Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - uanset handicap - kommuner - ej medhold

J.nr. 18-31043

En pædagog med dissemineret sklerose blev afskediget fra sin stilling på en skole. Begrundelsen for afskedigelsen var opgavebortfald på inklusionsdelen i forbindelse med besparelse. Pædagogen var beskæftiget som den eneste inklusionspædagog på skolen. Kommunen havde foretaget tilpasning på inklusionsområdet, og budgettet på skolen var blevet tilpasset i forhold hertil for elever, der var ekskluderet. Pædagogen var raskmeldt, da skolens underskud blev præsenteret for skolebestyrelsen, og da det blev besluttet, at besparelsen skulle findes på inklusionsområdet, som besparelsen vedrørte. Nævnet vurderede, at pædagogen ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hendes eventuelle handicap var indgået i kommunens beslutning om at afskedige hende. Pædagogen fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Sagsfremstilling

Klager tiltrådte den 1. februar 2014 en stilling som pædagog på A skole i den indklagede kommune 30 timer ugentligt. Klager var som den eneste pædagog beskæftiget på skolens inklusionsområde.

Klager har dissemineret sklerose. Hendes symptomer på sklerose begyndte i juni 2015.

Den 26. september 2016 blev klager sygemeldt på grund af symptomer som følge af sklerose.

Det fremgår af referat fra sygesamtale den 17. november 2016, at klager hurtigt følte sig presset. Symptomerne var træthed og glemsomhed samt at klager havde svært ved at strukturere samt svært ved mange mennesker og ved støj. Klager ønskede efter rådføring med psykolog at starte med at arbejde tirsdag og torsdag formiddag, og hun blev derfor delvis raskmeldt.

Ifølge mulighedserklæring af 10. januar 2017 havde klager funktionsnedsættelser i form af koncentrationsbesvær, træthed, glemsomhed samt svært ved at strukturere, ved mange mennesker og ved støj. Klager blev påvirket af funktionsnedsættelserne efter cirka 2½ times arbejde. Hun arbejdede med selvvalgte opgaver 2 gange 3 timer ugentligt og var ellers sygemeldt.

Fra uge 8 i 2017 blev den ugentlige arbejdstid forøget, og klager arbejdede herefter tre timer fire dage ugentligt.

Den 27. marts 2017 oplyste klager, at hun ønskede at arbejde en halv time mere de dage, hvor hun havde det godt. Hun arbejdede herefter 14 timer ugentligt fordelt på fire dage.

Den 18. april til den 11. maj 2017 var klager indlagt til et forløb på fire uger på et sklerosehospital, hvor hun bl.a. deltog i coachingsamtaler. Efter hospitalsopholdet var det målet, at klager skulle komme op på 30 timer ugentlig arbejdstid.

Under et møde den 30. maj 2017 oplyste klager sin leder om, at hun havde brug for mere ro og et sted, hvor hun kunne hvile sig. Klager fik tildelt et af skolens lærerforberedelsesrum med en madras. Det blev ifølge referatet konkluderet, at der fortsat var mulighed for at afprøve flere hjælpeforanstaltninger.

Klager blev raskmeldt, så hun ved starten af det nye skoleår fra den 3. august 2017 arbejdede 30 timer ugentligt.

Den 10. august 2017 blev der afholdt et skolebestyrelsesmøde på A skole. Af referatet fra mødet fremgår om ”budget og regnskab”:

”[Navn] og [skolelederen] gennem gik budget og vi kommer ud med et underskud på over de 4%.

- Situationen skyldes ekstra AKT lærer i forhold til en del elever som var til stede i det sidste halve år. Udbetaling af feriepenge mm.

- Inklusionen er også en faktor som vi ikke selv er herre over og som virkelig har sprængt vores budget.

- Bestyrelsen havde en lang snak om hvordan tallene så

ud.

- [Skolelederen] kom med mulige steder hvor vi kunne finde nogle spareløsninger.

- Konklusionen på alt dette er at [skolelederen] har et møde med skolechefen kommende tirsdag hvor økonomien vil blive diskuteret og set på i forhold til, hvordan vi kommer ud af denne situation. ”

Den 31. august 2017 blev der på MED-udvalgsmøde orienteret om besparelser. Af tillæg til referatet fremgår:

”På mødet blev der orienteret om, at grundet det stigende antal visiterede elever, og den heraf økonomiske udfordring, vil vi se os nødsaget til at reducere i udgifterne.

MED-udvalget var enige om at besparelsen skulle findes på inklusionsområdet.

Tillægget til referatet er udarbejdet som tillæg, da det ellers vil være en synlig nedskæring på et område med kun en enkelt ansat. ”

I attest fra klagers praktiserende læge af 12. september 2018 fremgår blandt andet, at klager konsulterede sin praktiserende læge flere gange i august 2017 grundet ledsagesymptomer til sklerose, herunder fatique. Klager var optaget af at arbejde på fuld tid, selvom hendes sygdom ikke tillod det. Arbejdsevnen ville ifølge den praktiserende læge ikke bedres over tid, og klager blev rådgivet omkring mulighed for fleksjob.

Under et møde den 5. september 2017 oplyste klager sin leder om, at hun ikke kunne arbejde 30 timer ugentligt. Hun blev på ny delvist sygemeldt med gener som følge af sklerosen. Klager arbejdede herefter fire timer dagligt mandag, tirsdag, torsdag og fredag.

Den 6. september 2017 kontaktede kommunens personalekonsulent en faglig koordinator for skole og undervisning i kommunen. Personalekonsulenten oplyste, at en inklusionspædagog i kommunen muligvis skulle omplaceres og spurgte, om der var en opslået pædagogstilling på børne- og skoleområdet. Den faglige koordinator svarede, at der ikke var en opslået pædagogstilling og heller ingen i ”pipeline”.

Samme dag blev der afholdt et skolebestyrelsesmøde på A skole. Ifølge referatet meddelte skoleledelsen følgende:

”- Endnu en elev er visiteret. Det vil sige at vores økonomi er blevet mere alvorlig siden sidst. Ledelsen bliver nødt til at kigge på lønudgiften på området på baggrund af den dårlige visitationsøkonomi og agerer.

- Den endelig opgørelse over elevtallet det kommende år er

320 elever. Det vil sige vi er gået en elev ned. Det er flot set med det samlede elevtal i kommunen. ”

Ved brev af 8. september 2017 blev klager partshørt over påtænkt afskedigelse. Om begrundelsen herfor fremgår af brevet:

”Begrundelsen for den påtænkte afsked er opgavebortfald på inklusionsdelen i forbindelse med besparelse. MED udvalget har besluttet, at afskedigelse på området skal ske ud fra følgende kriterier:

Besparelsen skal ske på de områder besparelsen vedrører.

Kompetence.

Faglig tilgang til jobbet.

Efteruddannelse.

Fleksibilitet.

Stabilitet. ”

Den 13. oktober 2017 blev der afholdt et møde mellem den indklagede kommune og klagers faglige organisation med forhandling vedrørende den påtænkte afskedigelse. Skolelederen afviste ifølge referatet, at besparelsen havde noget at gøre med klagers sygeperiode. Det fremgår også af referatet, at afskedigelsen af klager ikke var tilstrækkelig, men at skolen også var nødt til at hente besparelse på andre områder. Klagers faglige organisation anførte, at skolelederen allerede i april 2017 oplyste, at de ville overveje afskedigelse af klager, hvis hun ikke var i stand til at arbejde fuldt ud. Videre fremgår af referatet, at skolelederen oplyste, at der var to stillinger på B skole, som endnu ikke var opslået. Skolelederen havde givet de to stillingsopslag til klager med opfordring om, at hun kontaktede lederen på B skole. Den faglige organisation anførte, at stillinger på 37 timer ugentligt ikke var passende til klager, og at indklagede ikke havde talt med ledelsen på B skole om ansættelse af klager på et lavere timetal. Skolelederen udtrykte ifølge referatet enighed i, at tilpasningsforpligtelsen ikke var opfyldt, men at afskedigelsen skyldtes besparelser.

Den 31. oktober 2017 blev klager afskediget til fratrædelse med udgangen af februar 2018. Det fremgår af opsigelsen, at indklagede kommune - efter forhandlingen den 13. oktober 2017 med klagers faglige organisation - havde forsøgt at omplacere klager til C skoles SFO. Begrundelsen for afskedigelsen svarede herefter til begrundelsen i brevet om den påtænkte afskedigelse.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 20. april 2018.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Indklagede har ikke i tilstrækkelig grad iagttaget sin tilpasningsforpligtelse.

Indklagede valgte at pege på klager som skolens eneste inklusionspædagog. MED-udvalget besluttede den 31. august 2017, at besparelsen skulle ske på inklusionsområdet, hvor klager var eneste ansat, uden nærmere begrundelse for denne beslutning.

På afskedigelsestidspunktet skulle klager i gang med et forløb på nedsat tid for at afklare sin fremtidige arbejdsevne. Indklagede medgav ifølge referat af mødet den 13. oktober 2017 om forhandling, at tilpasningsforpligtelsen ikke var opfyldt på afskedigelsestidspunktet.

Forinden den påtænkte afsked af 8. september 2017 orienterede klager den 5. september 2017 ledelsen om, at hun på grund af sit handicap ikke kunne holde til at arbejde 30 timer ugentligt. Hendes symptomer i form af fatigue var blevet kraftigere i løbet af den seneste måned.

Klager havde haft to længere sygdomsforløb netop på grund af sklerosen. Hun var delvist raskmeldt af samme årsag på afskedigelsestidspunktet. Udover sygemeldingerne havde klager haft enkelte dage, hvor hun ikke havde været på arbejde, fordi symptomerne var for voldsomme, eller fordi hun var på sygehuset til undersøgelse, samtale eller udlevering af medicin.

Med baggrund i denne lidelse var der igangsat vurdering af tilpasninger i forhold til klagers skånehensyn. Klager havde bl.a. fået eget kontor, hvor hun kunne trække sig tilbage og tage ekstra hvil. På afskedigelsestidspunktet forelå imidlertid tilpasningsmuligheder, der ikke var afprøvet såsom personlig assistance eller ansættelse i færre timer eventuelt i fleksjob.

Under forhandlingen mellem klagers faglige organisation og indklagede på baggrund af den påtænkte afskedigelse fastholdt ledelsen, at valget var faldet på klager ud fra de angivne kriterier, og at det ikke havde noget med hendes handicap at gøre. Klagers leder havde imidlertid tidligere i klagers sygeforløb oplyst, at indklagede ville indlede afsked af klager, hvis hun ikke blev i stand til at arbejde på fuld tid.

Under forhandlingen oplyste lederen, at afskedigelsen af klager ikke var en tilstrækkelig besparelse. Uanset afskedigelsen af klager var det således også nødvendigt at se på besparelsesmuligheder på andre områder end inklusionsdelen.

Da klager fik udleveret den påtænkte afsked, orienterede lederen om to ledige pædagogstillinger på B skole i kommunen. Begge stillinger var på 37 timer ugentligt, og klager fik opfattelsen af, at det ikke kunne være på færre timer. Hun orienterede lederen om, at hun på det tidspunkt ikke var i stand til at varetage en stilling på 37 timer. Lederen gav på inden måde udtryk for, at det kunne være en mulighed at arbejde i de pågældende stillinger på et lavere timetal. Af den grund søgte klager ikke stillingerne.

Under forhandlingen den 13. oktober 2017 oplyste kommunen, at der ikke havde været drøftelse med B skole om muligheden for at ansætte klager på et lavere timetal som en del af tilpasningsforpligtelsen. Det er ikke korrekt som anført af indklagede, at klager af to omgange blev opfordret til at tage kontakt til B skole.

Indklagede iagttog ikke tilpasningsforpligtelsen. Der var andre pædagogstillinger i den indklagede kommune, som klager umiddelbart ville være kompetent til at varetage. Samlet set var der således ikke besparelser på klagers overenskomstområde i kommunen. Der var to pædagogstillinger, som klager var kompetent til at varetage om end ikke på fuld tid og under hensyn til sine øvre tilpasningsbehov. Den indklagede kommune forsøgte ikke at tilpasse timetallet eller stillingen til klager, ligesom indklagede ikke spurgte B skole, om det ville være en mulighed at ansætte klager under iagttagelse af de relevante tilpasningsbehov.

Efter forhandlingen blev klager kontaktet af indklagede, idet der var opstået endnu en ledig stilling i kommunen på C skole. Klager blev ikke omplaceret til stillingen, men blev tilbudt en samtale. Under samtalen blev klager oplyst om, at pædagogen på C skole skulle kunne arbejde 30 eller 32 timer ugentligt, hvilket klager ikke var i stand til. Klager valgte at deltage i samtalen velvidende, at der var stor risiko for, at hun ikke kunne få jobbet, fordi hun ikke længere kunne varetage en stilling på 30 timer. Direkte adspurgt, om klager kunne varetage stillingen, var hendes svar nej. Timetallet er imidlertid ikke anført på den skriftlige begrundelse for, hvorfor klager ikke blev tilbudt stillingen, men derimod klagers manglende erfaring i specialklasser og understøttende undervisning i samme regi. Klager er imidlertid kvalificeret til at varetage stillingen. Såfremt ledelsen fandt det nødvendigt, ville klager være positivt indstillet over for eventuel efteruddannelse. Til samtalen talte de imidlertid ikke om det faglige i jobbet eller om klagers faglige kvalifikationer.

Efter samtalen blev klager også kontaktet telefonisk af lederen på C skole, der gentog, at de havde brug for en pædagog, der kunne arbejde 30 eller 32 timer. Lederen oplyste, at de ville kontakte klager, hvis der dukkede andet op.

Klager var derfor reelt ikke i betragtning til stillingen ved C skole på grund af sit behov for tilpasning af stillingen.

Indklagede informerede ikke ledelsen på B og C skole om klagers arbejdsevne og skånehensyn. Derfor undersøgte indklagede heller ikke muligheden for at omplacere klager under hensyntagen til hendes skånebehov. Der kunne ikke reduceres i de angivne timetal på B og C skole.

Indklagede valgte at afskedige klager i stedet for at undersøge hendes skånebehov fuldt ud og derved leve op til tilpasningsforpligtelsen eventuelt ved omplacering til anden institution i kommunen.

Indklagede afviser at have udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap. Såfremt Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede har handlet i strid med forskelsbehandlingsloven, skal godtgørelsen alene fastsættes til et mindre beløb henset til krænkelsens manglende grovhed.

Afskedigelsen af klager var ikke begrundet i handicap. Afskedigelsen var sagligt begrundet i opgavebortfald på inklusionsdelen i forbindelse med besparelse på A skole. Klager var den medarbejder, der bedst kunne undværes i den fremadrettede opgaveløsning.

Som følge af faldende visiterede elever i inklusionsdelen var det nødvendigt at nedbringe driftsomkostningerne og afskedige en pædagog.

A skole lagde ved afskedigelsen vægt på de kriterier, som MED-udvalget på møde den 31. august 2017 besluttede at lægge til grund ved afskedigelse, herunder kriteriet at besparelsen skulle ske på det område, som besparelsen vedrørte.

Med baggrund i budgetunderskud på inklusionsdelen i hele kommunen blev det besluttet, at der skulle ske en servicetilpasning på området, og budgettet på A skole blev tilpasset i forhold til den beslutning.

A skole er en folkeskole, der drives af den indklagede kommune. Skolen havde pr. 15. juni 2018 foruden skolelederen 31 medarbejdere; 1 pædagogmedhjælper, 22 lærere, 4 pædagoger, 1 administrativ medarbejder og 4 tekniske servicemedarbejdere. Kommunen arbejder efter en decentral styreform, hvor kompetencer og ansvar ligger så tæt på ledere og medarbejdere som muligt. Politikerne fastlægger mål og budget for kommunens servicetilbud, og den enkelte afdeling er forpligtet til at overholde budgettet, men har frit råderum inden for dialogbaserede fastlagte mål og økonomiske rammer.

Skolelederen har ansvaret for, at den tildelte budgetramme anvendes optimalt under iagttagelse af lovgivningen på området samt de kollektive aftaler og kommunale bestemmelser. Det er således i vid udstrækning skolelederen, der træffer beslutning om stillingsbehovet.

A skoles budget er afhængigt af det indskrevne børnetal. Udgangspunktet for skolens årlige budget er det forventede indskrevne børnetal. Hvert halve år visiteres elever til inklusion. Der var oprindeligt tildelt et inklusionsbudget til A skole på 1.296.637,00 kr., hvoraf de 687.123 kr. allerede var øremærket til visiterede elever ved årets start.

A skole havde derfor reelt 609.514 kr. til at lave inklusionsarbejde for (AKT - Adfærd, Kontakt og Trivsel). Heraf havde skolen afsat 371.347 kr. til en årsløn til en inklusionspædagog.

Henover 2017 blev A skole besparet med 365.311 kr. for elever, der var blevet ekskluderet i løbet af året. Det medførte, at skolen ville få et underskud på 127.144 kr., og derfor var skolelederen nødsaget til at indlede en proces med personalereduktion gennem besparelse.

Ved et eventuelt merforbrug skal skolelederen nedbringe driftsomkostningerne. Da 96 % af A skoles udgifter er lønninger, kan en nedbringelse af driftsomkostninger ofte være ensbetydende med tvungent opgavebortfald, tvungen arbejdstidsnedsættelse, tvungen omplacering til anden afdeling og i sidste ende afsked.

Skolelederen og skolechefen besluttede, at opgavebortfaldet skulle ske på inklusionsdelen.

Der tilbydes ikke længere støtte til inklusion til skolens elever på A skole. Besparelsen har medført serviceforringelse på dette område.

Under MED-udvalgsmødet den 31. august 2017 oplyste skolelederen, at valget skulle træffes blandt udelukkende kvalificerede medarbejdere, og at medarbejderreduktionen først søgtes løst ved naturlig eller frivillig afgang.

Medio august 2017 sendte skolelederen en mail til alle medarbejdere, som kunne melde tilbage inden for 14 dage, hvis de ønskede frivillig afgang eller andet.

Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Hun har på ingen måde ført bevis for sit handicap, som var ukendt af kommunen. Det var alene kendt for indklagede, at klager havde en sygdom. Klager havde ikke oplyst kommunen om, at hun havde en varig nedsat arbejdsevne. Det var endvidere ikke dokumenteret, at sygdommen havde en sådan grad, at den var omfattet af handicapbegrebet på afskedigelsestidspunktet. Allerede af den grund er tilpasningsforpligtelsen ikke relevant.

Indklagede opfyldte omplaceringspligten. Klager blev forsøgt omplaceret til B skole, hvilket blev afsøgt inden den påtænkte afsked blev sendt i høring ved klager. Klager matchede de faglige kvalifikationer og forventninger til stillingen. Skolelederen afleverede to stillingsopslag til klager, som endnu ikke var opslået. Skolelederen på B skole var orienteret om mulig omplacering af klager, men klager kontaktede ikke B skole.

Herefter forsøgte indklagede yderligere at omplacere klager til en stilling på C skole, og den 5. november 2017 deltog klager i en samtale. Det var afgørende for C skole, at kandidaten havde erfaring med specialklassers børnegruppe. Stillingen blev tilbudt en pædagog med god erfaring fra specialklasser og fra understøttende undervisning i samme regi. Da klager ikke matchede disse forventninger i tilstrækkeligt omfang, indgik hun ikke i overvejelserne omkring ansættelse i den opslåede stilling.

Ifølge ledelsen på C skole oplyste klager selv, at hun ikke kunne bestride stillingen og gav udtryk for, at hun alene ønskede en praktikplads til afklaringsforløbet.

Indklagede har ikke på noget tidspunkt afvist at tilpasse de tilbudte stillinger. Da klager ikke ønskede at tage imod stillingerne ved B skole, fik kommunen ikke lejlighed til at afsøge mulighederne for tilpasning.

Under sin ansættelse ved A skole var klagers skånebehov endnu ikke fuldt afdækket. Denne afdækning skulle videre afklares i en overflytning til en anden stilling, hvorefter den endelige tilpasning kunne ske. Det var de berørte ledere informeret og afklaret omkring. Indklagede undersøgte derfor i første omgang muligheden for omplacering for herefter at afklare eventuelle skånebehov.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere ved afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for handicappet i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018. 830H og UfR2018. 853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det er uden betydning for sagen, om klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, hvis det efter det oplyste må lægges til grund, at det forhold, at klager blev afskediget, udelukkende var begrundet i forhold, som intet havde med handicappet at gøre.

Faktiske omstændigheder

Klager skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling.

På baggrund af det oplyste lægger nævnet til grund, at den indklagede kommune foretog tilpasning på inklusionsområdet i hele kommunen, og at budgettet på A skole blev tilpasset i forhold hertil i løbet af 2017 for elever, der blev ekskluderet i løbet af året.

Klager blev ifølge brevet af 8. september 2017 med partshøring og ifølge opsigelsen af 31. oktober 2017 afskediget med henvisning til opgavebortfald på inklusionsdelen i forbindelse med besparelse. Klager var beskæftiget som den eneste inklusionspædagog på A skole.

Skolens underskud var blevet præsenteret for skolebestyrelsen den 10. august 2017, hvor det også blev oplyst, at inklusionen havde sprængt skolens budget. Den 31. august 2017 besluttede MED-udvalget, at besparelsen skulle findes på inklusionsområdet, som var det område, som besparelsen vedrørte.

På tidspunktet for disse to møder var klager raskmeldt.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hendes eventuelle handicap indgik i indklagedes beslutningen om at afskedige hende.

Den omstændighed, at skolelederen under klagers sygemelding måtte have oplyst klager om, at der ville blive indledt afsked af hende, hvis hun ikke blev i stand til at arbejde på fuld tid, kan ikke føre til en ændret vurdering. Oplysningen er ikke understøttet af sagen i øvrigt, og beslutningen om afskedigelse af klager blev truffet i august 2017, mens klager var raskmeldt.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

§ 7 a, om delt bevisbyrde

<18-31043>