Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kommuner - er handicap - medhold

J.nr. 18-8187

En skole afskedigede fire medarbejdere i en afskedigelsesrunde på grund af skolens trængte økonomi. Tre af de fire medarbejdere var fleksjobansatte. En kvinde, der var ansat i en stilling som lærer på fleksjobvilkår, var blandt de afskedigede medarbejdere. Hun havde gennem flere år blandt andet haft lidelser i bevægeapparatet og havde derfor skånehensyn i form af nedsat tid. Nævnet vurderede, at kvinden havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og at hun havde påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for forskelsbehandling på grund af handicap. Derudover vurderede nævnet, at skolen ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Samtidig med afskedigelse af kvinden havde skolen søgt en lærer til en lignende stilling på fuld tid, og skolen havde ikke forud for afskedigelsen forsøgt at tilpasse stillingen til kvindens skånehensyn. Kvinden fik derfor medhold og en godtgørelse svarende til omkring ni måneders løn.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen af klager.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sit fleksjob.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 305.000 kr. med procesrente fra den 22. januar 2018, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager er uddannet folkeskolelærer. Af skrivelse fra jobcentret af 26. marts 2011 fremgår:

”Foranstaltning: Indstilling til fleksjob

Om borgeren: Sygemeldt siden 31.08.2009. Uddannet skolelærer. Seneste reelle arbejde 1986.

Helbred: [klager] lider af flere lidelser i bevægeapparatet; ryggen, knæ. nakke-, samt KOL og skrøbelig personlighed.

[…]

[klager] har deltaget i arbejdsprøvning på forløb på [virksomhed X] i perioden den 20.09.2010 til den 17.12.2010 i henhold til LAB §42. Dette forløb har vist, at det ikke er muligt at fastholde [klager] i ordinær beskæftigelse, idet hendes helbredsmæssige begrænsninger samt hendes personlighedsstruktur forhindrer hende deri.

[…]”

Klager, der havde dansk som linjefag, var i virksomhedspraktik ved indklagede i perioden fra 1. november 2012 til 21. december 2012.

Det fremgår blandt andet af aftalen om virksomhedspraktik af 1. november 2012, at den ugentlige mødetid var 20 timer. Derudover fremgår:

”[…]

Formålet med tilbuddet:

Afdække om [klager] kan klare arbejdsopgaverne som faglærer på [indklagede skole] mhp. ansættelse i fleksjob inden udgangen af indeværende kalenderår.

[…]

Evt. særlige forhold, fx skåneforhold:

Ingen tunge løft

Varierende arbejdsstillinger

Ej udsættes for massivt stress

Mulighed for ekstra pauser”

Indklagede er en skole med 10 forskellige linjer, hvor eleverne kan lære forskellige fagområder.

Med virkning fra 27. december 2012 blev klager ansat i et fleksjob ved indklagede i en stilling som holdleder til almen undervisning inden for dansk og matematik. Af fleksjobaftalen af 27. december 2012 fremgår blandt andet:

”Startdato

27/12-2012

Ugentligt timetal - aflønnet

37

Ugentligt timetal – arbejdstid

20

Stillingsbetegnelse

Faglærer

Jobindhold

Undervisning samt dertil hørende forberedelse m.v.

[…]

Særlige vilkår aftalt I herihold til overenskomsten, fx arbejdstid, uddannelse samt andet som fx arbejdspladsindretning, skånehensyn o.l.

Nedsat tid, ingen fysisk belastende opgaver

Mulighed for ekstra pauser”

Indklagede søgte i juni 2017 en danskunderviser. Af opslaget fremgår:

”[…]

[Indklagede] søger en modig og nytænkende danskunderviser fra 1. august 2017.

Opgaven er at lave intensiv, erhvervsrettet og anvendelsesorienteret danskundervisning, der giver eleverne forudsætninger for at klare det faglige niveau på en erhvervsuddannelse. Målgruppen er unge i alderen 16- 24 år, som har forladt grundskolen uden de fornødne skolekundskaber og som ikke opfylder adgangskravene til en erhvervsuddannelse.

Underviser profil:

• Dygtig og engageret formidler, der kan lære fra sig

• Har erfaring som underviser og med fagligt udfordrede unge

• Kan undervise på en praksisnær og kreativ måde

• Er nysgerrig og tør eksperimentere med undervisningsformerne

• Ser det som en udfordring at finde nøglen til læring hos de unge

• Mestrer relations- og motivationsarbejde

Praktisk info:

Du vil skulle undervise [uddannelses 1-elever og uddannelses 2-elever] og derfor have både faste forløb samt have elever med rullende ind og udskrivning i løbet af ugen. Du vil blive en af to almenundervisere på [indklagede skole], som har tæt sparring og arbejder målrettet med udvikling af anvendelsesorienteret undervisning. Der vil også være tæt samarbejde med de øvrige holdledere og vejledere på skolen. Samt et tæt samspil med erhvervsskolen som underviser […] elever i 3 og 4 semester. Stillingen er på 37 timer om ugen, herunder god tid til forberedelse m.m.

[…]”

Ved brev af 8. juni 2017 varslede indklagede klagers afskedigelse. Det fremgår heraf:

”[…]

Det skal hermed meddeles dig, at skolen agter at opsige dig fra din stilling som holdleder den 30. juni 2017 til fratrædelse den 31. oktober 2017.

Skolens begrunder denne beslutning med, nedskæringer grundet faldende elevtal og dermed reduceret indtægter.

Skolen skal pointere, at vi intet har at udsætte på din arbejdsindsats og at det alene er begrundet i nødvendige reduktioner på skolens udgiftside.

[…]”

Klagers faglige forbund gjorde ved høringssvar af 21. og 22. juni 2017 indsigelser mod afskedigelsen.

Klager blev ved skrivelse af 23. juni 2017 opsagt fra sin stilling. Af opsigelsen fremgår:

”Det bekræftes hermed at du er opsagt pr. den. 30/06-2017 og at du efter eget ønsket er fritstillet frem til den 31/10-2017. Du skal afholde den planlagte ferie opsigelse perioden,”

Der blev i alt opsagt 4 medarbejdere, hvoraf de 3, herunder klager, var ansat i fleksjob. Den fjerde medarbejder blev tilbudt omplacering.

Sammen med opsigelsen modtog klager en anbefaling fra indklagede, hvoraf fremgår:

”[…]

[Klager] har gennem mere end 4 år været ansat på skolen i en fleksjob stilling, og har bestridt flere funktioner, primært som dansk underviser.

[Klager] er en person med et smil på læben og altid et godt og smittende humør.

[Klagers] arbejde med eleverne har været eksemplarisk og særlig grad med de meget udfordrede elever, hvor [klager] via et godt relation arbejde, har fået åbnet op til dem, og herfra fået afdækket deres faglige udfordringer, for herefter at opkvalificere dem fagligt, en diciplin som kun meget få mestre, og [klager] har udført den til perfektion.

Jeg kan hermed give [klager] mine bedste anbefalinger.

[…]”

Der blev den 28. juni 2017 afholdt en forhandling mellem indklagede og klagers forbund. Af referat fra mødet fremgår blandt andet:

”Parterne er enige om at opsigelsen af de 4 medarbejdere er begrundet med faldende økonomi og dermed reducerende indtægter jf. sindetskrivelserne.

Opsigelsen af [medarbejder 1]

Forbundet tager til efterretning, at [medarbejder 1] blive opsagt med gældende varsel. Det er noteret, at [medarbejder 1] har sagt nej tak til omplacering til andet arbejde på skolen.

Opsigelse af [medarbejder 2]

[Medarbejder 2] er ansat i fleksjob med skånehensyn på at han maksimalt må arbejde 25 timer pr. uge.

[…]

Opsigelse af [klager]

[Klager] er ansat i fleksjob med skånehensyn, om at hun maks. må arbejde 20 timer. Der ydes 2/3 tilskud fra kommunen og der ydes tilskud fra den statslige fleksjobordning. Skolen oplyser, at den samlede lønudgift for [klager] er på 90.000 årligt.

På opfordring fra [klager] er der den 22. juni afholdt et møde, hvor [klager] orienterede forstander om at der er en række elever, som ikke kan klare den normale undervisning i dansk - og at der derfor er et konkret behov, som [klager] kunne dække med sit timetal. På mødet med [klager] oplyste du, at du ikke var bekendt med behovet - og at forslaget kunne afprøves i en periode, men at du fastholdt opsigelsen. [Klager] har ikke ønsket at gøre brug af tilbuddet, idet opsigelsen blev fastholdt.

[Klagers forbund] gør derfor gældende, at [indklagede] på ingen måde har undersøgt mulighederne for at fastholde [klager] og anvende hendes kvalifikationer. Der er samtidig med opsigelsen af [klager] opslået en stilling som lærer på fuld tid.

[Indklagede] fastholder opsigelsen.

Forbundet forbeholder sig ret til at føre en sag jf. lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

[…]”

Indklagede har fremlagt årsberetning for regnskabsåret 2017. Det fremgår blandt andet heraf:

”Efter et 1 kvartal, hvor vi havde et meget lavt optag på

[uddannelse 1] men til gengæld et godt og konstant elevtal på [uddannelse 2], blev vi i maj måned ramt af massivt

elevnedgang som vel kan betegnes som historisk, højst sandsynlig motiveret af at regeringen havde nedsat

skoleydelsen så markant, at vores elever ikke havde råd til

at gå på [skole] og hvor vi i en lang periode over de næste 2 kvartaler oplevede meget konstant elevnedgang og vi var helt nede at vende på 37 indskreven [elever på uddannelse 2] i 3 kvartal.

Ved udgangen af 4 kvartal kom vi op på 75 % af det forventede elevtal.

[…]

Den manglende elevtilgang har naturligvis betydet manglende indtægter og vi var derfor nødsaget til at foretage præventive tiltag i form af afskedigelser og ved ikke at genansætte stillinger efter 4 medarbejdere der selv forlod os hvilket vi har sparet lønomkostninger for.

Vi var nødsaget til at udsende sindetskrivelser til 5

medarbejdere ved udgangen af maj måned og senere igen

til yderligere 3 medarbejdere i 3 kvartal. Yderligere er en

medarbejdere overgået fra fuldtidsansat til Flex jobordning.

Trods alle disse udfordringer og et økonomisk dystert år, har vi kun være nødsaget til at lukke en linje. […]

Økonomi.

Det har været et forfærdeligt år for skolens økonomi som

følge af det pludselige dyk i elevtilgangen og dette har

påvirket vores økonomi negativt, således at vi har mistet

elevindtægter for 3.023.000 kr. på [uddannelse 2],

mens vi på [uddannelse 1] trods et dårligt optag i januar indhentede det meste i august, således at vi næste opnåede vores budgetterede mål, således at vi kun har miste 650.000 kr.

Grundet lange opsigelsesvarsler, har vi haft lønomkostninger på 1.173.000 kr. inkl. hensatte feriepenge samt væsentlig ændring af på styresignal på momsen.

Dette er de primære årsager til, at trods alle de præventive tiltag vi har kunne gøre, ender med et resultat på 2017

regnskabet på -2.667.612 Kr.

Resultatet for 2017 efter renter, afskrivninger, ekstraordinære og finansielle poster giver et underskud på kr. -1.870.926

Dette presser skolens likviditet, da vi jo primært har penge

i ”murstenen” og vores egenkapital er således 4.988.533

kr.

[…]”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 22. januar 2018.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager var bevilget fleksjob på grund af nedsat arbejdsevne og har derfor en funktionsbegrænsning i forhold til stillingen som underviser ved indklagede skole. Det er ubestridt, at klager var disponibel, egnet og kompetent til at varetage undervisningen i dansk og matematik på skolen.

Indklagede har ikke truffet de fornødne foranstaltninger for at give klager adgang til fortsat at varetage sit job.

Indklagede har foretaget opslag af en fuldtidsstilling inden for klagers fagområde uden at undersøge om klager kunne udføre nogle af opgaverne.

Indklagede har foretaget fire opsigelser, hvoraf tre medarbejdere var ansat i fleksjob.

Samtidig med opsigelsen af klager gennemførte indklagede opsigelse af tre andre medarbejdere, hvoraf to også var fleksjobbere, mens alene én var ansat på ordinære vilkår. Indklagede tilbød kun medarbejderen, ansat på ordinære vilkår anden beskæftigelse ved omplacering til en anden stilling.

Indklagede opslog desuden i juni 2017 en stilling som underviser i dansk på 37 timer. I opsigelsesrunden var der som nævnt tre fleksjobbere, herunder klager. To var uddannede dansklærere og begge ville kunne varetage stillingen på et mindre timetal.

Det er ikke godtgjort, at det var en driftsmæssig nødvendighed, at dansklæreren skulle kunne varetage en stilling på 37 timer og derfor indebar at stillingen ikke ville kunne varetages af to fleksjobbere. Indklagede har ikke forsøgt en løsning, hvor fleksjobberne kunne deles om stillingen.

Det bestrides i den forbindelse, at klager ikke var kompetent, disponibel og egnet til stillingen som dansklærer. Klager har siden sin ansættelse i 2012 undervist i dansk uden anmærkninger på hendes kvalifikationer.

Klager har således været udsat for indirekte forskelsbehandling, idet kravet om fuld tid ikke er sagligt begrundet og vil stille en person, der på grund af sit handicap, arbejdede på nedsat arbejdstid, ringere end andre personer.

Indklagede har således udsat klager for forskelsbehandling, idet opsigelsen er sket i strid med ligebehandlingsprincippet, hvorved klager har krav på godtgørelse.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har handlet i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med afskedigelse af klager.

Da det ikke bestrides, at klager er omfattet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb, er tvisten, hvorvidt klager på grund af sit handicap blev udsat for diskrimination efter forskelsbehandlingsloven i forbindelse med, at hun blev opsagt af indklagede.

Begrundelsen for afskedigelse af klager var indklagedes dårlige økonomi.

Klager blev opsagt i en afskedigelsesrunde, hvor yderligere tre medarbejdere blev opsagt. I alt fratrådte 13 medarbejdere på baggrund af opsigelser afgivet i 2017, hvoraf fire medarbejdere selv meddelte opsigelse. Blandt de 13 var der seks medarbejdere på fleksjobordningen.

Indklagede oprettede sideløbende med opsigelsen af klager en ny aktivitet. Der var konkret tale om en ”kaffebarlinje”, hvor eleverne fik tilbud om at deltage i driften af en kaffebar i en kommunal institution. Skolen tilbød den opsagte medarbejder på ordinære vilkår en stilling som holdleder på denne linje. Medarbejderen havde en tjeneruddannelse, og var således den eneste af de opsagte medarbejdere, der på baggrund af erfaringer og uddannelse havde de fornødne kompetencer til at undervise eleverne i tjener/barista-faget på linjen.

Klagers skånehensyn bevirkede i øvrigt, at hun ikke kunne stå op i længere tid, hvilket var påkrævet i forhold til arbejdet som barista. Desuden var ”kaffebarlinjen” normeret til 12 elever, hvilket ligeledes var uforeneligt med klagers skånehensyn.

Indklagede prioriterede i forbindelse med opsigelserne, at flest mulige linjer kunne fortsætte, for på den måde at sikre den bredest muligt funderede undervisning for eleverne. Indklagede er fortsat presset økonomisk, og har således i forbindelse med fastlæggelsen af budgettet for regnskabsåret 2018 været nødsaget til at opsige yderligere seks medarbejdere.

Af fremlagte årsberetning fra 2017 fremgår nødvendigheden af afskedigelserne på grund af indklagedes dårlige økonomi forårsaget af faldende elevtal. Derfor var opsigelsen ikke udtryk for direkte diskrimination, da den hverken var helt eller delvist begrundet i klagers handicap.

Afskedigelsen af klager var således begrundet i indklagedes fortsatte drift og dermed elevernes tarv, som er objektive og saglige kriterier.

I forhold til stillingsopslaget til en dansklærerstilling, søgte indklagede en lærer, der blandt andet kunne varetage en stilling på 37 timer. Medarbejderen som indklagede ansatte til denne stilling var uddannet folkeskolelærer med linjefag i blandt andet dansk, hvilket betød, at medarbejderen under sin uddannelse specifikt blev uddannet til at undervise i dansk. Medarbejderen havde desuden erfaring med netop at arbejde som underviser i faget dansk. Den ansatte dansklærer var således fagligt kvalificeret til stillingen.

Klager var ikke kompetent, egnet og disponibel til stillingen som dansklærer på fuld tid. Klager varetog ikke inden opsigelsen danskundervisning alene, idet håndteringen af de op til 20 elever på linjen medførte stress, der var uforeneligt med hendes skånehensyn. Selvom klager skulle være kompetent til at undervise i dansk, var hun begrænset af hendes skånehensyn, hvorfor hun ikke var egnet og disponibel i forhold til egenhændigt at varetage undervisningen af hele linjen på én gang, selvom hun alene skulle varetage halvdelen af timerne.

Indklagede overvejede inden opsigelsen af klager, hvorvidt hun kunne omplaceres eller tildeles andre opgaver, således at hun kunne forblive ansat med respekt for hendes skånehensyn. Indklagede forsøgte også omplaceringer, men fandt ikke en holdbar løsning.

Klager blev blandt andet afprøvet som vikar, hvilket dog viste sig ikke at kunne forenes med hendes skånebehov uanset eventuelle tilpasninger. Klager blev ligeledes prøvet på den kreative linje, hvilket imidlertid ikke hang sammen økonomisk, idet der allerede var to medarbejdere på denne linje. Indklagede havde desuden flere elever, som var diagnosticeret med ADHD, hvilket gjorde, at eleverne kunne være meget støjende og udadreagerende. Dette viste sig ofte at være et problem for klager, hvilket hun selv gav udtryk for. Derfor havde hun til sidst cirka fire lektioner om ugen med fire elever ad gangen.

For at en linje er økonomisk rentabel, skal der som minimum være 10 elever på linjen. For at indklagede kan opnå statsstøtte, kræves det, at eleven modtager mindst 30 timers undervisning. Klagers skånehensyn medførte, at hun ikke var i stand til at varetage et helt hold elever med 10 eller flere elever i mindst 30 timer om ugen, hvortil kommer forberedelse mv.

Det var ikke muligt for indklagede at tilpasse en linje med minimum 10 elever til klagers skånebehov.

På grund af indklagedes beslutning om i afskedigelsesprocessen at holde flest mulige linjer åbne, anså indklagede det derfor ikke som en mulighed at tildele klager andre undervisningsopgaver.

I forhold til klagers forslag om oprettelse af en klasse for elever med særlige vanskeligheder, anså indklagede ikke dette forslag for at være en løsning på den økonomiske situation. Indklagede var ikke forpligtet til at tilbyde klager en omplacering til en nyoprettet stilling som lærer på en linje for elever med særlige vanskeligheder, og det var derfor berettiget, at indklagede tilbød at afprøve løsningen uden at trække opsigelsen tilbage.

Klager afslog selv indklagedes tilbud om at afprøve løsningen i opsigelsesperioden.

Indklagede har derved ikke misligholdt sin tilpasningsforpligtelse.

Indklagede har på baggrund heraf ikke handlet i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1.

Såfremt nævnet finder at der er udøvet forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, bør godtgørelsen sættes til et niveau ikke højere end hvad der svarer til 6 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke på grund af handicap må forskelsbehandle lønmodtagere ved afskedigelse.

Handicap

Det følger af EU-domstolens afgørelse i sagerne C-335/2011 (Ring) og C-337/2011 (Skouboe Werge) af 11. april 2013, at begrebet "handicap" i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende direktiv skal fortolkes således, at det også omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed. Karakteren af de foranstaltninger, som arbejdsgiveren skal træffe, er ikke afgørende for, om en persons helbredstilstand skal anses for omfattet af dette begreb.

Klager skal godtgøre, at hun på afskedigelsestidspunktet led af en sygdom, der havde medført et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Det fremgår af kommunens skrivelse af 28. marts 2011, at klager havde været sygemeldt siden 2009, og at hun led af gener i ryg og nakke. Derudover havde klager KOL. Det blev af kommunen vurderet, at klager havde helbredsmæssige begrænsninger, der medførte, at det ikke var muligt at varetage ordinær beskæftigelse.

Den 27. december 2012 tiltrådte klager i et fleksjob hos indklagede. Der var for ansættelsen aftalt skånehensyn i form af nedsat arbejdstid til 20 timer ugentligt, ingen fysisk belastende opgaver og mulighed for ekstra pauser.

Det er herved nævnets vurdering, at det er dokumenteret, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, idet helbredet hindrede hende i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, og denne begrænsning var af lang varighed.

Det er i øvrigt ubestridt, at indklagede, der havde ansat klager i fleksjob, var bekendt med klagers skånehensyn og vidste, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Påvisning af faktiske omstændigheder og bevisbyrden

Klager blev afskediget i forbindelse med en afskedigelsesrunde, hvor indklagede samtidig afskedigede tre andre medarbejder. Ud af de i alt fire medarbejder, der blev afskediget i juni 2017 var tre medarbejdere, herunder klager, ansat i fleksjob.

Indklagede tilbød kun den fjerde medarbejder, som var ansat på ordinære vilkår, omplacering til en anden stilling.

Det fremgår desuden af klagers bemærkninger, som indklagede ikke har bestridt, at to af de afskedigede medarbejdere, der var i fleksjobstillinger på nedsat tid, var uddannede dansklærer. Samtidig med afskedigelserne, søgte indklagede en dansklærer til ansættelse på ordinære vilkår på fuld tid.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist sådanne faktiske omstændigheder, at der er skabt en formodning for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at der ikke er sket forskelsbehandling af klager.

Tilpasningsforpligtelsen

Efter forskelsbehandlingslovens § 2 a skal en arbejdsgiver træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse, medmindre arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Når arbejdsgiveren er bekendt med eller burde være bekendt med arbejdstagers handicap og det deraf følgende behov for tilpasningsforanstaltninger, er arbejdsgiveren forpligtet til at undersøge og eventuelt afprøve mulige, hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger. Det er indklagedes bevisbyrde, at indklagede har overholdt denne tilpasningsforpligtigelse.

Forskelsbehandlingslovens § 2 a gennemfører beskæftigelsesdirektivets artikel 5 og skal fortolkes i lyset af dette direktiv, herunder de indledende betragtninger i direktivet. Det følger af betragtning nr. 17 i beskæftigelsesdirektivet, at der med forbehold for forpligtelsen til i et rimeligt omfang at foretage tilpasninger ikke kan kræves ansættelse af en person, der ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i forbindelse med pågældende stilling.

Klager havde arbejdet som dansklærer ved indklagede siden 2012. Det fremgår af indklagede anbefaling, at hun havde løst opgaven tilfredsstillende.

Indklagede søgte samtidig med afskedigelsen af klager en medarbejder til en lignende stilling som dansklærer på fuld tid.

Nævnet vurderer, at indklagede ikke løftet bevisbyrden for, at det ville være en uforholdsmæssig byrde at opdele den pågældende dansklærerstilling i to deltidsstillinger, hvoraf klager kunne varetage den ene.

Indklagede har anført, at klager ikke kunne varetage den opslåede stilling. Henset til indklagedes egne oplysninger i klagers anbefaling om hendes hidtidige opgavevaretagelse, finder nævnet, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at klager uanset relevant tilpasning ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage stillingen. Det er i den forbindelse tillagt vægt, at indklagede ikke indgik i en dialog om tilrettelæggelsen af undervisningen under hensyntagen til klagers skånehensyn.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 305.000 kr. svarende til omkring 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 305.000 kr. til klager med procesrente fra den 22. januar 2018, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

§ 2 a, om arbejdsgivers tilpasningsforpligtelse

§ 7, om godtgørelse

§ 7a, om delt bevisbyrde

<18-8187>