Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 5-19 om arbejdsskade - fleksjob - ledighedsydelse - bevisbyrde

Principafgørelsen fastslår

Tab af erhvervsevne for personer der har pådraget sig en arbejdsskade den 1. januar 2006 eller senere, og er tilkendt fleksjob, beregnes som forskellen mellem den indtægt tilskadekomne ville have haft uden arbejdsskaden og lønnen i fleksjobbet med tillæg af det kommunale fleksløntilskud. Hvis tilskadekomne er visiteret til fleksjob, men ikke aktuelt er ansat i et fleksjob, og derfor modtager ledighedsydelse, beregnes erhvervsevnetabet som forskellen mellem den indtægt tilskadekomne ville have haft uden arbejdsskaden og ledighedsydelsen.

Der skal foretages en ny beregning af erhvervsevnetabets størrelse, hvis den tilskadekomne ophører i fleksjob og overgår til ledighedsydelse, eller hvis den tilskadekomne overgår fra ét fleksjob til et andet. Hvis der ved overgangen bliver konstateret et højere tab, er tilskadekomne berettiget til yderligere erstatning, medmindre det kan godtgøres med overvejende sandsynlighed, at det yderligere tab skyldes andre forhold end arbejdsskaden.

Østre Landsrets dom af 31. oktober 2017

En mand fik i 2006 en skade i nakken. I 2008 blev han tilkendt fleksjob, men havde i den forbindelse ikke noget erhvervsevnetab. I 2010 overgik han til en deltidsstilling i samme virksomhed. På et senere tidspunkt fik han ledighedsydelse. Han havde i de to perioder henholdsvis en lønnedgang på 50 og 70 procent. Ankestyrelsen havde givet afslag på yderligere erstatning, da det yderligere tab med overvejende sandsynlighed skyldtes andre forhold end arbejdsskaden. Landsretten var enig i dette, og anvendte lovens almindelige regel om omvendt bevisbyrde. Landsretten henviste til, at der var en række forhold, der tydede på, at de helbredsmæssige gener var mindre alvorlige, end det var lagt til grund af kommunen ved tilkendelse af det nye fleksjob.

Østre Landsrets dom af 6. november 2017

En kvinde havde i 2006 pådraget sig en skade i nakken. Skaden var anerkendt som en arbejdsskade. I 2007 blev hun tilkendt fleksjob. Hun arbejdede 20 timer om ugen i en daginstitution. Der var ikke andre årsager end arbejdsskaden til tilkendelsen af fleksjob. Der blev derfor ikke foretaget et fradrag i erstatningen for tab af erhvervsevne. I 2012 fik hun konstateret knogleskørhed og gennemgik en række undersøgelser. Hun blev afskediget fra sit arbejde, da arbejdsgiveren vurdererede, at kvinden ikke længere kunne varetage fleksjobbet af helbredsmæssige årsager. Der blev henvist til, at det ikke var muligt at imødekomme de øgede skånehensyn som følge af knogleskørhed. Hun modtog herefter ledighedsydelse.

Østre Landsret slog fast, at lovens regel om omvendt bevisbyrde også gælder ved vurdering af erstatning for tab af erhvervsevne for personer, der går fra fleksjob til ledighedsydelse. Det betyder, at der skal foretages en vurdering af årsagssammenhængen mellem arbejdsskaden og tilskadekomnes overgang fra fleksjob til ledighedsydelse.

Konsekvenser

Dommene ændrer den praksis, der fremgik af Ankestyrelsens principafgørelse 58-15. Den tidligere praksis har medført, at nogle tilskadekomne har fået for meget i erstatning, da det øgede tab skyldes andre helbredsmæssige forhold end arbejdsskaden. Hverken Ankestyrelsen eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har mulighed for at fremsøge disse sager. Forsikringsselskaberne vil derfor have mulighed for at anmode Ankestyrelsen eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at genoptage disse sager på ulovbestemt grundlag.

Dommene ændrer ikke den praksis, der fremgår af Ankestyrelsens principafgørelser 247-10 og 248-10, samt Vestre Landsrets dom af 8. maj 2012 (U. 2012.2755V). Det vil sige, at der fortsat vil blive givet fuld erstatning for det øgede tab af erhvervsevne, hvis skiftet fra fleksjob til ledighedsydelse skyldes konjunkturforhold, arbejdsgivers konkurs eller lignende, men hvor der ikke er konkurrerende helbredsmæssige forhold, der har haft betydning for skiftet.

Baggrund for at udmelde dommen i en principafgørelse

Dommen udmeldes for at fastslå, at lovens almindelige bevisbyrderegel også gælder ved vurdering af erhvervsevnetab til tilskadekomne, der skifter fra fleksjob til ledighedsydelse, eller fra ét fleksjob til et andet.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om arbejdsskadesikring, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017, senest ændret ved lov nr. 1669 af 26. december 2017.

§ 17a, om tab af erhvervsevne til tilskadekomne, der er tilkendt fleksjob

§ 12, stk. 2, om bevisbyrde ved vurdering af sammenhæng mellem arbejdsskaden og et konstateret tab

Praksis

Gældende:

Følgende principafgørelser gælder stadig:

247-10 og 248-10 Selvom tilskadekomne efter ophør af fleksjob overgår til ledighedsydelse, mister tilskadekomne ikke retten til midlertidig erstatning efter de særlige regler om fastsættelse af tabet af erhvervsvene for personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob.

Kasserede:

Følgende principafgørelse er kasseret og gælder ikke længere (historisk):

58-15: Når skadelidte efter ophør af fleksjob overgår til ledighedsydelse, mister skadelidte ikke retten til midlertidig erstatning efter de særlige regler om fastsættelse af tabet af erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob.

Dette gælder, selv om skadelidte har forladt fleksjobbet af andre helbredsmæssige årsager end arbejdsskaden og som følge af ophøret af fleksjobbet er overgået til ledighedsydelse.

Praksis er ændret ved Østre Landsrets domme af 31. oktober 2017 og 6. november 2017.

Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.

Østre Landsrets dom af 31. oktober 2017

Uddrag af landsrettens begrundelse:

”Der er enighed om, at X’s erhvervsevnetab var mindre end 15 procent i tiden fra færdselsuheldet i december 2006 og til han pr. 1. juli 2010 blev bevilget løntilskud til fleksjob i en deltidsstilling sammesteds. Der er således enighed om at X forud for den 1. juli 2010 ikke var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne.

Efter arbejdsskadesikringslovens § 17a skal tab af erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet. Af forarbejdet til bestemmelsen fremgår, at der er tale om en særlig regel for fastsættelse af erhvervsevnetab for personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til eller i fleksjob, og at erstatningen i disse sager fastsættes på grundlag af forskellen mellem lønnen før arbejdsskaden og lønnen i fleksjobbet, og således at tabet gradueres mellem 0 procent og 100 procent efter hidtidig praksis, hvilket indebærer, at tabet normalt skal udgøre mindst 15 procent for at berettige til erstatning.

På denne baggrund finder landsretten, at X’s erhvervsvenetab for tiden efter den 1. juli 2010 skal fastsættes efter arbejdsskadesikringslovens § 17a. Erhvervsevnetabet fastsat efter denne bestemmelse anses således for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod, jf. arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2.

Der er enighed om, at X’s erhvervsevnetab beregnet efter arbejdsskadesikringslovens § 17a indebærer, at erhvervsevnetabet fra den 1. juli 2010 til april 2012 var 50 procent og fra april 2012 til den 1. november 2014 var 70 procent.

Den 17. juli 2014 meddelte Ankestyrelsen, at X ikke var berettiget til erstatning for erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden i december 2006, idet tabet herved vurderedes at være mindre end 15 procent. I begrundelsen for afgørelsen anførte Ankestyrelsen, at det fandtes overvejende sandsynligt, at der var andre årsager til forværringen af X’s funktionsevne end arbejdsskadens følger, idet Ankestyrelsen lagde vægt på, at X genoptog sit arbejde efter arbejdsulykken på nedsat tid, at der kun var få objektive fund til støtte for hans dårlige funktionsevne, at han i perioden 2007 til 2009 ifølge egne oplysninger trænede intensiv[t] (. .), og at den beskrevne forværring i hans funktionsevne i sommeren 2009 med overvejende sandsynlighed ikke kan henføres til arbejdsskaden, da denne er en såkaldt bløddelsskade, som efter sin karakter ikke kan forværres over tid.

Efter oplysningerne om X’s personlige og erhvervsmæssige forhold og de lægelige oplysninger i sagen finder landsretten af de grunde, der er anført i Ankestyrelsens afgørelse, at overvejende sandsynlighed taler imod, at X’s erhvervsevnetab for tiden efter den 1. juli 2010 fastsat efter arbejdsskadesikringslovens § 17a er en følge af arbejdsskaden i december 2006, jf. arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2. ”

Østre Landsrets dom af 6. november 2017

Uddrag af landsrettens begrundelse:

”Sagen drejer sig om fastsættelse af erhvervsevnetabet efter arbejdsskadesikringslovens § 17a for Y, der efter en arbejdsskade fik tilkendt et fleksjob og udmålt erstatning efter § 17a, men senere mistede fleksjobbet og overgik til ledighedsydelse. Spørgsmålet i denne sag er, om der ved vurderingen af hendes midlertidige erhvervsevnetab efter overgangen til ledighedsydelse skal foretages en kausalitetsvurdering efter arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2.

(. .)

Derimod følger det hverken af ordlyden af arbejdsskadesikringslovens § 17a eller bestemmelsens forarbejder, at bestemmelsen indebærer en fravigelse af arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, således at der ikke skal foretages en kausalitetsvurdering ved fastsættelsen af erhvervsevnetabserstatningen efter § 17a. Tværtimod fremgår det af ordlyden af § 12, stk. 1 – der anvendes i sammenhæng med § 12, stk. 2 – at bestemmelsen gælder ved fastsættelse af erstatning og godtgørelse efter §§ 15-18, herunder således også § 17a, ligesom § 12 i lovens systematik er placeret som en almindelig regel om fastsættelse af erstatning m.v.

Ankestyrelsen har da også oplyst, at der i administrativ praksis foretages en kausalitetsvurdering efter arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, når arbejdsskadesikringslovens § 17a bringes i anvendelse første gang, dvs. når den tilskadekomne første gang visiteres til et fleksjob, og at der ved ny visitation også foretages en kausalitetsvurdering efter arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2.

På denne baggrund – og når henses til, at arbejdsskadesikringslovens § 12 er udtryk for et almindeligt og grundlæggende erstatningsretligt princip om kausalitet – finder landsretten, at der ikke var grundlag for, at Ankestyrelsen kan undlade at foretage en kausalitetsvurdering efter arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, ved en midlertidig afgørelse om erhvervsvenetab i forbindelse med den tilskadekomnes overgang fra fleksjob til ledighedsydelse. Det kan ikke føre til at andet resultat, at der i forbindelse med vurderingen af Y’s erhvervsevnetab ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 28. juli 2008 ikke blev foretaget fradrag i erhvervsvenetabserstatningen efter arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, da visitationen til fleksjobbet alene blev anset som en følge af arbejdsskaden.