Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - køn - afskedigelse - ej handicap - ej medhold - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 2017-6810-45488

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap og køn i forbindelse med, at hun var blevet afskediget fra sin stilling som lærer. Kvinden havde fået psykiske gener under ansættelsesforholdet og var blevet sygemeldt. På tidspunktet for afskedigelsen havde generne ikke haft en sådan lang varighed, at der var tale om et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Kvinden fik derfor ikke medhold i den del af klagen.

Kvinden havde oplyst, at hun under ansættelsen var blevet udsat for en række krænkelser af seksuel karakter af skolelederen. Kvinden fremlagde skriftlige korrespondancer, som blandt andet indeholdt en besked fra lederen til kvinden med hjerter og et ønske om glædelig Eid. Lederen bestred at have udsat kvinden for sexchikane og redegjorde for baggrunden for beskederne. Da nævnet vurderede, at den fremlagte korrespondance ikke i sig selv gav anledning til at formode, at kvinden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn, var bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer nødvendigt for sagens afgørelse. Nævnet kunne derfor ikke behandle den del af klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som skolelærer.

Klagen angår derudover påstået forskelsbehandling på grund af køn i form af sexchikane.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskedi- get fra sin stilling som skolelærer.

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen over sexchikane, da en afgørelse heraf kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager tiltrådte stillingen som skolelærer hos indklagede den 1. august 2012.

I perioden fra den 12. oktober 2016 til den 30. oktober 2016 var klager sygemeldt på grund af en operation.

Den 30. oktober 2016 genoptog klager arbejdet, men måtte sygemelde sig på ny fra den 2. november 2016 til den 14. november 2016 grundet smerter efter operationen.

Den 8. november 2016 sendte klager en e-mail til indklagede, hvoraf det fremgår blandt andet:

”Jeg blev ret skuffet og chokeret da jeg fik et opkald fra min kollega, der fortalte mig at ledelsen havde kontaktet hende for at fortælle hende at de var meget vrede på grund af jeg tog til festen lørdag den 05. 11.

[…]

Efter jeg afsluttede mine kollegas opkald, var jeg i dyb chok og skuffelse over ledelsens reaktion og deres mang- lende opbakning og støtte I min sygemelding periode.

[…]

Min chok skyldtes mange tinge:

1. -Af moralsk og lovlige grunde, burde min arbejdsgiver ikke have tænke på at få mig til at arbejde I løbet af min sygemelding periode. Jeg blev sygemeldt fordi jeg gik psykisk og fysisk ned! ! ! . Jeg blev sygemeldt fordi jeg var overbelastet på grund af smerter siden uge 41, stress på grund af at tænke hele tiden på arbejde, og at stå alene hjemme for at klare mange andre daglige opgaver, udover det jeg er også enlig mor for to børn.

Derfor valgte min læge at jeg skal melde mig syg fra ar- bejde på grunde af de nævnte årsag. Det kan godt være jeg snakkede hele tiden om de fysiske smerter men det hele har også påvirket mig psykisk. ”

Ved skrivelse af 14. november 2016 blev klager indkaldt til tjenstlig sam- tale med indklagede vedrørende sin skriftlige henvendelse af 8. novem- ber 2016.

I forbindelse med den tjenstlige samtale den 17. november 2016 modtog klager en skriftlig påtale fra indklagede, hvoraf fremgår blandt andet:

”Du har via Skolelntra, udtrykt mistillid overfor Ledelsen, det finder vi absolut uacceptable. ”.

Den 21. november 2016 sygemeldte klager sig og konsulterede i forbin- delse hermed sin læge, som henviste hende til psykologbehandling. Af journaludskrift fra klagers læge for perioden fra den 17. november 2016 til den 20. december 2016 fremgår blandt andet:

”17.11.16

Sub. : Vil gerne have hurtig tid. Vedr. stress symptomer, ringer til lægen i morgen

21.11.16

Sub. : Samtale: vedrørende hun har været til tjenestelig samtale og fået advarsel. Meget opkørt og urolig. Angst symptomer blusset voldsomt op. Sove ikke. Minder fra hendes voldelige ægteskab. Gik dengang til psykolog via krisecenter og her lokalt i […]

Us. : rp blodprøver + MDI og angst skema i morgen […]

23.11.16 P76 Lettere angstdepressionstilstand

Sub. : Samtale. Angst og depressive symptomer. Høj MDI og angst score Henvises til psykolog. Sygemeldes 3 uger. Er nyindmeldt i fagforening så de kan ikke hjælpe med denne sag. Hun tror ikke at hun vil vende tilbage til arbejdet

24.11.16 P76 Lettere angstdepressionstilstand Sub. : Sygemelding skrevet for 1 måned

pt har [ikke] råd til egen betaling ved psykolog, skal til samtale på kommunen i morgen vedrørende muligheder. Eller har jeg anbefalet henv til CVI psyk

[…]

18.01.17

Sub. : Sendt henvisning: REFHOST - Psykologi REF- HOST – Psykologi

P92 Tilpasningsreaktion, psykisk Angsttilstand

Lettere angstdepressionstilstand

Sub. : afsluttet fra kompetencecenteret u.d tilpasnings reaktion blandet angst og depression. Vidrehenv til psykolog

sygemeldes 2 måneder yderligere og lidelsen anmeldes som arbejdsbetinget

P02 Akut belastningsreaktion”

Den 13. december 2016 modtog klager en opsigelse fra indklagede. Af opsigelsen fremgår blandt andet:

”Vi må desværre meddele dig, at du pr. 31.12.2016 opsi- ges fra din stilling på [indklagede skole].

Begrundelsen for denne opsigelse:

Årsagen til opsigelsen er den usikkerhed der ligger i, om du kan varetage dit arbejde som lærer på skolen som følge af dit sygdomsforløb, og deraf følgende ustabile fremmøde.

Skolen ser sig derfor af driftsmæssige årsager desværre nødsaget til at opsige dit ansættelsesforhold.

I h t. reglerne i Funktionærloven, har du et opsigelsesvar- sel på fire måneder, hvilket betyder din sidste arbejdsdag bliver 30. april 2017. ”

Klagers advokat kontaktede den 16. december 2016 indklagede, idet klager gjorde gældende, at opsigelsen af 13. december 2016 var usaglig, og at der som følge heraf skulle udmåles en godtgørelse svarende til tre måneders løn.

Den 13. januar 2017 bekræftede indklagede modtagelsen af brevet fra klagers advokat og oplyste, at indklagede ikke havde yderligere kom- mentarer til sagen.

Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 22. august 2017.

Klager og indklagede har til brug for nævnets behandling af sagen fremlagt en række udaterede beskeder fra en korrespondance mellem klager og lederen af den indklagede skole. Det fremgår blandt andet af en besked, at lederen ønskede klager tillykke med fødselsdagen, hvortil klager takkede. I en anden besked spurgte lederen klager, hvordan klager havde haft det til en digtaften, hvorefter klager i en besked beskrev, hvordan aftenen var gået. Derudover skrev lederen velkommen hjem til klager i en besked, hvorefter klager og lederen havde en korrespondance om deres ferier. Blandt de fremlagte beskeder er desuden en besked, hvor lederen sendte et billede til klager af en række hjerter samt en buket blomster. I beskeden ønskede lederen klager god Eid.

Klager har endvidere efterfølgende fremlagt speciallægeerklæring af 14. april 2018 fra en speciallæge i psykiatri. Af speciallægeerklæringen, der er stilet til en lægekonsulent hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fremgår, at klager har diagnosen Posttraumatisk belastningsreaktion.

Det fremgår af konklusionen blandt andet:

”Med baggrund i disse nye symptomer har det diagnostiske billede ændret sig, således at hun nu må beskrives som lidende af PTSD, udviklet med baggrund i oplevelserne på arbejdspladsen. Der er en klar sammenhæng mellem ansættelsesforløbet og hendes symptombillede, og hun beskriver sig selv som psykisk ændret, fordi hun nu til en vis grad isolerer sig, er blevet passiv og ængstelig.

Hun går fremdeles til psykologsamtaler og er ikke aktuelt i arbejde, men planlægger at genoptage sit studium, hvilket skulle indebære, at hun ikke foreløbigt udsættes for den arbejdsrelation til en chef, som hun frygter. Den tidligere arbejdssituation har imidlertid haft betydelige følger for hende i form af PTSD og nedsat indtjening på grund af sygdom.

Prognosen er aktuelt uvis, om end mulighederne for bed- ring på sigt normalt er ganske pæne for patienter med denne lidelse. ”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun i forbindelse med opsigelsen den 13. de- cember 2016 blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager gør endvidere gældende, at lederen af den indklagede skole ud- satte hende for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med udøvet sexchikane.

Klager gør på baggrund gældende, at hun skal tilkendes en godtgørelse.

Klager havde forholdsvis lang anciennitet, og hun fik ingen advarsler før sit sygefravær. Klager blev sygemeldt i en måned med et alvorligt handi- cap og blev derefter opsagt med det samme. Indklagede indhentede ikke forud for opsigelsen en funktionsattest, og indklagede undersøgte ikke, om klager kunne vende tilbage til arbejdet, herunder eventuelt på nedsat tid.

Det fremgår af den fremlagte lægejournal fra klagers læge, at det havde været et traumatiserende forløb for klager, og at klager allerede i januar 2017 blev diagnosticeret med blandet angst-depressiv tilpasningsreaktion samt en mulig PTSD lidelse. Der er således tale om et meget alvorligt sygdomsforløb.

Det fremgår også af lægejournalen, at der var voldsomme angstsymptomer før opsigelsen. I sager af denne type er det normalt, at angst og voldsomme stresssymptomer har en længere varighed, og det forekommer således åbenlyst, at klager på opsigelsestidspunktet havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af opsigelsen, at indklagede var bekendt med klagers diagnose og psykiske tilstand. Indklagede havde i øvrigt modtaget en lægeerklæringer fra klager. Der er således ingen tvivl om, at indklagede var bekendt, at klager havde en diagnosticeret lægelig tilstand, der medførte en funktionsnedsættelse. Det nåede aldrig at blive afklaret, om denne funktionsnedsættelse ville blive af lang varighed eller ej, da indklagede inden for kort tid opsagde klager direkte begrundet i hendes alvorlige psykiske sygemelding.

Indklagede burde have været opmærksom på klagers tilstand og burde have gennemskuet, at der var tale om en alvorlig tilstand. Der henvises forbindelse hermed til Højesteretsdom af 22. november 2017 (U. 2018.853H), hvori det lægges til grund, at arbejdsgiver har en ”bur- de-forpligtigelse” over for en medarbejder med handicap.

Et vist sygefravær ville være nødvendigt for at klager kunne varetage jobbet, alternativt ville der skulle foretages tilpasningsforanstaltninger af forskellig karakter. Det følger af Højesterets dom af 1. august 2015 (U. 2015.3827H), at det er arbejdsgivers pligt at tilbyde at tilpasningsfor- anstaltninger, der kan tilsikre, at en medarbejder med handicap er i stand til at varetage sit arbejde på lige fod med andre arbejdstagere.

Klager blev opsagt på grund af et forholdsvist begrænset sygefravær og en ganske alvorlig diagnose, samt på baggrund af indklagedes adfærd og manglende ønske om at foretage tilpasningsforanstaltninger eller på anden vis gå i dialog med klager.

Klager gør endvidere gældende, at lederen af indklagede skole i løbet af ansættelsen udsatte hende for en lang række krænkelser af seksuel og/eller chikanøs karakter. I de sidste to år af ansættelsen blev arbejdsmiljøet markant forværret, hvilket kulminerede i forbindelse med klagers sygemelding i oktober 2016, hvor indklagede adskillige gange kontaktede hende under hendes sygefravær med bl.a. spørgsmål om, hvorvidt hun havde mulighed for hjemmearbejde. Klager fjernede ad flere omgange indklagede som ”ven” på Facebook, men indklagede blev ved med at tilføje hende og kontakte hende.

Klager er ikke enig i, at der er grundlag for at afvise sagen som påstået af indklagede. Det er klagers opfattelse, at sagen efter sin karakter er ganske enkel.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises. Subsidiært gør indklagede gældende, at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehand- ling på grund af handicap eller køn.

Til støtte for afvisningspåstanden henviser indklagede til, at der fra indklagedes side vil være behov for en omfattende vidneførsel. Der vil skulle ske afhøring af skolens ledelse samt kollegaer til klager for at dokumentere sagsforløbet og forholdene under selve ansættelsen, samt omstændighederne omkring afskedigelsen af klager.

Afskedigelsen af klager var hverken helt eller delvist – direkte eller indirekte – begrundet i klagers mulige handicap.

Klager har gjort gældende, at hun på afskedigelsestidspunktet havde et handicap angiveligt som følge af stress.

Det bestrides ikke, at stress kan udgøre et handicap. Det bestrides derimod, at klagers eventuelle stresssygdom, der angiveligt var årsagen til hendes sygemelding i november 2016, udgjorde et handicap, herunder at klagers stresssygdom havde karakter af et handicap på opsigelses- tidspunktet. Det lægelige materiale, der er fremlagt, dokumenterer ikke på nogen måde, at klager havde et handicap på opsigelsestidspunktet.

Det bemærkes i den forbindelse, at klager ikke syntes at have dokumenteret, at hendes lidelse havde en sådan langvarig og blivende karakter, at denne udgjorde et handicap, herunder at dette var tilfældet på opsigelsestidspunktet.

I tillæg hertil bestrides det, at indklagede skulle have været vidende om, at klager var syg som følge af stress, og at dette i givet fald udgjorde et handicap.

Det blev på ingen måde italesat over for indklagede, at klagers sygemelding skyldtes stress, eller at det var klagers opfattelse, at hendes stresssygdom udgjorde et handicap for hende. Klagers stresssygdom havde ikke en karakter, der over for indklagede kunne indikere, at hendes tilstand kunne udgøre et handicap.

Lægeattesterne, som klager fremsendte til indklagede i forbindelse med sygefraværet, indeholdt ingen oplysninger om karakteren af hendes sygdom, hvilket indklagede heller ikke har krav på at få oplyst.

Klager blev opsagt på grund af sit sygefravær og usikkerheden om hendes fremmøde på skolen, hvilket er beskrevet i opsigelsesbrevet.

Det fremgår af journaludskriften fra klagers læge, at klager først den 17. november 2016 italesatte stresssymptomerne, og at dette forhold først blev undersøgt nærmere i tiden efter opsigelsen. En eventuel diagnose blev først stillet lang tid efter, at opsigelsen havde fundet sted.

Det bestrides således, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at det påståede handicap havde betydning for beslutningen om at opsige hende.

Endvidere bestrides det, at klager under sin ansættelse skulle have været udsat for nogen form for chikane, herunder seksuel chikane fra indklagedes ledelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Handicap:

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må for- skelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for handicappet i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018. 830H og UfR2018. 853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbe- handling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

På tidspunktet for afskedigelsen den 13. december 2016 havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af, om sygdommen på dette tidspunkt medførte en be- grænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

Det fremgår af de fremlagte oplysninger fra klagers læge, at hun den 17. november 2016 henvendte sig med stresssymptomer, og at lægen den 23. november 2016 vurderede, at hun havde en lettere angst-/depressionstilstand, hvorfor hun blev sygemeldt i tre uger og henvist til psykolog.

Den 18. januar 2017 blev klager ifølge de lægelige oplysninger diagnosticeret med tilpasningsreaktion, psykisk angsttilstand og akut belastningsreaktion. Hun blev derefter sygemeldt i yderligere to måneder.

Af speciallægeerklæringen af 4. april 2018 fremgår, at klager havde diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion. Speciallægen vurderede, at prognosen på dette tidspunkt var uvis, om end mulighederne for bedring på sigt normalt er ganske pæne for patienter med den nævnte lidelse.

Det er oplysningerne om klagers helbredsmæssige tilstand på tidspunktet for afskedigelsen, der er afgørende ved vurderingen af, om hun havde et handicap på afskedigelsestidspunktet. Efterfølgende oplysninger, herunder lægelige oplysninger, kan inddrages i vurderingen i det omfang oplysningerne kan belyse klagers helbredsmæssige tilstand på afskedigelsestidspunktet.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, herunder de lægelige oplysninger, er det ikke godtgjort, at klagers sygdom på afskedigelsestidspunktet havde medført begrænsninger af en sådan lang varighed, at der var tale om et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Sexchikane:

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige blandt andet ved ansættelse.

Chikane og sexchikane betragtes som forskelsbehandling på grund af køn og er derfor forbudt. Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har oplyst, at hun under sin ansættelse blev udsat for en række krænkelser af seksuel karakter af lederen af den indklagede skole. Kla- ger har beskrevet forholdene og har herunder henvist til de fremlagte beskeder fra lederen.

Indklagede har bestridt klagers oplysninger om, at lederen skulle have udsat hende for sexchikane. Indklagede har i den forbindelse redegjort for baggrunden for den korrespondance, som klager har henvist til, og for omgangstonen mellem lederen af indklagede og klager.

Parterne har efter det oplyste forskellige opfattelser af de fremlagte be- skeder fra korrespondancen mellem klager og lederen af den indklagede skole, herunder af baggrunden for korrespondancen.

På denne baggrund vurderer nævnet, at den fremlagte korrespondance ikke i sig selv kan føre til, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Det er således nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foregå ved nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet kan derfor ikke behandle denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

§ 8, om nævnets afvisning af klagen

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

§ 7a om delt bevisbyrde

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 1-6, om lovens anvendelsesområde

§ 4, om forbud mod forskelsbehandling

§ 16 a, om delt bevisbyrde

<2017-6810-45488>