Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - kommuner - er handicap - medhold

J.nr. 18-8176

En skole afskedigede fire medarbejdere i en afskedigelsesrunde på grund af skolens trængte økonomi. Tre af de fire medarbejdere var fleksjobansatte. En mand, der var ansat i en stilling som lærer på fleksjobvilkår, var blandt de afskedigede medarbejdere. Han havde gennem en årrække lidt af gener på grund af myelodysplastisk syndrom og havde blandt andet skånehensyn i form af nedsat tid. Nævnet vurderede, at manden havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og at han havde påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for forskelsbehandling på grund af handicap. Derudover vurderede nævnet, at skolen ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Skolen havde ikke redegjort for eller dokumenteret drøftelser og bestræbelser på at iværksætte tilpasningsforanstaltninger, eller i forhold til at omplacere manden til en anden stilling. Manden fik derfor medhold og en godtgørelse svarende til omkring ni måneders løn.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen af klager.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som faglærer.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 330.000 kr. med procesrente fra den 22. januar 2018, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev med virkning fra 1. april 2008 ansat i et fleksjob ved indklagede skole i en stilling som holdleder til varetagelse af opgaver med indslusning, samt studie- og erhvervsafklaring. Af fleksjobaftalen af 12. marts 2008 fremgår blandt andet:

”Ugentligt timetal - aflønnet

37

Ugentligt timetal – arbejdstid

25-30

Stillingsbetegnelse

Faglærer

Jobindhold

Indslusning, studie- og erhvervsafklaring på centret af af målgruppen over 18 år

[…]

Særlige vilkår […]

Nedsat arbejdstid og timetal tilpasses funktion og vurderes løbende. Aktuelt er denne vurderet til 25-30 timer ugentligt. ”

Indklagede er en skole med 10 forskellige linjer med forskellige fagområder.

Den forhenværende forstander for indklagede skole afgav i maj 2016 en udtalelse, hvoraf det blandt andet fremgår:

”[Klager] er en meget værdsat kollega, hvis kompetencer spænder usædvanlig vidt. Han har særlige kompetencer og erfaring inden for en række områder:

• IT

• Pædagogik

• Undervisning

• Udvikling - såvel kurser som undervisningsmateriale lige fra den overordnede plan til det færdige lektionsmateriale

[Klager] har altid været parat til at kaste sig ud i nye opgaver - igennem årene har han beskæftiget sig med alle de nævnte områder og har altid løst opgaverne til UG. Han har den naturlige "nysgerrighed" som gør, at han altid er på forkant med udviklingen og altid søger al tilgængelig information om de områder, han beskæftiger sig med.

[Klager] er pligtopfyldende, overholder altid sine aftaler og er yderst sjældent fraværende på grund af sygdom eller andet. [Klager] tænker og handler holistisk, velovervejet og hensigtsmæssigt og kan omstille sig hurtigt, hvis situationen kræver det.

Skolen betragter [klager] som en kernemedarbejder og håber, at kunne få glæde af [klagers] ressource i mange år endnu, men skulle [klager] vælge at søge nye udfordringer, kan vi kun medgive ham vores bedste anbefalinger. ”

I august 2016 fik indklagede skole en ny forstander.

Indklagede ansatte i november 2016 en ny medarbejder, og har fremlagt medarbejderens cv, hvoraf blandt andet fremgår:

Uddannelse:

2017: Droneinstruktør […]

2017: Dronepilot kat. 2 […]

2014: Udlært KPP – fotograf […]

2004: Gennemgået læreruddannelsen […]

1996: Student […]

Erhvervserfaring:

Nov. 2016 – til nu Holdleder for IT & Medie på [indklagede skole]

Aug. 2004 – Okt. 2016. Folkeskolelærer[…]

[…]”

Klager blev sammen med den nyansatte medarbejder tilknyttet linjen IT og Medie i 2016.

Ved skrivelse af 9. december 2016 meddelte indklagede klager, at han var blevet tildelt et engangsbeløb af lokallønspuljen, og oplyste:

”[…]

Tildelingen er begrundet i, dit arbejde med skolens IT, samt din omstillingsparathed, og elevarbejdet på IT og Medie linjen, en linje som jeg har store forventninger til fremtiden, og føler jeg trygt kan have med dig på holdet.

[…]”

I juni 2017 søgte indklagede en danskunderviser til en fuldtidsstilling på ordinære vilkår.

Ved brev af 8. juni 2017 varslede indklagede klagers afskedigelse. Det fremgår heraf:

”[…]

Det skal hermed meddeles dig, at skolen agter at opsige dig fra din stilling som holdleder den 30. juni 2017 til fratrædelse den 31. december 2017.

Skolens begrunder denne beslutning med, nedskæringer grundet faldende elevtal og dermed reduceret indtægter.

Skolen skal pointere, at vi intet har at udsætte på din arbejdsindsats og at det alene er begrundet i nødvendige reduktioner på skolens udgiftside.

[…]”

Klagers faglige forbund gjorde ved høringssvar af 21. og 22. juni 2017 indsigelser mod afskedigelsen, og gjorde blandt andet gældende, at indklagede ikke havde forsøgt at omplacere klager.

Der blev den 28. juni 2017 afholdt en forhandling mellem indklagede og klagers forbund. Af referat fra mødet fremgår blandt andet:

”Parterne er enige om at opsigelsen af de 4 medarbejdere er begrundet med faldende økonomi og dermed reducerende indtægter jf. sindetskrivelserne.

Opsigelsen af [medarbejder 1]

Forbundet tager til efterretning, at [medarbejder 1] blive opsagt med gældende varsel. Det er noteret, at [medarbejder 1] har sagt nej tak til omplacering til andet arbejde på skolen.

Opsigelse af [klager]

[Klager] er ansat i fleksjob med skånehensyn på at han maksimalt må arbejde 25 timer pr. uge. Der ydes 50 procent i tilskud fra bopælskommunen og der ydes tilskud fra den statslige fleksjobordning. Skolen oplyser, at den samlede lønudgift for [klager] er på 133.00[0] kr. årligt.

[…]

[Klagers forbund] gør gældende, at skolen på ingen måde har undersøgt mulighederne for at fastholde [klager] og anvende hans kvalifikationer.

[Indklagede] fastholder opsigelsen.

Forbundet forbeholder sig ret til at føre en sag jf. lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Opsigelse af [medarbejder 2]

[Medarbejder 2] er ansat i fleksjob med skånehensyn, om at hun maks. må arbejde 20 timer. Der ydes 2/3 tilskud fra kommunen og der ydes tilskud fra den statslige fleksjobordning. Skolen oplyser, at den samlede lønudgift for [medarbejder 2] er på 90.000 årligt.

[…]”

Klager blev ved skrivelse af 29. juni 2017 opsagt fra sin stilling. Af opsigelsen fremgår:

”Det bekræftes hermed, at du er opsagt pr. den 30/06-2017 og at du efter eget ønske er fritstillet frem til den 31/12-2017.

Du skal i opsigelsesperioden afholde den planlagte ferie, 3 uger i sommerferien og 1 uge i efterårsferien. ”

Sammen med opsigelsen modtog klager en anbefaling fra indklagede, hvoraf blandt andet fremgår:

”[Klager] har gennem flere år været ansat i fleksjob på skolen, og har bestridt flere funktioner.

Han har altid udført sit arbejde til fuld tilfredsstillelse. Han er en loyal medarbejder der er meget fleksibel, mødestabil og meget kompetent.

[Klager] har altid haft en fantastiks elevhåndtering, hvor han på smukkeste vis guider og støttet eleverne, samtidig med han har givet dem dannelse og faglige færdigheder.

Jeg giver [klager] mine bedste anbefalinger. ”

Indklagede afskedigede i alt fire medarbejdere i juni 2017, herunder klager. Tre af de fire medarbejdere var ansat i fleksjobstillinger med skånehensyn i form af blandt andet nedsat tid. Den fjerde medarbejder var ansat på almindelige vilkår på fuld tid.

I september 2017 afgav indklagedes forening et notat, hvoraf det blandt andet fremgår:

”2017 blev skoleydelsen på [x-skolerne] nedsat, så den nu er lavere end SU, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Det har medført en massiv nedgang i elevoptaget på landets [x-skoler].

[…]

Konklusion og pointer

! Elevoptaget på [x-skolerne] faldt i perioden januar-maj 2017 med ca. 1.400 unge ift. samme periode året før (gns 30 %). […]

! Økonomi – skoleperspektiv: En årselev giver ca. 100.000,- kr. i taxameter, dvs. en nedgang på 1.500 årselever betyder 150 mio. kr. i tab for [x-skolerne]. Hertil kommer andre besparelser / udgifter, bl.a. omprioriteringsbidraget på 2 %. Det er meget store penge for et lille område.

! På mange [x-skoler] mærkes konsekvenserne nu i form af værkstedslukninger og afskedigelser af medarbejdere.

[…]”

Indklagede har fremlagt årsberetning for regnskabsåret 2017. Det fremgår blandt andet heraf:

Efter et 1 kvartal, hvor vi havde et meget lavt optag på

[uddannelse 1] men til gengæld et godt og konstant elevtal på [uddannelse 2], blev vi i maj måned ramt af massivt

elevnedgang som vel kan betegnes som historisk, […]hvor vi i en lang periode over de næste 2 kvartaler oplevede meget konstant elevnedgang […].

Ved udgangen af 4 kvartal kom vi op på 75 % af det forventede elevtal.

[…]

Den manglende elevtilgang har naturligvis betydet manglende indtægter og vi var derfor nødsaget til at foretage præventive tiltag i form af afskedigelser og ved ikke at genansætte stillinger efter 4 medarbejdere der selv forlod os hvilket vi har sparet lønomkostninger for.

Vi var nødsaget til at udsende sindetskrivelser til 5

medarbejdere ved udgangen af maj måned og senere igen

til yderligere 3 medarbejdere i 3 kvartal. Yderligere er en

medarbejdere overgået fra fuldtidsansat til Flex jobordning.

Trods alle disse udfordringer og et økonomisk dystert år, har vi kun være nødsaget til at lukke en linje. […]

Økonomi.

[…] vi har mistet elevindtægter for 3.023.000 kr. på [uddannelse 2], mens vi på [uddannelse 1] trods et dårligt optag i januar indhentede det meste i august, således at vi næste opnåede vores budgetterede mål, således at vi kun har miste 650.000 kr.

Grundet lange opsigelsesvarsler, har vi haft lønomkostninger på 1.173.000 kr. inkl. hensatte feriepenge samt væsentlig ændring af på styresignal på momsen.

Dette er de primære årsager til, at trods alle de præventive tiltag vi har kunne gøre, ender med et resultat på 2017

regnskabet på -2.667.612 Kr.

Resultatet for 2017 efter renter, afskrivninger, ekstraordinære og finansielle poster giver et underskud på kr. -1.870.926

Dette presser skolens likviditet, da vi jo primært har penge

i ”murstenen” og vores egenkapital er således 4.988.533

kr.

[…]”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 22. januar 2018.

Klager har under sagens forberedelse for Ligebehandlingsnævnet fremlagt statusattest fra hæmatologisk klinik af 9. september 2004. Det fremgår heraf:

”[…]

[Klager] blev henvist til Hæmatologisk klinik i januar 2002 fra Cetrasgh i [by] med udvikling i en tilstand, som betegnes myelodysplastisk syndrom (MDS) gennem nogle måneder. [Klager] er tidligere rask. Denne defekt i knoglemarvens regulering af celler kan forsøges behandlet dels symptomatisk dels med knoglemarvsstimulerende-regulerende midler. Sygdommen MDS kan ikke forsvinde spontant. Derimod vil MDS ofte udvikle sig mod den regulære blodkræft, akut myeloid Leukæmi (AML), og forløbet var foreneligt hermed, da [klager] blev henvist til RH. Derfor blev indledt flere serier af kombinationskemoterapi, som afstedkom at sygdommen blev bragt i remission, dvs ikke kunne påvises i kontrolundersøgelser af knoglemarv ved mikroskopi, specielle farvemetoder eller kromosom-analyser.

Behandlingsforløbet var kompliceret af alvorlige infektioner. Der fandtes ingen egnet beslæget donor, og isolering af stamceller fra [klager] kunne ikke give det forventede udbytte. Der blev i alt givet 5 kraftige serier kemoterapi, den sidste påbegyndt i juli 2002. Der er således i to år ikke givet mere kemoterapi, idet kontrolundersøgelser - senest udført primo august i år - bar dokumenteret at leukæmi-sygdom og MDS fortsat begge ikke er til stede. Prognosen er vanskelig at udtrykke præcist. Der er bestemt en risiko for tilbagefald enten at knoglemarven mister kontrol over celleproduktionen (MDS) eller udvikler funktionstab og regulær ondartet omdannelse (AML). Risikoen herfor kan angives til ca. 50 %. At [klager] nu i to år ikke har modtaget behandling, og er i remission tegner meget gunstigt. I fald tilbagefald optræder kan ny behandling indledes, og da vil adgang til knoglemarvstransplantation med ubeslægtet person (donor) blive iværksat, i helbredende øjemed.

Behandlingen var meget belastende fysisk og psykisk. [Klager] har siden taget på i vægt, stabiliseret almentilstanden og får - ved behov – inhlationsbehandling for astma, sjældent smertestilleode. Men behandling af denne karakter sætter spor, mentalt og i det daglige virke mht aktivitetsniveau. De parametre kan ikke udtrykkes i "en blodprøve." Det er mit sikre indtryk, at [klager] har og fremover kan have begrænset samlet arbejdsevnen, med behov hensyn til omfang og belasting i arbejdet.

[…]”

Indklagede har desuden fremlagt e-mail af 19. april 2018 fra et IT-firma, hvoraf blandt andet fremgår:

”Siden [IT-firma] har overtaget IT driften for [indklagede] er følgende punkter blevet forbedret:

• Forbedret passwordpolitik

• VPN klient løsning. (Terminal serveren Pluto er blevet omfordelt til virtuel host, og VPN forbindelsen kan derfor bruges til at tilgå netværksresurser sikkert ude fra)

• Nyt Antivirus og Office licensaftale

• Sikkerhedspolitik mellem Administration og Elev netværkene. (Det er bestemt ved lov, at Elev netværk ikke må kunne nå Administrations netværk)

• Krydspunktet i serverrummet har fået en oprydning, hvor blandt andet ubenyttede kabler og netværksenheder er fjernet.

• […] serverne er blevet virtualiseret under Pluto serveren. (Pluto fungerer ikke længere som terminal server)

• HP iLO modulerne er blevet tilkoblet netværket og konfigureret, således at [IT-firma] kan yde support, selv hvis styresystemet på en server skulle gå ned.

• Oprydning i Active Directory, forbedring af domæne struktur. (Mindsker risiko for fejl ved administration af domæne)

• Sammenlægning og forbedring af GPO’er.

• Geninstallation af flere lærer PC’er i værksteder, da de havde en uhensigtsmæssig opsætning, der gjorde dem langsomme.

Jeg håber ovenstående punkter kan bruges. Du må sige til hvis noget skal uddybes. ”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager var bevilget fleksjob på grund af nedsat arbejdsevne og havde således en funktionsbegrænsning i forhold til stillingen som underviser.

Indklagede afskedigede fire medarbejdere, hvoraf tre medarbejdere var ansat i fleksjob. Alene medarbejderen ansat på ordinære vilkår modtog et tilbud om anden beskæftigelse fra indklagede.

Det er korrekt, som indklagede har oplyst, at der i alt blev afskediget 13 medarbejder. De afskedigede medarbejdere var en viceforstander, en blomsterbinder, en sygemeldt medarbejder og fire medarbejdere på fleksjobordning. Derudover søgte fem medarbejdere selv væk.

Klager er uforstående overfor indklagedes henvisning til økonomiske hensyn i forhold til opsigelsen af fleksjobmedarbejderne, idet alle afskedigede fleksjobmedarbejdere var på den gamle ordning, hvorefter arbejdsgiveren modtager 50% eller 75% lønrefusion af kommunen, og derudover modtager 50 % eller 75% fra staten.

Klager var disponibel, egnet og kompetent til at varetage IT, pædagogik, undervisning og udvikling af kurser og undervisningsmaterialer.

Klager var uddannet butiksslagter, levnedsmiddeltekniker med speciale i projektudvikling, og har erfaring som systemansvarlig, og fra forsvaret, hvor klager var ansat i 12 år. Derudover har klager en seminarieuddannelse som voksenunderviser. Klager har samlet 12 års undervisningserfaring, og har blandt andet taget kurser i ”Den svære samtale”, ”unge og misbrug”, ”vold blandt piger”, ”Dynamik Navision” og ”Open College Network”.

Klager blev ansat ved indklagede som administrativ medarbejder, hvorefter han blev tilbudt at være med til at starte en ny linje ”Uddannelse til alle”, som holdleder og projektudvikler.

Derefter var klager med til indførelse af et nyt it-system, herunder indkøb, opsætning og undervisning af medarbejderne samt udvikling og implementering.

Klager skulle varetage opgaven med skolens it-system samtidig med, at klager varetog opgaver på en linje, som klager var med til at udvikle.

I august 2016 fik indklagede en ny forstander, og der blev derefter ansat flere medarbejdere, som forstanderen kendte fra tidligere jobs. Der var meget uro og spændinger fra personalegruppen, hvilket medførte, at flere medarbejdere opsagde deres stillinger. Derudover blev der udarbejdet en ny lokalaftale uden at personalet blev hørt, idet indklagedes nye forstander var af den holdning, at indklagede ikke kunne bruge fleksjobansatte, og ikke ønskede at betale lønudgifter, for at de fleksjobansatte skulle deltage i personalemøderne. De blev derfor skrevet ud af lokalaftalen.

Indklagede afholdt i november 2016 et møde med klager, hvor klager blev oplyst om, at indklagede havde ansat en ny medarbejder, og at indklagede derudover havde hyret et privat firma til at stå for skolens it. Klager skulle oplære den nye medarbejder og sammen med den nye medarbejder have linjen IT og Medie med 12-16 elever.

Der har altid været venteliste til linjen og de fleste ville gerne lære mere om opsætning og problemløsning af computer. Klager underviste i opbygning og installation af PC samt Photoshop, som klagers kollega havde oplyst, at han ikke kendte til.

Der har på intet tidspunkt i 2017 været elevnedgang på IT og Medie-linjen, og indklagede forsøgte efter afskedigelsen af klager at flytte eleverne til andre linjer. Klagers kollega havde læst på en læreruddannelse, men havde ikke taget den afsluttende eksamen. Derfor fremgik det alene af hans CV, at han havde gennemgået uddannelsen.

Indklagedes oplysninger om det nye IT-system hænger sammen med den nye persondataforordning, og det blev først klart, hvordan reglerne skulle forstås efter klagers afskedigelse. Hvis indklagede ikke havde ment, at klager var egnet og kompetent til opgaven, undrer det klager, at han fik en bonus for sit arbejde i forbindelse hermed.

Indklagede har ikke truffet de fornødne foranstaltninger for at give klager adgang til fortsat at varetage sit job. Indklagede har således hverken drøftet eller forsøgt en omplacering af klager, og det er ikke blevet omtalt, at der skulle ske en omlægning af indklagedes linjer. Indklagedes nye forstander har desuden ikke afholdt en personlig samtale med klager.

Det var alene den medarbejder, der havde været ansat på almindelige vilkår, som indklagede tilbød omplacering til en anden stilling. Medarbejderen takkede imidlertid nej til tilbuddet om omplacering. Indklagede kunne have besat den pågældende stilling med to fleksjobmedarbejdere i stedet for at ansætte en ny fuldtidsmedarbejder.

Derudover slog indklagede en fuldtidsstilling op inden for klagers fagområde uden at undersøge om klager kunne udføre nogle af opgaverne i stillingen.

Indklagede traf således ikke de fornødne foranstaltninger med henblik på at fastholde klager i stillingen som underviser i fleksjob, hvorfor indklagede har handlet i strid med reglerne om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap. Klager har derfor krav på godtgørelse.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har handlet i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med afskedigelsen af klager.

Indklagede bestrider ikke, at klager var omfattet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb. Tvisten er derfor, hvorvidt klager på grund af sit handicap blev udsat for diskrimination efter forskelsbehandlingsloven i forbindelse med, at han blev afskediget.

Årsagen til afskedigelsen af klager var indklagedes økonomiske situation. Indklagede var afhængig af tilskud, der udbetaltes på baggrund af elevtallet, som i forhold til tidligere år faldt drastisk i løbet af 2017. Den økonomiske situation er beskrevet i den fremlagte ledelsesberetning for regnskabsåret 2017, hvoraf det også fremgår, at de økonomiske udfordringer medførte et behov for et stort antal afskedigelser. Ledelsesberetningen beviser således nødvendigheden af afskedigelser på grund af indklagedes dårlige økonomi forårsaget af faldende elevtal.

Afskedigelsen var derfor ikke udtryk for direkte diskrimination, da den hverken var helt eller delvist begrundet i klagers behov for nedsat arbejdstid.

Klager blev afskediget i en afskedigelsesrunde, hvor yderligere tre medarbejdere blev afskediget. I alt fratrådte 13 medarbejdere på baggrund af opsigelser afgivet i 2017, hvoraf fire medarbejdere selv opsagde deres stillinger. Blandt de 13 medarbejdere var der seks medarbejdere på fleksjobordning.

Indklagede prioriterede i forbindelse med afskedigelserne, at flest mulige linjer kunne fortsætte, for på den måde at sikre den bredest muligt funderede undervisning for eleverne. Indklagede er fortsat presset økonomisk, og har således ved fastlæggelsen af budgettet for regnskabsåret 2018 været nødsaget til at opsige yderligere seks medarbejdere.

Klager arbejdede på afskedigelsestidspunktet på linjen IT og Medie, som var for elever, der ønskede at komme i dybden med foto, grafik, samt lære grundlæggende IT-færdigheder. Ud over klager havde linjen også en anden holdleder. Begge medarbejdere havde været tilknyttet linjen siden udgangen af 2016. Den anden medarbejder var imidlertid både uddannet folkeskolelærer og fotograf, og havde 12 års erfaring som lærer forud for ansættelsen ved indklagede, hvorfra han blandt andet havde erfaring med elever med særlige behov og undervisning i fototeknik. Denne erfaring var direkte anvendelig i stilingen som holdleder på linjen IT og Medie, hvor der netop arbejdedes med fotografi og redigering.

Da indklagedes dårlige økonomi nødvendiggjorde afskedigelser, og da indklagede vurderede, at dette så vidt muligt skulle ske uden lukning af linjer, vurderede indklagede, at en af de to undervisere på linjen IT og Medie skulle afskediges. På grund af den anden medarbejders uddannelser og erfaring med undervisning, valgte indklagede at beholde denne medarbejder, og afskedige klager.

Det bestrides, at der ikke har været afholdt samtaler om kompetencer, arbejdsopgaver mv., idet indklagedes forstander i umiddelbart forlængelse af sin tiltræden afholdt sådanne samtaler med skolens personale, herunder med klager.

Indklagede outsourcede på et tidspunkt IT-funktionen fuldstændig. Dette skyldtes, at flere forhold, herunder opsætningen på daværende tidspunkt samt muligheden for IT-support ved den daværende eksterne leverandør.

Af redegørelsen fra firmaet, der overtog ansvaret for Skolens IT-drift, fremgår samlet set, at indklagedes IT ikke var optimal på tidspunktet for overtagelsen.

Det bestrides desuden, at klager har været en nøgleperson i forbindelse med indkøb af tidligere IT-system. Klager har alene én gang været ansvarlig for indkøb af mobiltelefoner.

Samlet set anså indklagede ikke en omplacering af klager til drift af skolens IT som en stilling, som klager var kompetent og egnet til.

For så vidt angår den af indklagede opslåede dansklærerstilling med start den 1. august 2017, søgte indklagede til denne stilling en uddannet folkeskolelærer med linjefag i blandt andet dansk. Heller ikke i beslutningen om ikke at tilbyde klager denne stilling indgik derfor hensyn til klagers handicap.

Indklagede oprettede sideløbende med opsigelsen af klager en ny kaffebarlinje, hvor eleverne fik tilbud om at deltage i driften af en kaffebar. Indklagede tilbød den opsagte medarbejder på almindelige vilkår en stilling som holdleder på linjen, idet denne medarbejder var tjeneruddannet, og var således den eneste af de opsagte medarbejdere, der havde de fornødne kompetencer til at undervise på linjen.

Eventuelle udtalelser fra nuværende eller tidligere forstandere begrænser ikke indklagedes ledelses ret til at vurdere egnethed i forhold til den øvrige stab eller stillingsansøgere.

Såfremt Ligebehandlingsnævnet måtte finde, at der er udøvet forskelsbehandling, bør godtgørelsen sættes til et niveau ikke højere end hvad der svarer til 6 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke på grund af handicap må forskelsbehandle lønmodtagere ved afskedigelse.

Handicap

Det følger af EU-domstolens afgørelse i sagerne C-335/2011 (Ring) og C-337/2011 (Skouboe Werge) af 11. april 2013, at begrebet "handicap" i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende direktiv skal fortolkes således, at det også omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed. Karakteren af de foranstaltninger, som arbejdsgiveren skal træffe, er ikke afgørende for, om en persons helbredstilstand skal anses for omfattet af dette begreb.

Klager skal godtgøre, at han på afskedigelsestidspunktet led af en sygdom, der havde medført et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Det fremgår af de lægelige oplysninger af 9. september 2004, at klager i 2002 blev henvist til Hæmatologisk klinik på grund af udvikling af myelodysplastisk syndrom. Klager havde efterfølgende i en årrække været i behandling herfor, hvilken havde været belastende fysisk og psykisk. Det fremgår endvidere, at behandlingen af denne karakter satte spor mentalt i det daglige virke i forhold til aktivitetsniveau. Det var lægens vurdering, at klager fremover kunne have en samlet begrænset arbejdsevne med behov for hensyn til omfang og belastning i arbejdet.

Det fremgår desuden af bevillingen af løntilskud til fleksjob fra kommunen af 12. marts 2008, at klager havde skånehensyn i form af nedsat arbejdstid, ligesom det fremgår af ansættelseskontrakten mellem klager og indklagede af 25. marts 2008, at klager blev ansat i en fleksjobstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 25 timer.

Det er herved nævnets vurdering, at det er dokumenteret, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, idet helbredet hindrede ham i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, og denne begrænsning var af lang varighed.

Det er i øvrigt ubestridt, at indklagede, der havde ansat klager i fleksjob, var bekendt med klagers skånehensyn, og vidste at klager havde et handicap.

Påvisning af faktiske omstændigheder og bevisbyrden

Klager blev afskediget i forbindelse med en afskedigelsesrunde, hvor indklagede samtidig afskedigede tre andre medarbejdere. Ud af de i alt fire medarbejder, der blev afskediget i juni 2017 var tre medarbejdere, herunder klager, ansat i fleksjob.

Indklagede tilbød kun den fjerde medarbejder, som var ansat på ordinære vilkår, omplacering til en anden stilling.

Nævnet vurderer på den baggrund, at der er påvist sådanne faktiske omstændigheder, at der er skabt en formodning for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at der ikke er sket forskelsbehandling af klager.

Tilpasningsforpligtelsen

Efter forskelsbehandlingslovens § 2 a skal en arbejdsgiver træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse, medmindre arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Når arbejdsgiveren er bekendt med eller burde være bekendt med arbejdstagers handicap og det deraf følgende behov for tilpasningsforanstaltninger, er arbejdsgiveren forpligtet til at undersøge og eventuelt afprøve mulige, hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger. Det er indklagedes bevisbyrde, at indklagede har overholdt denne tilpasningsforpligtigelse.

Forskelsbehandlingslovens § 2 a gennemfører beskæftigelsesdirektivets artikel 5 og skal fortolkes i lyset af dette direktiv, herunder de indledende betragtninger i direktivet. Det følger af betragtning nr. 17 i beskæftigelsesdirektivet, at der med forbehold for forpligtelsen til i et rimeligt omfang at foretage tilpasninger ikke kan kræves ansættelse af en person, der ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i forbindelse med pågældende stilling.

Klager, der havde været ansat ved indklagede siden 2008, havde siden 2016 arbejdet i en stilling som holdleder på linjen IT og Medie sammen med en medarbejder, som indklagede ansatte i november 2016 i en fuldtidsstilling på almindelige vilkår. Ifølge ordlyden af indklagedes udtalelser af 29. juni 2018 havde klager udført sit arbejde til fuld tilfredshed.

Nævnet vurderer, at indklagede ikke har godtgjort, at klager ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i sin stilling.

Klager blev som den eneste af de to medarbejdere på linjen IT og Medie afskediget. Indklagede skole havde desuden flere andre linjer.

Indklagede har ikke redegjort for eller dokumenteret drøftelser og bestræbelser på at iværksætte tilpasningsforanstaltninger, eller i forhold til at omplacere klager til en anden stilling.

Indklagede undersøgte eller afprøvede således ikke i tilstrækkeligt omfang hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger for at fastholde klager i fortsat beskæftigelse, inden de afskedigede klager.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 330.000 kr. svarende til omkring 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 330.000 kr. til klager med procesrente fra den 22. januar 2018, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

§ 2 a, om arbejdsgivers tilpasningsforpligtelse

§ 7, om godtgørelse

§ 7a, om delt bevisbyrde

<18-8176>