Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kommuner - kompetence - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 18-49732

En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun modtog brøkpension og kommunens afgørelser i relation hertil. Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap vedrører ikke det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget. Klagen i relation til kommunens afgørelser vedrørte alene anvendelsen og fortolkningen af regler i lov om social pension eller anden social lovgivning.

Ligebehandlingsnævnet kunne på den baggrund ikke behandle klagen.

Klagen over en kommune angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager modtager brøkpension og i forbindelse med kommunens afgørelser i relation hertil.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

En borger, der ikke har optjent ret til fuld folke- eller førtidspension, kan have ret til en del af pensionen; brøkpension. Pensionister, som ikke har ret til en fuld pension, kan søge kommunen om et supplement til brøkpensionen.

Klager, der har polio, har modtaget brøkpension siden den 16. august 2010.

Den 13. juli 2018 gav kommunen afslag på klagers ansøgning om personligt tillæg til folkepensionister. Af afgørelsen fremgår blandt andet:

”Hjemvisningen af spørgsmål om biludgifter i rådighedsberegning, som nødvendige udgifter.

[Kommunen] har i brev af 11. juni 2018, partshørt dig i en række spørgsmål som var nødvendige, for at træffe en afgørelse.

I juli 2017 vurderes det, at du ikke kan visiteres til

flexhandicap ordningen. Jeg har igen i juni 2018 forespurgt, hvis du vil ansøge om flexhandicap på foreliggende oplysninger, om det er muligt at blive visiteret til

flexhandicap.

Center for []s vurdering er at du ikke er berettiget til at blive visiteret til flexhandicap ordningen. Der var behov-for at partshører om du er afhængig af ganghjælpemiddel (rollator, gangbuk eller albuestokke) eller kørestol. Da det er en del som skal være opfyldt for at få bevilliget flexhandicap.

[Kommunen] vurderer du har mulighed for at benytte dig af flextrafik ordningen, hvor du bliver hentet ved kantstenen. Der skal ikke visiteres til flextrafik, du bestiller blot dine ture via telefon []. Du stilles derfor lige så godt som alle andre borgere i Kommunen, og betaler kun for de faktiske ture. Din økonomiske situation belastes ikke af udgifter som forsikring, vægtafgift og andre udgifter der er i forbindelse med at have en bil.

Via Google Map ses det at hoveddøren ligger tæt på fortovet, og [kommunen] vurderer at der ikke er mange skridt ud til fortovet.

På baggrund af din besvarelse vurdere [kommunen] ikke at der er grundlag for at bilen skal indgå i beregningen af rådighedsbeløbet, da du ikke har et nødvendigt behov for bil, da din kørsel lige såvel kan foretages af flextrafik. ”

Afgørelsen er truffet i henhold til § 14, stk. 1, i lov om social pension, hvorefter personligt tillæg kan udbetales til folkepensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige, og at kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold.

Klagen er indbragt for Ligebehandlingsnævnet ved brev af 1. august 2018.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager modtager 20 % af en alderspension. Hun er i flere lægeerklæringer erklæret handicappet.

Efter handicapkonventionen har klager ret til et eksistensminimum. Hun ønsker eksistensminimum og ret til ikke at blive diskrimineret.

Klager har modtaget endnu en afgørelse fra den indklagede kommune med afslag på ansøgning om personligt tillæg til folkepensionen. Hun har klaget over denne afgørelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Klagen over kommunen angår spørgsmål om forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager modtager brøkpension og i forbindelse med kommunens afgørelser i relation hertil, herunder kommunens afgørelse af 13. juli 2018 om ”Afslag på ansøgning om personligt tillæg til folkepensionister”.

Nævnet har ikke kompetence til at tage stilling til det rejste spørgsmål om størrelsen af klagers brøkpension i relation til det, der er anført af klager om, at hun efter handicapkonventionen har ret til et ”eksistensminimum”.

Det fremgår af forarbejderne til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, at loven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.

For så vidt angår klage over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Efter det, klager har anført, vedrører klagen i relation til kommunens afgørelser, herunder afgørelsen af 13. juli 2018, alene anvendelsen og fortolkningen af regler i lov om social pension eller anden social lovgivning.

På den baggrund kan Ligebehandlingsnævnet ikke behandle klagen.

Det bemærkes, at nævnet efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen ikke har fundet anledning til at foretage partshøring af den indklagede kommune.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence

§ 8, nævnets afvisning af klagen

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

§ 2, om lovens anvendelsesområde

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

<18-49732>