Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 57-18 om særlig støtte - nettoboligudgift - krav til den faktiske bolig

Principafgørelsen fastslår

Der kan ydes særlig støtte til høje boligudgifter og stor forsørgerbyrde til personer, der opfylder betingelserne om social begivenhed i aktivlovens § 11.

For at en person, kan være berettiget til særlig støtte, skal dennes nettoboligudgift overstige et grænsebeløb, der fastsættes efter reglerne i bekendtgørelsen om særlig støtte.

Grænsebeløbet angiver den udgift, som den pågældende selv antages at kunne afholde til bolig.

Nettoboligudgiften beregnes på grundlag af de faktiske udgifter, som personen har til boligen.

Det er dokumenterede faktiske og forfaldne udgifter, der knytter sig til ansøgerens faktiske bolig, der skal medtages ved beregningen af nettoboligudgiften.

Ved beregningen af nettoboligudgiften til en ansøgers faktiske bolig, kan der ikke efter bekendtgørelsen, stilles krav om at boligen er godkendt til beboelse eller omfattet af lejeloven.

I den konkrete sag havde kommunen vurderet, at borgeren var omfattet af den personkreds, der kan modtage særlig støtte efter aktivloven.

Kommunen havde også vurderet, at borgerens boligudgift til bopælen på et tilbud efter servicelovens § 108 udgjorde en egenbetaling og ikke en boligudgift i bekendtgørelsens forstand.

Ankestyrelsen Beskæftigelsesudvalg vurderede, at udgiften, der knyttede sig til boligen var en boligudgift, der skulle indgå i beregningen af den nettoboligudgift der danner grundlag for beregningen af den særlige støtte.

Sagen blev hjemvist til fornyet behandling efter bekendtgørelsen om særlig støtte.

Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at præcisere, hvornår en udgift til ansøgerens faktiske bolig er omfattet af bekendtgørelsens bestemmelser om nettoboligudgift.

Vi har også behandlet sagen principielt for at præcisere, at der ikke efter bekendtgørelsen om særlig støtte stilles krav om, at den faktiske bolig, hvortil boligudgiften knytter sig, er omfattet af omfattet af lejeloven eller er godkendt til beboelse.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om aktiv socialpolitik, nr. 455 af 10. juni 1997 (aktivloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017.

§ 34, stk.1 om særlig støtte

§ 34, stk. 8, om beregning af særlig støtte

Bekendtgørelse om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik (Bekendtgørelse om særlig støtte) nr. 894 af 29. juni 2017.

§ 1 om særlig støtte

§ 3 om grænsebeløb

§ 4 om nettoboligudgift

§ 5, om beregning af den særlige støtte

Bekendtgørelse om betaling for botilbud efter §§ 107 og 108 i lov om social service samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108 i lov om social service, (betalingsbekendtgørelsen), nr. 1387 af 12. december 2006

§ 4, om personkreds

§§ 5-7, om fastsættelse af boligbetaling

§ 8, om betaling af el og varmeudgifter

§ 17, om regulering og afrunding

Bekendtgørelse om lejerettigheder til beboere på visse botilbud efter serviceloven, nr. 715 af 19. juni 2013

§ 1, stk.1 og stk. 2, om anvendelsesområde

§ 4, om boligdokument

§§ 6-8, om oplysninger om boligbetalingen

Praksis

Gældende:

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

43-16, der fastslår, at den særlige støtte, der kommer til udbetaling i slutningen af måneden, skal beregnes bagud for den måned, hvor hjælpens udbetales. Den særlige støtte beregnes på grundlag af en konkret dokumenteret udgift til boligen.

Det betyder, at de dokumenterede nettoboligudgifter, som en borger afholder i løbet af en måned, ligger til grund for beregningen af den særlige støtte, der kommer til udbetaling i slutningen af den samme måned.

Kasserede:

Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere (historisk):

O-133-94, der fastslår, at det var uden afgørende betydning, at boligen ikke var godkendt til beboelse af bygningsmyndighederne.

Begrundelsen herfor var, at der ikke i bistandsloven (nu aktivloven) stilles krav om, at en bolig skal være lovlig, for at der kan ydes boligtillæg (nu særlig støtte). Der blev desuden lagt vægt på, at ansøger i forbindelse med hans faktiske ophold på adressen måtte antages at have boligudgifter.

Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse.

Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.

Vejledninger

Vi har også anvendt Vejledning om lov om aktiv socialpolitik, nr. 39 af 5. marts 1998

Pkt. 104, om grænsebeløb

Pkt. 113. om en rimelig boligudgift

Den konkrete afgørelse

Du har klaget over X afgørelse om særlig støtte. Kommunen afgjorde sagen den 17. januar 2018.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Kommunen skal behandle din sag igen

Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling, og at kommunen skal afgøre sagen på ny. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.

Kommunen skal, inden den afgør sagen, lave en ny beregning af din nettoboligudgift, og vurdere, om betingelserne i bekendtgørelse om særlig støtte er opfyldt.

Kommunen kontakter dig.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du er omfattet af den personkreds, der kan modtage særlig støtte, hvis du i øvrigt opfylder betingelserne i bekendtgørelse om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik

Vi vurderer også, at den løbende udgift til din bolig er omfattet af bekendtgørelsen om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Vi vurderer således, at der ikke er grundlag for at tillægge det betydning, at din boligudgift er fastsat efter bekendtgørelse om betaling for botilbud efter § 107 og 108 i lov om social service samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108 i lov om social service.

Vi vurderer endeligt, at du kan være berettiget til særlig støtte med virkning fra den 4. august 2017, hvis du i øvrigt opfylder betingelserne.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at Ankestyrelsen den 30. maj 2018 i din sag nr. X har truffet afgørelse om, at du er berettiget til hjælp efter aktivloven med virkning fra den 4. august 2017, hvis du i øvrigt opfylder lovens øvrige betingelser.

Vi henviser til vores begrundelse i afgørelsen af den 30. maj 2018 i sag nr. X.

Vi lægger også vægt på, at kommunen ved afgørelse af 17. januar 2018 har bevilliget dig uddannelseshjælp.

Vi lægger desuden vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at du har boligudgifter til din bopæl på et botilbud efter servicelovens § 108, i form af udgift til boligbetaling, el og varme.

Det fremgår også af sagen, at boligbetalingen udgør 1.139,03 kr. og udgiften til el og varme 1.119,82 kr. pr. måned på tidspunktet for kommunens afgørelse.

Vi lægger videre vægt på, at boligbetalingen er fastsat på grundlag af dels boligens driftsomkostninger og dels din nettoindtægt.

Vi lægger endvidere vægt på, at din boligudgift på tidspunktet for din ansøgning, er beregnet på grundlag af dine forhold forud for bevillingen af uddannelseshjælp, hvor du ikke har en indtægt.

Vi lægger desuden vægt på, at løbende udgifter, der er forbundet med boligen, efter bekendtgørelse om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik indgår i beregningen af nettoboligudgiften.

Vi er opmærksomme på, at kommunen oplyser, at din bolig ikke er omfattet af lejelovens bestemmelser og at du ikke har en lejekonkrakt.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at det fremgår af bekendtgørelse om lejerettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven, at personer, der har ophold på et botilbud efter servicelovens § 108, skal have udleveret et boligdokument af kommunen, der indeholder oplysninger om beboerens rettigheder vedrørende boligen samt oplysninger om boligbetalingen.

Om reglerne

Efter aktivlovens regler kan personer, der opfylder betingelserne om social begivenhed, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse med udbetaling af uddannelses- og kontanthjælp få særlig støtte.

Den særlige støtte ydes som et skattefrit beløb, særskilt eller som supplement til udbetaling af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Der kan ydes særlig støtte, når nettoboligudgiften overstiger 2.950 kr. (2017 sats) pr. måned for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn.

Efter bekendtgørelsen om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik indgår huslejeudgiften, udgifter til vand, varme, gas, el og andre løbende udgifter, som er knyttet til boligen ved beregningen af nettoboligudgiften.

Nettoboligudgiften indeholder også bidrag til fælles antenneanlæg, hvis der er en ufravigelig pligt til at afholde udgiften.

Nettoboligudgiften beregnes på grundlag af den dokumenterede faktiske boligudgift. Vi henviser til vores principafgørelse 43-16.

Efter bekendtgørelsen om særlig støtte stilles der ikke krav om, at den faktiske bolig, hvortil boligudgiften knytter sig, er omfattet af lejeloven eller godkendt til beboelse. Vi henviser til vores principafgørelse O-133—94.

Nettoboligudgiften fradrages tilskud efter boliglovgivningen (boligstøtte).

Personer, der har bopæl på et botilbud efter servicelovens § 108 betaler for botilbuddet.

I Bekendtgørelse om betaling for botilbud efter §§ 107 og 108 i lov om social service samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108 i lov om social service, er der fastsat regler for borgernes betaling for boligen.

Beboerens betaling sammensættes af to forskellige dele. Betalingen består på den ene side af en objektiv del, som fastsættes på baggrund af boligens driftsudgifter. På den anden side består betalingen af en del, der fastsættes på baggrund af beboerens husstands indtægt. Beboeren skal dog ikke betale mere end boligens omkostninger.

Betalingen efter boligens omkostninger og størrelse fastsættes for et år ad gangen på grundlag af botilbuddets budget.

Betalingen for el og varme i botilbud fastsættes sådan, at den dækker kommunens udgifter hertil inklusiv udgifter til moms.

Efter reglerne i bekendtgørelse om lejerettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven, skal kommunalbestyrelsen udlevere et boligdokument ved anvisning af boligen.

Boligdokumentet skal indeholde oplysninger om beboerens rettigheder vedrørende boligen efter bekendtgørelsen. Boligdokumentet skal også indeholde oplysninger om boligbetalingen, boligens fysiske beliggenhed, faciliteter og areal, herunder boligareal, der deles med andre.

Den beregnede særlige støtte skal efter reglerne reduceres med det beløb, som den særlige støtte sammen med dine øvrige nuværende nettoindtægter overstiger 90 procent af dine hidtidige nettoindtægter.

Efter reglerne er personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, dog uafhængigt af tidligere indtægter berettiget til at modtage den støtte, der kan beregnes, i det omfang denne støtte sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter ikke overstiger den nettoindtægt, der svarer til det beløb, som en person, der er fyldt 30 år og har forsørgelsespligt over for børn, har ret til efter aktivlovens bestemmelser om kontanthjælp.

Hvad skal kommunen gøre

Kommunen skal lave en ny vurdering af om du har ret til særlig støtte med virkning fra den 4. august 2017.

Kommunen skal i den forbindelse lave en ny beregning af din faktiske nettobolig udgift til boligbetaling, el og varme.

Hjemvisning af sagen betyder, at sagen er afsluttet hos os og sendt tilbage til kommunen. Kommunen skal fortsætte behandlingen af sagen og træffe ny afgørelse.

Du kan klage over kommunens afgørelse efter de almindelige regler, dvs. ved at rette henvendelse til kommunen inden 4 uger.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.