedkommende er glad for at erfare, at det var opspind, journalisten kom med. Den pågældende specificerede over for [Klager], at vedkommende kun havde udtrykt sig i generelle vendinger og havde samtidig givet udtryk for, at der var opbakning til [Klager]s virke, hvilket er i skarp modstrid til det, der fremgår af den påklagede artikel.

2.1.1.8 Artiklen ”Flemming Møller Mortensen: ”Det er smerteligt og foruroligende, hvis [Forskningscenteret] mister sin troværdighed”

[Klager] har anført, at interviewet med Flemming Møller Mortensen ikke blev forelagt ham forud for offentliggørelsen, hvorved han ikke fik mulighed for at tage til genmæle i artiklen, såfremt han havde ønsket dette.

2.2 Sundhedspolitisk Tidsskrifts synspunkter

2.2.1 God presseskik

Sundhedspolitisk Tidsskrift har afvist [Klager]s påstand om, at de påklagede artikler og kommentarer skulle være ”bestilt arbejde” fra tredjemand.

2.2.1.1 Forelæggelse

Sundhedspolitisk Tidsskrift har anført, at mediet har foretaget en dybdegående research i forbindelse med de påklagede artikler og kommentarer, og at der er fremlagt dokumentation for hvert eneste kritikpunkt i de offentliggjorte tekster. Der er opnået aktindsigt i tusinder af dokumenter, og der er foretaget selvstændig research af al kritik. Dokumentationen for den rejste kritik fremgår af de påklagede artikler eller af links til det bagvedliggende materiale.

Det har imidlertid ikke været muligt at efterprøve kritikken ved at forelægge den for [Klager], da han ikke har ønsket at medvirke. Sundhedspolitisk Tidsskrift har oplyst, at [Klager] har fået den omtalte dokumentation og kritikken af ham til gennemsyn med henblik på at kommentere og eventuelt korrigere indholdet. Ved enkelte lejligheder ventede mediet i halvanden uge på at få en reaktion, men det eneste [Klager] ønskede at bidrage med var udtalelser som denne:

”Jeg kan konstatere, at de (artiklerne, red.) ifølge straffelovens §267 er injurierende og udtryk for bagvaskelse. De er behæftede med så mange usandheder, spekulationer og fordrejninger, at det ikke giver nogen mening at kommentere konkret. De er stort set ikke kildebaserede. På den baggrund ønsker jeg ikke at medvirke med konkrete kommentarer. ”

Andre gange valgte [Klager] helt at ignorere mediets henvendelser. I disse tilfælde rykkede redaktionen hver gang for svar og ventede, ved en lejlighed i tæt på en uge, men uden at opnå en reaktion fra [Klager]. Derfor valgte Sundhedspolitisk Tidsskrift at offentliggøre nedenstående fakta:

”[Klager] har ikke ønsket at kommentere denne artikel. Sundhedspolitisk Tidsskrift sendte alle artiklerne til ham fredag 1. december kl. 08.48 om morgenen med frist til at svare tirsdag 5. december kl. 12.00. Vores telefoniske henvendelser er ikke blevet besvaret, og vi har også på [Forskningscenteret] forsikret os om, at vi har anvendt den rigtige emailadresse. Derefter vi igen sendt artiklerne tirsdag 5. december med ny frist onsdag 6. december kl. 12.00, men vi har stadig ikke hørt fra [Klager]. Derfor publicerer vi nu artiklerne uden hans kommentarer - så snart vi modtager kommentarer, vil de blive publiceret. ”

I forhold til forelæggelsen af artiklen ”Flemming Møller Mortensen: ”Det er smerteligt og foruroligende, hvis [Forskningscenteret] mister sin troværdighed”” har Sundhedspolitisk Tidsskrift henvist til mail af 19. februar 2018 fra mediet til [Klager], hvoraf følgende fremgår:

”Kære [Klager]

Sundhedspolitisk Tidsskrift vil bringe en artikelserie, som handler om økonomien på [Forskningscenteret] og din forskningsformidling.

Vi vil naturligvis gerne høre, om du har lyst til at kommentere på artiklerne?

Hvis du har lyst til at kommentere, vil vi gerne have dine kommentarer i hænde senest torsdag morgen kl. 10.00.

Du kan sende dine evt. kommentarer til artiklen skriftligt til denne mail: [Mailadresse] [Mailadresse]

Jeg vil naturligvis derefter tilføje dem til artiklerne, sådan som du har formuleret dem, før vi publicerer. ”

Til mailen var vedhæftet følgende artikler: ”Der skal være bedre plads til dialogen i [Klager]s forskningsformidling”, ”Liselott Blixt: ”Det er stærkt kritisk at [Klager] bruger [Forskningscenteret]s penge på markedsføring af egne bøger”” og ”Region Hovedstadens Psykiatri beder regionscentre tage afstand fra [Klager]s holdning til psykofarmaka”.

Efter Sundhedspolitisk Tidsskrifts opfattelse har mediet således givet [Klager] rimelig tid til at svare.

Sundhedspolitisk Tidsskrift er ærgerlig over, at [Klager] ikke har reageret på mediets henvendelser. Dette forandrer dog ikke, at Sundhedspolitisk Tidsskrift og Medicinsk Tidsskrift under alle omstændigheder har givet [Klager] mulighed for at kommentere kritikken, ofte også i synspunkter i ledere og kommentarer. Efter mediets opfattelse skal ingen dog forhindre publicering af nyheder og kommentarer, blot fordi man ikke ønsker at bidrage. Hertil har mediet bemærket, at [Klager] ikke har bedt om genmæle, berigtigelse eller på anden måde har klaget over mediets kommentarer og artikler om ham.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har oplyst, at mediet under udarbejdelse af artiklerne også har været i kontakt med Rigshospitalet og Region Hovedstaden, som mediet loyalt har citeret. Hertil har Sundhedspolitisk Tidsskrift bemærket, at Rigshospitalet og Region Hovedstaden er parter i sagen, da det er hospitalets ledelse, der har administreret [Forskningscenteret]s finanslovsbevilling.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har afvist, som ellers anført af [Klager], at Rigshospitalet ”i en omfattende korrespondance” skulle have informeret ”journalisterne” på forhånd om, at [Klager] ikke har misbrugt sin finanslovsbevilling. Denne korrespondance findes, ifølge mediet, ikke.

I den forbindelse har Sundhedspolitisk Tidsskrift også bemærket, at [Klager], som beskrevet i kommentaren ”Det herreløse [Forskningscenteret] og den ustyrlige chef”, tidligere har været kritisk over for Rigshospitalets håndtering af udbetalingen af forskningsmidler til førende læger på det kardiologiske området, men at [Klager] i denne sag tager Rigshospitalets ledelse til indtægt for ordentligheden ved sin forvaltning af [Forskningscenteret]s bevilling.

2.2.1.2 Berigtigelse af ukorrekte oplysninger

I forbindelse med Pressenævnssagen er det gået op for Sundhedspolitisk Tidsskrift, at mediet i nogle artikler fejlagtigt har skrevet, at [Klager] fløj til Australien på 1. klasse, hvilket ikke er sandt. Sundhedspolitisk Tidsskrift har også skrevet, at [Klager]s rejse til Australien blev bestilt af [Forskningscenteret], hvilket heller ikke var tilfældet.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har oplyst, at mediet vil beklage fejltagelserne [En beklagelse blev offentliggjort på sundhedspolitisktidsskrift.dk under overskriften ”Berigtigelse” den 20. marts 2018, Pressenævnet]. Hertil har Sundhedspolitisk Tidsskrift bemærket, at såfremt [Klager] havde reageret på mediets henvendelser i forbindelse med artiklerne med disse fejlagtige oplysninger, så ville mediet have rettet fejlene umiddelbart.

2.2.1.3 Sammenblanding af privatøkonomi og offentlige midler

Sundhedspolitisk Tidsskrift har anført, at det er korrekt, at [Klager]s rejse til Australien i al væsentlighed skyldtes hans bøger, i hvert tilfælde at [Klager] afholdt mange foredrag om bøgerne.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har henvist til en beskrivelse af [Klager]s besøg, som er tilgængelig på [Forskningscentret] Australiens hjemmeside, samt en oversigt over [Klager]s foredragsplan i Australien, som Sundhedspolitisk Tidsskrift har offentliggjort på sin hjemmeside. I den forbindelse har mediet henledt opmærksomheden på, at det fremgår af oversigten, at [Klager]s foredrag skulle handle om henholdsvis ”psychiatry”, ”crime” og ”mammo”, hvilket dækker over hans bøger, ”[Bogtitel 2]”, ”[Bogtitel 1]” og ”[Bogtitel 3]”. Endelig har Sundhedspolitisk Tidsskrift henvist til en YouTube-video af ét af [Klager]s foredrag og bemærket, at foredraget blev introduceret af en lokal, som introducerede [Klager]s formål, nemlig at tale om sin bog. Det fremgår endvidere af linket, at bogen også kunne købes efter foredraget.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har herefter anført, at det er en kendsgerning af [Klager]s bøger bliver markedsført på [Forskningscenteret]s hjemmeside, hvilket efter mediets mening ikke er i orden.

For så vidt angår oplysningerne vedrørende [Klager]s deltagelse i The Daily Show har Sundhedspolitisk Tidsskrift anført, at mediet er uenig i, at [Klager] havde ret til at få sin ”ekstra dag” i New York betalt af [Forskningscenteret]s finanslovsbevilling. [Chefredaktøren] ville aldrig have bedt sin arbejdsgiver (og især ikke en offentlig arbejdsgiver) om at betale en ekstra overnatning i forbindelse med en promotion af en bog, han selv havde udgivet, og som han selv kunne tjene penge på. Mediet har herefter afvist, at kommentarens udsagn herom skulle være bagvaskelse – blot forskellig ledelsesstil. I øvrigt påstås det ikke, at opholdet skulle være ulovligt, kun at det er uacceptabelt for en person, der er offentligt ansat og stiller store krav til sine omgivelsers moralske habitus.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har anført, at sagen om betalingen af den ekstra overnatning i New York er en af mange eksempler på, at [Klager] har besvær med at holde [Forskningscenteret]s økonomi og sin privatøkonomi adskilt.

Som eksempel herpå har Sundhedspolitisk Tidsskrift også henvist til opslaget ”Bilag: Rigshospitalet” som blev offentliggjort på https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/780-bilag-rigshospitalet.html den 19. marts 2018. Opslaget indeholder kopier af regnskabsbilag, herunder drøftelser og uenigheder mellem [Klager] og Rigshospitalet om, hvem der har ansvaret for betalingen af visse udgifter. De offentliggjorte bilag belyser, ifølge mediet, synspunkterne i Sundhedspolitisk Tidsskrift vedrørende [Klager]s forvaltning.

2.2.1.4 Kommentaren ”Det herreløse [Forskningscenteret] og den ustyrlige chef”

Sundhedspolitisk Tidsskrift har indledningsvist bemærket, at [Klager] i sin klage til Pressenævnet ikke har skelnet mellem ledere/kommentarer og journalistiske artikler. Langt de fleste kritikpunkter, som [Klager] har fremsat i forbindelse med sagen, er således offentliggjort på lederplads i kommentar. Der er derfor tale om synspunkter og meninger. Ikke objektiv oplysning, og slet ikke injurier. Dette gælder kommentaren ”Det herreløse [Forskningscenteret] og den ustyrlige chef”, samt indlæggene ”[Klager] tromler og patienter betaler prisen”, bragt på medicinsktidsskrift.dk den 14. december 2015, og ”Scorer privat gevinst på skatteydernes regning – må man det [Klager]? , bragt på sundhedspolitisktidsskrift.dk den 31. marts 2017.

Hertil har Sundhedspolitisk Tidsskrift tilføjet, at [Klager] ikke forstår nyhedsjournalistikkens væsen: At man kan opsøge synspunkter og præsentere dem, som de er, nemlig kildernes vurderinger på grundlag af deres erfaringer. Når Sundhedspolitisk Tidsskrift eksempelvis citerer cheflæge i Kræftens Bekæmpelse Niels Kromans kritik af [Klager], er det således ikke sådan, at mediet påstår, at Niels Kromans synspunkter er facitlisten.

2.2.1.4.1 [Klager]s kommentar ”Din overvægt er en selvskabt plage – derfor skal du selv betale”

Sundhedspolitisk Tidsskrift har anført, at de videnskabelige artikler, [Klager] har fremlagt som dokumentation for, at han har lægefaglig viden om fedme, i virkeligheden handler om videnskabelig metode. Endvidere er [Klager]s praktiske erfaring gammel, da det er mindst 25 år siden, han arbejdede i den omtalte klinik. Spørgsmålet om [Klager]s erfaring på området er imidlertid ikke relevant, da kritikken af [Klager]s kronik er et udtryk for [Chefredaktøren]s synspunkt, og dermed hverken er udtryk for digteri, løgn eller opspind.

2.2.1.4.2 [Forskningscenteret]s årsberetning

Sundhedspolitisk Tidsskrift har anført, at det ikke var nødvendigt for mediet at dokumentere sine påstande i relation til den fremsatte kritik af [Klager]s beregninger i [Forskningscenteret]s årsberetning. [Chefredaktøren] har således i kommentarens form kritiseret [Klager]s metode, hvilket i øvrigt er en kritik, der deles af andre end ham, eksempelvis Kræftens Bekæmpelse.

Hertil har Sundhedspolitisk Tidsskrift bemærket, at chefredaktør [Chefredaktøren] er økonom, cand.polit. fra Københavns Universitet, og at det er legitimt, at han mener, at [Klager]s opremsning af [Forskningscenteret]s ”sejre” er udokumenteret.

I øvrigt er dele kritikken dokumenteret, nemlig kommentarens kritik af [Forskningscenteret]s citatanalyse.

2.2.1.4.3 Generel kritik af [Klager]

Sundhedspolitisk Tidsskrift har anført, at mediet ikke har respekt for [Klager]s synspunkter om eksempelvis afmedicinering af psykiatriske patienter og om effekten af mammografiscreeninger. I kommentaren refereres imidlertid chefredaktør [Chefredaktøren]s egne synspunkter herom. Der er således ikke tale om bagvaskelse men om uenighed.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har videre anført, at der intet odiøst er i mediets, efter egen opfattelse, helt legitime synspunkt, at [Klager] er en belastning for [Forskningscenteret] og for hele [Forskningsnetværket]s omdømme i Danmark. Hertil har Sundhedspolitisk Tidsskrift understreget, at mediet ikke ønsker at få [Forskningscenteret] lukket. Formålet med omtalen har derimod været at få de politikere, der bevilliger centeret støtte, til at indse, at [Klager] ikke længere er den rette leder.

Mediet har herefter bemærket, at [Klager] er en medievant person, og at han ofte optræder i medierne, ofte med meget stærke synspunkter, især om lægers habilitet. Det er således [Klager]s synspunkt, at langt de fleste læger er købt og betalt af medicinalindustrien. Når Sundhedspolitisk Tidsskrift har interesseret sig for [Klager]s moralske habitus, så er netop sådanne generaliseringer blandt hans forklaringer.

2.2.1.5 Artiklen ”Liselott Blixt: Stærkt kritisk, at [Klager] bruger [Forskningscenteret]s penge på markedsføring af egne bøger”

Sundhedspolitisk Tidsskrift har afvist, at politikerne, der udtaler sig i artiklen, er blevet fejlciteret. Således blev citaterne, i overensstemmelse med Sundhedspolitisk Tidsskrifts praksis, godkendt forud for offentliggørelsen.

Endvidere fik de medvirkende politikere alle artikler fra Sundhedspolitisk Tidsskrift til gennemsyn, ligesom de har set, hvad Rigshospitalet og Region Hovedstaden har svaret. Dette gælder i øvrigt også Sundhedspolitisk Tidsskrifts ekspertkilder, eksempelvis professor ved Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet, Anders Drejer, og professor Niels Kroman, cheflæge hos Kræftens Bekæmpelse.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen

3.1 Pressenævnets kompetence mv.

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om injurier og bagvaskelse er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence. Klagen over, at den påklagede artikel indeholder ærekrænkende udsagn, behandles derfor ikke.

Nævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik. Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker herefter, at [Klager] ikke har dokumenteret at være klageberettiget på vegne af andre end sig selv. Klagen vurderes derfor alene i forhold til, om god presseskik er tilsidesat i forhold til ham.

Det bemærkes endelig, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til lægefaglige og forskningsfaglige spørgsmål.

3.2 Klagens rettidighed

Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende mediet selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

[Klager]s klage over Sundhedspolitisk Tidsskrift blev modtaget i Pressenævnet den 28. februar 2018. Dermed er klagen rettidig for så vidt angår artiklerne bragt den 7. december 2017 og 23. februar 2018. Klagen over artiklerne, som blev offentliggjort henholdsvis den 31. marts og den 24. april 2017, er indgivet efter klagefristens udløb.

Indgår for sent påklagede artikler i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med artikler, som er påklaget rettidigt, kan en sådan helhedsvurdering omfatte samtlige påklagede artikler.

Pressenævnet finder, at artiklerne bragt i marts og april 2017, som alle omhandlede spørgsmålet om en eventuel sammenblanding mellem [Klager]s privatøkonomi og [Forskningscenteret]s finanslovsbevilling, har en sådan sammenhæng med artiklerne bragt i december 2017 og februar 2018, at artiklerne fra marts og april 2017 kan indgå i nævnets behandling. Pressenævnet har herved lagt vægt på, at artiklerne bragt i december 2017 og februar 2018 blandt andet også omhandler den eventuelle sammenblanding mellem [Klager]s privatøkonomi og [Forskningscenteret]s finanslovsbevilling, herunder at to af artiklerne, som blev offentliggjort den 23. februar 2018, indeholder et link til artiklen ”PR-ture på statens regning”, som blev offentliggjort af Sundhedspolitisk Tidsskrift den 31. marts 2017.

3.3 God presseskik

[Klager] har klaget over, at de påklagede artikler indeholder ukorrekte og krænkende oplysninger, som Sundhedspolitisk Tidsskrift ikke har efterprøvet i tilstrækkelig grad forud for artiklernes offentliggørelse.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A. 1, A. 3, A. 4, A. 5 og A. 6. Det følger videre, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1.

3.3.1 Forelæggelse

Som sagen er oplyst, lægger Pressenævnet til grund, at Sundhedspolitisk Tidsskrift forud for offentliggørelse gav [Klager] mulighed for at fremkomme med eventuelle kommentarer til størstedelen af de påklagede kommentarer og artikler. [Klager] har hertil oplyst, at han ikke har ønsket at medvirke i de påklagede artikler og kommentarer, da han har fundet det nyttesløst.

I forbindelse med artiklerne, som blev offentliggjort i foråret 2017, skrev [Klager] blandt andet følgende til Sundhedspolitisk Tidsskrift, som er offentliggjort i artiklen ”[Klager] bruger [Forskningscenteret]-penge til at fremme private forretninger”, bragt den 31. marts 2017 og artiklen ”Rigshospitalet gransker [Klager]s regnskaber”, bragt den 24. april 2017:

”Jeg kan konstatere, at de (artiklerne, red.) ifølge straffelovens §267 er injurierende og udtryk for bagvaskelse. De er behæftede med så mange usandheder, spekulationer og fordrejninger, at det ikke giver nogen mening at kommentere konkret. De er stort set ikke kildebaserede. På den baggrund ønsker jeg ikke at medvirke med konkrete kommentarer. ”

Artiklerne og kommentaren, der blev offentliggjort den 7. december 2017, var ledsaget af en enslydende faktaboks, hvor mediet redegjorde for sine forelæggelsesforsøg:

”[Klager]s kommentar til kritikken i Sundhedspolitisk Tidsskrift:

[Klager] har ikke ønsket at kommentere denne artikel. Sundhedspolitisk Tidsskrift sendte alle artiklerne til ham fredag 1. december kl. 08.48 om morgenen med frist til at svare tirsdag 5. december kl. 12.00. Vores telefoniske henvendelser er ikke blevet besvaret, og vi har også på [Forskningscenteret] forsikret os om, at vi har anvendt den rigtige emailadresse. Derefter vi igen sendt artiklerne tirsdag 5. december med ny frist onsdag 6. december kl. 12.00, men vi har stadig ikke hørt fra [Klager]. Derfor publicerer vi nu artiklerne uden hans kommentarer - så snart vi modtager kommentarer, vil de blive publiceret. ”

[Klager] har ikke bestridt Sundhedspolitisk Tidsskrifts ovenstående redegørelse.

Artiklen ”Liselott Blixt: Stærkt kritisk, at [Klager] bruger [Forskningscenteret]s penge på markedsføring af egne bøger”, bragt den 23. februar 2018, er ledsaget af følgende kommentar fra [Klager]:

”Jeg kan konstatere, at artiklen ifølge straffelovens §267 er injurierende og udtryk for bagvaskelse. Den er behæftet med så mange usandheder, spekulationer og fordrejninger, at det ikke giver nogen mening at kommentere konkret. Den er stort set ikke kildebaseret. På den baggrund ønsker jeg ikke at medvirke med konkrete kommentarer, men henviser til Region Hovedstadens administration, som over for Sundhedspolitisk Tidsskrift har gjort opmærksom på følgende: ”På baggrund af den løbende administration samt gennemgang af materiale i forbindelse med henvendelser fra Sundhedspolitisk Tidsskrift kan Rigshospitalet ikke genkende Sundhedspolitisk Tidsskrifts fremstilling af, at der foregår en sammenblanding af private midler, offentlige midler og fondsmidler”.

På baggrund af ovenstående finder Pressenævnet, at [Klager] i tilstrækkeligt omfang er blevet gjort bekendt med kritikpunkterne i størstedelen af de påklagede kommentarer og artikler, og at han har fået fornøden mulighed for at kommentere artiklerne og kommentarernes indhold.

For så vidt angår artiklen ”Flemming Møller Mortensen: ”Det er smerteligt og foruroligende, hvis [Forskningscenteret] mister sin troværdighed”” lægger Pressenævnet, på baggrund af Sundhedspolitisk Tidsskrifts mail af 19. februar 2018 til [Klager], imidlertid til grund, at denne ikke blev forelagt [Klager] forud for artiklens offentliggørelse den 23. februar 2018.

3.3.2 Påklagede udsagn

3.3.2.1 Kommentarerne ”PR-rejser på statens regning”, ”[Klager] bruger [Forskningscenteret]-penge til at fremme private forretninger” og ”Det herreløse [Forskningscenteret] og den ustyrlige chef”

[Klager] har klaget over udsagn bragt i kommentarerne ”PR-rejser på statens regning”, ”[Klager] bruger [Forskningscenteret]-penge til at fremme private forretninger” og ”Det herreløse [Forskningscenteret] og den ustyrlige chef”, som ifølge ham er krænkende og faktuelt forkerte.

Det er Pressenævnets opfattelse, at en kommentar eller en lederartikel i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog. Hertil kommer, at politikere og andre offentlige personer må tåle en mere nærgående og kritisk omtale af deres person og handlinger end andre.

Pressenævnet finder, at de påklagede kommentarer fremstår som subjektive kommentarer. Nævnet har lagt vægt på, at underrubrikken i alle tre kommentarer indledes med ordet ”Kommentar”, at kommentarerne er skrevet af Sundhedspolitisk Tidsskrifts chefredaktør samt på kommentarernes formuleringer i øvrigt. Teksterne vurderes derfor efter de videre rammer for frisprog.

3.3.2.1.1 [Klager]s rejseudgifter

[Klager] har klaget over, at det fremgår af de påklagede kommentarer, at han i forbindelse med lange flyrejser, som er blevet dækket af hans arbejdsgiver, har fløjet på 1. klasse. Udsagn herom fremgår endvidere af artiklerne ”Region beder regionscentre tage afstand fra [Klager]s holdning til psykofarmaka” og ”Liselott Blixt: Stærkt kritisk, at [Klager] bruger [Forskningscenteret]s penge på markedsføring af egne bøger”, bragt den 23. februar 2018.

[Klager] har også klaget over udsagn i kommentarerne om, at han undlod at efterleve Rigshospitalets regler om, at flyrejser skal bestilles via hospitalets rejsekontor, og at han i stedet bestilte rejsen via [Forskningscenteret].

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at det ikke er korrekt, at [Klager] har fløjet på 1. klasse i forbindelse med flyrejser, som er blevet betalt af hans arbejdsgiver, ligesom det ikke er korrekt, at rejserne ikke blev bestilt via Rigshospitalets rejsekontor. Således har Sundhedspolitisk Tidsskrift i forbindelse med Pressenævnssagen også erkendt, at oplysningerne herom ikke er korrekte.

Som anført ovenfor har [Klager] fået mulighed for at kommentere oplysningerne i kommentarerne forud for deres offentliggørelse, uden at han har ønsket at medvirke. På den baggrund finder Pressenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Sundhedspolitisk Tidsskrift for at bringe de faktuelt forkerte udsagn.

3.3.2.1.1.1 Berigtigelse af faktuelt forkerte udsagn

Sundhedspolitisk Tidsskrift offentliggjorde den 20. marts 2018 på sundhedspolitisktidsskrift.dk notitsen ”Berigtigelse om to forhold i [Klager]-artikler”, hvoraf følgende fremgår:

”I forbindelse med artiklerne om [Klager], [Forskningscenteret], vil Sundhedspolitisk Tidsskrift gerne præcisere to forhold.

I forbindelse med artiklerne om [Klager], [Forskningscenteret], har Sundhedspolitisk Tidsskrifts i nogle tilfælde hævdet, at [Klager] i 2015 er rejst til Australien på 1. klasse. Det er ikke sandt. Han rejste derimod på business class, hvad der da også fremgår af visse af artiklerne.

Vi har også skrevet, at [Klager]s rejse til Australien blev bestilt af [Forskningscenteret]. Men det var ikke tilfældet. Rejsen blev i stedet bestilt via Rigshospitalet, sådan som reglerne foreskriver.

Sundhedspolitisk Tidsskrift vil gerne beklage disse fejltagelser. ”

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A. 7.

Pressenævnet finder ikke, at den af Sundhedspolitisk Tidsskrift foretagne berigtigelse har været tilstrækkelig. Nævnet har lagt vægt på, at det ikke fremgår af berigtigelsen, i hvilke artikler og kommentarer, de forkerte oplysninger er blevet bragt, og at kommentarerne og artiklerne, hvori de forkerte oplysninger blev bragt, fortsat er tilgængelige i uændret form på sundhedspolitisktidsskrift.dk. Således gøres nye læsere af artiklerne og kommentarerne ikke opmærksom på, at de indeholder ukorrekte oplysninger. På den baggrund udtaler nævnet kritik af Sundhedspolitisk Tidsskrift for en utilstrækkelig berigtigelse.

3.3.2.1.2 Sammenblanding af privatøkonomi og offentlige midler

[Klager] har klaget over, at Sundhedspolitisk Tidsskrift i flere udsagn har beskyldt [Klager] for ikke at adskille sin privatøkonomi fra [Forskningscenteret]s økonomi, og at han derfor har fået offentlige midler til at dække udgifter, som han burde have afholdt privat.

Således fremgår eksempelvis følgende udsagn af kommentaren ”PR-ture på statens regning”:

”[Klager] er en af dansk forsknings mest internationalt kendte og citerede profiler, der – som vi har dokumenteret i en tidligere artikel – i årevis har anvendt skatteydernes penge på at promovere salget af de bøger, han har skrevet som privatperson. ”

I de påklagede kommentarer har Sundhedspolitisk Tidsskrift særligt henvist til en rejse til Australien, som [Klager] foretog i 2015. Eksempelvis i følgende udsagn, som fremgår af kommentaren ”Det herreløse [Forskningscenteret] og den ustyrlige chef”:

”Helt konkret har finanslovsbevillingen bidraget til at finansiere [Klager]s turné i Australien, og den handlede ifølge det australske [Forskningsnetværket] hovedsagelig om at markedsføre [Klager]s private bøger. ”

Pressenævnet finder, at de påklagede udsagn vedrørende påstandene om sammenblanding af privatøkonomi og offentlige midler fremstår som faktiske oplysninger. Da oplysningerne kan være krænkende, skadelige eller virke agtelsesforringende skulle de efterprøves tilstrækkeligt forud for offentliggørelsen, således at [Klager] kunne få mulighed for at besvare beskyldningerne i sammenhæng med, at de blev fremsat. Som anført ovenfor finder Pressenævnet, at Sundhedspolitisk Tidsskrift i tilstrækkelig grad forsøgte at forelægge [Klager] oplysningerne i de påklagede kommentarer forud for offentliggørelsen. På den baggrund finder Pressenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Sundhedspolitisk Tidsskrift for at bringe udsagnene.

[Klager] har også klaget over, at Sundhedspolitisk Tidsskrift har beskyldt ham for at markedsføre sine bøger på [Forskningscenteret]s hjemmeside:

”Selv om bøgerne er [Klager]s egne, opfatter han dem som en integreret del af [Forskningscenteret]. I dag markedsføres bøgerne således stadig på [Forskningscenteret] officielle hjemmeside […]. ”,

Pressenævnet finder, at udsagnet, som fremgår af kommentaren ”Det herreløse [Forskningscenteret] og den ustyrlige chef”, fremstår som chefredaktørens subjektive vurdering, som ikke er uden grundlag i de faktiske forhold. På den baggrund udtaler nævnet ikke kritik af Sundhedspolitisk Tidsskrift for at bringe udsagnet.

3.3.2.2 Kommentaren ”PR-rejser på statens regning”

[Klager] har klaget over, at Sundhedspolitisk Tidsskrift i kommentaren har bragt personfølsomme oplysninger om hans helbred:

”På rejserne til oversøiske lande rejser [Klager] ofte på business class eller 1. klasse. Det tillader Rigshospitalets regler ganske vist ikke. Men [Klager] har en lægeerklæring, han kan henvise til, og som angiveligt handler om en reumatologisk lidelse. ”

Pressenævnet finder, at [Klager] som offentlig person må tåle en mere nærgående omtale end andre. Nævnet finder imidlertid, at der ikke er en så væsentlig interesse i klagers helbredsoplysninger, at der var grundlag for at omtale dem uden klagers samtykke. Det ville således have været muligt for Sundhedspolitisk Tidsskrift at oplyse, at [Klager] havde fået dispensation af Rigshospitalet til at flyve på business class uden at omtale [Klager]s helbredsoplysninger. Pressenævnet udtaler derfor kritik.

3.3.2.3 Kommentaren ”Det herreløse [Forskningscenteret] og den ustyrlige chef”

3.3.2.3.1 [Klager]s kommentar ”Din overvægt er en selvskabt plage – derfor skal du selv betale”

[Klager] har klaget over følgende udsagn vedrørende hans kommentar ”Din overvægt er en selvskabt plage – derfor skal du selv betale”, som blev bragt i Berlingske den 12. august 2017:

”[Klager] underskrev ikke sit indlæg i Berlingske som privatperson. Nej, han brugte sin professortitel og den troværdighed, den er forbundet med, og som har sine rødder på Københavns Universitet. Han skrev heller ikke som hvem som helst, næh, han brugte sin doktorgrad i medicin og den faglighed, netop den titel er forbundet med. Han har ellers ingen som helst lægefaglig viden om fedme. Nok så vigtigt. Han tilføjede også sit arbejdssted, [Forskningscenteret], som efter manges opfattelse, især politikere, er selve templet for evidensbaseret forskning her til lands. Hensigten med at bruge centeret var at løfte troværdigheden af indlægget.

Fedme tegner til at blive næste station i [Klager]s felttog mod lægefaglige autoriteter.

Pressenævnet bemærker indledningsvist, som anført ovenfor, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til lægefaglige spørgsmål, herunder spørgsmål om [Klager]s lægefaglige viden.

Pressenævnet finder, at det påklagede udsagn isoleret set kunne være blevet formuleret på en måde, så det havde fremgået tydeligere, at der var tale om kommentarer i stedet for faktiske oplysninger.

I kommentaren efterfølges det ovenstående udsagn imidlertid af følgende:

”Fedme er under alle omstændigheder et kommende varmt emne i den danske sundhedsdebat. […]

Det vil være typisk for [Klager] at slå til akkurat der, akkurat som han har det med mammografi screening, helbredstjek, medicin i al almindelighed og psykofarmaka i særdeleshed. Hans taktik har hver gang været den samme, nemlig at bearbejde eksisterende dokumentation og konkludere, at ingen interventioner fungerer, ja, de skader mere, end de gavner. ”

Set i sammenhæng hermed finder Pressenævnet, at det fremstår tilstrækkelig klart, at de påklagede udsagn er udtryk for chefredaktør [Chefredaktøren]s subjektive vurderinger. På den baggrund finder nævnet ikke grundlag for at anse de vide rammer for frisprog i debatindlæg for overskredet. Nævnet udtaler ikke kritik.

3.3.2.3.2 [Klager]s kronik ”Psykiatri på afveje”

[Klager] har klaget over følgende udsagn, som ifølge ham ikke er korrekt:

”Året før, i 2014, tog [Forskningsnetværket] også afstand fra [Klager], da han gik amok over anvendelsen af psykofarmaka i en kronik i Politiken [I kommentaren er indsat et link til kronikken ”Psykiatri på afveje” af [Klager], som blev bragt den 6. januar 2014 i Politiken, Pressenævnet]. Det klagede Dansk Psykiatrisk Selskab sammen med en række professorer inden for psykiatrien over i en henvendelse til det internationale [Forskningsnetværket], og det førte til denne bredside fra den administrerende direktør for [Forskningsnetværket], [Leder 3]:

"Jeg ønsker at fastslå udtrykkeligt, at det ikke er [Forskningsnetværket] synspunkter på dette spørgsmål, og vi støtter dem ikke," sagde han til Altinget. ”

I det påklagede udsagn henvises der til artiklen ”[Klager]s organisation tager afstand fra hans psykiatri-udtalelser”, som blev bragt på Altinget.dk den 25. marts 2014.

Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis det havde fremgået af det påklagede udsagn, at den internationale [Forskningsnetværket] i et efterfølgende debatindlæg, ”[Forskningscenteret]: [Klager]-artikel var upræcis”, som blev bragt på altinget.dk den 8. april 2014, tog afstand fra formuleringerne i artiklen af 25. marts 2014.

Debatindlægget af 8. april 2014 afsluttes imidlertid af afsnittet ”Replik fra Altinget.dk”, der indledes som følger:

”Altinget.dk er ikke enig i, at artiklen "[Klager]s organisation tager afstand fra hans psykiatri-udtalelser" (25.03.14) er upræcis eller misvisende.

I brevet fra [Forskningscenteret] til Dansk Psykiatrisk Selskab, som refereres i artiklen, skriver [Forskningscenteret]s adm direktør: "I want to state explicitly that these are not the views of [Forskningsnetværket] on this issue and we do not endorse them" […]”

På den baggrund lægger Pressenævnet til grund, at udsagnet fra administrerende direktør for [Forskningsnetværket], [Leder 3], var korrekt citeret i artiklen bragt i Altinget den 25. marts 2014, der blev refereret i det påklagede udsagn i Sundhedspolitisk Tidsskrifts kommentar. Herefter finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af det påklagede udsagn.

3.3.2.3.3 [Forskningscenteret]s årsrapport

[Klager] har klaget over kommentarens omtale af [Forskningscenteret]s årsrapport, som efter [Klager]s opfattelse er ukorrekt og krænkende.

[Klager] har i den forbindelse klaget over afsnittets mellemrubrik, ”Årsrapport fyldt med pralerier”, samt følgende udsagn:

”[…]

Men inden da blev [Forskningscenteret] bedt om en vurdering [af Sundhedsstyrelsen, Pressenævnet], og konklusionen var, at screening gjorde mere skade end godt.

[…]

så er regnearbejdet vist heller ikke helt pålideligt […]”

Pressenævnet finder, at det har dækning i de faktiske forhold at anvende begrebet ”vurdering” om Sundhedsstyrelsens anmodning til [Forskningscenteret] om at udarbejde en analyse i relation til en eventuel indførelse af et landsdækkende tilbud om mammografiscreening.

Nævnet finder videre, at mellemrubrikken og det påklagede udsagn vedrørende [Forskningscenteret] regnearbejde klart fremstår som chefredaktør [Chefredaktøren]s subjektive vurderinger og ikke som faktiske oplysninger. Nævnet finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse de vide rammer for frisprog i debatindlæg og kommentarer for overskredet for så vidt angår disse udsagn.

[Klager] har også klaget over følgende udsagn i kommentarens omtale af [Forskningscenteret]s årsrapport:

” […] Men rådet [I en pjece fra [Forskningscenteret], der frarådet mammografiscreening, Pressenævnet] er baseret på gammel og fordrejet dokumentation […]

Man kunne føje til, at den også er gammel og baseret på gamle data, som siden er ændret – til fordel for screening. […] I årsberetningen slås det fast, at denne indsats altså skulle have sparet det danske samfund for mange mio. kr., men sandheden er, at den mere sandsynligt har kostet liv. ”

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet ikke kan tage stilling til kvaliteten af den dokumentation, der ligger til grund for [Forskningscenteret]s pjece om mammografiscreening.

Nævnet finder, at det kunne have fremstået tydeligere, hvorvidt der var tale om faktiske oplysninger eller kommentarer for så vidt angår udsagnene om den dokumentation, der ligger til grund for pjecen. Som anført ovenfor blev kommentarens oplysninger forelagt for [Klager] forud for offentliggørelsen, uden at han fremkom med bemærkninger hertil. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af udsagnene. Nævnet udtaler endvidere ikke kritik af udsagnet om, at [Forskningscenteret]s indsat på området for mammografiscreening sandsynligt har kostet liv, da udsagnet klart fremstår som chefredaktørens subjektive holdning og ikke som en faktisk oplysning.

For så vidt angår kommentarens omtale af [Forskningscenteret]s årsrapport har [Klager] endelig klaget over følgende udsagn:

”[Forskningscenteret] nævner ganske vist, at et studie fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed nok også har haft betydning – og det er en historisk underdrivelse. Alligevel tager centeret æren for den fulde besparelse.

[…]

Hvis Folketinget skulle få lyst til at tjekke, hvad det danske samfund egentlig – og helt konkret – har fået ud af sin millioninvestering i centeret, så er årsrapporten uanvendelig. ”

Pressenævnet finder, at de påklagede udsagn klart fremstår som chefredaktørens subjektive vurderinger og ikke som faktiske oplysninger. Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

3.3.2.3.4 Generel kritik af [Klager]

[Klager] har klaget over følgende udsagn, som fremgår sidst i kommentaren, og som ifølge [Klager] udgør et krænkende angreb mod hans person:

”Det er også kritisabelt, at han anvender skatteydernes penge på kampagner, som savner dokumentation.

[…]

Den slags kampagner burde være tilstrækkeligt til at stoppe den økonomiske opbakning til [Forskningscenteret], i det mindste så længe [Klager] er chef. Det egner han sig ikke til.

Folketinget burde forlange, at [Forskningscenteret] får en professionel bestyrelse, som kan tumle [Klager], eventuelt afskedige ham, når han går for vidt.

Administrationen af centeret burde også flyttes væk fra Rigshospitalet. Hospitalets ledelse og dets økonomifolk evner ikke at håndtere en person som [Klager]. ”

Pressenævnet finder, at det har samfundsmæssig interesse at omtale kritik af lederen af et forskningscenter, der modtager offentlig støtte i form af egen bevilling på finansloven.

Det fremgår af sagens oplysninger, at [Klager] som led i sin stilling som direktør for [Forskningscenteret] har deltaget i den offentlige debat. I den forbindelse er han fremkommet med kontante synspunkter, eksempelvis i hans kommentar ”Din overvægt er en selvskabt plage – derfor skal du selv betale”, som blev bragt i Berlingske den 12. august 2017. På den baggrund, og fordi de påklagede udsagn klart fremstår som chefredaktør [Chefredaktøren]s subjektive vurdering, og ikke som faktiske oplysninger, finder Pressenævnet ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse de vide rammer for frisprog i debatindlæg for overskredet. Nævnet udtaler ikke kritik.

3.3.3 Artiklen ”Kræftens bekæmpelse: [Forskningscenteret] manipulerer og vildleder bevidst danske kvinder”

[Klager] har klaget over, at artiklen, herunder i rubrikken, indeholder krænkende og forkerte udsagn.

I den forbindelse har [Klager] klaget over følgende udsagn, som er et citat fra cheflæge i Kræftens Bekæmpelse, Niels Kroman:

”Skal man konkludere, som de gør i den alternative pjece, svarer det til at sige, at ingen screeningsprogrammer og ingen vaccinationsprogrammer nytter noget. ”,

samt udsagnet

”Niels Kroman siger, at der i pjecen bruges tal, som ingen andre forskere kender til. ”

Pressenævnet finder, at Sundhedspolitisk Tidsskrift på tilstrækkelig vis har gjort klart for læseren, hvem der udtaler sig, og at det påklagede udsagn, samt artiklens rubrik, fremstår som kilden Niels Kromans subjektive vurderinger. På den baggrund finder Pressenævnet ikke anledning til at udtale kritik. Nævnet bemærker i den forbindelse, at [Klager], som anført ovenfor, fik forelagt oplysningerne i artiklen forud for offentliggørelsen, men at han ikke ønskede at medvirke.

3.3.4 Artiklen ”Liselott Blixt: Stærkt kritisk, at [Klager] bruger [Forskningscenteret]s penge på markedsføring af egne bøger”

[Klager] har klaget over, at de tre politikere, der udtaler sig i artiklen, har udtalt sig på baggrund af et faktuelt forkert og manipulerende grundlag, som de er blevet præsenteret for af Sundhedspolitisk Tidsskrift. I den forbindelse har [Klager] blandt andet henvist til følgende:

””[Klager] skal have en advarsel, for det bør ikke kunne ske, at markedsføring af private projekter på den måde finansieres af [Forskningscenteret]. Det er forkert,” siger Liselott Blixt. ”

Heroverfor har Sundhedspolitisk Tidsskrift oplyst, at alle citater er blevet godkendt af de pågældende politikere forud for artiklens offentliggørelse.

Som sagen foreligger oplyst, er det ikke muligt for Pressenævnet at tage stilling til klagepunktet. Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

3.3.5 Artiklen ”Flemming Møller Mortensen: ”Det er smerteligt og foruroligende, hvis [Forskningscenteret] mister sin troværdighed””

[Klager] har klaget over, at interviewet med Flemming Møller Mortensen ikke blev forelagt ham forud for artiklens offentliggørelse, hvorved han ikke fik mulighed for at tage til genmæle i artiklen, såfremt han havde ønsket dette.

Som anført ovenfor har Pressenævnet lagt til grund, at kilden Flemming Møller Mortensens udsagn ikke blev forelagt for [Klager] forud for offentliggørelsen den 23. februar 2018.

I artiklen udtaler Flemming Møller Mortensen blandt andet:

”Det er smerteligt og dybt foruroligende, at [Forskningscenteret] åbenbart mister autoritet, når ikke uvæsentlige aktører inden for sundhedsområdet gang på gang stiller sig kritiske over for [Klager]s forskningsresultater.

[…]

Der sker nogle ting med [Klager]s forskningsresultater i [Forskningscenteret]-regi, som virker foruroligende. Jeg lytter løbende til dem, der er lægefaglige, som har stillet spørgsmålstegn ved [Klager]s forskningsresultater. Derfor mener jeg også, at det vil give god mening, hvis ministerstyrelsen tager aktion på at følge op på, hvad der foregår på [Forskningscenteret]. ”

Pressenævnet finder, at Sundhedspolitisk Tidsskrift på tilstrækkelig vis har gjort klart for læseren, hvem der udtaler sig, og at de påklagede udsagn fremstår som kilden Flemming Møller Mortensens subjektive vurderinger. Pressenævnet finder dog, at Flemming Møller Mortensens udsagn kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager]. Udsagnene skulle derfor forelægges forud for artiklens offentliggørelse den 23. februar 2018, således at [Klager] havde mulighed for at besvare beskyldningerne i sammenhæng med, at de blev fremsat. Nævnet udtaler kritik for den manglende forelæggelse.

Offentliggørelse af nævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Sundhedspolitisk Tidsskrift at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration:

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Sundhedspolitisk Tidsskrift

[underrubrik]

Sundhedspolitisk Tidsskrift får kritik for artikelserie om professor.

[tekst]

Sundhedspolitisk Tidsskrift har i en artikelserie fra marts 2017 til februar 2018 bragt kritik af professor [Klager]. [Klager] har klaget til Pressenævnet over en lang række forhold i artikelserien.

I forbindelse med Pressenævnssagen har Sundhedspolitisk Tidsskrift erkendt, at artikelserien indeholder ukorrekte oplysninger vedrørende flyrejser foretaget af [Klager]. Sundhedspolitisk Tidsskrift har i en notits offentliggjort i marts måned bragt en berigtigelse af de faktuelt forkerte oplysninger. De faktuelt forkerte oplysninger er imidlertid ikke blevet rettet i de konkrete artikler og kommentarer, hvor de oprindeligt fremgik, hvorfor Pressenævnet har udtalt kritik.

Pressenævnet har endvidere udtalt kritik af Sundhedspolitisk Tidsskrift for i en kommentar bragt i marts 2017 unødvendigt at have bragt helbredsoplysninger vedrørende [Klager], samt for ikke at forelægge kritiske udsagn for [Klager] forud for offentliggørelsen af en artikel bragt i februar 2018.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor de påklagede artikler har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af de påklagede artikler, og i en periode svarende til den periode, hvor de påklagede artikler har været tilgængelige.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i de påklagede artikler, hvis de fortsat er tilgængelige på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. ¬Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Afgjort den 23. oktober 2018