Den fulde tekst

Fremsat den 19. december 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af lystfartøjsforsikringer1)

(Lempet elvarmeafgift til sommerhuse m.v. og nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer)

§ 1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1174 af 5. november 2014, § 1 i lov nr. 478 af 16. maj 2018 og senest ved § 5 i lov nr. 704 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Af forbrug af elektricitet i«: »ferielejligheder til eget brug, sommerhuse og«.

2. I § 6, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »elopvarmet«: »ferielejlighed til eget brug, sommerhus eller«.

3. I § 6, stk. 3, nr. 2, indsættes efter »elopvarmede«: »ferielejligheder til eget brug, elopvarmede sommerhuse eller elopvarmede«.

§ 2

I lystfartøjsforsikringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 8. februar 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, ændres »1,34 pct.« til: »1 pct.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2019.

Stk. 2. § 2 har virkning for forsikringer, hvor forsikringspræmien forfalder til betaling den 1. februar 2019 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
 
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
 
1.1.
Lovforslagets formål og baggrund
2.
Lovforslagets indhold
 
2.1.
Lempelse af elafgiften for sommerhuse m.v.
   
2.1.1.
Gældende ret
   
2.1.2.
Lovforslaget
 
2.2.
Nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer
   
2.2.1.
Gældende ret
   
2.2.2.
Lovforslaget
3.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
 
3.1.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
 
3.2.
Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
 
4.1.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
 
4.2.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9.
Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har den 30. november 2018 indgået aftale om finansloven for 2019, der bl.a. gennemfører en række initiativer, der skal styrke turismeerhvervet og øge aktiviteten i sommerhusområderne samt gøre det billigere at være bådejer. Forslaget har til formål at udmønte en del af denne aftale.

Aftaleparterne ønsker at udvide den gældende nedsatte afgiftssats på elektricitet, der anvendes i elopvarmede helårsboliger, til også at omfatte sommerhuse. Herved ligestilles elopvarmede helårsboliger og elopvarmede sommerhuse. Afgiftsnedsættelsen vil gøre det billigere for danskerne at bruge deres sommerhuse. Derudover kan lempelsen styrke turismeerhvervet i Danmark, da udgifterne til at leje sommerhuse sænkes. Lempelsen har således til hensigt at øge aktiviteten i sommerhusområderne, særligt i vinterhalvåret, hvor der kræves meget el til opvarmning.

Aftaleparterne ønsker endvidere at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer således, at det bliver billigere som bådejer at forsikre sin båd. Nedsættelsen kan desuden potentielt indebære, at omfanget af danske både, der bliver sejlet til vinteropbevaring i udlandet, reduceres samt øge omsætningen inden for vedligeholdelse og klargøring af både i Danmark i mindre omfang.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Det foreslås, at elafgiften for el til elvarme anvendt i ferielejligheder til eget brug og sommerhuse lempes, så der betales en nedsat afgift på 25 øre pr. kWh af det elforbrug, der overstiger 4.000 kWh årligt. Elafgiften for el anvendt i sommerhuse udgør i 2018 ca. 90 øre pr. kWh og er dermed blandt de højeste i EU.

Elvarmeafgiften – dvs. afgiften på elektricitet anvendt til opvarmning af elopvarmede helårsboliger og afgiften på elektricitet anvendt til eksempelvis vandvarmere og varmepumper i momsregistrerede virksomheder – udgør ca. 25 øre pr. kWh i 2018. Det er med Energiaftale af 29. juni 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti aftalt at lempe såvel den almindelige elafgift som elvarmeafgiften for at fremme den grønne omstilling ved at øge udbredelsen af varmepumper og gøre det mere attraktivt at bruge elvarme frem for f.eks. fossile brændsler og brændeovne, hvilket vil reducere udledningen af CO2 uden for kvotesektoren og udledningen af skadelige partikler. Nedsættelsen har også til formål at fremme elektrificeringen af samfundet og sikre en bedre udnyttelse af de stigende mængder vedvarende energi.

I aftalen om finansloven for 2019 er der bl.a. lagt vægt på, at regeringen og Dansk Folkeparti ønsker at øge aktiviteten i sommerhusområderne og styrke turismeerhvervet. Det foreslås, at elopvarmede ferielejligheder til eget brug og sommerhuse omfattes af muligheden for at anvende den lave afgiftssats på el, der bruges til varme. Lempelsen skal bidrage til at skabe vækst og udvikling i hele Danmark, da det vil blive mere attraktivt at leje sommerhuse i Danmark.

Desuden er aftaleparterne enige om at reducere omkostningerne forbundet med kaskoforsikring af lystfartøjer ved at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer fra 1,34 pct. til 1 pct. årligt af forsikringssummen. Med den foreslåede nedsættelse bliver det billigere for bådejere at forsikre deres både. Nedsættelsen kan desuden potentielt indebære, at omfanget af danske både, der bliver sejlet til vinteropbevaring i udlandet, reduceres samt øge omsætningen inden for vedligeholdelse og klargøring af både i Danmark i mindre omfang.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Lempelse af elafgiften for sommerhuse m.v.

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret betales der en nedsat afgiftssats (elvarmesatsen) på 25,3 øre pr. kWh (grundbeløb i 2015-niveau) for den del af elforbruget i elopvarmede helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt, jf. § 6, stk. 1, 1. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017 (herefter elafgiftsloven). Den normale elafgiftssats udgør 89,8 øre pr. kWh i 2015-niveau, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1, 3. pkt. Med energiaftalen er det aftalt at lempe elafgiften med 4 øre pr. kWh i 2019-2022, 7 øre pr. kWh i 2023, 8 øre pr. kWh i 2024 og 14 øre pr. kWh i 2025 (2018-priser). Som følge af energiaftalen vil elafgiften således udgøre 77,4 øre pr. kWh i 2025 (2018-priser).

Det er således kun den del af elforbruget, der overstiger 4.000 kWh i et år, der er omfattet af den lavere elvarmesats. Elvarmeafgiften reduceres til 15,5 øre (2018-niveau) pr. kWh fra og med 2021, mens den almindelige elafgift gradvist reduceres til 77,4 øre pr. kWh (2018-niveau) fra og med 2025, hvorfor den varige lempelse for sommerhuse m.v. vil udgøre ca. 62 øre pr. kWh (2018-niveau).

Det er efter gældende ret en betingelse for anvendelse af elvarmesatsen, at boligen er opført i Bygnings- og Boligregistret som en elopvarmet helårsbolig, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 1.

2.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at elvarmesatsen for elopvarmede helårsboliger, der følger af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., skal finde tilsvarende anvendelse for forbrug af elektricitet i ferielejligheder til eget brug og sommerhuse, der opvarmes ved elektricitet.

Det foreslås, at der skal gælde tilsvarende betingelser for de ferielejligheder til eget brug og sommerhuse, der foreslås omfattet af satserne i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. Det foreslås således, at sommerhuset eller ferielejligheden skal være registreret i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmet ferielejlighed til eget brug eller sommerhus for at anvende de satser, der følger af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. Det vil ligeledes være en betingelse, at elektriciteten er udleveret til et aftagenummer, som kun vedrører ferielejligheden eller sommerhuset, eller til et varmeproducerende fælles anlæg, der udelukkende forsyner boligenheder, der er opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmede ferielejligheder til eget brug eller sommerhuse.

2.2. Nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende ret skal der betales afgift af forsikringer af lystfartøjer m.v. af enhver art, som er hjemmehørende i Danmark, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr, jf. § 1 i lovbekendtgørelse nr. 165 af 8. februar 2017 (herefter lystfartøjsforsikringsafgiftsloven). Afgiften indtræder kun, når der er tegnet en afgiftspligtig forsikring efter loven, f.eks. en kaskoforsikring. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt, f.eks. til udlejning. Som eksempler på lystfartøjer, der er omfattet af afgiftspligten, kan nævnes motorbåde, kajakker, windsurfboards, husbåde med egen fremdrift (motor) m.v., jf. Skatteforvaltningens praksis.

Afgiftspligten omfatter f.eks. ikke ansvarsforsikringer og ulykkesforsikringer af lystfartøjer, hvorimod f.eks. brandforsikringer tegnet af privatpersoner og kaskoforsikringer af lystfartøjer er afgiftspligtige efter loven, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens §§ 1 og 2.

Afgiften betales som udgangspunkt af de forsikringsvirksomheder, der udsteder de afgiftspligtige forsikringer, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 3, stk. 1. Afgiftspligtige forsikringer, der er tegnet hos forsikringsvirksomheder etableret uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), betales dog af forsikringstageren, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 3, stk. 7.

Afgiften udgør 1,34 pct. årligt af den værdi, som lystfartøjet er forsikret for (forsikringssummen), jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 4, stk. 1. For et lystfartøj, der er kaskoforsikret for en forsikringssum på 1 mio. kr., skal der således betales en afgift på 13.400 kr. om året.

Der betales kun afgift for den periode, hvor lystfartøjet er dækket af en afgiftspligtig forsikring, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 4, stk. 2. For et lystfartøj, der er kaskoforsikret i et halvt år for 1 mio. kr., skal der således betales en afgift på 6.700 kr.

2.2.2. Lovforslaget

Det foreslås at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer, der er afgiftspligtige efter lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1. Konkret foreslås det, at afgiften nedsættes fra 1,34 pct. til 1 pct. årligt af den værdi, som lystfartøjet er forsikret for.

For et lystfartøj, der er kaskoforsikret i et år for en forsikringssum på 1 mio. kr., vil der efter forslaget skulle betales en afgift på 10.000 kr., og ved en forsikring i et halvt år vil afgiften udgøre 5.000 kr.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget om at lempe elafgiften for ferielejligheder til eget brug og sommerhuse skønnes at indebære en finansårsvirkning i 2019 på ca. 80 mio. kr. ved ikrafttræden den 1. februar 2019. Det varige mindreprovenu skønnes at udgøre ca. 60 mio. kr. (2019-niveau) umiddelbart og ca. 50 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af lempet elafgift for sommerhuse m.v.
Mio. kr. (2019-niveau)
Varig
virkning
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Finansårs-
virkning 2019
Umiddelbar provenuvirkning
-60
-90
-110
-120
-120
-110
-110
-100
-80
Provenuvirkning efter
tilbageløb
-60
-90
-100
-110
-110
-110
-100
-100
 
Provenuvirkning efter
tilbageløb og adfærd
-50
-90
-100
-110
-110
-100
-100
-90
 
Anm. Det er lagt til grund, at grundlaget for elafgiften vokser med mindre end BNP, hvorfor den varige provenuvirkning er mindre end provenuvirkningen de første år. Der er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Grundlaget for elforbruget i sommerhuse og ferielejligheder til eget brug er baseret på elmålerdata fra Energinet samkørt med BBR’s oplysninger om bygningers anvendelse og opvarmningsformer.

Hovedparten af de danske ferielejligheder til eget brug og sommerhuse er i dag elopvarmede med enten elradiatorer eller varmepumpe. Der skønnes derfor ikke at forekomme en nævneværdig adfærdseffekt i form af substitution fra andre opvarmningsformer til el.

For de ferielejligheder til eget brug og sommerhuse, hvis årlige elforbrug overstiger 4.000 kWh, vil det imidlertid blive billigere at anvende elvarme, hvorfor der skønnes at forekomme en adfærdseffekt i form af øget elforbrug i disse ferielejligheder og sommerhuse. En stor del af det omfattede elforbrug vurderes i væsentlig omfang at blive anvendt i huse, som udlejes, og lempelsen skønnes derfor til dels at blive overvæltet i prisen på leje af huset eller i afregningsprisen for el. Dette kan medføre forøget aktivitet i sommerhusområder, særligt i vinterhalvåret hvor der kræves meget el til opvarmning.

Forslaget vurderes alene at medføre en begrænset stigning i elforbruget. De samlede effekter af tilbageløb og adfærd vurderes således at være begrænsede.

Forslaget om at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer skønnes at medføre et varigt mindreprovenu på 20 mio. kr. (2019-niveau) efter tilbageløb og adfærd. Finansårsvirkningen på kontoen for lystfartøjsforsikringsafgiften skønnes at udgøre 35 mio. kr. i 2019, jf. tabel 2.

Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af nedsættelse af lystfartøjsforsikringsafgiften
Mio. kr. (2019-niveau)
Varig virkning
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Finansårs-
virkning 2019
Umiddelbar provenuvirkning
-35
-35
-35
-35
-35
-35
-35
-35
-35
Provenuvirkning efter tilbageløb
-25
-25
-25
-25
-25
-25
-25
-25
 
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd
-20
-20
-20
-20
-20
-20
-20
-20
 

Nedsættelsen af afgiften reducerer omkostningen ved at have båd. Besparelsen forudsættes omsat i øget forbrug af andre moms- og afgiftsbelagte varer, hvilket medfører et tilbageløb på statens indtægter. Herudover er der indregnet en positiv arbejdsudbudseffekt, idet reduktionen af omkostningen ved at eje båd forventes at øge arbejdsudbuddet.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre administrative udgifter for Skatteforvaltningen på ca. 0,1 mio. kr. i 2019, som finansieres inden for rammerne af finansloven for 2019.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om at lempe elafgiften for ferielejligheder til eget brug og sommerhuse skønnes ikke at have nævneværdige konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget kan dog forventes at have en vis positiv effekt på den økonomiske aktivitet gennem øget turisme.

Forslaget om at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer omfatter også lystfartøjer, der anvendes helt eller delvis erhvervsmæssigt. Antallet af virksomheder, som ejer lystfartøjer, skønnes dog som beskedent, og den relative betydning af afgiftsnedsættelsen skønnes ligeledes at være beskeden. Forslaget skønnes på den baggrund ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

De fem principper for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vedrørende lempelse af elafgiften for sommerhuse m.v. kan medføre mindre administrative konsekvenser for borgerne, da det er en betingelse for at modtage lempelsen, at den enkelte sommerhusejer ansøger sin elhandelsvirksomhed om at blive omfattet af ordningen.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget om at lempe elafgiften til ferielejligheder til eget brug og sommerhuse forventes at føre til en begrænset stigning i elforbruget, da det bliver billigere at anvende el til opvarmning i ferielejligheder til eget brug og sommerhuse. Stort set al elproduktion sker inden for EU’s kvotesektor, der er omfattet af EU’s kvotehandelssystem (kvotesektoren). Danmark har ikke særskilte reduktionsmål i kvotesektoren. I et kvotesystem vil en øget udledning fra et område blive udlignet af en tilsvarende mindre udledning et andet sted i EU, hvorfor der i udgangspunktet ikke er en klimaeffekt af national energipolitik i kvotesektoren. Med den nye aftale om rammerne for kvotehandelssystemet for 2021-30 vil overskydende kvoter i systemet blive overført til den markedsstabiliserende kvotereserve, hvorfra en del af kvoterne vil blive annulleret. Det vil føre til en lavere drivhusgasudledning fra EU’s kvotesektor. En stigning kan således på kort sigt medføre mere udledning, hvoraf en betydelig del af denne på lang sigt vil blive neutraliseret af kvotesystemet. Når systemet er i balance igen, vil dynamikken i systemet være den samme som før den nye aftale.

Langt hovedparten af de danske ferielejligheder til eget brug og sommerhuse er i dag opvarmet med el som hovedopvarmningskilde. Der forventes derfor kun i begrænset omfang at ske substitution fra f.eks. brændeovne eller fossilbaserede opvarmningskilder til elvarme.

Forslaget om at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer vurderes ikke at have nævneværdige miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester. Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.

Ændringen af lov om afgift af lystfartøjsforsikringer omfattes ikke af notifikationen.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er i perioden fra den 14. december 2018 til den 11. januar 2019 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, Boligselskabernes Landsforening, borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brintbranchen, Campingbranchen, Carta, Centralorganisationen Søfart, CEPOS, Cevea, Coop, DAKOFA, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit, Danmarks Statistik, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Metal, Dansk Sejlunion, Dansk Skibsmæglerforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Biobrændsels- og Kulimportørers Association, Danske Boligadvokater, Danske Halmleverandører, Danske Maritime, Danske Rederier, Datatilsynet, Det Økologiske Råd, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, DIKO, Domstolsstyrelsen, DTU, DVCA, Energi Danmark, Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, FDIH, FDM, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Forbrugerrådet Tænk, FORCE Technology, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Friluftsrådet, FSE, FSR - danske revisorer, FTF, GAFSAM, Grafisk Arbejdsgiverforening, Greenpeace Danmark, Grundejernes Landsforening, HOFOR, HORESTA, IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark, Investering Danmark, ISOBRO, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsskatteretten, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LO, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Moderniseringsstyrelsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Olie Gas Danmark, Parcelhusejernes Landsorganisation, Rejsearrangører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, SEGES, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, Skib & Båd, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Vedvarende Energi, VELTEK, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, WWF og Økologisk Landsforening.

9. Sammenfattende skema
 
Positive
konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Forslaget om at lempe elafgiften for ferielejligheder til eget brug og sommerhuse skønnes at indebære en finansårsvirkning i 2019 på ca. 80 mio. kr. ved ikrafttræden den 1. februar 2019. Det varige mindreprovenu skønnes at udgøre ca. 60 mio. kr. (2019-niveau) umiddelbart og ca. 50 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Forslaget om at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer skønnes at indebære et varigt mindreprovenu på 20 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om at lempe elafgiften for ferielejligheder til eget brug og sommerhuse skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget kan dog forventes at have en vis positiv effekt på den økonomiske aktivitet gennem øget turisme.
Forslaget om at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen nævneværdige
Ingen
Forholdet til EU-retten
Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester. Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.
Ændringen af lov om afgift af lystfartøjsforsikringer omfattes ikke af notifikationen.
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering / Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA
NEJ
X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende ret betales der en nedsat afgiftssats (elvarmesatsen) på 25,3 øre pr. kWh for den del af elforbruget i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1. 1. pkt. Den normale elafgiftssats udgør 89,8 øre pr. kWh i 2015-niveau, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1, 3. pkt.

Det er således kun den del af elforbruget, der overstiger 4.000 kWh i et år, der er omfattet af den nedsatte elvarmesats.

Det er efter gældende ret en betingelse for anvendelse af elvarmesatsen, at boligen er opført i Bygnings- og Boligregistret som en elopvarmet helårsbolig, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 1. Det er således afgørende, at boligenheden er registreret i Bygnings- og Boligregistret med elektricitet som opvarmningskilde. Det svarer til, at boligenheden har elvarmeinstallationer som hovedvarmekilde. Ved en elvarmeinstallation forstås f.eks. en elradiator, en elvarmekedel eller en eldrevet varmepumpe.

Det er derudover en betingelse for anvendelse af elvarmesatsen, at elektriciteten er udleveret til et aftagenummer, som kun vedrører den pågældende boligenhed eller til et varmeproducerende fælles anlæg, der udelukkende forsyner boligenheder, der er opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmede helårsboliger, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2. Et aftagenummer er et unikt nummer, som bruges til at identificere elmålere.

Elvarmesatsen kan i visse tilfælde også anvendes for leverancer af elektricitet til aftagenumre, der vedrører boligenheder registreret i Bygnings- og Boligregistret som sommerhus. Dette er tilfældet, når ejeren af sommerhuset lovligt kan anvende sommerhuset til helårsbeboelse efter reglerne i §§ 40 og 41 i lov om planlægning.

Elhandelsvirksomheder skal på grundlag af en aftale med køberen af elektricitet indmelde i Energinet.dk´s datahub, at det pågældende aftagenummer er omfattet af et særligt afgiftsforhold, jf. elafgiftslovens § 9, stk. 4. Datahubben er en database, der samler alle oplysninger om danskernes elforbrug. Oplysninger, som en elhandelsvirksomhed indmelder i datahubben, skal kunne verificeres på grundlag af en aftale med køberen af elektricitet, jf. elafgiftslovens § 9, stk. 5.

For at blive omfattet af elvarmesatsen for helårsboliger er det derfor nødvendigt, at den enkelte boligejer indgår en tillægsaftale med sin elhandelsvirksomhed, hvoraf det fremgår, at boligen er omfattet af et særligt afgiftsforhold, hvorefter elhandelsvirksomheder skal indmelde oplysningen i datahubben.

Energinet.dk kan derefter på baggrund af oplysninger i datahubben verificere, at aftagenummeret er omfattet af et særligt afgiftsforhold ved at sammenholde aftagenummeret med oplysninger i Bygnings- og Boligregistret, jf. elafgiftslovens § 9, stk. 2. Det kan på den måde kontrolleres, at aftagenummeret vedrører en helårsbolig, der er registreret i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmet.

Det foreslås i § 6, stk. 1, at elvarmesatsen for helårsboliger, der følger af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., skal finde tilsvarende anvendelse for forbrug af elektricitet i ferielejligheder til eget brug og sommerhuse, der opvarmes ved elektricitet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.

Til nr. 2 og 3

Efter gældende ret er det en betingelse for anvendelse af elvarmesatsen for helårsboliger i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., at boligen er opført i Bygnings- og Boligregistret som en elopvarmet helårsbolig, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 1.

Det er således afgørende, at boligenheden er registreret i Bygnings- og Boligregistret med elektricitet som opvarmningskilde. Det svarer til, at boligenheden har elvarmeinstallationer som hovedvarmekilde. Ved en elvarmeinstallation forstås f.eks. en elradiator, en elvarmekedel eller en eldrevet varmepumpe.

Det er derudover en betingelse for anvendelse af elvarmesatsen, at elektriciteten er udleveret til et aftagenummer, som kun vedrører den pågældende boligenhed eller til et varmeproducerende fælles anlæg, der udelukkende forsyner boligenheder, der er opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmede helårsboliger, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3, nr. 2. Et aftagenummer er et unikt nummer, som bruges til at identificere elmålere.

Det foreslås i § 6, stk. 3, at der skal gælde tilsvarende betingelser for de ferielejligheder til eget brug og sommerhuse, der foreslås omfattet af satserne i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. Det foreslås således, at ferielejligheden til eget brug eller sommerhuset skal være registreret i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmet for at anvende de satser, der følger af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. Det vil ligeledes være en betingelse, at elektriciteten er udleveret til et aftagenummer, som kun vedrører sommerhuset eller ferielejligheden, eller til et varmeproducerende fælles anlæg, der udelukkende forsyner boligenheder, der er opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmede ferielejligheder til eget brug eller sommerhuse.

Ferielejligheder til eget brug og sommerhuse er defineret og afgrænset i Bygnings- og boligregistret under henholdsvis anvendelseskode 523 og 510.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.

Til § 2

Efter gældende ret skal der betales afgift af forsikringer af lystfartøjer (f.eks. sejlbåde, motorbåde, windsurfboards m.v.), som er hjemmehørende i Danmark, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1. Afgiften indtræder kun, når der er tegnet en afgiftspligtig forsikring efter loven, f.eks. en kaskoforsikring.

Afgiften udgør 1,34 pct. årligt af den værdi, som lystfartøjet er forsikret for (forsikringssummen), jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 4, stk. 1.

Afgiften betales som udgangspunkt af de forsikringsvirksomheder, der udsteder de afgiftspligtige forsikringer, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 3, stk. 1. Afgiftspligtige forsikringer, der er tegnet hos forsikringsvirksomheder etableret uden for EØS, betales dog af forsikringstageren, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 3, stk. 7.

Der betales kun afgift for den periode, hvor lystfartøjet er dækket af en afgiftspligtig forsikring, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 4, stk. 2. En kaskoforsikring eller en brandforsikring tegnet af en privatperson er f.eks. afgiftspligtige forsikringer, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, mens f.eks. ansvarsforsikringer og ulykkesforsikringer er afgiftsfrie efter loven, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 2.

For et lystfartøj, som er kaskoforsikret for en forsikringssum på 1 mio. kr., skal der således i dag betales en årlig afgift på 13.400 kr. Såfremt forsikringen er tegnet for et halvt år, udgør afgiften 6.700 kr.

Det foreslås at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer fra 1,34 pct. til 1 pct.

For et lystfartøj, der er kaskoforsikret i et år for en forsikringssum på 1 mio. kr., vil lovforslaget betyde, at der skal betales 10.000 kr. i afgift, og for et halvt år vil afgiften udgøre 5.000 kr.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. februar 2019.

Det foreslås i stk. 2, at nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer får virkning for forsikringer, hvor forsikringspræmien forfalder til betaling den 1. februar 2019 eller senere. Det medfører, at nedsættelsen får virkning fra den 1. februar 2019, idet det følger af lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 6, stk. 1, og § 7, stk. 2, sammenholdt med opkrævningslovens § 2, stk. 4, at afgiftspligtens indtræden vedrørende en given forsikring er i den måned, hvor forsikringspræmien vedrørende den pågældende forsikring forfalder til betaling.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
   
§ 1
     
   
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1174 af 5. november 2014, § 1 i lov nr. 478 af 16. maj 2018 og senest ved § 5 i lov nr. 704 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
     
§ 6. Af forbrug af elektricitet i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales en afgift på 25,3 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. maj 2018 til og med den 31. december 2019, på 20,4 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2020 og på 30,2 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2021 af den del af forbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt. […]
Stk. 2. ---
Stk. 3. Det er en forudsætning for anvendelsen af stk. 1, 1. pkt., at følgende betingelser er opfyldt:
 
1. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Af forbrug af elektricitet i«: »ferielejligheder til eget brug, sommerhuse og«.
1) Boligenheden er opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmet helårsbolig.
2) Elektriciteten er udleveret til et aftagenummer, som kun vedrører boligenheden, der opfylder betingelsen nævnt i nr. 1, eller til et varmeproducerende fælles anlæg, der udelukkende forsyner boligenheder, der er opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmede helårsboliger.
 
2. I § 6, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »elopvarmet«: »ferielejlighed til eget brug, sommerhus eller«.
3. I § 6, stk. 3, nr. 2, indsættes efter »elopvarmede«: »ferielejligheder til eget brug, elopvarmede sommerhuse eller elopvarmede«.
     
   
§ 2
     
   
I lystfartøjsforsikringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 8. februar 2017, foretages følgende ændring:
     
§ 4. Afgiften udgør 1,34 pct. årligt af forsikringssummen for lystfartøjer.
Stk. 2. ---
 
1. I § 4, stk. 1, ændres »1,34 pct.« til: »1 pct.«

Officielle noter

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).