Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Moms - Donation til opførelse af kirkerum

Skatterådet kunne bekræfte, at modtagelsen af en donation fra Kirkestifter, øremærket til opførelsen af et kirkerum på et hospital, skulle anses som et momsfrit tilskud, idet det ikke er omfattet af momsens område.

Skatterådsmøde 18. december 2018 - SKM2019. 26. SR

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at modtagelsen af donationen fra Kirkestifterne skal anses som en forudbetaling for leje af det opførte kirkerum?

2. Hvis der svares nej til spørgsmål 1, kan donationen da anses som et momsfrit tilskud?

Svar

1. Nej

2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger skal opføre et nyt hospital.

I forbindelse med projektering og planlægning af hospitalet, har kirkestifterne tilbudt Spørger en donation (gavebrev) til dækning af udgifter ved udvidelse af det planlagte hospitalsbyggeri med et integreret permanent kristent kirkerum.

Spørger ønsker at acceptere tilbuddet om betaling for opførelse af/og brugsretten til et kirkerum til brug for den kristne menighed.

I det oprindeligt planlagte byggeri var det alene hensigten at etablere et multireligiøst bederum mv. til brug for alle trosretninger. Dette bederum mv. vil fortsat blive etableret andetsteds på hospitalet.

Det kristne kirkerum omfatter samtalerum, toilet, depotrum og egentlig kirkerum.

Kirkerummet vil kunne benyttes af folkekirken og andre kristne trossamfund.

Videre er det oplyst, at kirkerummet er et offentligt rum, hvor alle har adgang, men egentlige religiøse handlinger er forbeholdt den kristne tro, idet de kristne symboler i rummet vil blive af permanent karakter, og vil ikke på noget tidspunkt skulle fjernes.

Der vil være fri adgang til kirkerummet døgnet rundt for folk der søger ro og fordybelse. Det skal dog ikke kunne udelukkes, at kirkerummet vil kunne blive aflåst nogle timer af døgnet, hvis dette findes nødvendigt af Stifterne (hospitalspræster og eventuelt andre, der står for driften af kirkerummet).

Folkekirken vil for egen regning fast have tilknyttet hospitalspræster til kirkerummet.

Kirkerummet ejes, drives (rengøring og belysning) og vedligeholdes af hospitalet, ligesom hospitalet har ansvaret for at brandsikringsreglerne er opfyldte i relation til benyttelse af kirkerummet.

Det er ene og alene Stifterne, der bestemmer over anvendelsen af kirkerummet.

Stifterne står selv for udgifter til indretning af kirkerummet, indretningen vil være permanent forstået således, at der vil være kristne symboler som ikke fjernes, derfor vil andre trosretninger ikke have mulighed for at udøve deres religion i rummet.

Som følge af, at donationen er øremærket anvendelse til udøvelse af den kristne tro, har Stifterne i et stort omfang råderetten over kirkerummet.

Skattestyrelsen har fået forelagt kopi af dokumentation for donationen, heraf fremgår bl.a.:

[Redaktionelt forkortet]

Stifterne har besluttet at give en donation med henblik på realisering af et kirkerum, som en integreret og naturlig del af det nye hospital. Såfremt projektet med at etablere et kirkerum fordyres, eller der viser sig ønsker om bygningsintegreret kunst, er Stifterne indstillet på at udvide donationen, således at Spørger ikke påføres ekstraudgifter ved etablering af kirkerummet.

--

Spørger har oplyst, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har tilkendegivet, at donationen er et anlægstilskud i relation til vurderingen af i hvilket omfang tilskuddet skal påvirke Spørgers muligheder for at få momsrefusion i henhold til bekendtgørelsen om momsrefusionsordning for kommuner og regioner.

--

Af ’Rapport om hospitalspræsters arbejde’ fra 2013*), fremgår det, at der historisk set altid har været en tæt forbindelse mellem kirken og omsorgen for de syge, fra munkenes og nonnernes behandling og pleje af disse til præsteløftet, der pålægger præsten at besøge de syge.

Rigshospitalet og andre store, specialiserede, offentlige hospitaler med patienter fra et stort opland har fra begyndelsen haft egne kirker og præster ansat til at betjene patienterne.

Folkekirkens biskopper lægger vægt på, at der ved alle sygehuse bør være et folkekirkeligt tilbud om samtaler og gudstjenester.

Det multireligiøse samfund stiller hospitalspræsterne over for nye opgaver, og præsterne har vist sig at være beredte og kvalificerede til også at løfte opgaven med at kunne tilbyde trøst og opmuntring til mennesker af en anden trosopfattelse.

*) http://www.km.dk/fileadmin/share/publikationer/Rapport_Hospitalspraester. pdf

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers repræsentants opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med et ’ja’.

Spørger oplister momslovens §§ 3,4 og 13, stk. 1. Se nedenfor under ’Lovgrundlag, forarbejder og praksis’.

Det er Spørgers repræsentants vurdering, at Spørger ved modtagelse af donationen fra Stifterne samtidig forpligter sig til at levere en modydelse, idet folkekirken – som Stifterne er repræsentanter for – skal have kirkerummet stillet til rådighed for udøvelse af den kristne tro.

Det er herefter repræsentantens opfattelse, at donationen i medfør af momslovens § 4, stk. 1 skal anses for at være en direkte betaling/vederlag for fremadrettet at stille kirkerummet til rådighed for folkekirkens udøvelse af den kristne tro.

Repræsentanten finder derfor, at donationen er en forudbetalt husleje, som i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8 er fritaget for moms, som udlejning af fast ejendom.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at modtagelsen af donationen fra kirkestifterne skal anses som en forudbetaling for leje af det opførte kirkerum.

Begrundelse

Idet der henvises til gennemgangen i begrundelsen under spørgsmål 2, finder Skattestyrelsen ikke, at donationen kan sidestilles med levering mod vederlag jf. momslovens § 4. Dette medfører, at donationen ikke er omfattet af momslovens område.

På denne baggrund finder Skattestyrelsen ikke, at det forhold, at Stifterne donerer midlerne til opførelse og indrettelse af et kirkerum på et hospital, kan anses som udlejning af fast ejendom, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”nej”.

Spørgsmål 2

Hvis der svares nej til spørgsmål 1, ønskes det bekræftet, at donationen kan anses som et momsfrit tilskud.

Begrundelse

Ifølge momslovens § 4, jf. § 3, skal der betales moms af leveringer af varer og ydelser, der mod vederlag leveres af en afgiftspligtig person her i landet. For at en transaktion er omfattet af momslovens område, er det en betingelse, at der foreligger en levering mod vederlag.

Af momslovens § 27 og momssystemdirektivets artikel 73 fremgår det, at momsgrundlaget omfatter vederlaget fra kunden eller tredjemand, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris.

EU-Domstolen har i sag C-184/00, Office des produits wallons ASBL, præmis 12-14 og sag C-381/01, Kommissionen mod Italien, præmis 27-31 udtalt sig om, under hvilke betingelser et tilskud, herunder tilskud fra tredjemand, skal medregnes til momsgrundlaget.

EU-Domstolen har således udtalt, at i henhold til bestemmelsens ordlyd i artikel 73, finder denne anvendelse, når et tilskud er direkte forbundet med prisen på den omhandlede transaktion.

Det gælder for det første når tilskuddet er blevet betalt til en tilskudsmodtager mod, at denne leverer en bestemt ydelse (eller vare), eventuelt til tredjemand.

For det andet skal køberen af ydelsen (eller varen) drage fordel af tilskuddet. Dette kræver, at den pris som køberen betaler, påvirkes af tilskuddet, det vil sige at den pris, som køberen betaler, er lavere på grund af tilskuddet.

Se SKM2017. 258. SR, SKM2016. 109. LSR, SKM. 2012.328. SR og TfS1996, 559MNA samt Den Juridiske Vejledning 2018-2, afsnit D. A. 8.1.1.7.3.

Spørger planlægger at opføre et nyt hospital. Kirkestifterne har tilbudt en donation til dækning af udgifter ved udvidelse af det planlagte hospitalsbyggeri med et integreret permanent kirkerum.

Stifterne står også for udgifter til indretning af kirkerummet, som vil være permanent, forstået således at der vil være kristne symboler som ikke fjernes.

Kirkerummet vil blive ejet, drevet og vedligeholdt af hospitalet, der også vil have ansvaret for at brandsikringsreglerne er opfyldt i relation til benyttelse af kirkerummet, men det er ene og alene Stifterne, der bestemmer over anvendelsen af kirkerummet.

Stifterne aflønner hospitalspræsterne, der skal have deres virke på hospitalet og i den forbindelse især i kirkerummet. Hospitalspræsterne vil bl.a. tilbyde samtaler med patienter/pårørende/ansatte, ligesom der også vil blive afholdt gudstjenester/andagter.

Brugerne af kirkerummet, patienter, deres pårørende og eventuelt ansatte på hospitalet, vil døgnet rundt have adgang til rummet for at kunne søge ro og fordybelse. I den forbindelse, skal det dog ikke kunne udelukkes, at kirkerummet vil kunne blive aflåst nogle timer af døgnet, hvis dette findes nødvendigt af Stifterne (hospitalspræster og eventuelt andre, der står for driften af kirkerummet).

Andre trosretninger vil ikke have mulighed for at udøve deres religion i rummet, men alle vil have adgang til rummet, idet kirkerummet er et offentligt rum.

Af den fremlagte dokumentation vedrørende donationen, fremgår alene betingelser om, at donationen skal anvendes til realisering af et kirkerum som en integreret del af hospitalet. Det er alene Stifterne, der bestemmer over anvendelsen af kirkerummet, der skal etableres med permanente kristne symboler. Det er hensigten, at brugerne, dvs. patienterne, deres pårørende og eventuelt ansatte på hospitalet, vil have fri adgang til kirkerummet for at kunne søge ro og fordybelse. Donationen er således ikke betinget af, at Spørger leverer en momspligtig ydelse (eller vare) hverken til Stifterne eller til tredjemand.

Brugernes brug af kirkerummet begrænses ikke, idet alle – også ikke-medlemmer af Folkekirken – har adgang.

Allerede af den grund finder Skattestyrelsen, at donationen ikke kan sidestilles med en levering mod vederlag, jf. momslovens § 4. Donationen er derfor ikke omfattet af momslovens område.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”ja”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Momsloven (LBK nr. 760 af 21/06/2016 med senere ændringer) § 3

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momsloven § 4, stk. 1

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8 og 9

Følgende vare og ydelser er fritaget for afgift:

[…]

8) Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen. […]

9) Levering af fast ejendom. Fritagelsen omfatter dog ikke:

a)      Levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord.

b)      Levering af en byggegrund, uanset om den en byggemodnet, og særskilt levering af en bebygget grund.

Momsloven § 27, stk. 1

Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. […]

Den bagvedliggende artikel 73 i momssystemdirektivet (2006/112/EF af 28. november 2006 med senere ændringer)

Ved levering af varer og ydelser, bortset fra de i artikel 74 til 77 omhandlede, omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionens pris.

Praksis

EU-Domstolens sag C-151/13, Le Rayon d’Or SARL

Sagen omhandler et plejehjem, der fra forskellige sygeforsikringer modtog et fast plejebeløb. Tvisten gik ud på, om disse faste plejebeløb kunne anses som tilskud, der var direkte forbundet med prisen på de plejeydelser, som plejehjemmet var forpligtet til at levere til beboerne.

I forbindelse med sagen, har Domstolen bl.a. udtalt:

”29. Med henblik på at besvare dette spørgsmål erindres der dels om, at i henhold til sjette direktivs artikel 2, som definerer momsens anvendelsesområde, skal moms pålægges »tjenesteydelser, som [foretages] mod vederlag«, og at en tjenesteydelse ifølge Domstolens faste praksis kun foretages mod vederlag som omhandlet i sjette direktivs artikel 2, nr. 1), og dermed kun pålægges afgift, hvis der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren (jf. bl.a. dom Tolsma, C-16/93, EU:C:1994:80, præmis 14, Kennemer Golf, C-174/00, EU:C:2002:200, præmis 39, og RCI Europe, C-37/08, EU:C:2009:507, præmis 24).

30 Dels har Domstolen allerede fastslået, at tilskud, der er direkte forbundet med en transaktions pris, kun udgør en af flere situationer, der er omfattet af sjette direktivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), og at beskatningsgrundlaget for en tjenesteydelse, uafhængigt af, hvilken situation der konkret er tale om, udgøres af alt, hvad der modtages som modydelse for tjenesteydelsen (jf. i denne retning dom Keeping Newcastle Warm, C-353/00, EU:C:2002:369, præmis 23 og 25).

31 Det må konstateres, at det i hovedsagen omhandlede »plejebeløb«, som udbetales af den nationale sygesikringskasse til plejehjemmene, oppebæres af disse sidstnævnte som vederlag for plejeydelser, som de efter forskellige modeller leverer til deres beboere.

33 For det første er plejehjemmene nemlig, som Rayon d’Or medgav under retsmødet, forpligtede til, som modydelse for betalingen af det nævnte beløb, faktisk at levere ydelser til deres beboere.

34 Dernæst kræves det ikke, for at en levering kan anses for foretaget »mod vederlag« som omhandlet i dette direktiv, at modydelsen for denne levering skal erlægges direkte af modtageren af ydelserne, men modydelsen kan også erlægges af en tredjemand (jf. i denne retning dom Loyalty Management UK og Baxi Group, C-53/09 og C-55/09, EU:C:2010:590, præmis 56). ”

EU-Domstolens sag C-381/01, Kommissionen mod Italien

Sagen vedrører støtte til foderforarbejdningsvirksomheder.

I forbindelse med sagen, har Domstolen bl.a. udtalt:

”27 Eftersom det fastsættes i sjette momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), at momsgrundlaget i de angivne tilfælde omfatter tilskud, som udbetales til den afgiftspligtige, har det været formålet med denne bestemmelse at momspålægge hele værdien af godet eller tjenesteydelsen og herved undgå, at udbetaling af tilskud resulterer i et lavere momsprovenu.

28 I henhold til bestemmelsens ordlyd finder denne anvendelse, når tilskuddet er direkte forbundet med prisen på den omhandlede transaktion.

29 For at dette er tilfældet, skal tilskuddet for det første særligt være blevet betalt til den tilskudsmodtagende erhvervsdrivende mod, at denne har leveret en bestemt vare eller udført en bestemt tjenesteydelse. Det er kun i dette tilfælde, at tilskuddet kan anses for at være et vederlag (»modværdi«) for levering af en vare eller udførelse af en tjenesteydelse, og at det dermed er momspligtigt. Det må navnlig være godtgjort, at den ret til at oppebære tilskuddet, som tilkommer modtageren, anerkendes, når denne har udført en afgiftspligtig transaktion (dom af 22.11.2001, sag C-184/00, Office des produits wallons, Sml. I, s. 9115, præmis 12 og 13).

30 Desuden skal det undersøges, om køberne af varen eller aftagerne af tjenesteydelsen drager fordel af tilskuddet, der ydes tilskudsmodtageren. Dette kræver, at den pris, som køberen eller aftageren skal betale, fastsættes på en sådan måde, at den falder svarende til det tilskud, som er blevet ydet sælgeren af varen eller tjenesteyderen, og at tilskuddet således udgør en faktor ved fastsættelsen af den pris, som sælgeren eller tjenesteyderen forlanger. Det skal således undersøges, om sælgeren eller tjenesteyderen, fordi den pågældende får udbetalt et tilskud, objektivt set kan sælge varen eller udføre tjenesteydelsen til en lavere pris end den, den pågældende ville være nødt til at kræve, hvis der ikke var ydet noget tilskud (dommen i sagen Office des porduits wallons, præmis 14).

31 Det vederlag, tilskuddet måtte udgøre, må i det mindste kunne fastsættes. Det er ikke nødvendigt, at tilskudsbeløbet nøjagtigt svarer til faldet i prisen på den leverede vare eller udførte tjenesteydelse. Det er tilstrækkeligt, at der er et klart forhold mellem prisfaldet og tilskuddet, som kan være et samlet beløb (dommen i sagen Office des produits wallons, præmis 17). ”

EU-Domstolens sag C-184/00, Office des produits wallons ASBL

Sagen omhandler en forening, der arbejder uden gevinst for øje, og som driver virksomhed med markedsføring og salg af vallonske landbrugsprodukter mv. I denne forbindelse er foreningen momspligtig.

Foreningen modtager et årligt tilskud fra regionen Vallonien, med hvem den har indgået en rammeaftale.

I forbindelse med sagen, har Domstolen bl.a. udtalt:

”9 Med sine spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, hvordan begrebet »tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris« i sjette direktivs artikel 11, punkt A stk.1, litra a), skal fortolkes, og navnlig, om grundlaget, som dette er angivet i denne bestemmelse.

10 Det må for det første konstateres, at som det er blevet påpeget både af Kommissionen i dens indlæg til Domstolen og af generaladvokaten i punkt 40 i hans forslag til afgørelse, er det under omstændigheder som i hovedsagen ikke relevant, om en afgiftspligtig som sagsøgeren har udført en ydelse, der kan individualiseres, og som er til fordel for den myndighed, der yder den afgiftspligtige tilskuddet. Sjette direktivs artikel 11, punkt A, tager sigte på situationer, hvor tre parter er involveret, nemlig den myndighed, der yder tilskuddet, den organisation, der modtager det, og køberen af den vare eller aftageren af den tjenesteydelse, der er leveret eller udført af den tilskudsmodtagende organisation. Transaktionerne omfattet af sjette direktivs artikel 11, punkt A, er derfor ikke transaktioner, der er udført til fordel for den myndighed, der yder tilskuddet.

11 For det andet må det fastslås, at tilskud som de i det første præjudicielle spørgsmål beskrevne – dvs. driftstilskud, der dækker en del af driftsomkostningerne – praktisk talt altid påvirker salgsprisen for de varer og tjenesteydelser, den tilskudsmodtagende organisation leverer og udfører. Når den tilbyder bestemte varer eller tjenesteydelser, kan organisationen sædvanligvis gøre det til priser, som den ikke kunne tilbyde, hvis den både skulle have dækket sine omkostninger og opnå en fortjeneste.

12 Det bemærkes dog, at et tilskud ikke er afgiftspligtigt, alene fordi det kan påvirkes prisen på varer eller tjenesteydelser, der leveres eller udføres af den tilskudsmodtagende organisation. For at tilskuddet kan anses for at være direkte forbundet med transaktionernes pris i sjette direktivs artikel 11, punkt A’s forstand, skal tilskuddet endvidere – som Kommissionen med rette har påpeget – særligt være blevet betalt til den tilskudsmodtagende organisation mod, at den leverede en bestemt vare eller udførte en bestemt tjenesteydelse, og at det dermed er afgiftspligtigt.

13 Ved undersøgelsen af, om tilskuddet udgør et vederlag, må det fastslås, om prisen for varen eller tjenesteydelsen i dens hovedbestanddele i princippet er fastsat senest på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. Det må også være godtgjort, at den forpligtelse til at betale tilskuddet, som den, der yder tilskuddet, har påtaget sig, modsvares af den ret til at oppebære tilskuddet, som tilkommer modtageren, når denne har udført en afgiftspligtig transaktion. Denne forbindelse mellem tilskuddet og prisen skal fremgå utvetydigt efter en konkret vurdering af de omstændigheder, der ligger til grund for betalingen af vederlaget. Det kræves derimod ikke, at prisen for varen eller tjenesteydelsen – eller en del af prisen – er blevet fastsat. Den skal blot kunne fastsættes.

14 Det påhviler således den forelæggende ret at tage stilling til, om der består en direkte forbindelse mellem tilskuddet og den pågældende vare eller tjenesteydelse. Dette indebærer i første omgang en undersøgelse af, om køberne af varen eller aftagerne af tjenesteydelsen drager fordel af tilskuddet, der ydes tilskudsmodtageren. Dette kræver, at den pris, som køberen eller aftageren skal betale, fastsættes på en sådan måde, at den falder svarende til det tilskud, som er blevet ydet sælgeren af varen eller tjenesteyderen, og at tilskuddet således udgør en faktor ved fastsættelsen af den pris, der forlanges af sælgeren eller tjenesteyderen. Retten må undersøge, om sælgeren eller tjenesteyderen, fordi den pågældende får udbetalt et tilskud, objektivt set kan sælge varen eller udføre tjenesteydelsen til en lavere pris end den, den pågældende ville være nødt til at kræve, hvis der ikke var ydet noget tilskud. ”

SKM2017. 258. SR¬

Skatterådet bekræfter, at en kommunes tilskud til renovering af en ishockeyhal, der ejes af Spørger, ikke skal tillægges moms. Spørgers vedtægtsbestemte formål var bl.a. at fremme ishockey- og skøjtesport i kommunen. Mod betaling stilles hallen til rådighed for brugerne i form af ishockeyklubber og skøjteløberforening, men en væsentlig del af Spørgers indtægter udgøres af det årlige driftstilskud fra kommunen.

Byrådet havde bevilliget et anlægstilskud til renoveringen af hallen, men eneste betingelse for udbetaling var, at der blev fremsendt dokumentation.

SKM2016. 109. LSR¬

Ud fra en samlet, konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at tilskud fra en kommune til et teater som egnsteaterstøtte ikke kan anses for vederlag for levering af ydelser til kommunen eller til tredjemand. Det blev herved særligt henset til, at der efter en konkret vurdering ikke forelå en tilstrækkelig konkret indbyrdes sammenhæng mellem tilskuddet og ydelserne, ligesom tilskuddet ikke var tilstrækkeligt direkte forbundet med ydelsernes pris.

SKM2012. 328. SR¬

Skatterådet bekræfter, at der skal ske en momsmæssig regulering, jf. reglerne om regulering af investeringsgoder i forbindelse med, at en del af spørgers tidligere domicilejendom overgår til benyttelse til formål, der falder uden for momslovens anvendelsesområde. Det bekræftes endvidere, at spørgers modtagelse af en uddeling fra en fond til drift af en skøjtehal, der stiles vederlagsfrit til rådighed for lokale sportsklubber, ikke er momspligtigt. Det kan endelig bekræftes, at spørgers fradragsret ikke begrænses som følge af modtagelsen af donationen.

TfS1996, 559MNA

Der skulle ikke betales moms af kommunale anlægs- og driftstilskud, der blev ydet til en erhvervsdrivende fond, der skulle opføre, eje og drive et musikhus. De pågældende tilskud kunne ikke anses som en del af vederlaget for musikhusets arrangementer mv. Ydelsen af tilskuddene kunne ikke anses at ville medføre lavere priser på musikhusets arrangementer. Tilskuddene blev ydet som en forudsætning for etablering og drift af musikhuset. Musikhuset ville ikke som et alternativ til tilskuddene kunne forhøje sine priser. Der var kun delvis sammenfald mellem tilskudsgiverene – kommune og amt – og den kreds af borgere, der ville få glæde af musikhuset.

Den Juridiske Vejledning 2018-2, afsnit D. A. 8.1.1.7.3, ’Kort om gave eller vederlag/tilskud’

Ved levering af varer og ydelser skal der betales moms af hele vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris. Se ML § 27, stk. 1. Det fremgår dermed, at betaling, der er givet på betingelse af en modydelse, skal anses for vederlag. Det gælder i en situation, hvor der er to parter, men også i en situation, hvor der er tre parter.

Momspligten af en betaling mellem to parter følger allerede af først led i ML  27, stk. 1, og momssystemdirektivets artikel 73.

Momspligten af en betaling der er betinget af en levering til tredjemand, følger af andet og tredje led i ML § 27, stk. 1 og momssystemdirektivet artikel 73.

Betaling mellem to parter er altså momspligtig, hvis betalingen er betinget af en modydelse. Se afsnit D. 8.1.1.7.4 om gave eller vederlag/tilskud i to parts situationen.

Når betaling mellem to parter ikke er momspligtig, fordi betalingen ikke er betinget af en levering fra tilskudsmodtager til tilskudsgiver, skal det herefter vurderes, hvorvidt tilskuddet i stedet er betinget af en levering til en tredjepart, der kan medføre at tilskuddet bliver momspligtigt.

Betaling mellem tre parter er nemlig tilsvarende at betragte som et vederlag, benævnt et tilskud, der skal medregnes til momsgrundlaget efter ML § 27, stk. 1, når

1. tilskuddet er betinget af, at der foretages en leverance til en tredjepart eksempelvis tilskudsmodtagerens kunde og

2. tredjeparten, dvs. aftageren af tjenesteydelsen eller varen drager fordel af tilskuddet, der er ydet til tilskudsmodtageren.

Se afsnit D. A. 8.1.1.7.5 om gave eller vederlag/tilskud i tre parts situationen.

[…]

Tilskud er momsfritaget, når tilskuddet er vederlag for en momsfritaget ydelse. Se afsnit D. A. 8.1.1.7.6.

Den Juridiske Vejledning 2018-2, afsnit D. A. 8.1.1.7.5, ’Gave eller vederlag/tilskud i tre parts situationen’