Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om påligningen af indkomstskat til staten

(Indførelse af ekstra tillægsydelse, ophævelse af regler om nedsat invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og invaliditetsydelse for gifte og fritagelse for ekstra tillægsydelse i den skattepligtige indkomst)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 2. august 2005, som ændret ved § 11 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 og § 13 i lov nr. 545 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 4, og § 22, stk. 3 , indsættes efter »førtidsbeløb,«: »ekstra tillægsydelse,«.

2. I § 13, nr. 3 , indsættes efter »førtidsbeløb«: », ekstra tillægsydelse«.

3. I § 13, nr. 4 , indsættes efter »grundbeløb«: », ekstra tillægsydelse«.

4. I § 19, stk. 1 og 3, ændres »jf. § 48, stk. 1, nr. 13« til: »jf. § 48, stk. 1, nr. 14«.

5. I § 29, stk. 4, ændres »jf. § 48, stk. 1, nr. 14« til: »jf. § 48, stk. 1, nr. 15«.

6. I § 39, stk. 3, ændres »jf. § 48, stk. 1, nr. 13« til: »jf. § 48, stk. 1, nr. 14«.

7. I § 48, stk. 1, nr. 7, udgår », dog 22.464 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse«.

8. I § 48, stk. 1, nr. 8, udgår », dog 21.552 kr. årligt, hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse«.

9. I § 48, stk. 1, nr. 9, udgår », dog 26.328 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1«.

10. I § 48, stk. 1 , indsættes efter nr. 10 som nyt nummer:

»11) Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3, udgør differencen mellem invaliditetsbeløbet og førtidsbeløbet. Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 4, udgør et beløb svarende til invaliditetsbeløbet.«

Nr. 11-14 bliver herefter nr. 12-15.

11. § 48, stk. 4 , affattes således:

»Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 7-10, 12, 13 og 15, samt § 60, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-6 og 14, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.«

12. I § 50, stk. 1, 2. pkt. , indsættes efter »35 pct.«: », jf. dog stk. 2.«

13. I § 50 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Staten afholder kommunens udgifter til den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3 og 4.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

14. I § 67 indsættes som stk. 6 :

»Stk. 6. Staten afholder kommunens udgifter til den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3 og 4, uanset stk. 2, 4 og 5.«

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, som ændret ved § 3 i lov nr. 1182 af 12. december 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 7, nr. 8, indsættes efter »førtidsbeløb,«: »ekstra tillægsydelse,«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 2. Den ekstra tillægsydelse udbetales første gang sammen med pensionen for april måned 2006. Efterbetaling af den ekstra tillægsydelse for perioden januar til marts 2006 sker sammen med pensionen for april måned 2006.

Stk. 3. Personer, der ved lovens ikrafttræden har bevaret erhvervsudygtighedsbeløb eller invaliditetsbeløb som 65- og 66-årige, jf. § 65, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., har fra den 1. januar 2006 ret til at modtage beløbene fastsat efter § 48, stk. 1, nr. 7 og 9, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 7 og 9.

Givet på Christiansborg Slot, den 21. december 2005

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Eva Kjer Hansen