Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Skrivelse om ændringer i udlejningsbekendtgørelsen

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udstedt en ny bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2018.

Bekendtgørelsen indeholder ændringer som følge af vedtagelsen af lov nr. 1322 af 27. november 2018.

Bekendtgørelsen indeholder på den baggrund følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., er der indsat en bestemmelse om, at boligorganisationen kan beslutte at optage lejere under 65 år på oprykningsventelisten i en almen boligafdeling, der er en del af et hårdt ghettoområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 4. Ved optagelse efter 2. pkt. opkræver boligorganisationen ikke gebyr efter bekendtgørelsens § 3, stk. 3.

2. Der er indsat en ny § 29. Ifølge denne bestemmelse kan boligorganisationen forlange, at boligsøgende før indgåelse af lejekontrakt om en bolig i et udsat boligområde fremlægger straffeattest, jf. § 11 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), for sig selv og medlemmerne af den boligsøgendes husstand. Indeholder straffeattesterne tilførsler om kriminalitet, der kan have betydning for trygheden i boligområdet, kan boligorganisationen afvise at udleje til den boligsøgende.

3. Den hidtidige § 28, stk. 3, er nu en selvstændig § 30.

4. Der er indsat en ny bestemmelse i § 35 om afvisning af visse boligsøgende, der søger bolig i et hårdt ghettoområde.

Herudover er der foretaget enkelte ændringer af redaktionel karakter.

Ad 1.

Formålet med tilføjelsen i § 2, stk. 2, om optagelse af lejere under 65 år på oprykningsventelisten, er at fremme frivillig fraflytning fra de hårde ghettoområder og dermed reducere genhusningsbehovet i forbindelse med gennemførelse af udviklingsplaner efter almenboliglovens § 168 a.

De pågældende beboere vil ikke kunne modsætte sig optagelse på oprykningsventelisten, men de vil frit kunne sige nej til boligtilbud, de måtte modtage i kraft af optagelsen på oprykningsventelisten. Dette vil ikke indebære, at de mister pladsen på oprykningsventelisten. De vil således have ret til også senere at modtage boligtilbud på grundlag af oprykningsventelisten, ligesom de i tilfælde af opsigelse vil have ret til genhusning efter samme regler som andre lejere, der opsiges som led i gennemførelsen af en udviklingsplan.

Ad 2.

Boligorganisationen bestemmer selv, om den vil forlange, at de boligsøgende før indgåelse af lejekontrakt om en bolig i et udsat boligområde fremlægger straffeattest for sig selv og medlemmer af sin husstand, jf. § 29, stk. 1.

Det bemærkes, at det ikke kan forlanges, at der ikke er tilførsler i straffeattesterne (ren straffeattest). Boligorganisationen må således konkret vurdere, om en tilførsel i straffeattesten har en sådan karakter, at der kan ske afvisning efter bekendtgørelsens § 29, stk. 2.

Det bemærkes i øvrigt, at det er boligorganisationens ansvar at sikre overholdelse af anden lovgivning, herunder af databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens regler. Det vil sige, at boligorganisationen skal destruere eller tilbagelevere straffeattesterne umiddelbart efter, at der er truffet beslutning om eventuel afvisning efter § 29, stk. 2. Det vil også sige, at boligorganisationen ikke må registrere eller videregive oplysninger om indholdet af straffeattesterne.

Ad 3.

Opsamlingsbestemmelsen om boligorganisationens muligheder for at afvise boligsøgende ud over de tilfælde, der særligt er nævnt i de foregående paragraffer, er flyttet til en særskilt § 30.

Flytningen er alene sket af systematiske grunde, idet der er tale om en opsamlingsbestemmelse. Der er således ikke sket realitetsændringer. Dog er den nye afvisningsgrund i § 29, stk. 2, også nævnt.

Ad 4.

Almenboliglovens § 51 c indeholder et påbud om afvisning af visse boligsøgende, der søger bolig i et hårdt ghettoområde. Således skal boligsøgende, der ikke allerede har bolig i afdelingen, afvises, når denne og dennes ægtefælle modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det er efter bestemmelsen ikke afgørende, hvor længe de pågældende har modtaget en af de nævnte ydelser.

§ 51 c, stk. 4, giver kommunalbestyrelsen mulighed for i helt særlige tilfælde at dispensere fra kravet om afvisning. Bekendtgørelsens § 37, stk. 2, nr. 1-3, indeholder en række forhold, som kommunalbestyrelsen bl.a. skal lægge vægt på i forbindelse med behandling af en sag om dispensation.

De nævnte forhold er:

1. Om den boligsøgende eller dennes eventuelle ægtefælle har udsigt til inden for en kort periode at komme i arbejde eller uddannelse,

2. om den boligsøgende eller dennes eventuelle ægtefælle inden for kort tid må antages at overgå til førtids- eller folkepension og

3. den boligsøgendes udsigt til at kunne opnå en bolig uden for området.

Herudover skal kommunalbestyrelsen efter stk. 2, nr. 4, lægge vægt på andre særlige forhold, der efter omstændighederne vil medføre, at en afvisning vil ramme den boligsøgende uforholdsmæssigt hårdt.

Det bemærkes, at det forhold, at den boligsøgende ikke har umiddelbar udsigt til at kunne opnå en bolig uden for området, som udgangspunkt ikke alene kan føre til dispensation.

Det bemærkes desuden, at det forhold, at der i et hårdt ghettoområde er en ledig bolig, der passer til den pågældende boligsøgende og dennes husstand, ikke kan begrunde en dispensation, da en evt. dispensation skal gives på baggrund af den boligsøgendes forhold.

Kommunalbestyrelsen skal en gang årligt den 1. juli indberette antallet af dispensationer efter bekendtgørelsens § 37, stk. 2, i det forløbne år til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Indberetningen skal ikke indeholde oplysninger om begrundelserne for dispensation.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, den 29. november 2018

Karin Laursen